Resumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner"

Transkript

1 Valgundersøgelsen 2005 Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv Resumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner red. Jørgen Goul Andersen maj

2 Kapitel 1. Samfundskonflikter, partier i bevægelse og vælgere med omtanke Jørgen Goul Andersen Kapitlet giver et rids af teori og synsvinkler bag valgprojektet, sammenfattet i de tre overskrifter: Samfundskonflikter: Politikkens nye indhold er ikke blot et spørgsmål om skiftende enkeltsager (issues), der kommer og går. Værdipolitikken udtrykker grundlæggende og sandsynligvis ret varige ændringer, som har at gøre med overgangen til et postindustrielt samfund og globaliseringen, herunder specielt indvandringen og det multikulturelle samfund. Også før industrisamfundet var værdier og kulturelle konflikter afgørende i politik. I det 20. århundrede syntes politik reduceret til fordelingsspørgsmål, men i dag og formentlig også fremover vil politik også i meget høj grad dreje sig om værdier. Vi har dermed fået en todimensional konfliktstruktur, der synes fast cementeret. Partier i bevægelse: Man har været tilbøjelig til at se vælgerne som omskiftelige og troløse - og implicit se partierne som det stabile. Men måske er det mere partierne, der vandrer efter vælgerne. Nogle partier har endda gennemgået så stort et hamskifte, at de næsten kan ses som nye partier: - Dansk Folkeparti er et nyt parti - der har flyttet sig politisk i forhold til Fremskridtspartiet - Radikale Venstre var i 1970'erne et "blødt midterparti" - og lidt en gennemgangslejr. Holdninger til indvandrere var i 1979 de samme hos radikale og FrP-vælgere. I dag er Radikale Venstre nærmest et "ekstremistisk" parti på den værdipolitiske dimension. Man kan med nogen ret tale om Radikale Venstre som et nyt parti - med markante standpunkter, men faldende indflydelse. - Venstre har haft tradition for at svinge mellem centrum- og mere højreliberale positioner. Men i dag har partiet bevæget sig markant til venstre på den fordelingspolitiske dimension - og betydeligt til højre på den værdipolitiske. Også Venstre kan ses som et nyt parti. - Også flertalsdannelsen er bestemt af den værdipolitiske dimension Vælgere med omtanke Vælgerne ses som forholdsvis rationelle aktører, der i overvejende grad stemmer i overensstemmelse med de holdninger og vurderinger, de nu en gang har. Jørgen Goul Andersen Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet tlf (arb) (fast) (mobil) 2

3 Kapitel 2. Medier, politisk interesse og viden om politik Johannes Andersen Selv om man ofte opfatter medierne som helt centrale for befolkningens evne til at følge med i politik, så viser det sig i praksis, at denne rolle er overvurderet. Det gælder ikke mindst for fjernsynet. I praksis viser det sig nemlig, at det først og fremmest er den politiske interesse, der er afgørende for vælgernes vidensniveau. Her kan daglig avis-læsning godt gøre en forskel, idet folk der er politisk interesseret og læser deres daglige avis, relativt set har det højeste vidensniveau om politik hos danskerne. Dagligt fjernsynsforbrug er derimod ikke ensbetydende med en tilsvarende forskel. Fjernsynet er med til at hæve vidensniveauet hos personer, der ikke er interesseret i politik, men det er fortsat relativt lavt. En samlet analyse viser således, at det først og fremmest er den politiske interesse, der er afgørende for det politiske vidensniveau. Hvilket betyder, at det åbenbart er den daglige fokusering på politik, der er medvirkende til, at man ved mere om politik. Derimod betyder medier relativt mindre for vidensniveauet. Med avisen som lidt mere central end fjernsynet. Johannes Andersen Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet tlf

4 Kapitel 3. Man har et parti, indtil man finder et nyt: Portræt af vælgeren, som skiftede parti Kasper Møller Hansen, Rune Slothuus og Claes de Vreese Mange danskere kan rokkes i deres partivalg, og det skærper konkurrencen mellem de politiske partier. Hver tredje vælger beslutter sig først i løbet af valgkampen og af dem endte halvdelen med at skifte parti ved sidste valg. Det betyder, at hver sjette af alle vælgere over en halv million danskere i løbet af valgkampen i 2005 blev overtalt til at stemme anderledes end i I alt skiftede hver fjerde vælger parti fra 2001 til Af dem skiftede 9 pct. hen over midten fra den ene blok til den anden, men da stort set lige mange gik hver vej, betyd det ikke ret meget for blokkenes styrkeforhold. Hvem er det, der skifter parti? Skiftede en vælger parti fra 1998 til 2001, var vælgeren tilbøjelig til at skifte igen fra 2001 til 2005: Kun 16 pct. af de stabile vælgere i skiftede parti i , mens næsten halvdelen (47 pct.) af de ustabile vælgere skiftede igen i Det betyder, at partierne skal passe godt på de vælgere, de vinder ved et valg for der er stor sandsynlighed for, at de går igen ved næste valg. Blandt vælgere med lille viden, fandt hver tredje et nyt parti i 2005, mens det kun var hver femte af de vælgere med stor viden. Vælgere, der identificerer sig med et parti, er meget stabile: Kun 12 pct. skiftede parti i 2005, mens mere end hver tredje skiftede blandt vælgere, som ikke identificerer sig med et bestemt parti. Politik interesse ser ud til at have en begrænset effekt på tilbøjeligheden til at skifte parti og det er de mere politisk interesserede, som oftest skifter parti. Partivalget bliver mere stabilt med alderen. Hver tredje vælger mellem år skiftede parti fra 2001 til 2005, hver fjerde midaldrende skiftede parti i 2005, mens kun hver sjette vælger over 60 år skiftede parti. Trods disse mønstre og den store bevægelighed under valgkampen, har vi endnu til gode at undersøge nærmere, hvilken indflydelse valgkampen faktisk har på vælgerne. Er det partiernes agitation, medieres historier og andre begivenheder i løbet af valgkampen, som overbeviser vælgerne? Eller tager vælgerne stilling ud fra helt andre overvejelser? Det er spørgsmål for studier af politisk kommunikation i de kommende år. : Rune Slothuus, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Telefon: , Claes de Vreese, Amsterdam School of Communications Research, Universiteit van Amsterdam Telefon: , Kasper Møller Hansen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Pt. forskningsophold ved Australian National University (8 timer forud) Tlf: (arbejde) (privat). 4

5 Kapitel 4. Uddannelse og ny politik: En dekomponering af uddannelseseffekten på nypolitiske holdninger Rune Stubager De sidste 10 år har dansk politik været præget af værdipolitikken (også kaldet nypolitikken), der har vendt op og ned på det politiske landskab og skabt grundlaget for regeringens og Dansk Folkepartis sejre i 2001 og Det er derfor vigtigt at forstå, hvor vælgernes værdipolitiske holdninger kommer fra hvad der former dem. Her har forskningen vist et entydigt billede: Uddannelse er den helt afgørende faktor med de højtuddannede som de mest venstreorienterede og de lavtuddannede som de mest højreorienterede værdipolitisk set. Men spørgsmålet er, hvad det er ved uddannelsen, der giver denne effekt. Kapitlet peger på, at det afgørende er den socialisering, der foregår på uddannelsesinstitutionerne og det gælder både i gymnasiet, på teknisk skole og på de videregående uddannelser. Forskellene på værdierne opstår som følge af den ofte umærkelige påvirkning fra lærere og de øvrige elever, som en elev møder på sin vej gennem uddannelsessystemet. Derimod afkræfter data, at uddannelseseffekten skyldes indkomst eller viden det er altså hverken fordi de højtuddannede er rigere eller klogere end de lavtuddannede, at de har venstreorienterede holdninger. Til gengæld er tillid til andre mennesker er en vigtig brik i forklaringen lavtuddannede har mindre tillid til omgivelserne, og det bidrager til deres højreorienterede holdninger. Den største brik i forklaringen er imidlertid socialiseringen. Analysen kan dermed klart afkræfte de teorier, der ser støtten til partier som fx Dansk Folkeparti som et resultat af, at disse vælgere er økonomisk udstødte eller direkte dumme. Tværtimod synes vælgerne på helt igennem rationel og demokratisk vis at følge et værdisæt, som er indpodet dem i forbindelse med deres uddannelse. Der er dermed også udsigt til, at konflikterne om de værdipolitiske emner kan fortsætte med at præge dansk politik fremover. Rune Stubager Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Tlf.:

6 Kapitel 5. Det nye højre er gammelt: Politiske generationer i perspektiv Jakob Rathlev Normalt slår nye politiske strømninger - nye partier og de holdninger, der bærer dem - stærkest igennem blandt de unge. Når det gælder det nye værdipolitiske højre der er blevet mobiliseret på en stigende modvilje mod indvandrere er billedet imidlertid det stik modsatte. Holdninger til indvandrere, Afvigelse fra gennemsnit/alle. PDI (positiv). Generatione r Polarisering efter alder Gennemsnit Spørgsmål: Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart. PDI (andel enige minus andel uenige) er vendt om, således den angiver den positive holdning til indvandring. Tabellen viser de enkelte generationers holdning til spørgsmålet: "Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart For hele befolkningen er opinionsbalancen (pct. uenige minus pct. enige) uændret og stort set nul i perioden , på trods af, at emnet i stigende grad har optaget den politiske dagsorden. Dette dækker imidlertid over en særdeles markant generationskløft, hvor de yngre generationer er positive overfor indvandrere, hvorimod de ældre generationer er negative. Denne polarisering er endda tiltaget gennem årene. Holdningerne for den enkelte generation er ret stabile over tid det grundlæggende standpunkt, man udvikler i ungdomsårene, varer ved livet igennem. Modviljen mod indvandrere er altså blevet mobiliseret iblandt de ældre generationer og ikke de yngre; det nye højre er gammelt. Alt andet lige vil disse holdninger således svækkes i takt med den løbende generationsudskiftning. En væsentlig forklaring er det stigende uddannelsesniveau. Jakob Rathlev Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet Tlf

7 Kapitel 6. Årsager til de socialistiske partiers tilbagegang i perioden Jimmy van der Brugge og Henning Voss Fra 1990 til 2005 er vælgerne rykket markant til højre partipolitisk. Socialistiske partier er gået 14 procentpoint tilbage til et lavpunkt på 35 pct. det laveste niveau siden Den stemmemæssige højredrejning skyldes imidlertid ikke på noget punkt en holdningsmæssig højredrejning blandt vælgerne. Hvis vælgerne har bevæget sig holdningsmæssigt, så har det været venstreover, uanset om man ser på klassiske økonomiske synspunkter, holdninger til velfærd eller holdninger til værdipolitiske spørgsmål, herunder udlændinge. Årsagen til de borgerlige partiers fremgang skal snarere findes i, at de politiske partier har nærmet sig hinanden på velfærds- og fordelingspolitikken. Dermed er det blevet til spørgsmål, hvor det mere er vælgernes vurdering af regeringsalternativernes kompetence, end det er holdninger, der er afgørende for stemmeafgivelsen. Fra midten af 1990 erne og frem til 2001 blev vælgernes vurdering af borgerlige partiers kompetence på de centrale velfærdsområder stærkt forbedret. Dog blev en betydelig del af denne fremgang sat over styr i Den anden hovedårsag til borgerlige partiers fremgang er den værdipolitiske dimension, hvor afstanden mellem partierne modsat de øvrige spørgsmål er blevet større. Ved valget i 2001 var disse spørgsmål mindst lige så vigtige for stemmeafgivningen som klassiske fordelingspolitiske spørgsmål. De borgerlige partier udnyttede her den udbredte skepsis over for de socialistiske partiers udlændingepolitik blandt disse partiers egne vælgere. Selv om værdipolitiske spørgsmål fyldte langt mindre på vælgernes og mediernes dagsorden i 2005, gentog dette sig også ved valget. Alt i alt er hovedforklaringen på de socialistiske partiers massive tilbagegang fra 1990 til 2005, at de borgerlige partier i vælgernes øjne har fremstået langt mere midtersøgende på velfærdsområdet, hvilket har gjort det muligt for mange traditionelle socialistiske vælgere at bringe deres partivalg i overensstemmelse med deres højreorienterede værdipolitiske holdninger uden at frygte, at velfærden blev sat over styr. Jimmy van der Brugge: Tlf (mobil) (fast) Henning Voss: Tlf (mobil) (arb) 7

8 Kapitel 7. Hvilken slags indvandrere ønsker man? Hans Jørgen Nielsen Selv om indvandringen faktisk steg , har det ikke udløst vælgerkrav om at dæmme op for indvandringen. Forklaringen er ikke, at vælgernes holdninger er ændret. I stedet ligger forklaringen i den ændrede sammensætning af indvandringen fra flygtninge og familiesammenføringer og over mod indvandring relateret til uddannelse og arbejde. Allerede i valgundersøgelsen 2001 mente et klart flertal af vælgerne, at problemerne med indvandringen ville løse sig selv, blot indvandrerne kom i arbejde. Men det var dengang ikke muligt at komme meget videre. Der var simpelthen ikke spørgsmål nok. I valgundersøgelsen 2005 er der spørgsmål om mange forskellige sider ved indvandringen. Og de viser en klar forskel. Når det gælder de sider ved indvandringen, der belaster danskerne og det danske samfund, er der stadigt udbredt skepsis mod indvandring. Det gælder modtagelse af flygtninge, udgifter til indvandrerne og alvorlig indvandrerkriminalitet. Der er i øvrigt også store partiforskelle, således at kun vælgere på venstrefløjen og hos de radikale er rigtigt positive. Anderledes ved spørgsmål om indvandrere, der arbejder. Her er indstillingen positiv. Som i 2001 mener vælgerflertallet stadig, at problemerne med indvandringen ville løse sig selv, blot indvandrerne kom i arbejde. Men flertallet vil heller ikke smide arbejdsløse indvandrere ud, og de ser snarest udenlandsk arbejdskraft som et middel til at løse landets problemer. Dette sidste er fælles med de andre nordiske lande, men markerer en forskel til for eksempel Tyskland, hvor udenlandsk arbejdskraft i langt højere grad ses som en trussel. I disse spørgsmål er enigheden så bred, at det ikke er venstrefløjen og de radikale vælgere, der skiller sig ud, men først og fremmest DF-vælgerne. Dette tyder på, at vælgerne har et ganske pragmatisk forhold til indvandring. Vælgerne synes ikke at ønske et generelt stop for indvandringen, men et stop for den form for indvandring, der belaster, mens man er mere positiv over for den indvandring, der bidrager og tilpasser sig til samfundet. Hans Jørgen Nielsen Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Tlf (arb.) (hjemme) Seniorordning: Mandag og tirsdag normalt pensionist (næsten altid hjemme) 14. til 19. maj i Norge. 8

9 Kapitel 8. Issue voting i Danmark Ole Borre Siden slutningen af 1980erne har vælgerne taget stilling til partierne ud fra to typer af venstre-højre holdninger: dels de gamle økonomiske-fordelingspolitiske og dels de nye værdipolitiske eller kulturpolitiske. De nye har fået stigende betydning, og ved 2001-valget var de for første gang stærkere end de gamle, når det drejer sig om valget af parti. Værdipolitikken betød også i 2005 mere for vælgerne end fordelingspolitikken. Denne tendens er fortsat ved 2005-valget, som på mange punkter ligner det foregående valg, således fik VKO 53 procent af vælgerne ved begge valg. Men det er ikke udtryk for at situationen er stabil. VKO-partierne har for eksempel ikke markant flere kernevælgere end S-SF plus Enhedslisten (jf. kapitel 13); deres overvægt skyldes, at marginalvælgerne ved de to sidste valg har foretrukket VKO frem for de socialistiske partier. Den nuværende VK-regering hviler således på et skrøbeligt fundament af korttidsfaktorer, og det er ret sandsynligt, at midterpartierne (navnlig R) igen fremover vil blive medbestemmende ved en fremtidig regering, som de var det til og med 1998-valget. Når marginalvælgerne i 2005 foretrak VKO-partierne, skete det på trods af en markant venstredrejning i navnlig de gamle holdninger. Befolkningen fandt tilsyneladende at VKregeringens politik på en række punkter lå til højre for SR-regeringen, og begyndte at slå bremserne i. Når Socialdemokratiet og venstrefløjen ikke var i stand til at udnytte dette, skyldes det for det første, at den økonomiske udvikling og beskæftigelsessituationen var stærkt positiv, og for det andet at vælgerne, trods deres venstredrejning, fandt at regeringens ledelse på en række punkter var mere kompetent end oppositionen. For det tredje høstede Anders Fogh Rasmussen betydelig mere sympati end Mogens Lykketoft (jf. kapitel 14). Selv om valget langt fra var noget præsidentvalg, gav disse personfaktorer det sidste skub i retning af et VKO-flertal. Mens valgvinden hurtigt kan skifte, er der langt større stabilitet i de ideologiske modsætninger mellem venstre og højre. På den gamle venstre-højre dimension står S over for VK, og på den nye dimension står El, R og SF over for DF. Trods den megen snak om, at partierne søger mod midten, står partiernes profiler lige så skarpt som før i vælgernes øjne. Sammenlignet med andre lande virker det danske partisystem særdeles repræsentativt for modsætningerne i befolkningen. Ole Borre, prof. emer. Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet tlf (fast) (mobil) 9

10 Kapitel 9: Partivalg ud fra holdninger - men hvordan? Kenneth Thue Nielsen Grundlæggende fortæller kapitlet tre historier 1. Bendt Bendtsen er kongen af velfærd i dansk politik 2. Socialdemokraterne er uden politisk dagsorden 3. Principperne for politisk kommunikation er under forandring Ad 1. Bendt Bendtsen er kongen af velfærd Den er god nok! Det Konservative Folkeparti ejer velfærdsdebatten i dansk politik og det er hovedforklaringen på partiets fremgang ved sidste folketingsvalg. De Konservative fremstår som det eneste parti med rene borgerlige synspunkter i velfærdsdebatten og har dermed en unik position i dansk politik. Og resultatet giver rigtig god mening. For mens Venstre og Socialdemokraterne udkæmpede giganternes kamp om midtervælgerne, stod de konservative som eneste klare borgerlige alternativ på spørgsmålet om den offentlige sektors størrelse, jf. tabel 1. Ad 2. Socialdemokraterne uden politisk dagsorden Socialdemokraterne blev valgets store taber med en mandattilbagegang på 5 mandater. En af de centrale forklaringer på mandattaber er, at socialdemokraterne ikke længere ejer nogle af de centrale politikområder i dansk politik. Socialdemokraterne presses fra partier på begge sider af den politiske midte. Heller ikke partiet Venstre 'ejede' under det seneste Folketingsvalg nogle selvstændige politikområder. Venstre var valgets 2. store taber med en tilbagegang på fire mandater. Se igen tabel 1. Ad 3. Principperne for politisk kommunikation forandret Analyserne af 2005 bekræftede hvad valgforskerne allerede fandt ud af under analysen af valget: Vælgerne tænder mere på ekstreme politiske budskaber end på budskaber som præcist matcher vælgerens egne synspunkter. Vælgerne forstår, at politik er kompromisets kunst, og stemmer derfor i høj grad efter at trække kompromiset i retning af vælgerens egne synspunkter. TABEL 1: RANGORDNING AF PARTIERNE ALT EFTER HVOR MANGE STEMMER DE SCORER PÅ FIRE FORSKELLIGE POLITIKOMRÅDER Rang Flygtninge- og indvandrere Offentlig sektor Miljø Lov og orden 1 Dansk Folkeparti Konservative Enhedslisten Dansk Folkeparti 2 Radikale Venstre SF Venstre 3 SF Socialdemokraterne Venstre Enhedslisten 4 Enhedslisten SF Konservative SF 5 Socialdemokraterne Enhedslisten Radikale Radikale 6 Venstre Radikale Socialdemokraterne Konservative 7 - Dansk Folkeparti Dansk Folkeparti Socialdemokraterne Kenneth Thue Nielsen konsulent i Danmarks Radio Mobil:

11 Kapitel 10. Hvor mange dimensioner er der? Hans Jørgen Nielsen Alle siger, at kampen gælder midtervælgerne, og denne konventionelle visdom er muligvis rigtig. Blot er der et lille spørgsmål: Hvilken midte? Helt klassisk drejer det sig om fordelingspolitik. Til venstre har man dem, der bredt formuleret - vil tage fra de rige og give til de fattige, og til højre folk med modsatte tilbøjeligheder. Midten er så dem, der siger måske til begge dele. Her er den politiske strid forenklet til alene at have en enkelt dimension. Så simpelt ser man ikke på det i politologien. Her man i de sidste mange år peget på en værdipolitisk dimension i tillæg til den fordelingspolitiske. Til den ene side har man dem, der vil hjælpe ulandene, lette indvandringen og forstå de kriminelle over for dem, der er mere hårdkogte. Midten er igen de måske bløde/hårdkogte. Allerede her er der et problem: Hvilke af de to midter er det, man skal appellere til? Problemet går imidlertid videre. I dette kapitel er det et åbent spørgsmål, hvor mange holdningsdimensioner, der egentlig er? Det må komme an på en prøve, og her ses der på, om de empiriske korrelationer mellem forskellige spørgsmål, kan forklares som udtryk for en eller to faktorer. Meget er teknik, men svaret er enkelt: Der skal mere til: For det første har det ikke så meget med hverken fordelingspolitik eller værdipolitik at gøre, hvad vælgerne mener om EU og globalisering. Det er lige så meget et fløjspørgsmål, der - afhængigt af hvilke spørgsmål det mere præcist drejer sig om - kan forene folk og partier, der er uenige om alt andet, i en fælles modvilje. For det andet er der mange områder, hvor folk tager stilling til en ting ad gangen. I gamle dage kunne en socialdemokrat i søvne sige, om forskellige skatter vendte den tunge nedad. Emnet var sammen med velfærd et centralt led i sondringen mellem venstre og højre. I dag er alt som forandret. Hvad folk mener om forskellige skatter, har meget lidt at gøre med deres syn på velfærd. Også i en anden henseende er den fordelingspolitiske dimension blevet noget forpjusket. Hvad folk mener om arbejdsløses vilje til at arbejde og om kontanthjælp, er lige så meget et spørgsmål om værdipolitiske holdninger som fordelingspolitiske. Dette giver rige muligheder for fremtiden. Stadig er det måske midten der bestemmer, men hvilken af de mange midte? Det er en central opgave i politisk spin at sætte fokus rigtigt, og der er mange muligheder. Hans Jørgen Nielsen Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Tlf (arb.) (hjemme) 11

12 Kapitel 11. Vælgernes mentale kort over partierne fra 1994 til 2005: Én venstrehøjre dimension og én protest/ekstremist dimension Christian Albrekt Larsen og Henrik Lolle Når man i de senere år har snakket om dimensionalitet i dansk politik, har man stort set udelukkende tænkt på opsplitningen af venstre-højre skalaen i en traditionel, økonomisk venstrehøjre dimension og en ny, værdipolitisk venstre-højre dimension. Dette giver også stor mening, når der ses på vælgernes forskellige holdninger til politiske sager og sagsområder som offentligt forbrug, overførselsindkomster, indvandrer- og miljøproblematikker osv. Men når man ser på vælgernes sympati med de politiske partier, tegner der sig et noget andet billede. I vælgernes bevidsthed ser de politiske partier (ikke helt uventet), ud til at fordele sig på én samlet venstre-højre dimension. Imidlertid må der lægges endnu en dimension til det partipolitiske landskab for at få en god overensstemmelse med sympatidataene. På denne dimension dannes polerne i valgene fra 1994 til 2005 af henholdsvis Dansk Folkeparti (og Fremskridtspartiet) og Socialdemokratiet. Kapitlet genopliver med tolkningen af denne dimension 1970 ernes diskussion om en protestdimension i dansk politik. Denne ser slet ikke ud til at være noget specielt 1970 er fænomen. Dog benævnes den i kapitlet protest/ekstremist dimensionen, da afstanden mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i størst udstrækning er udtryk for socialdemokraters afstandtagen fra Dansk Folkeparti. Tilhængere af Dansk Folkeparti lægger ikke i samme udstrækning afstand til Socialdemokratiet. Tilsvarende er det navnlig de konservative vælgere, der opfatter afstanden mellem Dansk Folkeparti og Konservative Folkeparti som stor, mere end omvendt. Christian Albrekt Larsen Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet tlf Henrik Lolle Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet tlf

13 Kapitel 12. De oplyste danskere: Hvad ved danskerne om politik, og gør det en forskel? Kasper Møller Hansen De unge vælgere har et stor hul i deres politiske viden. Deres uvidensniveau overgås kun af sofavælgerne, som er den gruppe, der ved mindst om politik. Hvis man opdeler vælgerne på partier, har Radikale og Konservative de mest vidende vælgere, mens Dansk Folkeparti og Socialdemokratiets vælgere hører til blandt de mindst politiske vidende. Dette skal dog ses i lyset af vælgernes forskellige uddannelsesniveau. Hvis man tager højde for, at nogle partier appellerer mere til nogle befolkningsgrupper frem for andre, viser det sig dog fortsat, at tilslutningen til Radikale, Konservative, Venstre og Enhedslisten øges med højere vidensniveau, mens tilslutningen til Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti mindskes. Vidensniveauet påvirker fordelingen mellem partier betydeligt inden for de to blokke i dansk politik, mens magtforholdet mellem blokkene kun i ringe grad er påvirket. oplysninger: Kasper Møller Hansen Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Pt. forskningsophold ved Australian National University (8 timer forud) Tlf: (arbejde) (privat) 13

14 Kapitel 13. Kernevælgere og marginalvælgere Ole Borre Analysen af stabilitet i stemmeafgivning og stabilitet i partiidentifikation på basis af paneldata viser, at tilbøjeligheden til at identificere sig med et bestemt parti stadig er et ganske langsigtet fænomen, og at partiidentifikationen stadig tiltager med alderen. Ydermere er der i modsætning til andre lande ikke sket noget langsigtet fald i vælgernes tilbøjelighed til at identificere sig med et bestemt parti siden til gengæld var partiidentifikationen dengang forholdsvis lav, sammenlignet med andre lande. Fordelingen af partiidentifikation på partier viser et interessant mønster: 1994 var et kritisk valg, hvor der skete en pludselig, kraftig og varig forskydning i vælgernes identifikation med hhv. borgerlige og socialistiske partier. Hvor socialistiske partier hidtil havde haft en solid overvægt, blev der nu balance. I 2005 måske endda en lille overvægt til de borgerlige partier. TABEL. Partiidentifikationens udvikling, og Pct. Gns Gns Partiidentifik ation: S+SF+EL V+K+DF R+CD+KrF Ingen partiidentifik ation I alt Det viser noget om dybden af krisen for de socialistiske partier - og det viser, at krisen satte ind, længe før det kunne aflæses på valgresultatet i Graden af forskydning i borgerlig retning i 2001 og 2005 kan dog være bestemt af kortidsfaktorer, idet regeringen og støttepartiet DF fik den overvældende del af marginalvælgernes stemmer. Ole Borre, prof. emer. Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet tlf (fast) (mobil) 14

15 Kapitel 14. Partiledere gør en forskel Johannes Andersen og Ole Borre I Danmark stemmer vælgerne først og fremmest ud fra politiske holdninger og i mindre grad ud fra personer. Partiledernes evner til at formulere partiets politik og skabe sympati for deres parti gør naturligvis en forskel, men kun i begrænset grad partiledernes person som sådan - og slet ikke deres private forhold. Dette har været den almindelige tolkning, men den bør nok tilføjes et par modifikationer - som kan blive større, såfremt partierne nærmer sig hinanden politisk. Vælgerne er ofte i stand til at skelne mellem eksempelvis sympati for et parti fra sympati for en given politisk leder. Der er således mange vælgere, der nærer stor sympati overfor ledere, som repræsenterer partier, man ikke sympatiserer med. Det gælder eksempelvis for Pernille Rosenkrantz-Theil, der vurderes langt mere positivt end hendes parti, Enhedslisten. Men derfra er der et stykke til at stemme på partiet. Det sker først, hvis sympatien smitter af på partiet. Derfor er det også ofte vanskeligt at påvise en sammenhæng mellem synet på partiledere og konkret vælgeradfærd - ud over hvad man skulle forvente ud fra sympatien med partiet. Den stærkeste sammenhæng finder man, når det gælder Pia Kjærsgaard. Sympati med hende gjorde en klar forskel ved valget i Formentlig undervurderer en sådan opgørelse dog partilederens betydning. Således angiver godt halvdelen af vælgerne selv, at synet på partilederen spiller en større eller mindre rolle, når de skal afgive deres stemme. Det gælder ikke mindst for de vælgere, der ved valget i 2005 flyttede sig fra et socialistisk til et ikke-socialistisk parti. Dette stemmer overens med, at Anders Fogh Rasmussen fik en klart mere positiv vurdering end Mogens Lykketoft hos denne gruppe. Til dette billede kan man tilføje, at de vælgere, der er bevidste om den politiske leders betydning for dem selv, samtidig er de vælgere, der relativt set har den laveste tilknytning til et bestemt parti og den laveste politiske interesse. I et tæt opløb i valgkampen skal partiledere således arbejde hårdt for at få hul igennem til vælgere, der ikke er specielt interesseret i politik. Johannes Andersen Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet tlf Ole Borre, prof. emer. Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet tlf (fast) (mobil) 15

16 Kapitel 15. Hvad betyder de personlige stemmer for partiernes tilslutning? Søren Risbjerg Thomsen og Jørgen Elklit Den almindelige opfattelse er, at først bestemmer vælgerne sig for hvilket parti, de vil stemme på, hvorefter de eventuelt finder en kandidat inden for partiet, som de så stemmer personligt på. Kapitlet viser imidlertid, at det modsatte også kan være tilfældet, altså at kendte politikere kan være med til at flytte stemmer mellem partierne (og ikke kun mellem kandidaterne inden for samme parti). Analyserne bygger på en detaljeret inddragelse af samtlige ændringer i partistemmer og personlige stemmer for de enkelte partier i de enkelte opstillingskredse fra FV 2001 til FV Analyserne viser dog samtidigt, at det især er mellem nabopartier inden for den samme politiske blok, at de meget kendte kandidater kan være med til at flytte stemmer. Kandidaternes betydning for valgresultatet bliver formentlig endnu større ved kommende folketingsvalg, da Danmark efter den nyligt gennemførte valgkredsreform nu kun har 10 valgkredse, mod de tidligere 17. Det betyder, at det bliver endnu vigtigere for partierne at have store stemmemagneter i de enkelte valgkredse, herunder ikke mindst i de særligt store valgkredse, dvs. Sjællands Storkreds, Østjyllands Storkreds, Sydjyllands Storkreds og Københavns Storkreds. Anders Fogh Rasmussens og Pia Kjærgaards nylige skifte til opstillingskredse i den Sjællands Storkreds (fra deres hidtidige kredse i Københavns Amtskreds) skal utvivlsomt ses i dét lys. Betydningen af disse (og andre) ændrede opstillinger for resultatet af det næste folketingsvalg bliver spændende at følge, fordi vi her får en mulighed for en direkte kobling mellem et konkret nyt forskningsresultat og en markant ændring i de institutionelle rammer omkring afviklingen af folketingsvalg. Jørgen Elklit Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet tlf (arb.) Søren Risbjerg Thomsen Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet tlf (mobil) 16

17 Kapitel 16. Vælgerne, politikerne og den demokratiske kultur Johannes Andersen Generelt er der ualmindelig stor tilfredshed med og tillid til det danske demokrati. Hele 93 pct. af danskerne er tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på, og Danmark skiller sig ud som et af de lande, hvor tilliden til politikerne ikke alene er i top, men også har været stigende, mens tilliden i de fleste andre lande har været faldende. Men der er alligevel grupper, hvor det kniber både med tilliden til de danske politikere og med den politiske selvtillid. 29 pct. af danskerne har begrænset tillid til politikerne og vurderer samtidigt, at de har begrænset indsigt i politik. Ikke overraskende er det også her, man har den laveste interesse for politik, og den laveste politiske deltagelse. Alligevel spiller denne del af befolkningen en vigtig rolle for regeringsdannelsen, for det er her, man finder den største gruppe vælgere, der har skiftet parti ved valget i 2005, og det er også her, man finder flest, der har skiftet fra et socialistisk til et ikke-socialistisk parti. Denne gruppe har altså været ret central for den nuværende regerings muligheder for at fastholde regeringsmagten. Heroverfor står 34 pct. af danskerne, der både nærer tillid til politikerne og samtidig føler, at de har god indsigt i politik. Det er ikke mindst her man finder dem, der holder liv i det danske demokrati, når det drejer sig om politisk interesse og deltagelse. Eksempelvis er det ikke overraskende herfra, man finder flest medlemmer i de politiske partier. Men det er samtidig den mest stabile gruppe, når det drejer sig om stemmeadfærd, hvorfor de er knapt så interessante for politikerne i valgkampen. De to grupperinger udgør de to centrale poler i det danske demokrati, og det er ikke mindst evnen til at mobilisere den første gruppe, der kan afgøre, hvem der skal danne regering. Johannes Andersen Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet e-amil tlf

Nærmere om projektet og forfatterne

Nærmere om projektet og forfatterne Valgundersøgelsen 2005 Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv Nærmere om projektet og forfatterne www.valg.aau.dk maj 2007 1 1. Om Det Danske Valgprojekt og Valgundersøgelsen 2005

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier

Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier nr.2_side_24-28.qxd 3-0-02 2:0 Side 24 Politik Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier Nypolitik. Nye politiske værdikonflikter om indvandring, retspolitik og miljø er afgørende som aldrig før

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00

GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00 Sektioner Søg Menu GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00 Del: Budskabet i Socialdemokraternes integrationskampagne er et

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 1 Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 2 Baggrunden for projektet Kvalitativ frem for kvantitativ metode. Udgangspunkt i, hvordan valgkampen opleves med vælgernes

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle.

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle. SAMFB-pensum SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012 Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og niveau: Samfundsfag B Lærer: Hanne Riisager Hold: hh12sam11123

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Partiskiftere og politik som oplevelse

Partiskiftere og politik som oplevelse Johannes Andersen MEDIEKULTUR 44 Af Johannes Andersen Partiskiftere bliver et mere og mere centralt element i den moderne politiske kultur, og som sådan er de medvirkende til at give de politiske processer

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public TNS Gallup - Public Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public Metode Tema: 1-2. november 2007 Målgruppe: Alle vælgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver Med denne blækregning afrunder vi mini AT forløbet om kommunalvalg 2009 som blev afholdt tirsdag den 24. november. Øvelse 1 Redegør KORT for Største Brøks og d Hondts metode til mandatfordeling med udgangspunkt

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv Studier i dansk politik

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer.

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Baggrund Mit speciale tager overordnet udgangspunkt i, at medier og politikerne selv tilsyneladende har en idé om, at udseende betyder noget. I hvert

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN STUDIER I DANSK POLITIK

KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN STUDIER I DANSK POLITIK STUDIER I DANSK POLITIK RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Krisevalg Økonomien og folketingsvalget 2011

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Løkke får svært ved at gøre de blå vælgere glade - UgebrevetA4.dk 29-05-2015 14:21:02

Løkke får svært ved at gøre de blå vælgere glade - UgebrevetA4.dk 29-05-2015 14:21:02 SAMLING Løkke får svært ved at gøre de blå vælgere glade Af Gitte Redder @GitteRedder Allan Christensen @journallan Torsdag den 28. maj 2015, 05:00 Del: Hvis Lars Løkke Rasmussen (V) skal danne regering

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010 C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Partiernes medlemstal 2010 AKTUEL GRAF Partiernes medlemstal 2010 Karina

Læs mere

Måling af politiske værdier og informationsbearbejdning. Nye indeks for fordelingspolitik, værdipolitik og Need to Evaluate blandt danske vælgere

Måling af politiske værdier og informationsbearbejdning. Nye indeks for fordelingspolitik, værdipolitik og Need to Evaluate blandt danske vælgere Måling af politiske værdier og informationsbearbejdning. Nye indeks for fordelingspolitik, værdipolitik og Need to Evaluate blandt danske vælgere Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

ÅRSKARAKTER Se ministrenes karakterbog: Vælgerne giver lussing til Løkke-regeringen Af Cecilie Agertoft Mandag den 13.

ÅRSKARAKTER Se ministrenes karakterbog: Vælgerne giver lussing til Løkke-regeringen Af Cecilie Agertoft Mandag den 13. ÅRSKARAKTER Se ministrenes karakterbog: Vælgerne giver lussing til Løkke-regeringen Af Cecilie Agertoft Mandag den 13. juni 2016, 05:00 Del: Med kun et år på bagen får Venstre-regeringen en syngende lussing

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er storfavorit til at vinde næste valg. 42 procent af vælgerne - og hver femte VKO vælger - tror mest på Thorning, mens kun 29

Læs mere

Notat //07/11/07. Spørgsmålsformuleringen I boksen nedenfor ses spørgsmålsformuleringen og svarmulighederne. Figur 1: Spørgsmålsformulering

Notat //07/11/07. Spørgsmålsformuleringen I boksen nedenfor ses spørgsmålsformuleringen og svarmulighederne. Figur 1: Spørgsmålsformulering Sådan får vi flere hænder et indblik i danskernes holdning til hvorledes vi skaffer mere arbejdskraft Et af de største samfundsmæssige problemer i dag er mangelen på arbejdskraft. Konsekvensen af den manglende

Læs mere

Lyngallup om præsidentvalg Dato: 8. september 2011

Lyngallup om præsidentvalg Dato: 8. september 2011 Lyngallup om præsidentvalg Dato: 8. september 2011 Metode Feltperiode: 5.-7. september 2011 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser 2014/1 BSF 129 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2015 af Dennis Flydtkjær (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet.

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet. 1 SAMFBpensum2014. SAMFUNDSFAG B-valghold: Undervisningsbeskrivelse Termin: Juni 2014 Institution: Handelsgymnasiet Vejle / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og Niveau: Samfundsfag B. Lærer: Hanne Riisager

Læs mere

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN NOTAT DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Indvandring og integration var et af valgkampens store temaer, og en afklaring

Læs mere

Krydstabeller Thorning, side 1/23

Krydstabeller Thorning, side 1/23 Krydstabeller, 25. 27. juni 2012 MEGAFON/TV 2 Nyhederne/Politiken Thorning, 1.030 respondenter 04. Regeringen med Helle 03. Hvad stemte du på ved folketingsvalget den 15. september 2011? A. Socialdemo

Læs mere

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009 Medlemsbrev RADIKALE VENSTRE v/torben Ringsø Jensen Børglumvej 87 st. th. 7400 Herning Tlf.: 22 73 11 58 22. oktober 2008 Kære Radikale medlem Temamøde om Herning Kommunes økonomi Orientering og drøftelse

Læs mere

Mrs. 11 procent ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 18/2009 DATO: 18.05.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Mrs. 11 procent ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 18/2009 DATO: 18.05.2009 LINK TIL ARTIKEL I Mrs. 11 procent Effekten af Lene Espersen som formand for de konservative er begrænset udenfor V og K s egen vælgerskare. Og her er opbakningen til hende som eventuel ny statsminister halveret på 3 måneder.

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Partiledernes troværdighed

Partiledernes troværdighed Radius Kommunikation Partiledernes troværdighed Faktaark Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Befolkningens holdninger til skatterne

Befolkningens holdninger til skatterne Befolkningens holdninger til skatterne notat 1.10.2006. Jørgen Goul Andersen CCWS/Ugebrevet Mandag Morgen 1. Indledning Ugebrevet Mandag Morgen har i september 2006 gennemført den hidtil omfattende danske

Læs mere

Hvorfor tabte S-SF valgkampen stort? Og hvorfor vandt de (formentlig) ikke de traditionelle vælgere tilbage?

Hvorfor tabte S-SF valgkampen stort? Og hvorfor vandt de (formentlig) ikke de traditionelle vælgere tilbage? Hvorfor tabte S-SF valgkampen stort? Og hvorfor vandt de (formentlig) ikke de traditionelle vælgere tilbage? Jørgen Goul Andersen Aalborg Universitet 23.11.2011 Tese: S+SF tabte valgkampen stort De fik

Læs mere

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:

Læs mere

Færre vil give en hånd til Afrika

Færre vil give en hånd til Afrika Færre vil give en hånd til Afrika Næsten hver tredje synes Danmark giver for meget i ulandsbistand i 2005 var det kun hver sjette. Skepsissen skyldes mistillid til støttens virkning og hensynet til den

Læs mere

1.1 Problemformulering...4 2.0 AFGRÆNSNING...5 3.0 DEFINITIONER...6. 3.1 Fordelingspolitik...6. 3.2 Velfærdspolitik...7

1.1 Problemformulering...4 2.0 AFGRÆNSNING...5 3.0 DEFINITIONER...6. 3.1 Fordelingspolitik...6. 3.2 Velfærdspolitik...7 1.1 Problemformulering...4 2.0 AFGRÆNSNING...5 3.0 DEFINITIONER...6 3.1 Fordelingspolitik...6 3.2 Velfærdspolitik...7 4.0 REDEGØRELSE FOR VÆRDIPOLITIK I PERIODEN 1990-2005...8 4.1 Værdipolitikkens udvikling

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter.

Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter. 334. Valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 17. november 2009 Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter. Beskrivelse af sagen: Ved kommunalvalget den

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere