to skridt frem og to skridt tilbage?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "to skridt frem og to skridt tilbage?"

Transkript

1 Videncentre i professionshøjskoler to skridt frem og to skridt tilbage? side 9 Af: Jørgen Thorslund, Prorektor UC Lillebælt I denne artikel vil jeg forbinde nogle tråde fra etableringen af videncentre i CVU/professionshøjskoler og søge at perspektivere de erfaringer, der er gjort siden 2001 frem mod Finanslov 2010 og Globaliseringsforhandlinger for Eksemplificeret med bl.a. Nationalt Videncenter for Læsning (NVL) vil jeg beskrive historikken bag videncentrene og samle nogle af de erfaringer, der er dokumenteret. Afslutningsvis vil jeg søge at tage tegn af forskellige politiske signaler her i 2009 og skitsere nogle mulige scenarier for videncentre fremover. Den politiske vision Hvis der ( ) sættes massivt ind på at samle nye og eksisterende uddannelser i nogle regionale uddannelses- og videnscentre uden for de store uddannelsesbyer, vil det være muligt at opretholde en regional uddannelsesdækning. Dette kunne f.eks. ske gennem en sammenlægning af en række af de meget udbredte monoinstitutioner på især MVU- og KVU niveau. Regionerne vil kunne få

2 side 10 mulighed for et bedre uddannelsestilbud til egne og måske andre regioners borgere, og det omgivende samfund vil få mere effektivt modspil i en situation, hvor uddannelsesinstitutioner forventes at levere andet og mere end det traditionelle produkt - uddannelse. Fra afslutningen af Uddannelsesredegørelse 97 Med Uddannelsesredegørelse 97 i Folketinget blev en stor institutionsreform skudt i gang, der foreløbigt har ført frem til dannelsen af Professionshøjskolerne. Med en række udenlandske forbilleder ønskedes de mange små monofaglige uddannelsesinstitutioner samlet. Uddannelsesredegørelsen adresserede direkte en skærpet konkurrence med de sydøstasiatiske drageøkonomier og søgte gennem fire scenarier for Danmark frem mod 2025 at pege på, hvordan en videreudvikling af dansk uddannelsestradition både kunne understøtte samfundsøkonomi og fremme demokrati, men at vi også kunne risikere at svække en dansk model. Samtidigt blev der peget på nødvendigheden af at overskride den hidtidige snævre tilrettelæggelse af uddannelserne og sikre et bredere videngrundlag gennem etablering af videncentre. Videncenterbegrebet var ikke præcist, men det fokuserede på at styrke uddannelserne gennem et tættere samspil mellem uddannelse og samfund gennem fremme af videnproduktion, som en del af grundlaget for uddannelserne. Sideløbende med at man i Danmark påbegyndte etableringen af CVUer, var der omfattende drøftelser blandt både videnssociologer på europæiske og amerikanske universiteter og i OECD regi. Både sociologer og økonomer pegede på, at betingelser for vidensproduktion var under forandring og at den traditionelle model med forskere, der skabte den nye viden, som langsomt sivede ned gennem uddannelserne, hvorefter den blev omsat i ny praksis, ikke længere var funktionel. Samspillet mellem samfund, vidensproduktion og uddannelse ændrede karakter. (1) Lad de 100 blomster blomstre Med CVU loven fra 2000 blev fastlagt, at et CVU (...) udfører udviklingsopgaver for og fungerer som videncenter i samarbejde med interessenter fra det arbejdsmarked, herunder de professioner, som institutionens uddannelser retter sig mod. (CVU loven 27.b). En ny type opgave for en ny slags institutioner, der med flerstrenget ledelse søgte at eksperimentere med forskellige videncentermodeller fra Til støtte for opgaven blev bevilget midler fra en såkaldt Flerårsaftale. Midler der blev sat i spil, således at de kunne balancere udviklingsbehov for de forskellige uddannelser og de forskellige partnerinstitutioner, som hvert CVU omfattede. Samtidig søgte man at styrke samspillet med aftagerområderne, således at videncentrene i stærkere udstrækning imødekom professionsbehov, end de udviklingsaktiviteter som de hidtidige (1) Jvf. fx Bent Madsen: Videnskabelse, videntransformation og videndistribution - om CVUets berettigelsesgrundlag. Agora nr 1, CVU Storkøbenhavn 2003, Jørgen Glerup: Forskningstilknytning og professionsudvikling. In: Jørgen Glerup & Finn Wiedemann (Red): Pædagogisk forskning og udvikling. Syddansk universitetsforlag. 2003

3 MVU-institutioner havde gennemført. Lovgivningen var ikke entydig mht., om et CVU udgjorde et samlet videncenter, eller om der skulle etableres en række centre på de områder, hvor det enkelte CVU havde spidskompetencer. Der blev udvekslet erfaringer mellem CVUerne, og efterhånden valgte de fleste institutioner at etablere et antal videncentre med smalle eller bredere specialiseringer. Specialiseringsgraden og størrelsen varierede stærkt, og balancen mellem internt uddannelsesfokus og eksternt professions- og erhvervsfokus gav anledning til stadige justeringer. Skulle der etableres videncentre for alle fagområder i uddannelserne, så kunne alene læreruddannelsen opvise mere end 18 linjefag. Blev videncentre i stedet samlet om hele professionsområder, så kunne man vanskeligt opnå synergieffekter på tværs af professioner. Resultatet blev et utal af centre, som åbnede, lukkede og skiftede navn - bemandet med fra et halvt årsværk til måske 10 årsværk eller mere. Sidstnævnte størrelse kunne kun opnås, hvis videncenteraktiviterne ud over udviklingsprojekter og konsulentopgaver også omfattede efteruddannelsesaktivitet fx diplomuddannelse. En tæt sammenkobling af videncenter og efteruddannelsesfunktioner kunne styrke økonomien, men svække samspillet med grunduddannelserne. En adskillelse betød stadig risiko for intern konkurrence mellem afdelinger, idet videncenterfunktionen vanskeligt kunne skaffe indtægter til at finansiere vidensproduktion uden at udbyde efteruddannelse og konsulentydelser. side 11 Fra besluttede Folketinget at give særligt etableringstilskud over to til tre år til etableringen af videncentre, der havde særlig regional eller national spidskompetence. Over en fireårig periode blev igangsat 27 videncentre inden for en række temaer, som Undervisningsministeren fastlagde på tværs af pædagogiske, sundhedsfaglige, tekniske og merkantile områder dækket af CVUer og erhvervsuddannelser. (2) Temaerne, der blev udmeldt ved årlige ansøgningsrunder, havde en meget heterogen karakter fx brede overskrifter som Sundhed og meget snævre som Netværkbaseret innovation Blandt temaer med en mere entydig faglig baggrund var flere med afsæt i de såkaldte kernefag for skolesystemet: Fx Naturfagsdidaktik og Læsning.

4 side 12 Med opslaget i 2004 var intentionen, at det enkelte CVU skulle være ansøger, og Undervisningsministeriet var derfor tøvende over for videncentersamarbejder med flere CVUer involveret, da det meget tydeligt var indskærpet, at videncentre skulle være integreret i organisationen og ikke føre til etablering af nye juridiske enheder som selvstændige satellitter. I 2005 fik en kreds af fire CVUer sammen med Aarhus Universitet støtte til at etablere et center for anvendt Naturfagsdidaktik (CAND), og året efter gik en udvidet kreds sammen om Nationalt Videncenter for Læsning (NVL). I 2007 var samtlige otte pædagogiske CVUer sammen om et nationalt center for matematikdidaktik (NAVIMAT). Kompleksiteten i disse videncentre var stor, og der var stadige balance- og konkurrenceforhold internt mellem videncenter og efteruddannelsesafdelinger, mellem deltagende CVUer indbyrdes og mellem videncentre og universiteter. Sidstnævnte som udtryk for begge parters forpligtelse på samarbejde i form af lovgivningens meget åbne krav om forskningstilknytning. Samspillet mellem videncentre og universiteter bærer præg af på en gang ønsker om tæt fagligt samspil, hvor forskning nyttiggøres i forhold til profession og professionsuddannelse, og samtidig konkurrence. Set fra CVUernes side: At videncentre som opkomlinge skal sættes på plads i det akademiske hierarki, så de ikke løber med de knappe ressourcer til vidensproduktion. Set fra universiteternes side: At kvaliteten i den professionsrelevante forskning ikke skal udvandes af metodisk usikre udviklingsarbejder forestået af medarbejdere uden tilstrækkelige forskningskompetencer. Samspillet mellem videncentre og universiteter bærer præg af på en gang ønsker om tæt fagligt samspil, hvor forskning nyttiggøres i forhold til profession og professionsuddannelse, og samtidig konkurrence. Samtidig betød en eksplicit præmis i de fleste videncentre om at være åbne for samarbejder på tværs af faglige paradigmer, at samarbejdsklimaet kunne være mere frit end i de klassiske akademiske forskningscentre. En kvalitet som fx læseforskere på tværs af paradigmer påskønnede ved NVL. Da grundlaget for videncenterfunktionen imidlertidigt fortsat var flertydig, besluttede MVU-rådet i 2006 at udforme et samlet sektoroplæg om Professionel viden - hvordan kan den anvendes bedre. I oplægget, som blev afleveret til Undervisningsministeren i 2007 med henblik på etableringen af professionshøjskoler, blev det anbefalet: at forskningstilknytningsbegrebet afskaffes, og at der arbejdes videre med et nyt tre-delt vidensbegreb, der omfatter praksisviden, udviklingsviden og forskningsviden. Med denne anbefaling er det et centralt mål, at den hierarkiske vidensstruktur (med forskningsviden øverst i hierarkiet) afløses af et system, hvor de forskellige tre vidensformer indgår i et konstruktivt samspil. Et sådant konstruktivt samspil fordrer bl.a., at professionsudøvernes viden og erfaringer indgår i en sammenhængende forsknings- og udviklingsindsats. Det er netop samspillet, som kan øge kvaliteten af forskningen og derigennem blive en vigtig kilde til kvalitetssikring af uddannelserne og professionspraksis. Professionel viden - hvordan kan den anvendes bedre Et vidensbegreb svarende til ovennævnte analyser i bl.a. OECD regi (2) 2 Jvf fx Knowledge Management. Innovation in the Knowledge Economy: Implications for education and Learning. OECD/CERI 2004

5 side 13

6 side 14 Lovgiverne syntes imidlertid fortsat usikre på videngrundlaget. Da Professionshøjskoleloven i 2007 blev vedtaget var videncenteropgaverne fortsat flertydige. Begrebet forskningstilknytning var næsten forsvundet, men opgaverne var fortsat åbent beskrevet og i samspil med såvel forskningsinstitution som aftagerområder: En professionshøjskole har udviklingsarbejde som en selvstændig opgave. ( ) Professionshøjskoler skal fungere som udviklings- og videncentre inden for de fagområder, hvor de udbyder uddannelse, og hvor de på et eller enkelte felter har opbygget spidskompetencer på landsdækkende niveau. Formålet er på den ene side at sikre kvaliteten af uddannelserne og den faglige udvikling, og på den anden side at institutionerne bidrager til vækst og velfærd ved at forbedre offentlige og private virksomheders muligheder for omstilling, kvalitetsudvikling og innovation. En professionshøjskoles viden skal omsættes og anvendes i praksis. ( ) En professionshøjskole skal således aktivt udveksle og anvende viden og forskning i praksis i samarbejde med forskningsmiljøer og det arbejdsmarked, som professionshøjskolen retter sig mod. Professionshøjskolens videncenterfunktion skal organisatorisk og fagligt udgøre en integreret del af institutionen. L 188: Forslag til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Opgaven, der således stilles, kræver en flerdimensionel løsning. For det første skal der sikres et åbent kredsløb af viden, der ikke blot lader viden fra forskning sive ned gennem uddannelser og videre ud i praksis. Viden skal cirkulere og udveksles mellem de tre bidragydere: Praksis-professionshøjskole-forskning. Alle tre parter skaber viden af afgørende betydning for den fortsatte udvikling af kvaliteten til borgere og brugere. For det andet skal spidskompetencer i professionshøjskolerne mobiliseres som særlige videnspumper, der accelererer videnskredsløbet på de områder, hvor de aktuelle behov er størst. Dette indebærer, at de faglige fokusområder for videncentre løbende skal kunne ændres, når behovene ændres. En sådan fleksibilitet fordrer handle- og planlægningsrum for professionshøjskolerne, så strukturer og arbejdsteams løbende kan ændres, uden at man af den grund skal afskedige og korttidsansætte eksperter. Videncentrenes faglige tema vil således løbende kunne skifte, men metoder og opgaver vil udvikles kontinuert. Et center som Nationalt Videncenter for Læsning vil således skulle eksistere i et antal år, hvor der er behov for særlig fokus på læsning i hele uddannelsessektoren, hvorefter det omdefineres til nye faglige opgaver, når andre didaktiske områder behøver et særligt fokus. Professionshøjskolernes rektorforsamling valgte derfor som svar på den åbne opgave at formulere en politik for vidensbasering i 2009, der betoner at Professionshøjskolerne vil arbejde for at kunne tilbyde grunduddannelser, videregående uddannel ser, udviklingsarbejde og videnydelser, som alle er baseret på anvendt forskning og udvikling, ligesom professionshøjsko lerne i høj grad vil prioritere at fastholde og videreudvikle vi denmiljøer, som kan bære professionernes fortsatte udvikling. Professionshøjskolernes politik for Videnbasering 2009

7 side 15 Vidensproduktion forstået som anvendt forskning og udvikling vil således være i centrum for videncenteropgaven fremover i professionshøjskolerne! Erfaringsopsamlinger hvad er der lært fra videncentrenes arbejde? Gennem de forløbne års søgeproces er der foretaget erfaringsopsamlinger både lokalt i de enkelte institutioner og nationalt. Det har således været et krav for alle puljebevillinger at afrapportere resultater og vurdering af effekter af videncenteraktiviteterne. Flerårsaftalemidler er blevet afrapporteret årligt fra og de enkelte Videncentre, herunder NVL, der fik støtte fra de nationale puljer, har afrapporteret undervejs og skullet levere en afsluttende rapport ved udløb af bevillingen. Sideløbende har Videncentre og CVUer dokumenteret de enkelte delprojekter i rapporter og i enkelte tilfælde gennem etablering af egentlige tidsskrifter, fx Viden om Læsning (2007ff), tidsskriftet

8 side 16 Gjallerhorn(3)5(2005ff) og tidsskriftet Agora (2003-8)(4).6I det afsluttende nr. af Agora nr er direkte foretaget en opsamlende analyse af videncentererfaringer såvel på enkelte fagområder som samspillet med uddannelser og professioner. Undervisningsministeriet har flere gange søgt at samle erfaringerne gennem brug af konsulenthuse. Først med rapporten Fremtidens videncenter (Kontrapunkt 2005), der med brug af kalejdoskopiske metoder søgte at inspirere, dernæst med Analyse af videncentre ved Pluss Leadershipp 2006, der med spørgeskema og interview søgte at afdække mønstre og erfaringer. Tredje gang gennem EVA, der med rapporten Videncentre på erhvervsakademier og professionshøjskoler (5)7i 2008 gennemførte den hidtil mest omfattende evaluering af videncentrene med fokus på de 21 centre, der havde fået bevilget særligt tilskud i årene Konklusionen blev, at videncentrene har formået at etablere sig og skabe resultater, samt at der er udbredt tilfredshed med videncentrenes aktiviteter blandt både interne og eksterne målgrupper. Videncentrene kompetenceudvikler medarbejdere gennem udviklingsprojekter og nye input udefra, indsamler og formidler ny viden, samt skaber nye uddannelsestilbud og kompetenceudvikling gennem forskellige initiativer. Evalueringen viste imidlertid også, at antallet af ansatte i videncentrene varierer meget, og at der er stor forskel på, om videncentrene er bemandet med fuldtids- eller deltidsansatte. Evalueringen viser, at der er fordele og ulemper ved begge former. Et videncenter med flere fuldtidsansatte har lettere ved at udvise fleksibilitet over for kunder og brugere, da der ikke skal tages hensyn til undervisningsforpligtelser. Hertil kommer, at de fuldtidsansatte typisk er dem, der profilerer centret udadtil med de største netværk. Til gengæld kan de have vanskeligere ved at have tæt kontakt til uddannelserne. De centre, der ansætter undervisere som deltidskonsulenter, har lettere ved at sikre, at viden når ud til undervisere og studerende, og dermed lettere ved at forankre videncentret i partnerinstitutionerne. De deltidsansatte er til gengæld mindre fleksible og kan have sværere ved at sikre sammenhæng og kontinuitet i videncentrets arbejde. Der er således ingen lette løsninger på, hvordan man sikrer en optimal balance mellem fleksibilitet og forankring. Evalueringen sluttede med at skitsere en model med et kontinuum for to idealtypisk forskellige måder at være videncenter på: Uddannelseshus og Videnhus. Et uddannelseshus er et videncenter, der er tæt forbundet med en enkelt eller få partnerinstitutioner med det specifikke formål at bygge bro mellem på den ene side eksterne aftagere og forskningsmiljøer og på den anden side de uddannelser, som er tilknyttet. Man kompetenceudvikler og forankrer ved at lade så mange undervisere som muligt deltage i videncentrets udviklingspro En Evaluering som blev iværksat efter anbefaling fra en UVM arbejdsgruppe nedsat sammen med professionshøjskolerne samtidigt med institutionernes etablering: Rapport om udviklingsbasering i de videregående uddannelser på Undervisningsministeriets område (aug 2008)

9 jekter, hvilket giver institutionen et incitament til at finansiere videncentret gennem midler dels fra grunduddannelserne, dels fra efter- og videreuddannelserne. Videncentret modtager også rekvirerede opgaver udefra, men disse er ofte baseret på kontakter, som de enkelte undervisere har. Det er dermed ikke videncentret i sig selv, der er bærer af viden her, men den enkelte medarbejder. side 17 Et videnhus er et videncenter, der fokuserer på at oparbejde viden inden for et bestemt område, der tidligere har udgjort et udækket behov. Disse videncentre har et nationalt eller regionalt fokus, der ikke knytter sig konkret til en bestemt institution eller få institutioner. Disse videncentre leverer ofte mange rådgivningsydelser i kraft af deres ekspertise inden for et givent felt og har dermed i vid udstrækning mulighed for at finansiere deres aktiviteter gennem indtægtsdækket virksomhed i form af rekvirerede opgaver. Sådanne videncentre satser på at have faglige eksperter på et felt oftest ansat på fuld tid. Partnerne bag disse centre er mere tilbageholdende med at finansiere videncentrene gennem midler fra grunduddannelserne. Der er bedre muligheder for at opnå finansiering fra efter-og videreuddannelserne, da videncentrene udvikler nye kurser og moduler ud fra oparbejdet viden, som kan komme fagområdets praktikere til gode. I forlængelse af EVAs evaluering er modellen (6)8blevet udviklet med henblik på at belyse sammenhængen mellem videncenterfunktion og faglige miljøer, således som uddannelsesakkrediteringerne skal tilgodese: Kontinuumet Uddannelseshus-Videnshus på den ene akse er suppleret med en akse med fokus på henholdsvis forskning/udvikling og undervisningsfaglighed/ pædagogik. Et godt fagligt miljø - set med EVA øjne Lærende organisation - at være et videncenter VIDENGRUNDLAG Fokus på forskning og udvikling GOD UNDERVISNINGS- PRAKSIS Fokus på undervisningsfaglighed og pædagogik UDVIKLE ERHVERV OG PROFESSION UDDANNELSESUDVIKLING Faglige fyrtårne - at have et videncenter Et godt fagligt miljø - set med EVA øjne Med modellen søger EVA at favne fire nødvendige dimensioner i et godt fagligt miljø, henholdsvis videngrundlag, god undervisningspraksis, udvikling af erhverv/profession samt uddannelsesudvikling. Evalueringen og modellen kan udgøre et opsamlende bud på, hvad erfaringerne fra videncenterarbejdet gennem 7 år har ført til.(7) 9 6 Model præsenteret af A.Csonka, direktør for EVA Perspektivet modsvarer gange godt anbefalingerne i Oplæg om inddragelse af Den nyeste viden i erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne, som Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser har fremsendt til UVM i aug.2009

10 side 18 Hvor går vi hen? Afslutningsvis vil jeg søge at tolke nogle politiske signaler her i efteråret 2009, hvorefter jeg opstiller nogle mulige scenarier for professionshøjskolernes fremtidige videncenterarbejde. Med udløbet af puljemidler til nationale videncentre i 2007 vil en række centre formodentlig lukke og enkelte blive drevet videre i mere begrænset udgave. Imidlertid tyder regeringens etablering af et nyt nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed i 2009 med et budget på knapt 70 mio, 10 gange højere end de tidligere videncentre - på, at videncentre udgør en vigtig platform for at styrke særlige politiske prioriteringsområder. Samtidigt tyder den valgte organisationsform en selvstændig institution uden for professionshøjskolerne på en vis politisk tøven i forhold til professionshøjskolernes videncenterarbejde. Uagtet evalueringer fra EVA og anbefalinger fra Undervisningsministerens Råd for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser. For det første skal der sikres et åbent kredsløb af viden, der ikke blot lader viden fra forskning sive ned gennem uddannelser og videre ud i praksis. Viden skal cirkulere og udveksles mellem de tre bidragydere: Praksis-professionshøjskole-forskning. Helt centralt har været hvorledes forhandlingerne om de såkaldte Globaliseringsmidler for er forløbet, og herunder om det politiske system anerkender og giver rum for udfyldelsen af den videncenterfunktion, som de samme politikere har fastlagt i lovgivningen. Uden del i Globaliseringspuljen ville Professionshøjskolernes midler til udviklingsaktiviteter helt blive fjernet. Nøgleaftagerne havde forud for forhandlingerne tilkendegivet deres klare anbefalinger. Således har fx Kommunernes Landsforening (KL) udsendt 10 konkrete forslag til anvendelsen af Globaliseringsmidlerne, hvor de anbefaler som strategisk hovedspor, at udvikle attraktive uddannelser gennem opbygning af stærke faglige udviklingsmiljøer på professionshøjskolerne Dette udmøntes i to konkrete forslag: At den starthjælp, som videncentrene på professionshøjskolerne fik i perioden , erstattes af en mere fast udviklingsbevilling, der kan sikre en højere grad af finansiel stabilitet bag professionshøjskolernes lovfæstede udviklingsopgave. At der oprettes et kvalitetssikringssystem, der løbende vurderer kvalitet og anvendelsesværdien af videncentrenes udviklingsviden Der er en ganske positiv opbakning til professionshøjskolernes videncenterfunktion fra de centrale offentlige aftagere. Forhandlingerne ultimo oktober og primo november 2009 fik imidlertid et meget kaotisk forløb med sammenbrud undervejs og meget forskellige signaler om, hvilken vægt Professionshøjskolernes videncenterfunktion, kvalitetsarbejde og uddannelsesudvikling i øvrigt blev tillagt. Resultatet blev en mindre stigning fra 230 til 288 mio kr årligt i den økonomiske pulje, som professionshøjskolerne kunne råde over.10 Og hvad er det så for nogen alternativer, der tegner sig i lyset af den udmeldte økonomisk støtte og implikationerne af den politiske vurdering af professionshøjskolerne? 10 Niveauet skal ses ift et samlet budget for hele professionshøjskolesektoren på ca 5 mia. Midlerne til udvikling udgør altså kun ca 6%.

11 side 19

12 side 20 Tre afsluttende scenarier kan illustrere mulighederne: Scenarie A. At Professionshøjskolerne fungerer som uddannelsesfabrikker. Professionshøjskolerne fastholdes primært som uddannelsesinstitutioner, hvor videncenterfunktionen i henhold til lovgivningen alene rettes mod at understøtte vidensgrundlaget for uddannelserne. Nye videncentre opstår i begrænset udstrækning gennem politisk initieret knopskydning mere eller mindre løsrevet fra professionshøjskoler og universiteter, jvf fx Center for undervisning i natur, teknik og sundhed. Scenarie B. At Professionshøjskolerne realiseres som videncentre for professioner og aftagere. Gennem basisfinansiering og krav om partnerskabsbaserede videncentre kommer professionshøjskolerne til at danne grundlag for regional vækst på brede tværgående områder fx velfærdsteknologi, sundhedsfremme og brugerdreven innovation. Scenarie C. At Professionshøjskolerne infusioneres som professionsskoler i universiteterne. At professionshøjskolernes fusioneres med universiteter, og at videncenterfunktionen integreres med den forsknings- og udviklingsopgave, som universiteterne har. En model der nogenlunde svarer til udviklingen i Norge. Hvilket scenarie er mest sandsynligt? Den politiske proces i forbindelse med globaliseringsforhandlinger og finanslov 2010, tyder på, at de nationale politikere fortsat er uafklarede i forhold til retningen på det uddannelsesprojekt, som blev sat i gang i Universiteternes opgaver og herunder deres form for vidensproduktion forskning opfattes som selvfølgelig og samfundsmæssigt nødvendig, om end der sker løbende skift fra basisfinansieret til strategisk fokuseret forskning. Professionshøjskolernes opgaver fremstår derimod diffuse ud over den rene uddannelsesopgave, trods mange rapporter med forsøg på at dokumentere karakteren og nytten af videncenterarbejdet. Hvilket scenarie er da mest sandsynligt? Scenarie A uddannelsesfabrikken kan stadigt blive en realitet, hvis det ikke lykkes professionshøjskolerne at synliggøre effekter af videncenterfunktionen i forhold til både bedre uddannelser og professionsudvikling. Scenarie B. modsvarer National strategi for velfærdsuddannelserne, som i 2009 er foreslået og nyder opbakning fra de centrale partnere omkring aftagere og professioner (Danske Regioner, KL, FTF og Professionshøjskolerne). Afgørende bliver om disse parter også kan omsætte den fælles strategi i et konkret samarbejde i de kommende 3 år. Scenarie C. synes på kort sigt at være glemt, men kan hurtigt sættes på dagsorden af et regeringsbærende parti, hvis man fx vælger af fusionere Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet ved en forventet kommende regeringsrokade. En fusion af ministerier, som undervisningsministeren ved flere lejligheder offentligt har anbefalet.

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Workshop CVU-sektorens videncentre et mødested for produktion af udviklingsviden, kompetenceudvikling og organisatorisk læring?

Workshop CVU-sektorens videncentre et mødested for produktion af udviklingsviden, kompetenceudvikling og organisatorisk læring? Workshop CVU-sektorens videncentre et mødested for produktion af udviklingsviden, og organisatorisk læring? Torsdag den 26. oktober 2006 kl. 9-16 Symbion Jørgen Thorslund Udviklingschef CVU Storks Strategi

Læs mere

EVA's evaluering af videncentre på erhvervsakademier og professionshøjskoler

EVA's evaluering af videncentre på erhvervsakademier og professionshøjskoler 09-0149 - BORA - 02.02.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 EVA's evaluering af videncentre på erhvervsakademier og professionshøjskoler Evalueringen viser, at videncentrene er

Læs mere

Videncentre skal udvikle velfærd

Videncentre skal udvikle velfærd Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Vidensgrundlag for Ergoterapeutuddannelsen

Vidensgrundlag for Ergoterapeutuddannelsen 27-08-2009 side 1 Vidensgrundlag for Ergoterapeutuddannelsen Jette Rasmussen Studierektor 27-08-2009 side 2 Professionshøjskolernes vidensbasering Professionshøjskolen har systematisk udviklingsarbejde

Læs mere

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier

Læs mere

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB Videnscenter for udsatte børn og unge Juni 2010 BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB TRE BØLGER AF VIDENSCENTRE Videnscenter for socialt udsatte børn og unge er led i den tredje bølge af videnscentre.

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

PRÆSENTATION AF CENTRET

PRÆSENTATION AF CENTRET PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet. København, den 13. marts Aktstykke nr. 102 Folketinget Finansudvalget Aktstk.

Beskæftigelsesministeriet. København, den 13. marts Aktstykke nr. 102 Folketinget Finansudvalget Aktstk. Finansudvalget 2018-19 Aktstk. 102 Offentligt Aktstykke nr. 102 Folketinget 2018-19 102 Beskæftigelsesministeriet. København, den 13. marts 2019. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Opprioritering af naturfagsdidaktisk forskning

Opprioritering af naturfagsdidaktisk forskning Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 226 Offentligt Opprioritering af naturfagsdidaktisk forskning I baggrundsrapporten fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen om uddannelsesforskning

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende

Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Notat Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Ansøgningsfrist: Den 12. september 2019, kl. 12.00 1. Formål Initiativet

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Videncentre på erhvervsakademier og professionshøjskoler

Videncentre på erhvervsakademier og professionshøjskoler Videncentre på erhvervsakademier og professionshøjskoler Evaluering af 21 videncentre støttet af Undervisningsministeriets pulje til udvikling af videncentre Videncentre på erhvervsakademier og professionshøjskoler

Læs mere

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Denne kompetencestrategi dækker alle ansatte på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Målene for kompetencestrategien Aalborg Universitet

Læs mere

Opfølgning på bestyrelsesseminar

Opfølgning på bestyrelsesseminar 4.2 Dato 11. oktober 2011 Initialer Opfølgning på bestyrelsesseminar Metropols bestyrelse har på sit seminar 5. september 2011 forholdt sig overordnet og strategisk til Metropols situation i forhold til

Læs mere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rolle- og ansvarsbeskrivelse 2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder til ressourcer, praktik og processer Læreruddannelsen i Odense og Pædagoguddannelserne i Odense og Svendborg 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser 16.04.2009. 08-0924 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Notat Side 1 2 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Forord FTF fremlægger

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007. [CVU Sjælland og CVU Syd]

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007. [CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007 [CVU Sjælland og CVU Syd] [Der udfyldes ét samlet skema for institutionens målbare succeskriterier] [Her angives en sammenfatning

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Januar 2014 Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Indledning Resultatkontrakten er en kontrakt mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser

Læs mere

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser 1. Generelle bemærkninger Stillingsstrukturen omfatter lærere, der med

Læs mere

At styrke sin position som maritim videnaktør og uddannelsespartner gennem øget forsknings- og udviklingsaktivitet.

At styrke sin position som maritim videnaktør og uddannelsespartner gennem øget forsknings- og udviklingsaktivitet. 1. SIMACs videnstrategi 2016-2017. SIMAC uddanner til Danmarks maritime sektor og befinder sig i et regionalt område med en lang og stærk tradition for rederivirksomhed og skibsbygning. SIMAC har som maritim

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Adjunktprogrammet i UCL

Adjunktprogrammet i UCL Adjunktprogrammet i UCL 2016-2017 Indholdsfortegnelse Adjunktprogrammet i UCL 2016-2017... 1 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Struktur og indhold... 4 3.1 Introduktionsdag... 4 3.2 Kursusdage... 4

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering. UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse

Læs mere

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Kommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium

Kommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium Kommission om fremtidens læreruddannelse Kommissorium Baggrund Læreruddannelsen spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem og det danske samfund. En læreruddannelse af høj kvalitet og på et

Læs mere

Videnstærke erhvervsakademier

Videnstærke erhvervsakademier Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering

Læs mere

UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE

UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE - SEMINAR FOR ERHVERVSAKADEMIERNE Formål med seminaret At kvalificere Erhvervsakademiernes konkrete arbejde med forskningstilknytning og udviklings-

Læs mere

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis NVL Kvalitetskonference d. 13. november 2008 Jørgen Thorslund Prorektor Disposition 1. UC Lillebælts opgaver og kvalitetsforpligtelse 2. Nogle megatrends

Læs mere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rolle- og ansvarsbeskrivelse 2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen i Jelling 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse af, at ledelsesopgaven er forskellig

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.

Læs mere

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Partnerskaber - at sætte forskelle i spil

Partnerskaber - at sætte forskelle i spil otat Afdeling/enhed: Oprettelsesdato: Udarbejdet af: Direktionen 20-apr-2009 Jpnt Journalnummer: - Dokumentnavn: 32447.Partnerskabsnotat.doc Partnerskaber - at sætte forskelle i spil 1. Optakt Som professionshøjskole

Læs mere

Forsknings- og udviklingsstrategi

Forsknings- og udviklingsstrategi UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Forsknings- og udviklingsstrategi University College Lillebælt 2017-2020 Godkendt i Professionshøjskoleledelsen 19. september 2017 Indhold Vision... 2 UCL s forsknings- og

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

Finanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger

Finanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger - liba - 05.05.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Finanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger Finansloven for 2008 blev vedtaget den 17.april. Regeringen skal i de

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Scenarier for fordeling af globaliseringsmidler til forskning

Scenarier for fordeling af globaliseringsmidler til forskning AC - Sekretariatet Den 7. oktober 2010 KS Globaliseringsforhandlinger efteråret 2010: Scenarier for fordeling af globaliseringsmidler til forskning En helt kort opsummering: For 2011 angiver regeringen,

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

Året 2010 - Indledning

Året 2010 - Indledning EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU

Læs mere

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering 09-0371 - BORA - 16.11.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering Opsamling af de

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 75 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Åbent samråd i Uddannelsesudvalget om samrådsspørgsmål K og L, stillet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.

Læs mere

Kompetencestrategi 2012 for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Kompetencestrategi 2012 for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtaget på møde i SU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet den 14. december 2011. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets samarbejdsudvalg har den 21. november 2014 besluttet at afvente revisionen af denne

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Rammer for lokal evalueringspraksis:

Rammer for lokal evalueringspraksis: Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen

Læs mere

Rekrutteringsopgave Efterår 2014

Rekrutteringsopgave Efterår 2014 Rekrutteringsopgave Efterår 2014 Camilla Skov Nielsen Michael Lindgaard Hedemann 8912- HR Valg af stilling og organisation Vi har valgt University College Lillebælt (UCL) som organisation. Stillingen vi

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole Dette skema vedrører ansøgning af timer til udviklingsprojekter i 2012 i VIA, (jf. Organisering af forsknings- og udviklingsindsatsen i 2010 2012). Det er en forudsætning for succesfuld bevilling, at projekterne

Læs mere

PROFESSIONSHØJSKOLERNES VIDENCENTRE

PROFESSIONSHØJSKOLERNES VIDENCENTRE KORTLÆGNING AF PROFESSIONSHØJSKOLERNES VIDENCENTRE OG HVORDAN DE UNDERSTØTTER OG MEDVIRKER TIL UDVIKLING OG FORMIDLING AF VIDEN TIL GRUND- OG VIDEREUDDANNELSER INDEN FOR DET ALMENPÆDAGOGISKE OMRÅDE 2012

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Forskning og udvikling på professionshøjskolerne som vej til uddannelseskvalitet Denne rapport beskriver de erfaringer, som medarbejdere og ledere på professionshøjskoler har med at koble forskning

Læs mere

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi

Læs mere

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen

Læs mere

Ansøgning om projekttimer i 2011 Sundhedsfaglig Højskole

Ansøgning om projekttimer i 2011 Sundhedsfaglig Højskole Dette skema vedrører ansøgning af timer til udviklingsprojekter i 2011 i VIA,, der falder inden for en af følgende kategorier (jf. Organisering af forsknings- og udviklingsindsatsen i 2010 2012): Projekter

Læs mere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rolle- og ansvarsbeskrivelse 2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Administrationsbacheloruddannelsen og Socialrådgiveruddannelserne i Odense og Vejle 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

korte og mellemlange videregående uddannelser roller & opgaver for de lokale uddannelsesudvalg

korte og mellemlange videregående uddannelser roller & opgaver for de lokale uddannelsesudvalg korte og mellemlange videregående uddannelser roller & opgaver for de lokale uddannelsesudvalg LUU Det lokale uddannelsesudvalg Sekretariatet for Uddannelse og Kompetence I denne pjece får du, som TL s

Læs mere

Baggrundsnotat. Sammenfatning

Baggrundsnotat. Sammenfatning Baggrundsnotat Baggrundsnotat om det formelle styringsgrundlag for erhvervsakademier og professionshøjskolers arbejde med videngrundlag og videnomsætning Videngrundlaget for erhvervsakademiuddannelserne

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere