Dansk sikkerhedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962"

Transkript

1 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik Den sikkerhedspolitiske debat 6 Baggrund De politiske partier og forsvarspolitikken før anden verdenskrig I første halvdel af det 20. århundrede var der fire indflydelsesrige politiske partier på Rigsdagen, der hver især forfægtede bestemte forsvarspolitiske synspunkter. De fire politiske partier var: Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre. 1 Socialdemokratiet var i 1920erne og begyndelsen af 1930erne et antimilitaristisk og neutralistisk indstillet parti. I 1933 skiftede det delvis synspunkt på forsvarspolitikken. Statsminister Thorvald Stauning og med ham blandt andre Hartvig Frisch og partiets politiske ordfører Hans Nielsen argumenterede nu for, at det ville være tåbeligt, om man fra dansk side afstod fra at vilde værne og forsvare Danmark. Således besluttede partiet i 1933 i lyset af Hitlers magtovertagelse i Tyskland ikke at genfremsætte sit mangeårige krav om dansk afrustning. 2 Til gengæld blev det partiets politik, at de danske værn skulle forsvare mindre neutralitetskrænkelser, når der foreligger rimelig mulighed for deres afvisning (til eksempel overflyvninger, grænseoverskridelser etc.). 3 Men der var tale om en vanskelig balanceakt, for det var samtidig partiets opfattelse, at landet ikke skulle forsvare sig mod en overmagt. I partiorganisationen stod socialdemokratiske pacifister og afrustningstilhængere i slutningen af 1930erne således side om side med fortalere for et øget forsvar. Socialdemokratiet holdt gennem hele mellemkrigsperioden fast ved neutralitetspolitikken. 4 1 Danmarks forsvarspolitiske tradition over en længere periode er behandlet i Carsten Holbraad, Danish Neutrality. A Study of a Small State, 1991; Hans Mouritzen, At forklare international politik, 1999, s ; Henrik S. Nissen, Udenrigspolitik , i Niels Finn Christiansen, Karl Christian Lammers, Henrik S. Nissen, Tiden (Danmarks historie bd. 7, 1988). 2 Niels Finn Christiansen, Den politiske ordfører. Hartvig Frisch , 1999, s Citatet af Hans Nielsen er fra Folketingets debatter i efteråret Alsing Andersen i Folketinget i Citeret efter Hans Branner, 9. april 1940 et politisk lærestykke? En udenrigspolitisk krises baggrund, indhold og perspektiver, 1987, s Hans Kirchhoff, Samarbejde og modstand under besættelsen. En politisk historie, 2001, s Tim Knudsen, Da demokrati blev til folkestyre. Dansk demokratihistorie, bd. 1, 2001, s Det skete dog et par gange i 1930erne, at Stauning udfordrede udenrigsminister P. Munch i forsvarspolitikken. Det BAGGRUND 117

2 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 I midten af dansk politik havde Det Radikale Venstre siden partiets dannelse i 1905 ønsket en forsigtig, antimilitaristisk og neutralistisk politik. Da partiet kom i regering i 1929 formulerede det, med udenrigsminister P. Munch som spydspids, imidlertid en aktiv udenrigspolitik, idet målet blev at forpligte de europæiske lande, navnlig Tyskland, på det normdannende samarbejde i Folkeforbundet. Ved at rette fokus på legalismen håbede Munch at fastholde de europæiske nationer på internationale aftaler. P. Munchs rationale var, at et stærkt militær blot ville provokere stormagterne til angreb på Danmark. Indenrigspolitisk bestod det radikale standpunkt i at fremme det såkaldte kulturforsvar på bekostning af de militære værn. Ved begrebet kulturforsvar forstod P. Munch en høj grad af social lighed og kulturelt fællesskab i befolkningen. 5 Det Konservative Folkeparti var landets mest forsvarsvenlige parti. Siden Højres dannelse (1883) og videreførelse i Det Konservative Folkeparti (1915) havde forsvaret været en hjertesag for partiet. I sidste halvdel af 1930erne blev partiets forsvarspolitik formuleret under indtryk af truslen fra syd. Partiet argumenterede for at øge forsvarsberedskabet, således at Danmark kunne forsvare sig i tilfælde af angreb. Det handlede om at få etableret et eksistensforsvar. Det var imidlertid en vanskelig sag for de konservative at få gennemført denne politik. Socialdemokratiet og navnlig Det Radikale Venstre stod for stærkt i parlamentarisk sammenhæng til, at dette kunne lade sig gøre. I forbindelse med forsvarsloven af 1937 blev bevillingerne til forsvaret kun øget med knap 2 millioner kroner. Det Konservative Folkeparti fandt denne forøgelse af bevillingerne for ringe. Og derfor valgte partiet at stemme imod loven. 6 Venstre var omkring 1900 splittet, hvad angik forsvarspolitikken. Efter flere års stilstand slog J.C. Christensen i 1905 ind på en mere forsvarsvenlig linje. Det var blandt andet derfor, at de radikale samme år brød ud af partiet. Efter første verdenskrig eksisterede der ikke umiddelbart nogen ydre trussel mod Danmark, og under indtryk af opinionen og landbrugskrisen blev det Venstres synspunkt at reducere forsvarsudgifterne. 7 Op gennem 1930erne kom der ikke noget ud af. Carsten Due-Nielsen, Socialdemokratiets udenrigspolitik , Arbejderhistorie (4) 1999, s P. Munchs udenrigs- og forsvarspolitiske synspunkter er analyseret i Ole Karup Pedersen, Udenrigsminister P. Munchs opfattelse af Danmarks stilling i international politik, 1970; Hans Branner, Brug og misbrug af den udenrigspolitiske historie, Udenrigs (1) 2004, s Om De Radikales og Munchs udenrigspolitik i 1930ernes se også Henrik S. Nissen, Udenrigspolitik , i Niels Finn Christiansen, Karl Christian Lammers, Henrik S. Nissen, Tiden Hvortil der dog blev bevilliget 19 millioner kroner til anskaffelse af materiel over 5-6 år. Wilhelm Christmas-Møller, Christmas. Christmas Møller og Det konservative Folkeparti Vor klinge og vort skjold, 1993, s ; samme, Christmas. Christmas Møller og Det konservative Folkeparti Et stridens tegn, 1993, s Knud Larsen, Forsvar og Folkeforbund. En studie i Venstres og Det konservative Folkepartis forsvarspolitiske meningsdannelse , 1976, s , her s. 143; Carsten Due-Nielsen, i Claus Bjørn og Carsten Due-Nielsen, Fra helstat til nationalstat (Dansk udenrigspolitiks historie, 3), Danmarks Nationalleksikon, 2003, s DEL II DEN TIDLIGE KOLDE KRIG

3 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG førte partiet en forsigtig forsvarspolitik. I forbindelse med forsvarsloven af 1937 markerede det sig heller ikke nævneværdigt i debatten, og da loven skulle til afstemning i Rigsdagen, valgte partiet ikke at stemme. 8 Bag beslutningen om at undlade at stemme lå Venstres ønske om mere oprustning end regeringen ønskede, men mindre end Det Konservative Folkeparti krævede. 9 Generelt førte Venstre i 1930erne en pragmatisk forsvarspolitik, og det synes at have stillet sig i en mellemposition mellem den socialdemokratisk-radikale regerings og de konservatives forsvarspolitik. Systemkonflikten og den sikkerhedspolitiske debat efter 1945 Den danske sikkerhedspolitiske debat var i årene mellem 1945 og 1962 en politisk og ideologisk kamp mellem Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti på den ene side og Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og Socialistisk Folkeparti (1959-) på den anden side. Konflikten mellem disse partier fik sit mest markante udtryk i den offentlige debat mellem Socialdemokratiet og DKP. 10 For Socialdemokratiet havde DKP siden mellemkrigsårene været en væsentlig fjende i dansk politik. Der var mindst tre forklaringer på Socialdemokratiets kritik af og afstandtagen fra DKP. For det første var begge partier børn af marxismen, men hvor Socialdemokratiet var et reformistisk parti, der sigtede mod trinvise sociale forandringer uden brug af vold, stræbte DKP efter proletariatets diktatur. 11 Socialdemokratiet frygtede DKP s intentioner: Stillede DKP sig i modsætning til det danske demokrati? Ville DKP slå følgeskab med Kreml, såfremt muligheden bød sig? Og ville DKP forsøge revolutionen, hvis lejligheden opstod? Spurgte man socialdemokraterne, var svaret et ja på alle tre spørgsmål. Socialdemokratiet så DKP som et systemfjendtligt parti og som en trojansk 8 Niels Finn Christansen, Den politiske ordfører, s Johs. Lomholt-Thomsen, Forsvaret i Gustav Auring og Johs. Lomholt-Thomsen (red.), Problemer i dansk politik (Vi og vor fortid, nr ), 1948, s , her s. 199; jf. Bo Lidegaard, Overleveren (Dansk udenrigspolitiks historie, 4), Danmarks Nationalleksikon, 2004, s Konflikten mellem de to partier er punktvis behandlet i følgende værker: Wilhelm Christmas- Møller, Obersten og kommandøren. Efterretningstjeneste, sikkerhedspolitik og socialdemokratiet , 1995; Niels Wium Olesen, Tillidskrisen. Socialdemokratisk politik mellem fortid og fremtid i Henrik Lundbak og Henrik Dethlefsen (red.), Fra mellemkrigstid til efterkrigstid. Festskrift til Hans Kirchhoff og Henrik S. Nissen i anledning af 65-årsdagen, 1998, s ; Niels Jul Nielsen, Mellem storpolitik og værkstedsgulv. Den danske arbejder før, under og efter Den kolde krig, 2004; Klaus Petersen & Regin Schmidt, Gemensam nordisk Front. De nordiske socialdemokratiske arbejderbevægelser og deres anti-kommunistiske samarbejde under den kolde krig, Arbetarhistoria (4) 2001, s Om DKP se Michael Kjeldsen Folkets vilje landets lov? Om DKP s overgangsprogram og demokratiet i Henrik Lundbak og Henrik Dethlefsen (red.), Fra mellemkrigstid til efterkrigstid, s BAGGRUND 119

4 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 hest i et demokratisk samfund. Eksemplerne på Socialdemokratiets kritik af DKP under den tidlige kolde krig er legio. Én af måderne, hvorpå Socialdemokratiet kritiserede DKP, var ved at ironisere over dets politik og udstille relationen til Moskva. Således omtalte medlems- og agitationsbladet Socialdemokratiske Noter i 1948 en programartikel i Land og Folk som et hysterisk manifest. I den kommunistiske artikel stod der, at Sovjetunionen aldrig havde truet eller antastet noget lands selvstændighed. Socialdemokratiske Noter svarede: Vi tænker her på Finland og de baltiske stater. DKP skrev også: Ikke een øre til militariseringen. Socialdemokratiske Noter svarede: Vi spørger: er det ogsaa parolen i Rusland. 12 For det andet betragtede Socialdemokratiet i den tidlige kolde krig DKP som en væsentlig fjende, fordi DKP med dets kritik, gjorde det vanskeligt for Socialdemokratiet at indgå og forsvare forlig med centrum-højrepartierne. Det var eksempelvis tilfældet i sikkerhedspolitikken, hvor Socialdemokratiet fra 1949 forsvarede en alliancepolitik, der var baseret på medlemskab af det af USA anførte NATO. I den situation måtte Socialdemokratiet skærme sig mod DKP s appel til den del af de socialdemokratiske vælgere, der befandt sig på partiets venstrefløj. 13 Derfor gjorde Socialdemokratiet, hvad det kunne for at miskreditere DKP. Endelig har det for det tredje spillet en rolle for Socialdemokratiets kritik af DKP, at det var en måde at integrere og skabe yderligere sammenhold i Danmark på. At eksludere DKP fra de demokratiske partier tjente således også til indvortes brug. I kampen mod de fire gamle partier valgte DKP først og fremmest at rette skytset mod Socialdemokratiet. Årsagerne var også her flere. For det første var der den ovenfor nævnte ideologiske konflikt. DKP betragtede Socialdemokratiet som et borgerliggjort parti, ligesom det anså Socialdemokratiets socialpolitiske ambitioner og velfærdsreformer som undergravende for DKP s revolutionære mål. Socialdemokraterne var, lød kommunisternes vurdering, ideologi- og klasseforrædere. På et DKP-forretningsudvalgsmøde i januar 1951 udtalte Aksel Larsen: Højresocialdemokraterne er vel de mest fanatiske krigs- og Amerikavenner og Sovjetfjender, som findes i samlet flok. Om avisen Social-Demokraten der i Land og Folk ofte blev stavet $ocial-demokraten forklarede han, at et værre spytslikkerorgan for amerikanerne og værre smudsblad mod Sovjetunionen findes ikke. 14 For det andet stillede DKP sig kritisk til Socialdemokratiet, fordi kommunisterne så en mulighed for at erobre stemmer fra Socialdemokratiet. Uanset 12 Hysterisk manifest, Socialdemokratiske Noter, AIC, 20. aarg., nr. 2 (Nov. 1948), s Ovenstående må ses i lyset af, at Gallup efter folketingsvalget i 1947 vurderede, at mange af Socialdemokratiets vælgere i 1945 havde stemt på DKP. Ugens Gallup, Gallup og valget, dateret 8. november Gallups arkiv. 14 Kurt Jacobsen, Aksel Larsen en politisk biografi, 1993, s , citeret s DEL II DEN TIDLIGE KOLDE KRIG

5 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG hvordan man anskuede det, var tilslutningen til Atlantpagten et brud med Socialdemokratiets neutralitetspolitiske tradition. Dette var det gamle arbejderparti og dets vælgere bevidste om. Når DKP klandrede de gamle politiske partier i Danmark og navnlig Socialdemokratiet for alliancepolitikken, fiskede DKP i rørte vande. Her var der næppe mulighed for at fange Venstres og de konservatives stemmer, men der var måske mulighed for at fiske tvivlende og utilfredse socialdemokrater. Endelig anskuede DKP for det tredje Socialdemokratiet som sin fjende nummer ét, fordi Socialdemokratiet var landets største, mest velorganiserede og mest indflydelsesrige parti. Såfremt det lykkedes DKP at få undergravet det af de danske partier, der i største grad stod som garant for det eksisterende samfund, da var DKP kommet sit endemål et skridt nærmere. DKP og Socialdemokratiet var med andre ord ideologiske fjender og politiske konkurrenter. Det er vigtigt at være bevidst om dette, når den tidlige efterkrigsperiodes sikkerhedspolitiske debatter fremstilles. Med befrielsen stod DKP stærkt i den danske offentlighed. Dels fordi partiet høstede anerkendelse for dets indsats i modstandskampen under besættelsen. Dels fordi Socialdemokratiet i befrielsessommeren stod som hovedansvarlig for alle aspekter af samarbejdspolitikken, herunder at arbejderbevægelsen havde måttet betale den største økonomiske pris for det dansk-tyske samarbejde, medens dele af erhvervslivet, bl.a. bønderne og fiskerne, på grund af partiet Venstres klassekamp, havde opnået økonomiske fordele. 15 Efter befrielsen stod DKP derfor stærkt i den danske debat, for skønt partiet snart blev marginaliseret i Folketinget, så blev dele af den bredere sikkerhedspolitiske debat formuleret i lyset af frygten for DKP s intentioner og for dets appel til (socialdemokratiske) vælgerne. Samtidig var Socialdemokratiets kritik af DKP et redskab til at begrunde Socialdemokratiets støtte til Danmarks medlemskab af den af USA anførte atlantiske alliance. Endelig må debatten mellem de to partier ses i lyset af, at Socialdemokratiet (og Rigsdagens øvrige partier) betragtede DKP som repræsentant for Sovjetunionen, og fandt at partiet benyttede Folketinget som platform for sovjetisk agitation. I striden mellem atlantpartierne og DKP indtog Det Radikale Venstre frem til 1962 et særstandpunkt. Partiets grundlæggende synspunkt var, at Danmark skulle føre udenrigs- og sikkerhedspolitik gennem FN. I de perioder, hvor partiet var i regering, accepterede det dog reelt, at landets sikkerhedspolitik var baseret på NATO. Men i andre perioder det var de fleste stillede partiet sig principielt afvisende over for alliancepolitikken. Nedenfor vil det fremgå, at DKP i debatten forsøgte at bruge Det Radikale Venstres neutralitetspolitiske ambitioner til at give DKP legitimitet. Det skulle blive et problem for de radikale. 15 I løbet af de første to år af besættelsen oplevede den danske arbejder en reallønnedgang på cirka 20 pct. Joachim Lund, Mellem fædreland og flæskepriser. Partiet Venstre under besættelsen i Joachim Lund (red.), Partier under pres demokratiet under besættelsen, 2003, s BAGGRUND 121

6 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 Den sikkerhedspolitiske debat og opinionen I udredningen også i perioderne og inddrages Gallups opinionsundersøgelser om den danske befolknings syn på udenrigsog sikkerhedspolitikken først og fremmest for at afklare, i hvilket omfang befolkningen støttede Rigsdagens (Folketingets) udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger. Hvad angår befolkningens synspunkter på spørgsmål om international politik, hører det med til billedet, at de adspurgte ikke altid var oplyste om det emne, de udtalte sig om. Således konstaterede Gallup i 1946, at blot 72 pct. af de voksne danskere læste artikler om verdenspolitikken. 16 Et par år senere havde 71 pct. af de adspurgte hørt om Marshallplanen, men 1/3 heraf vidste ikke, hvad den handlede om. Alligevel mente et flertal af de adspurgte, at Danmarks skulle takke ja til Marshallhjælpen. 17 I 1954 var 1/3 af de adspurgte uvidende om, hvad Europahæren var, og blot 1/10 vidste, at Danmark ikke bidrog hertil. Samtidig var der dog et flertal for, at Europahæren skulle eksistere, og at Vesttyskland skulle optages heri. 18 For det første synes befolkningens interesse for sikkerhedspolitik at være ringe at dømme efter det begrænsede vidensniveau. Dette er vigtigt, når man søger at forstå debatten og dens vilkår i det danske samfund. Dernæst ses det, at politikerne undertiden måtte kæmpe en kamp for at informere og overbevise befolkningen om en beslutning, som mange ikke interesserede sig for. Dermed kunne opinionen blive en medspiller for de enkelte partier, men den kunne også blive en utaknemmelig modspiller. Endelig kunne opinionen blive en del af et partis taktiske overvejelser, når det skulle markedsføre sin politik. Således kunne det for partierne undertiden være vanskeligt at træffe upopulære beslutninger, for folks synspunkter måtte og skulle tages alvorligt; også selvom mange af vælgerne ikke nødvendigvis interesserede sig for substansen i et givet spørgsmål. Det vil fremgå, at der ofte eksisterede en betydelig forskel mellem Rigsdagens/Folketingets beslutninger og befolkningsflertallets holdninger til de sikkerhedspolitiske spørgsmål. Samtidig vil det fremgå, at der alligevel eksisterede en vedvarende folkelig opbakning bag de partier, der forsvarede sikkerhedspolitikken og fra 1949 alliancemedlemskabet. Udenrigs- og sikkerhedspolitik var derfor næppe de emner, der afgjorde, hvor vælgerne satte deres kryds, når der var valg til Rigsdagen/Folketinget. 16 Ugens Gallup nr , Interesserer Danskerne sig for Verdens-Begivenhederne?. Offentliggjort 23. marts Gallups arkiv. 17 Ugens Gallup nr , Befolkningens syn på Marshall Planen. Offentliggjort 25. februar Gallups arkiv. 18 Uges Gallup nr , En tredjedel af befolkningen har aldrig hørt om Europahæren, Offentliggjort 9. marts Set 1. oktober DEL II DEN TIDLIGE KOLDE KRIG

35 Sammenfatning og perspektiver

35 Sammenfatning og perspektiver DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

7 Fra neutralitet til alliancemedlemskab 1945-1949

7 Fra neutralitet til alliancemedlemskab 1945-1949 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 7 Fra neutralitet til alliancemedlemskab 1945-1949 Danmarks optagelse i De Forenede Nationer (1945) Det første store danske sikkerhedspolitiske anliggende i efterkrigsperioden

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Det turde være banalt at konstatere, at debatten

Det turde være banalt at konstatere, at debatten 55 Det turde være banalt at konstatere, at debatten om den kolde krig de sidste godt ti år har været inde i en højkonjunktur. Én retssag, flere af Christiansborg initierede udredninger og en imponerende

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Da de danske partiledere efter l. Verdenskrigs

Da de danske partiledere efter l. Verdenskrigs 7 Da de danske partiledere efter l. Verdenskrigs udbrud var indkaldt til møde i anledning af den tyske forespørgsel, om Danmark ville udlægge miner i bælterne, sagde Socialdemokratiets repræsentant, Sigvald

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

8 Fra alliancemedlemskab til kriserne i 1956

8 Fra alliancemedlemskab til kriserne i 1956 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 8 Fra alliancemedlemskab til kriserne i 1956 Koreakrigen (1950-1953) Nordkoreas overskridelse af den 38. breddegrad 26. juni 1950 markerede begyndelsen på Koreakrigen mellem

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

32 Danmarks fortsatte medlemskab af NATO 1965-1970

32 Danmarks fortsatte medlemskab af NATO 1965-1970 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 32 Danmarks fortsatte medlemskab af NATO 1965-1970 Danmark blev optaget i Atlantpagten i 1949 (fra 1950: NATO). Ifølge artikel 13 i Den Nordatlantiske Traktat kunne ethvert

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

33 Sikkerhed og samarbejde i Europa 1971-1975

33 Sikkerhed og samarbejde i Europa 1971-1975 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 33 Sikkerhed og samarbejde i Europa 1971-1975 Siden 1954 havde Sovjetunionen og de østlige lande flere gange stillet de vesteuropæiske lande forslag om afholdelse af en al-europæisk

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj

Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj 82 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Herfra min verden går svar til Knud Holt Nielsen Af Rasmus Mariager Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj og protestbevægelser under den kolde krig bragte Arbejderhistorie

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2011 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 3. RIDS OVER DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA 1920 TIL 1940...7

1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 3. RIDS OVER DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA 1920 TIL 1940...7 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 2.1 POUL VILLAUME...4 2.2 BENT JENSEN...5 2.3 THORSTEN BORRING OLESEN...6 2.4 NIKOLAJ PETERSEN...7 3. RIDS OVER DANSK

Læs mere

30 Atomvåbendebatten 1963-1967

30 Atomvåbendebatten 1963-1967 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 30 Atomvåbendebatten 1963-1967 Op gennem 1960erne videreførte kernevåbenmodstanderne kritikken af kernevåbnenes rolle i international politik. I Danmark var det Kampagnen mod

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Den brede enigheds ophør

Den brede enigheds ophør OM BAGGRUNDEN FOR DET SIKKERHEDSPOLITISKE OPBRUD I BEGYNDELSEN AF 1980ERNE OG NOGET OM SOCIALDEMOKRATISK EXCEPTIONALISME I DANSK SAMTIDSHISTORIE AF RASMUS MARIAGER I september 1982 etablerede Poul Schlüter

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Mogens Fog 245. Ning de Coninck-Smith

Mogens Fog 245. Ning de Coninck-Smith Mogens Fog 245 på mange måder var en pioner i sin tid. Som oprørsk spejderfører i sine unge dage, som progressiv (læse)pædagog, som modstandskvinde, social demokrat og MF for Danmarks Kommunistiske Parti.

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public TNS Gallup - Public Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public Metode Tema: 1-2. november 2007 Målgruppe: Alle vælgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991)

67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991) DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991) Hvordan betragtede danskerne USA og Sovjetunionen, og hvordan blev de amerikanske og sovjetiske statsledere opfattet?

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv Danmarks Røde Hjælp - / Kominterns arkiv Mediernes store interesse for Kurt Jacobsens Aksel Larsen-biografi og Ole Sohns bog om Arne Munch Petersens skæbne skyldes uden tvivl den fortsatte interesse for

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985)

64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985) DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985) I 1983 påbegyndte USA udviklingen af et nyt rumbaseret missilforsvarsprogram kaldet Strategic Defense Initiative (herefter:

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001 Sagsbeh. Hans Andersen Vedr.: Brev til Indenrigsministeriet om forslag til billeder og logos på

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943 Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 1. Indledning Denne eksamensopgave vil diskutere og vurdere Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1949 til ca. 2004. Dette vil især ske på baggrund af Carsten

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Nils

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Tobacco, Arms and Politics

Tobacco, Arms and Politics Tobacco, Arms and Politics 527 MOGENS PELT: Tobacco, Arms and Politics. Museum Tusculanum Press, 1998. 342 s. Mogens Pelt har med sit værk om forholdet mellem Grækenland og det nazistiske Tyskland fra

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 1

ULVE, FÅR OG VOGTERE 1 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 1 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UN,V - ZENTRALBIBLIOTHF«f FWTQ TSB!8L!0THEK -. kiel Gyldendal Indhold Forord 13 Om afkiassificering og afklassificeret kildemateriale

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

65 Norden som atomvåbenfri zone (1981-1987)

65 Norden som atomvåbenfri zone (1981-1987) DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 65 Norden som atomvåbenfri zone (1981-1987) Spørgsmålet om atomvåbenfri zoner i Europa havde været en del af de sikkerhedspolitiske diskussioner mellem Øst og Vest i 1950erne

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014

Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014 Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 0 0-0-0 Indhold C Arbejdsmarked, erhvervspolitik og offentlig sektor... C Radikale Venstre nedsætter udvalg til udarbejdelse af program

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Ved Danmarks befrielse den 5. maj 1945

Ved Danmarks befrielse den 5. maj 1945 35 DANMARKS OVER- LEVELSES- STRATEGI I DEN KOLDE KRIGS FØRSTE ÅR Af Bo Lidegaard Hvordan opfattede Socialdemokratiet Danmarks overlevelsesstrategi i den kolde krigs første år? I hvilken udstrækning byggede

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere