ffi#;no,, 56 DT POLIT SKE PARTIER Den historiske udvikling nemllg ikke fast knyttet til en gruppe. De blev udelukhende valgt på grundlag af
|
|
- Magdalene Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 #;no,, Den historiske udvikling De potitiske partier er ikke omtalt i Grundloven. Oprindelig var medlemmerne af tinget nemllg ikke fast knyttet til en gruppe. De blev udelukhende valgt på grundlag af deres synspunkter og personlige egenskaber. De skiftede derfor mellem flere grupper, alt efter hvad de mente om en igangværende sag. Efterhånden begyndte folketingsmedlemmer med samme anskuelser at søge sammen. De dannede særlige foreninger (klubber), hvor de mødtes og udvekslede synspunkter. Det var lndledningen ti1 at danne egentlige politiske partier. Det første parti, Det Forenede Venstre, blev dannet i r87o. Få år efter var der tre partier: Det For enede Venstre, Højre og Socialdemol<ratiet. 19o5 btev Det Radilcale Venstre dannet. De fire partier trltrak vælgere fia bestemte erhverv. 56 DT POLIT SKE PARTIER
2 n. Det Forenede Venstre: bønderne. HØjre: godsejere og embedsmænd. Socialdemokratiet: arbejderne. Det Radikale Venstre: de mindre landbrugere - husmændene Disse fire partier havde frem til r96o mellem 88 - gz %o af værgerne. vælgerne var med andre ord meget trofaste overfor deres parti. Man begyndte tidligt at tale om højre- og venstreorienterede partier. Denne skelnen går tilbage til den franske revoiution. I det franske parlament sad nemlig de politikere, der støttede kongen, til højre for ham. De politikere, der var mod kongen, sad til venstre for ham. Derfor fik de betegnelsen h6jre- og venstreorienterede. I dag betegner vi de samfundsbevarende partier som hpjreorienterede, mens de partier, der ønsker at ændre afgørende på samfundet, betegnes venstreorienterede. Demokrati er meninger og anskuelser, ikke formue eller stilling. - viggo Hørup (r842 - rgoz), dansk poiitiker I slutningen af r95o'erne begyndte der at ske store ændringer i erhvervsstrukturen. Flere og flere mennesker fik beskæftigelse inden for industrien og senere i den offentlige sektor. Det medførte, at sammenhængen mellem erhverv og parti blev mere udvisket. Der opstod derfor behov for nye partier, der tog højde for de ændrede vllkår. Tidligere havde partierne mange kernevælgere. Det vil sige vælgere, der stemte på partiet, uanset hvordan det havde klaret sig i den forløbne valgperiode. I dag har vælgerne en helt anden adfærd. De skifter meget oftere mellem partierne. Der er flere forklaringer på denne udvikling. Man fremhæver gerne det forhold, at der er kommet.t,*ir "$W,,
3 Elterse Tnlglistsrno! Bmgereprmsentnntvulg i ftlurb. $lutteyduro, ilænd og l(uinder, der er lytdl 25 lnr hur lulgret ARBEJDERE M V D i s lln&: SS5,$" 2 * fiigsse 5q St r l5*iurt,{. f hf$ix,4 5. 8!n"&N&Cl,Sr l$i9r.?i,[ t - * lh.taplt{sl X stratlh*åqb * fifrslsi3tte*rlftn) [ --' - et s&{ft} U&t6; t&{dsd@e5l,st,{ ådft S, $ rz - &$da$. R hlas$e50,s lt - Vqtslro. [&FF! ldsdisg$. - Vaey. m fop "neartu", Uøoqi S. Utl8.lw. 0*rhsj?5t,St - &mdr-lhrm Bna*dMmf h 8,St Yad6ais&nlh$ (lrm) $ob iilr'4tu Prafr elt UaO f 6ile. 37gM OClÅtDE1,lOKRATIET! flere partier på banen, og at vælgernes fokus har ændret sig. Vælgerne ser ikke længere alene på økonomiske og sociale forhold, men inddrager i højere grad andre værdier lx miljø- og retspolitik. De fleste vælgere 1ægger lsær vægt på tre forhold:. partiets politiske program og ideologiske grundlag,. partiets Iedende politikere, og. om man kan identificere sig med de mennesker, der stemmer på partiet. Desuden vurderer vælgerne også ud fra, hvor godt de mener, den siddende regering har 1øst opgaverne. Hvilke af de ovennævnte forhold, mener du, har størst betydning? Partiprogram Et partiprogram er et skrift, der beskriver et partis politik. Det vedtages som regel på partiets landsmøde. Partierne har principprogrammer, der beskriver partiets grundholdninger og arbejdsprogrammer, der forklarer partiets mere kortsigtede politik. 58 DE POLITISKE PARTIER
4 Man skal kke løfte fanen så højt, at benene ikke kan nå jorden. Vælgerforening - Aksel Larsen (r897 - r97z), dansk politiker De fleste partier har en vælgerforening. Foreningen udgøres af partiets medlemmer l de enkelte valgkredse. Der er i alt ro3 valgkredse i Danmark. Vælgerforeningerne er således de mindste enheder i partiernes opbygning. Man kan sige, de er en slags underafdelinger. Vælgerforeningernes vigtigste opgave er at opstilie en kandidat til foiketingsvalgene. De sørger også for, at partlets politik er under fortsat debat, slkrer, at partiet får nye medlemmer og vælger medlemmer ti1 partiets besluttende myndlghed -landsmødet. Før i tiden havde partierne mange medlemmer var således z7 % af væigerne medlem af et parti. I dag er under 6 % medlem af et parti. De fleste partier har ungdomsorganisationer. Her kan unge melde sig ind og få indflydelse på den fremtidige politik. Desuden kan de her lære, hvordan man arbejder i en politisk uv:tke fordete har medlemmerne af et politisk parti? Hvorfor mon partierne har væsentlig færre medlemmer i dag end før i tiden? Landsmøde I de politiske partier er den øverste besluttende myndighed som regel landsmødet. I landsmødet deltager et antal fra hver vælgerforening. På landsmødet fortæller formanden om, hvad partiet har arbejdet med det forgangne år. Der afholdes også valg til bestyrelsen. Desuden fastsættes mål for det fremtidige arbejde. Hvis partiet er repræsenteret i Folketinget, er dette i større eller mindre grad bindende for folketingsgruppen. Landsmpder afholdes en gang om året. Partidisciplin Ved vlgtige afstemninger i Folketinget forventes det, at partimedlemmerne følger den linje partiet har lagt, selvom det ikke er i overensstemmelse med medlemmets egen overbevisning. Ellers er det vanskeligt for partiet at fremstå som en magtfaktor. Det er dog sådan, at Grundloven sikrer det enkelte medlems ret til at stemme efter sin overbevisning. Det er da heller ikke usædvanligt, at enkelte medlemmer stemmer anderledes end partiet. Det sker der normalt heller ikke noget ved, blot de har tilkendegivet på et tidligt tidspunkt, at de har et anderledes syn på sagen. Partistøtte De politiske partier har ret til økonomisk støtte fra staten. It parti, der har deltaget i sidste folketingsvalg, modtaget ca.20, - kr. for hver stemme, partiet fik ved sidste valg. Det kræver dog, at partiet eller kandidaten har fået mere end r.ooo stemmer. På tilsvarende vis yder kommuner og regioner tilskud til partierne ved kommune- og regionsvalg. Det skal sikre, at alle partier har et økonomisk grundlag til at føre valgkamp. DE POLITISKE PARTIER 59
5 1 H d Ø D U s d H Ø D d u o f -,,;,.,.a s.*å": *-"--.*,,.,,1.,,u.1 s, å. t- $f"t-;*ttæ" P M m li d,.' t, :::, 60 DE POLITISKE PARTIFR
6 [j],ii,.q ;,I;iå Placering af de politiske partier Man placerer de politiske partier i forhold ti1 hinanden. Det er ikke nemt og kan skabe megen diskussion. Men formålet er at skabe et overblik over det politiske landskab. Man anvender en skala, hvor de to mest modsætningsfyldte ideologier, liberalisme og sociaiisme placeres over for hinanden. lo mere partiet ønsker, at staten skal deltage i det økonomiske liv, jo længere placeres partiet til venstre. Omvendt gælder, at jo mere et parti ønsker, at staten spiller en ringe rolle, desto længere placeres partlet mod højre. Her er et bud på, hvordan folketingspartierne fra 2oo7 kan placeres i forhold ti1 hinanden. o Det er imidlertid også andre principper for at placere partierne i forhold til hinanden. Udgangspunktet kan nemiig væie, at man ser på, hvor villige partierne er til at ændre samfundet radikalt. De mest samfundsbevarende partier placeres så til højre, mens de der ønsker de største forandringer placeres J.ængst til venstre. Her er et bud på partiernes indbyrdes placering efter dette princip. o Det kan altid diskuteres, om partierne er rigtigt placeret i forhold til hinanden. Ligeledes er det sådan, at partierne over tid ændrer deres synspunkter i takt med samfunds udviklingen. Derfor skal partierne måske placeres anderledes om kort tid. Desuden overlapper partierne hinanden i deres Hvilken af de to måder synes du, der giver det bedste billede af partiernes indbyrdes placering? Eller er der andre måder at stille det op på? DE POLITISKE PARTIER 6I
7 K Må\*KTXg P&KY$KK Politik er at ville. Olof Palme $gz7 - tg86), svensk statsminister. Alle partier har et navn og en partibetegnelse. Partibetegnelsen er det bogstav, som partiet har på stemmesedlen. Ved nedenstående gennemgang af partierne er det partibetegnelsen, der afgør ræ.kkeføtgen. Pas på de hellige. EIIers er fanden Iøs. I Socialdemokraterne 'Thorvald Stauning (r873 - r94z), dansk politiker. socialdemokratiet blev stiftet i r87r. Baggrunden var at varetage den voksende arbejderkiasses interesser. Partiets udgangspunkt var socialistisk. Itgz4blev partiet det største i Folketinget. Socialdemokraterne er det parti, der oftest har dannet regering.... er det Socialdemokratiets Maal at samle hele Arbejderklassen i et klassebevidst, socialistisk Arbeiderparti, at erobre magten i Samfundet, at afskaffe det kapitalistiske Privateje til Produktionsmidlerne program for socialdemokratiet i Danmark Socialdemokraterne lægger meget vægt på:. uddannelse. integration. socialpolitik For os er mennesket i centrum, og dets velfærd er vores politiske må\. Ethvert menneske skal have mulighedfor at virkeliggøre sine drømme om et godt liv indenfor fællesskabets rammer. Ikke blot nogle få, ikke blot det store flertal, men aiie. Intet mindre. $ oet Radikale venstre Principprogram zoo4 Det Radikale venstre blev dannet i r9o5. Baggrunden var utiifredshed med venstres politik. Mange venstrefolk mente, at venstre svigtede de svageste i samfundet - de små landbrugere (husmændene). Desuden var mange utilfredse med venstres forsvarspolitik. De utilfredse stiftede derfor det nye parti. Danmark erklærer sig vedvarende neutralt... Fattighjælp ydet på Grund af Sygdom og Arbejdsløshed berøver ikke Valgret... - Det Radikale Venstres Program, 19o5. Partiet kom hurtigt til at spille en stor rolle ved sin placering som midterparti. Her kunne det samarbejde både med partierne til venstre og højre. ved folketingsvalget i zoo5 styrkede partiet sin position. Det Radikale venstre fordoblede næsten sine mandater. Det Radikaie Venstre 1ægger meget vægt på:. folkestyret. internationalt samarbejde. miljø 62 DE POLITISKE PARTIER
8 Det Radikale venstres mår er et samfund, hvor mennesker kan reve værdigt sammen i balance med naturen og værne om og udbygge folkestyret.... Det Radikale venstre tror på det frie og ansvarrige menneske, der virker i samhørighed med andre mennesker. prjrcjpprogram 1g97 ( Oet konservative Folkeparti Det Konservative Foikeparti blev stiftet i r9r5. Baggrunden var, at den nye Grundlov fratog Hpjre dets stærke stlling i Landstinget. Derfor biev HØjre nu organiseret om og tog navnet Det Konserwative Folkeparti. Forsvarssagens forsvarlige Lgsning, derunder virkelig Gennemførelse af almindetig værnepligt... Fremme af dansk Erhvervsliv med Hævderse af den private Ejendomsret og den serv, stændige Nærings frie IJdøvelse. - Program for Det I<onseryative Folkeparti, r9r5. Det Konservative Folkeparti lægger meget vægt på:. et stærkt forsvar. nedsættelse af skatten på arbejde. det enkelte menneske frihed tll, under ansvar, at leve sit eget liv Det Konservative Folkepartis idegrundlag bygger på troen på frihed og ansvar. vi har tillid til det enkelte menneske. Vi Ønsker, at det enkelte menneske skat have frihed tit at forme sln egen tilværelse og til at skabe sin egen lykke. Men for os er frihed og ansvar to sider af samme sag... principprogram /oo4. f Socialistisk Folkeparti Socialistisk Fotkeparti, sf, blev stiftet i r959. Få år forinden havde Sovjetunionen inva_ deret Ungarn. Det protesterede enkelte kommunister imod. Aksel Larsen var en af disse, og han blev derfor smidt ud af Danmarks Kommunistiske par1i. Herefter dannede han Socialistisk Fotkeparti. sf markerede sig fra begyndelsen som et parti umlddelbart tll venstre for Socialdemokratiet. Målet var at indføre socialisme i Danmark. SF Kapitalismen kan ikke sikre en retfærdig og frederig samfundsorden. Den avler kriser og hrige, dentruer menneskehedens tryghed og eksistens. Principprogram for Sociaiistisk Folkepartl Socialistisk Folkeparti lægger meget vægt på:. miltø. udenrigspolitik. fremtidens velfærd Kernen i sf's socialismeopfattelse er, at det er mennesket, der skal skabe og styre både sit eget liv og udviklingen i samfundet. sf ønsker, at den enkeltes frie og alsidige udvikting skal være både mål og middel for hele samfundets udvikling. Princip- og perspektivprogranr zoo3 DE POLITISKE PARTIER 53
9 ) t" &&- ALLIANCE I tiberal Alliance Liberal Alliance blev stiftet i zoo8. Partiet udsprang af partlet Ny Alliance, der blev stiftet i zoot af b)..a. Naser Khader. Udgangspunktet for Liberal Alliance er at skabe en alliance mellem de politiske blokke og en alliance mellem politikerne og vælgerne. Liberat AUiance sætter din frihed i høisædet. Vi Ønsker et samfund, som er præget af frisind med højt til loftet og med plads til mange forskellige hotdninger. Som mennesker har vi brug for albuerum. VI skal kunne leve vores liv sammen med vores familie og venner, søge at få vores drømme opjytdt og nå de må\, vi sætter os, enten hver for sig eller sammen med andre. Program for Liberal Alliance zoo8. O Dansk Folkeparti Dansk Folkeparti blev stiftet i r995. Baggrunden var, at flere politikere i Fremskridtspartiet var utilfredse med nogle forhold, der herskede i partiet. Dansk Folkeparti er et konservativt og nationalistisk parti. Partiet kom ind Folketinget ved valget i t998. Dansk Folkeparti lægger meget vægt på:. udlændingepolitikken. socialpolitik.eu Dansk Folkepartis formåi er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. vi er forpligtigede af vor danske kulturarv og vort ansvar for hinanden som folk... Prin, ipprogrjn 2oo2. I Venstre, Danmarks Liberale Parti Venstre blev grundlagt i r87o. Partlet kunne dog fpre sine r@dder tilbage til perioden før Grundlovens indførelse. Baggrunden var, at flere personer i Folketinget ønskede at genindf6re en stylefolm, hvor Folketinget havde afgørende indflydelse på dannelsen af regeringen. Det vil sige indføre1se af parlamentarisme. Venstre var et liberalt parti, der varetog gårdmændenes interesser. Vort Lands Setvstændighed kan kun bevares ved kraftigt at opretholde Landets Neutralitet. Danmark må ikke blande sig i andre Landes Kampe, Staten bør overalt optræde som en human Arbeidsgiver og holde Øie med, at Arbejderne ikke bedrages eller udbyttes. - Venstrereformpartiets program, i925. I t98o'erne lykkedes det Venstre at ændre image. De gik nu bort fra at være et parti for Iandbrugere tll at være et pafti, der henvendte sig til bybefolkningen. Venstre Iægger meget vægt på:. forskning og udvikling. internationalt samarbej de. integration Mennesket trives bedst i frihed under ansvar. Frihed betyder fravær af tvang - men også, at mennesket er frit til at tage ansvar Jor sit eget liv og medansvar for og fællesskabet det andet menneske prinlrpprogram r9q\. POI ITISKE PARTIER
10 @ enh"dstirt"n Enhedslisten blev oprettet i r989. Baggrunden var, at flere små venstreorienterede partier ikke havde udsigt til at komme i Folketinget, medmindre de slog sig sammen og dannede et nyt parti. Enhedslisten bygger på ideen om et socialistisk samfund efter danske værdier. Partiet kom i Folketinget ved valgetiry94. Partierne i Folketinget fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti er enige om at skære i velfærden. Mens de skændes om, hvordan det skal ske, opfordrer Enhedslisten tit, at fagforeninger, uddannelsessøgende og græsrodsorganisationer samles i en bevægelse for mere velfærd. Enhedslisten lægger meget vægt på:. global retfærdighed. arbejde til aile. fred og tryghed løbeseddel: velfærden er under Vælg et parti og beskriv dets forklar, hvad partiet lægger særlig vægt på og redegør for mindst to af partiets Undersøg, hvor mange mandater partiet har i folketinget. Er det et parti i Undersøg, hvem partiet samarbejder Vurder ud fra citaterne, om partiet har fjernet sig fra sit oprindelige id6grundlag. Kristendemokraterne kom ikke ind i Folketinget ved valget i Undersøg, hvad der er skete med fx partier som Centrum-Demokraterne og Minoritetspartiet. Underrøg, hvad en græsrodsbevægelse er og forklar forskellen mellem et parti og en græsrodsbevægelse. Civ en kort beskrivelse af de politikere, der er citeret. FORSLAG TI L PROBLEMFORMULERI NGER t. Det undrer mig, at der siden ry7o er dannet mange nye partier. Jeg ønsker derfor at undersøge, om der er særlige forhold i samfundsudviklingen, der er afgørende for dannelse af nye partier. z. Hvorfor er der ikke flere, der er medlemmer af et politisk parti, nåy det giver mulighed for stor indjlydelse? ORD OG BEGREBER Grundloven klubber kernevælgere principprogram partiprogram vælgerforening landsmøde partidisciplin partistøtte A - Socialdemokraterne B - Det Radikale Venstre C - Det Konservative Folkeparti F - Socialistisk Folkeparti O * Dansk Foikepartl V - Venstre Y-NyAlliance Ø - rnhedslisten græsrodsbevægelser DE POLITISKE PARTIER 65
11 Definition: Et system af ideer og "ltoldninger, sam ligger til grund for en bevægelse eller samfundsgruppes overbevisning; det kcn være en politisk, økonomisk eller filosofisk idea- Iogi. - Politihens Nudansk Ordbog zool. Begrebet blev anvendt føiste gang af den franske filosof Antoine Destutt de Tracy i Han ville med det nye begreb skille videnskabelige ideer fra religion, overtro og fordomme. Som det fremgår af definitionen, vedløier ideologi ikke kun, hvordan et samfund er indlettet, men også hvordan det bør indrettes. Derfor bliver ideologi også en ledetråd for mennesker, politiske partier og bevægelser. De politiske partier tager alle udgangspunkt i en ideologi. På grundlag af ideologien og samfundets indretning udformer partierne deres partiproglam og udvælger de områder, de vil arbejde for. Det ei grundlaget for, hvordan partiet forhoj.der sig til konkrete politiske spørgsmål. Flere partier kan godt tage udgangspunkt i den samme ideologi. Mens ideologierne kun forandrer sig meget lidt med tiden, ændrer paltlelne med jævne mellemrum deres parti- og arbejdsprogrammer. 56 IDEOLOGIER
12 De politiske partier tager alle udgangspunkt i en ideologi:. liberalisme: Venstre og Det Radikale Venstre. konservatisme: Det Konservative Folkeparti og Dansk Foikeparti ' socialisme: Socialdemokraterne, socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Ideologier er noget bras. - Poul Schliiter (r929 - ), dansk politiker og statsminister.
13 e_emkk&t$se4k - Liberalisme kommer af det iatinske liberalis, der betyder frisindet. Liberalismen er en politisk ideologi, der kan føres tilbage til slutningen af r6oo-tallet. Det var især filosofferne Thomas Hobbes og John Locke, der satte tankerne i system. Liberalismen fremhæver, at alle mennesker er født lige og kan træffe fornuftige beslutninger. Derfor har det enkelte menneske ikke brug for autoriteter. Liberalismen fremhævede især de borgerlige rettigheder som fx retten til liv, (tros)frihed og ejendom. Disse umistelige rettigheder blev bedst sikret ved at begrænse statens magt. Udtrykket liberalister blev først anvendt i r8rz. Det blev benyttet om en gruppe spaniere, der kæmpede mod Napoleons herredømme over Spanien. De ønskede et monarki, hvor kongens magt var begrænset. Siden blev betegnelsen benyttet af tilhængere af reformer i andre dele af Europa især Storbritannien. Hovedtanken er, at det enkelte menneske har en raekke naturlige og umistelige rettigheder fx liv, frihed og retten til den ejendom, de skaber med deres hænder og vi den. Det er statens opgave at beskytte disse rettigheder. På den anden side mener liberalisterne også, at staten ikke må blive for stærk. Derfor skal statens magt begrænses mest muligt. Det kan ske gennem en forfatning, hvor magten er delt mellem en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt. Den rigtige styreform er altså et folkestyre, hvor statens magt er begrænset af en forfatning. Ifølge de ældre liberalister er normer, regler og institutioner skabt af mennesker og kan derfor også ændres, når der er behov for det. Lovene ville aldrig blive forbedret, hvis der ikke fandtes mange mennesker, hvis moral er bedre end de love, der findes. John Stuart Mill (r8o6 - r873), fitosof og samfundsteoretiker' Liberallsmen beskæftiger sig også med økonomiske forhold. Her er det især markedsøkonomi og frihandel, der er væsentlige. Det var økonomen Adam Smith ( go), der arbejdede med disse tanker. Grundtanken var, at der skuile være fri konkurrence. Alle skulle kunne fremstille de varer, de ønskede. Det ville sikre forbrugerne de bedste varer ti1 de laveste priser. Toldgrænselne skulle samtidig ophæves, så handlen mel- 1em landene kunne foregå i fri konkurrence. Det ville skabe den størst mulige velstand. Statens opgave var udelukkende at sikre 1ov og orden. Liberalisterne kaldte dette for en "nattevægterstat". Danmark I Danmark begyndte de liberalistiske tanker at vokse frem i r83o'erne. Det var den veluddannede de1 af borgerskabet, der tog tankerne ti1 sig. De liberalistiske tanker kom til at sætte deres præg på Grundloven i Senere blev de liberalistiske tanker grundlaget for Venstre. 58 IDEOLOGIER
14 @ Læs Venstres og Det Radikale Venstres partiprogrammer og find nogle synspunkter, der viser, at partierne tager udgangspunkt i liberalismen. Læs Grundlovens $ 7l og forktar, hvor liberalismen skinner igennem. Find andre paragraffer i Grundloven, der viser de liberalistiske fingeraftryk. find oplysninger om Adam Smith, David Ricardo og John Stuart Mi[[. Kfs$,Hiq\{,& f $.. e,4x Konservatisme kommer af det latinske ord conservare, der betyder at bevare. Konservatisme er en politisk ideologi eller grundholdning, der forsvarer det bestående samfund. Den lægger særligt vægt på betydningen af lov og orden. De konservative har derfor forsvaret de gamle værdier som familien, kirken, monarkiet og militæret. Ifø]ge konservatismen skal samfundet udvikle sig i et roligt tempo. Hermed bevarer staten folkets respekt og støtte. Alle mennesker er ligeværdige, men de er også født ti1 en bestemt plads i samfundet. Det er det enkelte menneskes pligt at varetage både sine egne og fællesskabets interesser. Modsat har staten et ansvar overfor de dårligt stillede grupper i samfundet. Konservatismens første egentlige beskrivere er David Hume (r7rr - r776) ogedmund Burke ( ). David Hume havde det synspunkt, at de gæidende regler skulle respekteres. Ikke fordi de var sande eller bindende i sig selg men fordi det var hensigtsmæssigt, at der fandtes en politisk og moralsk orden. Derfor skulle samfundet udvikle sig i et roligt tempo. Det skuile sikre, at staten bevarede folkets respekt. Edmund Burke, der var født senere end David Hume, oplevede den franske revolution på afstand. Her kunne han se, hvordan revolutionen havde Ødelagt det gamle samfund. Det fik Edmund Burke til at tvme på liberaiisternes høje tanker om menneskets evner og fornuft. De havde jo forkastet traditionen og ønsket at basere samfundet på fornuften. Ligeledes var han imod den fri konkurrence. Det var if61ge Edmund Burke statens opgave at regulere konkurrencen på en sådan måde, at hele samfundets rnteresser blev varetaget. Edmund Burke mente også, at alle mennesker var ligeværdige, men hver lsær havde de deres naturlige plads i samfundet. Det medførte, at staten havde et ansvar for de svagest stiilede. Derfor ønskede de konservative også en stærk stat. De, som har meget at håbe på og intet at miste, er altid farlige. Idmond Burke (t729 t7g7), engelsk politiker og filosof. senere overlog de konservative mange ideer fra den økonomiske liberalisme fx markedsøkonomi og fri konkurrence. IDEOLOGIER 59
15 Danmark De konservative tanker blev optaget i partiet HøjIe og i r9r5 i Det Konservative Folke parti. Den konservative tankegang kan også ses hos Dansk Folkeparti. D I e L rina forskelle og Iigheder mellem konservatismen og liberalismen. l-æs Det Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis partiprogrammer of find nogte synspunkter, der viser, at de tager udgangspunkt i konservatismen. rind nogle paragraffer i grundloven, der viser konservative grundholdnin ger. Uvad vil Edmund Burkes sige i citatat på side 69? Er det afgørende for, hvordan samfundet skal indrettes? ${3('[is,[åsMh. t, ; {i;.',. q{_ (- Socialisme kommer af det latinske socius, der betyder forbundsfælle. Socialisme er en ideologi, der bygger på principperne i marxismen. Socialismen vil skabe et samfund med mere lighed og fællesskab. Noget af det vigtigste er afskaffelsen af den private ejendomsret. I socialistiske samfund må ingen udnytte andre. Overskuddet fra produktionen skal være til fælles bedste. Socialismen fremstår især som modstykke til liberalismen, men også til konservatismen. Ideer om et samfund, der bygger på forestillingen om lighed, samarbejde og fællesskab har rødder langt tilbage i tiden. I 1516 skrev den engelske forfatter Thomas More bogen utopia. Her beskrev han et idealsamfund, hvor der ikke var privat ejendomsret eller arbejdsløshed. Alle indbyggere bidrog efter evne og nød efter behov. I dette samfund herskede der social lighed og tolerance. Ordet socialisme opstod i begyndelsen af r8oo - tallet i Ingland. Det var en reak' tion mod den individualisme, som især liberalisterne dyrkede. Senere ændrede ordet betydning og blev anvendt om de grupper, der ønskede at ændre samfundet. Disse grupper Ønskede blandt andet at afskaffe den private ejendomsret til fabrikker og produktionsmidler. Den industrielle revolution og vandringen fra land til by havde skabt store sociale problemer. Mange fattige levede under forfærdelige vilkår, selvom England var verdens rigeste nation. Socialisterne mente derfor, at liberalismen havde svigtet de svage grupper i samfundet. Socialisterne ønskede en samfundsform, hvor staten ejede fabrikkerne og ledede produktionen. Det skulle hindre, at arbejderne blev udnyttet, og at produktionen kunne blive til gavn for hele samfundet. Staten skulle altså blande slg i samfundsøkonomien og beskytte arbejderne gennem lovgivning og sørge for en retfærdig fordeling af goderne. En af socialismens mest kendte tænkere var tyskeren Karl Marx. Socialisterne så den gamle samfundsorden som en hindring af deres mål. Den reli gipse, moralske og poiitiske tænkning forhindrede dannelsen af en ny samfundsorden. Historien gør intet. Den besidder ikke umådelige rigdomme, den udkæmper ikke slag. Det er mennesker, virkeliqe levende mennesker, som gør alt dette. Karl Marx (r8r8 - r883), sociaiistisk samfundsteoretikel 70 IDEOLOGIER
16 Danmark I Danmark var industrialismen slået igennem omkring r87o. Arbejderne levede under elendige kår i byerne, og priserne steg. Men 1ønnen steg ikke. Det optog en ung mand, Louis Pio, meget. I r87r udsendte han to små socialistiske blade, der senere blev til bladet Socialisten. I r87r stiftede han Socialdemokratiet, der senere førte væsentlige dele afden socialistiske politik ud i livet. Socialdemokraternes og Socialistisk Folkepartis partiprogrammer og frnd synspunkter, der tager udgangspunkt i eå huitk" områder adskilter socialismen sig fra liberalismen og konservatismen. Er der nogle lina optysninger om Kart Marx og beskriv hans tanker om et godt Undersøg, hvad der siden skete med Louis Pio. Und"rrøg, hvitke forhotd de tyske arbejdere havde i fr det muligt at opbygge et samfund, hvor alle yder efter evne og nyder efter behov? Hvilke fordele og ulemper er der ved dette princip? Hvad er vigtigst - frihed eller social tryghed? FORSLAG TI L PROBLEMFORMU LERI NG ER t. Omkring t87o var Storbritannien verdens rigeste land. Alligevel levede mange fattige mennesker i storbyerne under forfærdelige forhold. leg ønsker at undersøge, hvilke personer og partier der ville ændre på disseforhold, og hvad de udrettede. z. Det undrer mig, at fattigdommen i verden er så stor, når de tre ideologier har et bud på, hvordan man løser problemerne. Hvordan kan detforklares? ORD OG BEGREBER ideologi Iiberalisme lohn Locke Adam Smith markedsøkonomi frlhandel nattevægterstat konservatisme Edmund Burke socialisme Thomas More Utopia Karl Marx Louis Pio ANDRE IDEOLOGIER Du kan læse om andre ideologier i bogen "Samfundsopslag". Det gælder fx, kommunisme, marxisme, anarkisme,fascisme, nazfsme,fundamentalisme og nationalisme. t. Har nogle af disse ideologier fungeret på et tidspunkt i Danmark? z. Eksisterer nogle af disse ideologier I dagens Danmark? IDEOLOGIER 71
Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereDanske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten
1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved
Læs merePolitikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.
Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af
Læs mereSpil med kategorier (lange tekster)
Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.
Læs mereHåndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData
Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen
Læs mereFOLKETINGSVALG OPGAVER
FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den
Læs mereSocialisme og kommunisme
Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs merePersonlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder)
Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) 1 Tiden er inde! Tiden er inde! Tiden er inde til en ny start. Tiden er inde
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereBaggrund for dette indlæg
Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereDanske vælgere 1971 2007
Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt
Læs mereDansk Folkeparti står foran en krise
Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde
Læs mereDe røde apparater - eller De røde lejesvende
De røde apparater - eller De røde lejesvende Grundloven af 1849 på Christiansborg. Vestres frontløbere. Husmændenes vilkår. Kvindernes stemmeret i 1915. 88 Torben Olsen Kapitel 27 De røde apparater Typografer
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereRØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.
RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har
Læs mereStærke værdier sund økonomi
Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereDanske vælgere 1971-2015
Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5
Læs mereEmner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.
Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål
Læs mereEmne: Kampen om magten i oplysningstiden:
Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: 1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller afslutning af timen (hvad har du lært i dag?). 3 elever arbejder sammen:
Læs mereHer er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.
Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.
Læs mereDemokratiske og politiske ideologier O M
Demokratiske og politiske ideologier T D A O M K E R I Indhold Holdnings- og argumentationsøvelse om samfundets indretning. Materialet udgør en række udsagn om, hvordan samfundet bedst indrettes, som eleverne
Læs mere2019 LÆS I DENNE UDGAVE:
V-Mail juli 209 LÆS I DENNE UDGAVE: NYT FRA: KF-formanden NYT FRA KOMMUNEFORENINGEN Karsten Schøn formand Folketingsvalget et godt valg for Venstre og vores kandidat Folketingsvalget den 5. juni blev et
Læs mereSkrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009
En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det
Læs mereBesvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren
Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3
Læs mere1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor?
Historie: Teksten: Fra fattighjælp til velfærdsstat 1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? 2. Hvordan ændres opfattelsen af fattighjælp mod slutningen
Læs mereInterview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.
Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om
Læs mereDet er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.
Beretning 2019 Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Lidt vemod, fordi det bliver den sidste i Idom-Råsted regi, hvis bestyrelsens forslag om at
Læs mereuge har vi brug for at være sammen, drøfte vores situation og bekræfte hinanden i, at vi sammen vil
(Det talte ord gælder) Kære Landsråd. Lige siden jeg som 17-årig for første gang deltog i det konservative landsråd, har jeg hvert år glædet mig til at komme igen. Men måske mere end nogensinde i år. For
Læs mereKildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849
Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme
Læs mereUndersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen
Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere
Læs mereNotat fra Cevea, 03/10/08
03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne
Læs mereHanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret
Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england
Læs mereBorgerlige vælgere sender blå blok på bænken
Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som
Læs mereOpgaveark 2: Politiske partier og ideologier
Opgaveark 2: Politiske partier og ideologier Øvelse 1) Rollespil: Partilederrunde Vælg nogle overordnede debatemner, fx velfærdsstaten, uddannelsespolitik og udlændingepolitik. Vælg sig ind på de politiske
Læs mereET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE
ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er
Læs meredanmark på rette kurs
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt
Læs merePelle Dam Septembertræf 2010
Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereMÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET
MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 3 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME
Læs mereBenny Jacobsen Ove Outzen. Liv i Danmark 2. Columbus. Samfundsfag på B-niveau
Benny Jacobsen Ove Outzen Liv i Danmark 2 Samfundsfag på B-niveau Columbus Indhold Kapitel 1 Fra politikerstyre til markedsdemokrati 5 Fra enevælde til demokrati 6 Det organiserede demokrati 10 Fire-partisystemet
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereBegrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009.
Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Nogle foreløbige resultater fra et udviklingsarbejde Anders Stig Christensen ansc@ucl.dk Hvad lærer eleverne og bidrager den faglige
Læs mereGallupmåling om. Helle Thorning-Schmidt Dagpengesystemet og militæraktion. Gallupmåling om. TNS Dato: 16. januar 2013 Projekt: 59053
Helle Thorning-Schmidt Dagpengesystemet og militæraktion TNS Dato: 16. januar 2013 Projekt: 59053 Feltperiode: Den 15.-16. januar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller
Læs mereIndledning. kapitel i
kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det
Læs merePrincipprogram for SF - Socialistisk Folkeparti
Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre
Læs mereJORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE
18. april 2018 JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Mens venstrefløjen tegnede sig for næsten 9 ud af 10 EU-skeptiske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2019 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Jesper Hjort-Hansen
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereUligheden mellem indvandrere og danskere slår alt
Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt
Læs mereDagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45
HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande
Læs mereIdeologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme
Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.
Læs mereDanske vælgere 1971-2011
Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereSlaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver
Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,
Læs mereDer er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.
Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste
Læs mereGallup om vælgernes dagsorden. Juni Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juni 2015 Projekt: 61907
Juni 2015 2 Feltperiode: Den 8. juni 10. juni 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.062 personer Stikprøven
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public
TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed
Læs mere- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K
17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk
Læs mereDanskerne ønsker valg om sundhed
Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.
Læs mereGallup om vælgernes dagsorden. Juli Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juli 2014 Projekt: 61284
Juli 2014 Feltperiode: Den 4.-9. juli 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.005 personer Stikprøven er
Læs mereHanne, Dan og Sofie - hvem
Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),
Læs mereC-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!
C-Nyt Gladsaxe Vi har for at beholde magten måtte give afkald på borgerlige kerneområder som den personlige frihed og lavere skatter. Blot for at se at Dansk Folkeparti årligt kræve deres pris for at støtte
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereDanskerne tror ikke på Løkke som statsminister
Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er storfavorit til at vinde næste valg. 42 procent af vælgerne - og hver femte VKO vælger - tror mest på Thorning, mens kun 29
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag
Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven
Kulturudvalget L 38 - Bilag 7 Offentlig Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 1. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001 Sagsbeh. Hans Andersen Vedr.: Brev til Indenrigsministeriet om forslag til billeder og logos på
Læs mereFøropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse...
Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse Demokratiets udvikling og deltagere (1 lektion) Introducér periode og begreber for eleverne med det skriftlige undervisningsmateriale Systemskiftet 1901.
Læs mereÅrsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereLyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn. Dato: 3. januar 2011
Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn Dato: 3. januar 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn Dato: 3. januar 2011 TNS Gallup A/S
Læs mereEU et marked uden grænser - Elevvejledning
EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde
Læs mereDato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs merekraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé
Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage
Læs mereTables BASE % 100%
Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...
Læs mereGrundlovstale Det talte ord gælder. ****
Grundlovstale 2018 Det talte ord gælder. Det er altid dejligt at være samlet på grundlovsdag. Samlet om at markere denne meget vigtige dag. En helt særlig dag, hvor vi får mulighed for at minde hinanden
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven
2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven
Læs mereDanmarks ventresocialistiske Parti
Danmarks ventresocialistiske Parti Den kommunistiske oktoberrevolution i Rusland i 1917 medførte en splittelse af arbejderbevægelsen i Europa, som indtil da var domineret af Socialdemokratiet. I 5 Danmark
Læs mereVejledning til mandatfordeleren
Vejledning til mandatfordeleren Til brugere af beregningsmodellen Denne beregningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Økonomi- og Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik. Beregningsmodellen kan bruges
Læs mereFørste maj tale Middelfart 2015.
Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt
Læs mereDebat om de fire forbehold
Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden
Læs mereJeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
Læs mereValg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?
1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 28. november 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs mereFlere penge får ikke folkeskolen op at flyve
Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,
Læs mereOnline-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne
Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen
Læs mereSamfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:
De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og
Læs mereAlmen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.
Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg
Læs mereRIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen
Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder
Læs mereHvilket parti vil du stemme på ved det kommende Folketingsvalg?
Sjællandsvænget 1 4000 Roskilde Telefon 46 30 47 00 Direkte bosj.dk jbw@bosj.dk 25. februar 2019 Vælgeranalyse Folketingsvalg 2019 Hvilket parti vil du stemme på ved det kommende Folketingsvalg? 30% 20%
Læs mereTekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)
Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige
Læs mere