Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?"

Transkript

1 Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Aarhus Universitet,

2 FIGUR 1.

3 Figur 1 (Heckman, 2006, p. 3) belyser betydningen af tidlige forebyggende indsatser ud fra begrebet human kapital, der i denne sammenhæng viser hen til summen af det enkelte barns muligheder for at udvikle færdigheder til at håndtere skole, uddannelse og arbejde på længere sigt i tilværelsen. Det helt centrale i figuren er netop, at jo tidligere indsatser til forebyggelse af udsathed sættes ind, i jo højere grad er der mulighed for at støtte og hjælpe barnet i tilværelsen.

4 Hvem er de udsatte børn? To overvejende forklaringsmodeller inden for forskningen: 1. Den strukturelle forklaringsramme angiver børns udsathed i relation til forældrenes socioøkonomiske placering i samfundet (SES) og overvejende trækker på samfundsøkonomiske og politiske forhold. Her udpeges beskrivelser af en opvækst præget af fattigdom, dårlige boligforhold, forældres mangelfulde uddannelse samt manglende eller lavtlønnet arbejde samt etnicitet, kultur og racetilhørsforhold (især for de amerikanske studier). 2. Den individuelle forklaringsramme, der trækker på psykologiske og psykiatriske årsagsforklaringer, hvor barnets udsathed analyseres i relation til barnets adfærd (f.eks. testet gennem psykometriske testmetoder og diagnosebeskrivelser). 1 Her udpeges barnets adfærd som den primære årsagsforklaring på barnets udsatte livssituation.

5 Den strukturelle forklaringsramme: Et uddannelsessociologisk perspektiv Daginstitutionen som en del af det samlede danske uddannelsessystem med anvendelse af begrebet chanceulighed, der viser hen til, at ulighed i uddannelse, sundhed, boligforhold, arbejdsmarked og generelle leveforhold, er præget af ulighed. En ulighed som både er systematisk og generel. må fænomenet forstås som den kendsgerning, at sandsynligheden for at tilhøre den dårligst placerede gruppe i den nuværende samfundsstruktur er størst, når ens forældre også i sin tid var dårligst placeret i den daværende anderledes samfundsstruktur (Hansen, 2003, p. 117).

6 Den individuelle forklaringsramme: Børns udsathed beskrives i den internationale forskning indenfor tre psykologiske hovedområder: 2 Sociale og emotionelle tegn der henviser til problemer som f.eks. lav selvværdsfølelse, aggressiv adfærd og lav impulskontrol Læringsmæssige tegn der inddrager udsatte børns forsinkende sprogudvikling, generelle kognitive problemer samt problemer knyttet til skolegang. Således indkredser en række studier sammenhængen mellem barnets udsathed og læringsmæssige vanskeligheder Interaktionelle tegn henviser til samspillet mellem barn og forældre og omfatter tegn på udsathed i relation til barnets interaktion med forældre/andre børn/andre voksne. En række studier indkredser således en sammenhæng mellem forældres sociale og økonomiske status i relation til barnets vanskeligheder, der antages at have afgørende betydning for barnets udvikling.

7 Hvad virker i praksis:? - Studier med effektforskning Eksempel: The Perry Preschool Project Således har et studie (Schweinhart et al., 1993) fulgt en gruppe af børn gennem deres skolegang, ungdomsliv og senere voksenår, og resultater fra studiet peger på, at børn, som har deltaget i den pædagogiske intervention i de tidlige barndomsår, klarer sig bedre i ungdomsog voksenlivet sammenlignet med den kontrolgruppe, der ikke modtog pædagogisk intervention.

8 Hvad virker i praksis:? - Studier med et kvalitativt/kvantitativt design Eksempel: Det engelske studie The Eppe Project af Sylvia et al. (2003), Sammons et al. (2003) og Sammons et al. (2004a, 2004b) har foretaget en sammenlignende analyse af daginstitutionens betydning,. Her viser resultater fra undersøgelsen, at der er forskel på børns kognitive og sociale udvikling set i forhold til, om børnene er i daginstitution, inden skolegang påbegyndes, eller om de passes hjemme. Børn, der er i daginstitution, klarer sig væsentligt bedre i de sociale og kognitive tests, mens de børn, der blev passet hjemme, også viste sig overvejende at have hjemlige forhold, der var præget af, at moderen var arbejdsløs, ingen uddannelse havde, lav indkomst og anden etnisk herkomst end engelsk.

9 Hvad virker i praksis:? Danske/nordiske undersøgelser om daginstitutionens indsatser rettet mod udsatte børn Et meget varieret billede af især kvalitative forskningsstudier. Relativt få kvantitative studier, og ingen randomiserede studier.

10 Der har ikke været tradition for at se på effekten af daginstitutionens indsatser i dansk sammenhæng. To interessante projekter, som imidlertid har fokuseret på at følge udsatte børns liv i daginstitutionen og måle effekten heraf, skal dog nævnes. Henholdsvis det såkaldte HPA-projekt 3 samt Vida-projektet, som er de eneste i dansk forskning, der direkte følger børnene gennem daginstitutionsperioden og måler bønenes sociale, emotionelle og kognitive udvikling, både før, under og efter. Projektets formål var at undersøge, om det at arbejde målrettet og systematisk med pædagogiske forandringer i daginstitutioner og døgninstitutioner ud fra forskningsprojektets interventionsoplæg kunne bidrage til at modarbejde konsekvenser af en opvækst præget af negativ social arv.

11 Der konkluderes også, at effekten af intervention i projektet generelt peger mod øgede livschancer, men også at projektet primært, særligt på det socio-emotionelle område, er til gavn for midtergruppen af børn og ikke som tiltænkt de mest udsatte børn, men at de mest udsatte børn ser ud til at blive styrket på visse kognitive områder, f.eks. ift. matematiske kompetencer (Jensen, 2009a, Jensen, 2009b). 4 Forskningsprojektet Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram, forkortet VIDA, bygger videre på resultaterne fra HPA-projektet. Formålet med VIDA-projektet er at dokumentere, hvilke pædagogiske indsatser der kan sikre udsatte børn en bedre tilværelse. VIDA omhandler et særskilt fokus på programmer rettet mod forældre. Konklusionen fra projektet er bl.a., at VIDA har en effekt på alle børn ift. trivsel og socio-emotionel udvikling, men at programmet ikke i særlig grad løfter de udsatte børn. VIDA viser også, at forældreinvolvering har betydning for reducering af adfærdsproblemer hos de involverede børn (Jensen, 2013). 5

12 Tre typer af daginstitutioner på det danske landkort Type A: Der omfatter daginstitutioner, hvor de professionelle pædagoger vurderer, at de ikke har nogen socialt udsatte børn, men kun såkaldt almindelige børn. Type B: Der omfatter daginstitutioner, hvor de professionelle pædagoger vurderer, at de har en gruppe socialt udsatte børn, samtidig med at der også er en stor gruppe af normalt velfungerende børn. Endvidere indkredses der også her at være en gruppe børn, en såkaldt gråzonegruppe, der omfatter børn, som de professionelle i forskelligt omfang er bekymret for enten periodisk eller over længere tid Type C: Daginstitutioner, hvor de professionelle pædagoger vurderer, at størstedelen af deres børn kan karakteriseres som udsatte, og hvor gruppen af såkaldte normale børn er meget lille. Denne type institution er ofte beliggende i såkaldt udsatte boligområder. (Petersen, 2009, 2011, 2012, 2015)

13 Hvad kan inspirere til en dansk sammenhæng og udvikling af indsatser i pædagogisk praksis: Faktorer, der relaterer til det pædagogiske personale: at pædagogerne arbejder på at udvikle en tæt kontakt til det enkelte barn og udviser en empatisk og lydhør kontakt over for det enkelte barns behov, udviklingsniveau og selvstændighedsudvikling at pædagogerne har den fornødne faglige kompetence til at foretage tilrettelagte observationer baseret på barnets udvikling at de tilrettelagte læringsprogrammer er funderet i teoretiske overvejelser, således at der er sammenhæng mellem teori og metode, og at personalet har været med til at udvikle de anvendte læreplaner at personalet bliver løbende uddannet til at varetage de pædagogiske opgaver, f.eks. gennem personalemøder, kurser, supervision og lignende.

14 Hvad kan inspirere til en dansk sammenhæng og udvikling af indsatser i pædagogisk praksis: Faktorer, der relaterer til det pædagogiske indhold: at de tilrettelagte programmer har fokus på både læringsmæssige aktiviteter, herunder sprogudvikling, såvel som betydningen af børns udvikling gennem leg betydningen af, at børn befinder sig i små grupper gennem dagen i daginstitutionen at der inddrages sundheds- og ernæringsmæssige muligheder i den pædagogiske praksis at forældre inddrages aktivt i børnenes daginstitutionsforløb.

15 Noter: 1 WHO ICD-10, Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser klassifikation og diagnostiske kriterier. 2 De tre psykologiske hovedområder er første gang identificeret gennem internationale forskningsundersøgelser i forskningsoversigten Daginstitutionens betydning for socialt udsatte børn en forskningsoversigt (Petersen, 2006), hvor de psykologiske forståelsesrammer og hovedområder uddybes. 3 Forskningsprojektet Handlekompetencer i pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn og unge indsats og effekt, forkortet HPA-projektet, blev gennemført i perioden Se eventuelt uddybende rapporten af Jensen et al Se også HPA-projektets hjemmeside: 5 Se også VIDA-projektets hjemmeside:

16

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Niels Rosendal Jensen, Kirsten Elisa Petersen og Anne Knude Wind Udsatte børn Daginstitutionen og pædagogerne

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud

Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud Oplæg til psykologkonferencen om tidlig indsats, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Aarhus Universitet kepe@edu.au.dk UNI

Læs mere

Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i vuggestuen

Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i vuggestuen Kirsten Elisa Petersen Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i vuggestuen AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) Kirsten Elisa Petersen Pædagogisk arbejde med socialt udsatte

Læs mere

Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 18. maj 2011 Lektor Anne Birthe Due Bendixen, cand.pæd.

Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 18. maj 2011 Lektor Anne Birthe Due Bendixen, cand.pæd. Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 1 Workshop 2 oversigt oplæg/dialog og diskussion Hvem er de udsatte børn? Definition Fakta fra SFI Børn i sociale

Læs mere

SUNDHEDSPLEJENS SAMARBEJDE MED DAGINSTITUTIONEN

SUNDHEDSPLEJENS SAMARBEJDE MED DAGINSTITUTIONEN SUNDHEDSPLEJENS SAMARBEJDE MED DAGINSTITUTIONEN Lars Ladefoged Videnskabelig assistent, cand.pæd.pæd. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet laje@edu.au.dk Områdets sundhedsplejerske

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

1. Projektets titel Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn, der vokser op i ghettolignende boligområder

1. Projektets titel Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn, der vokser op i ghettolignende boligområder København, marts 2011 FOAs Pædagogiske Udviklingsfond Att.: Jan Simon Petersen Staunings Plads 1-3 1790 København V 1. Projektets titel Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn, der vokser op i ghettolignende

Læs mere

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Skoleparathed - tre forskellige tilgange Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Ro regelmæssighed og renlighed børnehave i 1924 2 Ud i naturen - 1943 3 Vuggestuer dukker op i 1950 erne 4 Reformpædagogikkens

Læs mere

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Årsmøde i skolesundhed.dk 2017 Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt,

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1 Forskellige former for førskolepædagogik Der

Læs mere

:48:00. FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259

:48:00. FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259 13-03-2016 22:48:00 FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259 Jeg har undret mig over, at man på regeringsniveau, er startet med at fokusere

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Bedre liv for børn og unge i Danmark Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt, Institut for

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department

Læs mere

VIDensbAseret InDsAts over for udsatte børn I DAgtIlbuD modelprogram VSAMMENFATNIING 2013 DA

VIDensbAseret InDsAts over for udsatte børn I DAgtIlbuD modelprogram VSAMMENFATNIING 2013 DA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram SAMMENFATNING 2013 V IDA indhold Forord 5 Når samarbejde og deling af ny viden skaber resultater for børn 6 Resultater af VIDA 7 Det

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten

Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Udarbejdet for Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Programleder docent Jill Mehlbye KORA Formål og PROBLEMSTILLING

Læs mere

Børnehavens betydning for børns udvikling

Børnehavens betydning for børns udvikling Børnehavens betydning for børns udvikling Alva Albæk Nielsen, M.Sc. Sociologi Videnskabelig assistent SFI- Det Nationale Forskningscenter for velfærd Min tilgang til emnet Medforfatter på rapporten: Børnehavens

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E OMDREJNINGSPUNKTET FOR OPLÆGGET Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer (også) for børn i udsatte

Læs mere

En minister og en forsker kom forbi.

En minister og en forsker kom forbi. En minister og en forsker kom forbi. Budskaber til professionen 150 dagtilbudschefer, ledere, konsulenter og pædagoger deltog d. 17.9. i KL s landsdækkende dagtilbudskonference i Odense. Her dukkede bl.a.

Læs mere

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Dagtilbud i sammenhæng med folkeskolereformen Børne- og Skoleudvalget 1. juni 2015

Dagtilbud i sammenhæng med folkeskolereformen Børne- og Skoleudvalget 1. juni 2015 Dagtilbud i sammenhæng med folkeskolereformen Børne- og Skoleudvalget 1. juni 2015 Sagsfremstilling På mødet gives en overordnet orientering om aktiviteter og indsatser på dagtilbudsområdet i Horsens Kommune

Læs mere

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,

Læs mere

Midlerne blev fordelt på 124 institutioner, svarende til 85 daginstitutioner, 26 fritidshjem/kkfo er og 13 fritids-/juniorklubber.

Midlerne blev fordelt på 124 institutioner, svarende til 85 daginstitutioner, 26 fritidshjem/kkfo er og 13 fritids-/juniorklubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Status på sociale normeringer på 0-13 års området Pædagogisk kvalitet i daginstitutionerne har afgørende

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet Hvad viser

Læs mere

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele

Læs mere

Børnehavens betydning for børns udvikling

Børnehavens betydning for børns udvikling Børnehavens betydning for børns udvikling - en forskningsoversigt Alva Albæk Nielsen Mogens Nygaard Christoffersen Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) www.sfi.dk Er sproget arv eller miljø?

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

En introduktion til kompetencecentrene

En introduktion til kompetencecentrene Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET

TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Resultater fra SFI s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 ANALYSER AF RIKKE FUGLSANG OLSEN OG CHRISTOPHER J. DE MONTGOMERY DISPOSITION

Læs mere

Empati og dens betydning i pædagogiske relationer

Empati og dens betydning i pædagogiske relationer Empati og dens betydning i pædagogiske relationer Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet Barnet i Centrum 2013-2015 Læringsledelse i dagtilbud 2015-2019 BØRN ER BØRN DET VI KAN REGULERE, ER

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

EFFEKTER AF INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN I DAGINSTITUTIONER

EFFEKTER AF INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN I DAGINSTITUTIONER EFFEKTER AF INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN I DAGINSTITUTIONER HPA-PROJEKTET Bente Jensen, Anders Holm, Peter Allerup og Anna Kragh EFFEKTER AF INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN I DAGINSTITUTIONER

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

INDHOLD HVILKE INNOVATIVE STRATEGIER KRÆVES FOR AT ØGE KVALITET OG MOBILITET GENNEM DAGTILBUDSPÆDAGOGIKKEN?

INDHOLD HVILKE INNOVATIVE STRATEGIER KRÆVES FOR AT ØGE KVALITET OG MOBILITET GENNEM DAGTILBUDSPÆDAGOGIKKEN? Konferencen 0-6 årige Børns Institutions- og Hverdagsliv,. Workshop. Institut for Uddannelse og Pædagogik. Tirsdag d. 9. juni 2015, Kl 13.00-13.50. Bente Jensen, professor MSO INNOVATIV DAGTILBUDS PÆDAGOGIK

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

I Fremtidens Dagtilbud undersøges, hvordan børns trivsel, udvikling og læring kan styrkes

I Fremtidens Dagtilbud undersøges, hvordan børns trivsel, udvikling og læring kan styrkes I Fremtidens Dagtilbud undersøges, hvordan børns trivsel, udvikling og læring kan styrkes Involverede konsulenter og forskeres svar på kritik af metoden bag Fremtidens Dagtilbud i Børn&Unges tema 10/2016.

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh Læring, inklusion og forældresamarbejde Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Workshoppen sætter fokus på forældresamarbejde om inklusion og børns deltagelses- og læringsmuligheder

Læs mere

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis Inklusion Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk Begrundelser for inklusion Forståelser af inklusion Inklusion i praksis Sidemandsopgave, 2 minutter til hver: 1. Fortæl: Hvorfor blev du pædagog/medhjælper/leder?

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,

Læs mere

Opvækst, forældre, kognitiv og sproglig udvikling. Sociologisk Institut, Københavns Universitet. SFI Det nationale forskningscenter for velfærd

Opvækst, forældre, kognitiv og sproglig udvikling. Sociologisk Institut, Københavns Universitet. SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Opvækst, forældre, kognitiv og lig udvikling Anders Holm, Professor Sociologisk Institut, Københavns Universitet Og SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Ministeriet for Børn Ligestilling Integration

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne

Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne UCSJ tilbyder samarbejde 2 Som uddannelsesinstitution for professionelle på uddannelses- social- og sundhedsområdet

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Børns deltagelse og læring i Pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Børns deltagelse og læring i Pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Børns deltagelse og læring i Pædagogisk tilrettelagte aktiviteter LUDVI afslutningskonference 10. juni 2011 Lone Svinth Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Formålet med min forskning Fokus på læringens

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

Barnet i Centrum Om pædagogens/dagplejerens placering/position i børnenes hverdagsliv Workshop Tirsdag den 11. september 2012 Stig Broström

Barnet i Centrum Om pædagogens/dagplejerens placering/position i børnenes hverdagsliv Workshop Tirsdag den 11. september 2012 Stig Broström Barnet i Centrum Om pædagogens/dagplejerens placering/position i børnenes hverdagsliv Workshop Tirsdag den 11. september 2012 Stig Broström Nogle modsætninger i vuggestuedebatten Vuggestuebørn er i dag

Læs mere

De pædagogiske konsulenter i Region Sjælland og FOA Fag og Arbejde inviterer til Pædagogiske Konsulenters Landskonference 2012

De pædagogiske konsulenter i Region Sjælland og FOA Fag og Arbejde inviterer til Pædagogiske Konsulenters Landskonference 2012 F O A F A G O G A R B E J D E Barndom Lærdom? De pædagogiske konsulenter i Region Sjælland og inviterer til Pædagogiske Konsulenters Landskonference 2012 18. og 19. april 2012 på Hotel Nyborg Strand 2

Læs mere

Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016.

Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016. Notat 11. november 2015 J.nr.: 28.09.00-P20-1-15 Dagtilbudsafdelingen Mønsterbryderindsats 2016 - beskrivelse af indsatsområder Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats,

Læs mere

Kvalitet og empati. Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet

Kvalitet og empati. Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet Kvalitet og empati Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet AT DELE EN FØLELSE FREMFOR AT (BORT)FORKLARE DEN Empati 1. Indlevelse 2. At tage barnets perspektiv og anerkende hendes perspektiv som

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

INNOVATION OG LÆRING I DAGTILBUD

INNOVATION OG LÆRING I DAGTILBUD INNOVATION OG LÆRING I DAGTILBUD Bente Jensen AARHUS UNIVERSITET (IUP) UNGNORDDJURS PÆDAGOGISK KONFERENCE FREDAG D. 11. MAJ 2012 OVERORDNET MÅL Cost-benefit analyser viser, at investeringer i høj kvalitet

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PP har givet mig en erkendelse af hvor stor en del den voksne er af ligningen i samspillet og relation med barnet

PP har givet mig en erkendelse af hvor stor en del den voksne er af ligningen i samspillet og relation med barnet PotentialeProfilen Indhold PP har givet mig en erkendelse af hvor stor en del den voksne er af ligningen i samspillet og relation med barnet Kasper PotentialeProfilen skaber høj kvalitet og styrker inklusionen...

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

KIRSTEN ELISA PETERSEN DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN EN FORSKNINGSOVERSIGT

KIRSTEN ELISA PETERSEN DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN EN FORSKNINGSOVERSIGT KIRSTEN ELISA PETERSEN DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN Daginstitutioners betydning for udsatte børn en forskningsoversigt Af Kirsten Elisa Petersen Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

CSER AFSLUTNINGS- KONFERENCE

CSER AFSLUTNINGS- KONFERENCE CSER AFSLUTNINGS- KONFERENCE CSER WP No. 0012 VIDA Sammenfatning, 2013 Bente Jensen 9. FEBRUAR 2016 DPU, Tak til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og CSER for finansiel support. Bente

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet 9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

VIDA. Tillæg til Kvalifikationsmappen 2010-2012. Vidensbaseret indsats over for socialt udsatte børn i dagtilbud med forældreinddragelse

VIDA. Tillæg til Kvalifikationsmappen 2010-2012. Vidensbaseret indsats over for socialt udsatte børn i dagtilbud med forældreinddragelse Tillæg til Kvalifikationsmappen 2010-2012 VIDA Vidensbaseret indsats over for socialt udsatte børn i dagtilbud med forældreinddragelse Bente Jensen og Jakob Haahr-Pedersen (red.) Bente Jensen og Jakob

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Familieplejeundersøgelse

Familieplejeundersøgelse Familieplejeundersøgelse August & September 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske om, at kvaliteten

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

SOCIAL INKLUSION I NATURFAGSUNDERVISNINGEN

SOCIAL INKLUSION I NATURFAGSUNDERVISNINGEN Specialkonsulent Anette Schulz Videncenter for Sundhedsfremme SOCIAL INKLUSION I NATURFAGSUNDERVISNINGEN 30. oktober 2012 NTS-Centeret Formålet med oplægget 2 At skærpe koordinatorernes indsigt i hvilke

Læs mere

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen DAGTILBUDSKONFERENCE 30.11.2011 MINISTERIET & FØDEVARESTYRELSEN KAREN WISTOFT, PHD, LEKTOR Indledende spørgsmål Hvad kendetegner maddannelse og mental sundhed

Læs mere

Resiliens - at styrke sig i risikofaktorer. Gruppenr. Gruppe 8 Anslag

Resiliens - at styrke sig i risikofaktorer. Gruppenr. Gruppe 8 Anslag Bachelorprøve Prøvetermin: Vinter 2014/15 Pædagoguddannelsen i Viborg Titel Resiliens - at styrke sig i risikofaktorer Titel (på Resilience - a strength gained through risk engelsk) Gruppenr. Gruppe 8

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

trivsels metode BARNETS NAVN:

trivsels metode BARNETS NAVN: trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af

Læs mere

Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling

Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling Mette Gørtz, Københavns Universitet 9. februar 2016 med Robert Bauchmüller og Astrid Würtz Rasmussen Early Childhood Research Quarterly 29 (2014)

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere