Dansk sprogpolitik. Guide-Nettet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk sprogpolitik. Guide-Nettet"

Transkript

1 Dansk A, stilsæt fra Tirsdag d. 11. August Opgave: Sprogpolitik - et udspil fra det radikale venstre Karakter: 12 Dansk sprogpolitik Sproget er er en stor del af vores selvopfattelse, identitet og kultur. Det er et faktum at det danske sprog er i tilbagegang og, at vi i højere grad tager engelske ord til os. Især på uddannelser og i videnskaben er dansk under pres, hvor engelske ord bliver brugt i større og større omfang. Men på trods af at sproget er så vigtig en del af vores liv, er det så noget vi bør regulere og styre? Skal vi kontrollere, hvordan det bliver brugt eller vil en evolution, indenfor det danske sprog ikke tage noget fra os? Sprogdebatten var oppe og vende i perioden , hvor bl.a. Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre kom med hver deres udspil. I slutningen af 2006 fremlagde Dansk Folkeparti et udspil til en dansk sproglov. Ifølge Dansk Folkeparti kan de engelske gloser vi bruger i dagligdagen, ikke tages fra os, men man kan derimod styre sproget i især det offentlige rum. Dansk Folkepartis hovedforslag er en lov, der bl.a. vil påtvinge dansk på nogen punkter i forskellige danske offentlige institutioner. Loven de vil indføre, går ud på, at danske offentlige institutioner, er påtvunget at lave jobopslag på dansk og kræver, at danske offentlige institutioner, som fx CBS (Copenhagen Business School) skal have danske navne. Desuden skal ønsker de at dansk skal være det dominerende sprog i Danmark på forskningsområdet m.m. Et af formålene er herved, at sikre at det danske sprog som et komplet og sammenhængende sprog i fremtiden. I starten af 2007 kom Det Radikale Venstre med deres udspil til en dansk sproglov. I forhold til Dansk Folkeparti, ser Det Radikale Venstre anderledes på det danske sprog, på nogen punkter. F.eks. fortæller Det Radiale Venstre i deres udspil, at det er nødvendigt at danskerne har stort kundskab i fremmedsprog, især engelsk, i den globaliseret verden vi lever i, hvor der internationalt vil stilles endnu større krav til os i fremtiden. Dog deler de Dansk Folkepartis holdning om, at vi skal fastholde et sammenhængende sprog, for at kunne sikre det danske sprogs fremtidige eksistens: Dansk skal vedblive et sprog, der kan det hele: beskrive komplicerede kemiske processer og abstrakte filosofiske tanker, samtidig med det er et kommunikationsmiddel for hverdagens

2 erfaringer og problemer. Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er på mange måder enige i deres udspil. Dog er der en væsentlig forskel i den måde, som de to partier argumenterer på og den måde, hvorpå de får deres problemstilling frem på. I Dansk Folkepartis udspil er der fokuseret meget på danskheden og på Danmark, hvilket nok bunder i, at det er Danmarks mest nationalistiske parti i folketinget. Partiet lægger ud med at fortælle om Danmark og det danske sprog i en national sammenhæng. Derimod taler Det Radikale Venstre meget i internationale sammenhænge. Det Radikale Venstre fortæller om, hvordan Danmark og det danske sprog er i forhold til omverdenen, og at det danske sprog har udviklet sig i et samspil med denne. Grunden til at partiet vælger at se på det fra denne internationale sammenhæng, hænger sammen med, at det er et meget internationalt parti, som går ind for internationale aftaler og større indvandring i Danmark. Vi har altså at gøre med to partier, som ser vidt forskelligt på Danmarks rolle internationalt. Et eksempel på dette, kunne være at Dansk Folkeparti ønsker, at vi i Danmark skal være et indskrænket medlem af EU, mens Det Radikale Venstre går ind for, at vi bliver fuldt medlem. Begge partier vinkler altså deres budskab, ud fra de værdier og mærkesager, som de står inde for. Begge partierne nævner vigtigheden af, at det danske sprog bevares, dog er det kun Det Radikale Venstre, der også kommer ind på vigtigheden af, at vi også kan klare os i det internationale samarbejde og det derfor kræves vi også er gode til fremmedsprog. Dansk Folkeparti spiller meget på patriotismen. Vi får et indtryk af, at det engelske sprog er en fjende, som kan true det danske sprogs eksistens. Det er modtagerens følelser, der bliver appelleret til, altså gør Dansk Folkeparti i deres udspil brug af appelformen Patos. Vi kan bl.a. se denne appelform komme til udtryk i den første sætning af deres udspil: Danmark er et lille land og et lille sprogområde, og det danske sprog er derfor konstant pressede af fremmede sprog [...].I Dansk Folkepartis udspil, bruges der desuden også eksempler, som er en klassisk logos-appel: Når Handelshøjskolen i København uden nogen reel drøftelse med omverdenen ændrer sit navn til CBS Copenhagen Business School. Denne form for eksempler gør teksten mere klar for læseren, så vi forstår helt konkret, hvad de mener med det de siger. I Danske Folkepartis udspil undgår de bevidst at snakke om fordelene ved et internationalt

3 samarbejde, men fortæller kun om vigtigheden i at bevare vores sprog. Det gør deres udspil utroværdigt og snævertsynet. Der er desuden mangel på videnskabelige fakta i deres argumentation. Det Radikale Venstre griber tingene anderledes an i deres argumentation, mens Dansk Folkeparti ser på de fremmede sprog som fjender, har Det Radikale Venstre en anden indgangsvinkel. De fremhæver det danske sprog som noget der skal bevares, omend vi skal blive bedre i fremmedsprog, for at kunne klare os globalt. Det Radikale Venstre starter med at sætte Danmark i et international sammenhæng og bruger logos ved at appellere til logikken: Danmark er et land, der hænger sammen med resten af verden. Vi er en del af det europæiske fællesskab og indgår i talrige mellemstatslige organisationer og samarbejder. Efterfølgende bruger partiet yderligere brug af logos, ved at komme med fakta om, hvordan det danske sprog er opstået i samspil med andre sprog. Det Radikale Venstre sætter på en måde spørgsmålstegn ved, hvorvidt det danske sprog egentlig er vores eget, eller om vi altid har lånt ord andre steder fra: Men der findes også en lang række danske gloser, som vi i det daglige betragter som gode gamle, danske ord, som faktisk har deres oprindelse i et andet sprog - rigtig stammer f.eks fra fra det tyske richtig [ ] På trods af, at Det Radikale Venstre ønsker, at det danske sprog bevares, giver de i modsætning til Dansk Folkeparti ikke noget konkret bud på, hvordan de forslår en sproglov skulle være. Gennem hele teksten venter man på de rent faktisk tager stilling til det, men det nærmeste man får er: Derfor er sigtet med Det Radikale Venstres oplæg til en sprogpolitik, at styrke det danske sprog gennem en række initiativer [ ]. Men er det statens rolle, at sikre at det danske sprog forbliver sammenhængende og komplet eller skal vi lade slaget gå sin gang og se, hvad det fører til? Personligt går jeg ikke ind for sprogpolitik, da jeg ikke ligger meget vægt på den identitet, der ligger i sproget. Derudover har jeg også svært ved at se, hvorledes Dansk Folkepartis forslag til en sproglov overhovedet skulle have en effekt, og i øvrigt tror jeg det ville være svært at indføre en sådan lov. Hvis dansk skulle være dominerende i de danske offentlige institutioner, hvordan skulle vi så operere på et internationalt plan? Nu når eksempelvis flere og flere danske lægestillinger

4 bliver taget af udenlandske arbejdere, ville det i så fald kræve af dem, at de lærer dansk? Hvis en sproglov, som Dansk Folkeparti ønsker den, bliver indført mener jeg også det vil føre til en sproglig barriere på højere uddannelser og i erhvervslivet og det vil være et skridt i den gale retning. Danmark er i forvejen ikke særligt konkurrencedygtige på disse punkter, så hvorfor yderligere forværre situationen? Hvis disse institutioner i Danmark bliver påtvunget dansk, vil det kræve, at flere jobs vil blive taget af danskere og god udenlandsk arbejdskraft vil gå tabt. Som nation skal vi passe på ikke at blive for indskrænket på det sproglige område. Hvis man f.eks. tager til et land som Frankrig er det svært at kommunikere med lokalbefolkningen, hvis ikke man kan det franske sprog. Når man oplever et sådant handicap, bliver man hurtigt klar over, hvor vigtigt det er, at et land sprogligt kan være med i det internationale fællesskab, især hvis man er så lille et land som Danmark. Havde Frankrig ikke været så stort og magtfuldt land, er jeg sikker på, at de ville have været nødsaget i højere grad til at have mere fokus på engelsk i skolerne. I øvrigt er der kommet mere engelskundervisning i skolerne i de seneste år, så de yngre generationer nu kan nogenlunde engelsk. Uden at have undersøgt det nærmere, er der ikke noget som umiddelbart ser ud som om, der er blevet indført en sproglov, som der ellers var under debat i Det må være et udtryk for at partierne ikke har været enige. Som jeg har givet udtryk for, er jeg imod en sproglov og jeg mener blot, vi skal lade sproget gå sin gang og se, hvad det fører til. Jeg tror at sprog som en del af identiteten, i større grad hører den ældre befolkning til og de nye generationer, som i større grad er vokset op i en globaliseret verden, vil koble sproget mindre til identiteten. Når den nye generation politisk vil tage over, tror jeg at sproglove vil blive mindre debatteret. Lærerens kommentar til kronikken: Du har en meget fornuftig opbygning og laver en klar præsentation af de to teksters hovedsynspunkter, hvorefter du på udmærket vis går i dybden med deres argumentation. I dette tilfælde er appelformerne meget brugbare, og man ser tydeligt hvordan DF bruger skræmmebilledet, hvorimod De Radikale er mere rationelle. Du rammer i din vurdering de helt

5 centrale områder og runder også fint af. Så jeg kan ikke finde nogen væsentlige mangler!

6 Dansk A, studentereksamen Onsdag den 18. Maj 2011 Tekst: Pilen peger på generation Y Karakter: 12 Generation Y Dovne unge mennesker. Det er en sætning, som vi jævnligt hører i medier og blandt den ældre del af befolkningen. De unge i dagens Danmark er vokset op med en større økonomisk sikkerhed, end de ældre generationer, hvilket bl.a. har givet anledning til, at de bliver kaldt dovne. Men er ungdommen egentlig så doven som den ældre del af generationen påstår eller er den blot et produkt af den tid den er vokset op i? Er det den unge generations ansvar at sikre en økonomisk stabil fremtid, eller ligger en stor del også på de andre generationer? Emnet bliver taget til debat i artiklen Pilen peger på Generation Y, som blev bragt af Jyllands- Posten den 23. Maj 2010 af Morten Vestergaard og Orla Borg. Teksten er et interview med den 22- årige Sofie Rye, som er landsformand for Yngresagen. Yngresagen har formålet at skabe: Solidaritet mellem generationerne. Kritikken af dagens ungdom går på, at den ældre del af befolkningen har arbejdet for den velfærd vi har i dagens Danmark. De unge er dovne, tager intet ansvar og er ikke villig til at løse det økonomisk problem vi kommer til at stå overfor i fremtiden. Denne kritik mener Sofie Rye dog ikke er saglig. Hun mener, at hvis vi skal begynde at tage ansvar, skal vi også have en reel mulighed for rent faktisk at kunne det: Men for at tage et ansvar, skal man også føle, at man har en reel mulighed for at have et; vi skal have indflydelse på vores eget liv og vores egen fremtid. Sofie Rye siger senere i artiklen, at dagens ungdom ikke er doven, tværtimod: Jeg oplever ikke at unge er forkælede, men at unge i høj grad er indstillet på at knokle. I denne udtalelse baserer Sofie Rye sin holdning på de unge hun har mødt, og gør dermed brug af etos; hun spiller på sin autoritet som landsformand. Vi må som læser gå ud fra, at Sofie Rye ved, hvad hun snakker om, når hun står i spidsen for en forening med omkring unge. Hun uddyber udtalelsen ved at sige, at den ældre del af befolkningen, har sat sig på de indflydelsesrige positioner og at vi bliver jagtet af medierne. Med andre ord bliver ungdommens

7 behov overset og i stedet for vores problemer kommer til debat, bliver vi nedgjort: De ældre har sat sig massivt på både den politiske dagsorden og mediernes dagsorden på bekostning af de unge. Man taler om ældre check osv., men f.eks. ikke om at unge ikke kan finde noget sted at bo. Tværtimod er der i medierne og dermed også i befolkningen en udbredt opfattelse af at vi unge er forkælede; at vi er dovne [ ]. Her anvender hun et eksempel, med en helt konkret problemstilling; de ældres problemer er i mediernes søgelys, men ikke de unges. Et stort antal unge studerende har stået i en situation, hvor de har haft problemer med at finde bolig, som ung er dette dermed en problemstilling, man kan relatere til. I udtalelsen generaliserer Sofie Rye. Hun får det til at fremstå, som, at det er hele befolkningen, der mener ungdommen er doven. Hun sætter lighedstegn mellem det medierne skriver og det befolkningen tænker. Hun får ungdommen til at fremstå som et offer, for noget der ikke er selvforskyldt. Hun skaber en form for sympati til ungdommen. Sofie Rye mener, at det er retfærdigt, at de unge i dagens Danmark får SU, da vi i høj grad skal leve af vores viden i fremtiden: Vi har ikke meget andet end uddannelse og grise, vi kan leve af i Danmark, og i længden tror jeg mere på viden end på Bacon. Her gør hun brug af humor, for at få sit budskab frem, hvilket gør teksten mere interessant for os læsere. Derudover gør hun det klart, at uddannelse i fremtiden er vigtigere, end det har været tidligere, hvis Danmark skal tjene penge og fortsætte som velfærdssamfund. I slutningen af teksten, runder Sofie Rye af med at beskrive, hvorledes hun vil ændre Danmark. Hun kommer med en løsning på problemet: Vores hovedpointe er, at der er brug for velfærdsreformer, der tager hensyn til unge i fremtidens Danmark. Pensionsalderen skal sættes op, og ældre skal efteruddannes i stedet for at blive sluset ud af arbejdsmarkedet. [ ] efterlønnen skal afskaffes nu [ ]. Sofie Rye pointerer her, hvordan hendes Fremtidens Danmark vil se ud og, hvordan vi unge ikke vil stå med hele ansvaret for den ældre del af befolkningen. Forslaget er i stor grad tænkt, som en hjælp til de unge generationer i fremtiden også selvom det vil gå ud over den nuværende unge

8 generation, som af forslagene også vil blive ramt af senere pensionsalder. Sofie Rye tænker dermed i større grad på andres behov, end sine egne. I artiklen Klynkegenerationen må på barrikaderne får vi Kjeld Koplev syn på nutidens unge generation. Kjeld Koplev er født 1939 og tilhører dermed den ældre generation i befolkningen. Sofie Rye og Kjeld Koplev er af to vidt forskellige opfattelser. Mens Sofie Rye mener, at den ældre generation arbejder for lidt og ungdommen står tilbage og skal forsøge dem, mener Kjeld Koplev, at det er hans generations skyld, at ungdommen i dag har de muligheder de har, og den ældre befolkning i større grad bør belønnes. Der er ikke et entydigt svar på, hvem af de to parter der har ret, da det handler om ens opfattelse og opfattelsen i denne sag typisk hænger sammen med, hvilken generation man tilhører. Der er vist ingen tvivl om, at ungdommen i dagens Danmark har flere økonomiske goder end nogensinde før. Men er det ensbetydende med, at vi er dovne og ikke tager ansvar? Det mener jeg ikke. Som Sofie Rye pointerer lever vi, i det samfund vi er vokset op i med de muligheder, vi har stillet. Som Kjeld Koplev nævner får vi eksempelvis SU, hvilket de tidligere generationer ikke har fået. Men i forhold til de tidligere generationer, er det også langt vigtigere vi nu får en god uddannelse, så vi kan konkurrere på verdensplan med vores viden. Der er i større grad brug for akademikere i Danmark, da de danske ufaglærte arbejdspladser bliver overtaget af billigere arbejdskraft fra andre lande. Vi er nødsaget til at få en god uddannelse, hvis vi vil have et job i fremtidens Danmark, hvilket er en problemstilling de tidligere generationer ikke har stået overfor. De højere krav, der bliver stillet til os, må på en eller anden måde også kompenseres så det bliver nemmere for os at tage den høje uddannelse der kræves af os, så vi i fremtiden kan leve af vores viden. Vores længere uddannelser går også mere udover familielivet, end det har gjort tidligere. Mens de ældre generationer fik børn i en relativ tidlig alder, set med nutidens øjne, må nutidens unge generation vente til års alderen, før dette er muligt, da børn først kan komme på tale efter endt uddannelse. Er det ikke netop at tage ansvar? Er det ikke at ofre sig for samfundet? Jeg tror at nutidens ungdom står overfor næsten ligeså mange problemer som de tidligere, men dog ikke

9 på det økonomiske plan, som er det, der bliver lagt vægt blandt den ældre befolkning og blandt medierne. Jeg tror at debatten om det materialistiske i fremtiden vil blive erstattet af andre ikkematerialistiske ofringer, som den nye generation vil gennemgå. Men hvordan samfundet udvikler sig, vil fremtiden vise. Lærerens kommentar til kronikken: Du er rigtig god til denne slags opgaver. Jeg synes du meget klart slår ned på det væsentlige i teksten og udlægger meningen meget præcist og sikkert. Selve formen med citater efterfulgt af kommentar virker i en redegørelse meget overbevisende. Når du bevidst leder efter det morsomme kunne du spille lidt på hendes hovedargument om solidaritet mellem generationer, for her er der virkelig tale om en boomerang. I diskussionen inddrager du fint modsætningen mellem de to tekster, men igen er der også en spidsfindighed i, at Koplev kræver at de unge skal på barrikaderne i stedet for at klynke, og det er jo netop det hans modpart har gjort!

10 Dansk A, studentereksamen Torsdag den 7. Maj 2009 Opgave: Grænseoverskridende underholdning Karakter: 10 Giftigt klædt af Er Tv-branchen gået for vidt med deres underholdning? Eller er det os seeres skyld, at kontroversielle, grænseoverskridende Tv-underholdning i større omfang får sin plads i Tv et? Det kan være svært at vurdere, hvem der startede tendensen, men ét kan vi blive enige om; Tvunderholdningen har nået nye højder i de seneste år og umiddelbart ser det ikke ud som om det stopper her. Søren Staal Balslev, som er mag. Art og journalist ved Weekendavisen tager emnet op, i artiklen Giftigt: Klædt af, som blev bragt i Weekendavisen den 26. september I artiklen angriber Søren Balslev den udvikling, der er sket indenfor Tv-underholdning og bruger programmet Sandhedens Time som eksempel. Sandhedens Time blev vist første gang i den 17. september 2008 og var et helt nyt kapitel inden for Tv-underholdning ; en ny form for Tvunderholdning, hvor deltagerne skal gå lige til grænsen og måske endda over. I programmet Sandhedens Time bliver deltagerne stillet personlige spørgsmål, som deres krop indirekte allerede har givet svar på, ved hjælp af en løgnedetektor-test som deltagerne har været igennem inden programmets start. Deltagerne bliver så stillet et spørgsmål og skal svare ja eller nej. Et spørgsmål kunne eksempelvis være: Har du været din kæreste utro flere gange 1. I programmerne bliver forældrene, eventuelle venner eller kæreste, samt resten af den danske befolkning så præsenteret for svaret; et svar som typisk er overraskende for beskueren og som ændrer deltagerens liv for altid. Kort sagt, jo ærligere deltageren er, jo flere penge tjener han. Søren Balslev kritiserer både dem, som står bag programmerne, men også seerne. Han mener, at medierne systematisk udnytter de dårligere stillet i samfundet og deres pårørende. Han siger at seerne følelseskoldt sluger det de er vidne til: [ ] Lede over den mediepolitik som ikke kun tillader systematiseret udnyttelse til svagt stillede individer og deres pårørende, men også den grundlæggende sadistiske mekanisme som moderne Tv-seere gladeligt og naivt folder ud [ ]. Han påpeger desuden at programmet er: en singulær udvisning og kynisk kommercialisme og 1 En del af et afsnit af Sandhedens Time.

11 rovdrift på proletaritet. Han mener dette, da deltagerne fremstår som individer, der kommer fra miljøer, som ikke gør sig nogen overvejelser om, hvilke konsekvenser handlingerne i programmerne vil føre til. Han siger, at de mennesker, der deltager i programmet enten mangler intelligens, empati eller finanser. Han gentager senere hans nedværdigende opfattelse af individerne, der deltager i programmet og producenterne bag: Sandhedens Time er ikke følelspornografi i den traditionelle forstand, men snarere en sadistisk udnyttelse af et hjælpeløst og psykologisk skrøbeligt folkningssegment. I artiklen anvender Søren Balslev mange fagudtryk og fremmedord, som især mindre bemidlet vil kunne have svært ved at tyde. Af fagudtryk og fremmedord kan bl.a. nævnes saditisk mekanisme, depraverede underholdningsprogrammer, kynisk kommercialisme, rovdrift på proletaritet. Man skulle tro at artiklens målgruppe netop var folk, som så disse underholdningsprogrammer, som man skulle tro lå i den mindre bemidlet ende. Dermed er hans ordvalg interessant, da teksten netop ikke appellerer til seerne af disse Tvunderholdningsprogrammer. Ved at bruge disse fagudtryk og fremmedord anvender Søren Balslev appelformen etos, da de giver ham en form for autoritet. Det får ham til at fremstå som om han ved, hvad han snakker om. Omvendt kan det også have en negativ indflydelse, da nogen vil falde fra i teksten og ikke kunne forstå- eller læse den til ende. I hans argumentation fremstår han som om, han ved, hvad han taler om. Han åbner ikke op for, at der er andre muligheder. Det som han mener, sådan er det! Han anvender stærke konstaterende ord såsom faktum uden at have sine udtalelser understøttet. I artiklen kommer Søren Balslev med et eksempel på Tv-programmets gang og, hvorledes de pårørende, som er med i programmet bliver udstillet og tvunget til handlinger, mod deres vilje. Han inddrager et eksempel fra et afsnit, hvori en deltager, som tidligere har været udsendt i Afghanistan er med. Han beskriver den vanskelige situation de pårørende står overfor under forløbet. Ved at anvende dette eksempel, kan vi følelsesmæssigt sætte os i de pårørendes sted, hvilket er en brug af patos. Han inddrager også senere en analogi fra den canadiske medieteoretiker Marshall McLuhan og sætter den i sammenhæng med hans budskaber. Ved at inddrage denne autoritet, gør han brug af appelformen etos og den analogi han bruger, gør at vi får en bedre forståelse af Søren Balslevs budskab.

12 Gennem hele artiklen er Søren Balslev subjektiv i sin argumentation, da det er hans personlige holdning, der kommer til udtryk og den ikke er støttet af noget konkret og han har intet belæg. Han bruger fagudtryk såsom rovdrift på proletaritet og kommer med sine egne subjektive definitioner af disse ord. Artiklen er generelt præget af mangel på objektivitet og understøttende belæg for hans udtalelser. Søren Balslev skrev den omtalte artikel i 2008 og har haft ret i at Tv-underholdningen nåede nye grænser, ved visningen af Sandhedens Time. Siden da, er der kommet et hav af andre TVunderholdningsserier, som også går over grænsen. Af programmer kan bl.a. nævnes De unge mødre, Fristet, Paradise Hotel osv. Som i bund og grund er Tv-programmer, som giver seerne billig underholdning på andres bekostning. Ingen ender som vindere af disse programmer; Tvseerne får ikke noget brugbart tilført deres liv andet end billig underholdning, som hurtigt er glemt og deltagerne af programmet bliver udstillet offentligt, for hurtigt tjente penge og kort medieomtale. Tv-underholdningsprogrammerne gør brug af psykisk terror, hvor deltagerne skal gøre noget grænseoverskridende for en sum penge. For nyligt blev grænsen for TV-underholdning endnu engang rykket, da en deltager i Tv-underholdningsprogrammet Fristet skulle dræbe en kalv, for til gengæld at kunne have mulighed for at vinde penge i sidste ende. Eksemplet var til debat i medierne, hvor det blev taget op, om branchen var gået for vidt? Skal dyr ofres for at vi kan blive underholdt? Der er forskellige syn på sagen. Drabet på kalven blev retfærdiggjort med, at fødevareindustrien gør det samme hver dag og det blot giver os en ide om, hvordan vi får vores mad. Værten af Sandhedens Time Lars Hjortshøj repræsentere netop den del af befolkningen, som mener at Tv-underholdningen er nået spændende og underholdende nye højder. Han mener at den nye form for Tv-underholdning giver nyt interessant underholdning i fjernsynet. I artiklen En lille hvid Lars som blev bragt i Politiken den 28. september 2008, udtaler han at grunden til at han valgte at sige ja som vært i Sandhedens Time, var pga. den store underholdningsværdi i programmet, samt det uforudsigelige og personlige dilemma som deltagerne rammes af. Dette er noget som gør sig gældende for stort set alle disse TV-underholdnings programmer. Lars Hjortshøj er formentlig ikke en enlig svane; Sandhedens Time havde et seertal på over en halv million i den periode programmet blev vist. En halv million seere som formentlig nyder underholdningsværdien i disse grænseoverskridende Tv-programmer.

13 Men hvorfor er det egentlig, at TV-underholdningen er nået til dette grænseoverskridende punkt? Er det medierne eller er det seerne, der har ansvaret? Vores marked er bygget op omkring markedsmekanismerne, som altså bygger på udbud og efterspørgsel. Så grundelæggende kan man sige, at hvis ikke vi seere efterspurgte/så disse programmer ville de heller ikke blive produceret. I bund og grund kan man derfor sige, at det er os selv, der skaber disse uetiske og amoralske Tvserier. Vi deler samme holdning som Lars Hjortshøj. Så længe vi bliver ved med at følge programmerne vil producenterne fortsætte med at rykke grænserne, men hvornår denne udvikling brister og vi seere har fået nok, vil kun fremtiden kunne vise. Lærerens kommentar til kronikken: En velskrevet behandling af artiklen og en god diskussion af TV underholdningens vilkår. Du mangler at klargøre hvilket medie han selv henvender sig i og hvem der er modtagere af artiklen. Weekendavisen henvender sig i udpræget grad til et andet segment end dem der ser Sandhedens Time, så de kan i deres kulturelle og veluddannede ophøjethed sagtens side og nedgøre den dårlige smag og den jævne befolkning, som man kun kan have ondt af.

14 Opgave: Naturvidenskab og værdier Karakter: 10 Naturvidenskab og værdier Hvordan er naturvidenskabens rolle i vores samfund og hvilket ansvar har den? Bliver naturvidenskaben brugt forkert, for at pleje nogles interesser og hvem har i så fald ansvaret for dette? Vi har med vores forskning fået en bedre opfattelse af verden og kan i dag forudsige og sikre os mod fremtidige problemstillinger på en helt anden måde, end hidtil har været mulig. Vores verden er blevet revolutioneret og med de store problemstillinger vi står overfor i fremtiden, står vi bedre rustet end nogensinde til at løse vore problemer, takket være naturvidenskaben. Emnet naturvidenskab bliver taget op i bogen Hvad er naturvidenskab? som er skrevet af professor på Aarhus universitet, Helge Kragh. Teksten er fra I teksten starter Helge Kragh med at fortælle, at naturvidenskaben bygger på objektivitet og den er meningsløs: Naturvidenskaben bliver af og til kritiseret for at være kold, upersonlig og meningsløs [...] det er endda en stor del af hemmeligheden bag dens enestående succes i at tilvejebringe objektivitet om naturen. Herefter fortæller han om det modsatte af objektivitet, nemlig subjektivitet, og at de enkelte individer vurderer ud fra subjektive værdier og holdninger: Når jeg mener noget, er det ofte udtryk for en holdning baseret på visse værdier. Sådanne værdier kan være subjektive, men de er ikke vilkårlige. Han følger op på subjektivitet og objektivitet, ved at komme med det kontroversielle emne, abort. Han fortæller, at naturvidenskaben ikke indenfor sådan et emne, kan bestemme om, hvorvidt det er rigtigt eller forkert om en abort skal foretages, men det er baseret på etisk optik, som er forskellig fra individ til individ. Holdnings- eller værdibestemte emner kan naturvidenskaben ikke give os svar på, derimod kan den give os svar på lovmæssigheder, som heller ikke i sig selv giver mening, forklarer han: Hovedsagen er at man traditionelt ikke associerer hverken mening eller værdi med de objekter og processer naturvidenskaben beskæftiger sig med. [...] det sker i overensstemmelse med vise lovmæssigheder der heller ikke i sig selv udtrykker mening, formål eller værdier. Helge Kragh kommer senere i teksten med et eksempel på et punkt, hvor naturvidenskaben spiller en stor rolle i forhold til vores handlinger, nemlig indenfor drivhuseffekt og global opvarmning. Han skriver, at vi i stor grad er afhængig af videnskabelige data, for at kunne løse de problemer vi

15 står overfor og at disse data skal fremføres så forståeligt som muligt, så der kan sammenfattes handlingsplaner ud fra disse data og målinger: Forskerne i FN s klimpanel og andre steder må fremskaffe sig så gode data som muligt [...] Desuden må de fremlægge deres resultater på en sådan måde at de bliver forståelige for dem der skal bruge til at formulere handlingsplaner. Han forklarer at det ikke er muligt for naturvidenskabsmændene at være helt objektive i deres data og målinger, og det dermed ikke vil være muligt at undgå forskernes egen subjektivitet i forskningen. Herefter kommer han ind på det normative og deskriptive i naturvidenskaben. Det er ikke naturvidenskabsmændenes opgave, at vurdere om, hvorvidt den globale opvarmning er en trussel eller ej, de skal blot formidle deres data. De kan opstille scenerier op med, hvad der vil ske ved det at følge den ene strategi, fremfor den anden, men det er ikke dem, som træffer beslutningerne. Dette er Helge Krags hovedpointe; naturvidenskaben er i sin grundform deskriptiv og er ikke normativ i forhold til de strategier og beslutninger der skal lægges og træffes. Helge Kragh anvender mange eksempler i teksten, som gør at vi læsere bedre kan sætte os ind i de udtalelser han kommer med. Stort set alle hans udtalelser er støttet af eksempler. Eksempelvis fortæller han, at det naturvidenskabelige ikke altid har svar på vore spørgsmål, især ikke når det er holdnings- eller værdibestemt. Han kommer her med eksemplet abort, som er et etisk omdiskuteret emne, som der er mange forskellige holdninger til; abort er et spørgsmål om liv eller død. Omvendt giver han også et eksempel på, et område, hvor man kan bruge naturvidenskaben til at løse de problemstillinger vi står overfor. Han bringer emnet global opvarmning op og forklarer, at man indenfor dette felt kan bruge naturvidenskab til at skabe strategier og handlingsplaner, for hvordan man skal tackle problemstillingerne. Igennem hans argumentation forsøger Helge Kragh at nå til nogle grundprincipper indenfor naturvidenskab, værdier, subjektivitet og objektivitet. Han er meget præcis i sine forklaringer og forklarer nøjagtigt sine betragtninger, f.eks. indenfor det deskriptive og normative i forhold til naturvidenskaben. Han bringer desuden et citat af Albert Einstein ind i teksten, med en efterfølgende forklaring af Einsteins holdning til naturvidenskaben i forhold til det deskriptive. Da Einstein er en anerkendt naturvidenskabsmand og nok ses som den største videnskabsmand nogensinde, er dette med til at overbevise om, at Helge Krags udsagn er korrekt. Ved at inddrage Einstein, anvender Helge Kragh appelformen etos. Gennem teksten anvendes mange fremmedord, som giver os læsere en tro om, at forfatteren ved,

16 hvad han snakker om. Det får forfatteren til at fremstå som troværdig; som en person, der ved, hvad han snakker om, altså gør han brug af appelformen etos. Han bruger fremmedord såsom normativ, deskriptiv, naturalistisk, empirisk, illusorisk mm. Helge Kragh skriver, at naturvidenskaben i sin grundnatur er deskriptiv, men det ikke kan undgås, at den bliver mere eller mindre normativ. Så længe dataene er deskriptive, har naturvidenskabsmændene ikke noget ansvar, men i det øjeblik de bliver normative gør det sig ikke gældende. I slutningen af artiklen kommer Helge Krag med nogle eksempler på, situationer hvor naturvidenskabelige undersøgelser bliver beskyldt for ikke at være deskriptive, men han slutter af med at stille spørgsmålstegn til, hvorfor dette ikke gør sig gældende ved undersøgelser foretaget af forskere ansat ved staten: Det bliver ofte antyder at hvis en biokemiker arbejder for en medicinsk virksomhed, eller en geolog for en oliekoncern, så er det illusorisk at tro at den viden der kommer ud af sådan forskning er værdifri og uafhængig af de interesserer arbejdsgiveren har. Ejendommeligt nok bliver den slags indvendinger næsten aldrig rettet mod de universitetsansatte forskere, der har staten som arbejdsgiver. Jeg er til dels enig med det sidste udsagn, men kun til dels. Jeg mener, at de forskere, der er ansat ved staten i mindre grad bliver udsat for at blive anklaget for at være subjektive i deres data, for at varetage landets interesserer, mens Helge Kragh mener de overhovedet ikke bliver anklaget. Mit udsagn bygger bl.a. på, at det eksempelvis flere gange har været til debat, om hvorvidt de amerikanske forskere indenfor klimadebatten, har påvirket resultaterne for at varetage USA s interesserer. Forskerne ansat af USA s målinger har været vidt forskellige fra øvrige forskere verden overs resultater. På trods af dette har USA kunne argumentere for, at de stolede på deres egne målinger og ville handle ud fra disse. Ligeledes har USA og Kina også været i konflikt, hvor forskere fra USA målte forskellen på forurening i luften i Beijing i forhold New York. Her målte de amerikanske forskere, at der i Beijing var så stor forurening, at det var farligt at bevæge sig udenfor, mens de målte at forureningen i New York var langt mindre og ikke farlig. Hvad forskerne ikke havde berettiget om, var at målepunkterne var lavet i Beijing kl. 20 om aftenen, altså på det tidspunkt, hvor der er mest forurening, mens de i New York var foretaget kl. 6 om morgenen, som er det tidspunkt med mindst forurening. Dette er blot ét eksempel på, at forskerne ikke er helt objektive i deres forskning. Her varetager forskerne USA s interesse, da de to lande i stor grad kæmper om magten

17 på verdensplan. Kinas egne målinger af luftforureningen, stemte desuden ikke overens med USA s, men om nogen af landene har været objektive i selve målingerne er svært at sige. Som nævnt tidligere tager Helge Kragh emnet abort op og fortæller, at naturvidenskaben ikke indenfor et sådant felt, kan fortælle om det er rigtigt eller forkert. Dog har naturvidenskaben haft en indflydelse her. I Danmark kan man senest få en abort 12 uger efter man er blevet gravid. Dette er en grænse der bl.a. er sat, da fosteret endnu ikke har udviklet evnen til at kunne mærke smerte endnu på dette tidspunkt. Grænsen er altså bl.a. sat, så fosteret ikke mærker noget, når det bliver fjernet. I den forstand er naturvidenskaben ikke helt uden indflydelse indenfor abort, som Helge Kragh mere eller mindre overbeviser os om i teksten. Som Helge Kragh skriver, er naturvidenskaben værdineutral og i sin grundform deskriptiv. Naturvidenskaben er ikke beslutningstager, men blot en hjælper til dem som skal træffe beslutningerne, hvilket må være konklusionen. Naturvidenskaben står ikke med noget ansvar, så længe den ikke er påvirket af subjektivitet for plejning af andres interesserer.

18 Opgave: Vi lever i en undskyldningskultur Karakter: 12 Undskyldningskultur Er offentlige undskyldninger blevet for stor en del af vores hverdag? Er vi nået til et punkt i vores samfund, hvor der skal undskyldes for alt kontroversielt vi foretager os offentlig? Kan vi ikke længere foretage en handling, som vil støde enkelte individer, uden det skal føre til undskyldning? Er vi virkelig nået til en grænse, hvor der ikke længere er plads til humor? Emnet bliver taget op i teksten Vi lever i en undskyldningskultur, som blev bragt i Berlingske Blogs den 25. maj Teksten er skrevet af bloggeren Anne Sophia Hermansen, som er mag.art i litteraturvidenskab og idéhistorie. Den handler overordnet om den danske undskyldningskultur og om, alt i det offentlige rum skal være politisk korrekt, for at det ikke skal føre til kritik. I teksten starter Anne Hermansen ud med en række eksempler på folk, som på det seneste har undskyldt, eller som har burdet undskylde ifølge samfundets tankegang. Hun følger herefter op på dette, ved at fortælle, hvor generelt et problem dette undskyldningsfænomen efterhånden er i Danmark: [...] se, hvordan en undskyldnings- og krænkelseskultur aftegner sig. Vi er blevet en nation af ofre for pinlige jokes, fejlskøn, tåbelige udtalelser, platheder og andres dårlige moral. Herefter går hun i dybden med et nyligt eksempel, på den undskyldningskultur vi lever i. Hun fortæller om, hvordan en af fødevarekæden Irmas annoncereklamer har stået for offentlig ristning for homofobi, pga. politisk ukorrekthed. Hun stiller sig spørgende overfor, hvorfor den pågældende reklame skal trækkes tilbage. Hvem har denne reklame overhovedet stødt? Hun skriver: [...] Irma måtte trække en reklame tilbage, fordi den stødte ja, hvem egentlig? Nok mest et par balletdansere uden humoristisk sans. Hun bringer balletdanseren Nikolaj Hübbes holdning ind i teksten med hans kritik af reklamen. Nikolaj Hübbe stiller sig uforstående overfor reklamens holdning til, hvorfor drenge ikke kan gå til ballet og han mener, at man i stedet bør fokusere på den kunst drenge udøver ved at danse ballet. Efterfølgende inddrager hun udtalelser fra mandeforskeren Kenneth Reinecke, som også kritiserer reklamen, fordi den stadfæster, hvad der er maskulint og hvad der er feminint. Hverken Hübbe og Reinecke udtaler sig direkte til teksten, men Anne Hermansen har taget uddrag af deres udtalelser til andre medier. Den kritik de giver af reklamen, kommenterer Anne Hermansen. Hun skriver, at kritikken ikke er

19 berettiget, fordi reklamens budskab er ironisk, men siger sarkastisk det også kan være fordi der bare er noget komisk ved ballet og mænd, der fjoller rundt i sparkedragt. Hun slutter teksten af med at fortælle, at Irma træk reklamen tilbage efter stor offentlig kritik og skriver sarkastisk: [...] og den politiske korrekthed kan igen drage et lettelsens suk. Desuden nævner hun, igen i en sarkastisk tone, at reklamebureauet Mensch, som står bag reklamen, nu kan notere på en post-it-note, at den humoristiske analfabetisme lever og har det særdeles godt i Danmark. Den sidste del er hendes hovedbudskab med teksten; alt i det offentlige rum i Danmark skal efterhånden være politisk korrekt og der er ikke længere plads til humor og ironi, da det skal stå tilbage for politiske korrekthed. Teksten er udelukkende subjektiv. Der er mangel på undersøgelser, målinger (objektivitet), som kan klargøre, hvem af parterne, der har ret. Den er baseret på egne observationer og er holdningsbestemt. Anne Hermansen anvender meget humor og billedsprog i sin argumentation, eksempelvis skriver hun: Det kunne selvfølgelig også være fordi, der bare ER noget komisk ved ballet og mænd, der fjoller rundt i en sparkedragt. Udover humor og billedsprog er der også anvendt sarkasme og ironi flere steder i teksten. Fx skriver Anne Hermansen sarkastisk: [...] hvilket i dette tilfælde vil sige: ud i en ordentlig omgang ordentlig ristning for homofobi og smed med Weber-stegegaflen for den vestlige verdens største synd: politisk ukorrekthed.. Det, at hun bringer disse elementer, såsom ironi, humor, billedsprog mm. ind i teksten, gør at teksten er lettere at læse. Hun får en problemstilling vakt til debat, uden at fremstå useriøs. I løbet af teksten inddrager hun to personer og deres holdninger. Holdningerne er modsat hendes. Hun indbringer dem, for at kunne kommentere dem og dermed komme med sin egen holdning. Hun inddrager bl.a. Kenneth Reinecke, der er kønsforsker fra RUC. Det er bemærkelsesværdigt, at hun inddrage netop så stor en autoritet, som sin opponent, da man skulle tro, at han som kønsforsker har mere forstand på emnet og læseren snarere vil lytte til ham end en blogger, som er mag. art i litteraturvidenskab og idéhistorie. Udover at inddrage en kønsforsker, inddrages også Nikolaj Hübbe, som er balletdanser ved det kongelige teater og en relativt kendt mand, da han flere gange har været i medierne.

20 Igennem teksten argumenterer Anne Hermansen for at reklamens præmis er ironisk. Hun forklarer ydermere: Den er ikke fordomsfuld, men gør netop grin med fordomme. Disse synspunkter er jeg ikke enige i. Jeg synes reklamen er humoristisk, men det er for langt at strække den, at kalde den ironisk. Sådan opfatter jeg den i hvert fald ikke, men hvis den virkelig er ironisk som Anne Hermansen påstår, kommer budskabet ikke tydeligt nok frem, hvilket fører til den modsatte effekt af, hvad der egentlig var tiltænkt. Jeg er snarere enig i at kønsforskeren Kenneth Reineckes betragtning af at reklamen er med til at stadfæste, hvad der er maskulint og feminint, men når det så er sagt, tror jeg det er i en så lille grad, at det ikke er noget, som bør føre til en hverken en offentlig debat eller en tilbagetrækning af reklamen. Som nævnt tidligere, er det en meget subjektiv debat, som er holdningsbestemt. Hvis fx forskeren Kenneth Reinecke havde haft en undersøgelse på, om hvorvidt reklamen fører til endnu mere stadfæstning af kønsrollerne, ville teksten have lidt objektivitet at forholde sig til, dette har den dog ikke. Det hele er baseret på tro og holdning. I teksten bliver eksemplet med Irma reklamen taget op, men overordnet set handler teksten om, at Danmark er nået til en grænse, hvor alt skal være politisk korrekt. Debatten omkring politisk korrekthed har også været oppe og vende på andre områder, bl.a. i forbindelse med Mads og Monopolet. Her blev debattøren i programmet Mads Christensen voldsomt kritiseret i medierne, for at sige noget lignende dette: Jeg forstår ikke, hvorfor alt skal være så korrekt. Fx må man ikke sige negere ligner aber. Hvorfor ikke? Der er jo nogle negere, der ligner aber. Det blev sagt i debat radioprogrammet Mads og Monopolet, som sendes for over 1 million lyttere hver lørdag for middag. Mads Christensen blev, som sagt, voldsomt kritiseret for at sige dette og måtte efter en mediestorm undskylde sig via. aviserne. Men, hvad skulle han egentlig undskylde for? Han sagde blot, hvad han synes i et radioprogram, hvor man netop skal diskutere og komme med sin egen holdning. Han blev anklaget for at være racistisk, men hvorfor behøver det at være racistisk at synes en neger ligner en abe, hvis man virkelig synes det? Han gjorde brug af den ytringsfrihed vi ellers er så stolte af, at have i Danmark; godt nok blev han ikke lovmæssigt anklaget, men endnu værre blev han bombarderet af medierne og en hadet blandt mange. Ligesom ved Anne Hermansen er pointen ikke, i det specifikke eksempel, der bliver taget op, men netop det, at alt i Danmark skal være så politisk korrekt. Jeg er enig med Anne Hermansen i den overordnet problemstilling hun tager op i teksten Vi lever i en

21 undskyldningskultur ; vi er blevet alt for politisk korrekte i Danmark. Mange kendte personer er blevet bombarderet i medierne, fordi de i danskernes øjne, er kommet med grænseoverskridende udtalelser. Jo flere vi ser af disse medie-bombardementer, jo mere vil der blive tiet og jo mere politisk korrekt vil det hele blive. For at vende tilbage til eksemplet fra Mads og Monopolet, skrev Mads Christensen bl.a. også senere hen, at han havde lært en masse af denne episode og næste gang han sagde noget offentlig, ville han tænke sig mere om og ikke være så hudløs ærlig. Er det virkelig det vi ønsker i det danske samfund? Kan vi ikke længere være så ærlige som vi egentlig ønsker, fordi vi er bange for at træde nogen over tæerne? Er vi ikke for længst nået grænsen? Spørgsmålene er mange, men når alt kommer til alt, er det os selv, der afgør, hvordan fremtidens danske samfund formes.

3. Grænseoverskridende underholdning

3. Grænseoverskridende underholdning 3. Grænseoverskridende underholdning Giftigt: Klædt af er en artikel, som er skrevet af Søren Staal Balslev (forkortet SSB), der er mag. art i litteraturvidenskab og journalist ved Weekendavisen. Dog er

Læs mere

Skrivekrav, elevgrupper og arbejdsprocesser v/mimi Sørensen Eksempler på skriveskabeloner og elevbesvarelser af stx-opgaver før og efter

Skrivekrav, elevgrupper og arbejdsprocesser v/mimi Sørensen Eksempler på skriveskabeloner og elevbesvarelser af stx-opgaver før og efter Sprogdag Høje-Taastrup Gymnasium 7. februar 2013 Skrivekrav, elevgrupper og arbejdsprocesser v/mimi Sørensen Eksempler på skriveskabeloner og elevbesvarelser af stx-opgaver før og efter stilladsering v/

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Der er også anden årsag til, at jeg har glædet mig særligt til i dag. Og det skyldes de aktuelle meningsmålinger.

Der er også anden årsag til, at jeg har glædet mig særligt til i dag. Og det skyldes de aktuelle meningsmålinger. 1 1. maj tale 2013 Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand 3F INDLEDNING Vi fejrer 1.maj i år på en flot dag. De kyndige folk i den ene efter den anden vejrudsigt har sågar også lovet os, at vi får

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den 7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den store, magtfulde mand, -han er lille af vækst, og da han

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region

Læs mere

HVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør

HVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør HVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør DAGENS PROGRAM 14.00-14.50: Introduktion til læserbreve 14.50-15.00: Pause 15.00-15.45: Skriveværksted I

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

Du er budskabet - præsentationsteknik

Du er budskabet - præsentationsteknik Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr. 2013-008563 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

ARGUMENTER OG ARGUMENTATION

ARGUMENTER OG ARGUMENTATION ARGUMENTER OG ARGUMENTATION Når vi kommunikerer, udveksler vi meddelelser, men også meninger med hinanden. Meningsudveksling på ord foregår ved hjælp af påstande, argumenter og vurderinger. Men hvad vil

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47 »Lad os nu se, hvad der sker,«siger Søren Gade under middagen. Ligesom mange andre er Eyvind Vesselbo efterhånden overbevist om, at Løkke vil trække sig. Til Søren Gade siger han:»du er den eneste, der

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere