Opgøret i Venstre 1905

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgøret i Venstre 1905"

Transkript

1 1 Opgøret i Venstre om Uroen i partiet og kampen mod rebellerne, med udgangspunkt i Politikens fremstilling af de begivenheder, der ledte frem til dannelsen af det Radikale Venstre i Jonas Juul Berthelsen Roskilde Universitetscenter Historie, 1. Modul, efteråret Normalt projekt Vejleder: Michael Kjeldsen 32 sider inkl. litteraturliste

2 2 Forord Systemskiftet og de politiske omvæltninger omkring århundredeskiftet vakte min interesse i forbindelse med breddekurset Danmarks historie i Nyere tid. Jeg fik det klare indtryk, at det var en periode, hvor der havde enorm betydning for, hvordan samfundet kom til at se ud i dag, og jeg besluttede da at jeg igennem et projekt ville søge at opnå større kendskab til de politiske forhold, med udgangspunkt i en undersøgelse af Venstres splittelse i Der er skrevet mange værker om emnet, men de fleste berører kun emnet som en del af en bredere fortælling; enten om Venstrepartiet eller det radikale Venstre, eller som en biografi om en nøgleperson. Formålet med dette projekt er derfor, at holde fokus på bruddet som det store omdrejningspunkt, i håbet om at kunne komme med et lille bidrag til den i forvejen omfattende litteratur. Formidling Dansk politik 2009 kan være svært at gøre sig klog på, specielt i forhold til, hvordan partierne egentlig adskiller sig fra hinanden. Jeg oplever personligt, at mange af mine nære venner ikke aner, hvad det parti, som de sætter deres kryds ved egentlig står for, og kan dertil sjældent svare på, hvorfor de ikke satte deres kryds ved partiet ved siden af. Der er formodentlig et væld af faktorer, der afgør folks politiske orientering, men i de fleste i min personlige omgangskreds bliver partivalget dog ofte mere afgjort af mavefornemmelser, end af et egentligt kendskab til partiets historie, identitet, endsige politiske mål. Uden at det skal drejes ind på emner som individualisme, post-modernisme og de store fortællingers død, mener jeg, at en historisk baggrundsviden gør alverden til forskel, når man forsøger at sondre mellem nutidens partier og deres interesser. Det politiske landskab har ændret sig meget siden 1905, og der er i dag langt flere partier end 4-partisystemet, der var totalt dominerende indtil engang i 1970erne. Men selvom man i dag har partier som SF, DF, Enhedslisten og Ny alliance m. fl., så sidder de klassiske fire - Venstre, Radikale Venstre, Socialdemokraterne og konservative stadig på Christiansborg, og det er derfor på ingen måde irrelevant at opnå forståelse for disse partiers fortid. Grundloven af 1849, Systemskiftet i 1901 og Det Radikale Venstre dannelse i 1905 er alle hjørnesten i Danmarks historie, og dybt nødvendige for at forstå den politiske udvikling igennem de sidste 100 år. Der kunne derfor gøres mere for at oplyse folk om partiernes

3 3 baggrund i forbindelse med valg, så folk fik en bedre forståelse, og dermed kunne sætte deres kryds med bedre samvittighed. I den forbindelse kunne dette projekt bidrage med baggrundsviden for Det Radikale Venstres historie. Oplysningen kunne tage form i pjecer, der blev strøet ud foran stemmeboksene, og måske nogle store projektorer, der skyder det lysende budskab op på væggene; lær dit parti at kende skulle der stå. Indholdsfortegnelse

4 4 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 historiografi... 6 Problemfelt... 6 Problemformulering... 7 Metode... 8 Afgrænsning... 9 Politiken... 9 Kapitel 1. Venstres baggrund Land og by Kapitel 2. Politikens ledere Kapitel 3. Uroen i Venstre Prygleloven Hr. Madsen Kampen om Navnet Kapitel 4. Sprængningen af Venstre Rebellerne Kapitel 5. Konklusion By og Land Litteratur... 32

5 5 Indledning Det Radikale Venstres brud med det øvrige venstre i 1905 skete i kølvandet på den mangeårige forfatningskamp, der sluttede med systemskiftet i Efter Højres katastrofevalg udpegede Kong Christian d. 9. juristen J. H. Deuntzer til konseilspræsident, og det første venstreministerium så dagens lys. Kampen mod Estrup-regimet havde dog været opslidende for venstrepartiet, der havde oplevet utallige interne magtkampe, og som følge heraf var blevet splittet flere gange, og i 1904 var Venstre således delt mellem de moderate og venstrereformpartiet 1. De moderate havde været sat uden for døren siden 1894, og reformvenstre var suverænt det stærkeste parti i dansk politik, med I. C. Christensen som den dominerende leder. Internt var reformvenstre dog splittet om partiets politiske kurs, idet den radikale fløj i stigende grad kritiserede I. C. Christensen m.fl. for at styre partiet i en højreorienteret retning, bort fra de oprindelige venstreværdier. Nogle mener, at det var netop kampen mod en fælles fjende, der hovedsageligt udgjorde grundlaget for den spinkle alliance mellem grupperne i Venstre; systemskiftet markerede en sejr for folkeparlamentarismen, og enden på Højres greb om folketinget(selvom de dog beherskede landstinget flere år fremefter), men samtidig også enden på fællesnævneren for alle de forskellige interessegrupper, der til sammen udgjorde Partiet Venstre. Dette er en meget forsimplet udlægning af historien. Venstrepartiet repræsenterede mange forskellige samfundslag, og havde derfor mange forskellige interesser, der pegede i vidt forskellige retninger. At de var forenet i kampen mod højre, ændrede ikke på, at de var fundamentalt uenige på en lang række punkter, og Estrup havde i et formidabelt politisk spil formået at blotte disse stridigheder til fulde, særligt omkring spørgsmålet om Danmarks forsvar. 1 Eller reformvenstre, som partiet også blev kaldt.

6 6 Efter systemskiftet blussede uenighederne yderligere op. Opgøret virkede mere og mere uundgåeligt, og kom som bekendt også i januar 1905, da en gruppe af de radikale medlemmer udtrådte af partiet. Fire måneder senere, på Odensemødet d maj, dannedes Det Radikale Venstre, og det bragte en stabilitet både til Venstre og dansk politik, der i de næste mange årtier lå fast inddelt i et 4-partisystem. Historiografi Ud over de bredere værker, der beskriver perioden omkring 1905, som Politiken-Gyldendals Danmarkshistorie, er der affattet mange bøger, der går langt dybere ned. Mange er biografier om en eller flere nøglepersoner, som f.eks. I. C. Christensen, Viggo Hørup, Ove Rode eller Edvard Brandes m.fl., og i disse bliver de politiske begivenheder typisk belyst som med stor vægt på de personlige konflikter og intriger blandt politikerne, med udgangspunkt i nøglepersonernes dagbøger eller memoirs. Andre nedtoner de personlige magtkampe, for i stedet at tage udgangspunkt i de sociale og materielle forhold, der var under heftig udvikling i slutningen af 1800-tallet, både i byen og på landet. Af de værker, som dette projekt ligger sig tættest op ad, kan nævnes Bo Bramsens Politikens historie set indefra bd. 1 fra 1983, der tager udgangspunkt i Politiken, dens chefer og medarbejdere, og generelt pressens betydning for begivenhederne på Christiansborg. Dette projekt tager ligeledes udgangspunkt i Politiken, men beskæftiger sig til gengæld inden for en mere afgrænset perioden til omkring bruddet i Problemfelt I de fleste historiske fremstillinger bliver der givet mange forskellige bud på, hvad der ledte frem til bruddet i Èn af de mest udbredte forklaringer er den førnævnte forsvarssag. Historisk set havde venstre kæmpet for en reducering af militærbudgettet, men dette ændrede sig efter århundredeskiftet. Det bliver ofte eksemplificeret med to taler af I. C. Christensen.: den første holdt han i 1899, da han pointerede, at Danmarks neutralitet skulle konstateres, ikke hævdes(lund og Monrad 1970:40). Fire år senere, i 1903, gav I. C. endnu en tale ved høstfesten i Ringsted(Skou 2008:234), hvori han med dramatiske vendinger om

7 7 at have et forsvar, der kostede blod, antydede, at der ikke ville ske reduceringer i de militære udgifter på statsbudgettet(skou:2008:234). Dette var så voldsom en provokation for de flere af de radikale, at man umiddelbart efter dannede Den Radikale Klub i København, der i udgangspunktet var en diskussionsforening, der opponerede mod regeringens højrepolitik gennem sit tidsskrift det ny aarhundrede. Forsvarssagen var dog ikke det eneste punkt, der skabte uenighed i partiet. I årene op til bruddet fandt der også andre begivenheder sted, som havde afgørende betydning for at øge kløften mellem de radikale og den øvrige del af venstre. Disse begivenheder er på sin vis genstandsfeltet for denne undersøgelse. Dermed sagt er det ikke målet at kortlægge samtlige årsager til bruddet i Venstre, men begrænset til en undersøgelse af, hvorledes bruddet blev opfattet og vurderet af et så bredt udsnit af de radikale som muligt, på daværende tidspunkt. Målet er derfor at udvælge en kilde, i hvilken de radikale politikere gav udtryk for deres holdninger dengang. Efter nogle metodiske overvejelser, der vil blive forklaret nærmere i næste kapitel, blev der taget udgangspunkt i dagbladet Politiken, og projektets problemformulering lyder derfor: Problemformulering Hvordan blev bruddet mellem venstrereformpartiet og de radikale i 1905 fremstillet i Politiken?

8 8 Metode Undersøgelsen er inddelt i fem hovedkapitler. Kapitel 1 er en lidt bredere gennemgang af de overordnede træk, som karakteriserede grupperne i Venstre, og dertil en problematisering i at arbejde med Venstre som parti i en historisk fremstilling. I Kapitel 2 dykkes der ned i Politiken, og gennemgår nogle af de mere overordnede træk i ledernes indhold. Kapitel 3 gennemgår de begivenheder, der ledte op til opløsningen af Deuntzerministeriet d. 6. januar 1905, med udgangspunkt i Politikens fremstilling af selvsamme begivenheder. Dette bliver gjort under titlen uroen i Venstre, da uroen bliver brugt som en betegnelse for det ulmende opgør, der blev kraftigt intensiveret fra 1903 og frem. Kapitel 4 er en beskrivelse af, hvad der helt præcist skete i rigsdagen og i Venstrepartiet på selve dagene lige omkring bruddet i januar, samt en kort gennemgang af perioden fra bruddet og frem til Odensemødet fire måneder senere. I 5. og sidste kapitel vil der blive opsummeret på de centrale pointer, og efterfølgende gjort nogle overvejelser mht. det nydannede partis daværende politiske situation. Af samtidige kilder tages der udgangspunkt i en systematisk gennemgang af Politikens ledere i perioden 1. maj 1904 til 1. juni 1905, samt Den Radikale Klubs tidsskrift Det Ny Aarhundrede til baggrundsviden. Baggrundsviden for at belyse begivenhederne før og efter bruddet har først og fremmest været med udgangspunkt i Politiken, men af de senere kilder bør særligt nævnes dobbeltbindet Venstre i 100 år af Hans Lund m.fl., Det Radikale Venstre af Rasmussen & Skovmand, og Politiken i 100 år af Bo Bramsen. Derudover er der suppleret med flere biografier som Kaarsteds Ove Rode som folketingspolitiker og breddeværker som Politiken-Gyldendals Danmarkshistorie.

9 9 Afgrænsning Afgrænsningen fra maj 1904 til juni 1905 er gjort ud fra to overvejelser: for det første ud fra en antagelse om, at man må kunne danne sig et rimeligt solidt indtryk af Politikens fremstilling og vægtning af de politiske begivenheder i perioden ud fra et års ledere. For det andet er det i denne periode, at krigsminister Madsen, som reaktion på krigen mellem Rusland og Japan, udbyggede Københavns befæstning. Det skulle senere vise sig, at dette blev gjort for ubevilgede midler, og skandalen førte i sidste ende til Deuntzerministeriets sprængning i januar Ved ministeriets rekonstruktion nogle få uger senere, skete det store opgør med den radikale fløj. I en undersøgelse af de radikales opfattelse af bruddet, kunne parti-aviserne også virke som oplagte valg. Efter de radikales dannelse i 1905 var dansk politik i de efterfølgende mange årtier karakteriseret ved at være opdelt i et 4 parti-system, og hvert parti havde deres partiavis, der typisk udkom engang om måneden. Det Radikale Venstres partiavis ville formodentligt kunne give et nogle argumenter for, bruddet med det øvrige Venstre. Problemet er dog, at det udelukkende ville være i retroperspektiv, da denne selvsagt udkom efter 1905, og formålet var at finde en kilde, der var mere samtidig. Venstre havde igennem hele perioden en trykt partiavis, men også her viser der sig et problem, da venstrereformpartiet var sammensat af så mange forskellige typer af politikere, at det hurtigt ville blive svært at udskille de radikales mening fra dén, som blev udtrykt i bladet. Alle de forskellige fraktioner af moderate, reformatoriske, nationale, grundtvigianske, radikale har i bladet givet udtryk for deres holdninger i samme partiblad, hvorfor man kan frygte, at billedet vil blive noget grødet. Politiken Bramsen skriver i indledningen til sin bog, at en avis er som et spejl af sin tid (Bramsen 1983:6), hvilket er en opfattelse, der deles i dette projekt. Af samme grund blev undersøgelsens blik rettet mod dagspressen, i en søgen efter kilder, hvor de radikale politikere gav udtryk for deres meninger. I den forbindelse har Søllinge & Thomsens bog Den Danske Presse (1989) været til stor hjælp, da den hurtigt giver et overblik over datidens aviser, og deres politiske

10 10 ståsted. Ved en gennemgang må man konstatere, at der ved 1900-tallets begyndelse var flere aviser, der kunne karakteriseres som radikale ; F.eks. Aalborg Amtsavis, der havde Vilhelm Lassen som chefredaktør. Som tidligere jurastuderende under Viggo Hørup, var han stærkt præget af denne, selvom Hørup aldrig havde nogen formel tilknytning til bladet. Lassen blev senere indenrigsminister i J. C. Christensen Ministeriet i 1905(Til Politikens store bedrøvelse i lederen 14/1 1905), og hørte derfor ikke til den radikale fløj, der måtte forlade partiet. Den mest oplagte radikale avis er dog Politiken. Politiken blev grundlagt i 1884 af Viggo Hørup og Edvard Brandes m.fl., der indtil da havde været tilknyttet det Bergske blad, Morgenbladet. Avisen havde igennem tiden en række medarbejdere, der alle var erklærede radikale, og dertil aktive politikere. Viggo Hørup var i før og efter sin levetid et ikon inden for det radikale miljø, og hvilket satte et markant præg på Politikens politiske linje, både i sen tid som redaktør, og efter hans død i Da han blev minister i Deuntzer-regeringen i juli 1901, overtog Edvard Brandes stillingen som redaktør. Brandes havde dog tilsyneladende en del diskussioner med en anden dominerende personlighed på redaktionen, Henrik Cavling, der i protest over Brandes ledelse forlod avisen i slutningen af 1904, for at starte sit eget blad. Da Politikens bestyrelse indså, at Cavling muligvis ville hive en god del af avisens ca abonnenter med, fik man dog overtalt ham til at komme tilbage. Brandes fik et gyldent håndtryk i form af en fed pensionsgaranti og forlod Politiken d. 1. januar Cavling blev herefter journalistisk redaktør, og gennemførte som det første en omfattende modernisering af avisen. Som en af hovedaktionærerne i Politiken, havde Brandes dog stadig indflydelse på bestyrelsesmøderne, og kunne derfor stadig være med til at dirigere slagets gang på Politiken(Hvidt 1987:345). En anden interessant personlighed er Ove Rode, der ud over at være skribent på Politiken også var medstifter af den tidligere nævnte Radikale Klub, der formulerede Odense-mødets program, og således var partiet Det Radikale Venstres forløber. Ved ledelsesskiftet i 1905 blev Rode politiske redaktør, med ansvar for lederne, men måtte stadig stå under Cavlings ordre. Den senere formand for det Radikale Venstre, C. Th. Zahle, var også skribent for Politiken i fra 1892 indtil han blev konseilspræsident i det første radikale ministerium i Det er

11 11 tvivlsomt, om han virkelig var så dygtig en skribent, men under alle omstændigheder var han som avisens eneste folketingsmand en uvurderlig kilde for Politikens forbindelse til folketinget i årene efter Hørups død. I gennemgangen af Politiken er der som udgangspunkt kun set på lederne - avisens øvrige materiale er ikke inddraget med det argument, at det er svært at regne med noget andet end lederen, når man studerer den politiske linje. Den hedder jo netop lederen, fordi det er igennem denne artikel at redaktionen giver udtryk for sin mening i politiske diskussioner; eller leder læseren igennem problemstillingen. Desuden var chefredaktøren juridisk ansvarlig for alle usignerede artikler, hvilket gav Hørup en del problemer i hans tid som redaktør. Selvom Politiken var landsdækkende, befandt redaktionen sig dog i hovedstaden, og avisen var som sådan også en udpræget Københavner-avis. I 1904 var oplaget på , og efter Cavlings modernisering var oplaget i 1906 steget til (Søllinge og Thomsen 1989:172). Det vil nok ikke være nogen overdrivelse at sige, at Politiken var gennemsyret af radikale venstrefolk, og kan derfor betragtes som et talerør for en betydelig gruppe i det Københavnske radikale venstremiljø. Lige fra avisens grundlægger Hørup, der havde en næsten kult-agtig status inden for det radikale miljø, til dens tydelige forbindelse til den Radikale Klub. Bo Bramsen skriver dog i sin bog, at Hverken Brandes eller Cavling var synderligt interesseret i partipolitik. Iflg. Bramsens fremstilling, var Brandes mere akademikerprofessoren, der egentligt aldrig brændte for opgaven som redaktør, og derfor negligerede sit job i en sådan grad, at det fik Cavling til at forlade avisen. Cavling selv var dog iflg. Bramsen træt af partipolitik, og ville hellere formidle nyheder gennem upolitiske reportager i en mere moderne opfattelse af de uafhængige medier. At Rode skulle være medredaktør var heller ikke hans frivillige valg, men noget der blev dikteret som en betingelse for stillingen som chefredaktør(bramsen 1983: 139). Dette kaster måske et andet skær over Politiken, som et medie for de radikale kræfter, men Bramsens formår måske lidt at overdrive udvandingen af Brandes og Cavlings politiske engagement. De politiske ledere er ofte så glødende radikale i deres sprog, at det kan virke undrende, at

12 12 både Brandes og Cavling skulle have været så komplet ligeglade med partipolitik, som Bramsen næsten får dem til at lyde. I Tage Kaarsteds bog Ove Rode som partipolitiker fra 1971, bliver kampen om avisens politiske linje fremstillet noget anderledes end hos Bramsen. I Kaarsteds historie var Ove Rodes rolle langt større end blot at være engageret i den radikale klub og Cavlings medredaktør. Cavlings kamp med Brandes, var mere den unge journalists ambition om at modernisere produktion og lay-out, hvorimod Rode var brændende ideolog, og dertil ønskede at blive folketingspolitiker. Brandes, der var medgrundlægger af avisen, brød sig ikke om at se sit livsværk Politiken blive brugt som flagskib for Rodes politiske karriere(kaarsted 1971:9). Efter Hørups afgang overtog han derfor selv posten som politisk redaktør, til Rodes store skuffelse og forbitrelse. Indtil lederskiftet i januar 1905 var redaktionen på Politiken udsat for en heftig debat mellem Rode, der ønskede at Politikens linje skulle følge den, som blev udtrykt i Den Radikale Klub, og Brandes, der udtrykte sine egne meninger, der ikke altid var i overensstemmelse med den øvrige del af det Københavnske radikale miljø. Men i udgangspunktet var den overordnede politiske linje altså erklæret radikal, hvad enten Hørup, Brandes eller Rode skrev lederne. Kapitel 1. Venstres baggrund Navnet venstre kommer oprindeligt fra den franske nationalforsamling, hvor tilhængerne af kongedømmet sad i højre side af salen, og de øvrige bondepolitikere m.fl. sad i venstre side. Dette spredte sig sidenhen til de øvrige europæiske landes parlamenter, deriblandt Danmarks, men det var dog først med dannelsen af det forenede venstre i 1870, at navnet fik sin fulde betydning. Når man bevæger sig igennem litteraturen, erfarer man hurtigt, at der bliver anvendt et utal af forskellige navne i omtalen af venstrepolitikerne: de moderate, det nationale venstre,

13 13 europæiske venstre, grundtvigianerne, venstrereformpartiet, radikale, det forhandlende, m.fl. Andre gange bliver de forskellige venstrefraktioner opkaldt efter store personligheder inden for partiet: Tscherningske gruppe, Bergske gruppe, Hørupperne, osv. Dette vidner om, at den betegnelse, der anvendes til at beskrive de forskellige grupper inden for partiet Venstre, er meget afhængig af den tid, der skrives om. Det lyder måske lidt banalt, for det kan selvfølgelig siges om enhver historisk fremstilling. Pointen er blot at understrege, at det gør sig overordentligt gældende for Venstre. I en leder i Politiken 1. september 1904 formuleres problemet: Hvis Venstre fra 1866 til 1901 havde stået som ét udelt og ensartet parti, havde stået omtrent som Højre i Firserne, eller Socialdemokratiet i halvfemserne, ville historikeren have lettere spil. Men sådant har jo tilfældet ikke været; Venstre er ustandseligt faldet i grupper, og selv når det tilsyneladende stod som ét parti, var det delt i grupper alligevel Det er altså vanskeligt, at arbejde med partiet over en længere periode, hvorfor denne undersøgelse har forsøgt at indsnævre sig til årene omkring bruddet. Samtidig er det selvfølgelig ikke muligt at beskrive Venstre i 1904, uden at berøre den dél af partiets forhistorie, der går længere tilbage i tiden. Kristian Hvidt har i sin afhandling Venstre og forsvarssagen skelnet mellem tre grupper: det Grundtvigske Venstre, de Gamle Bondevenner under I. A. Hansen og den Tscherningske fraktion, og han skriver videre: Hvor meget man end søgte i 1870 at smelte disse grupper sammen i det forenede venstre, viste det sig dog, at det eneste virkelige samlende punkt mellem dem var, at de var venner af bondestanden. (Hvidt 1960:17) Disse tre grupper udviklede sig i forskellige retninger, og kan derfor som sådan ikke bruges til at beskrive Venstre anno 1905; men hans opfattelse af samlingspunktet i Venstre kan stadig bruges. Fra dannelsen af det Forenede Venstre i 1870 og frem til bruddet med de radikale i 1905, skal Venstrepartiet egentlig mere opfattes som et samlingssted for række grupper, der på trods af deres blandede interesser fandt sammen i et politisk fællesskab kaldet Venstre,

14 14 og grundlaget for dette meningsfællesskab var overordnet deres venskab med bondestanden som Hvidt formulerer det. Land og by Man kan dertil spørge, hvad venskab med bondestanden så dækker over. Til en hurtig besvarelse af dette, kan man først og fremmest dele Venstres vælgere i 1905 i to: bønderne og byboerne. Bønderne skal mere opfattes som en abstrakt betegnelse, der dækker over folk, der var beskæftiget med landbruget. Her kan man igen skelne mellem tre lag: gårdmænd, husmænd og landarbejdere/tyende Øverst lå gårdmændene, der drev de store, velhavende landbrug, oftest med flere ansatte, og derfor havde interesser derefter. Nederst lå dem, der ikke ejede deres egen landbrugsdrift, men arbejdede som enten dagarbejdere eller tyende for gårdmændene. I midten lå husmændene, som en slags stødpude for de to andre lag, idet de delte interesser med begge parter. Af de forskelle, der virkelig delte vandene, kan man skelne mellem en økonomisk og en forfatningsmæssig interesse. Forfatningsmæssigt ønskede gårdmændene, at valglovene blev tilrettelagt på en måde, så de fik mere politisk indflydelse. De ønskede med andre ord at blive sidestillet med godsejerne i politiske spørgsmål, men prisen var dog, at de i så fald måtte sidestille sig med husmændene, hvilket de nødigt ville, da de på samme måde havde mere indflydelse i andelsbestyrelserne. Landarbejdere og tyende ønskede først og fremmest bare stemmeret, hvilket de først fik i Om de økonomiske interesser kan man -uden at gå alt for meget i detaljer- sige, at det gamle skattesystem var baseret på hartkornsskatten, der blev udregnet efter areal sammenholdt med ydeevne. Dette ramte husmændene hårdest, da deres landbrug sammenlignet med gårdmændenes ofte var små og intensive. I 1903 vedtog man en gennemgribende skattereform, idet man afløste den gamle hartkornsskat med en ejendomsskyld og desuden afløste tiende, der indtil da kun havde været pålagt

15 15 landbrugsjord. Reformen blev dog ikke mødt med så stor tilfredshed blandt byens borgere og husmændene, da ejendomsskylden blev udregnet på 1,1 promille af en ejendoms handelsværdi, der både inkluderede bygningerne og jorden, hvilket stadig ramte de mindre landbrugsdrifter hårdest, sammen med byboerne(monrad 1970:28). Byboerne er lidt vanskeligere at adskille i nogle få grupper, med overskuelige interesser. Der var både jurister, læger, akademikere i et bredt omfang, præster og skolelærere 2, offentlige ansatte, funktionærer og tjenestemænd. Men dertil kunne man også finde en del af borgerskabet, der ellers traditionelt set havde stemt Højre, såsom håndværkere og handelsmænd etc. Sidst kan nævnes kulturradikale som forfattere og kunstnere, der i brede træk også fandt sympati for Venstre. Flere kunne nævnes, men det er ikke hensigten at kortlægge samtlige grupper i Venstre her, endsige samtlige interesser partiet derfor havde. Pointen er blot at understrege, at interesserne i Venstre var mange og ofte modstridende, hvilket naturligvis måtte føre til uenighed på en lang række punkter, og i sidste ende et opgør, der skulle splitte grupperne permanent. Hvilket afslutningsvis bringer os frem til denne undersøgelses start. I 1904 var Venstre i rigsdagen formelt set delt i to grupper: Venstrereformpartiet, og de Moderate(der dog kun eksisterede som valggruppe, da partiet var blevet nedlagt i 1902). Imidlertid kan man dele Venstrereformpartiet op i yderligere tre grupper: de jyske bønder anledt af I. C. Christensen, de sjællandske bønder anledt af Alberti, og sidst de radikale, hvis karismatiske leder Hørup netop var død. 2 I praksis var skolelæreren og præsten én og samme person, da man som lærer skulle kunne undervise i religion. Eksempelvis I. C. Christensen blev/bliver ofte tituleret som skolelærer, selvom han faktisk var Degn.

16 16 Kapitel 2. Politikens ledere Gennemarbejdningen af Politikens ledere forløb sig til i alt 396 ledere. Det kan umiddelbart virke som et voldsomt tal, men i udvælgelsen har det kun været omkring 55, ca. 1/7 del, der er vurderet som relevante. Det skyldes egentlig ikke superindsnævrede udvælgelseskriterier, da lederne gennemgående er blevet inddraget, hvis deres indhold blot berørte indenrigspolitiske spørgsmål generelt. Problemet er snarere, at flere emner ofte bliver taget op i den samme leder. Da må man vurdere, hvad hovedfokus er for lederen, for at kunne afgøre om den f.eks. omhandler forsvarssagen eller skattepolitik, eller begge dele. Ofte indeholdte ledere dengang (som i dag) også små, ofte spydige, bemærkninger til sager, der egentlig ikke berør hovedemnet. F.eks. kan en leder tordne mod befæstningen, der senere i teksten bliver vurderet som et udtryk for Venstres generelle højresving, i forlængelse af Albertis pryglelov 3, osv I sådanne tilfælde er lederen ikke blevet vurderet til at omhandle prygleloven, men det er selvfølgelig et noget groft udvalgskriterium. Der findes dog mange af sådanne krydsreferencer, og hvis man talte dem alle med ville man ende med en del flere end 55. De fravalgte ledere kan groft inddeles i tre kategorier: udlandsstof, kultur og upolitiske reportager. Politiken havde i reglen to faste udenlandsklummer, der hver reporterede fra Berlin og Paris (man opfattede tilsyneladende ikke London som noget nævneværdigt politisk center endnu), men ud over det var det ikke så ofte, at lederne udtrykte direkte politiske holdninger i forbindelse med udlandsstof. Desuden var det meste af 1904 reportager fra krigen mellem Rusland og Japan(Selvom dette egentlig var Ekstra Bladets område), og i dette er det selvsagt vanskeligt at finde udtryk for radikal politik. Kulturstoffet var især dominerende under Brandes, og kunne typisk være en litteratur- eller teateranmeldelse, ofte på selve lederens plads. Det vidner måske om, at der selvfølgelig ikke har været hver dag der faldt bomber i rigsdagen, og at Brandes måske har haft en tendens til at opprioritere hans eget interessefelt, som var teater og litteraturkritik. 3 Meget i stil med Informations Georg Metz, der satte sig for konsekvent at nævne frasen kreativ bogføring i enhver af hans Intermezzoer under Fogh-regeringen, og stadig udnytter enhver lejlighed til at gøre det.

17 17 Andre gange blev der bragt reportager fra begivenheder, men uden at der blev givet udtryk for en egentlig radikal politik. Det kunne f.eks. bestå af en reportage fra et vælgermøde i Holbæk, hvor en række lokalpolitikere - eller endnu bedre: almindelige borgere - udtrykker deres afsky over for prygleloven, befæstningen, valgretsreglerne etc. Selv sådanne reportager er dog fravalgt jf. argumentet om, at de er svære at opfatte som redaktionens holdninger, selvom det ligger lige på kanten. Mere end 30 af de udvalgte artikler omhandler forsvarssagen, der dermed er det emne, der nyder absolut mest opmærksomhed hos Politiken. De resterende ledere omhandler enten Prygleloven, eller skatte- og toldpolitik. Emner som skolepolitik eller husmændene er kun temaet i enkelte eller parvise ledere. At forsvarssagen fylder så meget, hænger også sammen med, at det som emne dækker langt bredere, og derfor adskiller sig fra de andre emner. I nogle ledere handler forsvarssagen f.eks. om Danmarks udgifter til befæstningen, andre om størrelsen på hæren og flåden eller værnepligtsspørgsmålet. Dette nødvendiggør en kort skitsering af hovedtrækkene i debatten, og hvordan man overordnet diskuterede de forskellige sager. Alle sagerne udspringer principielt set af det samme spørgsmål, som I. C. Christensen ændrede holdning til: om Danmark skal konstatere eller hævde sin neutralitetspolitik. De fleste i Venstre var enige om, at Danmark skulle føre neutralitetspolitik, da landets dage som krigsmagt for længst var forbi. Nederlaget fra 1864 sved stadig, men tanken om at skulle angribe det mægtige Preussen blev dog alligevel af de fleste opfattet som aldeles latterligt. Der var et bred enighed om, at strategien var at indgå så mange voldgiftsaftaler, som muligt, hvilket Deuntzer i sin tid som konseilspræsident bl.a. åbnede med Holland. Om behovet for et militær udtalte Hørup engang det berømte spørgsmål Hvad skal det nytte?, hvilket blev en grundlæggende parole for det Københavnske radikale miljø. Tilhængerne af en militæret kritiserede de radikale og kaldte dem forsvarsnihilister, hvilket Politiken tager til genmæle over for ved at forsvare den Hørup ske linje. Et godt

18 18 eksempel ses i lederen d. 31/7 1904(med titlen forsvarsnihilisme ), der fremstiller kritikken i en bidende ironisk tone 4 : På den ene side de ædle, tapre og fædrelandskærlige mennesker, der vil dø for Danmark forsvarende Landet til deres sidste blodsdraabe, men som følge af deres offervillighed forlangende de bedste vaaben til at slaas med; og paa den anden side de fejge, usle fædrelandsindivider, der skælver saaledes for krigen, og [for] Hvem Danmark er saa ligegyldigt, at de ikke vil ofre én eneste øre af deres lomme paa at skaffe vaaben til de behjertede krigere, endsige til sig selv. Dette er Højres gamle lære; den er ligeledes de prægtige højskolemænds( ). Denne opfattelse af forsvarssagen er naiv og helt et helt igennem forvrænget billede af virkeligheden, forklarer Politiken. Målet med at konstatere sin neutralitet frem for at hævde den, er ikke en total nedrustning, men at reducere militæret til en passende størrelse, og dertil opretholde en håndterlig flåde til kun at varetage kontrol med told etc. - men man ønsker absolut ingen fæstning! Befæstningen opregner Politiken i en senere leder til at have kostet ca mio. kroner; penge, som burde være blevet brugt på mange andre områder i samfundet, eller endnu bedre: de kunne være blevet i borgernes lommer(pol. 31/ ). I en leder d. 21/ udpensler Politiken ligeledes, hvordan de kun har hån tilovers for Venstres grundtvigianske højskolelærere, der går ind for et skandinavisk forsvarssamarbejde, med udgangspunkt i en (for Politiken) pladderromantisk forestilling om de brave nordiske krigere. Af samme grund er grundtvigianerne imod værnepligten, da de iflg. Politiken nærer en forestilling om, at de stolte vikingekrigere frivilligt vil gribe til våben, når bavnerne tændes. Værnepligten er for de radikale af mindre betydning, da man selvsagt ikke ønsker en hær af nævneværdig størrelse. 4 Hvilket i øvrigt var karakteristisk for især Edvard Brandes skrivestil, iflg. Bjørn Bredal på Politiken. Lederen er dog usigneret.

19 19 Kapitel 3. Uroen i Venstre Det er vanskeligt at pege på specielt én begivenhed eller dato, der markerer et afgørende vendepunkt i Venstregruppernes samarbejde, da de grundlæggende uenigheder om visse punkter som beskrevet i foregående kapitel var ligeså gamle som partiet selv, og kløften mellem de radikale og den øvrige del af partiet voksede frem over en lang tidsperiode. I 1902 var man blevet så uenige om forsvarssagen, at der blev nedsat en forsvarskommission, som skulle overveje en ordning af forsvaret, hvilket i praksis var et forsøg på at neddæmpe forsvarsdebatten. Debatten blev dog stik imod dette intensiveret, og i 1904 havde man i Politiken totalt tabt tålmodigheden med kommissionen: I. C. formåede ganske enkelt at narre Hørup til at gå med til denne ligegyldighed, der blot har syltet forsvarssagen, ved at udskyde den ubehagelige beslutning om at skulle reducere forsvarsudgifterne(pol 8/7 1904). Man kan imidlertid pege på 1903 som året, hvor spændingerne for alvor skærpedes i partiet; man begyndte åbent at tale om Uroen i Venstre. Der blev der i stigende grad åbent udtrykt utilfredshed med Deuntzer-regeringen, i blade og på møder, på landet og i byen,(rasmussen og Skovmand 1955:26). Muligvis var man kommet sig lidt oven på sejrsrusen fra systemskiftet og begyndte nu at stille kritiske spørgsmål til, hvad regeringen egentlig havde gennemført. Deunzterministeriet havde da gennemført flere reformer, både på skoleområdet og skattepolitikken, men der var et stort problem, der lå til hindring for at gennemføre de helt store omvæltninger: alle forslag skulle stadig godkendes af den konservative garanti i form af landstinget, der siden 1866 havde haft privilegeret valgret, hvilket vil sige, at kongen og de rigeste nærmest var sikret et solidt flertal. Dette nødvendiggjorde, at folketinget måtte indgå i en samarbejdspolitik med Grev Mogens Frijs og hans frikonservative gruppe i landstinget. De bestod hovedsageligt af yngre konservative politikere, der ikke havde noget tilhørsforhold til en bestemt folkelig bevægelse, og derfor som frie ofte kunne tippe vægtskålen.

20 20 De konservative ønskede gennemgående et stærkt militær, og en samarbejdspolitik krævede derfor at Venstre måtte gå på kompromis mht. forsvarssagen. Det var i hvert fald en del af venstrereformpartiets mening, heriblandt I. C. Christensen; de radikale delte ikke denne pragmatiske holdning, da de altid forblev urokkelige i deres tro på, at forsvarsudgifterne skulle reduceres. Prygleloven En anden sag, der kom til at skabe stor røre, var da justitsminister Albertis i november 1903 fremlagde sin Pryglelov. Forslaget gik ud på, at bøller, voldsmænd og særligt sexforbrydere skulle kunne straffes med læsterlige prygl, dvs. op til 27 slag på ryggen. Man havde i Danmark ikke anvendt vold som straf i mange år, så tanken om at genindføre loven blev opfattet som et absurd tilbageskridt for retsplejeloven af mange akademikere og særligt jurister, heriblandt Konseilspræsident Deuntzer. I begyndelsen mødte Alberti altså massiv modstand, både i folketinget og i Politiken, men dette udlignede sig dog efter forslagets 2. Behandling 10 marts En stor del af venstre bakkede op om deres justitsminister, særligt I. C. Christensen, der formodentlig ikke ønskede at svække Albertis position i partiet med et nederlag, og de fik derfor presset forslaget igennem d. 28 marts, om end i en mere begrænset form, til de radikales og socialdemokratiets store forbitrelse. Imidlertid skulle forslaget også igennem landstinget, og midt i denne proces stak konseilspræsidenten en kæp i hjulet ved at hjemsende rigsdagen den 22. april 1904, med det påskud, at forslaget krævede nøje overvejelse (Pol 9/6 1904). Politiken holder sig ikke tilbage for gentagne gange at tvære dette nederlag ud i Albertis ansigt, og samtidig hyldes Deuntzer for at være partiets stærke mand (Pol d. 7. juli 1904). Der skulle gå næsten et år, før forslaget kom til 2. Behandling i landstinget igen, kort efter Venstres sprængning. Prygleloven var så afgjort en af de helt store sager, som øgede afstanden mellem de radikale og de øvrige venstrefolk. Politikens lagde ikke skjul på, at det var tæt på at være det mest reaktionære og modbydelige angreb på retsplejeloven i mands minde, og at det kun ville bidrage til yderligere splittelse i Venstre.

21 21 Hr. Madsen I 1904 var forsvarssagen efterhånden blevet så tilspidset, at stemningen mellem flere af de radikale venstrefolk og det øvrige venstre ofte var direkte fjendtlig, og det skulle også blive det sidste år for Deunzterministeriet. Året forinden havde krudttønde-affæren bragt sindene i kog inden for venstrepartiet, da Krigsminister V. H. O. Madsen med finansudvalgets tilladelse havde flyttet nogle farlige krudtbeholdninger fra Amager til vestvolden. De nye krudtmagasiner, som Madsen havde ladet bygge til formålet, viste sig imidlertid at være indrettet som skudsikre beskyttelsesrum for fortets besætning. Da finansudvalget senere inspicerede kassematterne, som byggeriet blev kaldt, og det gik op for dem, hvordan Madsen havde sneget en camoufleret fæstningsudbyggelse igennem, udbrød den jyske venstremand Jens Busk: Vi er snydte og vi er narrede af krigsministeren! (Rasmussen og Skovmand 1955:27) Ministeren var altså allerede upopulær i slutningen af 1903, og 1904 blev ikke ligefrem året, hvor han fik genoprettet sit gode image. Året startede med, at Japan som bekendt erklærede krig mod Rusland, hvilket blev fulgt meget nøje i vesten, ikke mindst i Politiken, der kort efter krigens start lancerede Ekstra Bladet, der reporterede om sidste nyt fra krigszonen. Krigen var interessant, ikke bare fordi det var usædvanligt at se en asiatisk og en europæisk stormagt i krig, men fordi der gik rygter om, at England måske ville angribe Rusland, hvilket Tyskland formodentlig ville reagere på. Hvilken rolle Danmark ville spille i en sådan stormagtskrig var usikkert, men det var i hvert fald urealistisk at forestille sig, at man ville slippe uberørt igennem. Krigen gav anledning til, at krigsministeren beordrede opførelsen af en kaserne på Saltholm, og samtidig indkaldtes 1560 mand til at bevogte søbefæstningen(monrad 1970:40). Problemet var, at han gjorde det udenom rigsdagen, og hans udgifter således blev finansieret af ubevilligede midler. Det er muligt, at man havde set mildere på en ministers enerådighed i en anden henseende, men i dette tilfælde gjaldt det forsvarssagen ligtornen i dansk politik - og kritikken haglede derfor ned over den i forvejen ikke særligt populære Hr. Madsen.

22 22 I Politikens fremstilling af sagen er man åbenlyst fjendtlig overfor krigsministeren, der i utallige ledere bliver fremstillet som en krigsgal tåbe, der burde smides ud af partiet. D maj bragtes to sammenhængene ledere, i hvilke man først og fremmest hylder Hørup, som ministeriets største kraft, venstres store fører, over hvem ingen havde raget op 5, og giver dernæst en analyse af Venstres politiske situation. Uroen skyldes mere end noget andet Hr. Madsen, der ved at piske en stemning op i befolkningen tydeligt viser et nærmest perverst ønske om at skabe en kunstig frygt for krig. Så længe han sidder som minister vil uroen kun øges, hvorfor han burde smides ud af partiet hurtigst muligt. Dette er budskabet i de fleste af Politikens ledere, og altid er tonen meget voldsom og dramatisk, hvis ikke direkte hadefuld: Hvem ønsker at have fjenden i sin egen lejr? Og hvem kan tvivle om, at Hr. Madsen er fjenden, den genopstandne Bahnson 6 i aand og tale (Pol. 19/7 1904) Det bliver med store bogstaver understreget, at Hr. Madsen ikke er Venstre mand, og man væmmes ved således at have en Højremand som minister i et Venstreministerium - som en ulv blandt får. Som general var Madsen vist nok udmærket, men som politiker var han i Politikens øjne en omvandrende ulykke, der truede med at bringe hele Venstre til fald: han smider så mange bomber omkring sig, at han til slutning sprænger det hele ministerium i luften, skriver de. Dette er altså et helt gennemgående træk i Politikens ledere. Uroen i Venstre bliver gang på gang reduceret til at handle om Alberti og Madsen: Hvad Hr. Alberti begyndte med sin Pryglelovspolitik, har Hr. Madsen fortsat: Partiet og befolkningens Uro og Splittelse (Pol. 13/8 1904) Men det er særligt Madsen, der bliver gjort til selve symbolet på Venstres splittelse, dets spirende militarisme, dets fordærv; kun ved at fjerne krigsministeren vil man kunne sejre, 5 Den sidste bemærkning er muligvis rettet mod I. C. Christensen, der af de fleste blev anset som Venstres reelle leder, på trods af sin noget ydmyge ministerpost i Deuntzerministeriet 6 J. J. Bahnson: Den tidligere højre-krigsminister Generelt havde Politiken mange øgenavne om Madsen; f.eks. omtales han ofte som krigsminister Tyrfing, efter beserkerkongen Angantyrs sværd i en oldnordisk saga.

23 23 vurderes det(pol 21/5 1904). Sejren skal findes i en kraftigere, og mere udpræget radikal politik ; hvad der nok må forstås som en mindre militaristisk politik. Dermed er Politiken lidt tvetydig i deres vurdering af Venstrepartiets skæbne. På den ene side gives der ofte udtryk for en fast tro på, at partiet kan og vil bestå, men at det kun drejer sig om at udrense enkelte rådne æbler(madsen!). På den anden side antydes det konstant, at et opgør er nært forestående, og at Venstre under I. C. s katastrofekurs er er på vej mod enden. Kampen om navnet Lederen d. 21. maj slutter af, med en interessant bemærkning: Venstre forlanger blot af regeringen, at den skal være venstre, ikke andet. Dette er interessant, fordi det viser noget om Politiken og de radikales selvopfattelse. Venstre forlanger af regeringen er en først og fremmest måde, man markerer en skillelinje mellem Partiet, og I. C. Christensen & co., som for at vise, at regeringen og venstre ikke er det samme, og at regeringen aldeles ikke skal definere partiets retningslinjer. Hertil kommer formuleringen om, at regeringen skal være venstre, hvilket udvisker grænsen mellem de Radikale og Venstre ; pointen er, at de radikale 7 mente, at de var det egentlige venstre, da de jo stod fast på venstres gamle principper. Det virkelige budskab kunne måske havde været formuleret: Vi er Venstre, og forlanger, at regeringen skal føre en radikal venstrepolitik Striden kom også til udtryk i form af en verbal krig om ordet separatisme. D. 25. marts 1904 gik Politiken hårdt til angreb på Alberti, der ved en middag angiveligt havde holdt en tale, hvori han udtrykte sin dybfølte afsky over for de venstremænd, der skabte uro i Venstre gennem en separat politik. 7 I hvert fald den gruppe af de radikale, som Politiken er talerør for, dvs. den helt centrale gruppe i et det radikale miljø, som senere danner Det Radikale Venstre.

24 24 I en senere tale tordnede Alberti mod de personer, som stod i vejen for og saboterede hans pryglelovforslag, og udtalte dertil, at han ønskede at udrydde separatismen i Venstre(Pol 9/6 1904). I begge tilfælde refererede han åbenlyst til de radikale venstrefolk, og Politiken skyder bolden tilbage ved at hævde, at det jo er Alberti selv, der er separatisten, da hans reaktionære pryglelov er i strid med Venstres kerneprincipper. Uroen i Venstre skyldtes ene og alene, at folk som han og Madsen, pisker en stemning op i befolkningen. Det blev altså afgørende at stadfæste sin egen identitet som det rigtige Venstre, og dette blev gjort ved at etablere et billede af de andre som separatister, eller rebeller, der brød med Partiets kurs, og dermed var årsagen til uroen i partiet. Politiken pointerer, at selve ordet separatisme betyder at løbe fra noget, og det jo netop var dét, som I. C. og Co. Gjorde med deres pryglestraf og militarisme(pol 21/5 1904). Det kan på den ene side virke som et logisk argument, men på den anden side virker det lidt absurd, når en minoritet - som de radikale udgjorde af reformvenstre kalder det øvrige flertal af gruppen for separatister og rebeller, hvilket må have været en provokation for I. C. Christensen. Til gengæld forsøgte Alberti og I. C. og Frode Bojesen m.fl. øjensynligt 8 at fremstille de radikales konstante kritik som et udtryk for en lille, rebelsk gruppes elitære københavneri - uromagere kaldte Alberti dem. Deres eneste mål er at lave kommunalpolitik med Socialdemokratiet i hovedstaden, sagde I. C. Det kunne være spændende at se, om ordstriden fortsatte ikke efter bruddet i 1905, men da denne undersøgelse kun går til og med Odensemødet, er det ikke muligt at sige noget om det ud fra Politikens ledere. Monrad skriver dog i sin bog, at flere af de radikale blade efter bruddet konsekvent begyndte at referere til reformvenstre som enten Venstre (i gåseøjne), eller ligefrem Moderate Venstre, hvor Neergaards gruppe (der egentlig var de moderate) blev kaldt for de Gammel-Moderate. Intentionen var stadig den samme: at 8 Dette er stadig kun baseret på, hvad Politiken skrev sine ledere, og hvad de referer til, når de forsvarer sig mod Albertis kritik.

25 25 indskærpe, at det var Zahles gruppe, de radikale, der var det egentlige Venstre(Monrad 1970:45). Men det gennemgående træk i Politikens ledere var altså, at man forsøgte at fremhæve de radikale som det virkelige Venstre, der står ved sit oprindelige krav om at reducere forsvarsudgifterne modsat den ikke-radikale del af venstrereformpartiet. Kapitel 4. Sprængningen af Venstre I slutningen af 1904 søgte Madsen at få efterbevilget sit budget, der var mere end fordoblet pga. udgifterne til sandholm. Zahle var formand for finansudvalget, og han nægtede at godkende ministerens budgetoverskridelser. Ansvaret måtte ubetinget ligge hos Ministeren, hvis skæbne da var beseglet (Pol. 7/1 1905). Men hans officielle afskedsbegæring juleaften 1904, var ikke begrundet med anger for sin brøde, men derimod, at han ikke længere kunne samarbejde med Marineminister Jøhnke, og samtidig forlangte han derfor, at denne også tog sin afsked. Jøhnke og Madsen havde jævnligt haft små og store sammenstød, og afskyede derfor hinanden. Specielt havde de været uenige om opsætningen af en kanon på et fyrtårn syd for amager, hvilket endte med, at Krigsministeren fik sin kanon, og den forbitrede Jøhnke ved lejligheden udtalte Jeg sk r i Madsens kanon (Monrad 1970:43). Madsens afskedserklæring må unægteligt ses som et udtryk for, at han aldrig helt tilgav Jøhnke for de ord. Både Monrad, Kaarsted og Rasmussen & skovmand skriver, at Deuntzer efter noget tids nølen besluttede at lade begge ministre falde, selvom marineministeriet egentlig ikke havde haft noget med Madsens budgetoverskridelser at gøre.

26 26 Politiken skriver derimod først den. 7 og 10. januar 9 at Deuntzer først nægtede at lade marineministeren falde, da han i enhver henseende havde opfyldt sine forpligtelser over for regeringen og partiet loyalt 10. Imidlertid pressede Alberti og I. C. Christensen på for at få Marineministeren ud også, da de ønskede at lægge de to ministerier sammen til ét forsvarsministerium, som I. C. skulle være minister for. Da de således mødte modstand, reagerede de prompte ved at indgive deres afskedsbegæring sammen med indenrigsminister Sørensen og landbrugsminister Hansen. Deuntzer havde dermed ingen chance for at kunne rekonstruere et ministerium, og indgav d. 11. januar sin afskedsbegæring til kongen, med en anbefaling om at henvende sig til I. C. Christensen i valget af sin nye konseilspræsident, hvilket kongen gjorde. Rebellerne Dagen inden Deuntzer gik til kongen, blev der afholdt et partimøde i Venstre. Politiken bragte to dage efter en reportage fra mødet, hvori det beskrives, at stemningen var på kogepunktet. Efter tilråb som ned med Deuntzer og leve Alberti erklærede fornærmede Konseilspræsidenten på stedet sin afgang. Samme aften mødtes en gruppe på 21 mand fra Venstrereformpartiet, og diskuterede den politiske situation. Gruppen var nøje udvalgt af C. Th. Zahle, forfatteren Alfred Christensen og lærer K. L. Fogtmand, og bestod af de radikaleste folketingsmænd. De vedtog enstemmigt at udforme en erklæring, i hvilke de forlangte, at venstrepartiet kun skulle støtte et nyt ministerium, hvis dette var dannet med hensyn til alle sider af partiet, som Deuntzer ministeriet var blevet det i Dette var en streg i regningen for I. C. Christensen, der ville have frie hænder til at sammensætte sit nye ministerium, men uden 21 mand var der ikke parlamentarisk grundlag 9 Drøftelserne om sagen foregik bag Christiansborgs lukkede døre, og blev slet ikke diskuteret i selve partiet, og Politiken kunne således ikke beskrive begivenhederne før et par dage senere 10 Det er bemærkelsesværdigt, at Politiken i så høj grad tager marineministerens parti, men det afspejler måske deres ubetingede had til Krigsminister Madsen.

27 27 for at samle en regering, da han i så fald kun ville have 54 af folketingets 114 mandater, og nødigt ville gå til de moderate(kaarsted 1971:41). Dagen efter, d 11. januar, fremlagde han alligevel sit program for partibestyrelsen, hvori han stillede krav om frit ministervalg, en ny kommunal valglov med almindelig valgret, og bomben: at han som ny forsvarsminister ikke troede på en nedgang i de militære udgifter, men tværtimod ønskede en forhøjelse af officerlønningerne. D. 12. januar samledes reformpartiet igen, og nu viste det sig, at størstedelen af de 21 rebeller var faldet fra og havde anerkendt I. C. s program. Venstrereformpartiets formand Anders Nielsen foreslog da en tillidserklæring til I. C. Christensen og hans program, og tilføjede, at bestyrelsen havde i sinde at ekskludere enhver, der ikke gav sit klare og uforbeholdne ja, fra partiet. Dette var dog tilsyneladende løgn, for Alfred Christensen sad også i bestyrelsen og protesterede højlydt over, at noget sådant var blevet vedtaget(rasmussen og Skovmand(1955: 35). Afstemningen blev dog: 54 stemte for resolutionen, og otte undlod at stemme. I. C. s triumf var sikker, og han kunne den 14. januar meddele kongen, at han havde samlet et ministerium uden om de radikale. Det var klart for enhver, at de radikale ikke længere kunne være i samme parti som I.C. Christensen og de andre(pol 13/1) men de otte rebeller forlod dog ikke partiet lige med det samme, da de insisterede på at blive smidt ud efter partiets vedtægter. De fastholdt stædigt, at de var det sande Venstre, eftersom de andre jo havde opgivet de oprindelige venstreidealer. Den 26. januar var det dog slut, da de otte efter afstemning blev smidt ud af partiet. Imidlertid var de nu vokset til 12, og i marts 15, da bl.a. Deuntzer meldte sig ind i deres valggruppe, som de kaldte folketingets venstre; samme navn som Hørup og Bergs parti fra 1877 til Efter det store opgør således var fuldendt, sammensatte man i den Radikale Klub et program, der skulle danne rammen om Odense-mødet. Dette blev afholdt den maj 1905, og endte som bekendt med dannelsen af partiet Det Radikale Venstre.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Varde, juli 2007. Claus Friisberg

Varde, juli 2007. Claus Friisberg Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr PERSONLIGT ANSVAR Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration af flygtninge Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 8. januar 2016, 05:00 Del: SF eren Özlem

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 1 Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 2 Baggrunden for projektet Kvalitativ frem for kvantitativ metode. Udgangspunkt i, hvordan valgkampen opleves med vælgernes

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Niels J. Gimsing fortsatte i samme logiske spor:

Niels J. Gimsing fortsatte i samme logiske spor: Gimsings manifest Længe før nogen overhovedet havde nærmet sig vandkanten i Storebælt med skovl og en flaske god startskudschampagne, stod det klart, at projektet drejede sig om langt mere end blot økonomi,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere 2011/1 BSF 42 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. februar 2012 af Peter Skaarup (DF Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1: Nutidens virkelighed...7 Kapitel

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste at sætte gode initiativer i gang via sit

Læs mere

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister /regering 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister Koalition af upolitiske ministre, nationalliberale og bondevenner (Martsministeriet) 1848-1851 A.W. Moltke II Premierminister Koalition af upolitiske ministre

Læs mere

Jeg talte før om, at der kan være udefra kommende grunde til en opdatering af vedtægterne.

Jeg talte før om, at der kan være udefra kommende grunde til en opdatering af vedtægterne. Referat af ekstraordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Sandhøj 1. Valg af dirigent Torsdag den 29. marts 2012 kl. 19 i Snoldelev Sognegård Jørgen Olsen vælges til dirigent. Konstaterer at indkaldelse

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo Kolonihaver Åndehul for den moderne bybo Vi har brug for flere kolonihaver Solen skinner, fuglene synger og kaffekopperne klirrer. De ældre får sig en sludder hen over havelågen, og børnene leger. Intet

Læs mere

Vi har jo kaldt bogen Ydmygelsen der forsvandt, men noget af det, der er turbo på igen i de her år, er den der ydmygelse.

Vi har jo kaldt bogen Ydmygelsen der forsvandt, men noget af det, der er turbo på igen i de her år, er den der ydmygelse. STEMMER FRA FORTIDEN»Måden, vi taler om ledige på, minder om de mest sorte perioder af 1800- tallet«af Allan Christensen @journallan Torsdag den 26. november 2015, 05:00 Del: De er dovne og ødsle. Det

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009 Medlemsbrev RADIKALE VENSTRE v/torben Ringsø Jensen Børglumvej 87 st. th. 7400 Herning Tlf.: 22 73 11 58 22. oktober 2008 Kære Radikale medlem Temamøde om Herning Kommunes økonomi Orientering og drøftelse

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven 2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

ÅRSKARAKTER Se ministrenes karakterbog: Vælgerne giver lussing til Løkke-regeringen Af Cecilie Agertoft Mandag den 13.

ÅRSKARAKTER Se ministrenes karakterbog: Vælgerne giver lussing til Løkke-regeringen Af Cecilie Agertoft Mandag den 13. ÅRSKARAKTER Se ministrenes karakterbog: Vælgerne giver lussing til Løkke-regeringen Af Cecilie Agertoft Mandag den 13. juni 2016, 05:00 Del: Med kun et år på bagen får Venstre-regeringen en syngende lussing

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere