to skridt frem og to skridt tilbage?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "to skridt frem og to skridt tilbage?"

Transkript

1 Videncentre i professionshøjskoler to skridt frem og to skridt tilbage? side 9 Af: Jørgen Thorslund, Prorektor UC Lillebælt I denne artikel vil jeg forbinde nogle tråde fra etableringen af videncentre i CVU/professionshøjskoler og søge at perspektivere de erfaringer, der er gjort siden 2001 frem mod Finanslov 2010 og Globaliseringsforhandlinger for Eksemplificeret med bl.a. Nationalt Videncenter for Læsning (NVL) vil jeg beskrive historikken bag videncentrene og samle nogle af de erfaringer, der er dokumenteret. Afslutningsvis vil jeg søge at tage tegn af forskellige politiske signaler her i 2009 og skitsere nogle mulige scenarier for videncentre fremover. Den politiske vision Hvis der ( ) sættes massivt ind på at samle nye og eksisterende uddannelser i nogle regionale uddannelses- og videnscentre uden for de store uddannelsesbyer, vil det være muligt at opretholde en regional uddannelsesdækning. Dette kunne f.eks. ske gennem en sammenlægning af en række af de meget udbredte monoinstitutioner på især MVU- og KVU niveau. Regionerne vil kunne få

2 side 10 mulighed for et bedre uddannelsestilbud til egne og måske andre regioners borgere, og det omgivende samfund vil få mere effektivt modspil i en situation, hvor uddannelsesinstitutioner forventes at levere andet og mere end det traditionelle produkt - uddannelse. Fra afslutningen af Uddannelsesredegørelse 97 Med Uddannelsesredegørelse 97 i Folketinget blev en stor institutionsreform skudt i gang, der foreløbigt har ført frem til dannelsen af Professionshøjskolerne. Med en række udenlandske forbilleder ønskedes de mange små monofaglige uddannelsesinstitutioner samlet. Uddannelsesredegørelsen adresserede direkte en skærpet konkurrence med de sydøstasiatiske drageøkonomier og søgte gennem fire scenarier for Danmark frem mod 2025 at pege på, hvordan en videreudvikling af dansk uddannelsestradition både kunne understøtte samfundsøkonomi og fremme demokrati, men at vi også kunne risikere at svække en dansk model. Samtidigt blev der peget på nødvendigheden af at overskride den hidtidige snævre tilrettelæggelse af uddannelserne og sikre et bredere videngrundlag gennem etablering af videncentre. Videncenterbegrebet var ikke præcist, men det fokuserede på at styrke uddannelserne gennem et tættere samspil mellem uddannelse og samfund gennem fremme af videnproduktion, som en del af grundlaget for uddannelserne. Sideløbende med at man i Danmark påbegyndte etableringen af CVUer, var der omfattende drøftelser blandt både videnssociologer på europæiske og amerikanske universiteter og i OECD regi. Både sociologer og økonomer pegede på, at betingelser for vidensproduktion var under forandring og at den traditionelle model med forskere, der skabte den nye viden, som langsomt sivede ned gennem uddannelserne, hvorefter den blev omsat i ny praksis, ikke længere var funktionel. Samspillet mellem samfund, vidensproduktion og uddannelse ændrede karakter. (1) Lad de 100 blomster blomstre Med CVU loven fra 2000 blev fastlagt, at et CVU (...) udfører udviklingsopgaver for og fungerer som videncenter i samarbejde med interessenter fra det arbejdsmarked, herunder de professioner, som institutionens uddannelser retter sig mod. (CVU loven 27.b). En ny type opgave for en ny slags institutioner, der med flerstrenget ledelse søgte at eksperimentere med forskellige videncentermodeller fra Til støtte for opgaven blev bevilget midler fra en såkaldt Flerårsaftale. Midler der blev sat i spil, således at de kunne balancere udviklingsbehov for de forskellige uddannelser og de forskellige partnerinstitutioner, som hvert CVU omfattede. Samtidig søgte man at styrke samspillet med aftagerområderne, således at videncentrene i stærkere udstrækning imødekom professionsbehov, end de udviklingsaktiviteter som de hidtidige (1) Jvf. fx Bent Madsen: Videnskabelse, videntransformation og videndistribution - om CVUets berettigelsesgrundlag. Agora nr 1, CVU Storkøbenhavn 2003, Jørgen Glerup: Forskningstilknytning og professionsudvikling. In: Jørgen Glerup & Finn Wiedemann (Red): Pædagogisk forskning og udvikling. Syddansk universitetsforlag. 2003

3 MVU-institutioner havde gennemført. Lovgivningen var ikke entydig mht., om et CVU udgjorde et samlet videncenter, eller om der skulle etableres en række centre på de områder, hvor det enkelte CVU havde spidskompetencer. Der blev udvekslet erfaringer mellem CVUerne, og efterhånden valgte de fleste institutioner at etablere et antal videncentre med smalle eller bredere specialiseringer. Specialiseringsgraden og størrelsen varierede stærkt, og balancen mellem internt uddannelsesfokus og eksternt professions- og erhvervsfokus gav anledning til stadige justeringer. Skulle der etableres videncentre for alle fagområder i uddannelserne, så kunne alene læreruddannelsen opvise mere end 18 linjefag. Blev videncentre i stedet samlet om hele professionsområder, så kunne man vanskeligt opnå synergieffekter på tværs af professioner. Resultatet blev et utal af centre, som åbnede, lukkede og skiftede navn - bemandet med fra et halvt årsværk til måske 10 årsværk eller mere. Sidstnævnte størrelse kunne kun opnås, hvis videncenteraktiviterne ud over udviklingsprojekter og konsulentopgaver også omfattede efteruddannelsesaktivitet fx diplomuddannelse. En tæt sammenkobling af videncenter og efteruddannelsesfunktioner kunne styrke økonomien, men svække samspillet med grunduddannelserne. En adskillelse betød stadig risiko for intern konkurrence mellem afdelinger, idet videncenterfunktionen vanskeligt kunne skaffe indtægter til at finansiere vidensproduktion uden at udbyde efteruddannelse og konsulentydelser. side 11 Fra besluttede Folketinget at give særligt etableringstilskud over to til tre år til etableringen af videncentre, der havde særlig regional eller national spidskompetence. Over en fireårig periode blev igangsat 27 videncentre inden for en række temaer, som Undervisningsministeren fastlagde på tværs af pædagogiske, sundhedsfaglige, tekniske og merkantile områder dækket af CVUer og erhvervsuddannelser. (2) Temaerne, der blev udmeldt ved årlige ansøgningsrunder, havde en meget heterogen karakter fx brede overskrifter som Sundhed og meget snævre som Netværkbaseret innovation Blandt temaer med en mere entydig faglig baggrund var flere med afsæt i de såkaldte kernefag for skolesystemet: Fx Naturfagsdidaktik og Læsning.

4 side 12 Med opslaget i 2004 var intentionen, at det enkelte CVU skulle være ansøger, og Undervisningsministeriet var derfor tøvende over for videncentersamarbejder med flere CVUer involveret, da det meget tydeligt var indskærpet, at videncentre skulle være integreret i organisationen og ikke føre til etablering af nye juridiske enheder som selvstændige satellitter. I 2005 fik en kreds af fire CVUer sammen med Aarhus Universitet støtte til at etablere et center for anvendt Naturfagsdidaktik (CAND), og året efter gik en udvidet kreds sammen om Nationalt Videncenter for Læsning (NVL). I 2007 var samtlige otte pædagogiske CVUer sammen om et nationalt center for matematikdidaktik (NAVIMAT). Kompleksiteten i disse videncentre var stor, og der var stadige balance- og konkurrenceforhold internt mellem videncenter og efteruddannelsesafdelinger, mellem deltagende CVUer indbyrdes og mellem videncentre og universiteter. Sidstnævnte som udtryk for begge parters forpligtelse på samarbejde i form af lovgivningens meget åbne krav om forskningstilknytning. Samspillet mellem videncentre og universiteter bærer præg af på en gang ønsker om tæt fagligt samspil, hvor forskning nyttiggøres i forhold til profession og professionsuddannelse, og samtidig konkurrence. Set fra CVUernes side: At videncentre som opkomlinge skal sættes på plads i det akademiske hierarki, så de ikke løber med de knappe ressourcer til vidensproduktion. Set fra universiteternes side: At kvaliteten i den professionsrelevante forskning ikke skal udvandes af metodisk usikre udviklingsarbejder forestået af medarbejdere uden tilstrækkelige forskningskompetencer. Samspillet mellem videncentre og universiteter bærer præg af på en gang ønsker om tæt fagligt samspil, hvor forskning nyttiggøres i forhold til profession og professionsuddannelse, og samtidig konkurrence. Samtidig betød en eksplicit præmis i de fleste videncentre om at være åbne for samarbejder på tværs af faglige paradigmer, at samarbejdsklimaet kunne være mere frit end i de klassiske akademiske forskningscentre. En kvalitet som fx læseforskere på tværs af paradigmer påskønnede ved NVL. Da grundlaget for videncenterfunktionen imidlertidigt fortsat var flertydig, besluttede MVU-rådet i 2006 at udforme et samlet sektoroplæg om Professionel viden - hvordan kan den anvendes bedre. I oplægget, som blev afleveret til Undervisningsministeren i 2007 med henblik på etableringen af professionshøjskoler, blev det anbefalet: at forskningstilknytningsbegrebet afskaffes, og at der arbejdes videre med et nyt tre-delt vidensbegreb, der omfatter praksisviden, udviklingsviden og forskningsviden. Med denne anbefaling er det et centralt mål, at den hierarkiske vidensstruktur (med forskningsviden øverst i hierarkiet) afløses af et system, hvor de forskellige tre vidensformer indgår i et konstruktivt samspil. Et sådant konstruktivt samspil fordrer bl.a., at professionsudøvernes viden og erfaringer indgår i en sammenhængende forsknings- og udviklingsindsats. Det er netop samspillet, som kan øge kvaliteten af forskningen og derigennem blive en vigtig kilde til kvalitetssikring af uddannelserne og professionspraksis. Professionel viden - hvordan kan den anvendes bedre Et vidensbegreb svarende til ovennævnte analyser i bl.a. OECD regi (2) 2 Jvf fx Knowledge Management. Innovation in the Knowledge Economy: Implications for education and Learning. OECD/CERI 2004

5 side 13

6 side 14 Lovgiverne syntes imidlertid fortsat usikre på videngrundlaget. Da Professionshøjskoleloven i 2007 blev vedtaget var videncenteropgaverne fortsat flertydige. Begrebet forskningstilknytning var næsten forsvundet, men opgaverne var fortsat åbent beskrevet og i samspil med såvel forskningsinstitution som aftagerområder: En professionshøjskole har udviklingsarbejde som en selvstændig opgave. ( ) Professionshøjskoler skal fungere som udviklings- og videncentre inden for de fagområder, hvor de udbyder uddannelse, og hvor de på et eller enkelte felter har opbygget spidskompetencer på landsdækkende niveau. Formålet er på den ene side at sikre kvaliteten af uddannelserne og den faglige udvikling, og på den anden side at institutionerne bidrager til vækst og velfærd ved at forbedre offentlige og private virksomheders muligheder for omstilling, kvalitetsudvikling og innovation. En professionshøjskoles viden skal omsættes og anvendes i praksis. ( ) En professionshøjskole skal således aktivt udveksle og anvende viden og forskning i praksis i samarbejde med forskningsmiljøer og det arbejdsmarked, som professionshøjskolen retter sig mod. Professionshøjskolens videncenterfunktion skal organisatorisk og fagligt udgøre en integreret del af institutionen. L 188: Forslag til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Opgaven, der således stilles, kræver en flerdimensionel løsning. For det første skal der sikres et åbent kredsløb af viden, der ikke blot lader viden fra forskning sive ned gennem uddannelser og videre ud i praksis. Viden skal cirkulere og udveksles mellem de tre bidragydere: Praksis-professionshøjskole-forskning. Alle tre parter skaber viden af afgørende betydning for den fortsatte udvikling af kvaliteten til borgere og brugere. For det andet skal spidskompetencer i professionshøjskolerne mobiliseres som særlige videnspumper, der accelererer videnskredsløbet på de områder, hvor de aktuelle behov er størst. Dette indebærer, at de faglige fokusområder for videncentre løbende skal kunne ændres, når behovene ændres. En sådan fleksibilitet fordrer handle- og planlægningsrum for professionshøjskolerne, så strukturer og arbejdsteams løbende kan ændres, uden at man af den grund skal afskedige og korttidsansætte eksperter. Videncentrenes faglige tema vil således løbende kunne skifte, men metoder og opgaver vil udvikles kontinuert. Et center som Nationalt Videncenter for Læsning vil således skulle eksistere i et antal år, hvor der er behov for særlig fokus på læsning i hele uddannelsessektoren, hvorefter det omdefineres til nye faglige opgaver, når andre didaktiske områder behøver et særligt fokus. Professionshøjskolernes rektorforsamling valgte derfor som svar på den åbne opgave at formulere en politik for vidensbasering i 2009, der betoner at Professionshøjskolerne vil arbejde for at kunne tilbyde grunduddannelser, videregående uddannel ser, udviklingsarbejde og videnydelser, som alle er baseret på anvendt forskning og udvikling, ligesom professionshøjsko lerne i høj grad vil prioritere at fastholde og videreudvikle vi denmiljøer, som kan bære professionernes fortsatte udvikling. Professionshøjskolernes politik for Videnbasering 2009

7 side 15 Vidensproduktion forstået som anvendt forskning og udvikling vil således være i centrum for videncenteropgaven fremover i professionshøjskolerne! Erfaringsopsamlinger hvad er der lært fra videncentrenes arbejde? Gennem de forløbne års søgeproces er der foretaget erfaringsopsamlinger både lokalt i de enkelte institutioner og nationalt. Det har således været et krav for alle puljebevillinger at afrapportere resultater og vurdering af effekter af videncenteraktiviteterne. Flerårsaftalemidler er blevet afrapporteret årligt fra og de enkelte Videncentre, herunder NVL, der fik støtte fra de nationale puljer, har afrapporteret undervejs og skullet levere en afsluttende rapport ved udløb af bevillingen. Sideløbende har Videncentre og CVUer dokumenteret de enkelte delprojekter i rapporter og i enkelte tilfælde gennem etablering af egentlige tidsskrifter, fx Viden om Læsning (2007ff), tidsskriftet

8 side 16 Gjallerhorn(3)5(2005ff) og tidsskriftet Agora (2003-8)(4).6I det afsluttende nr. af Agora nr er direkte foretaget en opsamlende analyse af videncentererfaringer såvel på enkelte fagområder som samspillet med uddannelser og professioner. Undervisningsministeriet har flere gange søgt at samle erfaringerne gennem brug af konsulenthuse. Først med rapporten Fremtidens videncenter (Kontrapunkt 2005), der med brug af kalejdoskopiske metoder søgte at inspirere, dernæst med Analyse af videncentre ved Pluss Leadershipp 2006, der med spørgeskema og interview søgte at afdække mønstre og erfaringer. Tredje gang gennem EVA, der med rapporten Videncentre på erhvervsakademier og professionshøjskoler (5)7i 2008 gennemførte den hidtil mest omfattende evaluering af videncentrene med fokus på de 21 centre, der havde fået bevilget særligt tilskud i årene Konklusionen blev, at videncentrene har formået at etablere sig og skabe resultater, samt at der er udbredt tilfredshed med videncentrenes aktiviteter blandt både interne og eksterne målgrupper. Videncentrene kompetenceudvikler medarbejdere gennem udviklingsprojekter og nye input udefra, indsamler og formidler ny viden, samt skaber nye uddannelsestilbud og kompetenceudvikling gennem forskellige initiativer. Evalueringen viste imidlertid også, at antallet af ansatte i videncentrene varierer meget, og at der er stor forskel på, om videncentrene er bemandet med fuldtids- eller deltidsansatte. Evalueringen viser, at der er fordele og ulemper ved begge former. Et videncenter med flere fuldtidsansatte har lettere ved at udvise fleksibilitet over for kunder og brugere, da der ikke skal tages hensyn til undervisningsforpligtelser. Hertil kommer, at de fuldtidsansatte typisk er dem, der profilerer centret udadtil med de største netværk. Til gengæld kan de have vanskeligere ved at have tæt kontakt til uddannelserne. De centre, der ansætter undervisere som deltidskonsulenter, har lettere ved at sikre, at viden når ud til undervisere og studerende, og dermed lettere ved at forankre videncentret i partnerinstitutionerne. De deltidsansatte er til gengæld mindre fleksible og kan have sværere ved at sikre sammenhæng og kontinuitet i videncentrets arbejde. Der er således ingen lette løsninger på, hvordan man sikrer en optimal balance mellem fleksibilitet og forankring. Evalueringen sluttede med at skitsere en model med et kontinuum for to idealtypisk forskellige måder at være videncenter på: Uddannelseshus og Videnhus. Et uddannelseshus er et videncenter, der er tæt forbundet med en enkelt eller få partnerinstitutioner med det specifikke formål at bygge bro mellem på den ene side eksterne aftagere og forskningsmiljøer og på den anden side de uddannelser, som er tilknyttet. Man kompetenceudvikler og forankrer ved at lade så mange undervisere som muligt deltage i videncentrets udviklingspro En Evaluering som blev iværksat efter anbefaling fra en UVM arbejdsgruppe nedsat sammen med professionshøjskolerne samtidigt med institutionernes etablering: Rapport om udviklingsbasering i de videregående uddannelser på Undervisningsministeriets område (aug 2008)

9 jekter, hvilket giver institutionen et incitament til at finansiere videncentret gennem midler dels fra grunduddannelserne, dels fra efter- og videreuddannelserne. Videncentret modtager også rekvirerede opgaver udefra, men disse er ofte baseret på kontakter, som de enkelte undervisere har. Det er dermed ikke videncentret i sig selv, der er bærer af viden her, men den enkelte medarbejder. side 17 Et videnhus er et videncenter, der fokuserer på at oparbejde viden inden for et bestemt område, der tidligere har udgjort et udækket behov. Disse videncentre har et nationalt eller regionalt fokus, der ikke knytter sig konkret til en bestemt institution eller få institutioner. Disse videncentre leverer ofte mange rådgivningsydelser i kraft af deres ekspertise inden for et givent felt og har dermed i vid udstrækning mulighed for at finansiere deres aktiviteter gennem indtægtsdækket virksomhed i form af rekvirerede opgaver. Sådanne videncentre satser på at have faglige eksperter på et felt oftest ansat på fuld tid. Partnerne bag disse centre er mere tilbageholdende med at finansiere videncentrene gennem midler fra grunduddannelserne. Der er bedre muligheder for at opnå finansiering fra efter-og videreuddannelserne, da videncentrene udvikler nye kurser og moduler ud fra oparbejdet viden, som kan komme fagområdets praktikere til gode. I forlængelse af EVAs evaluering er modellen (6)8blevet udviklet med henblik på at belyse sammenhængen mellem videncenterfunktion og faglige miljøer, således som uddannelsesakkrediteringerne skal tilgodese: Kontinuumet Uddannelseshus-Videnshus på den ene akse er suppleret med en akse med fokus på henholdsvis forskning/udvikling og undervisningsfaglighed/ pædagogik. Et godt fagligt miljø - set med EVA øjne Lærende organisation - at være et videncenter VIDENGRUNDLAG Fokus på forskning og udvikling GOD UNDERVISNINGS- PRAKSIS Fokus på undervisningsfaglighed og pædagogik UDVIKLE ERHVERV OG PROFESSION UDDANNELSESUDVIKLING Faglige fyrtårne - at have et videncenter Et godt fagligt miljø - set med EVA øjne Med modellen søger EVA at favne fire nødvendige dimensioner i et godt fagligt miljø, henholdsvis videngrundlag, god undervisningspraksis, udvikling af erhverv/profession samt uddannelsesudvikling. Evalueringen og modellen kan udgøre et opsamlende bud på, hvad erfaringerne fra videncenterarbejdet gennem 7 år har ført til.(7) 9 6 Model præsenteret af A.Csonka, direktør for EVA Perspektivet modsvarer gange godt anbefalingerne i Oplæg om inddragelse af Den nyeste viden i erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne, som Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser har fremsendt til UVM i aug.2009

10 side 18 Hvor går vi hen? Afslutningsvis vil jeg søge at tolke nogle politiske signaler her i efteråret 2009, hvorefter jeg opstiller nogle mulige scenarier for professionshøjskolernes fremtidige videncenterarbejde. Med udløbet af puljemidler til nationale videncentre i 2007 vil en række centre formodentlig lukke og enkelte blive drevet videre i mere begrænset udgave. Imidlertid tyder regeringens etablering af et nyt nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed i 2009 med et budget på knapt 70 mio, 10 gange højere end de tidligere videncentre - på, at videncentre udgør en vigtig platform for at styrke særlige politiske prioriteringsområder. Samtidigt tyder den valgte organisationsform en selvstændig institution uden for professionshøjskolerne på en vis politisk tøven i forhold til professionshøjskolernes videncenterarbejde. Uagtet evalueringer fra EVA og anbefalinger fra Undervisningsministerens Råd for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser. For det første skal der sikres et åbent kredsløb af viden, der ikke blot lader viden fra forskning sive ned gennem uddannelser og videre ud i praksis. Viden skal cirkulere og udveksles mellem de tre bidragydere: Praksis-professionshøjskole-forskning. Helt centralt har været hvorledes forhandlingerne om de såkaldte Globaliseringsmidler for er forløbet, og herunder om det politiske system anerkender og giver rum for udfyldelsen af den videncenterfunktion, som de samme politikere har fastlagt i lovgivningen. Uden del i Globaliseringspuljen ville Professionshøjskolernes midler til udviklingsaktiviteter helt blive fjernet. Nøgleaftagerne havde forud for forhandlingerne tilkendegivet deres klare anbefalinger. Således har fx Kommunernes Landsforening (KL) udsendt 10 konkrete forslag til anvendelsen af Globaliseringsmidlerne, hvor de anbefaler som strategisk hovedspor, at udvikle attraktive uddannelser gennem opbygning af stærke faglige udviklingsmiljøer på professionshøjskolerne Dette udmøntes i to konkrete forslag: At den starthjælp, som videncentrene på professionshøjskolerne fik i perioden , erstattes af en mere fast udviklingsbevilling, der kan sikre en højere grad af finansiel stabilitet bag professionshøjskolernes lovfæstede udviklingsopgave. At der oprettes et kvalitetssikringssystem, der løbende vurderer kvalitet og anvendelsesværdien af videncentrenes udviklingsviden Der er en ganske positiv opbakning til professionshøjskolernes videncenterfunktion fra de centrale offentlige aftagere. Forhandlingerne ultimo oktober og primo november 2009 fik imidlertid et meget kaotisk forløb med sammenbrud undervejs og meget forskellige signaler om, hvilken vægt Professionshøjskolernes videncenterfunktion, kvalitetsarbejde og uddannelsesudvikling i øvrigt blev tillagt. Resultatet blev en mindre stigning fra 230 til 288 mio kr årligt i den økonomiske pulje, som professionshøjskolerne kunne råde over.10 Og hvad er det så for nogen alternativer, der tegner sig i lyset af den udmeldte økonomisk støtte og implikationerne af den politiske vurdering af professionshøjskolerne? 10 Niveauet skal ses ift et samlet budget for hele professionshøjskolesektoren på ca 5 mia. Midlerne til udvikling udgør altså kun ca 6%.

11 side 19

12 side 20 Tre afsluttende scenarier kan illustrere mulighederne: Scenarie A. At Professionshøjskolerne fungerer som uddannelsesfabrikker. Professionshøjskolerne fastholdes primært som uddannelsesinstitutioner, hvor videncenterfunktionen i henhold til lovgivningen alene rettes mod at understøtte vidensgrundlaget for uddannelserne. Nye videncentre opstår i begrænset udstrækning gennem politisk initieret knopskydning mere eller mindre løsrevet fra professionshøjskoler og universiteter, jvf fx Center for undervisning i natur, teknik og sundhed. Scenarie B. At Professionshøjskolerne realiseres som videncentre for professioner og aftagere. Gennem basisfinansiering og krav om partnerskabsbaserede videncentre kommer professionshøjskolerne til at danne grundlag for regional vækst på brede tværgående områder fx velfærdsteknologi, sundhedsfremme og brugerdreven innovation. Scenarie C. At Professionshøjskolerne infusioneres som professionsskoler i universiteterne. At professionshøjskolernes fusioneres med universiteter, og at videncenterfunktionen integreres med den forsknings- og udviklingsopgave, som universiteterne har. En model der nogenlunde svarer til udviklingen i Norge. Hvilket scenarie er mest sandsynligt? Den politiske proces i forbindelse med globaliseringsforhandlinger og finanslov 2010, tyder på, at de nationale politikere fortsat er uafklarede i forhold til retningen på det uddannelsesprojekt, som blev sat i gang i Universiteternes opgaver og herunder deres form for vidensproduktion forskning opfattes som selvfølgelig og samfundsmæssigt nødvendig, om end der sker løbende skift fra basisfinansieret til strategisk fokuseret forskning. Professionshøjskolernes opgaver fremstår derimod diffuse ud over den rene uddannelsesopgave, trods mange rapporter med forsøg på at dokumentere karakteren og nytten af videncenterarbejdet. Hvilket scenarie er da mest sandsynligt? Scenarie A uddannelsesfabrikken kan stadigt blive en realitet, hvis det ikke lykkes professionshøjskolerne at synliggøre effekter af videncenterfunktionen i forhold til både bedre uddannelser og professionsudvikling. Scenarie B. modsvarer National strategi for velfærdsuddannelserne, som i 2009 er foreslået og nyder opbakning fra de centrale partnere omkring aftagere og professioner (Danske Regioner, KL, FTF og Professionshøjskolerne). Afgørende bliver om disse parter også kan omsætte den fælles strategi i et konkret samarbejde i de kommende 3 år. Scenarie C. synes på kort sigt at være glemt, men kan hurtigt sættes på dagsorden af et regeringsbærende parti, hvis man fx vælger af fusionere Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet ved en forventet kommende regeringsrokade. En fusion af ministerier, som undervisningsministeren ved flere lejligheder offentligt har anbefalet.

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB Videnscenter for udsatte børn og unge Juni 2010 BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB TRE BØLGER AF VIDENSCENTRE Videnscenter for socialt udsatte børn og unge er led i den tredje bølge af videnscentre.

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College 1. Partnerskabets parter: Erhvervsakademi Dania Cvr-nr. 31 56 51 62 Minervavej 63 8960 Randers SØ Professionshøjskolen VIA University

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Videnstærke erhvervsakademier

Videnstærke erhvervsakademier Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis NVL Kvalitetskonference d. 13. november 2008 Jørgen Thorslund Prorektor Disposition 1. UC Lillebælts opgaver og kvalitetsforpligtelse 2. Nogle megatrends

Læs mere

Bilag om Læreruddannelsen 1

Bilag om Læreruddannelsen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om Læreruddannelsen 1 I. Opgør med enhedsprincippet

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo. Erhvervsakademier Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s forslag til Erhvervsakademier, oktober 2000 Hvorfor

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Strategier for viden. Første rapport fra projektet om professionshøjskolers og erhvervsakademiers videngrundlag og videnomsætning

Strategier for viden. Første rapport fra projektet om professionshøjskolers og erhvervsakademiers videngrundlag og videnomsætning Strategier for viden Første rapport fra projektet om professionshøjskolers og erhvervsakademiers videngrundlag og videnomsætning Resume 7 Det formelle styringsgrundlag 12 Begrebet udviklingsbasering 18

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Niels Brock Att.: Konsulent Dan Holt Jensen Sendt pr. mail: dje@brock.dk brock@brock.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse Akkrediteringsrådet

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Bjarne Wahlgren, Steffen Svendsen, Birgitte Krusell, Niels Henrik Gregersen, Ditte Hughes,

Bjarne Wahlgren, Steffen Svendsen, Birgitte Krusell, Niels Henrik Gregersen, Ditte Hughes, Referat Mødeforum: Efter og videreuddannelsesråd Dato: 02.04.09 TID Kl. 13.15 16.00 Sted: VIA University College, Skejbyvej 1 Mødeleder: Deltagere: Afbud: Bjarne Wahlgren Bjarne Wahlgren, Steffen Svendsen,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København

Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Ole Gram-Olesen Sendt pr. mail: oo@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Erhvervsakademi 2015. Interessentkredsmøde 11/4-2012. En midtvejsstatus på EA2015

Erhvervsakademi 2015. Interessentkredsmøde 11/4-2012. En midtvejsstatus på EA2015 Erhvervsakademi 2015 Interessentkredsmøde 11/4-2012 En midtvejsstatus på EA2015 1 Interessentkredsmøde 11.4.2012 Dagsorden: Status på indsatsområderne fra 2011 Forslag til nye indsatsområder 2012 Erhvervsakademiernes

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og

Læs mere

Partnerskaber i UCC. Indhold

Partnerskaber i UCC. Indhold Partnerskaber i UCC Ledelsessekretariatet 28. september 2009 Indhold INDLEDNING PARTNERSKAB OG INNOVATION JURIDISK OG ØKONOMISK GRUNDLAG LEDELSE OG ADMINISTRATION PROCESBESKRIVELSE UDVIKLINGSPLATFORM Indledning

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Dagsorden 1 2 3 4 Projektet og baggrund for projektet Den innovative organisation Centrale udfordringer for uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunder åben uddannelse. 17. december 2009 Sags nr.: 126.923.

Institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunder åben uddannelse. 17. december 2009 Sags nr.: 126.923. Institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunder åben uddannelse Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail

Læs mere

Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade

Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade Kompetenceforløbene for nøglepersoner og koordinatorer går på tværs University College Lillebælt, Konsulenthuset Supervision

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB 2013 Professionshøjskolerne modtog i 2013 for første

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingsforpligtelse, videnbasering og videncenterfunktion

Professionshøjskolernes udviklingsforpligtelse, videnbasering og videncenterfunktion Torben Pilegaard Jensen, Lene Sønderup Olesen & Jens Olav Dahlgaard Professionshøjskolernes udviklingsforpligtelse, videnbasering og videncenterfunktion Kortlægning og kvalitative studier Publikationen

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Side 1 af 8 Ja tak til mere frihed til gengæld for bedre resultater - 11. maj 2012 Pressemeddelelse udsendt i anledning af Rektorkollegiets Årsmøde 2012, hvor Uddannelsesminister Morten Østergaard holdt

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Professionshøjskolerne og erhvervsakademierne

Professionshøjskolerne og erhvervsakademierne Notat Professionshøjskolerne og erhvervsakademierne Rammesætning af FFL-13 pulje til forskningstilknytning samt udviklings- og evidensbasering (Frascati-manualen) Formål Notatet har til formål over for

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Uddannelse til Professionsbachelor i Radiografi Radiografuddannelsen i Danmark varetages af tre uddannelser ved henholdsvis Professionshøjskolen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Universitetet har ikke sandsynliggjort,

Læs mere

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

Mod bedre viden. AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i professioner

Mod bedre viden. AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i professioner AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i professioner Mod bedre viden En antologi om erfaringerne i videncentrene i CVU Storkøbenhavn beskrevet af medarbejderne af Udviklingsforum

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere