Vejhastighedens politiske historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejhastighedens politiske historie"

Transkript

1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Vejhastighedens politiske historie Anu Siren, Claus Hedegaard Sørensen, Iben Vinsteen DTU Transport Abstrakt Selvom der umiddelbart er konsensus både internationalt og nationalt om at kæmpe mod de negative trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser af uhensigtsmæssig høj hastighed, ved vi relativt lidt om, hvordan den politiske diskurs om vejhastighed ser ud. Med et fokus på den politiske håndtering af hastighed anvendes her en historisk tilgang til den politiske diskurs om hastighed. Studiets teoretiske og metodologiske ramme er forankret i konstruktivismen, idet udgangspunktet i dette paper er, at rammer for at behandle og omtale hastighedspolitik er blevet skabt historisk, og at disse historiske rammer altid spiller sammen med de nuværende politiske tendenser, når hastigheden omtales og reguleres politisk. Empirien til paperet er skriftlige dokumenter. Materialet er fundet i Rigsdagens og Folketingets årbøger og Folketingets elektroniske arkiv, og består af faktiske lov- og beslutningsforslag, Landstingets og Folketingets behandlinger af dem, vedtagne love, samt enkelte bekendtgørelser. I analysen er fem brud i den hastighedspolitiske diskurs er identificeret. Disse brud er udtryk for særligt store ændringer i forhold til den hidtidige diskurs. Selvom disse brud kan give indtryk af store omvæltninger, betragter vi den hastighedspolitiske diskurs som relativt stabil, hvor de samme temaer gentager sig gennem denne godt 100-årige periode. I betragtning af, hvor store ændringer der er sket i den faktiske trafik og den faktiske hastighed kan det undre, at stabilitet er så stor. Det er først i den senere historie, at de partipolitiske skel i hastighedspolitikken bliver tydelige. Ikke desto mindre, kan man spore visse tendenser fra hele det historiske forløb. Tendensen er, at venstresiden er for lavere hastighedsgrænser, mens den borgerlige fløj er for højere hastigheder eller afskaffelse af hastighedsgrænser, og enkelte partier (Fremskridtspartiet, Dansk Folkeparti, Centrum-Demokraterne) skiller sig ud som særlig store tilhængere af høje eller ingen hastighedsgrænser. Ser man på de tidligere brud, kan man se, at medlemmer af Venstre, som typisk repræsenterede befolkning på landet, var tilbageholdende med høje hastigheder og biler i det hele taget, mens Socialdemokraterne, som typisk repræsenterede bybefolkningen, var mere positivt indstillede over for den moderne trafik. Hvad angår sanktioner ses ingen væsentlige forskelle mellem partierne, hverken i 50 erne eller senere. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

2 Introduktion Baggrund og hensigt I såvel europæisk som dansk transportpolitik er hastighed blevet identificeret som en af de væsentligste udfordringer i kampen for at fremme trafiksikkerhed 1. Selvom der umiddelbart er konsensus om at kæmpe mod de negative trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser af uhensigtsmæssig høj hastighed, ved vi relativt lidt om, hvordan den politiske diskurs om vejhastighed ser ud. Med et fokus på den nationale politiske håndtering af hastighed anvendes i dette papir en historisk tilgang til den politiske diskurs om hastighed 2. Metodologiske ramme og forskningsspørgsmål I dette papir et begrebet diskurs centralt. I bred forstand bruges begrebet i samfundsvidenskab til at beskrive sprogbrug, der er typisk for en given social kontekst (fx økonomisk diskurs, medicinsk diskurs, familiepolitisk diskurs). I diskursanalyse undersøges tale, sprogbrug eller en semiotisk handling i forskellige modaliteter og kontekster, for at komme bag den åbenbare lingvistiske struktur 3. Diskursanalyse omfatter forskellige metodologiske tilgange og fælles for disse er ideen om sprog som noget, der konstruerer den sociale virkelighed samt hensigten om at kunne sige noget om den sociale kontekst, som diskursen er blevet produceret i ved at analysere sprog (diskursen). I dette papir fokuserer vi på sprogbrug i en kontekst (den parlamentariske kontekst) og prøver at få indblik i den måde, man har forstået hastighed på forskellige tidspunkter i denne kontekst. Vores tilgang til at undersøge dette er gennem empirisk analyse af historiske dokumenter knyttet til lovgivningsprocessen. Hovedspørgsmålet er, hvordan en diskurs om vejhastighedspolitik historisk kommer til udtryk. Hensigten er at analysere, hvordan den hastighedspolitiske diskurs har ændret sig gennem tiden for derved bedre at forstå, hvordan hastighedspolitik i dag italesættes. Et bi-spørgsmål er, om der over tid findes systematiske, partipolitiske forskelle i den hastighedspolitiske diskurs. Her er hensigten at bidrage til at forstå aktuelle politiske divergenser om hastighedspolitikken. Materialet og fremgangsmåde Empirien består af skriftlige dokumenter. Materialet mellem 1900 og 1985 er først og fremmest fundet i Rigsdagens og Folketingets årbøger, og i perioden efter 1985 er Folketingets elektroniske arkiv anvendt. Søgeordene har været automobiler, fartgrænser, færdselslov og hastighed. Søgningen og den umiddelbare sortering resulterede i et stort antal dokumenter, hvor hastighed blev omtalt. Efterfølgende blev dokumenterne analyseret, kategoriseret og opsummeret, hvorved fem brud i den hastighedspolitiske diskurs er identificeret. Disse brud er udtryk for særligt store ændringer i forhold til den hidtidige diskurs: Den første lovgivning om vejhastighed i Afskaffelse af hastighedsgrænser i Midlertidige hastighedsgrænser i som forsøg for at fremme sikkerhed. Genindførelse af hastighedsgrænser som følge af oliekriserne i erne. Forhøjelse af hastighedsgrænser samt øget fokus på sanktioner i erne. 1 Fx. EU Kommissionen, 2003: 8; Færdselssikkerhedskommissionen, 2007: Papiret er en forkortede version af et notat udgivet af DTU Transport 3 Pietikäinen & Mäntynen, Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

3 De fem brud Den første lovgivning om vejhastighed Den første lov, der omtaler hastigheder og fastsætter hastighedsgrænser er fra Her blev den maksimale hastighed fastsat til 2 mil (ca. 15 km) i timen i byer, 4 mil (ca. 30 km) i timen øvrige steder og 2 mil i timen ved nattekørsel. Derudover skulle føreren tage hensyn til forholdene: Under Kørselen skal der udvises tilbørlig Forsigtighed og anvendes al mulig Opmærksomhed og Omhu til Formindskelse af Faren for andre kørende, ridende, eller gaaende. Paa steder, hvor der er stærk Trafik af Vogne, Ryttere, Cyklister eller Fodgængere, saavel som hvor Kørebanen er slibrig, saa at Bremsernes Virkning formindskes, maa der ikke køres hurtigere end 1 Mil i Timen. 4. I årene efter denne første lov blev en række præciseringer vedtaget 5. Mange af disse er elementer som stadig ses i den moderne færdselsregulering. Allerede i 1918 blev fx hensigtsmæssigheden i at have lavere hastighedsgrænser i landsbyer, hvor veje har en landevejsagtig karakter diskuteret, og det blev gjort muligt at øge hastighedsgrænserne disse steder 6. Samme år indførtes også det, vi i dag kalder differentierede hastigheder, idet det blev gjort muligt, at politiet ved opslagstavler kan paabyde at Hastigheden ikke maa overstige et nærmere angivet ringere Antal km i Timen 7. I lovbehandlingen fra 1932 findes også det første forslag om en slags intelligent farttilpasningsudstyr, idet det foreslås, at der skulle paasættes hvert Motorkøretøj en Regulator, som kunde mindske Benzintilførselen, naar Motorkøretøjet kom over den tilladte Maksimumshastighed 8. Også diskursen omkring regulering af hastigheder lignede meget tidligt dagens diskurs, idet sikkerhed blev stillet overfor mobilitet. Allerede i betænkningen i forbindelse med den allerførste lov fra 1903 blev det noteret, at ( ) den Tid vil ikke være fjern, da Automobilet bliver almindelig benyttet i Forretningslivets og Befordringsvæsenets Tjeneste. Udvalget har derfor i sit arbejde med Lovforslaget bestræbt sig for - samtidig med at man saa vidt muligt har villet sikre Befolkningen mod Ulykkestilfælde, foraarsagede ved Automobilkørsel - at undgå at træffe sådanne Bestemmelser som i nogen væsentlig Grad kunde hindre en naturlig og samfundsnyttig Udvikling af Automobilet som Befordringsmiddel 9. Tilsvarende blev Dansk Automobilklub og Foreningen til Fremme af Automobilismen i Danmark i 1906 hørt i forbindelse med lovbehandlingen og de, samt nogle medlemmer af udvalget mente, at for mange regler ville være uhensigtsmæssigt og at der neppe kunde være Fare ved paa enkelte Punkter at indrømme en større Frihed for Automobilkørsel 10. Selve hastighedsgrænserne blev efterhånden sat op, således at der i 1932 måtte køres 60 km/t på landeveje og 40 km/t i bymæssige og tæt bebyggede områder 11. Denne udvikling afspejlede formodentlig den tekniske udvikling af bilerne, som muliggjorde højere hastigheder samt bilernes øgede forekomst i trafikken. Allerede i begyndelsen havde hastighed og hastighedsregulering dog en klar sikkerhedsdimension, og man 4 Lov om kørsel med automobiler, lov nr. 124 af 15. maj 1903, citat Aarbog for Rigsdagssamlingen 1905/06: 60. Lov om kørsel med Automobiler af 30. marts 1906; Aarbog for Rigsdagssamlingen 1907/08: 51. Lov om kørsel med automobiler af 27. maj 1908; Aarbog for Rigsdagssamlingen 1912/13: 43. Lov om motorkøretøjer af 29. april Aarbog for Rigsdagssamlingen 1917/18: 94. Lov om motorkøretøjer m.m. af 20. marts 1918, side Aarbog for Rigsdagssamlingen 1917/18: 94. Lov om motorkøretøjer m.m. af 20. marts 1918, side Aarbog for Rigsdagssamlingen 1931/32: 80. Lov om tillæg til og ændringer i Lov nr. 144 af 1. juli 1927 om Motorkøretøjer af 14. april 1932, side Samling : Tillæg B til Rigsdagstidenden, udvalgenes betænkninger mm, Betænkning over Forslag til Lov om kørsel med automobiler, afgivet af Folketingets udvalg den 5. marts 1903, spalte Aarbog for Rigsdagssamlingen 1905/06: 60. Lov om kørsel med Automobiler af 30. marts 1906, side Aarbog for Rigsdagssamlingen 1931/32: 80. Lov om tillæg til og ændringer i Lov nr. 144 af 1. juli 1927 om Motorkøretøjer af 14. april Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

4 var på dette tidspunkt ikke primært bekymret for førerens sikkerhed: bilernes hastighed skulle reguleres, fordi den kunne bringe andre trafikanter i fare. Diskursen om sikkerhed vs. mobilitet kom også i spil meget tidligt, og fra denne diskurs kan ses en relation til dagens diskurs, hvor sikkerhed og mobilitet holdes mod hinanden som to politiske målsætninger som af nogle betragtes som modsætninger. I den første periode er der ikke nogen systematiske ideologiske eller partipolitiske forskelle at spore. Om end Venstrereformpartiet (i dag Venstre) var noget mere tilbageholdende med hastighedsforøgelser 12, som antagelig afspejlede den frygt for og de negative holdninger til bilkørsel, der var i landområder 13. Afskaffelse af hastighedsgrænser i 1953 Det andet brud er kendetegnet ved afskaffelsen af de generelle hastighedsgrænser, hvilket skete i Motivationen bag afskaffelsen af hastighedsgrænserne var, at de alligevel ikke blev overholdt, og deres overholdelse ikke blev overvågnet af politiet, idet politiet kun var villig til at gribe ind, hvis kørslen har været uforsvarlig. Hastighedsgrænserne blev ophævet for at opnå en forenkling 14. Selvom der var bred enighed om forenkling, blev hastighedsgrænserne aktivt diskuteret i årene efter afskaffelsen, og der blev udtrykt bekymring for de sikkerhedsmæssige effekter af den fri hastighed 15. I dette brud blev regulering af hastighed stillet op mod politiets ressourceforbrug. Det blev ligeledes drøftet, hvad det var realistisk at gennemføre, når grænserne i virkeligheden ikke blev overholdt og overskridelser heraf ikke blev kontrolleret eller straffet. Hastighedsgrænser blev betragtet som skadeligt for moralen (despekt for reglerne), og overholdelse af dem problematisk ud fra et ressourceperspektiv. Disse problemstillinger kan også i dag iagttages i politiske diskussioner om forskellige sikkerhedstiltag. Der blev ikke eksplicit nævnt nogle andre politiske mål end sikkerhed i forbindelse med det andet brud, men man kan antage, at beslutningen om fri hastighed til dels er påvirket af bilismens vækst og politisk satsning på biltrafik og mobilitet 16. I det andet brud blev der endnu ikke formuleret nogen klar opfattelse af, hvordan hastighed og sikkerhed hænger sammen. Mottoet bag ophævelse af hastighedsgrænserne formuleres som ikke fri hastighed men forsvarlig hastighed 17. Tvivlen om de sikkerhedsmæssige effekter af den fri hastighed kulminerede i spørgsmålet om, hvorvidt føreren selv var i stand til at overskue, hvilke forhold der gælder og til at tilpasse kørslen således, at den er forsvarlig, eller om staten skulle vejlede føreren gennem hastighedsgrænser. Der var tvivl om, hvorvidt det fungerede ødelæggende for færdselskulturen, hvis ansvaret for (overvågning af) overholdelse af bestemmelserne lå hos myndighederne og ikke hos individet. Ophævelse af hastighedsgrænserne havde bred opbakning på tværs på partierne. Ligeledes stod alle partier bag folketingsbeslutningerne fra 1955 og 1956, hvor indførelse af flere lokale hastighedsgrænser efterlyses, og der kan ikke spores nogle ideologiske eller partipolitiske forskelle i disse initiativer. Midlertidige hastighedsgrænser i som forsøg for at fremme sikkerhed I starten af 1960 erne var biltrafikken steget kraftigt og antallet ulykker var stigende. Derfor blev justitsministeren i 1961 bemyndiget til som et forsøg at fastsætte midlertidige hastighedsgrænser 18. Bemyndigelsen 12 Jf. ændringsforslag til hastighedsbestemmelser samt afstemningsresultater i perioden op til Fx Aarbog for Rigsdagssamlingen 1905/06: 60. Lov om kørsel med Automobiler af 30. marts Samling : Forslag til lov om ændring af færdselslov og lov om motorkøretøjer, fremsat , se særligt bemærkninger til lovforslaget, citat spalte 2824; Folketingets årbog 1954/55: 93. Færdselslov, Lov nr. 153 af 24. maj Folketingets årbog 1955/56: 17. Forslag til folketingsbeslutning om foranstaltninger til fremme af færdselssikkerheden; Folketingets årbog 1956/57: 7. Forslag til folketingsbeslutning om foranstaltninger til fremme af færdselssikkerheden. 16 Rådet for sikker trafik, Forslag til lov om ændring i færdselslov og lov om motorkøretøjer, fremsat i Folketinget den 16.oktober 1952, se bemærkningerne, citat spalte Folketingets årbog 1960/61: 82. Lov om ændring af færdselslov af 25. marts Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

5 gjaldt cirka et år og blev fornyet i alt tre gange, således at det sidste forsøg ophørte den 31. januar Resultaterne tydede på nedgang i antal ulykker, men tendenserne var ikke ens på de forskellige vejtyper. 20. I det tredje brud kan man i materialet se et klart fælles, politisk mål om færre uheld, men nogen uenighed og usikkerhed hvad angår midler til at nå målet. Der nævnes tre typer af tiltag: hastighedsgrænser, propaganda (kampagner) og øget kontrol, men der var ingen klar opfattelse af, hvilke af disse midler, der var mest effektive. Sanktioner blev ikke nævnt. Forbindelsen mellem hastighedsgrænser og sikkerhed var ikke eksplicit (dvs. det blev ikke defineret, hvordan hastighed påvirkede sikkerhed), og førernes evne til at køre efter forholdene var stadig meget i fokus. Mobilitet nævnes ikke eksplicit i forbindelse med hastighed, men fornuften af og effektiviteten i hastighedsbegrænsninger stilles op mod de eventuelle forbedringer i trafiksikkerhed. I det tredje brud er der partipolitiske forskelle at spore. Første forslag om et forsøg med midlertidige hastighedsgrænser kommer fra Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens Venstre og Det Konservative Folkeparti er mere tilbageholdende og foreslår en kortere forsøgsperiode 21. De efterfølgende år er der diskussion om hastighedsgrænsernes effektivitet og (fortolkning af) forsøgets resultater, selvom forsøget får lov til at køre videre. I denne diskussion fremtræder Det Konservative Folkeparti og Venstre som noget splittet med flere medlemmer imod fortsættelsen af forsøget, mens Socialdemokraterne er mere positivt indstillede overfor forsøget med lavere hastighedsgrænser 22. Genindførelse af hastighedsgrænser som følge af oliekriserne Handelsministeren udfærdigede i 1973 bestemmelser om generelle hastighedsbegrænsninger 23. Det skete i medfør af lov om forsyningsmæssige foranstaltninger og var begrundet i den første oliekrise. Allerede få måneder efter vedtog Folketinget, at justitsministeren skulle have bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om generelle hastighedsbegrænsninger, når grænser motiveret af forsyningssituationen ikke længere var påkrævede 24. Baggrunden var et observeret fald i ulykker som følge af hastighedsbegrænsningerne 25. Det blev desuden besluttet, at der var tale om et forsøg, som skulle gennemføres i samarbejde med Rådet for Trafiksikkerhedsforskning 26. I 1976 blev de generelle hastighedsgrænser lovfæstet i færdselsloven 27. I 1979 blev forsyningssituationen under den anden oliekrise atter anvendt af regeringen til at nedsætte hastighedsgrænserne 28. De nedsatte hastighedsgrænser blev inkluderet i færdselsloven i 1981 efter et forslag med baggrund i analyser fra Rådet for Trafiksikkerhedsforskning, som pegede på sammenhænge mellem hastighedsgrænserne og antallet af dræbte i trafikken, og en betænkning fra Færdselssikkerhedskommissionen 29. Efter oliekriserne var slut, blev hastighedsgrænserne i 1985 endvidere nedsat i tættere bebyggede områder begrundet i hensynet til trafiksikkerhed Folketingets årbog 1961/6: 112. Lov om ændring af færdselslov af 13. april 1962; Folketingets årbog 1962/63: 107. Lov om ændring af færdselslov af 6. april 1963; Folketingets årbog 1963/64: Lov om ændring af færdselslov af 27. maj Folketingets årbog 1963/64: 110. Lov om ændring af færdselslov af 27. maj Folketingets årbog 1960/61: 82. Lov om ændring af færdselslov af 25. marts Folketingets årbog 1961/62: 112. Lov om ændring af færdselslov af 13. april 1962; Folketingets årbog 1962/63: 107. Lov om ændring af færdselslov af 6. april 1963; Folketingets årbog 1963/64: Lov om ændring af færdselslov af 27. maj Bekendtgørelse om begrænsning af forbruget af brændstof til motorkøretøjer (hastighedsbegrænsning), nr. 567 af 7. november Folketingets årbog 1973/74: 70. Lov om ændring af færdselsloven (Generelle hastighedsbegrænsninger m.v.), lov nr. 115 af 13. marts 1974; Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Generelle hastighedsgrænser m.v.) af 25. januar 1974, bemærkningerne. 25 Samling 1973/74: Tillæg B til Folketingstidende, Udvalgsbetænkninger, m.v., Betænkning over forslag til lov om ændring af færdselsloven (Generelle hastighedsbegrænsninger m.v.), afgivet af Retsudvalget 1. marts 1974, 26 Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Generelle hastighedsgrænser m.v.) af 25. januar Samling 1975/76: Færdselsloven, lov nr. 287 af 10. juni Bekendtgørelse om begrænsning af forbruget af brændstof til motorkøretøjer (hastighedsbegrænsning), nr. 79 af 9. marts Folketingets årbog 1980/81: 68: Lov om ændring af færdselsloven. (Generelle hastighedsbegrænsninger på veje uden for tættere bebygget område samt motorveje); selve lovforslaget af 28. november 1980; Færdselssikkerhedskommissionen, Folketingets årbog 1984/85.78: Lov om ændring af færdselsloven (Hastighedsgrænser, køreuddannelse m.v.). Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

6 I det fjerde brud blev hastigheden først og fremmest sat ned i forbindelse med energiforbrug. Ikke desto mindre, var der også en klar sikkerhedsdimension, idet hastighedsgrænser meget hurtig blev indført i færdselsloven, hvor der med sikkerhedssynspunkter blev argumenteret for hastighedsgrænser 31. Det ser ud til, at der var rimelig bred enighed om at indføre hastighedsgrænser i færdselsloven, hvilket kan fortolkes som en indikation af, at tiden igen var moden til at afprøve hastighedsgrænser som et middel mod et stigende antal uheld. Der blev dog flere gange i 70 erne og 80 erne fremsat lov- og beslutningsforslag fra Fremskridtspartiet 32 og Centrum-Demokraterne 33 om at øge hastighedsgrænserne uden for tættere bebygget område og på motorveje 34. Også i Færdselssikkerhedskommissionen, som bl.a. består af de politiske partier, var der uenighed om hastighedsgrænserne på motorveje 35. Indførelse af hastighedsgrænser begrundet i energimæssige forhold ser ud til at have startet en tilsyneladende længerevarende politisk trend med fokus på sikkerhed og nedsættelse af hastighedsgrænser på vejene. Sammenlignet med de tidligere brud, blev der med henvisning til analyser argumenteret for en klar sammenhæng mellem hastighed og sikkerhed, og i det fjerde bruds diskurs blev høj hastighed i sig selv, snarere end uoverensstemmelse mellem førerens valg og forholdene, opfattet som en risikofaktor. I 1980 erne blev sloganet fart dræber etableret 36, og det blev også brugt i den politiske debat, selvom der også argumenteres imod dette slogan 37. I forbindelse med genindførelse af hastighedsgrænser blev der peget på problemer ved en for grov kategorisering af vejtyper og tilhørende hastighedsgrænser 38. I stedet ønskede man en mere nuanceret kategorisering og hastighedsdifferentiering, og dette ser ud til at blive et langvarigt tema: differentierede hastighedsgrænser er jævnlig blevet diskuteret i trafikpolitikken gennem tiden og de seneste forsøg er blevet igangsat i Genindførelse af hastighedsgrænser i 1973 samt senere inkludering af dem i færdselsloven foregik tilsyneladende uden væsentlige politiske divergenser 40. Det var således først efter oliekriserne, at flere partipolitiske forskelle om hastighedsgrænser kan observeres. Her er det tydeligt, at mens Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Kristeligt Folkeparti ønskede nedsættelser, så ønskede Fremskridtspartiet og Centrum-Demokraterne næsten altid højere grænser, mens Det Konservative Folkeparti spillede en mere tvetydig rolle. Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre var de mest tydelig forkæmpere for hastighedsnedsættelser i tæt bebyggede områder og modstandere af hastighedsforhøjelser på motorveje. 31 Danmark fik i 1975 fik en arbejdsmiljølov. Arbejdsmiljølovgivningen går endnu længere tilbage i tiden end hastighedslovgivningen, men arbejdsmiljøloven fra 1975 betegnes som skelsættende (Jacobsen 2011: 376). Der er altså tilsyneladende tale om to samtidige tendenser i retning af mere politisk opmærksomhed på ulykker og dødsfald. 32 Et dansk, libertariansk parti, stiftet Repræsenteret i Folketinget indtil Et dansk, borgerligt midterparti, stiftet Repræsenteret i Folketinget og igen i Folketingets årbog 1977/78: 43. Forslag til lov om ændring af færdselsloven (hastighedsbegrænsningen på motorveje); Folketingets årbog 1978/79: 27. Forslag til folketingsbeslutning om hastighedsgrænser; Folketingets årbog 1979/80: 23. Forslag til folketingsbeslutning om hastighedsgrænser; Folketingets årbog 1979/80: 23. Forslag til folketingsbeslutning om hastighedsgrænser; Folketingets årbog 1982/83: 47. Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Forhøjelse af generelle hastighedsgrænser fra 80 til 90 km i timen og fra 100 til 120 km i timen). Samling 1987/88: L 45 Forslag til om ændring af færdselsloven (hastighedsgrænser) 35 Færdselssikkerhedskommissionen, Færdselssikkerhedskommissionens repræsentanter fra Fremskridtspartiet, Det Konservative Folkeparti og Centrum-Demokraterne anbefalede, at færdselslovens generelle hastighedsbegrænsning på motorveje ikke blev nedsat fra 110 km/t til 100 km/t. 36 Rådet for sikker trafik, Samling 1978/79: 1. behandling af Forslag til folketingsbeslutning B 98 om hastighedsgrænser; Samling 1988/89: 20-spørgsmål S474 om en undersøgelse af hastighed som årsag til færdselsulykker. 38 Fx Folketingets årbog 1977/78: 43. Forslag til lov om ændring af færdselsloven (hastighedsbegrænsningen på motorveje). Bemærkninger til lovforslaget. 39 Vejdirektoratet, 2011b. 40 Folketingets årbog 1973/74: 70. Lov om ændring af færdselsloven (Generelle hastighedsbegrænsninger m.v.), side 237. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

7 Forhøjelse af hastighedsgrænser samt øget fokus på sanktioner Tendensen til reduktion i hastighedsgrænserne blev første gang ændret, da den generelle hastighedsgrænse på motorveje i 1992 blev forhøjet fra 100 km/t til 110 km/t. Herudover indebar den samme lovændring en omlægning og skærpelse af bødeniveauet for hastighedsforseelser og et skærpet bødeniveau for en række færdselsforseelser, der kan være til fare for færdselssikkerheden 41. Større forhøjelser af hastighedsgrænserne (primært på motorveje) blev aktivt diskuteret og foreslået i de efterfølgende år 42. Disse forslag blev forkastet, dog med et mindre flertal. Efter at forhøjelse af hastigheder på motorvejene eksplicit indgik i den nye, borgerlige regerings grundlag i , blev den generelle hastighedsgrænse på motorveje i 2003 besluttet forhøjet fra 110 km/t til 130 km/t, dog med mange strækninger hvor hastigheden forblev på 110 km/t 44. Under debatten i Folketinget var et argument for højere hastighedsgrænser, at bilister jo i forvejen kører hurtigere end hastighedsgrænserne tillader: Nogle gange bliver lovgivningen nødt til at følge med virkeligheden, og hvad angår hastighederne på motorvejene, er det et at de eksempler, hvor virkeligheden har overhalet om jeg så må sige lovgivningen 45. Samtidig indførtes et antal kompenserede foranstaltninger, som skulle øge færdselssikkerheden og medvirke til at sikre, at hastighedsgrænserne bliver overholdt 46. Disse foranstaltninger var primært skærpelse af sanktioner. Og netop sanktioner har stor betydning i dette brud. Således blev sanktioner for hastighedsovertrædelser også skærpet i 2004, 2010 og Loven fra 2004 indeholdt et klippekortsystem for frakendelse af kørekort og en række yderligere tiltag til forbedring af færdselssikkerheden 47. Loven fra 2010 havde som hovedformål, at forbedre færdselssikkerheden gennem strafskærpelser på færdselsområdet og præventive foranstaltninger, der retter sig mod trafikanter, som groft tilsidesætter hensynet til andre i trafikken 48. Loven omfattede mulighed for ubetinget frakendelse af førerretten ved særligt grove hastighedsoverskridelser, og straffen for særlig hensynsløs kørsel blev forhøjet loven indeholdt generelle bødeforhøjelser herunder ved overskridelse af hastighedsgrænser 50. Alle tre love havde bl.a. til hensigt at øge overholdelse af hastighedsgrænserne. Det femte brud er kendetegnet ved forhøjede hastighedsgrænser og skærpede sanktioner. Forhøjelse af hastighedsgrænserne er hver gang fulgt af skærpede sanktioner, og sanktioner fik i 1990 erne og især 2000 erne en renæssance som et middel, der kan fremme sikkerheden på vejene. Sanktioner blev nu opfattet mere eksplicit som et aktivt adfærdsregulerende middel frem for administrative konsekvenser af overtrædelser. Mere nuancerede og målrettede tiltag kan fortolkes som forsøg på mere detaljeret statslig regulering af trafikanternes adfærd. I det femte brud blev der brugt begreber som vanvidsbilisme og vanvittige mennesker som markerede, at lovgiverne ikke var efter den almindelige bilist. Igen blev faren for andre også eksplicit nævnt (jf. det første og andet bruds hensynet til andre i trafikken ). Trods øgede hastig- 41 Samling 1991/92: Justitsministerens fremsættelsestale af lov om ændring af færdselsloven. (Motorvejshastighed og skærpelse af bødeniveauet), fremsat 22. januar Samling 2000/01: L 146, Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Forhøjelse af hastighedsbegrænsningen for kørsel på motorveje); 2. samling 2001/02: L 195, Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Forhøjelse af hastighedsbegrænsningen for kørsel på motorveje og ændring af reglerne for frakendelse af førerretten). 43 Statsministeriet, Samling 2002/03: Lov om ændring af færdselsloven, lov nr. 432 af 10. juni Samling 2002/03: 2. behandling af L 2, Forslag til lov om ændring af færdselsloven, 27. maj 2003, se Per Dalgaard, Dansk Folkeparti. 46 Samling 2002/03: L 2 Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Motorvejshastighed, skærpet håndhævelse af hastighedsgrænserne og andre initiativer til forbedring af færdselssikkerheden). 47 Samling 2003/04: Lov om ændring af færdselsloven (Klippekortsystem og skærpede sanktioner ved hastighedsovertrædelser m.v.), lov nr. 267 af 21. april Justitsministerens fremsættelsestale 26. marts 2010 af L 179, Forslag til lov om ændring af færdselsloven og straffeloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel, indførelse af alkolåsordning og udvidet mulighed for udenretlig vedtagelse af førerretskendelse m.v.). 49 Samling 2009/10: L 179, Forslag til lov om ændring af færdselsloven og straffeloven. (Skærpet indsats mod vanvidskørsel, indførelse af alkolåsordning og udvidet mulighed for udenretlig vedtagelse af førerretsfrakendelse m.v.); 1. samling : Lov nr. 716 af 25. juni Lov om ændring af færdselsloven, nr. 184 af 8. marts Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

8 hedsgrænser på motorvejene efterlader diskurser i denne periode indtryk af en detaljeret og mere nuanceret statslig regulering af trafikken. I det femte brud var partipolitiske forskelle tydelige, når det kommer til hastighedsgrænser. Mens den borgerlige fløj var for højere hastighedsgrænser, var venstresiden generelt imod. Især debatten i 2002 og 2003 om at forhøje den generelle hastighedsgrænse på motorvejene var meget engageret og polariseret. Tidligere, i perioden var især Dansk Folkeparti aktiv og stod bag de mange ikke-vedtagne forslag om hastighedsforhøjelser. Når det derimod handler om stramninger i sanktioner, kan der konstateres bred enighed blandt partierne. Både klippekortordningen i 2004 og de skærpede sanktioner i 2010 blev vedtaget enstemmigt, mens bødeforhøjelserne i 2011 blev vedtaget af alle med undtagelse af Enhedslisten, som stemte imod og Liberal Alliance som undlod at stemme. Diskussion Når man analyserer diskursen om hastighed i de fem brud, vi har identificeret, viser det sig, at der er mange temaer, som gentages i løbet af historien, og således har præget hastighedspolitikken gennem godt 100 år. Vi vil her diskutere seks temaer, som kan genfindes i flere brud og dermed repræsenterer centrale temaer i den hastighedspolitiske diskurs, og vi vil samtidig trække tråde frem til dagens diskurs. Hastighed og individet Et af de mest øjenfaldende temaer, der dukker op gennem tiden, er, hvem der har ansvar for at hastigheden er forsvarlig. Dette kulminerer i spørgsmålet om, hvorvidt føreren selv har ansvaret for at overskue de forhold, der gælder og køre forsvarligt, eller om staten skal vejlede individer gennem hastighedsgrænser. Hele rationalet bag hastighedsgrænser er knyttet til dette emne. Bilistens evne til at køre forsvarligt og tage hensyn til forholdene bliver i særlig grad fremhævet i forbindelse med afskaffelsen af hastighedsgrænser i I 1970 erne og 1980 erne får generelle hastighedsgrænser en renæssance og bliver nedsat. I det sidste brud øges de generelle hastighedsgrænser på motorvejene ad to omgange, men de differentierede hastighedsgrænser på motorvejene og interessen for sanktioner som adfærdsregulerende middel efterlader indtryk af mere nuancerede statslige tiltag til regulering af hastigheden på vejene. Problemstillingen kan tydeligt genfindes i dagens diskussioner om virkemidler til at fremme trafiksikkerhed: Hvor høje hastighedsgrænserne skal være? Hvordan vi skal få dem overholdt? Er det realistisk at forvente, at grænserne bliver overholdt, hvis de ikke svarer til bilistens opfattelse af forsvarlig kørsel efter forholdene? Hastighed og ulykker I tæt forbindelse med problemstillingen om det individuelle ansvar er temaet om hastighed som faktor for trafiksikkerheden. I alle fem brud er hastighed tæt knyttet til sikkerhed, men forbindelsen er ofte ikke eksplicit formuleret det bliver altså ikke ekspliciteret, hvordan hastighed påvirker trafiksikkerhed. Hensynet til trafiksikkerhed er det væsentligste, når hastighedspolitik forhandles i Folketinget og Landstinget, men hvordan hastighed indgår i den trafikpolitiske diskurs ændres undervejs. I det første brud er fokus på den fare, som andre trafikanter udsættes for, mens også faren for føreren og passagerer i bilen senere kommer i fokus. Det veksler i hvor høj grad hastighed i sig selv vurderes at udgøre en fare for trafiksikkerheden ( fart dræber ), eller om det alene er uforsvarlig hastighed ud fra de konkrete forhold, som udgør en fare ( ikke fri hastighed men forsvarlig hastighed ). Det er særligt i andet brud, hvor generelle hastighedsgrænser afskaffes, at der i hastighedsdiskursen lægges vægt på at køre efter forholdene, men tilsvarende formuleringer genfindes også i det aktuelle, femte brud. Denne diskussion kan genfindes i nutidige, politiske diskussioner om hastighed, og handler om hele rationalet bag de generelle hastighedsgrænser, behovet for mere nuancerede bestemmelser og differentierede grænser, og de faktiske grænser som man vælger at sætte op. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

9 Hastighed og virkemidler Hastighedspolitik indgår første gang i en lov i 1903, hvor generelle hastighedsgrænser fastsættes, og det er netop hastighedsgrænser, som er det mest stabile og centrale omdrejningspunkt for hastighedspolitikken. Grænserne øges og afskaffes helt i en periode (med undtagelse af grænser for tunge køretøjer). Under oliekriserne i 1970 erne, som falder sammen med det højeste antal dræbte i trafikken, etableres på ny hastighedsgrænser, og her påbegyndes en politisk trend med fokus på trafiksikkerhed og nedsættelse af hastighedsgrænserne, som fortsætter frem til begyndelsen af 1990 erne, hvor grænserne igen sættes i vejret. Det er imidlertid ikke alene fastsættelse af hastighedsgrænser, som indgår i hastighedspolitikken. Sanktioner anvendes i perioder tilsyneladende mest som administrative konsekvenser af overtrædelser, men skærpede sanktioner tillægges i 00 erne og aktuelt en væsentlig rolle som et aktivt adfærdsregulerende middel. Hastighed og håndhævelse Et fjerde tilbagevendende tema er overholdelse og håndhævelse af lovgivning om hastighed. Der er to vinkler på temaet, som samlet udtrykker nogen ambivalens i den politiske tilgang til overholdelse og håndhævelse. På den ene side en tilpasnings-linie hvorefter hastighedslovgivning, som ikke overholdes, bør afskaffes. Synspunktet er, at det er skadeligt for moralen at have lovgivning, som stort set ikke overholdes. På den anden side en lov-og-orden-linie, hvorefter vedtagne love om hastighed skal overholdes. Synspunktet er, at når Folketinget har vedtaget en lov, så skal den også overholdes. Tilpasningslinien kommer til udtryk både i andet og femte brud. Disse brud er karakteriseret ved, at hastighedsgrænser enten afskaffes eller øges, hvilket netop sker med henvisning til, at hastighedsgrænserne alligevel ikke overholdes. I femte brud ses imidlertid samtidig den (tilsyneladende) modsatrettede tendens til skærpede sanktioner ud fra en lovorden-linie. Tilsvarende ambivalens om lovgivning på andre policyfelter er også fundet i analyser af befolkningens holdninger og er tilsyneladende ikke ualmindelig 51. Hastighed og andre hensyn Selvom hensynet til trafiksikkerhed altid indgår i den hastighedspolitiske diskurs, er der også andre hensyn på spil. Allerede fra den første lov om hastighed i 1903 indgår tilsyneladende overvejelser om mobilitet, selvom begrebet ikke anvendes. Sådan kan det forstås, når en betænkning afgivet af Folketinget tilkendegiver ønske om ikke at hindre en naturlig og samfundsnyttig Udvikling af Automobilet som Befordringsmiddel 52. Afskaffelsen af generelle hastighedsgrænser i 1953 er blevet tolket i samme retning 53. Da generelle hastighedsgrænser genindføres i 1973 er det først og fremmest begrundet i oliekrisen, altså energi- og forsyningsmæssige hensyn, selvom de hurtigt også følges af trafiksikkerhedsmæssige hensyn. Foruden hensynet til trafiksikkerhed, indgår både hensynet til mobilitet og hensynet til energi også i dag i den hastighedspolitiske diskurs, og vægtes forskelligt af de politiske partier. Energihensynet ville i dag blive udtrykt som et hensyn til klimaet. Hastighed og politisering I Landsting og Folketing er der stort set konsensus om hastighedspolitikken de første mange år. Det gælder både fastsættelsen af den første lovgivning om hastighedsgrænser og det gælder afskaffelsen af generelle hastighedsgrænser i Det er således et felt, som ikke er præget af partipolitiske divergenser. Først fra det tredje brud i 60 erne og fremover kan partipolitiske skel iagttages i spørgsmålet om hastighedsgrænser. Anderledes forholder det sig med sanktioner, hvor der ikke kan konstateres systematiske 51 Andersen 1998; Samling : Tillæg B til Rigsdagstidende, Udvalgenes betænkninger m.m., Betænkning over Forslag til Lov om kørsel med automobiler, afgivet af Folketingets udvalg den 5. marts Rådet for sikker trafik, Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

10 partipolitiske forskelle, og i femte brud, hvor sanktioner mest eksplicit er på den politiske dagsorden, er der bred enighed blandt partierne om at skærpe sanktioner ved hastighedsovertrædelser. De politiske skel om hastighedsgrænser følger ofte en traditionel højre-venstre skala, hvor venstresiden (Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) ønsker hastighedsgrænserne nedsat, mens Det Konservative Folkeparti og Venstre ønsker uændrede eller øgede hastighedsgrænser. Den almindelige politiske skala med højre og venstre kan imidlertid ikke stå alene som forklaring på de politiske skel. To af de nye partier, som kom i Folketinget efter valget i 1973, Centrum-Demokraterne og Fremskridtspartiet, var særligt aktive i spørgsmålet om at hæve hastighedsgrænserne. Tilsvarende er Dansk Folkeparti, som blev stiftet i 1995 aktive i dette spørgsmål. Hastighedsgrænser har altså en særlig bevågenhed hos disse nye partier. Konklusioner I analysen identificerede vi fem brud i den hastighedspolitiske diskurs frem til i dag. Selvom disse kan give indtryk af store omvæltninger, betragter vi den hastighedspolitiske diskurs som relativt stabil, hvor de samme temaer gentager sig gennem denne godt 100-årige periode. I betragtning af, hvor store ændringer der er sket i trafikken kan det undre, at stabiliteten er så stor. Der er temaer, som kan genfindes i flere brud og dermed repræsenterer centrale temaer i den hastighedspolitiske diskurs. Det er først i den senere historie, at de partipolitiske skel i hastighedspolitikken bliver tydelige. Hastighedspolitikken er således i høj grad præget af konsensus frem til 60 erne, hvorefter den bliver gjort til genstand for konflikt mellem de politiske partier. Denne tendens til udvikling fra politisk konsensus til politisk konflikt kan også iagttages på andre policyfelter 54. Ser man på de nyere brud, er tendensen at venstresiden er for lavere hastighedsgrænser, mens den borgerlige fløj er for højere hastigheder eller afskaffelse af hastighedsgrænser, og enkelte partier skiller sig ud som særlig store tilhængere af høje eller ingen hastighedsgrænser. Hastighedspolitikken er præget af et traditionelt højre-venstre skel, men også af en særlig bevågenhed fra flere af de nye politiske partier. Referencer Andersen, J.G. (1998): Borgerne og lovene. Århus: Aarhus Universitesforlag. Andersen, J.G. (2011): Borgerne og lovene Odense: Syddansk Universitetsforlag. Bjørklund, T. (1986): Kvinners og menns partipreferanse, i Tidsskrift for samfunnsforskning, vol. 27, pp EU Kommissionen (2003): Meddelelse fra Kommissionen. Europæisk handlingsprogram for trafiksikkerheden. Halvering af antallet af trafikofre i Den Europæiske Union inden 2010: en fælles opgave. KOM(2003) 311. Færdselssikkerhedskommissionen (1980): Delbetænkning om generelle hastighedsbegrænsninger (veje uden for tættere bebygget område samt motorveje). Betænkning 905. København: Direktoratet for statens indkøb. Færdselssikkerhedskommissionen (2007): Hver ulykke er én for meget. Trafiksikkerhed begynder med dig. Revision af strategier og indsatser. København: Justitsministeriet. Færdselssikkerhedskommission (2011). Baggrund for nedsættelse af Færdselssikkerhedskommissionen. Jacobsen, K. (2011): Velfærdens pris. Arbejderbeskyttelse og arbejdsmiljø gennem 150 år. København: Gads Forlag. Olsen, S.J.; Ravlum, I.A. (2006a): Organiseringen af trafiksikkerhetsarbeidet i Statens vegvesens fem regioner Sammendragsrapport. TØI-rapport 832. Oslo: Transportøkonomisk institutt. Pietikäinen, S. & Mäntynen, A. (2009): Kurssi kohti diskurssia. Tampere: Vastapaino. 54 Norsk ligestillingspolitik tegnede tilsyneladende en sådan tendens i en periode (Bjørklund, 1986). Indvandring i Danmark er måske udtryk for en tilsvarende tendens (pers. kommunikation Jørgen Goul Andersen) Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

11 Rådet for sikker trafik (2010): Kampagner april Rådet for sikker trafik (2011): Rådets historie december Statsministeriet (2001). Vækst, velfærd fornyelse. Regeringsgrundlag december Trafikministeriet (2000): Hundrede års trafik. Trafikministeriet København: Trafikministeriet Vejdirektoratet (2011b): Første etape af forsøg med differentierede hastigheder åbner. Pressemeddelelse. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

Vejhastighedens politiske historie

Vejhastighedens politiske historie Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 18, 2015 Vejhastighedens politiske historie Siren, Anu Kristiina; Sørensen, Claus Hedegaard; Vinsteen, Iben Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige

Læs mere

Hersker konsensus i dansk hastighedspolitik? En interviewanalyse

Hersker konsensus i dansk hastighedspolitik? En interviewanalyse Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

Videns anvendelse og indflydelse i dansk hastighedspolitik. Claus Hedegaard Sørensen

Videns anvendelse og indflydelse i dansk hastighedspolitik. Claus Hedegaard Sørensen Videns anvendelse og indflydelse i dansk hastighedspolitik Claus Hedegaard Sørensen Viden i hastighedspolitikken Hastighed er et vigtigt aspekt af trafiksikkerhed. Påvirkning af trafikanternes hastighed

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1)

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1) Til lovforslag nr. L 137 Folketinget 2010-11 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 10. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1) (Knallertkørekort

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Retsudvalget 2011-12 L 117 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 26. marts 2012 Kontor: Færdselskontoret Sagsnr.: 2012-801-0004 Dok.: 364396 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Retsudvalget 2012-13 L 62 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: MDT Sagsnr.: 2012-801-0007 Dok.: 559067 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for vanvidskørsel

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for vanvidskørsel 2009/1 BSF 48 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 5. november 2009 af Kim Christiansen (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Notat Dato 13. september 2012 J.nr. TS2060503-68 Nærheds- og Grundnotat om Europa-Kommissionens udkast til forordning om periodisk syn af køretøjer

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1)

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) (Knallertkørekort og sanktioner ved ulovlig kørsel på knallert m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 3. december 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 3. december 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 3. december 2014 Sag 178/2014 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jørgen Thomsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Nykøbing Falster den

Læs mere

Bekendtgørelse om Tivolitog. Indhold

Bekendtgørelse om Tivolitog. Indhold Bekendtgørelse om Tivolitog Indhold Afsnit 1: Politiets meddelse og tilladelse Side 3 Afsnit 2: Synsvirksomhedens godkendelse. Side 4 Afsnit 3: Tivolitogets anvendelse. Side 5 Afsnit 4 Straf, betaling

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje?

Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje? Aalborg Universitet 24. august 2015 Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje? SO 2 NO x CO Antal støjbelastede boliger i Danmark 2012 sammenlignet med 2007 (=100)

Læs mere

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget 2012-13 L 183 Bilag 1, L 183 A Bilag 1, L 183 B Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: 11. marts 2013 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Stinne Andersen Sagsnr.:

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck

Trafiksikkerhedspolitik i Falck Trafiksikkerhedspolitik i Falck Indholdsfortegnelse Indledning 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

72. møde. Mandag den 12. april 2010 (D) 1

72. møde. Mandag den 12. april 2010 (D) 1 Mandag den 12. april 2010 (D) 1 72. møde Mandag den 12. april 2010 kl. 10.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 41: Forespørgsel til udenrigsministeren om atomnedrustning. Af Holger

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt

Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 117 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 17. marts 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 175 Bilag 6 Offentligt Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. juni 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. juni 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. juni 2010 Sag 325/2009 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jakob Juul, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 13. marts 2009

Læs mere

24. maj 2015 FM 2015/38 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

24. maj 2015 FM 2015/38 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 24. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at kontakte kommunerne med henblik på at vurdere antallet af,

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

generelle hastighedsbegrænsninger

generelle hastighedsbegrænsninger Delbetænkning om generelle hastighedsbegrænsninger (veje uden for tættere bebygget område samt motorveje) Afgivet af den af justitsministeren den 18. maj 1966 nedsatte færdselssikkerhedskommission Kommissionens

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Indholdsfortegnelse. Indledning. 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik. 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik. 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 198 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 198 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 198 Offentligt RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Bilag 2 Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042 Beskrivelse af sager, hvori der er sket frakendelse af førerretten

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. oktober 2014 Sag 107/2014 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 5. september

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2015-16 Fremsat den 3. februar 2016 af Pernille Skipper (EL), Stine Brix (EL), Peter Kofod Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF), Josephine Fock (ALT) og René Gade (ALT) Forslag

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Fotovogne - Holdninger - Adfærd Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Agenda Politiets TV Spot og kampagne Befolkningens holdning til ATK Kontrol APP Fartkontrol.nu Kommunikationsindsats

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

2009/1 BTL 173 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 26. maj Betænkning.

2009/1 BTL 173 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 26. maj Betænkning. 2009/1 BTL 173 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 26. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere 2011/1 BSF 42 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. februar 2012 af Peter Skaarup (DF Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Arbejdsmiljøet - hvad har de borgerlige partier foreslået?

Arbejdsmiljøet - hvad har de borgerlige partier foreslået? Arbejdsmiljøet - hvad har de borgerlige partier foreslået? De borgerlige partier har ikke taget initiativ til forbedringer af arbejdsmiljøforholdene, mens de har siddet i opposition. De har derimod stemt

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. oktober 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. oktober 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. oktober 2011 Sag 138/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jytte Lindgård, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 683 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 683 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 683 Offentligt NOTAT Dato J. nr. Til Folketingets Europaudvalg og Transportudvalget 10. september 2014 2014-2314 Den danske regerings besvarelse af Kommissionens

Læs mere

Nyt forslag om forvaltning af sikkerheden på de europæiske veje

Nyt forslag om forvaltning af sikkerheden på de europæiske veje Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 10. januar 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Nyt forslag om forvaltning

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov for Grønland om visse spil og forskellige andre love

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov for Grønland om visse spil og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 15 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 19. november 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov for Grønland

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder,

Læs mere

Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt?

Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt? Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt? Flertallet i befolkningen vil godt selv betale et beløb for lægebehandling og hospital, hvis det betyder, at man altid

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser 2014/1 BSF 129 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2015 af Dennis Flydtkjær (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette

Læs mere

OMTRYK 2. 4. I 118, stk. 1, nr. 1, ændres» 60, stk. 5, 60 a, stk. 5«til:» 60 d«.

OMTRYK 2. 4. I 118, stk. 1, nr. 1, ændres» 60, stk. 5, 60 a, stk. 5«til:» 60 d«. Lovforslag nr. L 179 Folketinget 2009-10 OMTRYK Ministerens navn rettet Fremsat den 26. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven (Skærpet

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 127 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-150-0080 Dok.: MCH40275 Besvarelse af spørgsmål

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om finansielle rådgivere

Betænkning. Forslag til lov om finansielle rådgivere Til lovforslag nr. L 151 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 16. maj 2013 Betænkning over Forslag til lov om finansielle rådgivere [af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011. Betænkning. over. [af Martin Henriksen (DF) m.fl.]

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011. Betænkning. over. [af Martin Henriksen (DF) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 64 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om hurtig lokalisering af bortførte børn ved at

Læs mere

Ulykker med ældre bilister

Ulykker med ældre bilister Velkommen HVU s undersøgelse af Ulykker med ældre bilister Sven Krarup Nielsen Formand for HVU 20. Marts 2012 Baggrund for undersøgelsen Antallet af ældre bilister vokser De ældre er ikke farligere i trafikken

Læs mere

Europaudvalget, Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 558, KOM (2011) 0377 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget, Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 558, KOM (2011) 0377 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget, Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 558, KOM (2011) 0377 Bilag 1 Offentligt Kemikalier J.nr. 001-05574 Ref. Jukof/beand Dep/kirst GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Justitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012

Justitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012 Justitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012 Høringssvar vedr. sagsnr. 2011-802-0004 Kære Stinne Andersen Hermed Motorcykel-Forhandler

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer.

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Baggrund Mit speciale tager overordnet udgangspunkt i, at medier og politikerne selv tilsyneladende har en idé om, at udseende betyder noget. I hvert

Læs mere