Måling af politiske værdier og informationsbearbejdning. Nye indeks for fordelingspolitik, værdipolitik og Need to Evaluate blandt danske vælgere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Måling af politiske værdier og informationsbearbejdning. Nye indeks for fordelingspolitik, værdipolitik og Need to Evaluate blandt danske vælgere"

Transkript

1 Måling af politiske værdier og informationsbearbejdning. Nye indeks for fordelingspolitik, værdipolitik og Need to Evaluate blandt danske vælgere Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Rune Stubager Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Kasper Møller Hansen Institut for Statskundskab Københavns Universitet Michael Bang Petersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Morten Pettersson Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Arbejdspapir. Version: April 2010 Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

2 Indholdsfortegnelse Indledning Nye indeks for dimensionerne fordelings- og værdipolitik Fordelingspolitik faktoranalyse og reliabilitetstest Værdipolitik faktoranalyse og reliabilitetstest Korrelationsmatrice mellem prædispositionsmålene Borgernes placering af partierne på den fordelingspolitiske og værdipolitiske dimension Need to Evaluate Faktoranalyse og reliabilitetstest Need to Evaluates sammenhæng med demografiske variable Påvirker NtE borgernes evaluering af partierne? Litteratur Appendiks A: fordelinger på spørgsmål og indeks Appendiks B: Fordeling af svarpersoner på køn, alder og region Appendiks C: Spørgsmålsformuleringer

3 Indledning Forskningen i politisk adfærd har længe argumenteret for, at grundlæggende og abstrakte politiske værdier i mange situationer er en væsentlig kilde til borgernes holdninger til mere specifikke politiske emner og spørgsmål (Feldman 2003). I Danmark har især to holdningsdimensioner, der antages at reflektere grundlæggende politiske værdier ofte kaldet henholdsvis fordelingspolitiske og værdipolitiske grundholdninger eller gammel og ny politik været brugt i studier af vælgeradfærd og holdningsdannelse (Borre 1995; Goul Andersen et al. 2007; Stubager 2006). Der knytter sig imidlertid nogle alvorlige måleproblemer til de spørgsmål, der bruges til at måle de to holdningsdimensioner i eksisterende spørgeskemaundersøgelser. Dels er det svært at konstruere nogle skaler eller indeks, som har en tilfredsstillende reliabilitet, dels er nogle af spørgsmålene blevet stillet over en så lang årrække, at formuleringerne virker utidssvarende. Samtidig interesserer forskere i politisk adfærd sig i stigende grad for de psykologiske processer, gennem hvilke borgerne danner politiske holdninger. Særligt har skellet mellem borgernes bearbejdning af ny information gennem henholdsvis memory-based eller online processing vist sig at kunne forklare vigtige egenskaber ved folks holdninger, f.eks. holdningernes stabilitet og påvirkelighed af ny information. En skala, udviklet af psykologer og taget i brug af blandt andre den amerikanske National Election Study, er den såkaldte Need to Evaluate-skala. Individer, der scorer højt på skalaen, dvs. har et stort behov for at evaluere eller tage stilling, antages i højere grad at danne holdninger gennem online processing, mens individer, der scorer lavt på Need to Evaluate, antages i højere grad at danne holdninger gennem memory-based processing (Bizer et al. 2004; Druckman et al. 2010). Hidtil har der imidlertid ikke været en oversat version af spørgsmålene bag denne skala, efterprøvet og valideret i en dansk sammenhæng. I dette notat præsenterer vi resultatet af en dansk undersøgelse, hvor vi både har søgt at udvikle nogle nye og bedre skalaer for fordelingspolitiske og værdipolitiske grundholdninger og har introduceret Need to Evaluate til dansk. Vi fremlægger disse foreløbige resultater, så andre forskere har mulighed for at lære af vores resultater og eventuelt bygge på dem i kommende undersøgelser. Analyserne bygger på data fra en spørgeskemaundersøgelse indsamlet over internettet i perioden juli Dataindsamlingen blev gennemført af YouGov Zapera, og deltagerne blev rekrutteret fra YouGov Zaperas Danmarkspanel. Målgruppen for undersøgelsen var danskere i alderen år. Appendiks B beskriver sammensætningen af svarpersoner på køn, alder og geografi. Der blev i alt udsendt 1500 invitationer via til personer i alderen år i YouGov Zaperas Danmarkspanel. Deltagerne blev udvalgt således, at de udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning med udgangspunkt i målgruppen. I alt gennemførtes 703 interview, hvilket svarer til en svarprocent på 47. Spørgsmålsformuleringer fremgår af Appendiks C. 3

4 1. Nye indeks for dimensionerne fordelings- og værdipolitik. 1.1 Fordelingspolitik faktoranalyse og reliabilitetstest Til konstruktion af et nyt indeks for den fordelingspolitiske dimension indgik der 13 udsagn i undersøgelsen. Syv af de 13 spørgsmål udtrykker venstreorienterede påstande. Respondenterne har svaret ud fra en Likert skala; helt uenig, nærmest uenig, hverken enig eller uenig, nærmest enig, helt enig og ved ikke. De 13 udsagn findes i tabel 1 sammen med de estimerede faktorloadings i en faktoranalyse. Faktoranalysen er udført med rotationsmetoden Oblimin. Både i faktoranalysen og reliabilitetsanalysen er ved ikke -kategorien. Dette ændrer dog ikke ved datastrukturen. Tabel 1. Items for fordelingspolitik og faktor loadings. Item Faktor loading a 1. (3) I politik bør man stræbe efter at skaffe alle de samme økonomiske vilkår, uanset 0,803 uddannelse og beskæftigelse (V) 2. (1) Høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag (V) 0, (13) Økonomisk lighed gavner samfundet (V) 0, (12) Det er naturligt med økonomisk ulighed I samfundet 0, (7) Folk med høje indkomster skal beskattes langt hårdere end folk med lave 0,710 indkomster (V) 6. (4) For at skabe dynamik og fremgang i samfundet må man acceptere en vis grad af 0,684 ulighed 7. (8) Staten bør have afgørende indflydelse på driften af de store virksomheder (V) 0, (5) De mest velhavende bør give flere penge til de dårligst stillede (V) 0, (11) Det er ikke et mål I sig selv at udjævne forskellene mellem rig og fattig 0, (2) Staten har for lidt kontrol med erhvervslivet (V) 0, (6) Vi bør modstå kravene om højere velfærdsydelser fra folk med lave indkomster 0, (9) Staten bør ikke omfordele fra rig til fattig 0, (10) Staten skal lade erhvervslivet passe sig selv - 0,041 Note: (V) indikerer at et item er vendt om. Tal i parentes indikerer spørgsmålets nummer i spørgeskemaet. N= 574 Der udtrækkes tre faktorer med Eigenværdier over 1, hvor den bedste, der udtrækkes, har en eigenværdi på 5,895 og forklarer 45,344 % af variationen 1. Ganske interessant er det, at de to traditionelt benyttede udsagn fra Valgundersøgelsen I politik bør man stræbe efter at skaffe alle de samme økonomiske vilkår, uanset uddannelse og beskæftigelse og Høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag, der også tidligere er blevet brugt til konstruktion af et fordelingspolitisk indeks (Petersen et al. 2010; Stubager 2006), har de højeste faktorloadings. Derimod har et andet ofte anvendt udsagn Staten har for lidt kontrol over erhvervslivet væsentlig lavere loading og loader bedre på en anden faktor 2. 1 Den næstbedste faktor har en Eigenværdi på 1,156 (8,89 % af variationen) og den sidste har en Eigenværdi på 1,059 (8,144 % af variationen) 2 Dette udsagn kan siges, at erstattes af udsagnet Staten bør have afgørende indflydelse på driften af de store virksomheder. 4

5 Da spørgsmål 2,6,9 og 10 har lave loadings og samtidig loader bedre på andre faktorer udelades disse fra reliabilitetsanalysen. Tabel 2 viser en korrelationsmatrice for de ni udsagn. Korrelationerne mellem udsagnene er ganske pæne, og ingen udsagn korrelerer under 0,3. De ni items har til sammen en alphaværdi på 0,888. Tabel 2. Inter-item korrelationer for fordelingspolitik m. scale if item deleted 1. Høje indtægter burde.. 3. I politik bør man stræbe.. 4. For at skabe dynamik.. 5. De mest velhavend e.. Q GLP OL 1 1,00 0 Q GLPO L 3 Q GLPO L 4 Q GLPO L 5 Q GLPO L 7 Q GLPO L 8 Q GLPOL 11 Q GLPOL 12 Q GLPOL 13 Scale if item,456,464,657,767,449,367,510,502 0,868,456 1,000,431,475,425,391,358,473,467 0,880,464,431 1,000,458,442,399,547,686,500 0,874,657,475,458 1,000,672,396,347,453,531 0, Folk med høje..,767,425,442,672 1,000,382,367,420,473 0, Staten bør have..,449,391,399,396,382 1,000,331,394,444 0, Det er ikke et,367,358,547,347,367,331 1,000,505,446 0,883 mål Det er naturligt,510,473,686,453,420,394,505 1,000,484 0,874 med Økonomis,502,467,500,531,473,444,446,484 1,000 k lighed 0,874 gavner.. Note: Korrelationsmålet benyttet er gamma. Indekset for fordelingspolitik er konstrueret, så respondenter kun udelades, hvis de har svaret ved ikke på tre eller flere items. Dermed udelades 36 af undersøgelsens 703 interviewede. Indekset er skaleret fra 0-1, hvor 0 indikerer venstreorienteret og 1 er højreorienteret. Indekset har et gennemsnit på 0,59. Dette indeks benyttes i senere analyser i afsnit

6 Figur 1. Fordeling på indekset for fordelingspolitik 6

7 1.2 Værdipolitik faktoranalyse og reliabilitetstest Til konstruktion af et nyt indeks for den værdipolitiske dimension indgår fem udsagn i undersøgelsen. Alle fem udsagn udtrykker højreorienterede påstande. Respondenterne har svaret ud fra en Likert-skala med svarmulighederne helt uenig, nærmest uenig, hverken enig eller uenig, nærmest enig, helt enig og ved ikke. De fem påstande findes i tabel 3 sammen med de estimerede faktorloadings i en faktoranalyse. Faktoranalysen er udført med rotationsmetoden Oblimin. Både i faktoranalysen og reliabilitetsanalysen er ved ikke -kategorien udeladt, hvilket ikke ændrer datastrukturen. Tabel 3. Items for værdipolitik og faktor loadings Item Faktor loading a 1.(3) Indvandrere, som begår handlinger, der fører til fængselsstraf, bør omgående 0,847 udvises 2. (5). Indvandringen udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart 0, (4). Udlændinge bør kunne få dansk statsborgerskab, når de har lært at opføre sig som 0,818 danskere 4. (1) Voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag 0, (2). Den økonomiske vækst bør sikres gennem en udbygning af industrien, også selv 0,564 om det kommer i strid med miljøinteresser Note: Tal i parentes indikerer spørgsmålets nummer i spørgeskemaet. N= 646 Der udtrækkes kun en faktor med Eigenværdi over 1. Denne faktor har en Eigenværdi på 2,835 og forklarer 56,694 % af variationen. Alle items har fine loadings. 7

8 Tabel 4. Inter-item korrelationer for værdipolitik m. scale if item deleted 1. Voldsforbrydel ser bør straffes langt hårdere end i dag 2. Den økonomiske vækst bør sikres gennem en udbygning af industrien, også selv om det kommer i strid med miljøinteresser 3. Indvandrere, som begår handlinger, der fører til fængselsstraf, bør omgående udvises 4. Udlændinge bør kunne få dansk statsborgerskab, når de har lært at opføre sig som danskere 5. Indvandringen udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart Q_NYPOL_1 Q_NYPOL_2 Q_NYPOL_3 Q_NYPOL_4 Q_NYPOL_5 Note: Korrelationsmålet benyttet er gamma. 8 Scale if item deleted 1,000,213,561,394,403 0,795,213 1,000,359,379,336 0,820,561,359 1,000,582,604 0,731,394,379,582 1,000,644 0,742,403,336,604,644 1,000 0,743 Tabel 4 viser de parvise korrelationer mellem de værdipolitiske udsagn. Generelt findes fine korrelationer, men indeksets reliabilitet kan øges ved udeladelse af spørgsmål 2 (fra alpha = 0,807) Den økonomiske vækst bør sikres gennem en udbygning af industrien, også selv om det kommer i strid med miljøinteresser, der også har den laveste loading i faktoranalysen. Dette spørgsmål udelades derfor fra indekset for værdipolitik, hvilket giver en alphaværdi på 0,821.

9 39 respondenter, der har svaret ved ikke, er udeladt ud af undersøgelsens 703 tilgængelige. Indekset er skaleret fra 0-1, hvor 0 indikerer venstreorienteret og 1 er højreorienteret på den værdipolitiske dimension. Indekset har et gennemsnit på 0,61. Dette indeks benyttes i senere analyser i afsnit 2.3. Figur 2. Fordeling på indekset for værdipolitik 9

10 1.3 Korrelationsmatrice mellem prædispositionsmålene. Udover konstruktionen af de to indeks for henholdsvis fordelingspolitik og værdipolitik er der også foretaget en korrelationsanalyse mellem disse to indeks og de ofte benyttede selvplaceringsmål for både fordelings- og værdipolitik. På den fordelingspolitiske dimension blev respondenterne bedt om, at placere sig på en skala, hvor 0 er mest venstreorienteret (..det offentlige skal sikre, at der bliver sørget for alle) og 10 er mest højreorienteret (..det enkelte menneske skal have mere ansvar for sig selv). På den værdipolitiske dimension blev respondenterne ligeledes bedt om at placere sig på en skala, hvor 0 er mest venstreorienteret (står for åbenhed over for indvandrere, human behandling af forbryderne samt miljøbeskyttelse) og 10 er mest højreorienteret (står for en stram rets- og indvandrerpolitik samt for at økonomiske hensyn vægtes over miljøet). Korrelationsmatricen, der viser Pearson s r-korrelationer, fremgår af tabel 5 og 6. I tabel 5 benyttes indekset for værdipolitik bestående af fire spørgsmål (se afsnit 1.2), mens der i tabel 6 benyttes indeks for værdipolitik med alle fem spørgsmål. Tabel 5. Parvise korrelationer mellem de forskellige mål for politiske prædispositioner Selvplacering GLPOL Indeks for GLPOL Selvplacering NYPOL Indeks for NYPOL Selvplacering GLPOL Indeks for GLPOL Selvplacering NYPOL Indeks for NYPOL 1 0,623*** 0,593*** 0,392*** 0,623*** 1 0,363*** 0,200*** 0,593*** 0,363*** 1 0,701*** 0,392*** 0,200*** 0,701*** 1 Note: Korrelationerne angivet er Pearson s r. NYPOL består her af fire items (se afsnit 1.2). *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,

11 Tabel 6. Parvise korrelationer mellem de forskellige mål for politiske prædispositioner Selvplacering GLPOL Indeks for GLPOL Selvplacering NYPOL Indeks for NYPOL Selvplacering GLPOL Indeks for GLPOL Selvplacering NYPOL Indeks for NYPOL 1 0,623*** 0,593*** 0,421*** 0,623*** 1 0,363*** 0,222*** 0,593*** 0,363*** 1 0,713*** 0,421*** 0,222*** 0,713*** 1 Note: Korrelationerne angivet er Pearson s r. NYPOL består her af fem items (se afsnit 1.2). *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,

12 1.4 Borgernes placering af partierne på den fordelingspolitiske og værdipolitiske dimension. Tabel 7 fremviser, hvordan borgerne placerer de enkelte partier på en skala fra 0-1 både på den fordelings- såvel som værdipolitiske dimension. Tabel 7. Borgernes placering af partierne på de fordelings- og værdipolitiske dimensioner Note: Viden er delt i høj/lav ved medianen 0,5 (hvorfor lav viden er 61,9 % af respondenterne, n = 435; høj viden er Gns. STD Høj viden Gns Høj viden STD Lav viden Gns. Lav viden STD Fordelingsp. Socialdemokraterne,3304,17990,3303,15845,3306,19458 Radikale Venstre,4339,18678,4183,17798,4464,19290 Konservative,7349,18540,7581,15435,7168,20481 SF,2279,17807,2090,16012,2427,18996 Liberal Alliance,6345,23679,6928,23062,5868,23145 Dansk Folkeparti,6647,25610,6860,24456,6487,26370 Venstre,7664,20483,7997,16769,7418,22557 Enhedslisten,1315,20007,0868,15091,1690,22703 Værdipolitik Socialdemokraterne,3566,18173,3545,16771,3583,19210 Radikale Venstre,3598,19919,3063,17641,4053,20633 Konservative,7084,18522,7277,16684,6927,19772 SF,2419,18680,2102,14862,2678,20972 Liberal Alliance,5620,23584,5828,23237,5447,23778 Dansk Folkeparti,8701,17921,8997,13216,8482,20469 Venstre,7559,17792,7765,16865,7401,18343 Enhedslisten,1463,21437,0952,15591,1909, ,1 % af respondenterne, n = 268). De afhængige placeringsvariable for partierne er skaleret fra

13 Tabel 8: Korrelationer mellem placeringen af partierne på de to dimensioner Parti Korrelation ml. Høj viden Lav viden placering på fordelingspolitik og værdipolitik Socialdemokraterne 0,520*** 0,646*** 0,445*** Radikale Venstre 0,495*** 0,434*** 0,532*** Konservative 0,644*** 0,626*** 0,649*** SF 0,627*** 0,613*** 0,629*** Liberal Alliance 0,664*** 0,712*** 0,623*** Dansk Folkeparti 0,373*** 0,310*** 0,400*** Venstre 0,570*** 0,534*** 0,585*** Enhedslisten 0,671*** 0,687*** 0,651*** *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,001. Korrelationerne angivet er Pearson s r. 13

14 2. Need to Evaluate 2.1 Faktoranalyse og reliabilitetstest. Need to Evaluate er blevet målt vha. et selvrapporteringsbatteri, hvor respondenterne skulle rapportere hvor godt en række påstande passede på dem. Svarmulighederne på udsagnene var passer meget dårligt på mig, passer dårligt på mig, passer hverken godt eller dårligt på mig, passer godt på mig, passer meget godt på mig og ved ikke. Syv ud af ti påstande udtrykker høj Need to Evaluate (HNE). De ti påstande findes i tabel 9 sammen med de estimerede faktorloadings. Faktoranalysen er udført med rotationsmetoden Oblimin. Både i faktoranalysen og reliabilitetsanalysen er ved ikke -kategorien udeladt af indeks. Datastrukturen ændrede sig ikke som resultat heraf. Tabel 9. Need to Evaluate items og faktor loadings. Item Faktor loading a 1.(2). Det er vigtigt for mig at have en klar mening om tingene 0, (1) Jeg har en mening om de fleste ting 0, (8) Jeg har en holdning til mange flere ting, end de fleste andre har 0, (7) Jeg har stærke meninger, selv på emner som ikke berører mig selv direkte 0, (10) Når nogen spørger til min mening, ved jeg altid med det samme, hvad jeg 0,691 mener 6. (6) Det irriterer mig, hvis der er et emne, som jeg ikke har en klar mening om 0, (5) Der er mange ting, som jeg ikke har nogen mening om (V) 0, (3) Jeg foretrækker som regel at forholde mig neutral på komplekse emner (V) 0, (4) På emner, der ikke berører mig selv, har jeg som regel ingen mening om, hvad 0,234 der er godt og skidt (V) 10. (9) Når jeg skal give min mening til kende, tænker jeg mig grundigt om, inden 0,155 jeg svarer Note: (V) indikerer at et item er vendt om. Tal i parentes indikerer spørgsmålets nummer i spørgeskemaet. N= 628 Faktoranalysen udtrækker to faktorer med Eigenværdier over 1, hvor den bedste faktor har en Eigenværdi på 3,639 og forklarer 36,4 % af variationen 3. Eftersom spørgsmål 9 og 10 blot var medtaget af eksplorative årsager er disse undladt af reliabilitetsanalysen, der fremvises i tabel Den anden faktor har en Eigenværdi på 1,266 og forklarer 12,7 % af variationen. 4 Spørgsmål 10 har en ganske høj loading og kunne anvendes i indekset. Det ser derimod ud til, at spørgsmål 9 Når jeg skal give min mening til kende, tænker jeg mig grundigt om, inden jeg svarer både ud fra loading og spørgsmålsformulering i højere grad går på hvor meget respondenten tænker sig om, eller sagt med andre ord, hvor motiveret pågældende personer er til omfattende kognitiv behandling. Spørgsmålet synes derfor i højere grad, at måle Need for Cognition (cognitive effort) og ikke Need to Evaluate, der fokuserer på mængden af/tilbøjeligheden til evalueringer og ikke mængden af omtanke. 14

15 Tabel 10. Inter-item korrelationer for Need to Evaluate m. scale if item deleted (gamma-korrelationer) 1. Jeg har en mening om de fleste ting 2. Det er vigtigt for mig at have en klar mening om tingene 3. Jeg foretrækker som regel at forholde mig neutral på komplekse emner (V) 4. På emner, der ikke berører mig selv, har jeg som regel ingen mening om, hvad der er godt og skidt (V) 5. Der er mange ting, som jeg ikke har nogen mening om (V) 6. Det irriterer mig, hvis der er et emne, som jeg ikke har en klar mening om 7. Jeg har stærke meninger, selv på emner som ikke berører mig selv direkte 8. Jeg har en holdning til mange flere ting, end de fleste andre har Q_1 Q_2 Q_3 Q_4 Q_5 Q_6 Q_7 Q_8 Scale if item deleted 1,000,446,270,246,453,245,428,492 0,749,446 1,000,266,259,369,349,438,448 0,749,270,266 1,000,408,482 -,006,339,229 0,771,246,259,408 1,000,384,042,316,251 0,774,453,369,482,384 1,000,193,333,383 0,746,245,349 -,006,042,193 1,000,243,162 0,800,428,438,339,316,333,243 1,000,436 0,749,492,448,229,251,383,162,436 1,000 0,756 Tabel 10 viser overordnet fine korrelationer mellem de otte items, der har en alpha-værdi på 0,786. Det identificeres dog også, at alpha-værdien kan forhøjes ved udeladelse af spørgsmål 6. Derfor konstrueres det endelige indeks for NtE ud fra spørgsmålene 1, 2, 3, 4, 5, 7 og 8, der til sammen har en alpha-værdi på 0,

16 Figur 3. Fordeling på indekset for NtE For ikke at miste for mange respondenter på indekset er det konstrueret, så respondenter kun udelades, hvis de har svaret ved ikke på tre eller flere items. Dermed er 15 respondenter udeladt ud af undersøgelsens 703 tilgængelige. Indekset er skaleret fra 0-1, hvor 0 indikerer LNE-individer og 1 er HNE-individer. Indekset har et gennemsnit på 0, Need to Evaluates sammenhæng med demografiske variable For at undersøge NtE s sammenhæng med andre demografiske variable er der lavet to OLS regressioner i tabel 8. I model I er alder, køn, uddannelse, tilhænger af parti, politisk viden og politisk interesse inkluderet. I model II er også indkomst inkluderet. Regressionsmodellerne er lavet med og uden indkomst, da mange respondenter har undladt at svare på netop dette spørgsmål. Både uafhængige og afhængige variable er kodet fra 0-1, hvor 0 indikerer laveste værdi på variablen og 1 den højeste. Dette gælder dog ikke for køn, der optræder som dummyvariabel 0 for kvinde og 1 for mand og politisk interesse, hvor kategorierne kun lidt og slet ikke er slået sammen i en referencekategori. For variablen politisk tilhænger er nej, jeg føler mig ikke som tilhænger af noget parti, jeg er i tvivl, om jeg føler mig som tilhænger af et bestemt parti eller ej og ved ikke slået sammen som referencekategori. 16

17 Tabel 11. Demografiske variables sammenhæng med Need to Evaluate Alder 0,072*** (688) Bivariat sammenhæng Model I Model II 0,006 (0,022) 0,004 (0,023) Mand (Kvinde) 0,005 (688) -0,029* (0,012) -0,031** (0,009) Indkomst 0,049 (598) ,021 (0,030) Uddannelse 0,080 *** (688) Tilhænger 0,06*** (688) Politisk viden 0,123*** (688) 0,000 (0,023) 0,018 (0,012) 0,010 (0,022) -0,006 (0,024) 0,017 (0,012) 0,007 (0,017) Politisk interesse Meget Noget 0,200 *** (688) 0,101*** (688) 0,198*** (0,019) 0,092*** (0,014) 0,199*** (0,019) 0,092*** (0,014) Justeret R 2 0,217 0,216 N Note: De to multivariate regressionsmodeller viser ustandardiserede regressionskoefficienter med standardfejl i parentes. De bivariate sammenhænger viser ustandardiserede koefficienter med antal cases i parentes. Referencekategorier: Mand (Kvinde), Tilhænger (ikke-tilhænger) Politisk interesse (slet ikke/kun lidt). Alle variable går fra 0-1. *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,001 Som det fremgår af den sidste kolonne i tabel 11, viser model II, at køn (b = -0,031, p<0,01) og politisk interesse; meget (b = 0,199, p<0,001) og noget (b = 0,092, p<0,001), har en signifikant sammenhæng med Need to Evaluate. Sammenlignet med Bizer et al., 2004 (jf. tabel 3) er det interessant, at der i begge undersøgelser identificeres en statistisk signifikant sammenhæng mellem politisk interesse og NtE. Bizer et al. (2004) finder dog ikke en sammenhæng mellem køn og NtE. 17

18 2.3 Påvirker NtE borgernes evaluering af partierne? Efter at have konstrueret et validt mål for NtE, vendes fokus nu mod en undersøgelse af, hvorvidt NtE påvirker, hvordan borgere evaluerer de politiske partier. Det centrale omdrejningspunkt for denne undersøgelse er derfor, hvorvidt NtE modererer sammenhængen mellem politiske prædispositioner og evalueringen af et politisk parti (sympati). Respondenterne blev spurgt: Hvor godt eller dårligt synes du om følgende partier? De relevante partier var Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Venstre, og respondenterne kunne bedømme dem på en skala fra 0-10, hvor 0 var synes meget dårligt om og 10 synes meget godt om. Herudover blev de fire mål for politiske prædispositioner fra afsnit 1.3 inkluderet i modellerne, ligesom de demografiske variable fra tabel 3 også indgik. For at undersøge, om personer med HNE var mere tilbøjelige til at basere deres evaluering af partierne på deres politiske prædispositioner, er der konstrueret multiple regressionsmodeller for de fire forskellige afhængige variabler i tabel 12 (Socialdemokraterne), tabel 13 (Radikale Venstre), tabel 14 (Dansk Folkeparti) og tabel 15 (Venstre). I den første kolonne i hver tabel er der ikke inkluderet interaktionsled. I de efterfølgende fire kolonner er kun ét prædispositionsmål inkluderet ligesom interaktionsleddet mellem prædispositionen og NtE undersøges. I den sjette kolonne er alle hoved- og interaktionsvariable inkluderet. De fire interessante interaktionsled findes derfor primært i model II, model III, model IV og model V i de fire respektive tabeller. I tabel 12, der viser regressionsmodellerne med sympati for Socialdemokraterne som afhængig variabel, er kun et interaktionsled statistisk signifikant, nemlig interaktionen mellem indekset for værdipolitik og NtE (b= -0,945, p<0,001). Parameterestimatet indikerer, at den negative effekt af værdipolitisk position på sympatien for Socialdemokraterne forstærkes med NtE. I tabel 13 (Radikale Venstre) findes der både signifikante interaktionsled mellem det fordelingspolitiske indeks og NtE (b= -0,626, p<0,05) og mellem det værdipolitiske indeks og NtE (b= -0,665, p<0,05) 5. Samme mønster gør sig gældende i tabel 14 (Dansk Folkeparti), hvor der ligeledes forekommer signfikante interaktionsled mellem det fordelingspolitiske indeks og NtE (b= 1,001, p<0,05) og mellem det værdipolitiske indeks og NtE (b= 0,709, p<0,05). Afslutningsvist viser tabel 15, hvor sympatien for Venstre figurerer som afhængig variabel, at der kun findes ét signfikant interaktionsled, nemlig mellem indekset for værdipolitik og NtE (b=0,902, p<0,01). 5 Interaktionsledene mellem de selvplaceringsmålene og NtE er ligeledes signifikante. 18

19 Tabel 12. Test af om NtE moderer sammenhængen mellem politiske prædispositioner og partisympati (Socialdemokraterne) Socialdemokraterne Model I Model II Model III Model IV Model V Model VI Alder (0-1) 0,033 (0,045) Mand (Kvinde) -0,030 (0,023) Indkomst interval -0,060 (0,058) Uddannelse interval -0,013 (0,048) Tilhænger (ikke tilhænger) 0,031 (0,023) Politisk viden 0,005 (0,045) Politisk interesse Meget Noget -0,011 (0,040) -0,052 + (0,028) NtE -0,105 (0,078) Selvplacering GLPOL -0,147** (0,056) Indeks GLPOL - 0,240*** (0,064) Selvplacering NYPOL - 0,260*** (0,059) 0,005 (0,044) -0,035 (0,024) -0,110 + (0,059) 0,033 (0,049) 0,023 (0,024) 0,038 (0,046) 0,023 (0,041) -0,030 (0,029) 0,040 (0,144) -0,247 (0,158) -0,077 + (0,045) -0,055* (0,024) -0,043 (0,062) 0,035 (0,050) 0,013 (0,024) -0,002 (0,047) 0,030 (0,041) -0,022 (0,029) 0,179 (0,205) -0,196 (0,214) 0,090* (0,044) -0,044 + (0,024) -0,153* (0,058) -0,039 (0,049) 0,029 (0,023) 0,019 (0,045) - 0,013 (0,041) -0,055 + (0,029) 0,141 (0,149) -0,156 (0,161) 0,087 + (0,048) -0,056* (0,025) -0,172** (0,061) -0,037 (0,052) 0,018 (0,025) -0,034 (0,049) -0,013 (0,043) -0,038 (0,030) 0,535** (0,201) 0,041 (0,045) -0,026 (0,023) -0,065 (0,058) -0,011 (0,048) 0,029 (0,023) -0,005 (0,046) -0,015 (0,040) -0,046 (0,028) 0,333 (0,248) -0,266 (0,208) -0,051 (0,243) -0,533* (0,232) Indeks NYPOL -0,029 (0,059) 0,243 (0,194) 0,571* (0,239) SelvGLPOL * NtE -0,270 (0,236) 0,175 (0,331) IndeksGLPOL*NtE -0,463 (0,310) -0,272 (0,372) SelvplaceringNYPOL*NtE -0,445 + (0,244) 0,447 (0,371) IndeksNYPOL*NtE -0,945*** (0,295) -0,957** (0,371) Justeret R2 0,280 0,211 0,186 0,224 0,142 0,284 N Note: De to multivariate regressionsmodeller viser ustandardiserede regressionskoefficienter med standardfejl i parentes. Alle variable går fra p<0,1; *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,

20 Tabel 13. Test af om NtE moderer sammenhængen mellem politiske prædispositioner og partisympati (Radikale Venstre) Radikale Venstre Model I Model II Model III Model IV Alder (0-1) -0,009-0,109** -0,164*** -0,022 (0,042) (0,042) (0,043) (0,041) Mand (Kvinde) -0,016-0,030-0, ,026 (0,022) (0,024) (0,024) (0,022) Indkomst interval -0,021-0,040-0,003-0,059 (0,054) (0,056) (0,060) (0,053) Uddannelse interval 0,033 0,108* 0,112* 0,041 (0,045) (0,048) (0,049) (0,045) Tilhænger (ikke tilhænger) -0,017-0,029-0, ,018 (0,021) (0,023) (0,023) (0,022) Politisk viden 0,014 0, ,049 0,058 (0,042) (0,044) (0,046) (0,042) Politisk interesse Meget Noget -0,033 (0,037) -0,062* (0,026) NtE -0,033 (0,072) Selvplacering GLPOL -0,039 (0,054) Indeks GLPOL -0,125* (0,061) Selvplacering NYPOL - 0,217*** (0,057) Indeks NYPOL - 0,257*** (0,058) 0,020 (0,039) -0,032 (0,028) 0,245 + (0,140) 0,048 (0,154) 0,031 (0,040) -0,022 (0,029) 0,329 + (0,199) 0,063 (0,209) -0,016 (0,037) -0,054* (0,027) 0,210 (0,136) -0,118 (0,148) Model V 0,018 (0,042) -0,028 (0,022) -0,080 (0,053) 0,023 (0,046) -0,026 (0,022) -0,008 (0,043) -0,036 (0,038) -0,054 (0,027) 0,401* (0,176) -0,058 (0,172) Model VI -0,007 (0,042) -0,017 (0,022) -0,028 (0,054) 0,031 (0,045) 0,017 (0,021) 0,013 (0,043) -0,035 (0,037) -0,059* (0,026) 0,335 (0,248) -0,142 (0,197) -0,085 (0,232) -0,268 (0,223) 0,001 (0,232) SelvGLPOL * NtE -0,573* (0,228) -0,299 (0,310) IndeksGLPOL*NtE -0,626* (0,302) -0,018 (0,351) SelvplaceringNYPOL*NtE -0,498* (0,223) 0,090 (0,353) IndeksNYPOL*NtE -0,665* (0,261) -0,411 (0,359) Justeret R2 0,3 0,178 0,143 0,269 0,253 0,301 N Note: De to multivariate regressionsmodeller viser ustandardiserede regressionskoefficienter med standardfejl i parentes. Alle variable går fra p<0,1; *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,001 20

21 Tabel 14. Test af om NtE moderer sammenhængen mellem politiske prædispositioner og partisympati (Dansk Folkeparti) Dansk Folkeparti Model I Model II Model III Alder (0-1) -0,035 0,185* 0,264*** (0,046) (0,054) (0,057) Mand (Kvinde) -0,009 0,011 0,035 (0,023) (0,030) (0,031) Indkomst interval -0, ,085-0,125 (0,059) (0,073) (0,078) Uddannelse - interval 0,076-0,096-0,104 + (0,048) (0,060) (0,062) Tilhænger (ikke tilhænger) -0,012 0,017 0,031 (0,023) (0,029) (0,030) Politisk viden -0,026 0,138* -0,089 (0,046) (0,057) (0,059) Politisk interesse Meget Noget 0,053 (0,040) 0,033 (0,028) -0,064 (0,050) -0,041 (0,036) -0,079 (0,052) -0,056 (0,037) Model IV Model V Model VI 0,009 (0,045) -0,002 (0,024) -0,069 (0,059) 0,046 (0,050) -0,008 (0,024) -0,101* (0,046) 0,024 (0,042) 0,023 (0,029) -0,069 (0,152) -0,042 (0,049) 0,009 (0,026) -0,042 (0,063) 0,062 (0,053) 0,003 (0,025) 0,031 (0,050) 0,044 (0,045) 0,005 (0,031) -0,425* (0,208) -0,040 (0,046) -0,011 (0,024) -0,094 (0,059) 0,076 (0,048) -0,011 (0,023) 0,020 (0,046) 0,055 (0,040) 0,028 (0,028) -0,328 (0,252) 0,006 (0,211) -0,046 (0,247) 0,710** (0,236) 0,003 (0,243) -0,009 (0,336) 0,193 (0,379) -0,248 NtE 0,062 (0,079) -0,179 (0,178) -0,518* (0,259) Selvplacering GLPOL -0,007 0,158 (0,056) (0,196) Indeks GLPOL 0,096-0,161 (0,065) (0,270) Selvplacering NYPOL 0,561*** 0,633*** (0,060) (0,164) Indeks NYPOL 0,414*** 0,416* (0,061) (0,200) SelvGLPOL * NtE 0,528* (0,292) IndeksGLPOL*NtE 1,001* (0,392) SelvplaceringNYPOL*NtE 0,302 (0,249) (0,377) IndeksNYPOL*NtE 0,709* 0,656 + (0,305) (0,377) Justeret R2 0,513 0,203 0,144 0,469 0,397 0,513 N Note: De to multivariate regressionsmodeller viser ustandardiserede regressionskoefficienter med standardfejl i parentes. Alle variable går fra p<0,1; *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,001 21

22 Tabel 15. Test af om NtE moderer sammenhængen mellem politiske prædispositioner og partisympati (Venstre) Venstre Model I Model II Model III Model IV Model V Model VI Alder (0-1) -0,020 (0,043) -0,005 (0,044) 0,135*** (0,046) -0,122* (0,047) -0,127* (0,052) -0,026 (0,043) Mand (Kvinde) 0,025 (0,022) 0,029 (0,024) 0,060* (0,025) 0,050* (0,025) 0,065* (0,028) 0,021 (0,022) Indkomst interval 0,036 (0,056) 0,134* (0,059) 0,017 (0,063) 0,217*** (0,061) 0,245*** (0,066) 0,037 (0,056) Uddannelse - interval 0,011 (0,046) -0,048 (0,050) -0,052 (0,051) 0,053 (0,053) 0,056 (0,058) 0,008 (0,046) Tilhænger (ikke tilhænger) 0,016 (0,022) 0,025 (0,024) 0,040 (0,024) 0,020 (0,025) 0,033 (0,027) 0,019 (0,022) Politisk viden -0,022 (0,043) -0,083 + (0,046) -0,024 (0,048) -0,058 (0,048) 0,021 (0,054) -0,014 (0,044) Politisk interesse Meget Noget -0,016 (0,038) 0,011 (0,027) -0,061 (0,041) -0,017 (0,029) -0,070 (0,042) -0,029 (0,030) -0,015 (0,044) 0,015 (0,031) -0,021 (0,048) -0,004 (0,034) -0,013 (0,038) 0,006 (0,027) NtE 0,005 (0,075) -0,154 (0,145) -0,285 (0,209) -0,329* (0,158) -0,645** (0,220) Selvplacering GLPOL 0,291*** 0,496 (0,053) (0,158) Indeks GLPOL 0,441*** 0,531* (0,062) (0,216) Selvplacering NYPOL 0,246*** 0,250 (0,057) (0,170) Indeks NYPOL 0, ,028 (0,058) (0,211) SelvGLPOL * NtE 0,291 (0,235) IndeksGLPOL*NtE 0,469 (0,315) SelvplaceringNYPOL*NtE 0,586* (0,258) IndeksNYPOL*NtE 0,902** (0,323) Justeret R2 0,508 0,408 0,373 0,345 0,232 0,509 N p<0,1; *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,001 Note: De to multivariate regressionsmodeller viser ustandardiserede regressionskoefficienter med standardfejl i parentes. Alle variable går fra ,244 (0,237) 0,415* (0,200) 0,281 (0,234) 0,522* (0,223) -0,324 (0,230) -0,185 (0,319) 0,246 (0,359) -0,450 (0,359) 0,688 + (0,357) 22

23 3. Litteratur Bizer, George Y., Jon A. Krosnick, Allyson L. Holbrook, S. Christian Wheeler, Derek D. Rucker & Richard E. Petty (2004). The Impact of Personality on Cognitive, Behavioral, and Affective Political Processes: The Effects of Need to Evaluate. Journal of Personality 72 (5): Borre, Ole (1995). Old and New Politics in Denmark. Scandinavian Political Studies 18 (3): Feldman, Stanley (2003). Values, Ideology, and the Structure of Political Attitudes, pp i David O. Sears, Leonie Huddy & Robert Jervis (eds.), Oxford Handbook of Political Psychology. New York: Oxford University Press. Goul Andersen, Jørgen, Johannes Andersen, Ole Borre, Kasper Møller Hansen & Hans Jørgen Nielsen (red.) (2007). Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv. Århus: Academica. Petersen, Michael Bang, Rune Slothuus & Lise Togeby (2010). Political Parties and Value Consistency in Public Opinion Formation. Public Opinion Quarterly. Stubager, Rune (2006). The Education Cleavage: New Politics in Denmark. Århus: Politica. 23

24 4. Appendiks A: fordelinger på spørgsmål og indeks fordeling (i faktisk antal og i procent) for alle de nye items, der bliver analyseret. Fordelingspolitik Tabel a. fordeling på item: Høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag. Helt uenig Nærmest uenig ,5 Hverken enig eller uenig ,5 Nærmest enig ,8 Helt enig 97 13,9 Ved ikke 31 4,4 Tabel b. fordeling på item: Staten har for lidt kontrol med erhvervslivet. Helt uenig 69 9,8 Nærmest uenig Hverken enig eller uenig ,4 Nærmest enig ,7 Helt enig 57 8 Ved ikke 56 7,9 Tabel c. fordeling på item: I politik bør man stræbe efter at skaffe alle de samme økonomiske vilkår, uanset uddannelse og beskæftigelse. Helt uenig ,6 Nærmest uenig Hverken enig eller uenig ,7 Nærmest enig ,2 Helt enig Ved ikke 32 4,5 Tabel d. fordeling på item: For at skabe dynamik og fremgang i samfundet må man acceptere en vis grad af ulighed. Helt uenig 34 4,9 Nærmest uenig 61 8,6 Hverken enig eller uenig ,7 Nærmest enig ,4 Helt enig ,7 Ved ikke 26 3,7 24

25 Tabel e. fordeling på item: De mest velhavende bør give flere penge til de dårligst stillede. Helt uenig 86 12,2 Nærmest uenig ,9 Hverken enig eller uenig ,6 Nærmest enig ,8 Helt enig ,2 Ved ikke 30 4,2 Tabel f. fordeling på item: Vi bør modstå kravene om højere velfærdsydelser fra folk med lave indkomster. Helt uenig ,2 Nærmest uenig ,6 Hverken enig eller uenig ,4 Nærmest enig Helt enig 54 7,7 Ved ikke 64 9,1 Tabel g. fordeling på item: Folk med høje indkomster skal beskattes langt hårdere end folk med lave indkomster. Helt uenig ,6 Nærmest uenig Hverken enig eller uenig ,3 Nærmest enig ,7 Helt enig ,2 Ved ikke 30 4,2 Tabel h. fordeling på item: Staten bør have afgørende indflydelse på driften af de store virksomheder. Helt uenig ,1 Nærmest uenig ,5 Hverken enig eller uenig ,8 Nærmest enig 69 9,8 Helt enig 21 3 Ved ikke 41 5,8 25

26 Tabel i. fordeling på item: Staten bør ikke omfordele fra rig til fattig. Helt uenig Nærmest uenig ,9 Hverken enig eller uenig Nærmest enig ,7 Helt enig 76 10,7 Ved ikke 47 6,7 Tabel j. fordeling på item: Staten skal lade erhvervslivet passe sig selv. Helt uenig 74 10,5 Nærmest uenig ,1 Hverken enig eller uenig ,1 Nærmest enig ,3 Helt enig 61 8,7 Ved ikke 38 5,4 Tabel k. fordeling på item: Det er ikke et mål i sig selv at udjævne forskellene mellem rig og fattig. Helt uenig 45 6,4 Nærmest uenig 99 14,1 Hverken enig eller uenig ,2 Nærmest enig ,4 Helt enig ,7 Ved ikke 29 4,1 Tabel l. fordeling på item: Det er naturligt med økonomisk ulighed i samfundet. Helt uenig 37 5,2 Nærmest uenig 75 10,6 Hverken enig eller uenig ,2 Nærmest enig ,3 Helt enig ,7 Ved ikke 27 3,8 Tabel m. fordeling på item: Økonomisk lighed gavner samfundet. Helt uenig 81 11,5 Nærmest uenig ,7 Hverken enig eller uenig ,8 Nærmest enig ,4 Helt enig 60 8,5 Ved ikke 43 6,1 26

27 Værdipolitik Tabel n. fordeling på item: Voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag. Helt uenig 25 3,5 Nærmest uenig 37 5,2 Hverken enig eller uenig Nærmest enig ,1 Helt enig ,5 Ved ikke 19 2,6 Tabel o. fordeling på item: Den økonomiske vækst bør sikres gennem en udbygning af industrien, også selv om det kommer i strid med miljøinteresser. Helt uenig Nærmest uenig ,9 Hverken enig eller uenig ,2 Nærmest enig 90 12,8 Helt enig 18 2,5 Ved ikke 33 4,7 Tabel p. fordeling på item: Indvandrere, som begår handlinger, der fører til fængselsstraf, bør omgående udvises. Helt uenig 60 8,5 Nærmest uenig 79 11,2 Hverken enig eller uenig ,1 Nærmest enig ,1 Helt enig ,4 Ved ikke 20 2,8 Tabel q. fordeling på item: Udlændinge bør kun kunne få dansk statsborgerskab, når de har lært at opføre sig som danskere. Helt uenig ,5 Nærmest uenig ,5 Hverken enig eller uenig ,1 Nærmest enig ,9 Helt enig ,6 Ved ikke 24 3,4 27

28 Tabel r. fordeling på item: Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart. Helt uenig ,7 Nærmest uenig ,8 Hverken enig eller uenig Nærmest enig ,2 Helt enig ,6 Ved ikke 19 2,7 Need to Evaluate Tabel s. fordeling på item: Jeg har en mening om de fleste ting. Passer meget dårlig på mig 2 0,4 Passer dårligt på mig 57 8,1 Passer hverken godt eller dårlig på mig Passer godt på mig ,6 Passer meget godt på mig ,1 Ved ikke 13 1,9 Tabel t. fordeling på item: Det er vigtigt for mig at have en klar mening om tingene. Passer meget dårlig på mig 3 0,5 Passer dårligt på mig 69 9,8 Passer hverken godt eller dårlig ,9 på mig Passer godt på mig Passer meget godt på mig 88 12,5 Ved ikke 17 2,4 Tabel u. fordeling på item: Jeg foretrækker som regel at forholde mig neutral på komplekse emner Passer meget dårlig på mig 66 9,4 Passer dårligt på mig ,3 Passer hverken godt eller dårlig ,9 på mig Passer godt på mig ,6 Passer meget godt på mig 16 2,3 Ved ikke 18 2,6 28

29 Tabel v. fordeling på item: På emner, der ikke berører mig selv, har jeg som regel ingen mening om, hvad der er godt og skidt. Passer meget dårlig på mig 59 8,3 Passer dårligt på mig ,2 Passer hverken godt eller dårlig ,4 på mig Passer godt på mig 81 11,6 Passer meget godt på mig 20 2,8 Ved ikke 19 2,7 Tabel w. fordeling på item: Der er mange ting, som jeg ikke har nogen mening om. Passer meget dårlig på mig 58 8,2 Passer dårligt på mig ,1 Passer hverken godt eller dårlig ,9 på mig Passer godt på mig ,4 Passer meget godt på mig 23 3,2 Ved ikke 15 2,2 Tabel x. fordeling på item: Det irriterer mig, hvis der er et emne, som jeg ikke har en klar mening om. Passer meget dårlig på mig 47 6,6 Passer dårligt på mig ,6 Passer hverken godt eller dårlig ,2 på mig Passer godt på mig ,5 Passer meget godt på mig 32 4,5 Ved ikke 19 2,7 Tabel y. fordeling på item: Jeg har stærke meninger, selv på emner som ikke berører mig selv direkte. Passer meget dårlig på mig 21 3 Passer dårligt på mig ,2 Passer hverken godt eller dårlig ,4 på mig Passer godt på mig ,3 Passer meget godt på mig Ved ikke 15 2,2 29

30 Tabel z. fordeling på item: Jeg har en holdning til mange flere ting, end de fleste andre har. Passer meget dårlig på mig 18 2,6 Passer dårligt på mig Passer hverken godt eller dårlig ,8 på mig Passer godt på mig ,7 Passer meget godt på mig 46 6,5 Ved ikke 60 8,5 Tabel æ. fordeling på item: Når jeg skal give min mening til kende, tænker jeg mig grundigt om, inden jeg svarer. Passer meget dårlig på mig 5 0,7 Passer dårligt på mig 61 8,6 Passer hverken godt eller dårlig ,6 på mig Passer godt på mig ,2 Passer meget godt på mig 89 12,7 Ved ikke 15 2,1 Tabel ø. fordeling på item: Når nogen spørger til min mening, ved jeg altid med det samme, hvad jeg mener. Passer meget dårlig på mig 9 1,3 Passer dårligt på mig ,4 Passer hverken godt eller dårlig ,3 på mig Passer godt på mig ,8 Passer meget godt på mig 43 6,1 Ved ikke 16 2,2 30

31 Figur 1. Fordeling på selvplaceringsmålet for fordelingspolitik. Mean = 0,51 (det nye konstruerede indeks: 0,59) Std. Dev = 0,286 N=

32 Figur 2. Fordeling på selvplaceringsmålet for værdipolitik. Mean = 0,49 (det nye konstruerede indeks: 0,61) Std. Dev = 0,291 N=

33 5. Appendiks B: Fordeling af svarpersoner på køn, alder og region Uvejet (antal) Uvejet (%) Vejet (antal) Vejet (%) Base % % Køn Kvinde % % Mand % % Alder år % % år % % år % % år % % år % % Region Hovedstaden % % Sjælland % % Syddanmark % % Midtjylland % % Nordjylland % % 33

34 6. Appendiks C: Spørgsmålsformuleringer Enkeltsvar Sp. 1 Vil du sige, du er meget interesseret i politik, noget interesseret, kun lidt eller slet ikke interesseret i politik? 1. Meget 2. Noget 3. Kun lidt 4. Slet ikke 5. Ved ikke Enkeltsvar Sp. 2 Føler du dig som tilhænger af et bestemt parti - f.eks. som socialdemokrat, konservativ, radikal, venstremand, SF er eller noget andet? 1. Ja, jeg føler mig som tilhænger af et bestemt parti 2. Nej, jeg føler mig ikke som tilhænger af noget parti 3. Jeg er i tvivl, om jeg føler mig som tilhænger af et bestemt parti eller ej 4. Ved ikke Hvis sp. 2=1 -> sp. 3 Hvis sp. 2=2, 3 el. 4 -> sp. 5 Enkeltsvar hvis sp. 2=1 (føler sig som tilhænger af et parti) Sp. 3 Hvilket parti føler du dig som tilhænger af? 1. A. Socialdemokratiet 2. B. Det Radikale Venstre 3. C. Det Konservative Folkeparti 4. F. SF - Socialistisk Folkeparti 5. I. Liberal Alliance 6. K. Kristendemokraterne 7. O. Dansk Folkeparti 8. V. Venstre, Danmarks Liberale Parti 9. Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne 10. Andet parti 11. Ved ikke 12. Ønsker ikke at svare Enkeltsvar hvis sp. 2=1 Sp. 4 Nogle er stærke tilhængere af deres parti, mens andre er mindre stærke tilhængere. Føler du dig selv som stærk tilhænger eller mindre stærk tilhænger af dit parti? 34

35 1. Stærk tilhænger 2. Mindre stærk tilhænger 3. Ved ikke Enkeltsvar - hvis sp. 2=2-4 (føler sig ikke som tilhænger af et parti/er i tvivl) Sp. 5 Er der alligevel et parti, som du føler du står nærmere end andre partier? 1. A. Socialdemokratiet 2. B. Det Radikale Venstre 3. C. Det Konservative Folkeparti 4. F. SF - Socialistisk Folkeparti 5. I. Liberal Alliance 6. K. Kristendemokraterne 7. O. Dansk Folkeparti 8. V. Venstre, Danmarks Liberale Parti 9. Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne 10. Andet parti 11. Nej, jeg står ikke nærmere noget parti 12. Ønsker ikke at svare 13. Ved ikke Enkeltsvar Sp. 6 Hvis der var Folketingsvalg i dag, hvilket parti ville du så stemme på? 1. A. Socialdemokratiet 2. B. Det Radikale Venstre 3. C. Det Konservative Folkeparti 4. F. SF - Socialistisk Folkeparti 5. I. Liberal Alliance 6. K. Kristendemokraterne 7. O. Dansk Folkeparti 8. V. Venstre, Danmarks Liberale Parti 9. Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne 10. Kandidat uden for partierne 11. Vil ikke stemme 12. Stemme blankt 13. Har ikke stemmeret 14. Vil ikke svare 15. Ved ikke Batteri enkeltsvar randomiser udsagn 1-10 Sp. 9 Hvordan passer følgende påstande på dig? 1. Jeg har en mening om de fleste ting 2. Det er vigtigt for mig at have en klar mening om tingene 35

36 3. Jeg foretrækker som regel at forholde mig neutral på komplekse emner 4. På emner, der ikke berører mig selv, har jeg som regel ingen mening om, hvad der er godt og skidt 5. Der er mange ting, som jeg ikke har nogen mening om 6. Det irriterer mig, hvis der er et emne, som jeg ikke har en klar mening om 7. Jeg har stærke meninger, selv på emner som ikke berører mig selv direkte 8. Jeg har en holdning til mange flere ting, end de fleste andre har 9. Når jeg skal give min mening til kende, tænker jeg mig grundigt om, inden jeg svarer 10. Når nogen spørger til min mening, ved jeg altid med det samme, hvad jeg mener Skala 1. Passer meget dårligt på mig 2. Passer dårligt på mig 3. Passer hverken godt eller dårligt på mig 4. Passer godt på mig 5. Passer meget godt på mig 6. Ved ikke Batteri enkeltsvar randomiser udsagn 1-13 Sp. 10 Nu kommer nogle synspunkter fra den politiske debat. Hvor uenig eller enig er du i hver af disse synspunkter? 1. Høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag 2. Staten har for lidt kontrol med erhvervslivet 3. I politik bør man stræbe efter at skaffe alle de samme økonomiske vilkår, uanset uddannelse og beskæftigelse 4. For at skabe dynamik og fremgang i samfundet må man acceptere en vis grad af ulighed 5. De mest velhavende bør give flere penge til de dårligst stillede 6. Vi bør modstå kravene om højere velfærdsydelser fra folk med lave indkomster 7. Folk med høje indkomster skal beskattes langt hårdere end folk med lave indkomster 8. Staten bør have afgørende indflydelse på driften af de store virksomheder 9. Staten bør ikke omfordele fra rig til fattig 10. Staten skal lade erhvervslivet passe sig selv 11. Det er ikke et mål i sig selv at udjævne forskellene mellem rig og fattig 12. Det er naturligt med økonomisk ulighed i samfundet 13. Økonomisk lighed gavner samfundet Skala 1. Helt uenig 2. Nærmest uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Nærmest enig 5. Helt enig 6. Ved ikke Batteri enkeltsvar randomiser

37 Sp. 11 Her er nogle flere synspunkter fra den politiske debat. Hvor uenig eller enig er du i hver af disse synspunkter? 1. Voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag 2. Den økonomiske vækst bør sikres gennem en udbygning af industrien, også selv om det kommer i strid med miljøinteresser 3. Indvandrere, som begår handlinger, der fører til fængselsstraf, bør omgående udvises 4. Udlændinge bør kun kunne få dansk statsborgerskab, når de har lært at opføre sig som danskere 5. Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart Skala 1. Helt uenig 2. Nærmest uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Nærmest enig 5. Helt enig 6. Ved ikke Batteri enkeltsvar randomiser 1-8 Sp. 12 I politik tales der ofte om en økonomisk venstre-højre skala. Venstreorienteret står for, at det offentlige skal sikre, at der bliver sørget for alle. Højreorienteret står for, at det enkelte menneske skal have mere ansvar for sig selv. Hvor vil du placere dig selv og partierne på denne skala, hvor 0 er mest venstreorienteret, og 10 er mest højreorienteret? 1. Dig selv 2. A. Socialdemokratiet 3. B. Det Radikale Venstre 4. C. Det Konservative Folkeparti 5. F. SF - Socialistisk Folkeparti 6. O. Dansk Folkeparti 7. V. Venstre, Danmarks Liberale Parti 8. Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne Skala: 1. 0 Det offentlige skal sikre, at der bliver sørget for alle (Venstreorienteret) Det enkelte menneske skal have mere ansvar for sig selv (Højreorienteret) 37

38 12. Ved ikke Batteri enkeltsvar randomiser 1-8 Sp. 13 I politik tales der også om en anden venstre-højre skala, hvor venstreorienteret står for åbenhed over for indvandrere, human behandling af forbryderne samt miljøbeskyttelse, mens højre står for en stram rets- og indvandrerpolitik samt for at økonomiske hensyn vægtes over miljøet. Hvor vil du placere dig selv og partierne på denne skala, hvor 0 er mest venstreorienteret og 10 er mest højreorienteret? 1. Dig selv 2. A. Socialdemokratiet 3. B. Det Radikale Venstre 4. C. Det Konservative Folkeparti 5. F. SF - Socialistisk Folkeparti 6. O. Dansk Folkeparti 7. V. Venstre, Danmarks Liberale Parti 8. Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne Skala: 1. 0 Åbenhed overfor indvandrere, human behandling af forbryderne samt miljøbeskyttelse (Venstreorienteret) En stram rets- og indvandrerpolitik samt at økonomiske hensyn vægtes over miljøet (Højreorienteret) 12. Ved ikke Flersvar Nu kommer nogle spørgsmål om politik generelt. Der kan være mange komplicerede spørgsmål i politik, husk derfor at det altid er muligt at svare ved ikke Sp. 14 Hvilke af følgende partier mener du, er medlemmer af Danmarks nuværende regering? 1. A Socialdemokraterne 2. B Radikale Venstre 3. C Det konservative Folkeparti 4. F Socialistisk Folkeparti 38

39 5. I Liberal Alliance 6. O Dansk Folkeparti 7. V Venstre 8. Ø Enhedslisten 9. Ved ikke Enkeltsvar Sp. 15 Hvilket parti mener du, at Morten Bødskov tilhører? 1. A Socialdemokraterne 2. B Radikale Venstre 3. C Det konservative Folkeparti 4. F Socialistisk Folkeparti 5. I Liberal Alliance 6. O Dansk Folkeparti 7. V Venstre 8. Ø Enhedslisten 9. Ved ikke Enkeltsvar Sp. 16 Blandt de politiske partier er nogle mere velvilligt indstillet over for flygtninge og indvandrere end andre. Mener du, at Det Radikale Venstre hører til de mere eller mindre velvilligt indstillede? 1. Mere velvilligt indstillet 2. Hverken mere eller mindre velvilligt indstillet 3. Mindre velvilligt indstillet 4. Ved ikke Enkeltsvar Sp. 17 Hvilket parti mener du, at Eva Kjer Hansen tilhører? 1. A Socialdemokraterne 2. B Det Radikale Venstre 3. C Det Konservative Folkeparti 4. F Socialistisk Folkeparti 5. I Liberal Alliance 6. O Dansk Folkeparti 7. V Venstre 8. Ø Enhedslisten 9. Ved ikke Batterienkeltsvar 39

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er tre gange så positive over for besparelser, hvis de tror, forslaget kommer fra det parti, de selv stemmer på. Det viser svar

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

ELEVPRAKSIS. Teknisk rapport. Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter. ELEVPRAKSIS l 1

ELEVPRAKSIS. Teknisk rapport. Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter. ELEVPRAKSIS l 1 ELEVPRAKSIS Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter Teknisk rapport ELEVPRAKSIS l 1 ELEVPRAKSIS Morten Pettersson, Thomas Illum Hansen, Camilla Kølsen og Jeppe Bundsgaard Data

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danskerne ønsker valg om sundhed

Danskerne ønsker valg om sundhed Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

SF er vælgernes reservehold

SF er vælgernes reservehold SF er vælgernes reservehold Hvis vælgerne skulle på et andet parti end deres foretrukne, ville flest 14 procent - vælge SF. Alle SF s potentielle r kommer fra partier i rød blok (R, S og EL). 12 procent

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Færre vil give en hånd til Afrika

Færre vil give en hånd til Afrika Færre vil give en hånd til Afrika Næsten hver tredje synes Danmark giver for meget i ulandsbistand i 2005 var det kun hver sjette. Skepsissen skyldes mistillid til støttens virkning og hensynet til den

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

Gallup om placering af asylcenter

Gallup om placering af asylcenter TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.-15. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Gallup om juridisk abort

Gallup om juridisk abort TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.-15. dec. 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

P57317 - OPEC - 2BOELGE - NY VERSION

P57317 - OPEC - 2BOELGE - NY VERSION P - OPEC - BOELGE - NY VERSION SKEMA Velkomment til Københavns Universitets Valgpanel. at deltage i valgpanelet bidrager du til et stort forskningsprojekt om valgkampe og folketingsvalg finansieret af

Læs mere

DANSKERNES HOLDNING TIL SVINEINFLUENZA

DANSKERNES HOLDNING TIL SVINEINFLUENZA DR 11. aug 2009 12026 RESULTATER DANSKERNES HOLDNING TIL SVINEINFLUENZA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 3. Frekvenstabel 5 4. Krydstabullering med partivalg 8 5. Krydstabullering

Læs mere

Krydstabeller Thorning, side 1/23

Krydstabeller Thorning, side 1/23 Krydstabeller, 25. 27. juni 2012 MEGAFON/TV 2 Nyhederne/Politiken Thorning, 1.030 respondenter 04. Regeringen med Helle 03. Hvad stemte du på ved folketingsvalget den 15. september 2011? A. Socialdemo

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Retsforbehold P61584. Retsforbehold TNS

Retsforbehold P61584. Retsforbehold TNS P61584 Contents 1 Resultater 3 2 Usikkerhed og basestørrelser 7 2 1 Resultater Metode Feltperiode: Uge 49 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere. Metode: Webinterviews - GallupForum Stikprøvestørrelse:

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012 Dato:. januar Metode Feltperiode:. januar Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 1 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.0 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Gallup om DR version 2

Gallup om DR version 2 TNS Januar 2014 Projekt: 59714 Feltperiode: Den 2.-3. januar 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.220

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier

Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier nr.2_side_24-28.qxd 3-0-02 2:0 Side 24 Politik Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier Nypolitik. Nye politiske værdikonflikter om indvandring, retspolitik og miljø er afgørende som aldrig før

Læs mere

Gallup om Politi. Gallup om Politi. TNS 16. december 2013 Projekt: 59662

Gallup om Politi. Gallup om Politi. TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.15. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Ni ud af ti danskere er dybt bekymrede for Islamisk Stat

Ni ud af ti danskere er dybt bekymrede for Islamisk Stat Ni ud af ti danskere er dybt bekymrede for Islamisk Stat Islamisk Stats fremfærd i Irak er den katastrofe/konflikt danskerne anser for at være mest alvorlig. Herefter følger ebolas udbredelse i Afrika

Læs mere

Gallup om Syrien. Gallup om syrien. TNS Dato: 27. august 2013 Projekt: 59451

Gallup om Syrien. Gallup om syrien. TNS Dato: 27. august 2013 Projekt: 59451 Feltperiode: Den 27. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.037 personer Stikprøven er vejet på

Læs mere

Nærmere om projektet og forfatterne

Nærmere om projektet og forfatterne Valgundersøgelsen 2005 Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv Nærmere om projektet og forfatterne www.valg.aau.dk maj 2007 1 1. Om Det Danske Valgprojekt og Valgundersøgelsen 2005

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Holstebro Kommune. Kommunalvalg 2013. Holstebro Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Holstebro Kommune. Kommunalvalg 2013. Holstebro Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. November 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere fra Holstebro kommune på 18 eller derover

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: En kombination

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Aarhus Kommune. Kommunalvalg 2013. Aarhus Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Aarhus Kommune. Kommunalvalg 2013. Aarhus Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10 november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere I på 18 eller derover Metode: En kombination

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Lyngallup om præsidentvalg Dato: 8. september 2011

Lyngallup om præsidentvalg Dato: 8. september 2011 Lyngallup om præsidentvalg Dato: 8. september 2011 Metode Feltperiode: 5.-7. september 2011 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)

Læs mere

Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse

Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse Bortfaldsanalyse: Spørgeskema om organisering Spørgeskemaet om organiseringen af MED-systemet blev sendt til i alt 99 respondenter. Respondenterne var enten

Læs mere

Gallup om København KV13. Gallup om København. TNS Oktober 2013 59520

Gallup om København KV13. Gallup om København. TNS Oktober 2013 59520 KV13 Growth summary Konklusioner: ved ikke hvad de vil stemme på, hvis der var kommunalvalg i morgen - 2 af borgerne i Københavns Kommune vil stemme på Socialdemokratiet, 2 ville stemme på Enhedslisten

Læs mere

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:

Læs mere

Partiledernes troværdighed

Partiledernes troværdighed Radius Kommunikation Partiledernes troværdighed Faktaark Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation

Læs mere

Borgerlige vælgere vilde med Obama

Borgerlige vælgere vilde med Obama Borgerlige vælgere vilde med Obama Kun hver 4. danske vælger mener valget mellem Obama og McCain er uden betydning for Danmark og langt de fleste også borgerlige ville stemme på Obama. Kun 6 % synes Bush

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,

Læs mere

Test og sammenligning af udvalgte regressionsmodeller Berit Christina Olsen forår 2008

Test og sammenligning af udvalgte regressionsmodeller Berit Christina Olsen forår 2008 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG PROBLEMSTILLING... 2 1.1 OVERVÆGT SOM CASE... 2 2 ANALYSEFORBEREDELSER... 4 2.1 HEPRO-UNDERSØGELSEN... 4 2.2 DEN AFHÆNGIGE VARIABEL VIGTIGHED AF ÆNDRINGEN AF VÆGT...

Læs mere

Renoveringsmilliard spildt

Renoveringsmilliard spildt Renoveringsmilliard spildt Halvdelen af renoveringspuljens 1,5 mia. kr. skaber ikke job. Boligejerne, hvoraf flertallet er velstillet, ville alligevel have gjort og betalt arbejdet. Puljen skabte 1.500

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om cabotage-regler. Dansk Transport & Logistik (DTL)

Befolkningsundersøgelse om cabotage-regler. Dansk Transport & Logistik (DTL) t Befolkningsundersøgelse om cabotage-regler 16625 Dansk Transport & Logistik (DTL) 2. apr 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund...

Læs mere

Rejsevaner. Rejsevaner. TNS 16. december 2013 Projekt: 59662

Rejsevaner. Rejsevaner. TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.-15. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

RepTrak Danmark Tracking af virksomhedsomdømme Januar December 2006 Reputation Institute

RepTrak Danmark Tracking af virksomhedsomdømme Januar December 2006 Reputation Institute RepTrak Danmark Tracking af virksomhedsomdømme Januar December 2006 Reputation Institute DSB RepTrak 2006 DANMARK 1 Indholdsfortegnelse Sektion 1: Introduktion 3 Sektion 2: DSBs Omdømmelandskab 11 Sektion

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Resumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner

Resumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner Valgundersøgelsen 2005 Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv Resumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner red. Jørgen Goul Andersen www.valg.aau.dk maj 2007 1 Kapitel 1. Samfundskonflikter,

Læs mere

Danskerne ønsker mere lighed i formuer

Danskerne ønsker mere lighed i formuer Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have

Læs mere

LÆRERES PRAKSIS. Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter Teknisk rapport. LÆRERES PRAKSIS l 1

LÆRERES PRAKSIS. Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter Teknisk rapport. LÆRERES PRAKSIS l 1 LÆRERES PRAKSIS Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter Teknisk rapport LÆRERES PRAKSIS l 1 LÆRERES PRAKSIS Morten Pettersson, Thomas Illum Hansen, Camilla Kølsen og Jeppe

Læs mere

EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat

EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat Prepared for Prepared by Job Number Date Ny Agenda Synovate Denmark 15180 Oktober, 2007 Indhold Metode Spørgeskema Tabeller Metode Metode Spørgeskema Tabeller

Læs mere

Gallup om Julen. Gallup om Julen. TNS November 2013 Projekt: 59567

Gallup om Julen. Gallup om Julen. TNS November 2013 Projekt: 59567 TNS November 2013 Projekt: 59567 Feltperiode: Den 28-31 oktober 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1046

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Mrs. 11 procent ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 18/2009 DATO: 18.05.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Mrs. 11 procent ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 18/2009 DATO: 18.05.2009 LINK TIL ARTIKEL I Mrs. 11 procent Effekten af Lene Espersen som formand for de konservative er begrænset udenfor V og K s egen vælgerskare. Og her er opbakningen til hende som eventuel ny statsminister halveret på 3 måneder.

Læs mere

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd De rigeste flygter fra den offentlige velfærd Danskere som tjener over 50.000 om måneden fravælger i stigende grad offentlige tilbud som skoler og hospitaler til fordel for private. Samtidig svinder deres

Læs mere

Valgundersøgelsen 2011

Valgundersøgelsen 2011 Valgundersøgelsen 2011 Revision: 395 DDA-27067 Indholdsfortegnelse Vejledning Vejledning til at læse kodebogen Information om anvendt oparbejdningsproces Variabelliste V1 DDA STUDIENUMMER V2 DDA LØBENUMMER

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren

Læs mere

Danske chefer ansætter venner og familie

Danske chefer ansætter venner og familie Danske chefer ansætter venner og familie Nepotisme trives på danske arbejdspladser hver ottende har oplevet at en chef ansatte en ven eller familiemedlem og hver femte har set en kollega gøre det samme.

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv Studier i dansk politik

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er storfavorit til at vinde næste valg. 42 procent af vælgerne - og hver femte VKO vælger - tror mest på Thorning, mens kun 29

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

NOTAT. Bilag med udgåede spørgsmål fra spørgerammen 2008

NOTAT. Bilag med udgåede spørgsmål fra spørgerammen 2008 NOTAT Bilag med udgåede spørgsmål fra spørgerammen 2008 Den 9. marts 2012 Sagsnr.: 2012/0004537 Dok.nr.: 2012/0004537-2 Ledelsesstaben Af dette bilag fremgår, hvilke spørgsmål der er udeladt i den kommende

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-29. september 2008 Målgruppe: Borgere i Københavns kommune over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)

Læs mere

MODEEFFEKTER WEB, PAPIR OG TELEFON. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1

MODEEFFEKTER WEB, PAPIR OG TELEFON. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 MODEEFFEKTER WEB, PAPIR OG TELEFON 1 INDSAMLINGSMETODER Fokus på Webbaserede surveys: Skiller de sig (negativt) ud ift. traditionelle modes? Dårligere kvalitet grundet sløseri i besvarelserne? Hvad viser

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

Statistiske modeller

Statistiske modeller Statistiske modeller Statistisk model Datamatrice Variabelmatrice Hændelse Sandsynligheder Data Statistiske modeller indeholder: Variable Hændelser defineret ved mulige variabel værdier Sandsynligheder

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015 t Sommermåling - Indland Danmarks Radio 29. jun 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 6 3. Kryds med køn... 9 4. Kryds

Læs mere

Danskerne stoler ikke på eliten

Danskerne stoler ikke på eliten Danskerne stoler ikke på eliten Næsten 60 % af danskerne tror at korruptionen er størst i blandt politikere, direktører i det private og embedsmænd i det offentlige. ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer. Operate Miljømærkning generelt

Indholdsfortegnelse. 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer. Operate Miljømærkning generelt Operate Miljømærkning generelt Oktober 2010 DK2010-0965 1 Indholdsfortegnelse 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer 2 1 Metodebeskrivelse 3 1 Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

Danskerne dumper Lars Løkke

Danskerne dumper Lars Løkke Danskerne dumer Lars Løkke 44 rocent af vælgerne giver Lars Løkke Rasmussen dumekaraktererne -3 eller 0, når de bedømmer hans evne til at forvalte sit embede og være en dygtig og troværdig artileder og

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere