ffi#;no,, 56 DT POLIT SKE PARTIER Den historiske udvikling nemllg ikke fast knyttet til en gruppe. De blev udelukhende valgt på grundlag af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ffi#;no,, 56 DT POLIT SKE PARTIER Den historiske udvikling nemllg ikke fast knyttet til en gruppe. De blev udelukhende valgt på grundlag af"

Transkript

1 #;no,, Den historiske udvikling De potitiske partier er ikke omtalt i Grundloven. Oprindelig var medlemmerne af tinget nemllg ikke fast knyttet til en gruppe. De blev udelukhende valgt på grundlag af deres synspunkter og personlige egenskaber. De skiftede derfor mellem flere grupper, alt efter hvad de mente om en igangværende sag. Efterhånden begyndte folketingsmedlemmer med samme anskuelser at søge sammen. De dannede særlige foreninger (klubber), hvor de mødtes og udvekslede synspunkter. Det var lndledningen ti1 at danne egentlige politiske partier. Det første parti, Det Forenede Venstre, blev dannet i r87o. Få år efter var der tre partier: Det For enede Venstre, Højre og Socialdemol<ratiet. 19o5 btev Det Radilcale Venstre dannet. De fire partier trltrak vælgere fia bestemte erhverv. 56 DT POLIT SKE PARTIER

2 n. Det Forenede Venstre: bønderne. HØjre: godsejere og embedsmænd. Socialdemokratiet: arbejderne. Det Radikale Venstre: de mindre landbrugere - husmændene Disse fire partier havde frem til r96o mellem 88 - gz %o af værgerne. vælgerne var med andre ord meget trofaste overfor deres parti. Man begyndte tidligt at tale om højre- og venstreorienterede partier. Denne skelnen går tilbage til den franske revoiution. I det franske parlament sad nemlig de politikere, der støttede kongen, til højre for ham. De politikere, der var mod kongen, sad til venstre for ham. Derfor fik de betegnelsen h6jre- og venstreorienterede. I dag betegner vi de samfundsbevarende partier som hpjreorienterede, mens de partier, der ønsker at ændre afgørende på samfundet, betegnes venstreorienterede. Demokrati er meninger og anskuelser, ikke formue eller stilling. - viggo Hørup (r842 - rgoz), dansk poiitiker I slutningen af r95o'erne begyndte der at ske store ændringer i erhvervsstrukturen. Flere og flere mennesker fik beskæftigelse inden for industrien og senere i den offentlige sektor. Det medførte, at sammenhængen mellem erhverv og parti blev mere udvisket. Der opstod derfor behov for nye partier, der tog højde for de ændrede vllkår. Tidligere havde partierne mange kernevælgere. Det vil sige vælgere, der stemte på partiet, uanset hvordan det havde klaret sig i den forløbne valgperiode. I dag har vælgerne en helt anden adfærd. De skifter meget oftere mellem partierne. Der er flere forklaringer på denne udvikling. Man fremhæver gerne det forhold, at der er kommet.t,*ir "$W,,

3 Elterse Tnlglistsrno! Bmgereprmsentnntvulg i ftlurb. $lutteyduro, ilænd og l(uinder, der er lytdl 25 lnr hur lulgret ARBEJDERE M V D i s lln&: SS5,$" 2 * fiigsse 5q St r l5*iurt,{. f hf$ix,4 5. 8!n"&N&Cl,Sr l$i9r.?i,[ t - * lh.taplt{sl X stratlh*åqb * fifrslsi3tte*rlftn) [ --' - et s&{ft} U&t6; ådft S, $ rz - &$da$. R hlas$e50,s lt - Vqtslro. [&FF! ldsdisg$. - Vaey. m fop "neartu", Uøoqi S. Utl8.lw. 0*rhsj?5t,St - &mdr-lhrm Bna*dMmf h 8,St Yad6ais&nlh$ (lrm) $ob iilr'4tu Prafr elt UaO f 6ile. 37gM OClÅtDE1,lOKRATIET! flere partier på banen, og at vælgernes fokus har ændret sig. Vælgerne ser ikke længere alene på økonomiske og sociale forhold, men inddrager i højere grad andre værdier lx miljø- og retspolitik. De fleste vælgere 1ægger lsær vægt på tre forhold:. partiets politiske program og ideologiske grundlag,. partiets Iedende politikere, og. om man kan identificere sig med de mennesker, der stemmer på partiet. Desuden vurderer vælgerne også ud fra, hvor godt de mener, den siddende regering har 1øst opgaverne. Hvilke af de ovennævnte forhold, mener du, har størst betydning? Partiprogram Et partiprogram er et skrift, der beskriver et partis politik. Det vedtages som regel på partiets landsmøde. Partierne har principprogrammer, der beskriver partiets grundholdninger og arbejdsprogrammer, der forklarer partiets mere kortsigtede politik. 58 DE POLITISKE PARTIER

4 Man skal kke løfte fanen så højt, at benene ikke kan nå jorden. Vælgerforening - Aksel Larsen (r897 - r97z), dansk politiker De fleste partier har en vælgerforening. Foreningen udgøres af partiets medlemmer l de enkelte valgkredse. Der er i alt ro3 valgkredse i Danmark. Vælgerforeningerne er således de mindste enheder i partiernes opbygning. Man kan sige, de er en slags underafdelinger. Vælgerforeningernes vigtigste opgave er at opstilie en kandidat til foiketingsvalgene. De sørger også for, at partlets politik er under fortsat debat, slkrer, at partiet får nye medlemmer og vælger medlemmer ti1 partiets besluttende myndlghed -landsmødet. Før i tiden havde partierne mange medlemmer var således z7 % af væigerne medlem af et parti. I dag er under 6 % medlem af et parti. De fleste partier har ungdomsorganisationer. Her kan unge melde sig ind og få indflydelse på den fremtidige politik. Desuden kan de her lære, hvordan man arbejder i en politisk uv:tke fordete har medlemmerne af et politisk parti? Hvorfor mon partierne har væsentlig færre medlemmer i dag end før i tiden? Landsmøde I de politiske partier er den øverste besluttende myndighed som regel landsmødet. I landsmødet deltager et antal fra hver vælgerforening. På landsmødet fortæller formanden om, hvad partiet har arbejdet med det forgangne år. Der afholdes også valg til bestyrelsen. Desuden fastsættes mål for det fremtidige arbejde. Hvis partiet er repræsenteret i Folketinget, er dette i større eller mindre grad bindende for folketingsgruppen. Landsmpder afholdes en gang om året. Partidisciplin Ved vlgtige afstemninger i Folketinget forventes det, at partimedlemmerne følger den linje partiet har lagt, selvom det ikke er i overensstemmelse med medlemmets egen overbevisning. Ellers er det vanskeligt for partiet at fremstå som en magtfaktor. Det er dog sådan, at Grundloven sikrer det enkelte medlems ret til at stemme efter sin overbevisning. Det er da heller ikke usædvanligt, at enkelte medlemmer stemmer anderledes end partiet. Det sker der normalt heller ikke noget ved, blot de har tilkendegivet på et tidligt tidspunkt, at de har et anderledes syn på sagen. Partistøtte De politiske partier har ret til økonomisk støtte fra staten. It parti, der har deltaget i sidste folketingsvalg, modtaget ca.20, - kr. for hver stemme, partiet fik ved sidste valg. Det kræver dog, at partiet eller kandidaten har fået mere end r.ooo stemmer. På tilsvarende vis yder kommuner og regioner tilskud til partierne ved kommune- og regionsvalg. Det skal sikre, at alle partier har et økonomisk grundlag til at føre valgkamp. DE POLITISKE PARTIER 59

5 1 H d Ø D U s d H Ø D d u o f -,,;,.,.a s.*å": *-"--.*,,.,,1.,,u.1 s, å. t- $f"t-;*ttæ" P M m li d,.' t, :::, 60 DE POLITISKE PARTIFR

6 [j],ii,.q ;,I;iå Placering af de politiske partier Man placerer de politiske partier i forhold ti1 hinanden. Det er ikke nemt og kan skabe megen diskussion. Men formålet er at skabe et overblik over det politiske landskab. Man anvender en skala, hvor de to mest modsætningsfyldte ideologier, liberalisme og sociaiisme placeres over for hinanden. lo mere partiet ønsker, at staten skal deltage i det økonomiske liv, jo længere placeres partiet til venstre. Omvendt gælder, at jo mere et parti ønsker, at staten spiller en ringe rolle, desto længere placeres partlet mod højre. Her er et bud på, hvordan folketingspartierne fra 2oo7 kan placeres i forhold ti1 hinanden. o Det er imidlertid også andre principper for at placere partierne i forhold til hinanden. Udgangspunktet kan nemiig væie, at man ser på, hvor villige partierne er til at ændre samfundet radikalt. De mest samfundsbevarende partier placeres så til højre, mens de der ønsker de største forandringer placeres J.ængst til venstre. Her er et bud på partiernes indbyrdes placering efter dette princip. o Det kan altid diskuteres, om partierne er rigtigt placeret i forhold til hinanden. Ligeledes er det sådan, at partierne over tid ændrer deres synspunkter i takt med samfunds udviklingen. Derfor skal partierne måske placeres anderledes om kort tid. Desuden overlapper partierne hinanden i deres Hvilken af de to måder synes du, der giver det bedste billede af partiernes indbyrdes placering? Eller er der andre måder at stille det op på? DE POLITISKE PARTIER 6I

7 K Må\*KTXg P&KY$KK Politik er at ville. Olof Palme $gz7 - tg86), svensk statsminister. Alle partier har et navn og en partibetegnelse. Partibetegnelsen er det bogstav, som partiet har på stemmesedlen. Ved nedenstående gennemgang af partierne er det partibetegnelsen, der afgør ræ.kkeføtgen. Pas på de hellige. EIIers er fanden Iøs. I Socialdemokraterne 'Thorvald Stauning (r873 - r94z), dansk politiker. socialdemokratiet blev stiftet i r87r. Baggrunden var at varetage den voksende arbejderkiasses interesser. Partiets udgangspunkt var socialistisk. Itgz4blev partiet det største i Folketinget. Socialdemokraterne er det parti, der oftest har dannet regering.... er det Socialdemokratiets Maal at samle hele Arbejderklassen i et klassebevidst, socialistisk Arbeiderparti, at erobre magten i Samfundet, at afskaffe det kapitalistiske Privateje til Produktionsmidlerne program for socialdemokratiet i Danmark Socialdemokraterne lægger meget vægt på:. uddannelse. integration. socialpolitik For os er mennesket i centrum, og dets velfærd er vores politiske må\. Ethvert menneske skal have mulighedfor at virkeliggøre sine drømme om et godt liv indenfor fællesskabets rammer. Ikke blot nogle få, ikke blot det store flertal, men aiie. Intet mindre. $ oet Radikale venstre Principprogram zoo4 Det Radikale venstre blev dannet i r9o5. Baggrunden var utiifredshed med venstres politik. Mange venstrefolk mente, at venstre svigtede de svageste i samfundet - de små landbrugere (husmændene). Desuden var mange utilfredse med venstres forsvarspolitik. De utilfredse stiftede derfor det nye parti. Danmark erklærer sig vedvarende neutralt... Fattighjælp ydet på Grund af Sygdom og Arbejdsløshed berøver ikke Valgret... - Det Radikale Venstres Program, 19o5. Partiet kom hurtigt til at spille en stor rolle ved sin placering som midterparti. Her kunne det samarbejde både med partierne til venstre og højre. ved folketingsvalget i zoo5 styrkede partiet sin position. Det Radikale venstre fordoblede næsten sine mandater. Det Radikaie Venstre 1ægger meget vægt på:. folkestyret. internationalt samarbejde. miljø 62 DE POLITISKE PARTIER

8 Det Radikale venstres mår er et samfund, hvor mennesker kan reve værdigt sammen i balance med naturen og værne om og udbygge folkestyret.... Det Radikale venstre tror på det frie og ansvarrige menneske, der virker i samhørighed med andre mennesker. prjrcjpprogram 1g97 ( Oet konservative Folkeparti Det Konservative Foikeparti blev stiftet i r9r5. Baggrunden var, at den nye Grundlov fratog Hpjre dets stærke stlling i Landstinget. Derfor biev HØjre nu organiseret om og tog navnet Det Konserwative Folkeparti. Forsvarssagens forsvarlige Lgsning, derunder virkelig Gennemførelse af almindetig værnepligt... Fremme af dansk Erhvervsliv med Hævderse af den private Ejendomsret og den serv, stændige Nærings frie IJdøvelse. - Program for Det I<onseryative Folkeparti, r9r5. Det Konservative Folkeparti lægger meget vægt på:. et stærkt forsvar. nedsættelse af skatten på arbejde. det enkelte menneske frihed tll, under ansvar, at leve sit eget liv Det Konservative Folkepartis idegrundlag bygger på troen på frihed og ansvar. vi har tillid til det enkelte menneske. Vi Ønsker, at det enkelte menneske skat have frihed tit at forme sln egen tilværelse og til at skabe sin egen lykke. Men for os er frihed og ansvar to sider af samme sag... principprogram /oo4. f Socialistisk Folkeparti Socialistisk Fotkeparti, sf, blev stiftet i r959. Få år forinden havde Sovjetunionen inva_ deret Ungarn. Det protesterede enkelte kommunister imod. Aksel Larsen var en af disse, og han blev derfor smidt ud af Danmarks Kommunistiske par1i. Herefter dannede han Socialistisk Fotkeparti. sf markerede sig fra begyndelsen som et parti umlddelbart tll venstre for Socialdemokratiet. Målet var at indføre socialisme i Danmark. SF Kapitalismen kan ikke sikre en retfærdig og frederig samfundsorden. Den avler kriser og hrige, dentruer menneskehedens tryghed og eksistens. Principprogram for Sociaiistisk Folkepartl Socialistisk Folkeparti lægger meget vægt på:. miltø. udenrigspolitik. fremtidens velfærd Kernen i sf's socialismeopfattelse er, at det er mennesket, der skal skabe og styre både sit eget liv og udviklingen i samfundet. sf ønsker, at den enkeltes frie og alsidige udvikting skal være både mål og middel for hele samfundets udvikling. Princip- og perspektivprogranr zoo3 DE POLITISKE PARTIER 53

9 ) t" &&- ALLIANCE I tiberal Alliance Liberal Alliance blev stiftet i zoo8. Partiet udsprang af partlet Ny Alliance, der blev stiftet i zoot af b)..a. Naser Khader. Udgangspunktet for Liberal Alliance er at skabe en alliance mellem de politiske blokke og en alliance mellem politikerne og vælgerne. Liberat AUiance sætter din frihed i høisædet. Vi Ønsker et samfund, som er præget af frisind med højt til loftet og med plads til mange forskellige hotdninger. Som mennesker har vi brug for albuerum. VI skal kunne leve vores liv sammen med vores familie og venner, søge at få vores drømme opjytdt og nå de må\, vi sætter os, enten hver for sig eller sammen med andre. Program for Liberal Alliance zoo8. O Dansk Folkeparti Dansk Folkeparti blev stiftet i r995. Baggrunden var, at flere politikere i Fremskridtspartiet var utilfredse med nogle forhold, der herskede i partiet. Dansk Folkeparti er et konservativt og nationalistisk parti. Partiet kom ind Folketinget ved valget i t998. Dansk Folkeparti lægger meget vægt på:. udlændingepolitikken. socialpolitik.eu Dansk Folkepartis formåi er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. vi er forpligtigede af vor danske kulturarv og vort ansvar for hinanden som folk... Prin, ipprogrjn 2oo2. I Venstre, Danmarks Liberale Parti Venstre blev grundlagt i r87o. Partlet kunne dog fpre sine tilbage til perioden før Grundlovens indførelse. Baggrunden var, at flere personer i Folketinget ønskede at genindf6re en stylefolm, hvor Folketinget havde afgørende indflydelse på dannelsen af regeringen. Det vil sige indføre1se af parlamentarisme. Venstre var et liberalt parti, der varetog gårdmændenes interesser. Vort Lands Setvstændighed kan kun bevares ved kraftigt at opretholde Landets Neutralitet. Danmark må ikke blande sig i andre Landes Kampe, Staten bør overalt optræde som en human Arbeidsgiver og holde Øie med, at Arbejderne ikke bedrages eller udbyttes. - Venstrereformpartiets program, i925. I t98o'erne lykkedes det Venstre at ændre image. De gik nu bort fra at være et parti for Iandbrugere tll at være et pafti, der henvendte sig til bybefolkningen. Venstre Iægger meget vægt på:. forskning og udvikling. internationalt samarbej de. integration Mennesket trives bedst i frihed under ansvar. Frihed betyder fravær af tvang - men også, at mennesket er frit til at tage ansvar Jor sit eget liv og medansvar for og fællesskabet det andet menneske prinlrpprogram r9q\. POI ITISKE PARTIER

10 @ enh"dstirt"n Enhedslisten blev oprettet i r989. Baggrunden var, at flere små venstreorienterede partier ikke havde udsigt til at komme i Folketinget, medmindre de slog sig sammen og dannede et nyt parti. Enhedslisten bygger på ideen om et socialistisk samfund efter danske værdier. Partiet kom i Folketinget ved valgetiry94. Partierne i Folketinget fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti er enige om at skære i velfærden. Mens de skændes om, hvordan det skal ske, opfordrer Enhedslisten tit, at fagforeninger, uddannelsessøgende og græsrodsorganisationer samles i en bevægelse for mere velfærd. Enhedslisten lægger meget vægt på:. global retfærdighed. arbejde til aile. fred og tryghed løbeseddel: velfærden er under Vælg et parti og beskriv dets forklar, hvad partiet lægger særlig vægt på og redegør for mindst to af partiets Undersøg, hvor mange mandater partiet har i folketinget. Er det et parti i Undersøg, hvem partiet samarbejder Vurder ud fra citaterne, om partiet har fjernet sig fra sit oprindelige id6grundlag. Kristendemokraterne kom ikke ind i Folketinget ved valget i Undersøg, hvad der er skete med fx partier som Centrum-Demokraterne og Minoritetspartiet. Underrøg, hvad en græsrodsbevægelse er og forklar forskellen mellem et parti og en græsrodsbevægelse. Civ en kort beskrivelse af de politikere, der er citeret. FORSLAG TI L PROBLEMFORMULERI NGER t. Det undrer mig, at der siden ry7o er dannet mange nye partier. Jeg ønsker derfor at undersøge, om der er særlige forhold i samfundsudviklingen, der er afgørende for dannelse af nye partier. z. Hvorfor er der ikke flere, der er medlemmer af et politisk parti, nåy det giver mulighed for stor indjlydelse? ORD OG BEGREBER Grundloven klubber kernevælgere principprogram partiprogram vælgerforening landsmøde partidisciplin partistøtte A - Socialdemokraterne B - Det Radikale Venstre C - Det Konservative Folkeparti F - Socialistisk Folkeparti O * Dansk Foikepartl V - Venstre Y-NyAlliance Ø - rnhedslisten græsrodsbevægelser DE POLITISKE PARTIER 65

11 Definition: Et system af ideer og "ltoldninger, sam ligger til grund for en bevægelse eller samfundsgruppes overbevisning; det kcn være en politisk, økonomisk eller filosofisk idea- Iogi. - Politihens Nudansk Ordbog zool. Begrebet blev anvendt føiste gang af den franske filosof Antoine Destutt de Tracy i Han ville med det nye begreb skille videnskabelige ideer fra religion, overtro og fordomme. Som det fremgår af definitionen, vedløier ideologi ikke kun, hvordan et samfund er indlettet, men også hvordan det bør indrettes. Derfor bliver ideologi også en ledetråd for mennesker, politiske partier og bevægelser. De politiske partier tager alle udgangspunkt i en ideologi. På grundlag af ideologien og samfundets indretning udformer partierne deres partiproglam og udvælger de områder, de vil arbejde for. Det ei grundlaget for, hvordan partiet forhoj.der sig til konkrete politiske spørgsmål. Flere partier kan godt tage udgangspunkt i den samme ideologi. Mens ideologierne kun forandrer sig meget lidt med tiden, ændrer paltlelne med jævne mellemrum deres parti- og arbejdsprogrammer. 56 IDEOLOGIER

12 De politiske partier tager alle udgangspunkt i en ideologi:. liberalisme: Venstre og Det Radikale Venstre. konservatisme: Det Konservative Folkeparti og Dansk Foikeparti ' socialisme: Socialdemokraterne, socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Ideologier er noget bras. - Poul Schliiter (r929 - ), dansk politiker og statsminister.

13 e_emkk&t$se4k - Liberalisme kommer af det iatinske liberalis, der betyder frisindet. Liberalismen er en politisk ideologi, der kan føres tilbage til slutningen af r6oo-tallet. Det var især filosofferne Thomas Hobbes og John Locke, der satte tankerne i system. Liberalismen fremhæver, at alle mennesker er født lige og kan træffe fornuftige beslutninger. Derfor har det enkelte menneske ikke brug for autoriteter. Liberalismen fremhævede især de borgerlige rettigheder som fx retten til liv, (tros)frihed og ejendom. Disse umistelige rettigheder blev bedst sikret ved at begrænse statens magt. Udtrykket liberalister blev først anvendt i r8rz. Det blev benyttet om en gruppe spaniere, der kæmpede mod Napoleons herredømme over Spanien. De ønskede et monarki, hvor kongens magt var begrænset. Siden blev betegnelsen benyttet af tilhængere af reformer i andre dele af Europa især Storbritannien. Hovedtanken er, at det enkelte menneske har en raekke naturlige og umistelige rettigheder fx liv, frihed og retten til den ejendom, de skaber med deres hænder og vi den. Det er statens opgave at beskytte disse rettigheder. På den anden side mener liberalisterne også, at staten ikke må blive for stærk. Derfor skal statens magt begrænses mest muligt. Det kan ske gennem en forfatning, hvor magten er delt mellem en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt. Den rigtige styreform er altså et folkestyre, hvor statens magt er begrænset af en forfatning. Ifølge de ældre liberalister er normer, regler og institutioner skabt af mennesker og kan derfor også ændres, når der er behov for det. Lovene ville aldrig blive forbedret, hvis der ikke fandtes mange mennesker, hvis moral er bedre end de love, der findes. John Stuart Mill (r8o6 - r873), fitosof og samfundsteoretiker' Liberallsmen beskæftiger sig også med økonomiske forhold. Her er det især markedsøkonomi og frihandel, der er væsentlige. Det var økonomen Adam Smith ( go), der arbejdede med disse tanker. Grundtanken var, at der skuile være fri konkurrence. Alle skulle kunne fremstille de varer, de ønskede. Det ville sikre forbrugerne de bedste varer ti1 de laveste priser. Toldgrænselne skulle samtidig ophæves, så handlen mel- 1em landene kunne foregå i fri konkurrence. Det ville skabe den størst mulige velstand. Statens opgave var udelukkende at sikre 1ov og orden. Liberalisterne kaldte dette for en "nattevægterstat". Danmark I Danmark begyndte de liberalistiske tanker at vokse frem i r83o'erne. Det var den veluddannede de1 af borgerskabet, der tog tankerne ti1 sig. De liberalistiske tanker kom til at sætte deres præg på Grundloven i Senere blev de liberalistiske tanker grundlaget for Venstre. 58 IDEOLOGIER

14 @ Læs Venstres og Det Radikale Venstres partiprogrammer og find nogle synspunkter, der viser, at partierne tager udgangspunkt i liberalismen. Læs Grundlovens $ 7l og forktar, hvor liberalismen skinner igennem. Find andre paragraffer i Grundloven, der viser de liberalistiske fingeraftryk. find oplysninger om Adam Smith, David Ricardo og John Stuart Mi[[. Kfs$,Hiq\{,& f $.. e,4x Konservatisme kommer af det latinske ord conservare, der betyder at bevare. Konservatisme er en politisk ideologi eller grundholdning, der forsvarer det bestående samfund. Den lægger særligt vægt på betydningen af lov og orden. De konservative har derfor forsvaret de gamle værdier som familien, kirken, monarkiet og militæret. Ifø]ge konservatismen skal samfundet udvikle sig i et roligt tempo. Hermed bevarer staten folkets respekt og støtte. Alle mennesker er ligeværdige, men de er også født ti1 en bestemt plads i samfundet. Det er det enkelte menneskes pligt at varetage både sine egne og fællesskabets interesser. Modsat har staten et ansvar overfor de dårligt stillede grupper i samfundet. Konservatismens første egentlige beskrivere er David Hume (r7rr - r776) ogedmund Burke ( ). David Hume havde det synspunkt, at de gæidende regler skulle respekteres. Ikke fordi de var sande eller bindende i sig selg men fordi det var hensigtsmæssigt, at der fandtes en politisk og moralsk orden. Derfor skulle samfundet udvikle sig i et roligt tempo. Det skuile sikre, at staten bevarede folkets respekt. Edmund Burke, der var født senere end David Hume, oplevede den franske revolution på afstand. Her kunne han se, hvordan revolutionen havde Ødelagt det gamle samfund. Det fik Edmund Burke til at tvme på liberaiisternes høje tanker om menneskets evner og fornuft. De havde jo forkastet traditionen og ønsket at basere samfundet på fornuften. Ligeledes var han imod den fri konkurrence. Det var if61ge Edmund Burke statens opgave at regulere konkurrencen på en sådan måde, at hele samfundets rnteresser blev varetaget. Edmund Burke mente også, at alle mennesker var ligeværdige, men hver lsær havde de deres naturlige plads i samfundet. Det medførte, at staten havde et ansvar for de svagest stiilede. Derfor ønskede de konservative også en stærk stat. De, som har meget at håbe på og intet at miste, er altid farlige. Idmond Burke (t729 t7g7), engelsk politiker og filosof. senere overlog de konservative mange ideer fra den økonomiske liberalisme fx markedsøkonomi og fri konkurrence. IDEOLOGIER 59

15 Danmark De konservative tanker blev optaget i partiet HøjIe og i r9r5 i Det Konservative Folke parti. Den konservative tankegang kan også ses hos Dansk Folkeparti. D I e L rina forskelle og Iigheder mellem konservatismen og liberalismen. l-æs Det Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis partiprogrammer of find nogte synspunkter, der viser, at de tager udgangspunkt i konservatismen. rind nogle paragraffer i grundloven, der viser konservative grundholdnin ger. Uvad vil Edmund Burkes sige i citatat på side 69? Er det afgørende for, hvordan samfundet skal indrettes? ${3('[is,[åsMh. t, ; {i;.',. q{_ (- Socialisme kommer af det latinske socius, der betyder forbundsfælle. Socialisme er en ideologi, der bygger på principperne i marxismen. Socialismen vil skabe et samfund med mere lighed og fællesskab. Noget af det vigtigste er afskaffelsen af den private ejendomsret. I socialistiske samfund må ingen udnytte andre. Overskuddet fra produktionen skal være til fælles bedste. Socialismen fremstår især som modstykke til liberalismen, men også til konservatismen. Ideer om et samfund, der bygger på forestillingen om lighed, samarbejde og fællesskab har rødder langt tilbage i tiden. I 1516 skrev den engelske forfatter Thomas More bogen utopia. Her beskrev han et idealsamfund, hvor der ikke var privat ejendomsret eller arbejdsløshed. Alle indbyggere bidrog efter evne og nød efter behov. I dette samfund herskede der social lighed og tolerance. Ordet socialisme opstod i begyndelsen af r8oo - tallet i Ingland. Det var en reak' tion mod den individualisme, som især liberalisterne dyrkede. Senere ændrede ordet betydning og blev anvendt om de grupper, der ønskede at ændre samfundet. Disse grupper Ønskede blandt andet at afskaffe den private ejendomsret til fabrikker og produktionsmidler. Den industrielle revolution og vandringen fra land til by havde skabt store sociale problemer. Mange fattige levede under forfærdelige vilkår, selvom England var verdens rigeste nation. Socialisterne mente derfor, at liberalismen havde svigtet de svage grupper i samfundet. Socialisterne ønskede en samfundsform, hvor staten ejede fabrikkerne og ledede produktionen. Det skulle hindre, at arbejderne blev udnyttet, og at produktionen kunne blive til gavn for hele samfundet. Staten skulle altså blande slg i samfundsøkonomien og beskytte arbejderne gennem lovgivning og sørge for en retfærdig fordeling af goderne. En af socialismens mest kendte tænkere var tyskeren Karl Marx. Socialisterne så den gamle samfundsorden som en hindring af deres mål. Den reli gipse, moralske og poiitiske tænkning forhindrede dannelsen af en ny samfundsorden. Historien gør intet. Den besidder ikke umådelige rigdomme, den udkæmper ikke slag. Det er mennesker, virkeliqe levende mennesker, som gør alt dette. Karl Marx (r8r8 - r883), sociaiistisk samfundsteoretikel 70 IDEOLOGIER

16 Danmark I Danmark var industrialismen slået igennem omkring r87o. Arbejderne levede under elendige kår i byerne, og priserne steg. Men 1ønnen steg ikke. Det optog en ung mand, Louis Pio, meget. I r87r udsendte han to små socialistiske blade, der senere blev til bladet Socialisten. I r87r stiftede han Socialdemokratiet, der senere førte væsentlige dele afden socialistiske politik ud i livet. Socialdemokraternes og Socialistisk Folkepartis partiprogrammer og frnd synspunkter, der tager udgangspunkt i eå huitk" områder adskilter socialismen sig fra liberalismen og konservatismen. Er der nogle lina optysninger om Kart Marx og beskriv hans tanker om et godt Undersøg, hvad der siden skete med Louis Pio. Und"rrøg, hvitke forhotd de tyske arbejdere havde i fr det muligt at opbygge et samfund, hvor alle yder efter evne og nyder efter behov? Hvilke fordele og ulemper er der ved dette princip? Hvad er vigtigst - frihed eller social tryghed? FORSLAG TI L PROBLEMFORMU LERI NG ER t. Omkring t87o var Storbritannien verdens rigeste land. Alligevel levede mange fattige mennesker i storbyerne under forfærdelige forhold. leg ønsker at undersøge, hvilke personer og partier der ville ændre på disseforhold, og hvad de udrettede. z. Det undrer mig, at fattigdommen i verden er så stor, når de tre ideologier har et bud på, hvordan man løser problemerne. Hvordan kan detforklares? ORD OG BEGREBER ideologi Iiberalisme lohn Locke Adam Smith markedsøkonomi frlhandel nattevægterstat konservatisme Edmund Burke socialisme Thomas More Utopia Karl Marx Louis Pio ANDRE IDEOLOGIER Du kan læse om andre ideologier i bogen "Samfundsopslag". Det gælder fx, kommunisme, marxisme, anarkisme,fascisme, nazfsme,fundamentalisme og nationalisme. t. Har nogle af disse ideologier fungeret på et tidspunkt i Danmark? z. Eksisterer nogle af disse ideologier I dagens Danmark? IDEOLOGIER 71

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Spil med kategorier (lange tekster)

Spil med kategorier (lange tekster) Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder)

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) 1 Tiden er inde! Tiden er inde! Tiden er inde til en ny start. Tiden er inde

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

Demokratiske og politiske ideologier O M

Demokratiske og politiske ideologier O M Demokratiske og politiske ideologier T D A O M K E R I Indhold Holdnings- og argumentationsøvelse om samfundets indretning. Materialet udgør en række udsagn om, hvordan samfundet bedst indrettes, som eleverne

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3

Læs mere

uge har vi brug for at være sammen, drøfte vores situation og bekræfte hinanden i, at vi sammen vil

uge har vi brug for at være sammen, drøfte vores situation og bekræfte hinanden i, at vi sammen vil (Det talte ord gælder) Kære Landsråd. Lige siden jeg som 17-årig for første gang deltog i det konservative landsråd, har jeg hvert år glædet mig til at komme igen. Men måske mere end nogensinde i år. For

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden:

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: 1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller afslutning af timen (hvad har du lært i dag?). 3 elever arbejder sammen:

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009.

Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Nogle foreløbige resultater fra et udviklingsarbejde Anders Stig Christensen ansc@ucl.dk Hvad lærer eleverne og bidrager den faglige

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed! C-Nyt Gladsaxe Vi har for at beholde magten måtte give afkald på borgerlige kerneområder som den personlige frihed og lavere skatter. Blot for at se at Dansk Folkeparti årligt kræve deres pris for at støtte

Læs mere

KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD

KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD GENERELLE OVERVEJELSER De ideologiske hovedlinier er grundlæggende for samfundsfag, og de bør derfor efter min opfattelse gennemgås omhyggeligt og tidligt i undervisningsforløbet.

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Benny Jacobsen Ove Outzen. Liv i Danmark 2. Columbus. Samfundsfag på B-niveau

Benny Jacobsen Ove Outzen. Liv i Danmark 2. Columbus. Samfundsfag på B-niveau Benny Jacobsen Ove Outzen Liv i Danmark 2 Samfundsfag på B-niveau Columbus Indhold Kapitel 1 Fra politikerstyre til markedsdemokrati 5 Fra enevælde til demokrati 6 Det organiserede demokrati 10 Fire-partisystemet

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven Kulturudvalget L 38 - Bilag 7 Offentlig Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 1. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven

Læs mere

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Danskerne ønsker valg om sundhed

Danskerne ønsker valg om sundhed Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public TNS Gallup - Public Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public Metode Tema: 1-2. november 2007 Målgruppe: Alle vælgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001 Sagsbeh. Hans Andersen Vedr.: Brev til Indenrigsministeriet om forslag til billeder og logos på

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-29. september 2008 Målgruppe: Borgere i Københavns kommune over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over 2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009 Medlemsbrev RADIKALE VENSTRE v/torben Ringsø Jensen Børglumvej 87 st. th. 7400 Herning Tlf.: 22 73 11 58 22. oktober 2008 Kære Radikale medlem Temamøde om Herning Kommunes økonomi Orientering og drøftelse

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven 2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr PERSONLIGT ANSVAR Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration af flygtninge Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 8. januar 2016, 05:00 Del: SF eren Özlem

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Valget til folketinget den 15. september 2011

Valget til folketinget den 15. september 2011 Valget til folketinget Kandidatstatistik Tabel 1. Opstillede kandidater fordelt efter partier, køn og storkredse ved folketingsvalget A. Socialdemokratiet B. Det Radikale Venstre C. Det Konservative F.

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

2 Enevælden i Modvind

2 Enevælden i Modvind Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 D VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 ANSK SAMLING er en folkelig bevægelse, der vil samle og styrke det, som forener alle danske: fædreland og modersmål. I navnet Dansk Samling fastholdes

Læs mere

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Det talte ord gælder I dag fejrer vi vores Grundlov. Grundloven er de regler, vi har for vores politiske kampe. Grundloven giver den enkelte borger rettigheder.

Læs mere

Det store svigt RÆSON. Torben Mark Pedersen i RÆSON:

Det store svigt RÆSON. Torben Mark Pedersen i RÆSON: Torben Mark Pedersen i : Det store svigt Liberalister har i årevis håbet på, at der bag den midtsøgende linie skulle ligge en stor masterplan, ifølge hvilken regeringen efter at have cementeret sin magtposition

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er storfavorit til at vinde næste valg. 42 procent af vælgerne - og hver femte VKO vælger - tror mest på Thorning, mens kun 29

Læs mere

I morgen stemmer Danmark

I morgen stemmer Danmark I morgen stemmer Danmark Hvem må stemme? og hvordan stemmer man? Side 1 af 9 Lektion 1: Hvem kan stemme? Opgave 1 Instruktion: Match synonymerne Ord og udtryk fra teksten 1. valgkort 2. afstemningsdagen

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 1 Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 2 Baggrunden for projektet Kvalitativ frem for kvantitativ metode. Udgangspunkt i, hvordan valgkampen opleves med vælgernes

Læs mere