Hvad er succesfuld integration?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er succesfuld integration?"

Transkript

1 Hvad er succesfuld integration? af Mattias Pape Rosenfeldt, cand.mag i medievidenskab Islam fylder meget, når der tales om integration. Dette skyldes naturligt nok, at nogle af de største indvandrergrupper i Danmark har muslimsk baggrund. Hertil kommer, at religionen spiller en stadig stigende rolle som identifikationsfaktor for muslimer, der er indvandret til Europa. En nylig undersøgelse af forholdet mellem religion og identitet blandt muslimer i Danmark viser, at religion er en betydningsfuld social og politisk markør især for den unge generation (Mikkelsen, 2004). Opmærksomheden på islam i integrationsdebatten har dog også en anden årsag. Igennem et massivt offentlig fokus siden midten af 1990 erne er islam blevet tildelt en central rolle ikke mindst når årsagerne til integrationsproblemer skulle identificeres. Nye forskningsresultater viser, at islam siden midten af 1990 erne har udgjort et stadigt større og mere synligt tema i medierne. Ifølge stikprøveundersøgelser foretaget på tre af landets store dagblade er antallet af islamrelaterede artikler steget med mere end 1000% siden Figuren nedenfor viser, hvordan stigningen for alvor begynder midt i 1990 erne, og at den helt afgørende eksplosion af artikler om islam og muslimer først finder sted efter Med al tydelighed illustreres det, hvor massivt mediernes fokus på islam er blevet når der sammenlignes med antallet af artikler om kristendom. I 2005 trykkes der således tre artikler om islam hver gang der trykkes 2, der omhandler kristendom (Rosenfeldt, 2006) Samlet antal daglige enheder ISLAM KRISTENDOM Figur 1. Figur 1 viser udviklingen i antallet af artikler om islam og kristendom i BT, Jyllands-Posten og Politiken mellem 1985 og Ser man på hvad der skrives om islam og muslimer udpeger de tidligste kvalitative studier af danske mediers repræsentation af islam og muslimer nogle centrale temaer. Sørensen (1988) og Pedersen (1988) har godtgjort, hvordan islam i løbet af de tidlige 1980 ere begyndte at optræde som en del af det fjendebillede indvandringsmodstandere skabte i den offentlige debat, og en 1 Trendkurven afslører også, at forekomsten af medietemaerne islam og kristendom følger de samme konjunkturer igennem undersøgelsesperioden. Denne ensartethed i de store træk i udviklingen tyder på, at de to temaers eksponering i medierne afhænger af mange af de samme faktorer. Udviklingen af de to medietemaer viser således også, at den generelle opmærksomhed på religion er steget markant - i særdeleshed siden 2000.

2 udbredt tendens til at gøre islam til den endegyldige forklaringsfaktor for forskellige sociale og menneskelige problemer. En lang række forskere har siden peget på en dem og os -dikotomi, som en grundlæggende præmis i nyhedsmediers tilgang til emner, som handler om flygtninge, indvandrere, etniske minoriteter og muslimer. I særdeleshed har et par centrale, systematiske studier af landets store public service nyhedskanaler omkring årtusindskiftet afdækket en udbredt tendens til konstruktion af fjendebilleder og negative stereotyper i mediediskursen om muslimer (se Hussain m.fl.,1997; Hervik, 2002; Andreassen, 2005).2 Som et relativt nyt fænomen er integrationsdebatten præget af en konfrontatorisk retorik, hvor den vestlige kultur modstilles den muslimske tro. Nyere analyser af dansk mediedækning viser, hvordan islam og muslimer hyppigt fremstilles som en sikkerhedstrussel mod Danmark og det danske (Christensen 2006). En trusselsretorik, der normalt kun tages i anvendelse i højt prioriterede sikkerhedsspørgsmål, er blevet almindelig at tage i brug (indenrigs- og integrationspolitisk) når det gælder islam. Hermed skulle det være tydeligt hvor højt islam er blevet talt op på den offentlige dagsorden i Danmark, som en akut og højt prioriteret eksistentiel trussel. Med denne udvikling som bagtæppe er det på tide at evaluere hvad vi kan forvente at opnå med de politiske bestræbelser, der gøres på at integrere indvandrere og flygtninge i Danmark. Til trods for mange gode integrationsinitiativer, og et intenst politisk fokus på at skabe integration, er det efterhånden klart, at der findes markante identitetsmæssige skel i det danske samfund. Der findes borgere, der ikke identificerer sig med Danmark til trods for at de har både uddannelse, arbejde og fornuftige levevilkår. Og der findes borgere, der ikke vil anerkende muslimer som danskere i kraft af deres religion. Tilsyneladende er der masser af næring til denne udvikling. De stemmer, som forsøger at tale islam over i den ene lejr, og danskhed over i den anden, har let spil og alt for stor succes. Dette i høj grad fordi disse personer muslimer som ikke-muslimer på det nærmeste har haft monopol på at debattere og definere islams rolle i samfundet. Derfor er det nødvendigt at flere politikere og samfundsdebattører aktivt begynder at tage islam alvorligt som en dansk religion. Integration som assimilation og religiøs anonymitet Både blandt akademikere, der beskæftiger sig med emnet, og i den offentlige debat i Danmark, er der uenighed om, hvad begrebet integration egentlig dækker over, når der tales om indvandrere og etniske- og religiøse minoriteter (Emerek, 2003). Blandt årsagerne til begrebets uklarhed er, at ordet i den offentlige debat bruges til at agitere for vidt forskellige politiske idealer. For at skabe klarhed i integrationsdebatten er der behov for at tydeliggøre idealerne bag de dominerende integrationskoncepter. Den dominerende politiske 2 2 Hervik (2002) har i en medieantropologisk undersøgelse analyseret nogle større indenlandske mediebegivenheder i 2001, der involverede muslimer og deres religiøsitet. I et casestudie, undersøger Hervik mediedækningen af sagen om unge muslimers engagement i Det Radikale Venstre i foråret Et gennemgående træk i mediernes tilgang til sagen er, ifølge Hervik, at de unge muslimer, netop i kraft af deres religiøsitet, blev anset for at være samfundsfjendtlige om end de måtte foregive andet: De tre muslimske politikere bliver skildret som en slags spioner; personer med flere ansigter og skjulte hensigter. Samtidig antydes det, at de er tilhængere af en religion, der bygger på et fortidigt ikke-humanistisk livssyn De tre muslimer beskrives således som nogle, der ønsker en tilbagestående livsform indført i Danmark (Hervik, 2002:99). Det narrativ, som Hervik, under overskriften den hjemlige trussel, knytter til mediernes repræsentation af dansk islam er, at troende muslimer opfattes som en fundamental og aktiv samfundsfjende, der opererer med en skjult dagsorden om at undergrave Danmark indefra (Hervik, 2002: ).

3 diskurs om, hvordan man kan integrere etniske og religiøse mindretal i Danmark er igennem længere tid blevet præget af to forestillinger om integration, der fokuserer på henholdsvis samfundsmæssig homogenitet og religionsfri offentlighed. De to integrationsforestillinger eksisterer ikke nødvendigvis uafhængigt af hinanden, men kan sagtens manifestere sig samtidigt, og således være forskellige dimensioner af samme koncept. For at tydelighedens skyld skitseres integrationsforestillingerne nedenfor hver for sig med det formål at illustrere de problematiske aspekter separat. Det homogene samfund Flere analyser af det danske debatklima og politiske udmeldinger på integrationsområdet viser, at den dominerende diskurs opstiller kulturel og værdimæssig homogenitet som succeskriterium for en vellykket integration. Emerek (2003) har analyseret både ministerielle analyser og konkrete integrationsudspil fra både den nuværende og den tidligere regering, og vist, at integrationsprocessen generelt anskues med et implicit ideal om kulturel assimilation. 3 I en nylig rapport fra Integrationsministeriets tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark anbefales det f. eks. at udlændinge skal tilslutte sig og efterleve grundlæggende værdier og normer i Danmark (Integrationsministeriet, 2006: 168). I den folkelige debat om, hvordan vi skal håndtere kulturelle og religiøse forskelle er det heller ikke ualmindeligt, at de integrationsstrategier, som fremføres er forankret i et ideal om assimilation. Assimilationsstrategien bringes typisk i spil under en problematisering af minoriteters kultur og religion og et glødende forsvar for en autentisk danskhed. En stribe toneangivende debattører har således fremført argumentet om, at kulturel homogenitet er det eneste, der kan give samfundet sammenhængskraft, og at den oprindelige danske kultur derfor skal bevares og forsvares.4 Assimilationsidealet taler i teorien for at fremme eller opretholde kulturel homogenitet i samfundet ved at minoritetsgrupper tilpasser sig majoritetsgruppens kultur og identitet. Strategien går ud på at fremme særlige kulturelle og religiøse værdier frem for andre, med henblik på at skabe samhørighed og sammenhængskraft. I Danmark har det implicitte ideal om kulturel- og religiøs assimilation i praksis den bagside, at bestemte samfundsgrupper bliver skubbet udenfor fællesskabet, fordi de ikke trosmæssigt ligner gennemsnitsdanskeren. Det paradoksale er, at der i Danmark kun findes en yderst marginal opbakning til segregering og kulturel opdeling. Holdninger til f.eks. ghettodannelser, muslimske friskoler og modersmålsundervisning viser, at adskillelse og forskelsbehandling af forskellige samfundsgrupper anses for potentielt samfundsnedbrydende, fordi det marginaliserer 3 3 Et klassisk eksempel på ledende politikeres standpunkt i forhold til kulturel assimilation er daværende Indenrigsminister Karen Jespersens udtalelse, at hun i hvert fald ikke [vil] leve i et multikulturelt samfund. I dag markerer partilederne fra landets største politiske partier jævnligt at danske værdier er noget særligt, der skal fremmes og værnes om (Rasmussen, Morten (2004): Anders Fogh bebuder kamp mod indvandrer-ghettoer, i: Kristeligt Dagblad, 2. januar; Larsen, Jesper (2006): Thorning afviser integration af islamister, i Berlingske Tidende 19. september; Ditlev, N. og Svane, A. M. (2006): Det er noget fantastisk, der er sket, i: Jyllands- Posten 19. marts). 4 Se f.eks. Pittelkow, Ralf (2002): Efter 11. september : Vesten og islam, Lindhardt og Ringhof; Pittelkow, Ralf (2004): Forsvar for nationalstaten, Lindhardt og Ringhof; Jespersen, K. og Pittelkow, R. (2005): De lykkelige danskere : en bog om sammenhængskraft, Gyldendal; Brix, Helle M. (2006): Gør front mod islamisterne i: Berlingske Tidende, 15. april; Hauge, Hans (2006): Assimilation, i: Jyllands-Posten 14. januar.

4 minoritetsbefolkninger, eller fordi adskilt aktivitet for minoriteter fremstilles som en potentiel trussel mod demokratiet og danskheden. At assimilation og eksklusion kan være to sider af samme sag blev tydeligt i den massive debat om islam, der rejste sig i kølvandet Jyllands-Postens karikaturtegninger af profeten Muhammad i Med stiftelsen af organisationen Demokratiske Muslimer, der høstede stor offentlig goodwill på at slå sig op som et modstykke til snart sagt alle andre muslimske organisationer, blev de integrerbare muslimer i praksis sorteret ud og resten blev efterladt i et mistænkeligt skær af modstand mod demokratiske spilleregler og ytringsfrihed. Assimilationsidealet opstiller ikke nogen garanti for at svage minoritetsgrupper inkluderes i det danske fællesskab. Tværtimod fordrer assimilationskravet, at der skabes kontrast mellem dem, der lader sig assimilere og dem, der defineres i modsætning til assimilerede minoriteter. Den udbredte assimilationstænkning har dermed i praksis accelereret den kulturelle ghettoisering og marginalisering af dem, der i forvejen befinder sig på yderlige positioner i samfundet. For at undgå integrationsstrategier, der radikaliserer modsætningspositioner i samfundet, er der behov for et opgør med forestillingen om, at værdimæssig assimilation er lig en vellykket integration. Idealet om religiøs og værdimæssig assimilation indebærer en uhensigtsmæssig forenkling af processens praktiske implikationer. I både teori og praksis er der meget der taler for at assimilationsidealet i praksis har øget radikaliseringen af minoritetsgrupper, fordi den sætter de marginale samfundsgrupper udenfor fællesskabet. Religionsfri offentlighed Debatten om forholdet mellem religion og politik har også vist sig at spille ind på integrationstænkningen i Danmark. Selvom Folkekirken har et tæt økonomisk og formelt forhold til staten, og det stærke bånd mellem religion og stat har forankrede historiske rødder, er der tradition for at forstå Danmark som et land, der ikke blander religion og politik eller religion og offentlighed som sådan (Sheikh og Wæver, 2005).5 Danmark er et af de mest sekulariserede lande, hvis man ud fra de typiske parametre måler den procentvise andel af befolkningen, der definerer sig selv som troende eller jævnligt går i kirke. Analyser af dominerende danske diskurser om forholdet mellem religion og politik viser samtidig, at et af de mest dominerende træk ved den danske situation er en meget markant modstand mod, at religion optræder for meget i det politiske rum (Sheikh og Wæver, 2005). Et nyligt eksempel på ophøjet opbakning til dette synspunkt så vi da statsminister Fogh Rasmussen meldte ud, at religionen ikke må komme til at fylde for meget i det offentlige rum. Som en konsekvens af dette selvbillede bruges sekularisme ofte som et demarkationskriterium overfor befolkningsgrupper med en anden religion end den protestantiske kristendom. Analyser af den offentlige debat gennem det sidste tiår viser, at ræsonnementer og identiteter, der betegnes som religiøse møder massiv modstand hvis de manifesterer sig i det offentlige rum, netop fordi 4 5 Religion har gennem historien været en forankret del af den danske nationale fortælling og selvdefinition. Siden reformationen har den evangelisk-lutherske kirke været underordnet staten, og det lutheranske dogme en del af pensum i folkeskolen (Lausten, 1999). Selvom Danmark tilsluttede sig religionsfriheden i 1849 er folkekirken forblevet privilegeret på en lang række områder og er formelt indskrevet i Grundloven som statens kirke. I den offentlige debat i Danmark bliver kristendommen da også ofte nævnt som et af Danmarks centrale kendetegn (Pundik og Haslund-Christensen, 2001).

5 der hersker en høj grad af populær konsensus om den forestilling at vi her i Danmark skelner mellem politik og religion (Sheikh, 2004; Wæver, 2004). Den sekulære doktrin anvendes ofte overfor muslimer, samtidig med at islam ofte bliver fremstillet i opposition til danskheden. Særligt efter den 11. september 2001 er sekularismen blevet fremhævet som det væsentlige sted, at trække grænsen overfor fundamentalister og terrorister (Sheikh og Wæver, 2005). I forlængelse heraf, er det ikke ualmindeligt, at muslimers argumenter pr. automatik modstilles den demokratiske og rationelle samtale med henvisning til at islam afspejler et absolutistisk standpunkt.6 Idet dominerende repræsentationer af islam understreger, at islam både er religion og politik, mistænkes troende muslimer ofte for at repræsentere en dogmatisk position især når de indtræder på den politiske scene.7 Denne forståelse kommer tydeligt til udtryk, når det implicit eller eksplicit bemærkes, at unge muslimers stigende religiøsitet er et tilbageskridt for integrationen (se f.eks. Rasmussen, 2007). Således er sekularisme i dag en doktrin, der markerer skillelinjen mellem udvikling og oplysning på den ene side og fundamentalisme og radikal intolerance på den anden. Problemet er blot som fremhævet af en række politiske teoretikere at sekularismen, som doktrin, kan være ligeså dogmatisk og absolutistisk, som religion beskyldes for at være, hvis den udformer sig som intolerance overfor religion og religiøs identitet i et offentligt rum, der også deles af troende mennesker. Sekularisme er ikke en neutral konstellation, men repræsenterer ofte i dansk kontekst et politisk fravalg af religion i det offentlige rum. Ultimativt manifesterer sekularismen sig som en ekskluderende praksis, der rammer dem, der er religiøse på en anden måde end den private og lutherske (Berg-Sørensen, 2004; Sheikh og Wæver, 2005).8 Konsekvensen af den dominerende diskurs om sekularisme er, at minoriteters religion bliver indskrevet som en del af integrationsproblemet. At fastholde sin religiøse identitet bliver dermed til modvilje mod at leve i Danmark og et tydeligt tegn på manglende vilje til integration. Sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen. Men tendensen til at sammenkæde enhver offentlig manifestering af religion med konflikt påpeger i dag det problematiske aspekt ved den dominerende sekulære diskurs. Den fungerer som en barriere overfor at anvende religion i et 5 6 Denne modstilling afspejler 1800-tallets religionskritik og oplysningstidens dikotomier, der optegnede et skarpt skel mellem religion og politik, sidestillede religion med rigide dogmer og antog sekularismen, som garant for fredelig sameksistens, modernitet og udvikling. Den populære modstilling af sekularisme som fred og religion som ufred skyldes, at sekularisme i europæisk historie var et fredsindstiftende princip, der satte en stopper for religionskrigene mellem katolikker og protestanter. Konsekvensen af den Westfalske fred var, at religion blev nationaliseret og senere privatiseret. Som en række eksponenter for poststrukturalismen har påpeget, så er mange vestlige lande domineret af en rationalistisk diskurs, der afgrænser det rationelle fra det irrationelle ved at skille følelser fra fornuft og religion fra politik. Rationalitet knyttes sammen med udviklingen af vestlig kultur og civilisation som sådan. Fornuft hyldes i opposition til religion, tradition og tro og adskillelsen af religion og videnskab afspejler samtidig adskillelsen af fakta og værdier. 7 Jf. Hvad der i medierne blev til Mazhar Hussain-sagen (Det Radikale Venstre, 2000), Mona Sheikh-sagen (Det Radikale Venstre, 2001), Sherin Khankan-sagen (Det Radikale Venstre, 2002) og Fatima Shah-sagen (Socialdemokratiet, 2004). Alle sagerne handlede i medierne om en loyalitetskonflikt mellem politikernes religiøse bekendelse til islam på den ene side og det danske demokrati på den anden side. 8 Et paradoksalt træk ved den danske situation i disse år er, at det tætte forhold mellem religion og stat på det institutionelle plan også bliver blandet ind i denne fordom om religiøse minoriteters manglende evne og vilje til at adskille religion og politik. Danmarks kristne rødder høres således somme tider fremhævet i et nationalistisk ærinde, hvor danskheden som en utvetydig og afgrænset enhed med en kristen religiøs identitet. Denne tendens er blevet forstærket af en øget opbakning til indvandringsskeptiske holdninger, politikker og partier, der med succes har formået at italesætte muslimer som en eksistentiel trussel mod danskheden.

6 integrationspolitisk ærinde, og inddrage overvejelser omkring religiøse aspekter som en del af løsningen på eksklusionstendenser i det danske samfund.9 Ingen integration uden identifikation Autoritative formuleringer omkring integration indebærer ofte implicitte eller eksplicitte krav om religiøs anonymitet eller assimilation. Dansk debat om integration og religion har generelt baseret sig tungt på den præmis, at muslimers religiøse engagement er en negativ faktor i integrationsprocessen. Politikere og meningsdannere har ikke ligefrem stået i kø for at anerkende islam som en naturlig del af det danske samfund, endsige give (moralsk) opbakning til muslimsk selvudvikling i dansk kontekst. Mange af tidens udmærkede integrationsinitiativer fokuserer på den formelle dimension af integration. Vellykket integration måles her på beskæftigelsesgrad, lønindkomst, uddannelsesgrad og sprogfærdigheder - hvilket alt sammen er vigtige faktorer. Hvorvidt man politisk-strategisk skal blande sig i samfundsborgernes kulturelle- og religiøse identifikation, og hvordan, er et tema, der skiller moderne teoretiske tilgange til multikulturelle samfund. Men fælles for kritikken af det formelt integrerede samfund ligger argumentet om, at et stabilt samfund med deltagende borgere kræver strategier, der først og fremmest kan fremme borgernes identifikationen med samfundet. Dette politiske fokus på den kulturelle integrationsproces, der handler om at sikre lige vilkår for forskellige borgergruppers kulturelleog religiøse udfoldelser har desværre været fraværende i de politiske prioriteringer på området.10 Den realpolitiske prioritering af integrationsemner fra arbejdsmarked over uddannelse til boligmarked har formentlig ført til en gunstig udvikling af den formelle integration. Men den udbredte berøringsangst overfor initiativer, der støtter kulturel- og religiøs integration, har omvendt efterladt en temmelig kaotisk situation på dette område. Ser man på integrationsdebatten i den brede offentlighed som den for eksempel tager sig ud i landets mainstreamnyhedsmedier er der en slående forskel i forhold til de realpolitiske prioriteter: Her er det værdispørgsmålet, der er i centrum som beskrevet ovenfor ofte manifesteret en stærkt polariseret og konfrontatorisk retorik. Denne situation kalder på aktiv, løsningsorienteret politisk involvering. I aktuelle debatter om terrorisme og radikalisering af muslimer, der identificerer sig i modsætning til vesten og vestens værdier, har det netop vist sig, at en høj grad af integration målt på strukturelle parametre ingenlunde er ensbetydende med en succesfuld integration på den mentale dimension. Selvmordskandidaterne bag terrorangrebene i Londons undergrundsbaner i 2005 var illustrative eksempler på det forhold, at unge der er født og opvokset i en europæisk storby og tilsyneladende velintegrerede i begrebets strukturelle betydning stadig kan definere deres identitet og loyalitet i radikal modsætning til det samfund, de er en del af (Andersen, 2005; Sheikh, 2006). Dette eksempel tydeliggør utilstrækkeligheden i udelukkende at måle vellykket 6 9 Et eksempel på dette er, da statsminister Fogh Rasmussen blev mødt med stor kritik og anklaget for at blande religion og politik, da han inviterede en række repræsentanter fra det muslimske miljø i Danmark til et møde på Marienborg i juli 2005 i kølvandet på selvmordsbomberne i London samme måned. 10 Den strukturelle dimension af integrationsbegrebet har afspejlet sig tydeligt i dansk integrationspolitik igennem de seneste 10 år. Ifølge centrale policy-udviklere på dette område, under både den forrige og den nuværende regering, har de centrale parametre for vellykket integration været uddannelse, beskæftigelse og selvforsørgelse (Indenrigsministeriet 2001; Integrationsministeriet, 2006). Konkrete integrationsudspil har ligeledes fokuseret målrettet på at fremme den strukturelle integration (Emerek, 2003; Integrationsministeriet, 2005).

7 integration udfra strukturelle parametre eller formelle rettigheder. I kritikken af den danske diskussion om integration introducerer Integration hænger også sammen med identifikation. Emerek (2003) i tråd hermed en ny kategori, i gradbøjningen af integrationen mellem segregering, integration og assimilation, nemlig inkluderet, men segregeret. Denne kategori harmonerer med denne nye kategori af borgere, som mentalt ikke føler tilknytning til Danmark, selvom de rent formelt er velintegrerede (Emerek, 2003:12). Der tegner sig et stort behov for at tænke nyt i forhold til integrationsprocessen. Ambitionen med denne artikel, har derfor været at vende præmissen om at muslimers religiøsitet hæmmer integrationsprocessen på hovedet. Hermed åbnes for den mulighed, at muslimer kan kombinere deres religiøse identitet med et aktivt medborgerskab i Danmark. De udviklingsproblemer integrationstænkningen står overfor skyldes i særdeleshed et statisk og negativt syn på religion, og på islams potentiale som drivkraft for aktivt medborgerskab og deltagelse i samfundslivet er følgende blevet overset (jf. Rosenfeldt og Sheikh, 2005). Der tegner sig på denne baggrund et stigende behov for et særligt politisk fokus på den mentale integration af de grupper, der opfatter sig selv som udenfor fællesskabet.11 Ved siden af formelle integrationstiltag, kan de politiske integrationsstrategier vinde meget ved aktivt at fremme marginaliserede gruppers identifikation med fællesskabet og samfundets demokratiske institutioner. Det karakteristiske ved dominerende integrationsforestillinger kan på denne måde siges at være, at de enten udelader eller taler imod, vigtigheden af at samfundets marginale grupper opbygger anerkendte kulturelle platforme i samfundet, hvorfra de kan styrke deres selvudvikling og position i samfundet. På denne måde er de med til at stå i vejen for udviklingen af minoritetsgruppers reelle hjemmefølelse i Danmark, hvilket i sidste ende er en forudsætning for kulturel-, religiøs- og værdimæssig integration. 7 Referencer Andreassen, Rikke (2005): The mass media's construction of gender, race, sexuality and nationality : an analysis of the Danish news media's communication about visible minorities from , Ph.Dafhandling ved Department of History, University of Toronto. Berg-Sørensen, Anders (2004): Paradiso Diaspora: Reframing the Question of Religion in Politics, Ph.D-afhandling ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Christensen, Henrik (2006): Sikkerhedsliggørelsen af islam: De syv landsdækkende avisers fremstilling af islam som en trussel i 2001, i: Religion, nr. 1. (2006). Emerek, Ruth (2003): Integration eller inklusion? Den danske diskussion om integration, AMID Working Paper Series 31/2003, AMID, Ålborg Universitet. Hervik, Peter (2002): Mediernes muslimer, København, Nævnet for Etnisk Ligestilling. 11 I debatten om integrationen af muslimer i Europa og udviklingen af et europæisk islam har enkelte debattører i tråd med denne tankegang påpeget nødvendigheden af, at muslimer udvikler en øget identifikation og hjemmefølelse i det samfund de er en del af. Dette indebærer både udviklingen af en offentlighed i Europa, hvor muslimer føler sig ligeligt og ligeværdigt repræsenteret og et opgør med en forestilling om, at rigtig islam kun er realiserbart i en islamisk stat (Sheikh m.fl., 2003).

8 Hussain, M. m.fl. (1997): Medierne, minoriteterne og majoriteten, Nævnet for Etnisk Ligestilling. 8 Indenrigsministeriet (2001): Udlændinges integration i det danske samfund, Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, Integrationsministeriet, København. Integrationsministeriet (2005): En ny chance til alle regeringens integrationsplan, København, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Integrationsministeriet (2006): Udviklingen i udlændinges integration i det danske samfund, Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, København, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Lausten, Martin S. (1999): Kirkens historie i Danmark: Pavekirke Kongekirke Folkekirke, Århus, Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer. Mikkelsen, Flemming (red.) (2004): IntegrationsStatus 1. halvår 2004, København, Catinét Research. Pedersen (1988): Islam, muslimer og indvandrere i Dagbladet Information, i: Dindler, S. og Olesen, A. (red.): Islam og muslimer i danske medier, Århus Universitetsforlag. Pundik, H. og Haslund-Christensen, L. (2001): Dansk uden Tårer uden indvandring intet velfærd, København, Politiken. Rosenfeldt, Mattias P. (2006): Muslimers medierepræsentation, speciale ved Københavns Universitet, Institut for Medier, Erkendelse og Retorik. Rosenfeldt, M. P. og Sheikh M. K. (2005): Specialavis til danske muslimer? - om perspektiverne i at forstå islam som en positiv integrationsstrategi, i: Demir, M. m.fl. (red.): IntegrationsUdfordringer en antologi om bolig, medier og homoseksualitet, Catinét. Sheikh, Mona K. m.fl. (red.) (2003): Islam på nydansk, I Islam i bevægelse Akademisk, København. Sheikh, Mona Kanwal (2004): The Enlightened Intolerance, i: T. R. Andersen m.fl. (red.): Minority Report Challenging Intolerance in Denmark, Indonesia, CTO.. Sheikh, M. K. og Wæver O. (2005): Lines in Water and Sand: Comparative Secularism as Analytical Tool for Conflict Containment, Paper, International Studies Association, Hawaii, USA, marts Sørensen, Jørgen Würtz (1988): Fjendebilleder De muslimske fremmedarbejdere i de danske medier i slutningen af 1960 erne, i: Dindler, S. og Olesen, A. (red.): Islam og muslimer i danske medier, Århus Universitetsforlag. Wæver, Ole (2004): Politikkens paradoksale tro, i: Andreasen V. m.fl. (red.): Tro i Tiden: Dansk Kirkeliv 2004, København, Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer.

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Det multikulturelle samfund; vision eller skrækscenarie?

Det multikulturelle samfund; vision eller skrækscenarie? Det multikulturelle samfund; vision eller skrækscenarie? (Kilde: Kutal Grafisk Design as./firuz Kutal i Eriksen og Sørheim (1999): Kulturforskjelle i praksis, s.238. ad Notam Gyldendal) 1 EMNE: Forudsigelsen

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14. Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed

Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Birte Siim. Aalborg Universitet Siim@ihis.aau.dk Bestil en forsker, Aarhus Katedralskole 22.april, 2010 Disposition 1.

Læs mere

GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00

GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00 Sektioner Søg Menu GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00 Del: Budskabet i Socialdemokraternes integrationskampagne er et

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

FORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

FORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 FORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Danmark og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Den danske avis Jyllands-Posten publicerede

Læs mere

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. 27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

DFUNKs grundholdninger

DFUNKs grundholdninger DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Islam som modkultur og bekymringsfaktor i den danske folkeskole

Islam som modkultur og bekymringsfaktor i den danske folkeskole Islam som modkultur og bekymringsfaktor i den danske folkeskole Mit oplæg i dag er baseret på to af mine feltarbejder i multietniske skoler i henholdsvis indre København og ydre København. Det baserer

Læs mere

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

AMID Working Paper Series 31/2003. Integration eller inklusion? Den danske diskussion om integration

AMID Working Paper Series 31/2003. Integration eller inklusion? Den danske diskussion om integration AMID Working Paper Series 31/2003 Integration eller inklusion? Den danske diskussion om integration Ruth Emerek AMID, Aalborg Universitet Forord Dette arbejdspapir er oprindeligt skrevet som et bidrag

Læs mere

Militant islamistisk radikalisering

Militant islamistisk radikalisering 28. april 2016 Militant islamistisk radikalisering Sammenfatning Militant islamistisk radikalisering kan beskrives som en dynamisk proces, hvor et individ konverterer til en radikal fortolkning af islam.

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Muligheder for gensidig anerkendelse 1

Muligheder for gensidig anerkendelse 1 Muligheder for gensidig anerkendelse 1 af Safet Bektovic, PhD filosof Religiøs og kulturel mangfoldighed som kendetegner de fleste moderne samfund, inklusive det danske, aktualiserer behovet for anerkendelse

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Samfundsfag B Lars

Læs mere

Værdier og normer -blandt udlændinge og danskere TÆNKETANKEN OM UDFORDRINGER FOR INTEGRATIONSINDSATSEN I DANMARK

Værdier og normer -blandt udlændinge og danskere TÆNKETANKEN OM UDFORDRINGER FOR INTEGRATIONSINDSATSEN I DANMARK Værdier og normer -blandt udlændinge og danskere TÆNKETANKEN OM UDFORDRINGER FOR INTEGRATIONSINDSATSEN I DANMARK MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION MARTS 2007 Værdier og normer blandt

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Lighedsidealer og identitetsmarkeringer i den multi-etniske skole. Laura Gilliam Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Lighedsidealer og identitetsmarkeringer i den multi-etniske skole. Laura Gilliam Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet Lighedsidealer og identitetsmarkeringer i den multi-etniske skole Laura Gilliam Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet 1 Tre større forskningsprojekter: Om etniske minoritetsbørns

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13.

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. februar 2015 Charter for mangfoldighed 1. Resume Aarhus Kommune

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Allan Christensen @journallan Onsdag den 3. februar 2016, 05:00 Del: Både i Folketinget, regionsrådene og

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Multikulturelle skoler 2012 Multikulturel pædagogik i et inkluderende perspektiv

Multikulturelle skoler 2012 Multikulturel pædagogik i et inkluderende perspektiv Multikulturelle skoler 2012 Multikulturel pædagogik i et inkluderende perspektiv UCC, Fokuto og Skolelederforeningen inviterer til den 17. konference for skoleledere, konsulenter, lærere, vejledere og

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

Indfødsretsdebatterne etnisk eller civil forståelse af nationalt tilhørsforhold

Indfødsretsdebatterne etnisk eller civil forståelse af nationalt tilhørsforhold Resumé Denne afhandling undersøger, hvordan det danske Folketing har debatteret og problematiseret indvandring til Danmark siden 1973, hvor der blev indført stop for arbejdskraftindvandring. Centrale spørgsmål

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Fortællingen om forsvaret af de danske værdier - Muhammedtegningerne

Fortællingen om forsvaret af de danske værdier - Muhammedtegningerne En artikel fra KRITISK DEBAT Fortællingen om forsvaret af de danske værdier - Muhammedtegningerne i retroperspektiv Skrevet af: Lars Torpe Offentliggjort: 01. april 2008 Det var en urørlig Anders Fogh

Læs mere