DE POLITISKE PARTIERS HOLDNING TIL INDVANDRING OG INTEGRATION OVER TID OG I DAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE POLITISKE PARTIERS HOLDNING TIL INDVANDRING OG INTEGRATION OVER TID OG I DAG"

Transkript

1 DE POLITISKE PARTIERS HOLDNING TIL INDVANDRING OG INTEGRATION OVER TID OG I DAG Politiske partier er centrale for ethvert demokrati. Det er gennem partierne, at politik formuleres og udvikles. Derfor er det interessant at studere udviklingen i partiernes holdning til indvandring og integration. De første spæde ytringer om indvandring og integration sker i slutningen af 1970 erne. Men det er først ved udgangen af 1990 erne at alle partier begynder at behandle indvandring og integration intensivt i deres valgprogrammer. Men én ting er partiernes holdning til valg; en anden er deres nuværende holdning. Her ser man, at Venstre og Konservative er uenige om hvorvidt Danmark skal være et indvandringsland. De Konservative er mere på linie med Dansk Folkeparti i at det skal det ikke, mens Venstre mener, at Danmark allerede er det. En præsentation af partiernes holdning både historisk og i dag er central for forståelsen af behandlingen af indvandring og integration i dansk politik. Dansk politik er ganske utænkeligt uden politiske partier. De er centrale for valg af kandidater, for dannelse af en regering og ikke mindst for formuleringen af politik. Partiernes forskelle findes ikke gennem en direkte konkurrence mod hinanden, men snarere gennem et varierende fokus på en fælles position (se Budge 2001: 60-61). Der er flere måder, hvorpå man kan se hvad partierne mener, i dette notat kombinerer vi to ting tilgange. Vi har stillet de daværende integrationsordfører for partierne repræsenteret i Folketinget fire spørgsmål som relaterer sig til indvandring. Ligesom vi har set på partiernes programmer og deres behandling af temaet indvandring og integration over tid. Den første tilgang gør det muligt at sige noget her og nu om partiernes holdning til temaet, mens programmerne giver mulighed for at trække lange linjer og se, hvornår partierne begynder at behandle temaet, og om deres holdninger har ændret sig. Brugen af partiprogrammer er meget velkendt i politologien. Især Comparative Manifesto Research Project (CMP) er en af de største kilder til brug for komparativ analyse af politiske partier. CMP datasættet indeholder valgprogrammer siden 1945 for 25 lande, som er blevet kodet ud fra 56 forskellige kategorier (Budge og Bara, 2001). Analysen af programmerne er sket gennem en opdeling i, hvad der betegnes som quasi-sentences. Quasi-sentences er et argument, der er det verbale udtryk for en politisk idé eller sag, og kan kodes inden for de 56 kategorier som CMP består af (Volkens, 2001: 34). Programmerne dækker en meget stor bredde af politikpositioner og er velanvendelige til at måle partiernes holdninger. Denne kodning har skabt et unikt datasæt, der har været anvendt i talrige publikationer. Datasættet har opnået en næsten monopolagtig status inden for komparativ analyse af partipositioner. En helt central bevæggrund for at anvende valgprogrammer til at studere partiernes holdninger er, at et valgprogram er den eneste autoritative og kollektive udtalelse om partiets politik. (Budge, 2001: 50) Valgprogrammerne er som udgangspunkt vedtaget af det højeste organ på den interne arena. Programmerne anvendes offensivt af partierne, hvilket gør, at de er skrevet til bredden af befolkningen og dermed meget ligefremme (Budge, 2001: 51). Samtidig har konceptet valgprogrammer været kendt længe og er til stadighed en væsentlig del af et politisk partis mulighed for at give sine holdninger til kende. Dette gør valgprogrammet velegnet til at studere over tid og ikke mindst at sammenligne. I dette notat anvendes de danske partiprogrammer som indgår i CMP datasættet. 1 Programmerne er undersøgt for, hvornår partierne nævner flygtninge, indvandrere, integration og lignende ord. Overordnet set viser det, at temaet først for alvor kommer på dagsordenen ved udgangen af 1980 erne, men har derefter været ganske stabilt, hvis ikke stigende i form af omtale. Al omtale af indvandring, integration og udlændinge i de enkelte programmer er ikke nævnt i dette notat. Alt i alt er omfanget af dette tema ca Se Hansen (2006; 2008) for en nærmere diskussion af disse data. 1

2 ord over tid. I notatet fremlægges i stedet et udvalg af de holdninger som partierne har haft på området, som enten er specielt centrale for netop det valg og det parti, eller som forholder sig mere overordnet til problemstillingerne. Partiernes holdning over tid Indvandring og integration er et væsentlig tema for alle partier i dansk politik i dag, men sådan har det ikke altid været. Ser man på partiernes programmer siden 1945, så er det først omkring midten/slutningen af 1990 erne, at alle partierne begynder at behandle problemstillingen. Indtil da ser vi indvandring og integration nævnt sporadisk. Ved valget i 1945 og til dels i 1947 er der enkelte partier, som nævner flygtningeproblematikken, dette hænger naturligt sammen med de tyske flygtninge, som kom til Danmark ved krigens afslutning. Herefter skal vi helt frem til valget i 1979 før end noget parti for alvor nævner noget vedrørende temaet. Kristeligt Folkeparti og Venstresocialisterne er de første partier, som behandler området. Kristeligt Folkeparti mener i 1979, at fremmedarbejderne ikke må diskrimineres, og i 1981 er det partiets politik, at der skal laves en integrationspolitik for indvandrere, i og med at Danmark er deres hjemland, og derfor skal de have samme rettigheder og pligter. Venstresocialisterne fokuserer på noget andet i 1979, nemlig på hvad de kalder højredrejningen, som de mener, har ført til angreb på...fremmedarbejdernes i forvejen udsatte position. Samme holdning fortsætter i 1981, hvor Venstresocialisterne mener, at det er vigtigt at der er blevet sat ind over for indvandrerhetzen Herefter går der en del år, inden at temaet igen optræder i de politiske partiers programmer. Faktisk skal vi helt frem til 1987, hvor det til gengæld giver ganske god mening, at partierne fokuserer på indvandring og integration, taget den store medieomtale som Komiteen mod Flygtningeloven fik i efteråret Og Fremskridtspartiet er ikke sen til at gribe dette og i partiets program til valget i 1987 behandler man mange elementer om temaet. Blandt andet mener partiet, at de fremmede bliver et større og større uroelement i flere kommuner og har potentialet til at forvandle sig fra et mindretal til et flertal. Partiet kæder også problematikken sammen med velfærdsydelser i og med, at partiet mener, at danske socialkontorer ikke skal være noget tag-selv-bord for alskens bekvemmelighedsflygtninge, terrorister, fantaster og voldsmænd. Når denne holdning opnår folkelig opbakning, kommer der også gode resultater.. På den anden side af disse holdninger er Det Konservative Folkeparti, som er af den opfattelse, at med en skærpet udlændingelov er der kommet et dramatisk fald i antallet af udlændinge til Danmark. Socialistisk Folkeparti behandler indvandring i sit valgprogram i 1988, her siger partiet blandt andet at indvandrerpolitikken bygger på principper om lighed, valgfrihed og samarbejde. Partiet har som mål, at indvandrere udvikler en selvopfattelse som borgere i Danmark, men samtidig har mulighed for at bevare grundlaget i egen kultur og oprindelse. SF er heller ikke blinde for det store arbejdskraftspotentiale som findes hos indvandrere. Faktisk mener partiet, at gennem dets initiativer vil indvandrere kunne blive en betydningsfuld ressource i det danske samfund. SF går også markant imod holdningen, som eksempelvis formuleret af Fremskridtspartiet i 1987, om at indvandrere misbruger velfærdssystemet. Tværtimod påpeger partiet, at indvandrere som oftest henvises til de dårligst betalte jobs og bruger uddannelsesog sundhedssystemet mindre end danskerne. Til valget i 1990 er det kun til Det Konservative Folkeparti, som kort nævner temaet, blandt andet mener det, at der skal være ændrede integrationskrav til indvandrere. Større fokus har man til valget i 1994, hvor også Venstre behandler temaet. Venstre siger blandt andet, at udlændingeloven skal strammes, og sagsbehandlingstiderne skal forkortes væsentligt. Dette er 2

3 faktisk i ganske god overensstemmelse med Fremskridtspartiets holdninger i det pågældende år, hvor partiet blandt andet også siger, at udlændingeloven skal opstrammes kraftigt, og at det er vigtigt, at kriminelle udlændinge skal udvises. Det er ikke overraskende, at Socialistisk Folkeparti er af en ganske anden holdning ved samme valg. Partiet er stærkt kritisk overfor debatten om indvandring, og for det man kalder påstanden om oversvømmelse af mennesker fra fremmede kulturer. Men samtidig forventer SF også, at etniske mindretal gør hvad de kan for at lære det danske samfund og det danske sprog at kende.. SF fortsætter også sin holdning fra tidligere år med fokus på lige muligheder, pligter og rettigheder for alle, men samtidig med mulighed for at leve med egen kultur og værdier. Dog med det forbehold, at disse ikke strider imod den danske lovgivning. Også Det Konservative Folkeparti behandler temaet og lægger især vægt på stramninger af udlændingeloven. Ligesom retskravet på familiesammenføring skal erstattes af konkrete vurderinger af de enkelte tilfælde. Endelig er det konservativ politik i 1990, at modersmålsundervisningen skal ud af folkeskolen. I 1998 begynder næsten alle partier at forholde sig til temaet. Endda i ganske omfangsrig grad. Det nu hedengange CD sagde på daværende tidspunkt, at integrationen skal forbedres i både folkeskolen, arbejdsmarked og boligområdet. Men partiet påpegede også, at reglerne er stramme nok, og at udlændingepolitikken ikke skulle dikteres af den yderste højrefløj. Dansk Folkeparti, som bliver stiftet i 1995, er også på banen med holdninger til, hvad de overordnet set kalder udlændinge. Partiet ønsker en folkeafstemning om udlændingepolitikken, ligesom partiet mener, at det skal være meget vanskeligere for udlændige at få dansk statsborgerskab og indfødsret. Men samtidig er partiet også af den opfattelse, at Udlændinge skal som hovedprincip kunne forsørge sig selv., hvilket på et eller andet plan tyder på, at partiet som sådan ikke er imod indvandring, hvis blot indvandrerne kunne afskæres fra at modtage velfærdsydelser. Det Konservative Folkeparti taler mest om flygtninge, men nævner dog også indvandring og de mere generelle problemer i forbindelse med temaet såsom mere håndfasthed overfor kriminelle udlændinge, ligesom de mener, at kommunernes pligt til at give modersmålsundervisning skal afskaffes. Konservative nævner også 2. generationsproblemet og ønsker på den baggrund, at der gennemføres en målrettet integrationspolitik for at forhindre det. Socialdemokraterne melder sig også ind i debatten om udlændinge i 1998, og går i samme retning som SF bl.a. ved at fokusere på rettigheder og pligter. Men de påpeger, også at der skal sættes hårdt ind overfor udlændinge, som begår kriminalitet som relaterer sig til f.eks. narko og vold. Overraskende nok mener Socialdemokratiet i 1998, at Danmark aldrig har været eller skal være et multi-etnisk samfund, Danmark er ikke - og skal ikke blive - et multietnisk samfund. Vi kræver, at mennesker, der kommer til Danmark, har respekt for vores- kultur og værdier. Men så skal vi også selv vise vilje og åbenhed. Så de kan få arbejde og klare sig selv. Socialdemokraternes daværende regeringspartner, Det Radikale Venstre, nævner også indvandring, men partiets fokus ligger på, at hele landet skal tage et ansvar, som de siger: Intet menneske, intet amt, ingen kommune, ingen arbejdsplads kan frasige sig ansvaret. Ved valget i 2001 behandler partierne også temaet. Enhedslisten fremkommer med sine synspunkter, som er at indvandrere fremstilles som en belastning og en byrde for samfundet, men at man i stedet bør se dem som en ressource. Samtidig påpeger Enhedslisten også, at integrationspolitikken skal være således, at alle skal have mulighed for at blive en del af den danske samfund og siger også, at det kræver, at indvandrere ikke modtager lavere sociale ydelser. Socialistisk Folkeparti behandler emnet indgående og siger blandt andet, at danskerne ikke er intolerante og at en stor del af frygten for fremmede handler om manglende mulighed for dele 3

4 af befolkningen. Partiet mener derfor, at indvandringsproblemerne blandt andet kan løses ved at skabe mere velfærd. Ligesom man også mener, at Danmark vil blive et multikulturelt samfund, hvis det ikke allerede er det. SF mener, at det multi-kulturelle samfunds mangfoldighed er et gode, men de siger også, at det at hylde mangfoldigheden kan ikke i sig selv gøre det ud for et standpunkt. Vi må angive et kulturelt standpunkt, som er vores. Vi er ikke værdirelativister. Hvilken religion man udøver, hvordan man går klædt og hvad man spiser er en privatsag. Det skal politikere og arbejdsgivere ikke blande sig i. Hvad der prædikes bag hjemmets fire vægge kan vi ikke blande os i. Men i det offentlige rum, især vores folkeskole, skal de kommende generationer bevidst påvirkes til at hylde den individuelle frihed, kvindernes ligestilling og den enkeltes ret til uden tvang og pres at frigøre sig fra tidligere traditioner og konventioner og selv definere sit personlige ståsted. Ikke overraskende er holdningen hos Det Konservative Folkeparti en ganske anden. Partiet mener, at reglerne for tildeling af statsborgerskab skal strammes. Ligesom man for at få statsborgerskab skal til prøve i dansk historie, samfundsfag og demokrati. Socialdemokraterne er også meget optaget af integration i deres 2001 program, blandt andet skriver de Socialdemokratiet går ind for et samfund, der bygger på klare rettigheder og pligter. Vi lægger vægt på, at alle mennesker i Danmark, på trods af forskellige opfattelser og baggrunde, føler ansvar for hinanden. At alle oplever et fællesskab baseret på en række grundlæggende værdier. Fokus på integration finder vi hos Det Radikale Venstre, som siger at beskæftigelse, uddannelse og integration skal ses som en helhed og skal styrkes. Endvidere mener partiet, at en forbedret integration er nødvendig, for at sikre en politisk og social udvikling uden modsætninger som kan ødelægge. Venstre, som efter valget i 2001 overtog regeringsmagten, fremsatte også en del punkter om emnet, heriblandt nævnes, Integrationen skal gøres mere smidig og individuel.. Valget i 2005 havde også indvandring og integration ganske højt på listen over de vigtige områder for partierne. Dansk Folkeparti mente, at der skulle flere stramninger til på udlændingeområdet, og at der skulle hjemsendelser i gang. Som forventet havde Enhedslisten den komplet modsatte opfattelse, partiet ville også have afskaffet starthjælpen så også flygtninge og indvandrere får penge nok til mad.. Socialistisk Folkeparti går i en anden retning, nemlig imod ikke kun fremmehad, men også fundamentalisme, vi vil føre aktiv kulturkamp for menneskelig frigørelse og ligestilling og imod religionskrig, fremmedhad og fundamentalisme.. Partiet lægger også vægt på integration i forbindelse med job, uddannelse og bolig. Men også en kulturkamp for den enkeltes ret til selv at vælge ægtefælle, ligestilling og imod fundamentalisme. Hos Det Konservative Folkeparti er fokus også primært på integration, i form af at indvandrere skal lære dansk og have et job. Partiet vil også sænke kriminaliteten blandt unge indvandrere gennem en skærpet kurs overfor disse, således at ungdommen lærer respekt for danske værdier så som demokrati og ytringsfrihed. Socialdemokraterne påpeger, at dårlig integration skader hele samfundet. De ønsker at give unge efterkommere af indvandrere et rygstød til hjælp for at få en uddannelse og et arbejde. Ligesom Enhedslisten ønsker Socialdemokraterne også starthjælpen afskaffet. Det Radikale Venstre fokuserer også på integration og går i forbindelse hermed en ganske anden vej vi har fremlagt forslag til integration, der kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Danmark og integrere de mennesker, som bor her, gennem krav til danskundervisning, stærkere netværk omkring de unge og lettere adgang til arbejdsmarkedet gennem lavere skat.. Det kan i øvrigt nævnes, at Det Radikale Venstre i 2005 er det eneste parti, som argumenterer for skat som et væsentligt integrationsværktøj. Venstre nævner intet om skat, men derimod at en af de største hæmsko for integration er de alt for mange arrangerede ægteskaber og deraf følgende familiesammenføringer. Til gengæld vil Venstre iværksætte tidligere dansk undervisning for udlændinge, samt at unge indvandrere, som har oplagte uddannelsestilbud, skal have et stop for kontanthjælp. 4

5 Som det fremgår af ovenstående eksempler, så er det først ved de senere valg, at indvandring og integration for alvor er kommet på dagsordenen for de politiske partier. Hvad der står i et politisk valgprogram, må anses for at være det tætteste, vi kan komme på, hvad partiet vil gennemføre, om de får magt, som de har agt. Her skal det naturligvis bemærkes, at det for mindre partier er noget omkostningsfrit at komme med udmeldinger i disse programmer. Men på den anden side er der næppe nogen tvivl om, at markante holdninger på dette områder er hvad der forventes at visse typer af partier. Eksempelvis vil det være ganske utroværdigt om Enhedslisten i et valgprogram meldte ud, at partiet ikke længere mente at indvandrere skulle have bedre vilkår. Ligeså utroværdigt ville en udmelding fra Dansk Folkeparti om fri indvandring være. Når det er sagt, så er det samtidig vigtigt at holde for øje, at valgprogrammerne er skrevet til en bestemt arena; den elektorale, hvor vælgerne har mulighed for, at se hvad partiet går ind for, og hvad det vil gøre i Folketinget. Den anden arena som partierne også agerer på, er den parlamentariske, det vil sige, folketingssalen og udvalg. For at finde ud af partiernes holdning til væsentlige spørgsmål på denne arena har vi spurgt integrationsordførerne for partierne repræsenteret i Folketinget, hvad de mener om fire centrale spørgsmål, svarene kan ses nedenfor. Hvad mener de politiske partier i dag? Spørgsmål 1. Er Danmark et multietnisk samfund? Venstre Socialdemokratiet Dansk Folkeparti Nej. Der bor fortrinsvis danskere i Danmark, og det er danskere, der opfatter Danmark som deres land. Men heldigvis så har danskere jo vidt forskellig baggrund. Man kan sagtens være dansker uden at have flertallets religiøse overbevisning eller hudfarve. Det er i virkeligheden endnu et tegn på, at integrationen bevæger sig i den rigtige retning. Danmark er blevet et multietnisk samfund igennem en langvarig historie, der også inkluderer indvandringen af polakkere, tyskere og svenskere, samt den nyere indvandring i 1960erne og 1970erne af primært tyrkiske og pakistanske mindretal. Derudover har Danmark modtaget en række flygtninge fra bl.a. Sri Lanka, Chile, Ex- Juguslavien, Irak, Iran og Somalia, der ligeledes bidrager til at Danmark i dag må betegnes som et multietnisk samfund. Med betydningen multietnisk samfund mener Socialdemokraterne således at en række etniske minoriteter er blevet en del af det danske samfund. Det er en realitet - og står ikke til diskussion. Det fordrer, at alle føler sig respekteret og værdsat, men også at alle bakker op om de grundlæggende demokratiske værdier, der er i vort samfund. Det kræver også at man i stigende grad ser mangfoldighed som en ressource og imødegår generaliseringer, der alene fører til adskillelse og "dem og os"-retorik. "Ja, Danmark er et multietnisk samfund i den forstand, at vi har muslimske ghettoer, der kapsler sig ind i fjendskab mod alt dansk, og hvor mange ikke VIL i arbejde og derfor lever på passiv forsørgelse med stor kriminalitet blandt især de yngre, som advarslerne havde profeteret. Alle de andre grupper er jo stort set uproblematiske. Nej, Danmark er ikke et multietnisk samfund, så længe det danske flertal hævder, at landet tilhører danskerne. Og så fordi det netop overståede valg viser, at nok er de fremmede en dominerende genstand valgkampen, men de er ikke i nævneværdig grad selv politiske aktører i den." 5

6 SF Konservati ve Radik ale Ny Allianc e Enhedslist en "Nej det er vi ikke, men der er selvfølgelig multietniske træk i det danske samfund, som i de fleste andre udviklede lande i verden. I øvrigt er hele verden er ved at blive multietnisk og den store udfordring i de kommende år er, at udvikle samfund, der mestrer en mere og mere multikulturel udvikling og samtidig sikrer social stablilitet." "Nej, det mener jeg ikke. Vi har i lovgivningen en favorisering af den kristne folkekirke, skolen og uddannelsesstederne afholder ferie og fridage efter de kristne højtider, vi har ikke særlige programmer på vores public service kanaler der betjener særlige indvandrer-grupper for blot at nævne noget." "JA - men i international sammenligning er vi stadigvæk relativt homogene." "Ja." "Ja - i den forstand, at utallige etniske grupper og kulturer er bosat i Danmark. Nej - i den forstand, at regering, folketingsflertal og lovgivning agerer som om det ikke er tilfældet og som noget, der skal undgås." Kilde: Svar fra partierne. Spørgsmål 2. Bør Danmark være et multietnisk samfund? Nej. Spørgsmålet bygger på en meget uambitiøs indstilling til samfundet og mulighederne for integration. Den bygger på det nødvendige i at udvise tolerance overfor andre kulturer, fordi de ikke kan eksistere i samhørighed, men kun i parallelsamfund - hver for sig. Ideen om et mulietnisk samfund er meget anvendt i klasseopdelte samfund, hvor nye indvandrere er blevet en ny særskilt klasse, der lever i deres eget parallelsamfund. Danmark er ikke et sådan samfund og skal ikke være det. Vi skal ikke være opdelte i parallelsamfund, men have et fællesskab, der forpligter os på hinanden og samtidigt giver plads til at være dem, vi er. Venstre Sociald emokra tiet Vi mener, at det danske frisind er et langt bedre og mere holdbart fundament. Vi mener, at vi skal have et samfund, der bygger på frisind. Der skal i høj grad være plads til forskellighed. Vi ønsker dog samtidigt et samfund med en stærk sammenhængskraft, hvor vi føler os som en del af et forpligtende fællesskab. Med andre ord håber vi, at Danmark i fremtiden vil være et land, hvor mange vil føle sig som danskere, også selvom de har meget forskellig baggrund. Ja 6

7 Dansk Folkepart SF Konservati ve Radikal e i Nej, Danmark bør ikke være et multietnisk samfund af ovennævnte grunde. Det er ikke et spørgsmål om en villet multietnisk udvikling eller det modsatte. Realitet er at fremtiden bliver mere og mere multikulturel for alle. Derfor er der en kæmpe risiko for, at den danske position - specielt under den borgerlige regering - fører til at Danmark sakker bagud. Både når det gælder økonomisk udvikling, når det drejer sig om evnen til øget fredelig sameksistens på tværs af forskelle, samt evnen til at præge verdensudviklingen. Nej, det mener jeg ikke. Det vil skade vores sammenhængskraft og svække den fælles referenceramme vi har når vi mødes som mennesker forskellige steder i det danske samfund JA - et mangfoldigt Danmark er et mere konkurrencedygtigt Danmark. Ja. Ny Alliance Enhedslist en Ja Kilde: Svar fra partierne. Spørgsmål 3. Er Danmark et indvandringsland? Venstre Sociald emokra tiet Ja. Og det har vi vel altid været. I øjeblikket er indvandringen noget større end tidligere, men vi glæder os over, at så mange ønsker at komme til Danmark for at bidrage til det danske samfund. Uden den udenlandske arbejdskraft ville vi slet ikke have kunnet opretholde den høje vækst i det danske samfund de seneste år. Vi glæder os over, at det er lykkedes at lempe reglerne for at komme til Danmark for at arbejde, og vi håber, at det lykkes os at lempe dem yderligere. Ifht. andre lande, som f.eks. USA, Canada og Storbritannien mener Socialdemokraterne ikke at man umiddelbart kan karakterisere Danmark som et indvandringsland. Der er sket en vis indvandring, men for 80 procents vedkommende består den danske befolkning af etnisk danske/nordisk oprindelse. 7

8 Dansk Folkepart SF Konser vative Radi kale i Ny Allianc e Enhed slisten Amerika var og er et indvandringsland. Danmark er det ikke. Og det er det ikke, så længe vi selv siger, at det bør det ikke være. Hvad man vil svare på spørgsmål 3, afhænger altså af, hvad man mener om spørgsmål 4. Nej. Danmark er så langt fra et indvandringsland. Er jo en objektiv kendsgerning, men afspejles også hele vejen rundt. Der er fokus på såkaldte "danske værdier", selv om de er internationale. Der er fokus på danske kanon, er, som om vi er ved at miste vores kultur. OECDs undersøgelser viser, at Danmark er helt i bund når det gælder interkulturel kompetence [..],vores særlige forbehold om 24 - regelen ( opfundet af Fogh) som skal ind i den nye EU-traktat og vores enormt restriktive flygtninge og indvandrepolitik, der gør det svært samtidig at signalere åbenhed overfor ny arbejdskraft. Det har jeg svært ved at svare ja eller nej på. Jeg ved ikke hvad der definerer et indvandringsland, men da vi har haft indvandringsstop siden 1973 mener jeg vikke man kan kalde os for et indvandringsland. JA - hele vejen gennem Danmarkshistorien har Danmark været en indvandringsland omend indvandringen har haft skiftende karakter. Nej. Nej - lovgivningen tager udtrykkeligt sigte på at undgå indvandring. Kilde: Svar fra partierne. Spørgsmål 4. Bør Danmark være et indvandringsland? Venstre Socialdemokratiet Ja, men det er vigtigt, at det er indvandrere, der har forudsætning for og vilje til at deltage aktivt i det danske samfund. Ligesom danskere skal have mulighed for at rejse ud for at arbejde eller studere, så gælder det naturligvis også den anden vej. Vi bliver ikke blot åndeligt berigede af input udefra. Det er også en ganske banal forudsætning for at opfylde vores ambition om at være det mest konkurrencedygtige land i verden. Socialdemokraterne mener det er nødvendigt at begrænse indvandringen for at sikre, at der kan ske en ordentlig integration af de nye danskere. En fast udlændingepolitik er et vigtigt grundlag for en effektiv integrationspolitik. Derfor vil Socialdemokraterne begrænse indvandringen til dem, der har behov for vores beskyttelse, dem der har stor familiemæssig tilknytning til Danmark, og dem der kommer for at studere eller bidrage med nødvendig arbejdskraft. Det giver sig selv, at udlændingelovgivningen samtidig skal leve op til vores internationale forpligtelser, bygge på rimelige og gennemskuelige præmisser og administreres forsvarligt. Socialdemokraterne ønsker et samfund, hvor alle uanset etnisk baggrund føler sig som en velkommen og en aktiv del af fællesskabet. Et Danmark, hvor alle kan tale det danske sprog. Hvor alle får en god uddannelse. Hvor både mænd og kvinder deltager på arbejdsmarkedet. Et Danmark, hvor mennesker med forskellige sociale og etniske baggrund bor side om side. 8

9 Dansk Folkepart SF Konservative Radikale Ny Alliance Enhedslist en i Amerika var og er et indvandringsland. Danmark er det ikke. Og det er det ikke, så længe vi selv siger, at det bør det ikke være. Hvad man vil svare på spørgsmål 3, afhænger altså af, hvad man mener om spørgsmål 4. Danmark skal - som resten af Europa - åbne op for arbejdskraftindvandring med ordentlige green card - ordninger m.m. Vi får brug for meget mere udenlandsk arbejdskraft, hvis vi skal klare os økonomisk i fremtiden, og vi må også fjerne 24 års reglen samt tilknytningskravene, der er kontraproduktive i forhold til en fornuftig indvandring. Også fordi vi ellers vil stå dårligt i konkurrencen om arbejdskraft i fremtiden. Nej, det mener ikke og det strider lidt imod min egen overbevisning. For egentligt mener jeg og mit konservative ophav, at alle burde være velkomne i Danmark, hvis de kunne skabe sig en tilværelse og klare sig selv. Men jeg må desværre sige, at jeg har problemer med de integrationsproblemer vi har set med de muslimske grupper, der i visse tilfælde lever helt efter sit eget kodeks. Det skader sammenhængskraften og skaber et misforhold/spændinger mellem indvandrerne og danskerne. Det er ulykkeligt for samfundet og dermed uholdbart. JA - vi har stærkt brug for arbejdskraft i de kommende år. Ikke mindst eksempler i de seneste år på nettoudvandring af kvalificeret arbejdskraft bør vendes til et plus på "talent"-balancen. Ja. Indvandring i forhold til kvalificeret arbejdskraft i en tidsbegrænset periode Ja, Danmark bør åbne sig mere i forhold til at bidrage til at løse det globale flygtningeproblem og også i forhold til udenlandsk arbejdskraft. Til gengæld skal det sikres, at Danmark ikke bidrager til "brain-drain" fra u-landene og at arbejdsgiverne benytter den udenlandske arbejdskraft som en billig arbejdskraftreserve og løntrykkere.." Kilde: Svar fra partierne. Partiernes aktuelle holdninger er, som det ses ovenfor ganske interessant ud. For eksempel er de to borgerlige regeringspartier, Venstre og Det Konservative Folkepartis, svar ganske modstridende. Hvor Venstre mener, at Danmark skal være et indvandringsland, er det konservative svar faktisk, at det ikke skal være tilfældet. I spørgsmålet påpeger De Konservative, at Danmark har haft indvandringsstop siden 1973 og derfor næppe kan betegnes som et indvandringsland. Generelt er der delte meninger partierne i mellem på dette spørgsmål, og der er givet tale om et definitionsspørgsmål, om hvad et indvandringsland rent faktisk er. I spørgsmålene om hvorvidt Danmark er og skal være/forblive et multi-etnisk samfund, tegner der sig også interessante mønstre. Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at Danmark er et multi-etnisk samfund, men det er kun Socialdemokraterne, som anser dette som en positiv ting for Danmark. Både Konservative og Venstre har den opfattelse, at Danmark ikke er et multi-etnisk samfund, og ej heller skal være det på sigt. 9

10 Afsluttende bemærkninger De politiske partier er centrale for folkestyret og har været det i mere end 100 år. Når vi taler om politik, så er det ofte i forhold til hvad partierne mener og hvad de står for. Senest så man med dannelsen af Ny Alliance en stor efterspørgsel på et politisk program. De politiske partiers programmer har dog langt fra den karakter, som de eksempelvis har i Storbritannien, hvor partiernes valgprogrammer kan købes i boghandler og lignende steder ved valg, og hvor disse rent faktisk bliver læst. Det er langt fra tilfældet i Danmark, hvor partiernes programmer og valgmanifester som oftest kun læses af en lille skare, og ikke er noget, som partierne bruger megen tid på at få sammensat. Fakta er, at partierne først meget sent begynder at forholde sig til indvandring og integration i deres valgprogrammer. Det er næppe, fordi problemerne ikke har været tilstede før, men snarere grundet i at problemerne for alvor blev tydelige for befolkningen i slutningen af 1990 erne og dermed også for partierne. Referencer Budge, Ian (2001). Validating the Manifesto Research Group approach: theoretical assumptions and empirical confirmations, i Michael Laver (red.), Estimating the Policy Position of Political Actors, London: Routledge. Budge, Ian and Judith Bara (2001). Introduction: Content Analysis and Political Texts, i Ian Budge, Hans-Dieter Klingemann, Andrea Volkens, Judith Bara and Eric Tanenbaum. Mapping Policy Preferences, Oxford: Oxford University Press. Hansen, Martin Ejnar (2006). 'Er dårlige data bedre end ingen data? En diskussion af brugbarheden af de danske valgprogramdata, Politica 38 (2), pp Hansen, Martin Ejnar (2008). Back to the Archives? A critique of the Danish part of the manifesto dataset, Scandinavian Political Studies 31 (2), under udgivelse Volkens, Andrea (2001). Manifesto research since 1979: from reliability to validity. i Michael Laver (red.), Estimating the Policy Position of Political Actors, London: Routledge. 10

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler 6.-8. August 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler 6.-8. August 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler 6.-8. August 2008 Public Metode Feltperiode: 6. 8. August 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00

GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00 Sektioner Søg Menu GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00 Del: Budskabet i Socialdemokraternes integrationskampagne er et

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Nyhedsbrev. Kære læser,

Nyhedsbrev. Kære læser, Nyhedsbrev Kære læser, Tingene går hurtigt i disse dage. Det er kun et par uger siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev, men på den korte tid er der både kommet nye regler for dansk statsborgerskab og

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN NOTAT DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Indvandring og integration var et af valgkampens store temaer, og en afklaring

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1]

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1] 1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker

Læs mere

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011 11. juni 015 Sådan har partierne stemt om udlændingepolitik siden valget i 011 Om præcis en uge skal vi til stemmeurnerne og afgøre, hvem der skal lede Danmark de næste 4 år. Men hvad mener de enkelte

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE BRIEF 28. april 2015 FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Kereto Gormsen +45 60 13 83 19 lkg@thinkeuropa.dk

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser September 2015

Ægteskab Uden Grænser September 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Sommeren har især stået i flygtningedebattens tegn. Da diverse tiltag på det område også i et vist omfang berører familiesammenførte, har vi valgt at lade det fylde en del i dette

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Allan Christensen @journallan Onsdag den 3. februar 2016, 05:00 Del: Både i Folketinget, regionsrådene og

Læs mere

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE Venstres reformer, før valget i 2011, har lagt grunden til 90 pct. af de samlede økonomiske effekter, som har sikret dansk økonomi. Og siden valget har Venstre

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10 L 87 Bilag 5 Offentligt Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0.

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

afbrugbarheden afde danske valgprogramdata

afbrugbarheden afde danske valgprogramdata Martin Ejnar Hansen politica, 38. årg. nr. 2 2006, 210-223 Er dårlige data bedre end ingen data? En diskussion afbrugbarheden afde danske valgprogramdata I de sidste 30 år har dataene fra Comparative Manifesto

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 127 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 127 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 127 Offentligt Fredag d. 10. april 2015 Til beskæftigelsesministeren og folketingets arbejdsmarkedsordførere I forbindelse med det valg der snart bliver

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY INTEGRATION DECEMBER 2014 FLERE KRAV HURTIGERE INTEGRATION

POLITISK OPLÆG NY INTEGRATION DECEMBER 2014 FLERE KRAV HURTIGERE INTEGRATION POLITISK OPLÆG NY INTEGRATION DECEMBER 2014 FLERE KRAV HURTIGERE INTEGRATION INDHOLDSFORTEGNELSE Integrationen er gået i stå 3 Styrket integrationsprogram 5 Ydelsen skal følge integrationen 8 INTEGRATIONEN

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Indfødsretsdebatterne etnisk eller civil forståelse af nationalt tilhørsforhold

Indfødsretsdebatterne etnisk eller civil forståelse af nationalt tilhørsforhold Resumé Denne afhandling undersøger, hvordan det danske Folketing har debatteret og problematiseret indvandring til Danmark siden 1973, hvor der blev indført stop for arbejdskraftindvandring. Centrale spørgsmål

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af straffeloven, udlændingeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

Betænkning. Forslag til lov om ændring af straffeloven, udlændingeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 16. april 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, udlændingeloven

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

DFUNKs grundholdninger

DFUNKs grundholdninger DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi

Læs mere

Det mener partierne om HK s fokuspunkter

Det mener partierne om HK s fokuspunkter Kommunalvalg 2013 i Østjylland: Det mener partierne om HK s fokuspunkter Støtter listens kandidater et forslag om, at alle virksomheder, der udfører større arbejdsopgaver for kommunen/ regionen, bliver

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

DR - Velfærdsforløb. 21. november 2005. Side 1 af 14

DR - Velfærdsforløb. 21. november 2005. Side 1 af 14 DR - Velfærdsforløb 21. november 2005 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S... 3 2 Baggrund... 4 2.1 Indledning...4 3 Resultater... 5 3.1 Skal efterlønnen bevares?...5 3.2 Tror befolkningen

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Kodebog, Forespørgselsdebatter Agenda Setting, Party Competition and Public Policy Andre variable end indholdskoder

Kodebog, Forespørgselsdebatter Agenda Setting, Party Competition and Public Policy Andre variable end indholdskoder Kodebog, Forespørgselsdebatter Agenda Setting, Party Competition and Public Policy Andre variable end indholdskoder Var 1: Identifikationsnummer. Hvert spørgsmål har et præcist nummer i den samlede database.

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Om at være borger i Danmark

Om at være borger i Danmark + 0 IP. nr.: Int. nr.: Om at være borger i Danmark Us. 5708 November - December 2004 + 0 + 0 Udfyld venligst spørgeskemaet med sort eller blå kuglepen. Vi vil bede dig om at udfylde alle spørgsmål og aflevere

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. 27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven 2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11. Afgjort den 1. juli 2011. Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011.

Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11. Afgjort den 1. juli 2011. Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011. Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11 Afgjort den 1. juli 2011 128 Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011. a. Som følge af Aftale om permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) af den

Læs mere

Notat: Opgør med Forbuds Danmark

Notat: Opgør med Forbuds Danmark Notat: Opgør med Forbuds Danmark Under den nuværende regering har Folketinget vedtaget flere ændringer i straffelovgivningen end i de foregående to årtier tilsammen. Mens lovgivningshammeren sidder utroligt

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse 2012/1 BSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. november 2012 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001 Sagsbeh. Hans Andersen Vedr.: Brev til Indenrigsministeriet om forslag til billeder og logos på

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

Betænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse 2014/1 BTL 45 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 11. december 2014 Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Januar 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet

Læs mere