Fra kapitlet Medborgerkonti, Dansk Økonomi, forår 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra kapitlet Medborgerkonti, Dansk Økonomi, forår 2005"

Transkript

1 344 Medborgerkonti kan være en mulighed for at tildele indkomstoverførsler med udgangspunkt i livsindkomster. Ideen bag medborgerkonti er at lade personer med en relativt høj livsindkomst selv finansiere indkomstoverførsler, hvis primære formål er at omfordele indkomster over livet. Det overordnede princip ved medborgerkonti er, at der oprettes en individuel konto til alle, hvortil de årligt indbetaler en fast andel af deres erhvervsindkomst. Samtidig sættes skatterne ned. Når en person opfylder kriteriet for at få tildelt en af de indkomstoverførsler, der indgår i ordningen, trækkes udbetalingerne fra vedkommendes konto. Ved pensionstidspunktet opgøres indestående på kontoen og i tilfælde af overskud udbetales dette som et tillæg til folkepensionen. Fra kapitlet Medborgerkonti, Dansk Økonomi, forår 2005

2 Perfektionens politiske holdeplads Af Claus Hjort Frederiksen 1 VK-regeringen var en reformregering, som tog fat om strukturerne i det danske samfund og derved fremtidssikrede et robust samfund. Vi nedbragte gælden og vor økonomiske politik sikrede, at udlandets tillid til dansk økonomi er stor. Vi betragtes som sikker havn. 00 erne var også præget af, at Socialdemokraterne og SF erne på alle områder modarbejdede denne politik gennem endeløse overbud kulminerende med fantasiprojektet Fair Løsning. Som minister i VK-regeringen mærkede jeg omgivelsernes mangesidede pres. På den ene side stod de økonomiske eksperter og anbefalede drastiske reformer, og på den anden side stod oppositionen klar til at overbyde vores økonomiske politik. Det var i dette grænseland, vi måtte regere og agere op igennem 00erne. Vi flyttede ind i ministerkontorerne i kølvandet på Nyrup-regeringens brud på den efterlønsgaranti, som Socialdemokraterne havde udstedt i valgkampen i Der var gået over tre år, men løftebruddet stod stadig skarpt indprentet i danskernes erindring. Derfor måtte VK-regeringen tage tyren ved hornene og adressere den manglende tillid med ansvarlig og gennemsigtig politik. Vi skulle levere de nødvendige politiske svar på en gennemskuelig facon, så danskerne kunne identificere sig med vores økonomiske politik og måle os på resultaterne heraf. Personligt mærkede jeg hurtigt det rasende politiske tempo, man som minister agerer i. Den offentlige debat kan være meget overfladisk og skabe et nødtvungent fokus på strømlinet kommunikation, hvor kompliceret nationaløkonomisk stof bliver kogt ned til letforståelige budskaber. 1 Claus Hjort Frederiksen er medlem af Folketinget for Venstre samt tidligere beskæftigelses- og finansminister.

3 346 Dette har medier, vælgere og politikere over et bredt partipolitisk spektrum alle erkendt og tilpasset sig. En sådan erkendelse kan man ikke beskylde DØR for at have nået i deres udarbejdelse af vismandsrapporterne. At lefle for de pædagogiske fremstillinger for at lokke husarerne ind har aldrig været vismændenes kop te. Det måtte jeg selv konstatere knap tre år inde i min embedsperiode, da jeg fik stukket DØR s diskussionsoplæg i hånden i efteråret DØR flytter intellektuelle hegnspæle Jeg havde hjembragt den halvårlige rapport for at læse vurderingen af de økonomiske udsigter, så jeg kunne deltage i de økonomiske diskussioner på et nogenlunde oplyst grundlag. Derfor kastede jeg mig straks over konjunkturvurderingen og fortsatte indtil miljøafsnittet. Her kom min intellektuelle kapacitet for alvor på prøve, og jeg overvejede at stoppe læsningen, kaste håndklædet i ringen og lægge rapporten til side, men jeg fornemmede alligevel, at jeg muligvis kunne drage nytte af de anvendte analytiske tilgange. Jeg nåede til kapitel III, og her må jeg erkende, at jeg bevægede mig ud på dybt vand. På side 194 kunne jeg konstatere, at den hypotetiske værdisætningmetode var blevet kritiseret fra flere sider. Nogle økonomer var enige i, at det overordnet var en meningsfuld fremgangsmåde, men tillod sig alligevel at sætte spørgsmålstegn ved den hypotetiske metode særligt om respondenterne i virkeligheden var parate til at betale de beløb, som de gav udtryk for. Jeg skal ikke drøfte metoderne her, men henvise interesserede til side 202 og fremefter, hvor de hypotetiske værdisætningsmetoder gennemgås. I stedet vil jeg gå direkte på fuglene. De kontroversielle spørgsmål, som den hypotetiske værdisætningsmetode belyste, var bl.a.: hvor stor er betalingsvilligheden for at bevare uspecificerede (truede) fuglearter ved at bruge contingent ranking/choice experiments, hvor respondenterne skal afveje ændringer i antallet af truede fuglearter overfor andre miljøog helbredseffekter.

4 Til min store overraskelse læste jeg, at nogle undersøgelser havde påvist en betalingsvillighed på over kr., selvom de fleste respondenter estimerede en betalingsvillighed på omkring 200 kr. for at bevare en truet fugleart. Schou m.fl. fandt i deres undersøgelse en betalingsvillighed på 22 kr. pr. pct. ændring i bestanden af agerhøns i Danmark, mens Mcmillan m.fl. (2002) finder en betalingsvillighed på 3-27 kr. pr. pct. ændring i antallet af vildgæs i Skotland. Jeg kunne ligeledes erfare, at der fandtes mange internationale undersøgelser, som man ikke kunne forbigå i stilhed: Travisi og Nijkamp havde fundet en betalingsvillighed på kr. pr. truet fugleart, og Foster og Mourato afvejer antallet af truede fuglearter og udgiften til brød i England til en betalingsvillighed på 148 kr. Den hypotetiske værdisætningsmetode begrænser sig imidlertid ikke til truede fuglearter. Ifølge Schou falder villigheden til at betale markant, når det drejer sig om at redde truede plantearter. Respondenterne vil således kun betale 2-3 kroner pr. pct. ændring i antallet af vilde planter, hvilket faktisk er et rystende lille beløb, hvis vi sammenholder det med agerhøns. 347 perfektionens politiske holdeplads Fremgangsmåden syntes aldeles oplagt at anvende på beskæftigelsesområdet. Vi kunne f.eks. sætte undersøgelser i gang om borgernes betalingsvillighed til aktiveringsstøtte til de ledige, hvis det skal afvejes med at sikre X Factor-udsendelser 52 uger om året? Hvordan mon sammenhængen mellem kunstige negle og udgifterne til at udarbejde arbejdspladsvurderinger er? Og hvad er betalingsvilligheden for at bevare DØR i forhold til at redde en truet frø? Af uransagelige årsager fandt den hypotetiske værdisætning aldrig sin vej ind i Beskæftigelsesministeriet. Derfor er der mange betalings- og adfærdsmæssige sammenhænge, der aldrig blev afdækket, og jeg må derfor erkende, at jeg har ageret på ufyldestgørende informationer som minister. Ikke desto mindre betragter jeg dette som et grundvilkår i politik. Vi lytter til økonomer, men En erfaren økonom fortalte mig engang, at den økonomiske videnskab

5 348 ikke skal betragtes som andet end et fagligt indspark. Fagligheden skal jo kombineres med politiske præferencer og sættes ind i det handlerum, som omgivelserne herunder den parlamentariske situation definerer. Denne udlægning taget i betragtning, er jeg stolt over den overordnede økonomiske linje og de reformer, som VK-regeringen opnåede i sin levetid. Vi har ikke altid været enige med DØR. Og det skyldes jo, at der oftest er forskel på den politiske virkelighed og økonomernes opfattelse af virkeligheden. Det Radikale Venstre har haft som slogan, at de lytter til økonomer. Underforstået, at så følger partiet også økonomernes råd. Jeg har haft det mere ambivalent. Ikke forstået på den måde, at jeg ikke vil lytte til økonomernes vurderinger og analyser (særligt hvis de er udregnet efter den hypotetiske værdisætningsmetode), for det er afgørende for en regering at kende den økonomiske substans, og i den forbindelse er DØR, Nationalbanken, finansministeriets egne økonomer, OECD m.fl. helt afgørende. Men i politik er økonomernes vurdering ikke nok. Man skal også skabe forståelse hos vælgerne og skaffe 90 mandater for sin politik. Lad mig give et eksempel: Økonomer har igen og igen kritiseret skattestoppet på fast ejendom ud fra argumentationen om, at man ikke kan flytte fast ejendom ud af landet. Men hvad gør jeg, hvis jeg samtidig ønsker, at mennesker skal eje deres egen bolig? Skal jeg så underkaste mig økonomernes anbefalinger? Den samme problemstilling gælder for det generelle skattestop. Her vil den økonomiske videnskab råde mig til at sætte skatterne op for at skabe balance i nationalregnskabet. Men hvad hvis jeg ønsker at nedbringe det samlede skattetryk? Skal jeg så lytte til økonomerne eller løse problemerne på en mere pragmatisk måde? Ærlighed og ansvarlighed var de dyder, hvor på VK-regeringen baserede sin økonomiske politik. Vi leverede de politiske tiltag, vi havde lovet i valgkampen, og vi var ærlige overfor vælgerne ved at respektere det mandat, de havde givet os. Af denne grund har kommentatorer hæftet prædikatet kontraktpolitik på vores embedsperiode. Prædikatet postulerer nærmest, at overholdelse af centrale valgløfter er undtagelsen frem for reglen i dansk politik. Og selvom den nuværende regering har gjort sit for at understøtte det postulat, så vælger jeg at betragte prædikatet

6 som en simpel anerkendelse af vores evne til at holde vores løfter. 349 Vejen til strukturel balance Vores regeringsgrundlag fra 2001 omfattede fire økonomiske hjørnesten: 1) Fortsættelse af fastkurspolitikken, 2) nedbringelse af den offentlige gæld og renteudgifterne, 3) robust overskud på betalingsbalancen samt 4) fastholdelse af inflation og rente på et lavt niveau. Fastkurspolitikken har i år fejret 30 års jubilæum. Det var i sin tid en drastisk beslutning, der har vist sig at have afgørende indflydelse på den reformdagsorden, som dansk økonomi er slået ind på siden. Teoretisk argumenterer nogle økonomer for, at en fastkurspolitik ikke er det optimale valg af valutakursregime. Sådanne argumenter bygger dog på kortsigtede økonomiske gevinster, og det er min klare overbevisning, at fastkurspolitikken har vist sit værd for dansk økonomi ved at skabe stabilitet og tryghed omkring kronens kurs. perfektionens politiske holdeplads En anden stabiliserende faktor er balance i budgetterne. I hele perioden fra 2001 frem til 2008 lå den strukturelle offentlige saldo over det opstillede målinterval, og Danmark havde nogle af de største overskud på de offentlige finanser blandt samtlige EU-lande i årene 2005 til Det betød, at statsgælden blev mere end halveret, og at renteudgifter i 2008 kun udgjorde omkring en tredjedel af renteudgifterne i Således bragte vi den offentlige gæld ned i et hurtigere tempo, end hvad den tidligere regering havde planlagt i sin oprindelige 2010-plan og vendte den nettogæld, som vi havde arvet fra Nyrup på 268 mia. kr., til et nettotilgodehavende på 92 mia. kr., inden krisen ramte Danmark. Den stærke danske betalingsbalance var ligeledes én af de vigtigste årsager til, at dansk økonomi blev opfattet som en sikker havn for investorerne under den voldsomme europæiske gældskrise. Overskud på betalingsbalancen indikerer, at vi er i stand til at finansiere vores private og offentlige gæld inden for landets grænser, hvilket naturligt gør dansk økonomi mindre sårbar overfor den bølgende finansielle uro. I en tid, hvor investorer løber skrigende væk fra flere europæiske lande, har markederne grundlæggende tillid til dansk økonomi, fordi VK-regeringen traf de nødvendige finanspolitiske dispositioner i god tid.

7 350 Vores lave rente markerer ligeledes en grundlæggende tiltro til dansk økonomi. Renten har været ekstraordinært lav i 00erne set i et historisk perspektiv. Det skyldes dels et internationalt lavt renteniveau, men er også en belønning af vores fokus på at sikre sunde offentlige finanser. Det kan hurtigt gå galt, hvis man som land udviser finanspolitisk uansvarlighed. Skrækeksempel på den onde spiral er Grækenland, som er endt i en gælds- og tillidskrise med stigende renter som konsekvens. VK-regeringen var en reformregering Udover en række store reformer som kommunalreformen, hvor 275 kommuner blev til 98 og 14 amter til 5 regioner, domstolsreform, politireform, fritvalgsreformer, behandlingsgaranti i sundhedsvæsenet, enstrenget beskæftigelsessystem m.v., så er det værd at notere en række kendsgerninger om den økonomiske politik, VK-regeringen førte. Vi gennemførte i 2006 velfærdsreformen, som forhøjede tilbagetrækningsalderen (indfasning blev fremrykket i Reformpakke 2020). Vi gennemførte skattereformer, som ad tre omgange sænkede marginalskatten (2004, 2007, 2009). Og vi gennemførte en stribe ændringer i arbejdsmarkedspolitikken, som tilsammen udgjorde en virkningsfuld reform, der betød, at det bedre kunne betale sig at arbejde og dermed øgede arbejdsudbuddet. Der skete i perioden 2001 til 2008 således en markant fremgang i beskæftigelsen, og i juni 2008 kom arbejdsløsheden under Alle ledige kunne rent faktisk sidde i Parken. Efter krisen steg ledigheden igen, men fra et meget lavere niveau end i mange andre europæiske lande, og vi er således kommet mere skånsomt gennem krisen. Men krisen kostede også på den danske bundlinje, og derfor måtte vi gennemføre en række tiltag, der ville sikre genopretning af dansk økonomi, så vi kunne efterleve EU-henstillingen. Derfor gennemførte jeg som finansminister i maj 2010 Genopretningspakken, der tacklede de forventede overskridelser af EU s 3 pct. s grænse i Vækst- og Stabilitetspagten.

8 Det var ingen dans på roser. For tiltagene omfattede nulvækst på de offentlige budgetter, fastfrysning af grænser i skattesystemet, dagpengereform og andre målrettede besparelser. I de gode år vendte vi offentligt underskud til overskud, og dermed skabte vi også grundlaget for de aktive krisepolitiske tiltag, der blev taget, da bølgerne fra den internationale finanskrise skyllede ind over Danmark i Vi satte ind med massive offentlige investeringer, SP-udbetalinger og skattelettelser. Det virkede, og vi holdt arbejdsløsheden i ave. Ingen kunne dog forudse finanskrisens langvarige effekt på dansk økonomi. Og selvom Genopretningspakken sikrede, at vi overholdt EU-henstillingen, tog den ikke fat på de langsigtede økonomiske udfordringer som f.eks. faldende indtægter fra Nordsøens olie- og gasudvinding og den demografiske udvikling, der allerede i 2006 var omdrejningspunktet for det brede forlig om Velfærdsaftalen, som bl.a. inkluderede, at folkepensionsalderen fra 2025 ville blive reguleret i takt med restlevetiden for 60-årige. 351 perfektionens politiske holdeplads I regeringen så vi os derfor nødsaget til at fremlægge en ny plan, der blev døbt Reformpakken 2020, som bl.a. omfattede en kortere efterlønsordning og en fremrykning af Velfærdsaftalens forøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen med fem år. Statsminister Lars Løkke Rasmussen varmede op til tilbagetrækningsreformen i sin nytårstale, og vi fremlagde efterfølgende de konkrete reformelementer, hvor vi fandt i alt 47 mia. kr. inklusive 24 mia. kr. fra Genopretningspakken. Derved sikrede vi strukturel balance på de offentlige finanser frem til Alternativet til VK En af de største udfordringer i livet som finansminister var at holde fast i de økonomiske rammer, som blev vedtaget ved især de årlige budgetforhandlinger med kommunerne. Det er en ofte fremsat påstand, at vi ikke styrede de offentlige udgifter stramt nok. Og af og til bliver det endog hævdet, at de steg hurtigere under VK-regeringen end under Nyrup i halvfemserne. Det er ikke rigtigt. Den gennemsnitlige årlige vækst i det offentlige forbrug under Nyrup/

9 352 Lykketoft-regeringerne steg 2,4 pct. hvorimod det under VK kun var 1,7 pct. i perioden 2001 til 2008, hvor den internationale krise ramte Danmark. Når man i 00erne ville bruge 1 krone ekstra, blev der reelt anvendt 2 kroner. Og selvom det stod værre til i 90erne (her brugte man 2,5 kr. i ekstra offentligt forbrug, hver gang man skulle bruge 1 kr.), så har det været afgørende for os i større omfang at sikre en budgetoverholdelse. Forskellige tiltag har været forsøgt i vores regeringstid, f.eks. i form af forskellige typer af modregning, hvis kommunerne overskred de kommunale budgetter. Mange husker Thors hammer. Senest har et bredt flertal i Folketinget vedtaget den budgetlov, som VK-regeringen foreslog i forbindelse med Reformpakken Budgetloven indebærer et helt nyt udgiftspolitisk styringssystem, som blandt andet omfatter bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, og som samtidig er afstemt efter det centrale mål om balance på de offentlige budgetter i Og med budgetloven kommer DØR også til at spille en afgørende rolle. Det bliver spændende at iagttage. Det er glædeligt, at de partier som bidrog til at skabe et stort pres på finanspolitikken op gennem 00erne, nu er kommet på bedre tanker. I årene før valgkampen var det alene på VK-regeringen og Dansk Folkepartis initiativ, at de afgørende aftaler med Genopretningspakken og Tilbagetrækningsreformen blev gennemført. Jeg husker tydeligt overvejelserne. Selvom vi i regeringen vidste, at reformerne var nødvendige, så krævede de mandsmod at effektuere i en situation, hvor vi på forhånd kunne se, at det ville være vanskeligt at samle de nødvendige 90 mandater, og hvor det ville være vanskeligt at skabe folkelig forståelse for reformerne. For det politiske klima var dengang sådan, at hver gang, der blev stillet forslag om at spare 5 mio. kr., så brød helvede løs på tinge. I stedet for at bidrage til de nødvendige beslutninger, så fremlagde Helle og Villy Fair Forandring og Fair Løsning luftige planer, der kunne løse alt med 12 minutter og derved lagde de fundamentet til en tilbagevenden til en situation, der minder om den løftebrudsaura, Nyrup ikke kunne slippe af med. Derfor tenderer det topmålet af hykleri, når man hører daværende oppositionspolitikere beskylde VK-regeringen for at have ført en slap

10 finanspolitik. Sådanne påstande bygger ikke bare på en underkendelse af samtidens politiske virkelighed, men også en historieløs benægtelse af sin egen rolle i den politiske beslutningstagning og debat. Heldigvis sejrer fornuftens dagsorden oftest til sidst en reformdagsorden, som også DØR har sin andel i. Umiddelbart er DØR allervigtigst, når det drejer sig om at identificere fremtidige økonomiske udfordringer. Og selvom mulighederne for at følge de medfølgende politiske anbefalinger til perfektion oftest er stærkt begrænsede, så lykkedes det alligevel VK-regering at følge DØR s anbefalinger på en lang række områder. Således at de overordnede finanspolitiske udfordringer i 00erne blevet identificeret, tacklet og løst. Derfor har Danmark i dag holdbare offentlige finanser, den internationale tillid til dansk økonomi er stor, og Danmark er et af de få lande i verden, der fortsat er AAA-ratede. Jeg siger tak for samarbejdet og ønsker tillykke med jubilæet. 353 perfektionens politiske holdeplads

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000 272 Der er begrænsede midler til naturforvaltning, og derfor foretages der prioriteringer. Spørgsmålet er derfor ikke, om natur og biologisk mangfoldighed (biodiversitet) bør og kan prioriteres i forhold

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Formandssekretariatet Molestien 7 2450 København SV Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk 31. maj 2016 Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Dansk økonomi er

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Indlæg af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ved Bygherreforeningens Jubilæumskonference Stærekassen, den 17. juni. Baseret på vismandsrapporten om dansk

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Tema 1. Økonomi krisepakker?

Tema 1. Økonomi krisepakker? Tema 1 Økonomi krisepakker? 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012 Udgiftsstyring med udgiftslofter Regeringen har indgået aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om vedtagelse af en budgetlov, der indeholder regler om et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008.

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008. 2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Opgavedel A: Paratviden om økonomi

Opgavedel A: Paratviden om økonomi Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne

Læs mere

Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik

Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Statsminister Lars Løkke Rasmussen overdriver virkningen af regeringens krisepolitik, når han siger, at Regeringens aktive krisehåndtering har sikret,

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K

Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K Det talte ord gælder T + 45 7226 9000 F + 45 7226 9001 M im@im.dk W www.oim.dk Anledning: Finansrådets årsmøde Tid og sted: Statens

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter

Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 19. august 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Budgetloven kort fortalt (Lidt om baggrunden,

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Ti udfordringer for vækst:

Ti udfordringer for vækst: Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere