TESTUDGAVE AF REGISTRERINGSVEJLEDNING FOR FOREBYGGELSE OG SUNDHEDS- FREMME I SYGEHUSSEKTOREN. - til brug for pilotprojekt i Region Nordjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TESTUDGAVE AF REGISTRERINGSVEJLEDNING FOR FOREBYGGELSE OG SUNDHEDS- FREMME I SYGEHUSSEKTOREN. - til brug for pilotprojekt i Region Nordjylland"

Transkript

1 TESTUDGAVE AF REGISTRERINGSVEJLEDNING FOR FOREBYGGELSE OG SUNDHEDS- FREMME I SYGEHUSSEKTOREN - til brug for pilotprojekt i Region Nordjylland

2

3 Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme inden for sygehussektoren Til brug for pilotprojekt i Region Nordjylland UDKAST pr. 26. januar 2009

4 Forord Formålet med denne vejledning er at sikre et ensartet og brugbart grundlag for implementering, dokumentation, monitorering og kvalitetssikring af forebyggelsesog sundhedsfremmeindsatsen på sygehusene i Danmark indenfor risikofaktorerne: underernæring, overvægt, mangel på fysisk aktivitet, rygning og uhensigtsmæssigt alkoholforbrug. I denne vejledning beskrives hvilke koder, der skal anvendes ved indberetning af forebyggelsesindsatser til Landspatientregisteret (LPR). Koderne for identificering af en række risikofaktorer er sammen med koderne for forebyggelsessamtaler og for forebyggelsesinterventioner, et supplement til den allerede eksisterende patientregistrering. Udover koderne, er standardformuleringer af indgangsspørgsmålene til identificering af risikofaktorerne medtaget. Registreringsvejledningen på forebyggelsesområdet er kendetegnet ved at være tværgående og relevant for alle kliniske specialer. Forebyggelseskoderne vil initialt typisk være bidiagnoser til andre henvisnings- og aktionsdiagnoser, men kan på et senere tidspunkt ved den forebyggende intervention optræde som aktionsdiagnoser i sig selv. Baggrunden for vejledningen er et ønske om at screene for og registrere livsstilsfaktorer i forbindelse med patienternes første kontakt til sygehuset samt at integrere forebyggelsen i patientforløbet. Samtidig vil kodningen og registreringen lette kommunikationen omkring forebyggelsen mellem aktører i region og kommune, og give et godt grundlag for opfølgningen med forebyggende interventioner lokalt. Sundhedsstyrelsen ønsker med denne registreringsvejledning at understøtte den systematiske forebyggelse og tilhørende dataindsamling på de danske sygehuse og vil løbende følge udviklingen på området. 4 Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme

5 Indhold 1 Indledning 6 2 DRG Diagnose-Relateret Gruppering 7 3 Kliniske kvalitetsdatabaser 8 4 Kontaktmodellen - principper 8 5 Arbejdsgange 10 6 Kodning af forebyggelse i patientforløbet 11 7 Diagnoseregistrering Definitioner Aktionsdiagnosen Bidiagnoser Henvisningsdiagnose Tillægskodning 14 8 Kodning af sundhedstilstand og kontaktårsager - herunder obs. pro -diagnoser 16 9 Diagnoseliste Anbefalede kliniske indgangs-spørgsmål Underernæring Overvægt Fysisk inaktivitet Rygning Alkohol Procedureregistrering Procedureliste Kilder, litteratur og links Bilagsfortegnelse 24 Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme 5

6 1 Indledning Denne publikation indgår i en serie af kode- og registreringsvejledninger, som Sundhedsstyrelsen har udgivet i samarbejde med nogle af de medicinske og kirurgiske specialer. Herværende vejledning adskiller sig imidlertid fra de tidligere registreringsvejledninger ved ikke at være specialespecifik, men derimod henvende sig bredt til det sundhedsfaglige personale, der varetager journaloptagelse samt kodeog registreringsarbejdet i det danske sundhedsvæsen. Vejledningen baserer sig på de diagnose- og procedurekoder, der nu er tilgængelige på forebyggelsesområdet og dækker den del af patientens kontakter, der foregår i sygehusregi, og som indberettes til Landspatientregisteret (LPR). Koderne er blevet til bl.a. i kraft af det udviklingsarbejde der blev udført i Sundhedsstyrelsens projekt PRIK. PRIK-projektet fokuserede på udvikling af kliniske indgangsspørgsmål og SKS-koder for fem udvalgte risikofaktorer - se (oprettes). Sundhedsstyrelsens primære formål med registreringsvejledningerne er generelt at sikre en ensartet og brugbar dokumentation af sundhedsvæsenets kerneydelser, dvs. de rigtige registreringer på et relevant, formålsbestemt detaljeringsniveau. For forebyggelsen og sundhedsfremmeindsatsen er formålet med denne første udgave af en kode- og registreringsvejledning ydermere at sætte fokus på området og sikre et enkelt, ensartet og brugbart grundlag for implementering, monitorering og kvalitetssikring af forebyggelsen på sygehusene. Registrerede data vedr. patienter, for hvilke der er indgået aftale om indberetning, indberettes til LPR, hvorfra data anvendes til medicinalstatistisk brug, til forskning og planlægning, samt til gruppering i DRG (DiagnoseRelateret Gruppering) og DAGS (Dansk Ambulant GrupperingsSystem), som anvendes til takststyring, produktivitetsanalyser, finansiering og afregning af sundhedsydelser, herunder kommunal medfinansiering m.v. Endvidere anvendes LPR-data i andre registre og til kliniske kvalitetsdatabaser. Data registreres i dag i de patientadministrative systemer, hvorfra der sker en indberetning til LPR. I fremtiden vil indsamling af data ske fra den kliniske journalføring i en elektronisk patientjournal. Det er derfor meget vigtigt, at de registrerede data, herunder de anvendte klassifikationer, kan anvendes i det daglige kliniske arbejde og understøtte det sammenhængende patientforløb. Denne vejledning indeholder i lighed med de specialespecifikke registreringsvejledninger nogle generelle afsnit om kontaktmodellen, diagnoseregistrering og procedureregistrering foruden en række eksempler på registreringer inden for forebyggelse. Der henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens hjemmeside hvor man kan finde en opdateret elektronisk udgave af Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter såvel som specialespecifikt vejledningsmateriale vedr. koderegistrering. Under hjemmesiden findes desuden SKS-Browser, hvor man kan søge i de aktuelle klassifikationer og hente udtræk. 6 Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme

7 I forlængelse af de generelle afsnit findes kodelister, der indeholder udvalgte koder fra Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem (SKS), men det skal understreges, at alle koder fra SKS kan bruges i forebyggelsessammenhæng, hvor de vurderes relevante. Diagnoselisten indeholder diagnosekoder til identifikation af de fem risikofaktorer samt de anbefalede kliniske indgangsspørgsmål der kan anvendes ved journaloptagelse. Procedurelisten indeholder de procedurekoder, der anvendes ved registrering af forebyggelsessamtaler og forebyggelsesintervention (herunder rehabilitering og efterbehandling) samt et udsnit af procedurekoder, der i øvrigt kan anvendes i forbindelse med registrering af behandling i forbindelse med forebyggelse og sundhedsfremmeindsatser. 2 DRG Diagnose-Relateret Gruppering Sundhedsstyrelsen søger til stadighed i samarbejde med de kliniske specialer at sikre, at registreringsprincipper og -praksis dækker alle relevante formål. De indberettede data benyttes blandt andet til produktivitetsanalyser, takststyring, afregning og finansiering, herunder kommunal medfinansiering. Hertil anvendes DkDRG (dansk udgave af Diagnose-Relateret Gruppering) for stationære patienter, og DAGS (Dansk Ambulant GrupperingsSystem) for ambulante og skadestuepatienter. Disse systemer bliver løbende udviklet og tilpasset til sundhedsvæsenets patienter og aktiviteter i et samarbejde mellem specialerne og DRG-enheden i Sundhedsstyrelsen. Grundet den brede tilgang til forebyggelse er området ikke specialespecifikt, men indgår i alle kliniske specialer, som hver især varetager de specialerelevante dele af området. Registrering ud fra de i denne vejledning beskrevne principper og med anvendelse af de nævnte SKS-koder dækker også kravene til gruppering i DkDRG og DAGS. Til gruppering i DkDRG og DAGS anvendes følgende markører: aktionsdiagnose, samtlige bidiagnoser, samtlige operations-, behandlings- og undersøgelseskoder, tillægskoder til aktionsdiagnosen og procedurekoderne, køn, alder og udskrivningsmåde. Der skal ikke og må ikke registreres anderledes, fordi data også anvendes til gruppering i DkDRG og DAGS. Grupperingslogikken i DkDRG og DAGS bliver årligt tilpasset en fornuftig, klinisk anvendelig registreringspraksis i samarbejde med de kliniske specialer. Vedr. DRG og DAGS henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens hjemmeside: hvor bl.a. Interaktiv DRG, VisualDRG og takster kan findes. Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme 7

8 3 Kliniske kvalitetsdatabaser De kliniske kvalitetsdatabaser indsamler oplysninger om sygdomme og behandlinger indenfor afgrænsede områder med henblik på at opgøre den behandlingsmæssige kvalitet. Det forebyggende område har foreløbig en enkelt klinisk database: der har sekretariat i WHO Collaborating Centre på Bispebjerg Hospital. 4 Kontaktmodellen - principper Det vigtigste basisbegreb i patientregistreringen er patientkontakten. Forståelsen og brugen af dette begreb er en forudsætning for korrekt diagnose- og procedureregistrering. En patientkontakt er: en indlæggelse et ambulant forløb med et eller flere besøg et skadestuebesøg. Patientkontakt-begrebet er tæt relateret til to andre begreber - slutregistrering og stamafdeling. Indberetningskravene og dermed data i Landpatientregisteret (LPR) vedrører den afsluttede kontakt fra det enkelte stamafsnit. Et patientforløb består af en række kontakter. Ved hver kontakt skal indberettes en aktionsdiagnose, eventuelle bidiagnoser og udførte procedurer. Da aktionsdiagnosen kan skifte i løbet af flere ambulante besøg, anbefales det, at hvert besøg afsluttes med en aktionsdiagnose. Det virkelige livs patientforløb opdeles således i indberetningen i mindre dele - kontakter. Figur 1. Kontaktmodellen 8 Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme

9 Dette betyder, at et helt normalt patientforløb med forambulante besøg, indlæggelse og efterambulante besøg i LPR bliver til ialt tre kontakter. Det er afgørende, at registrering af aktionsdiagnose, relevante bidiagnoser (herunder diagnosekoderne til identifikation af risikofaktorer), procedurer og herunder interventioner (fx forebyggelsessamatale og ernæringsintervention) og eventuelt andre procedurer ses i denne afgrænsede sammenhæng. Det er stamafdelingen, der har registreringsansvaret for den enkelte kontakt. Aktionsdiagnosen er dén diagnostiske etiket, der bedst beskriver kontakten, dvs. udtrykker hvad man handlede på ved den aktuelle kontakt. De relevante bidiagnoser supplerer ud fra en klinisk synsvinkel aktionsdiagnosens beskrivelse af kontakten - ikke forløbet, kun kontakten. Heri indregnes tilgrundliggende (kronisk) sygdom, hvis denne har en klinisk eller ressourcemæssig betydning på kontakten og risikofaktorer (eksempler side 15 og 17). De operationer (krav) og andre procedurer, der udføres i forhold til og inden for kontaktens tidsudstrækning registreres og indberettes på kontakten. Dette gælder også eventuelle assistancer - dvs. procedurer ydet af en anden afdeling end stamafdelingen, herunder ydelser som er rekvireret af stamafdelingen som led i udredning, behandling og kontrol af patienten i det aktuelle forløb. Indenfor klinisk forebyggelse kunne det være f.eks. rygestop eller alkoholintervention præoperativt. De fleste assistancer registreres i praksis af producenten, men det er vigtigt, at der er aftaler om, hvem der registrerer hvad. Krav og generel vejledning til indberetning til LPR findes i Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter. Publikationen kan findes elektronisk (pdf) under Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme 9

10 5 Arbejdsgange Det er afgørende for datakvaliteten, at der er rationelle arbejdsgange imellem lægens diktering af journalnotat/epikrise ved udskrivning og efter ambulante besøg og den IT-mæssige registrering af kontaktens data i det patientadministrative system. Det vil således være meget hensigtsmæssigt, hvis sekretærens slutregistrering er understøttet af dikteringen: Aktionsdiagnosen er... ; Bidiagnoserne er. og herunder risikofaktorerne ; Vigtigste operation er ; Motiverende samtale om ; Efterbehandling i form af osv. Ved langvarige ambulante kontakter er det vigtigt at være opmærksom på opdatering og kvalificering af kontaktens diagnoser, og det anbefales at afslutte hvert enkelt ambulant besøg med relevant aktionsdiagnose, eller at der eksplicit tages stilling til den aktionsdiagnose, der allerede er registreret på den ambulante kontakt. Det er stamafdelingerne, der har indberetningsansvaret for den enkelte kontakt. Dette betyder bl.a., at indberetningspligtige procedurer udført som assistance af anden afdeling skal indberettes på kontakten, uanset hvem der i praksis registrerer ydelsen. 10 Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme

11 6 Kodning af forebyggelse i patientforløbet SKS indeholder koder for identifikation af en række væsentlige risikofaktorer, for motiverende forebyggelsessamtaler for forebyggende interventioner, rehabilitering og efterbehandling. Således er SKS-koder, der dækker forebyggelsen tilgængelige, jf. nedenstående figur 2 hvoraf koderne fremgår. Hensigten er at alle voksne patienter der er mindst 18 år ved tidspunktet for første kontakt, undtaget terminale patienter, bliver screenet for og får registreret, hvis der findes en eller flere af de fem centrale risikofaktorer ved første kontakt med sygehuset. Efterfølgende tilbydes patienten om nødvendigt en forebyggelsessamtale vedr. risikofaktoren og en forebyggende intervention. Der eksisterer flere SKS koder for risikofaktorer og registrering af de fem risikofaktorer skal ikke opfattes som begrænsende, idet kodningen kan uddybes og udvides, hvor det er relevant. Monitoreringen af brugen af forebyggelseskoderne vil blive sikret via sygehusenes og regionernes kvalitetsarbejde samt nationalt via Landspatientregisteret. Figur 2. SKS-kodning ved kontakt med sygehus. Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme 11

12 7 Diagnoseregistrering Diagnoseregistreringen tager udgangspunkt i den enkelte patientkontakt. Der skal ved afslutningen af kontakten indberettes én aktionsdiagnose og de for kontakten relevante bidiagnoser. Se også kontaktmodellen s. 5. Der sker desuden en indberetning af registrerede diagnose(r) på åbne ambulante kontakter, hver måned. Diagnosekoderne findes i Klassifikation af sygdomme, der er den danske oversættelse og udbygning af WHO s internationale sygdomsklassifikation (ICD-10). Diagnosekoderne indberettes i SKS-format med foranstillet (SKShovedgruppe) D, f.eks. DF101 Skadeligt brug af alkohol. Koderne er vist i SKS-format i denne vejledning s. 11. Der sker, som det også fremgår af diagnoselisten, løbende en udbygning af klassifikationen med mere specificerede kodemuligheder. Disse kan ikke ses i bogudgaven. Den elektroniske version af klassifikationen er den gældende. Sygehusinformationssystemerne bliver løbende opdateret med den aktuelle version. Den samlede aktuelle diagnoseklassifikation kan ses i Sundhedsstyrelsens SKS- Browser: hvor der kan søges, og hvorfra der også kan hentes udtræk. 7.1 Definitioner Diagnoser registreres og indberettes med obligatorisk angivelse af diagnoseart (aktionsdiagnose A, bidiagnose B, henvisningsdiagnose H ). De generelle krav til indberetning er specificeret i Sundhedsstyrelsens Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter, som kan findes på Diagnose Diagnoseart Aktionsdiagnose - diagnoseart: (A) Bidiagnose - diagnoseart: (B) Henvisningsdiagnose - diagnoseart: (H) Helbredsrelateret tilstand, der er klassificeret i gældende Klassifikation af sygdomme. Angivelse af den efterfølgende SKS-diagnosekodes registreringsmæssige betydning. Den diagnose, der ved afslutning af en patientkontakt bedst angiver den vigtigste tilstand, som kontakten drejede sig om. Diagnose, der supplerer beskrivelsen af patientkontakten, herunder risikofaktorer 1 Diagnose, der angives af henvisende instans som årsag til henvisning. 1 Definition: Faktor, der øger sandsynligheden for sygdomme, psykosociale ulykker eller sygdomme (fra Terminologi forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed, SST 2005) 12 Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme

13 Aktionsdiagnose, bidiagnoser og henvisningsdiagnose udgør diagnoseindberetningens primærkoder. Tillægskode - kodeart: (+) SKS-kode, der yderligere specificerer primærkodens betydning. Primærkode: diagnose- eller procedurekode. Se afs. om Tillægskodning. I eksemplerne i de følgende afsnit er kodeart for overskuelighedens skyld vist i parenteser. Det skal bemærkes, at tillægskode ikke er det samme som bidiagnose. Se eksemplerne i de følgende afsnit. 7.2 Aktionsdiagnosen Aktionsdiagnosen skal ideelt éntydigt sige så meget som muligt om kontakten. Der er mange muligheder for at sætte den rette aktionsdiagnose på kontakten, som den diagnose, der bedst beskriver tilstanden, der aktioneredes på. I forhold til det samlede sygdomsforløb, er det manifestationen af sygdommen i kontaktperioden - snarere end grundsygdommen eller årsagen til manifestationen - der skal registreres som aktionsdiagnose. Eksempel 1 Patient med endometriose, indlagt til smertebehandling. Smerterne er aktionsdiagnose, og registreres med kodearten (A). (A)DR102 Abdominalia lokaliseret til pelvis og perinaeum Eksempel 2 Patient med malign blæretumor, indlagt pga. hæmaturi. (A)DR319A Makroskopisk hæmaturi Aktionsdiagnosen beskrives også som den tilstand, som er den væsentligste årsag til gennemførte undersøgelser og behandlinger. Der er således også et ressourcemæssigt aspekt. Det betyder også, at der ikke må være diagnoser for sygdomme, som patienten ikke har eller ikke har haft i løbet af kontakten. Når der er tale om behandling for en konkret sygdom, er kodning oftest ikke så vanskelig, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der også er begreber for mistanke om... (obs pro, ej befundet/ikke afkræftet) og andre kontaktårsager som f.eks. kontrolundersøgelse efter behandling. Disse muligheder anvendes dels på kontakter, hvor patienten ikke har fået be- eller afkræftet en egentlig diagnose endnu, dvs. i udredningsfasen og dels i kontrolfasen, hvor den tidligere sygdom er helbredt. Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme 13

14 7.3 Bidiagnoser Kan ovennævnte beskrivelse ikke klares med aktionsdiagnosen alene, skal der suppleres med en eller flere relevante bidiagnoser, således at indberetningen fra kontakten bliver korrekt registreret. Typisk vil det ikke være mange koder, der skal registreres som bidiagnoser, hvis kun de relevante diagnoser, og herunder identificerede risikofaktorer bliver indberettet. Det er kontakten, der skal beskrives - ikke forløbet. Omfanget af registreringen af bidiagnoser skal afspejle det diagnostisk relevante billede i forhold til den aktuelle kontakt. Registreringen af bidiagnoser skal til gengæld ikke omfatte diagnoser, tilstande eller forhold, der ikke har klinisk relevans i forbindelse med den aktuelle kontakt. Eksempel 1 Patient med endometriose, indlagt til smertebehandling. Patienten drikker 5-7 genstande dagligt. Smerterne er aktionsdiagnose, endometriose er første bidiagnose, overforbrug af alkohol er anden bidiagnose (risikofaktor). (A)DR102 (B)DN803 (B)DZ721A Abdominalia lokaliseret til pelvis og perinaeum Endometriosis peritonei pelvis Alkoholforbrug >14 (K) hhv. 21 (M) genstande om ugen Eksempel 2 Patient med malign blæretumor, indlagt pga. hæmaturi. Patienten ryger dagligt 15 cigaretter. Hæmaturien er aktionsdiagnose, canceren er første bidiagnose, daglig rygning er anden bidiagnose (risikofaktor). (A)DR319A (B)DC539 (B)DZ720E Makroskopisk hæmaturi Neoplasma malignum cervicis uteri Daglig rygning 7.4 Henvisningsdiagnose Henvisningsdiagnosen er den diagnose, der er anført af den henvisende læge eller afdeling. Henvisnings-diagnosen (diagnoseart H ) skal indberettes på ikke-akutte patienter. Dette giver mulighed for efterfølgende at analysere sammenhængen mellem henvisningsårsagen og afdelingens endelige diagnose(r) og ydelser. Grundmorbus anvendes kun indenfor psykiatrien. Tilgrundliggende eller kronisk sygdom registreres kun som bidiagnose, hvis sygdommen har en klinisk eller ressourcemæssig betydning på den aktuelle kontakt. Se ovenfor om relevante bidiagnoser. 7.5 Tillægskodning I registreringen kan SKS-koder anvendes som tillægskode(r) til specifikation af en primær SKS-kode. Tillægskoden lægger yderligere information til primærkoden. Eksempler er tilføjelse af sideangivelse til en diagnose eller varighed af en hjertesygdom. 14 Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme

15 Der er mange andre muligheder for anvendelse af tillægskodning i forbindelse med diagnose- og procedureregistreringen, se sks-browseren ( ). Der er i visse sammenhænge obligatoriske krav til tillægskodning. Dette anvendes bl.a. i cancerregistreringen og abortregistreringen. Se i øvrigt Fællesindholdet. Tillægskoder er i denne publikation angivet med foranstillet kodeart +, og som de øvrige kodearter vist i parenteser i eksemplerne. Tillægskodning i forbindelse med registrering af procedurer er omtalt under Procedureregistrering. Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme 15

16 8 Kodning af sundhedstilstand og kontaktårsager - herunder obs. pro -diagnoser Sygdomsklassifikationen indeholder i kap. XXI koder til angivelse af faktorer af betydning for sundhedstilstand og årsager til kontakt til sundhedsvæsenet som f.eks. mistanke om sygdom ( obs pro ), kontrol (uden sygdom), screening og profylaktiske foranstaltninger mm., der starter med DZ. Fire af de fem koder, der anvendes til registrering af risikofaktorer, er hentet i dette kapitel. DZ-koder anvendes kun som aktionsdiagnose, når disse er årsag til kontakten, og der ikke er en egentlig sygdomsdiagnose. Eksempelvis kan en af risikofaktorerne, der hører under obs pro -diagnoserne fungere som aktionsdiagnose når der gennemføres en forebyggelsessamtale eller en intervention i forbindelse med en ambulant kontakt forud for indlæggelse. DZ-koder anvendes kun som aktionsdiagnose, når disse er årsag til kontakten, og der (endnu) ikke er stillet en egentlig sygdomsdiagnose, fx i forbindelse med rådgivning om risiko for sygdom eller ved kontrol efter sygdom. I kode-afsnittet DZ03* findes koder til angivelse af Observation pga. mistanke om.... Disse koder anvendes desuden til angivelse af kontaktårsagen obs. pro (ej befundet/ikke afkræftet) - dvs. til angivelse af den tilstand, som kontakten vedrørte, uden at der klinisk er blevet stillet en egentlig diagnose. Obs. pro -diagnoser kan på den måde være med til at angive, hvad kontaktens ressourcetræk er anvendt til. Der findes såvel generelle som specificerede obs. pro -koder i afsnittet DZ03*. Uspecifikke DZ03*-koder kan specificeres med en tillægskode for den specifikke tilstand, der er undersøgt/observeret for. Eksempel (A)DZ033 (+)DG35 Observation på grund af mistanke om sygdom i nervesystem Dissemineret sklerose Tillægskoden specificerer primærkoden (her en aktionsdiagnose (A)) uden at tillægskoden kommer til at optræde selvstændigt som en diagnose. Tilsvarende kan den kode, der bruges ved identifikation af tilstedeværelse af en af risikofaktorerne, Klinisk mistanke om underernæring fungere som aktionsdiagnose ved mistanke om eksempelvis forstyrrelse i fedtstofskiftet. Eksempel (A)DZ038F (+)DE713 Klinisk mistanke om underernæring Forstyrrelser i fedtstofskiftet En uspecifik obs.pro-diagnose skal tillægskodes med diagnosen, der observeres for, for at opnå korrekt gruppering i DRG. 16 Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme

17 9 Diagnoseliste Diagnoseregistreringens principper er omtalt i kapitlet om "Diagnoseregistrering". Diagnoselisten for forebyggelse identifikationskoderne - er listet, så rækkefølgen passer til de anbefalede indgangsspørgsmål. I Bilag 2 findes en mere omfattende diagnoseliste. Tekst Klinisk mistanke om underernæring Overvægt uden specifikation Mangel på fysisk aktivitet Daglig rygning Alkoholforbrug > 14 (K) hhv. 21 (M) genstande om ugen Kode DZ038F DE669 DZ723 DZ720E DZ721A 10 Anbefalede kliniske indgangsspørgsmål De nedenfor anbefalede kliniske indgangsspørgsmål til journaloptagelse ved første kontakt til sygehuset er udviklet og testet i forbindelsen med Sundhedsstyrelsens projekt PRIK, se Underernæring 1) Er patientens BMI under 20,5? 2) Har patienten haft vægttab de sidste tre måneder? 3) Har patienten haft nedsat kostindtag i den sidste uge? 4) Er patienten svært syg? (Stress-metabol, grad 3: Større apopleksier, sepsis, intensivpatienter med APACHE-score > 10, knoglemarvstransplantationer, kranietraumer, > 50 % forbrænding, svær akut pancreatitis) i hht. Sundhedsstyrelsens ernæringsark til journaler se også 8.pdf - side 10. Positivt svar på blot ét af ovenstående spørgsmål registreres med DZ038F Overvægt 1) Er patientens BMI over 25? Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme 17

18 2) Er patientens taljemål over 80 cm (K) eller 94 cm (M)? Positivt svar på blot et af ovenstående spørgsmål registreres med DE Fysisk inaktivitet 1) Er patienten fysisk aktiv mindre end ½ time om dagen? (Moderat intensitet hvor pulsen kommer op, fx gåture, cykling, træning) Registreres med DZ Rygning 1) Ryger patienten dagligt? Registreres med DZ720E Alkohol 1) Drikker patienten over de anbefalede genstandsgrænser? (Genstandsgrænser: 14 genstande om ugen for kvinder, og 21 for mænd) Registreres med DZ721A. 18 Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme

19 11 Procedureregistrering Procedureregistreringen omfatter den obligatoriske operationsregistrering og registreringen af andre interventioner, behandlinger og undersøgelser, hvoraf nogle er obligatoriske. Der gælder til dels særlige regler i forbindelse med operationsregistreringen, som ikke er medtaget i denne vejledning, ligesom registrering af cancerbehandling ikke er medtaget. Nedenfor er indsat kodeliste for forebyggende procedurer. Der kan desuden anvendes tillægskode til procedureregistrering - for eksempel med angivelse af behandlingsform herunder individuel eller gruppebehandling, eksempelvis adipositashold Procedureliste Kodeliste for forebyggende procedurer (interventioner) Tekst Forebyggelse Forebyggelsessamtaler og særlige forebyggelsesinterventioner Forebyggelsessamtaler Forebyggelsessamtaler vedrørende én risikoadfærd Forebyggelsessamtale vedrørende rygning Forebyggelsessamtale vedrørende alkohol Forebyggelsessamtale vedrørende ernæring Forebyggelsessamtale vedrørende fysisk aktivitet Forebyggelsessamtale vedrørende psykosociale forhold Forebyggelsessamtale vedrørende anden risikoadfærd Andre forebyggelsessamtaler Integreret forebyggelsessamtale vedrørende kombineret risikoadfærd Forebyggelsesinterventioner Forebyggelsesinterventioner vedrørende én risikoadfærd Forebyggelsesintervention vedrørende rygestop Forebyggelsesintervention vedrørende alkohol Forebyggelsesintervention vedrørende ernæring Forebyggelsesintervention vedrørende træning Forebyggelsesintervention vedrørende psykosociale forhold Forebyggelsesintervention vedrørende anden risikoadfærd Andre forebyggelsesinterventioner Integreret forebyggelsesintervention, kombineret risikoadfærd Kode BQ BQF BQFS BQFS0 BQFS01 BQFS02 BQFS03 BQFS04 BQFS05 BQFS06 BQFS1 BQFS19 BQFT BQFT0 BQFT01 BQFT02 BQFT03 BQFT04 BQFT05 BQFT06 BQFT1 BQFT19 Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme 19

20 Tekst Generelle pædagogiske interventioner Behandling på hold Behandling i skole Pædagogiske handlinger vedrørende rygeafvænning Vejledning i brug af hjælpemidler til rygeafvænning Vejledning i brug af nikotinplaster Vejledning i brug af nikotintyggegummi Vejledning i brug af andet hjælpemiddel Rådgivning vedrørende rygestop Alkoholrådgivning Pædagogiske handlinger ikke klassificeret andetsteds Vejledning, instruktion, undervisning og rådgivning af patient Vejledning af patient Instruktion af patient i konkret fremgangsmåde Oplæring af patient i manuel færdighed Oplæring af patient i mestring af egen situation Undervisning af patient i nødvendig viden Rådgivning af patient om muligheder Kode BVD BVDH BVDS BVDT BVDT0 BVDT00 BVDT01 BVDT02 BVDT1 BVDU BVDY BVDY0 BVDY00 BVDY01 BVDY02 BVDY03 BVDY04 BVDY05 Vejledning i forbindelse med planlagt undersøgelses- og behandlingsforløb BVDY06 Motivering af patient Afledning af patient Supervisering af patient Pædagogisk handling rettet imod pårørende og anden behandler Oplæring af pårørende Oplæring af pårørende i genoplivning Oplæring af pårørende i genoplivning af neonatal Rådgivning af pårørende Rådgivning af anden behandler Hukommelsesstøtte Udfyldelse af spørgeskema under vejledning Medicinsk efterbehandling uden specifikation BVDY2 BVDY3 BVDY4 BVDY5 BVDY50 BVDY50A BVDY50A1 BVDY55 BVDY56 BVDY7 BVDY8 BXAB0 20 Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme

21 Case 1: Kirurgisk patient Anamnese: 75-årig kvinde indlægges mhp. højresidig hoftealloplastik pga. invaliderende slidgigt. Ingen øvrige sygdomme. Ryger 20 cigaretter daglig. Behandling: Gennemfører forebyggelsessamtale om rygning og rygestopkursus 6 uger før operation. Får en højresidig total hoftealloplastik uden komplikationer. Genoptræningen indledes under indlæggelsen, hvor der gennemføres en forebyggelsessamtale vedr. fysisk aktivitet. Risikofaktorer: Daglig rygning, mangel på fysisk aktivitet Anvendte koder ved indberetning til LPR, diagnosekoder markeret med diagnoseart i parentes foran koden, forebyggelseskoder markeret med fed: Registrering ved den første ambulante kontakt forud for indlæggelse (A)DM161B (+) TUL1 (B)DZ720E Coxarthrosis primaria unilateralis Højresidig Daglig rygning Registrering ved opfølgende ambulant kontakt forud for indlæggelse (A)DZ720E BQFS01 Daglig Rygning Forebyggelsessamtale vedrørende rygning Registrering ved deltagelse i rygestopkursus (A)DZ720E BQFT01 Daglig Rygning Forebyggelsesintervention vedrørende rygestop Registrering under indlæggelse (A)DM161B (+) TUL1 KNFB40 (+)TUL 1 BLNA BQFS04 Coxarthrosis primaria unilateralis Højresidig Primær indsættelse af cementeret totalprotese i hofteled Højresidig Biomekanisk bevægelsesterapi Forebyggelsessamtale vedrørende fysisk aktivitet Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme 21

22 Case 2: Ambulant medicinsk patient Anamnese: 58-årig mandlig KOL-patient med aktuelt vejrtrækningsbesvær møder til ambulant behandling. Han har røget 20 cigaretter dagligt siden 15-års alderen og tænker på at holde op. Dyrker ingen form for motion. Er socialt isoleret, men vil gerne i kontakt med andre. Behandling: Får opjusteret sin medicin, og gennemfører ved opfølgende ambulante kontakt 1 forebyggelsessamtale om kombineret risikoadfærd. Han henvises til et kommunalt rygestopprogram. Via patientkoordinator etableres ved anden opfølgende ambulante kontakt, tilmelding til forskellige sociale kommunale aktiviteter. Følges fremover hos egen læge/i det lokale Sundhedscenter. Risikofaktorer: Daglig rygning, mangel på fysisk aktivitet og social isolation. Anvendte koder ved indberetning til LPR, diagnosekoder markeret med diagnoseart i parentes foran koden, forebyggelseskoder markeret med fed: Registrering ved den første ambulante kontakt (A)DJ449 (B)DZ720E (B)DZ723 (B)DZ608 BXAB0 Kronisk obstruktiv lungesygdom uden specifikation Daglig rygning Mangel på fysisk aktivitet Problemer relateret til det sociale miljø, andre Medicinsk efterbehandling uden specifikation Registrering ved opfølgende ambulant kontakt 1 (A)DZ720E (B)DZ723 (B)DZ608 BQFS19 Daglig Rygning Mangel på fysisk aktivitet Problemer relateret til det sociale miljø, andre Integreret forebyggelsessamtale vedrørende kombineret risikoadfærd Registrering ved opfølgende ambulant kontakt 2 (A)DZ608 BQFT05 Problemer relateret til det sociale miljø, andre Forebyggelsesintervention vedrørende psykosociale forhold 22 Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme

23 12 Kilder, litteratur og links 1. Terminologi, Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen SKS-browser 3. Fællesindhold for basisregistrering for sygehuspatienter, Sundhedsstyrelsen, Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme 23

24 13 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Anvendte forkortelser og nogle betegnelser og links Bilag 2: Diagnoseliste med SKS koder for risikofaktorer hvor stammer de fra? Bilag 3: Behandling ifølge Sundhedsloven 24 Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme

25 Bilag 1: Anvendte forkortelser og nogle betegnelser og links SST Sundhedsstyrelsen SKS-Browser findes under: SKS DRG Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem DiagnoseRelateret Gruppering Overordnet betegnelse for klassifikationerne, der udgives af SST. Grupperingssystem for stationære patienter. Yderligere information under: DAGS LPR Dansk Ambulant GrupperingsSystem LandsPatientRegisteret Grupperingssystem for ambulante besøg og ydelser. Yderligere information under: Fælles dataregister for sygehusvæsenets aktivitet og produktion. Link: EPJ ATC ICD-10 NCSP Elektronisk PatientJournal Det fremtidige fælles brugerværktøj til dokumentation. Anatomisk- Terapeutisk- (Ch)kemisk klassifikation af lægemiddel indholdsstoffer International Classification of Diseases and Related Helath Problems (10. revision) Nordic Classification of Surgical Procedures ATC-koder anvendes som tillægskoder til specificering af diagnose- og procedurekoder. ICD-10 på WHO s hjemmeside: 10online/ Klassifikation af sygdomme. Dansk udgave af den internationale WHO-klassifikation. Findes i SKS som D-koder: Nordiske klassifikation af kirurgiske procedurer. Findes i SKS som K-koder. Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme 25

26 Bilag 2: Diagnoseliste med SKS koder for risikofaktorer hvor stammer de fra? Koderne for risikofaktorerne: klinisk mistanke om underernæring, overvægt uden specifikation, mangel på fysisk aktivitet, daglig rygning og alkoholforbrug, vil oftest skulle registreres som bidiagnoser, men kan naturligvis i lighed med de øvrige koder fra Sygdomsklassifikationen optræde som aktionsdiagnoser. Koderne og kodeteksten er hentet fra to forskellige kapitler i ICD-10/ Sygdomsklassifikationen i SKS; således stammer Overvægt uden specifikation fra Kapitel IV, Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme, mens de øvrige koder stammer fra Kapitel XXI, Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsenet. Af disse sidste fire ligger koden for Klinisk mistanke om underernæring hierarkisk under afsnittet Personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse, mens de resterende tre koder Mangel på fysisk aktivitet, Daglig rygning og Alkoholforbrug ( ) ligger under afsnittet Personer i kontakt med sundhedsvæsen under andre omstændigheder.(se nedenfor). Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme [DE00-DE90] Fedme og anden form for øget fødeindtagelse [DE65-DE68] DE66 Fedme, overvægt DE660 Fedme som følge af for stort kalorieindtag DE660A Overvægt, BMI 25-29,9 DE660B Fedme, BMI 30-34,9 DE660C Svær fedme, BMI 35-39,9 DE660D Ekstrem fedme, BMI 40+ DE661 Medikamentelt betinget fedme DE662 Fedme med hypoventilation DE662A Pickwick's syndrom DE668 Universiel fedme, anden DE669 Overvægt uden specifikation 26 Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme

27 Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen [DZ00-DZ99] Personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse [DZ00-DZ13] DZ03 Lægelig obs for og vurdering af personer mistænkt for sygd DZ038 Obs på grund af mistanke om andre sygdomme eller tilstande DZ038A Obs på grund af mistanke om urinvejsinfektion DZ038B Obs på grund af mistanke om urinvejssygdom u. specifikation DZ038C Obs på grund af mistanke om allergisk lidelse DZ038D Obs på grund af mistanke om blodsygdom DZ038E Observation pga mistanke om svulst DZ038F Klinisk mistanke om underernæring Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen [DZ00-DZ99] Personer i kontakt med sundhedsvæsen under andre omstændigheder [DZ70-DZ76] DZ72 Problemer i forbindelse m livsstil DZ720 Tobaksforbrug DZ720A Ryger DZ720B Passiv ryger DZ720C Tidligere ryger DZ720D Aldrig røget DZ720E Daglig rygning DZ721 Alkoholforbrug DZ721A Alkoholforbrug > 14 (K) hhv. 21 (M) genstande om ugen DZ722 Forbrug af medicin DZ723 Mangel på fysisk aktivitet DZ724 Forkerte kost- og spisevaner DZ725 Højrisiko seksuel adfærd DZ726 Hasard og væddemål DZ728 Problemer i forbindelse m livsstil, andre DZ7281 Utilstrækkelig søvnhygiejne DZ729 Problem i forbindelse m livsstil uden specifikation Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme 27

28 Bilag 3: Behandling ifølge Sundhedsloven 5. Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient Kilde: LBK nr. 95 af 7. februar 2008 (gældende). Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsloven, Testudgave af Registreringsvejledning for forebyggelse og sundhedsfremme

29

30

31

32 Sundhedsstyrelsen Islands brygge København S Telefon Telefax sst@sst.dk

Udarbejdet af Bodil M Nielsen og Lise Søndergaard, december 2010

Udarbejdet af Bodil M Nielsen og Lise Søndergaard, december 2010 Udarbejdet af Bodil M Nielsen og Lise Søndergaard, december 2010 Intern evaluering på Aalborg Sygehus og Psykiatrien, Region Nordjylland - journal audit, dokumentation af risikofaktorerne underernæring,

Læs mere

Koderne logik, hierarki og anvendelse

Koderne logik, hierarki og anvendelse Koderne logik, hierarki og anvendelse Richard Farlie www.regionmidtjylland.dk Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2 www.regionmidtjylland.dk Fællesindhold Fællesindhold beskriver reglerne

Læs mere

MiniPas. Beskrivelse af MiniPas. I MiniPas generelt findes beskrivelse af de forskellige knapper og funktionaliteten i MiniPas.

MiniPas. Beskrivelse af MiniPas. I MiniPas generelt findes beskrivelse af de forskellige knapper og funktionaliteten i MiniPas. - Diagnoser Beskrivelse af MiniPas I MiniPas generelt findes beskrivelse af de forskellige knapper og funktionaliteten i MiniPas. Der er følgende beskrivelser: Opdeling af skemaet Oprettelse af ny patientkontakt

Læs mere

Psykiatrisk registreringsvejledning

Psykiatrisk registreringsvejledning Psykiatrisk registreringsvejledning Indberetning til Landspatientregisteret version 7.3 / maj 2012 Psykiatrisk registreringsvejledning er en aftalt del-leverance fra projektet Udvikling af den psykiatriske

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2003

Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2003 Sundhedsstyrelsen Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2003 Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering 12. udgave af Rapport nr. 6, 2002 Fællesindhold for basisregistrering

Læs mere

FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB FÆLLESINDHOLD 2010

FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB FÆLLESINDHOLD 2010 Den 22. december 2009 J.nr.: 4000-V1074-09 CSC Scandihealth A/S P.O.

Læs mere

Registreringsvejledning

Registreringsvejledning 14. december 2018 Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1 / 14 Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for ustabil angina pectoris og akut myokardieinfakt uden ST-elevation Denne vejledning indeholder,

Læs mere

Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol.

Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet Der har gennem de seneste 20-30 år været stigende interesse og dokumentation for betydningen

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1. Indledning

Læs mere

Program orienteringsmøder ADHD database

Program orienteringsmøder ADHD database Program orienteringsmøder ADHD database Velkomst v/ databasekontaktperson Line Riis Jølving Præsentation af ADHD databasen v/ styregrupperepræsentant, herunder: - Gennemgang af indikatorer Præsentation

Læs mere

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 1 Indledning Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Ministeriet for

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet

Læs mere

GRUPPERING PLUS INTRODUKTION TIL VISUAL- OG INTERAKTIVDRG

GRUPPERING PLUS INTRODUKTION TIL VISUAL- OG INTERAKTIVDRG GRUPPERING PLUS INTRODUKTION TIL VISUAL- OG INTERAKTIVDRG Katarina Bjerg-Holm Sundhedsdokumentation Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Statens Serum Institut DRG GRUPPERING Opbygningen

Læs mere

VisualDRG brugermanual

VisualDRG brugermanual VisualDRG brugermanual VisualDRG er en grafisk fremstilling af grupperingslogikken der bliver brugt i forbindelse med finansiering af sundhedsvæsnet, herunder mellemregional afregning og kommunal medfinansiering.

Læs mere

MiniPas. Opdeling af skemaet

MiniPas. Opdeling af skemaet - generelt Opdeling af skemaet Grundoplysninger sygehus-afdeling, cpr-nr., bopælskommune, betalerkode, fritvalg, patienttype Ambulant/Indlagt ambulant, henvisningsoplysninger, besøgsdatoer, ventestatus,

Læs mere

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 14. SUP-Styregruppen. Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni Udarbejdet for

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 14. SUP-Styregruppen. Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni Udarbejdet for SUP-specifikation, version 2.0 Bilag 14 Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni 2003 Udarbejdet for SUP-Styregruppen Uddrag af indholdet kan gengives med tydelig kildeangivelse Ordliste Anvendelsen af

Læs mere

FÆLLESINDHOLD 2011 ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB ÆNDRINGER I RELATION TIL FÆLLESINDHOLD 2011

FÆLLESINDHOLD 2011 ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB ÆNDRINGER I RELATION TIL FÆLLESINDHOLD 2011 ÆNDRINGER I RELATION TIL FÆLLESINDHOLD 2011 FÆLLESINDHOLD 2011 ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB J.nr.: 4000-V1248-10 Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Skaderegistrering ny kontaktårsagskode...3

Læs mere

Diagnose- og Procedure Registrerings kvikguide

Diagnose- og Procedure Registrerings kvikguide Diagnose- og Procedure Registrerings kvikguide Indhold Denne kvikguide indeholder følgende emner Emne Side Generelt Cosmic kontakt / LPR kontakt 2 SKS SKS browser 3 SKS koder nye 3 Stamafdeling og lokalitet

Læs mere

Danmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til

Danmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til REGISTRERING Danmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til befolkningsregistrering, idet enkeltpersoner har kunnet identificeres via CPR personnummeret siden oprettelsen

Læs mere

FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER

FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER Vejledningsdel 2015-2 Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering 24. udgave af Rapport nr. 6 FORORD Fællesindhold for basisregistrering

Læs mere

Vejledning i - Diagnose- og - procedurekodning

Vejledning i - Diagnose- og - procedurekodning Vejledning i - Diagnose- og - procedurekodning Personaleinformation Hospitalsenheden Vest Hospitalsenheden Vest Forord Denne udgave af vejledning i diagnose- og procedurekodning er planlagt anvendt i det

Læs mere

FÆLLESINDHOLD for basisregistrering af sygehuspatienter. 20. udgave

FÆLLESINDHOLD for basisregistrering af sygehuspatienter. 20. udgave FÆLLESINDHOLD for basisregistrering af sygehuspatienter 2011 20. udgave Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2011 Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering 20. udgave

Læs mere

NYHEDSBREV REVISION AF ICD-10

NYHEDSBREV REVISION AF ICD-10 NYHEDSBREV REVISION AF ICD-10 Revisionsbeskrivelse: Dato Version Initialer Revision Februar 2011 28. marts 2011 1 ASL og GB Nyt dokument. Bilag: Bilag 1 - Bestilling af specialopgave Revision af ICD-10.

Læs mere

FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER

FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER Vejledningsdel 2014 Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering 23. udgave af Rapport nr. 6, 2013-2 Fællesindhold 2014 / Vejledningsdel

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Februar 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Februar 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Februar 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 11/2010

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

FÆLLESINDHOLD for basisregistrering af sygehuspatienter

FÆLLESINDHOLD for basisregistrering af sygehuspatienter FÆLLESINDHOLD for basisregistrering af sygehuspatienter 2007 Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2007 Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering 16. udgave af Rapport

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet

Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 3. oktober 2016 RN 408/16 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER

FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER Vejledningsdel 2013 Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering 22. udgave af Rapport nr. 6, 2012 Fællesindhold 2013 / Vejledningsdel

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Konvertering af LPR-kontakter ved skift af sygehus-afdelingskoder

Konvertering af LPR-kontakter ved skift af sygehus-afdelingskoder Konvertering af LPR-kontakter ved skift af sygehus-afdelingskoder Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdokumentation 22. juni 2011 Indhold: 1 Baggrund... 2 1.1 Anvendte forkortelser og termer... 2 2 Generelle retningslinjer...

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB FÆLLESINDHOLD 2010

FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB FÆLLESINDHOLD 2010 Den 13. november 2009 J.nr.: 4000-V1074-09 CSC Scandihealth A/S P.O.

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Resultat af journalgennemgang 2007 i Region Syddanmark

Resultat af journalgennemgang 2007 i Region Syddanmark Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Birgitte Nyvang Egsgaard Afdeling: Sundhedsdokumentation E-mail: Birgitte.Nyvang.Egsgaard@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/10425 Telefon: 76631423 Dato: 15. januar

Læs mere

V E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I G

V E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I G OPLÆG PÅ LÆRINGSSEMINAR 31.MAJ -1.JUNI 2017 AFSNIT S2 V E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I

Læs mere

A. Generelle forhold for flere specialer.

A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 27.06.2016 Specialeaftale og tro & loveerklæring for BOX-undersøgelse på hovedfunktion under specialet intern medicin: lungesygdomme under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse

Læs mere

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet.

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 21. april 2016 Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Nærværende dokument indeholder

Læs mere

Fællesindhold 2013 / Vejledningsdel

Fællesindhold 2013 / Vejledningsdel 20132 Fællesindhold 2013 / Vejledningsdel Forfatter: Statens Serum Institut Udgiver: Statens Serum Institut Ansvarlig institution: Statens Serum Institut Copyright: Statens Serum Institut Version: 2013-VEJL-2

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne

Læs mere

Nyt Landspatientregister introduktion til LPR3. Karen Marie Lyng, Afdelingschef, Sundhedsdatastyrelsen

Nyt Landspatientregister introduktion til LPR3. Karen Marie Lyng, Afdelingschef, Sundhedsdatastyrelsen Nyt Landspatientregister introduktion til LPR3 Karen Marie Lyng, Afdelingschef, Sundhedsdatastyrelsen Landspatientregistret (LPR) Har eksisteret siden 1977 Har været elektronisk siden 1994 Der er senest

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Bilag 3: Metode. Oktober 2018

Bilag 3: Metode. Oktober 2018 Bilag 3: Metode Oktober 2018 Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen på analysen,

Læs mere

Svangre-kontroller ved jordemoder Opdateret 18.januar 2018

Svangre-kontroller ved jordemoder Opdateret 18.januar 2018 1. Jordemoderkonsultationer - der kan kun vælges én jordemoderkonsultation pr. besøg fra denne gruppe - der skal altid registreres på det angivne specificeringsniveau Basis jordemoderkonsultationer BKUA21A

Læs mere

Patientdatas anvendelser

Patientdatas anvendelser Kursusgang 1 Patientdatas anvendelser Forelæsning og opgaver Dansk registertradition og LandsPatientRegisteret, LPR LPR-datas oprindelse og primære anvendelser Opgaveløsning Præsentation af opgaveløsninger

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2008 Takstberegning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag;

Læs mere

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig

Læs mere

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:

Læs mere

Tlf: CVR-nr

Tlf: CVR-nr Tlf: 33 12 65 45 aalborg@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Visionsvej 51 DK-9000 Aalborg REGION NORDJYLLAND Beretning nr. 7 (side 60 66) tilskud i 2012 til regionens sygehusvæsen samt af aktivitetsbestemt,

Læs mere

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Monitorering af diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Nærværende dokumentet beskriver monitoreringsmodellen

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

NBS Organisatoriske begreber

NBS Organisatoriske begreber NBS Organisatoriske begreber Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner Version 1.0/18. december 2012 Kolofon: Titel NBS - Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner

Læs mere

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre?

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Kontaktperson: Fuldmægtig Kirsten Frederiksen lokal 6210 Baggrund Sundhedsstyrelsen udsendte i 1994 en redegørelse vedrørende diabetesbehandlingen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

INDDRAGELSE AF FYSISK INAKTIVITET OG UHENSIGTSMÆSSIG KOST SAMT RYGNING OG ALKOHOL SOM RISIKO- FAKTORER I PATIENTREGISTRERINGEN

INDDRAGELSE AF FYSISK INAKTIVITET OG UHENSIGTSMÆSSIG KOST SAMT RYGNING OG ALKOHOL SOM RISIKO- FAKTORER I PATIENTREGISTRERINGEN INDDRAGELSE AF FYSISK INAKTIVITET OG UHENSIGTSMÆSSIG KOST SAMT RYGNING OG ALKOHOL SOM RISIKO- FAKTORER I PATIENTREGISTRERINGEN Procesrapport for Sundhedsstyrelsens projekt PRIK Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Indikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng

Indikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng Indikatorer til sundhedsaftalen 2019 til 2023 Version 28.11.2018 Forslag til indikatorer I det følgende er der under hvert af de regionale mål indsat en oversigt over de enkelte indikatorer. Indikatorerne

Læs mere

Nomenklatur og diagnosegrupper samt DRG

Nomenklatur og diagnosegrupper samt DRG Nomenklatur og diagnosegrupper samt DRG Føto-Sandbjerg 2018 www.regionmidtjylland.dk Helle Zingenberg Olav Bjørn Petersen Eva Hoseth Lene Sperling 2 www.regionmidtjylland.dk 2017 Hovedsagelig gennemgang

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET: 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987

Læs mere

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv 2013

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv 2013 Dato: 4. september 2014 Brevid: 2372496 Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv 2013 1. Indledning Regionsrådet skal senest den 1. september 2014 afgive en redegørelse til ministeriet

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

Bilag til. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade

Bilag til. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Bilag til Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Beskrivelse af dataopgørelser & dataopgørelser i form af tabeller og grafik Beskrivelse af dataopgørelser til Forløbsprogram

Læs mere

FÆLLESINDHOLD 2013 ÆNDRINGER I RELATION TIL ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OPUS PATIENTFORLØB. Den 28. januar 2013. J.nr.

FÆLLESINDHOLD 2013 ÆNDRINGER I RELATION TIL ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OPUS PATIENTFORLØB. Den 28. januar 2013. J.nr. ÆNDRINGER I RELATION TIL FÆLLESINDHOLD 2013 FÆLLESINDHOLD 2013 ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OPUS PATIENTFORLØB J.nr.: 4000-V0033-13 CSC Scandihealth A/S P.O. Pedersens Vej 2 DK-8200 Århus N Side

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. Indledning På Sundhedsstyregruppens møde den 17. august 2015 blev det besluttet, at udskyde

Læs mere

Styrket sygdomsforebyggelse i sygehus og almen praksis

Styrket sygdomsforebyggelse i sygehus og almen praksis Styrket sygdomsforebyggelse i sygehus og almen praksis Møde i tobakstemagruppen Sund By Netværket, 3.4.2014 Jørgen Falk Projektets formål 1. At understøtte sygehus og almen praksis i deres opgaver med

Læs mere

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019 Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Indikatorbeskrivelse. 30-dages akutte psykiatriske genindlæggelser. Version 1.0. Ordliste

Indikatorbeskrivelse. 30-dages akutte psykiatriske genindlæggelser. Version 1.0. Ordliste 15. marts 2018 Indikatorbeskrivelse 30-dages akutte psykiatriske genindlæggelser Version 1.0 Ordliste Kontakt En patientkontakt i Landspatientregisteret i form af enten en indlæggelseskontakt, en akut

Læs mere

De medicinske selskabers rolle i udviklingsarbejdet. Kode- og rapporteringsvejledning. Erfaringer fra Danmark

De medicinske selskabers rolle i udviklingsarbejdet. Kode- og rapporteringsvejledning. Erfaringer fra Danmark De medicinske selskabers rolle i udviklingsarbejdet. Kode- og rapporteringsvejledning. Erfaringer fra Danmark Poul Erik Hansen, peh@sst.dk Sunhedsstyrelsen, Sundhedsøkonomi, DRG Gennemgangsplan 1. Behandling

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Kliniske arbejdsgange i Region Syddanmark understøttet af nuværende EPJ/PAS

Kliniske arbejdsgange i Region Syddanmark understøttet af nuværende EPJ/PAS Kliniske arbejdsgange i Region Syddanmark understøttet af nuværende EPJ/PAS Nedenstående er en oplistning af emner med tilhørende aktiviteter, der understøttes af den nuværende EPJ/PAS løsning i Region

Læs mere

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal Birthe Daugaard Diagnoseklassifikation Hvilke fordele ser du ved at diagnosekode? Hvad bruger du diagnosekodning til? Hvilke ulemper ser

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere