FORSVARSFORTÆLLINGER. kapitel 1
|
|
- Simone Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 kapitel 1 FORSVARSFORTÆLLINGER Inden for mindre end 10 år har to forsvarskommissioner barslet med tykke, tunge, omfattende beretninger om forsvarets tilstand. De blev begge to afsluttet inden for en toårig periode, nemlig og De finder sted i to vidt forskellige tidsaldre: koldkrigstiden og efterkoldkrigstiden. Sikkerheds- og forsvarspolitikken undergik en total forandring fra den ene til den anden periode. Det var to forskellige verdener. Det handler denne bog om: Riget, magten og militæret i lyset af to forsvarskommissioner, som blev til i to forskellige verdensordener. Indledningsvis vil scenen blive sat med fokus på seks fortællinger. Hver fortælling afspejler en dimension, som vedrører begge kommissioner, men som manifesteres forskelligt. Fortællingerne demonstrerer vilkårene i de to forskellige verdensordener. FØRSTE FORTÆLLING: KONFLIKT OM FORSVARET ANNO 1988 OG 1998 I marts 1988 var Michael Christiansen, som nu er chef for Det Kgl. Teater, blevet departementschef for Forsvarsministeriet, normalt ikke et af de højest rangerende ministerier. 1 Forsvarsminister i firkløverregeringen var problemknuseren, venstremanden Knud Enggaard. Der var lagt op til endnu et voldsomt opgør mellem det såkaldte alternative sikkerhedspolitiske flertal og regeringen. Det kulminerede i april 1988, hvor atomvalget blev udskrevet. 2 Udgangspunktet var proceduren for at sikre overholdelsen af dansk atompolitik i forbindelse med besøg af fremmede krigsskibe. For første gang i lange tider skulle der være folketingsvalg baseret på sikkerhedspolitikken. Det blev nu alt andet end sikkerhedspolitikken, der dominerede valget. Og resultatet blev overraskende. Selv om de radikale gik et mandat tilbage, skiftede de heste og gik i regering med Venstre og Konservative. CD og Kristeligt Folkeparti, som havde været tro regeringsstøtter, blev 11
2 sat på porten. Med en flot taktisk manøvre var det alternative sikkerhedspolitiske flertal, som fortsat kunne have markeret sig trods tilbagegang, 3 skudt i sænk. Der var lagt op til det. De radikale havde under valgkampen erklæret, at det var politisk uholdbart, at der ikke var sammenhæng mellem indenrigs- og udenrigspolitikken, og at det var usundt i længden at bruge udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål til at opnå indenrigspolitiske mål og omvendt. Nu skulle der etableres konsensus. Som et led i denne proces blev det besluttet at nedsætte en forsvarskommission. Michael Christiansen var glad. Nu kunne han som formand for kommissionen demonstrere sine administrative og politiske evner. Men noget skulle på plads. I sommeren 1988 fik han besøg af en gruppe herrer fra NATO. De skulle forhandle den årlige NATO-vurdering af dansk forsvar. Da Michael Christiansen hørte deres oplæg, var han ved at miste besindelsen. Han blev ikke alene vred, men rasende. Den fortrolige vurdering var mildest talt chokerende. Det var en lang hudfletning af dansk forsvar, en vurdering, som Michael Christiansen, der hurtigt var blevet fortrolig med mangler og styrker ved forsvaret, ikke kunne genkende. Det her var for galt. Det ville han overhovedet ikke finde sig i. Den noget arrogante delegation blev sendt tilbage: om igen. Det virkede. Efter dette lille besøg lød der andre toner. Pludselig var alt anderledes, og forsvaret i Danmark fik pæne karakterer og tilmed lidt rosende omtale. 4 Det interessante var, at sådan havde situationen været i mange år. Det ene dårlige vidnesbyrd efter det andet. Klassens dårlige elev. Mistanken om, at denne årlige kritik ikke havde været regeringen ukær, var nærliggende. Men nu havde Danmark rettet sig. Uden at noget som helst var ændret. 5 Hvad betød det? At dansk forsvar nok skulle leve op til NATO-krav, men at Danmark i høj grad også selv definerede disse krav. Det danske forsvar var ligesom hele NATO-forsvaret primært et virtuelt forsvar. Krigen måtte blive en atomkrig og havde netop derfor meget ringe sandsynlighed for at finde sted. Samtidig stod verdenshistoriens i fredstid mest slagkraftige konventionelle styrker over for hinanden. De skulle først og fremmest forhindre krig. Af den grund var forsvaret i det danske politiske spil ikke det store stridspunkt. Det var sikkerhedspolitikken. Efteråret Forsvarskommissionen af 1997 sidder og sveder over formuleringerne om, hvordan det danske forsvar skal se ud: Det hele begyndte så godt: Alle, bortset fra Arne Melchior fra CD 6, som havde fået anfægtelser, var blevet enige om to centrale besværgelser: for det første at Danmark efter den kolde krig oplevede en tryghed næsten uden fortilfælde, og for 12
3 det andet at der ikke i de kommende 10 år ville være nogen konventionel militær trussel mod Danmark. 7 Så på det grundlæggende sikkerhedspolitiske område var der konsensus. Anderledes med forsvaret og forsvarspolitikken: Der var dog enighed om den centrale formulering, som måske kunne forekomme selvindlysende og så alligevel ikke i betragtning af forsvarets mange nye roller at det vigtigste var, at forsvaret skal kunne kæmpe. 8 Men værnepligt, hjemmeværn, specialisering, kommende kampflyanskaffelse og ikke mindst ubåde blev voldsomt debatteret. Med møje og besvær var der blevet enighed om en meget snild og dobbelttydig formulering om det betimelige i fortsat at have ubåde i det danske forsvar. 9 Det var forsvarsminister Hækkerups forslag: Han var særdeles interesseret i konsensus. Koste hvad det ville. Han sad som menigt medlem af kommissionen. Men ikke mere menigt end at alle lyttede med særlig interesse, når han tog ordet. Men langsomt begyndte den fine konsensuskonstruktion at vakle. Ordkrigen mellem politikerne blev skarpere. Så skarp, at sekretariatets mødereferater, som tidligere havde været særdeles detaljerede gengivelser af synspunkter med navns nævnelse, nu blev kortfattede, generelt konstaterende beslutningsreferater. Det skyldtes ikke mindst, at FK97 blev berygtet for, at dens fortrolige papirer kunne læses i pressen ofte før kommissionsmedlemmerne havde fået dem udleveret. Den ene aktør efter den anden meldte sig med særudtalelser. Mens FK88 havde to særudtalelser, kom FK97 op på seks. De centrale var fra regeringspartiet Det Radikale Venstre og fra oppositionspartiet Det Konservative Folkeparti. 10 Fortællingerne demonstrerer, at mens dansk forsvar under den kolde krig i meget høj grad var formet i forståelse med NATO uden større muligheder for eller ønsker om de store ændringer, var forsvaret anno 1998 undergivet helt nye politiske betingelser. Der var umiddelbart større handlefrihed; forsvaret var ved at blive en mere normal del af dansk politik. Det var blevet et internationalt forsvar, men nu i langt højere grad end under den kolde krig på danske betingelser. Men uanset de konkrete krav til et internationalt interventionsforsvar var langt mere præcise end kravene til forsvaret under den kolde krig, var det nu Danmark, der alene bestemte. Styrkerne skulle umiddelbart kunne bruges i kamp, og de blev brugt. ANDEN FORTÆ LLING: VÅ BEN OG TRUSLER FK88 besluttede at nedsætte en række udredningsgrupper. De to vigtigste var en om sikkerheds- og nedrustningspolitikken og en om NATO-poli- 13
4 tikken. Bølgerne gik højt i disse grupper. Det, som ikke var lykkedes i forskellige udvalg af varierende sammensætning: nemlig rene politikerudvalg (Folketingets Sikkerhedspolitiske Udvalg), rene ekspertudvalg (Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg, SNU) og rene embedsmandsudvalg (Dyvig-udvalget), skulle lykkes i forsvarskommissionen: at bygge bro over de forskellige opfattelser af dansk sikkerhedspolitik. Møderne i udredningsgrupperne var langvarige og hektiske. Dels forandredes verden fra dag til dag. Sovjetunionens leder Gorbatjov havde i 1988 fremlagt et særdeles vidtgående nedrustningsprojekt i FN. Traktaten om fjernelse af mellemdistanceraketterne blev indgået. Forhandlingerne om konventionel nedrustning i Europa var godt i gang: USSR var rede til dybtgående ensidige nedrustninger. Meget tydede på, at USSR var ved at kapitulere i den kolde krig. Dels var der i de to udredningsgrupper markante personer som fredsforskeren Anders Boserup og ambassadør Borch. Boserup gik ind for det ikke-offensive forsvar og var en kyndig kritiker af regeringens politik. Borch havde som dansk NATO-ambassadør måttet fremføre den danske regerings standpunkter, som regeringen selv i virkeligheden mere eller mindre officielt tog afstand fra, da de var dikteret af det sikkerhedspolitiske flertal. Han spillede i udredningsgruppen rollen som den benhårde kritiker af fodnotepolitikken og dens konsekvenser. Han satte sekretariatet på alvorlige prøver. 11 Der blev krydset klinger. Der blev brugt timer og dage på at finde formuleringer, som skulle afspejle Danmarks relative input til det samlede NATO-forsvar. Skulle man fx bruge forsvarsudgifter pr. indbygger eller forsvarsudgifter som del af BNP som måleudgangspunkt for Danmarks placering blandt NATO-medlemmerne? Brugte man pr. indbygger-målet lå Danmark ganske pænt. Med BNP-formen lå vi i den triste ende. 12 Men alles øjne var rettet mod nedrustningsforhandlingerne. De blev betragtet som afgørende for, om den gunstige internationale situation ville bedres yderligere. Våbnene var problemet. Sovjetunionens overvægt af ikke mindst de konventionelle våben måtte fjernes. Under FK97 var våbnene der stadigvæk. De var blevet reduceret i antal. Det afgørende var, som det over for vestlige repræsentanter blev formuleret af repræsentanter for USSR i 1988: Vi vil gøre noget forfærdeligt imod jer. Pause. Vi vil tage fjenden fra jer. 13 Fjenden fjernede sig selv. Dermed forsvandt øst-vestmagtbalancen. Den blev irrelevant. USSR ophørte at være fjende i tre faser: Først blev Sovjetunionens internationale imperium omfattende bl.a. Vietnam og Afghanistan nedlagt. Dernæst med 14
5 Sinatra-doktrinen: I did it my way forsvandt det sovjetiske imperium i Østeuropa, og endelig opløste USSR sig selv. Som vi har set ovenfor, var FK97 med 10-års-doktrinen om den fraværende konventionelle militære trussel også helt klar over, at umiddelbare risici og trusler var anderledes end før. Våbnene i sig selv var nu ikke mere et problem. De blev tværtimod nu betragtet som nyttige redskaber i dansk forsvar til at opretholde også med interventioner den nye globale orden. Opfattelsen af våben, som i sig selv var konfliktskabende, hørte den kolde krig og FK88 til. FK97 boltrede sig med helt andre problemer: Nu gjaldt det det internationale samfunds massive overlegenhed på våbenområdet til praktisk anvendelse i forbindelse med lokale kriser og krige. TREDJE FORTÆ LLING: FORSTÆ RKNINGER KONTRA KRIG FK88 besøgte i juni US Infantry Division på Fort Lewis, Tacoma (nær Seattle) på den amerikanske vestkyst. Den var en af USA s mest avancerede og teknologiserede divisioner. Og den var ikke bare noget, der svarede til en sovjetisk division, som normalt var på til mand. 9. division var på personer. Denne division var beregnet til indsats bl.a. i Danmark, hvis krigen kom. Officererne kendte tilsyneladende alle gadenavnene i Esbjerg. Hele denne tunge division skulle op på jernbanevogne og rulle tværs over det amerikanske kontinent. Derefter skulle den indskibes og dampe over Atlanten for så ca. 30 dage senere at tage kampen op i Jylland. Der var dog også en anden og måske mere nærliggende option: nemlig Sydkorea. I divisionens enorme war room stod der med meget store bogstaver: THINK WAR. 14 For USA og Danmarks øvrige allierede, som ikke var frontlinjestater, tilhørte Danmark første del af NATOs fremskudte forsvar, Forward Defence. Danmark skulle være klar til at modtage de nødvendige forstærkninger. Derfor var der med NATOs infrastrukturmidler i Jylland opført bombesikre flyhangarer til over 400 forstærkningskampfly. Forstærkninger var dansk forsvars alfa og omega. Selve denne del af forsvaret var ikke genstand for særlig indgående debatter. Det var mere den overordnede sikkerhedspolitik. THINK WAR var måske ikke lige det, FK88 var mest optaget af. Krigen skulle naturligvis tænkes, men kom den? Sandsynligheden var lille og blev mindre og mindre som tiden gik. Generelt var situationen sådan, at man kunne tale om Fred i virtuel krig dvs. der var ingen blodige kampe under den kolde krig: kun krigs- 15
6 øvelser, våbenkapløb og politiske og militærteknologiske konfrontationer. FK97 var i oktober 1997 på besøg i Bosnien-Hercegovina. Kommissionen var i Sarajevo, hvor ødelæggelserne var særdeles synlige. Der var besøg i moskeer. Militærstøvlerne og skoene blev pænt sat udenfor. Pia Kjærsgaard tog tørklæde på. Der var besøg hos SFOR s amerikanske chef. Han præsenterede sin stab, og med ordene Here is my boss pegede han på sin politiske rådgiver, en ung kvinde, Mette Kjuel Nielsen, udlånt af det danske forsvarsministerium, i hierarkiet placeret som en tostjernet general. 15 Den polsk-nordiske brigade i Doboj og Camp Dannevirke og Camp Valhalla blev besøgt. Det var nu Danmarks tur til at THINK WAR. Danmark havde været i kampvognskrig med serberne. Danmark deltog aktivt på alle fronter på det urolige Balkan. FK97 diskuterede dansk forsvar ud fra helt andre præmisser end FK88. Begrebet og fænomenet krig var noget ganske forskelligt i de to kommissioner. Hvor der i FK88 var tale om Fred i virtuel krig, var situationen i FK97 nærmere Krig i virtuel fred. Dvs. der fandt egentlige blodige krigshandlinger sted, og Danmark deltog. Men generelt herskede der strategisk set dyb fred. Undtagelserne var netop, hvad man så i Eksjugoslavien: konfliktøer, strategiske ghettoer. FJERDE FORTÆ LLING: REDUCERET ELLER Æ NDRET FORSVAR? I FK88 var hærens krigsstyrke ca mand. Det skulle fortsætte sådan. Ligeledes med fredsstyrken på ca mand. Struktur, størrelse og beredskab forudsattes stort set uændret, således som det var fastlagt i forsvarsforliget af 1989, som omfattede regiments- og kasernenedlæggelser. Der kunne forudses reduktioner i forbindelse med indgåelse af en CFE-traktat. Søværnet ændrer og reducerer sin struktur, herunder udflytning fra Holmen til Korsør og Frederikshavn. Puljen af Standard Flex-skibe udbygges til 16 enheder, og ældre enheder udfases. Kampenhederne bliver ubåde, korvetter, missilbåde og minelæggere. Krigsstyrken i søværnet vil falde fra mand til mand, og fredsstyrken fra til mand. Flyvevåbnet vil som grundstamme have 60 F-16 fly og 30 Draken, som det dog i 1992 blev besluttet skulle udfases. 16 Dets fredsstyrke vil være på mand. 17 Der var i anbefalingerne således antydet en afventende holdning. Men grundlæggende var der med rationaliseringer og reduktioner, som var vedtaget med forliget af 1989 midt under FK88 sket en bedre tilpasning mellem strukturen og dens indhold. Det havde kommissionen taget ad notam. 16
7 I FK97 var situationen den, som det blev fastslået i beretningen, at siden 1989 var der gennemført betydelige tilpasninger og rationaliseringer i hæren. Hærens krigsstyrke, antallet af brigader og kampgrupper og antallet af regimenter var reduceret med pct. (FK97: 37). Den danske internationale brigade, DIB en, var oprettet. Hærens krigsstyrke skulle herefter reduceres fra til mand (FK97: 38). Der skulle være kapacitet til at kunne udsende mand over en begrænset periode af et til to år. For søværnet gjaldt som for flyvevåbnet at det var et materielorienteret værn med stort teknologindhold. Også her var der blevet gennemført betydelige tilpasninger og rationaliseringer, både på det operative plan og i støttestrukturen. Antallet af operative enheder og flådestationer var reduceret, og freds- og krigsstyrken var reduceret med ca. 25 pct. Prioriteringen af internationale opgaver satte søværnet i en særlig situation, fordi de eksisterende enheder primært var konstrueret til løsning af opgaver i nærområdet. Derfor måtte søværnets udvikling tage udgangspunkt i forsvarets internationale indsats og evne til aktivt at bidrage til at understøtte og fremme fred, stabilitet og fælles sikkerhed (FK97: 43). Derfor blev det foreslået, at fire minelæggere, ti missilbåde og tre korvetter skulle afløses af et antal kommandostøtteskibe og patruljeskibe. Der skulle generelt satses på færre større, men mere fleksible og bredere anvendelige enheder. Også i flyvevåbnet var der sket betydelige tilpasninger. Flyvevåbnets krigsstyrke, antallet af kampflyeskadriller og antallet af flyvestationer var reduceret med ca. 25 pct. Antallet af kampfly ca. 60 over for 90 i F88 blev søgt fastholdt. Flyvevåbnets deltagelse i internationale opgaveløsninger blev prioriteret højt. Der skulle etableres en flyvevåbnets internationale reaktionsstyrke bestående af bl.a. en eskadrille (12 fly) med luftforsvarsrolle eller luft-til-overflade-rolle. Hertil kom transportfly, inspektions- og overvågningsfly, helikopterkapacitet samt luftforsvarsenheder. Dette er de to standardbilleder af forsvaret anno FK88 og anno FK97. Her ser vi et forsvar, som er blevet reduceret efter afslutningen af den kolde krig. Vi ser, at der er blevet indkasseret en vis fredsdividende, men at visse af reduktionerne allerede var blevet varslet og antydet i forbindelse med FK88. Vi ser ligeledes, at bestræbelserne for at ændre det danske forsvar i retning af international indsats har båret frugt og i stigende grad vil påvirke forsvarets udvikling. Men fortsat er der stort set tale om den samme grundstruktur og opdeling. Udgangspunktet har ikke været at forme eller omtænke forsvaret forfra. Det har snarere været: Hvordan kan vi med den 17
8 nuværende opbygning, det eksisterende materiel, den nuværende organisatoriske indretning, de eksisterende bindinger tilpasse dansk forsvar uden de fundamentale ændringer, som måske er påkrævet, til de krav som en småstat i baglandsposition kan stille til sig selv i en ny verdensorden, hvor det skal gøre sig gældende på en ny og betydningsfuld måde. FEMTE FORTÆ LLING: FORSVARSKOMMISSIONER ER GAVER TIL DE RADIKALE Marianne Jelved, som i 1988 efter kun et år i Folketinget blev formand for den radikale folketingsgruppe, har i et interview udtalt: FK88 var en gave til Jørgen Estrup. 18 De radikale havde efter atomvalget april 1988 skiftet side. Nu var man gået i regering med de borgerlige. Det sikkerhedspolitiske flertal var brudt sammen. Det var ikke Estrups kop te. Estrup var mod radikal deltagelse i Schlüter-regeringen. Han var blevet partiets forsvarsordfører og tilhørte i denne sammenhæng partiets venstrefløj. Altså: FK88 kunne tolkes som en gave til de radikale, som under valgkampen havde stillet krav om nedsættelse af en forsvarskommission. Nu kom den: Her kunne man udfolde sig, her kunne de ideale fordringer stilles, her kunne man markere kravet om klar sammenhæng mellem sikkerhedspolitik og forsvarspolitik. Også FK97 blev til på foranledning af de radikale. Det var et krav, som blev stillet i forbindelse med afslutningen af forsvarsforliget af Også denne gang var Estrup med i spillet. Var det også denne gang en gave til Estrup i så fald fra hvem? Forsvaret er et af Det Radikale Venstres mærkesager: Der skal stilles spørgsmål til forsvaret: Til dets rolle og funktion, til dets størrelse og udrustning og til dets sammenhæng med sikkerhedspolitikken. Det synes at være en fast del af radikal politik at kræve forsvarskommissioner. Hvorfor? Var det for at få et alibi i forhold til partiets kernevælgere og partiets ideologi, når man indgik i skiftevis borgerligt eller socialdemokratisk ledede regeringer? Ved at få forsvarskommissioner kunne man opnå mindst to ting: Dels at demonstrere, at der blev arbejdet seriøst, grundigt og sagligt med forsvaret, et forhold, som var fuldt i overensstemmelse med partiets politik: at satse på saglighed, ekspertise og grundlæggende indsigt. Dels kunne man opnå at udskyde problematiske afgørelser med henvisning til, at der arbejdes med sagen. 19 Ved FK97 var de radikale i regering med Socialdemokratiet og havde behov for at markere sig. Men måske kunne man tolke udviklingen således, 18
9 at gaven til de radikale for trofast at stå sammen i regering med socialdemokraterne blev snuppet for næsen af dem af den visionære og resultatorienterede forsvarsminister Hans Hækkerup. Han forstod at udnytte kommissionen til egen fordel. Det gjorde, at Estrup så sig nødsaget til at markere sig ved at tage afstand fra den efterstræbte konsensus ved at fremsætte særudtalelse til kommissionsberetningen. Her kunne argumentet være, at kommissioner kan ses som politiske betalinger. Set fra et sagligt synspunkt er de i virkeligheden overflødige. Et stort kostbart apparat, som kunne være undgået ved at udnytte de eksisterende kanaler og muligheder. Den modsatte argumentation er, at forsvarskommissioner netop er klart politiske redskaber, som tages i anvendelse af mange grunde og ikke nødvendigvis primært for at få en grundig analyse af formål og opgaver for forsvaret. SJETTE FORTÆ LLING: MILITÆ RET HAR MAGTEN, ELLER HAR DET? I marts 1988 bliver som nævnt den dynamiske Michael Christiansen departementschef i Forsvarsministeriet. Han har begrænset kendskab til forsvaret, men sætter sig hurtigt ind i sagerne. Noget af det første, han skal beskæftige sig med, er en forsvarskommission. Han går til værket med den forestilling, at forsvaret er en stat i staten. Men den indstilling bliver hurtigt ændret. Han finder ud af, at forsvaret er dybt loyalt. Forsvaret gør, hvad det får besked om. Hans erfaring bliver, at hvis ordren skulle lyde: nedlæg forsvaret, ville man gøre det. 20 Hækkerup får som forsvarsminister sin forsvarskommission i Han har kendt forsvaret længe og har måske erfaringer, som afviger lidt fra Michael Christiansens. Han oplever på den ene side, at forsvaret, når det presses af det eksistentielle spørgsmål, Er der overhovedet behov for dansk forsvar efter den kolde krig?, er meget omstillingsparat. Som det er formuleret af tidligere forsvarsminister Hans Engell: Uden Jugoslavien ville der ikke være noget dansk forsvar efter den kolde krig. 21 Selv forsvaret var klar over, at omstilling var bydende nødvendig. Så Hækkerup presser forsvaret til nye usædvanlige opgaver som international fredsskabelse, militær øststøtte i form af uddannelse og materiel, integration af baltiske soldater i danske indsatsstyrker. Forsvaret tager de nye opgaver på sig stort set uden at kny. 22 Man var fuldt ud klar over, at en omstilling var nødvendig. Hækkerup havde, allerede før han blev forsvarsminister, presset på for at få oprettet en styrke 19
10 til international indsættelse. Efter forsvarschefens indstilling til Enggaard blev det en brigade. På den anden side oplever Hækkerup en træghed fra Forsvarskommandoen. Det er hans oplevelse, at nok er forsvaret parat, men ledelsen spiller også på de politiske strenge. Omstillingen skal sælges så dyrt som muligt. 23 Forsvaret var indstillet på en gradvis forandring i en politisk situation, som internationalt var præget af usikkerhed og af en NATO-strategi under forandring, og som indenrigspolitisk var præget af de politiske partiers varierende opfattelse af begrebet fredsdividende. Der var ingen ønsker om omfattende transformationer. Der skulle ikke sælges ud. Hvad var det, forsvaret havde? Forsvaret havde arven, traditionen, ekspertisen, en særlig eksistentiel, sikkerhedspolitisk aura af supreme interest. Forsvaret havde også støtte i særlig forsvarsvenlige partier, ikke mindst Det Konservative Folkeparti, men også CD og Venstre. Til gengæld blev det strukturbestemte politiske pres mod disse konstanter arven, traditionen, ekspertisen, overlevelsen stadig større. Arven forældedes, traditionen og ekspertisen svækkedes på grund af demilitariseringen af militæret (fx i retning af politiorienterede roller med fredsbevarelse), militæret reduceredes, truslen forsvandt, supreme interest mindskedes, og den gamle opdeling i forsvarsvenlige og forsvarskritiske partier blev udvisket. SAMMENFATNING OG PERSPEKTIV De seks fortællinger, som afspejler forskellige politiske diskurser i relation til de to forsvarskommissioner, rejser de mest centrale problemer og indeholder den række påstande og overvejelser, som alle indgår i analysen. Der er blevet fokuseret på seks problemstillinger, som demonstrerer forskelligt output i to forskellige perioder. Emnerne er slået an: For det første: Påstanden om, at sikkerhedspolitikken er det afgørende problem i FK88, hvor forsvarspolitikken ikke er det store stridspunkt, og påstanden om, at det forholder sig omvendt i FK97, hvor der er almindelig konsensus om sikkerhedspolitikken, mens forsvarspolitikken bliver stridspunktet. For det andet: Våben og nedrustning var det store sikkerhedspolitiske problem under FK88. I FK97 var dagsordenen primært besiddelsen af effektive, overlegne våbensystemer i forbindelse med internationale fredsbevarende eller fredsskabende aktioner. For det tredje: Begrebet og fænomenet krig var to vidt forskellige ting i 20
11 FK88 og FK97: I FK88 kan situationen karakteriseres som fred i virtuel krig, og i FK97 som krig i virtuel fred, dvs. internationale, militære operationer i en generelt fredelig verden. For det fjerde: Billeder af forsvaret fra FK88 og fra FK97 viser klart, at forsvarets omfang er blevet reduceret efter den kolde krig. Men forsvarets fundamentale indretning er stort set den samme. For det femte: Begge forsvarskommissioner, FK88 og FK97, er blevet til på radikal foranledning. Forsvarskommissioner er ikke overraskende politiske redskaber og kan ud fra et rent sagligt, fagligt synspunkt betragtes som overflødige. Der var dog ikke fra militærfaglig side uvilje mod kommissionerne. For det sjette: De to forsvarskommissioner FK88 og FK97 viser, at uanset fundamentale ændringer i det internationale system, er der konstanter i dansk forsvar, nemlig ikke mindst arven, traditionen, ekspertisen, supreme interest i forbindelse med en særlig støtte fra forsvarsvenlige partier. Uanset politikkens primat i forsvarspolitikken, har dansk forsvar som institution magtbaser. Men konstanterne er også under nedbrydning. Noter 1 Se Kaarsted (1992). 2 For en gennemgang af det indenrigspolitiske forløb se Lars Billes bidrag til P.S. Festskrift til Poul Schlüter (Bille, 1999: ). 3 Ved valget fik Socialdemokratiet 55 (+1 i forhold til 87-valget), Radikale 10 (-1), SF 24 (-3), i alt for et muligt alternativt flertal: 89 mod K, V, CD, KrF, Frp: 86. De nordatlantiske mandater var fordelt med tre til regeringen og et til oppositionen. 4 Christiansen, interview. 5 Heurlin (1990a: 147ff.). 6 Arne Melchior havde været minister for offentlige arbejder i ministeriet Schlüter og minister for kommunikation og turisme i ministeriet Nyrup Rasmussen Han var medlem af både FK88 og FK97. 21
12 7 FK97: 21. Arne Melchior havde ved flere lejligheder under folketingsdebatter med henvisning til historiske eksempler betvivlet, at 10-årstesen holdt. 8 FK97: Den endelige formulering kom til at lyde: Det er kommissionens vurdering, at ubåde er en nyttig kapacitet, der som andre anskaffelser selvsagt bør afvejes i forhold til øvrige materielanskaffelser (FK97: 293). 10 FK97: Møller, interview. 12 Se Heurlin (1990a: 150f.). 13 Samtaler i det sovjetiske Canada-USA-Institut Kommissionens samtaler med divisionens ledelse, juni Mette Kjuel Nielsen blev fra januar 1998 som afdelingschef i Forsvarsministeriet knyttet til FK97 s sekretariat. 16 Lyng et al. (2000: 127). 17 Se FK Marianne Jelved, interview. 19 Der synes at være en vis tradition for langvarige forsvarskommissioner i Danmark. Kommissionen af 1902 sad i seks år. Det samme gælder kommissionen af Historisk interesserede kender Alfred Schmidts berømte tegning i Blæksprutten fra 1906, hvor man ser, hvordan spindelvævet er vokset hen over en samling hvidhårede oldinge og deres store stabler af papir. Titlen er: Forsvarskommissionen arbejder. Øjebliksbillede fra 1924 (Bjerg, 1991: 10). 20 Christiansen, interview. 21 FOV Nyhedsbrev, 2002, 14. januar, nr Der var selvsagt betydningsfulde kræfter i Forsvarskommandoen, som mente, at de mange nye initiativer drænede de knappe ressourcer og dermed svækkede muligheden for at gennemføre artikel 5-opgaver. 23 Hækkerup skriver: Forsvarskommandoens tilgang var reaktiv, man ønskede at bibeholde de eksisterende strukturer eller i hvert fald sælge dem så dyrt som muligt. Den strategi var dødsensfarlig (2002: 190). 22
RIGET, MAGTEN OG MILITÆRET
M A G T U D R E D N I N G E N RIGET, MAGTEN OG MILITÆRET A A R H U S U N I V E R S I T E T S F O R L A G B E R T E L H E U R LI N riget, magten og militæret Dansk forsvars- og sikkerhedspolitik under Forsvarskommissionerne
Læs mereOffentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009
Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Grundlaget for kommissionens arbejde Kommissionens opgave: Bidrage til at forberede politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.
Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske
Læs mereHåndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData
Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mereUdenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
Læs mereTale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereBESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY
NOTAT BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY Indledning De danske F-16 fly planlægges pt. anvendt indtil ca. 2020, hvorefter de knap 40 år gamle fly vil være nedslidte og teknologisk
Læs mereTak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.
Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder
Læs mereFlyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden
Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk
Læs mereMål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018
Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 4 Den koncernfælles mission og vision... 4 Det strategiske målbillede... 4 2.1. Strategiske
Læs mereSocialdemokratiets Forsvarspolitik
Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse
Læs mere2019 LÆS I DENNE UDGAVE:
V-Mail juli 209 LÆS I DENNE UDGAVE: NYT FRA: KF-formanden NYT FRA KOMMUNEFORENINGEN Karsten Schøn formand Folketingsvalget et godt valg for Venstre og vores kandidat Folketingsvalget den 5. juni blev et
Læs mereLige så lidt som en debat om Forsvaret fyldte i valgkampen, lige så meget har debatten fyldt efterfølgende.
Af Peter M. Andersen, formand for Folk & Sikkerhed Lige så lidt som en debat om Forsvaret fyldte i valgkampen, lige så meget har debatten fyldt efterfølgende. Næppe var Folketinget gået på sommerferie,
Læs mereNATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Læs mereSamfundsfag, niveau C Appendix
Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg
Læs mereHvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som
Læs mereTema. 12 bøger. Om danske politikere
Tema 12 bøger Om danske politikere Vi har tit en holdning til dem, lige meget hvor på de politiske fløje de er placeret. Vi har samlet 12 biografier om danske politikere, så du kan blive lidt klogere på
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs merePerspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh
Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk
Læs mereForsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2016 Deres kongelige højheder, deres excellencer kære pårørende og især - kære veteraner.
Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2016 Deres kongelige højheder, deres excellencer kære pårørende og især - kære veteraner. [INDLEDNING] Ja veteraner, det er det I er. Der kan være flere
Læs mereNYHEDSBREV JANUAR. Damarks største forsvars-, beredskabsog. sikkerhedspolitiske organisation
NYHEDSBREV JANUAR Damarks største forsvars-, beredskabsog sikkerhedspolitiske organisation Det forestående forsvarsforlig, som skal gælde fra 2018 og frem, bliver utvivlsomt det vigtigste for Danmark i
Læs mereDen sikkerhedspolitiske dagsorden, 3. maj 1984
Den sikkerhedspolitiske dagsorden, 3. maj 1984 Her følger debatten om den sikkerhedspolitiske dagsorden, som den fandt sted i Folketinget med deltagelse af Lasse Budtz (S), udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen
Læs mereER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?
1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt
Læs mereStatsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG
Læs mereOle Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal
Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative
Læs mere2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over
2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om
Læs mereRadikale principper for forsvarspolitikken
Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks
Læs mereDANMARK I NATO. I får rig mulighed for at arbejde med genstande, idet fortet står som et monument over Danmarks aktive rolle i krigen.
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget
Beslutningsforslag nr. B 20 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. november 2014 af Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Pia Kjærsgaard (DF), Lone Loklindt (RV), Per Clausen (EL), Kristian Jensen (V),
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereIndhold. Forord 11 DEL I 13
Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det
Læs mereJeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd:
Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg 2. maj 2012 Der blev den 20. april 2012 stillet to spørgsmål fra Forsvarsudvalget på foranledning af Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten (spørgsmål 217 og 218).
Læs mereMangel på penge er roden til alt ondt, sagde George Bernhard Shaw, mens den amerikanske rigmand Paul Getty nøjedes med at konstatere, at Penge
Som bekendt skiftede regeringsmagten hænder ved seneste folketingsvalg, hvilket betød overdragelse af landets ministerier til den nye regering. Især tre ministerier har Folk & Sikkerheds interesse, nemlig
Læs mereDen kolde krig som indenrigspolitisk slagmark
Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,
Læs mereDet registrerede partnerskab
Det registrerede partnerskab Det registrerede partnerskab (1989) En rigtig firserklassiker. Da den kom frem, var den nyskabende, og den er siden blevet genindspillet i mange andre lande. Den havde en lang
Læs mereBekendtgørelse af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.
LBK nr 582 af 24/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. november 2017 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2017/000334 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mere1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor?
Historie: Teksten: Fra fattighjælp til velfærdsstat 1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? 2. Hvordan ændres opfattelsen af fattighjælp mod slutningen
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereDANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED
DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Den danske europapolitiske linje fastlægges af et solidt og bredt flertal af
Læs mereFolk & Sikkerheds konference på Christiansborg. Af Claus Arboe-Rasmussen
Folk & Sikkerheds konference på Christiansborg Af Claus Arboe-Rasmussen Folk & Sikkerhed er blandt andet talerør for græsrødderne i Danmark, som ikke mindst dækker det tavse flertal. Et flertal, der på
Læs mereSikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian
Læs mereNyt fra Christiansborg
H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt
Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den
Læs mereNotat fra Cevea, 03/10/08
03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn
Læs mereFORSVARSMINISTEREN. 15. marts 2012
Folketingsmedlem Troels Lund Poulsen Folketingsmedlem Bjarne Laustsen Folketingsmedlem Marie Krarup Folketingsmedlem Zenia Stampe Folketingsmedlem Holger K. Nielsen Folketingsmedlem Villum Christensen
Læs mereBeslutning i det danske folketing den 14. december 2001:
KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske
Læs mereSamfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring
Samfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring Bo Isaksen lektor i samfundsfag og idræt på Rosborg gymnasium Marie Borregaard Vinther lektor i dansk og samfundsfag på Rosborg Samfundsfagslærerens
Læs mereSom spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom.
Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling) FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt Samråd D, E og F i Forsvarsudvalget 17. september 2015 Emne: Grundlaget for Irak-krigen og nedlæggelse af Irak-
Læs mereHvilket parti vil du stemme på ved det kommende Folketingsvalg?
Sjællandsvænget 1 4000 Roskilde Telefon 46 30 47 00 Direkte bosj.dk jbw@bosj.dk 25. februar 2019 Vælgeranalyse Folketingsvalg 2019 Hvilket parti vil du stemme på ved det kommende Folketingsvalg? 30% 20%
Læs mereEt dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42
VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset
Læs mereMedlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009
Medlemsbrev RADIKALE VENSTRE v/torben Ringsø Jensen Børglumvej 87 st. th. 7400 Herning Tlf.: 22 73 11 58 22. oktober 2008 Kære Radikale medlem Temamøde om Herning Kommunes økonomi Orientering og drøftelse
Læs mereSikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik
Læs mereNotat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE
IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereDagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45
HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande
Læs mereTo be (in government) or not to be?
To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:
Læs mereULVE, FÅR OG VOGTERE 2
Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud
Læs mereOperative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser
Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser KONTREADMIRAL FINN HANSEN CHEF FOR UDVIKLINGS- OG KOORDINATIONSSTABEN VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO IDA SYMPOSIUM 8-11-2016 PRÆSENTATION
Læs mereGallupmåling om. Helle Thorning-Schmidt Dagpengesystemet og militæraktion. Gallupmåling om. TNS Dato: 16. januar 2013 Projekt: 59053
Helle Thorning-Schmidt Dagpengesystemet og militæraktion TNS Dato: 16. januar 2013 Projekt: 59053 Feltperiode: Den 15.-16. januar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller
Læs mereGallup for Berlingske. Regeringsdannelsen Gallup for Berlingske. TNS Dato: 2015 Projekt: 62034
Regeringsdannelsen 2015 Feltperiode: Den 29. 30. juni 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Vejeffektiviteten for undersøgelsen er: 90,60% Metode: GallupForum
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Lene Espersen om mailsagen op til C-landsråd. Public 57359
TNS Gallup - Public Tema: Lene Espersen om mailsagen op til C-landsråd 30. september-1. oktober 2010 Public 57359 Metode Feltperiode: 29. september til 1. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mere64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985)
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985) I 1983 påbegyndte USA udviklingen af et nyt rumbaseret missilforsvarsprogram kaldet Strategic Defense Initiative (herefter:
Læs mereForsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013
Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereInddæmningspolitikken
Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen
Læs mereNotat om Europaparlamentsvalget 2014
20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget
Læs mereInterview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.
Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om
Læs mereMål- og resultatplan for Forsvarskommandoen 2019
Mål- og resultatplan for Forsvarskommandoen 2019 December 2018 Indhold Indledning 3 Det strategiske målbillede 4 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2019 6 Opfølgning 8 Påtegning 9 Indledning Denne mål-
Læs mereGallup til Berlingske. om Venstre og Søren Gade. Gallup til Berlingske. TNS Dato: 8. maj 2015 Projekt: 61927
om Venstre og Søren Gade Feltperiode: Den 7. 8 maj. 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte venstre vælgere ved Folketingsvalget 2011 Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.008 personer
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereAktstykke nr. 37 Folketinget Forsvarsministeriet. Københavns, den 20. november 2018.
Aktstykke nr. 37 Folketinget 2018-19 37 Forsvarsministeriet. Københavns, den 20. november 2018. a. Forsvarsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at totaludgiften for projektet
Læs mereLyngallup om regeringens 2020-plan. Dato: 13. april 2011
Lyngallup om regeringens 2020-plan Dato: 13. april 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om regeringens 2020-plan Dato: 13. april 2011 TNS Gallup A/S Kontaktperson Bia R.
Læs mereSF et debatparti og ej et brokkerøvsparti
SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen
Læs mereUndervisningsplan: nyere politisk historie
Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)
Læs mereRegionsrådets 2. behandling af budget Budgettale. v/ Anders Kühnau, politisk ordfører for Socialdemokraterne
Regionsrådets 2. behandling af budget 2011 Budgettale v/ Anders Kühnau, politisk ordfører for Socialdemokraterne Vi tager lige nu hul på 2. behandlingen af budget 2011. Reelt set er det imidlertid næsten
Læs mereNyhedsbrev marts 2013
Nyhedsbrev marts 2013 med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Tema: Forslag til lov om ændring af Forsvarsloven Forsvarsministeren fremsatte kort efter nytår forslag til lov om ændring af
Læs mere(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.
Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere
Læs mereDen 2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S
Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) L 183 Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 183 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 3. juni 2008 Betænkning over Forslag til
Læs mere35 Sammenfatning og perspektiver
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev
Læs merePartiernes krise er aflyst!
De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2017/18 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag
Læs mereFOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780
FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej 56-58 8260 Viby J Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:
Læs mereFORLØB PROBLEMSTILLINGER TEKSTER ANDRE UDTRYKSFORMER KOMPETENCEOMRÅDER
Privatøkonomi Hvordan fungerer et budget, og hvad sker der, hvis man ikke betaler sine regninger? Hvad bruger klassen penge på, og hvorfor er teenagere en interessant forbrugergruppe for reklamefirmaer
Læs mereNyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev
Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode
Læs mereDanmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor
Danmark og NATO Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO NATO's ønsker til medlemslandenes. men er der reelt styrkemål det modsætningsforhold, og kapaciteter. som spørgsmålet
Læs mereLyngallup om de to økonomiske planer 2011 Dato: 28. januar 2011
Lyngallup om de to økonomiske planer 2011 Dato: 28. januar 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om de to økonomiske planer 2011 Dato: 28. januar 2011 TNS Gallup A/S Kontaktperson
Læs mereTaleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg
Forsvarsudvalget 2017-18 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg den 16. november 2017
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE. mellem
SAMARBEJDSAFTALE mellem SIUMUT & SOCIALDEMOKRATIET SAMARBEJDSAFTALE Mellem på den ene side: SOCIALDEMOKRATIET Danasvej 7 1910 Frederiksberg C Danmark Og på den anden side: SIUMUT Imaneq 29 Postboks 357
Læs mereArtiklerne kan findes ved hjælp af Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen
Tekster om Irak før krigen TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Artiklerne kan findes
Læs mere