Kulturkamp eller politisk realisme. Danmarks Mellemøstpolitik i transatlantisk perspektiv. af Lars Erslev Andersen, Seniorforsker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturkamp eller politisk realisme. Danmarks Mellemøstpolitik i transatlantisk perspektiv. af Lars Erslev Andersen, Seniorforsker"

Transkript

1 Kulturkamp eller politisk realisme Danmarks Mellemøstpolitik i transatlantisk perspektiv af Lars Erslev Andersen, Seniorforsker Brief Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ryvangs Allé København Ø

2 Kulturkamp eller politisk realisme Danmarks Mellemøstpolitik i transatlantisk perspektiv af Lars Erslev Andersen, Seniorforsker Denne publikation er en del af et forskningssamarbejde omkring Mellemøsten mellem Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Strategi på Forsvarsakademiet Lars Erslev Andersen kan kontaktes på lea@diis.dk Institut for Strategi - Fakultet for Strategi og Militære Operationer Forsvarsakademiet Ryvangs Allé København Ø

3 Forsvarsakademiet er dansk forsvars internationale videncenter, og vi forsker i et bredt felt af militære emner. Vores forskningsmæssige prioriteringer, deriblandt overordnede emner og ressourcefordeling, fastsættes af chefen for Forsvarsakademiet. Chefen støttes i det arbejde af et forskningsråd. Forsvarsakademiets forskning skal oplyse og udfordre brugerne, hvad enten de er i forsvaret eller i det omkringliggende samfund. Det kan kun opnås, hvis den enkelte medarbejder har frihed til at tilrettelægge sine forskningsprojekter og til at drage sine egne konklusioner. Det er et princip, som hyldes ved Forsvarsakademiet. God fornøjelse ved læsning af Forsvarsakademiets publikationer! København januar 2009 Forsvarsakademiet Institut for Strategi Svanemøllens Kaserne Postboks København Ø Tlf.: Fax: Godkendt af: Institutchef Ole Kværnø Grafisk Design: Bysted ISBN: Udkommer kun i elektronisk form

4 Indhold Abstract... 4 Forbemærkning... 4 Danmark, Israel og USA... 5 Nye muligheder ændret sikkerhedssituation... 8 Ansvar og civilisationskonflikt... 9 Universalisme er farlig Danmark mellem kulturkamp og politisk realisme

5 Abstract I 2001 tiltrådte en ny dansk regering under Anders Fogh Rasmussens ledelse, og i 2002 blev en ny amerikansk global sikkerhedsstrategi formuleret bl.a. som reaktion på terrorangrebene den 11. september Fogh Rasmussen-regeringen indrettede sin udenrigs- og sikkerhedspolitik med udgangspunkt i et tæt forhold til USA. Betingelsen fra amerikansk side var utvetydig dansk opbakning til Israel. Briefet analyserer baggrunden og begrundelserne for den offensive danske udenrigspolitik med særligt henblik på dansk Mellemøstpolitik og det tætte forhold til USA. Et vigtigt motiv for den offensive politik er at forhindre en stor civilisationskonflikt, og det såkaldte Arabiske Initiativ fremstilles som en strategi til at indfri dette motiv. Grundlaget for Det Arabiske Initiativ diskuteres med udgangspunkt i Samuel P. Huntingtons bog Civilisationernes Sammenstød. I forlængelse heraf stilles spørgsmål om, hvorvidt en dansk udenrigspolitik baseret på bredt internationalt samarbejde og politisk realisme bedre tjener Danmarks sikkerhedspolitiske interesser end én, der prioriterer udbredelse af vestlige værdier til alle regioner i verden. Forbemærkning Den 2. juni 2008 stillede lederen af Det Radikale Venstre, Margrethe Vestager, spørgsmål til, hvorvidt den aktivistiske danske udenrigspolitik bedst tjener danske interesser. Få timer inden var den danske ambassade i Islamabad blevet ramt af en terrorbombe, og otte var blevet dræbt. I stedet for at få svar haglede kritikken ned over hende både fra Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og fra de to regeringspartier. Holdningen var, at tidspunktet for en debat om dansk udenrigspolitik var upassende så kort tid efter, terrorismen havde ramt danske interesser. Vestager blev beskyldt for at gå terroristernes ærinde samt at så splid blandt partierne om udenrigspolitikken. I en situation, hvor Danmark var ramt af terrorisme, var der blandt politikerne bred enighed om, at der måtte herske borgfred i Folketinget. 1 Af moralske og etiske grunde blev diskussionen således stoppet, inden den kom i gang, og det ærgerlige er, at den egentlig ikke efterfølgende blev taget op. Også grundlaget for den aktivistiske udenrigspolitik er moralsk og etisk med begreber som ansvarlighed, værdier og frihed som helt centrale i motivation af politikken. Visionen er at forsvare friheden, og en kritik af politikken, selvom den forsøger at formulere sig på et sagligt grundlag, risikerer derfor med etiske og moralske begrundelser at blive afvist som et uansvarligt forsøg på at politisere. Dette gælder også, når emnet er dansk Mellemøstpolitik. Alle, der har arbejdet med Mellemøstpolitik, har fået den erfaring, at deres indspil i debatten bliver set som partsindlæg. Mange vil formentlig også læse nærværende brief som et politiserende partsindlæg. Det er uundgåeligt. Akkurat fordi udenrigspolitik i dagens Danmark mere drejer sig om moral og værdier end om international ret og magtbalance mellem stater og regioner. På trods af dette er hensigten (1) Christine Cordsen: Hård kritik af Margrethe Vestager, Politiken 3. juni

6 og håbet med dette brief, at det kan bidrage til en nødvendig, men påfaldende sjælden, diskussion af grundlaget for og præmisserne bag den værdibaserede, aktivistiske udenrigspolitik. Som regel diskuteres Mellemøstpolitikken med udgangspunkt i en af de konkrete sager: Afghanistan-strategien, Irak-krigen, Danmarks position i Palæstina-konflikten, Muhammed-tegningesag etc. Ambitionen er at træde et skridt tilbage og mere diskutere grundlaget end de enkelte sager. Danmark, Israel og USA Den danske udenrigsminister Per Stig Møller er meget klar og direkte i sin udmelding om, at betingelsen for et tæt dansk-amerikansk forhold er utvetydig opbakning til Israel. I bogen Udenrigsminister. Seks politiske portrætter fra 2007 siger Per Stig Møller, at han opfattede det som sin vigtigste første opgave, da han tiltrådte som minister i 2001, at genoprette Danmarks forhold til USA, som havde lidt skade på grund af en tale hans forgænger Mogens Lykketoft havde holdt tre uger før terrorangrebene mod World Trade Center og Pentagon den 11. september Lykketoft havde tidligere udtalt skarp kritik af Israel samt ikke mindst den daværende israelske premierminister Ariel Sharon. For den konservative Per Stig Møller var Lykketofts kritik af Israel samt af USA i bemeldte tale ikke blot malplaceret men direkte skadelig for Danmark. Muligheden for at rette op på forholdet til USA kom kort tid efter, at Møller var tiltrådt. I FN s generalforsamling skulle der være en afstemning - en af de sædvanlige antiisraelske, som ministeren udtrykker det i interviewbogen. 3 Her gav han ordre til, at Danmark stemte sammen med Holland, Norge (der også havde fået en borgerlig regering) og Storbritannien og dermed flyttede sine appelsiner væk fra den arabiske kurv. Sagt på en anden måde: Danmark støttede USA og Israel. (2) Jakob Kvist og Jon Bloch Skipper: Udenrigsminister. Seks politiske portrætter (København: People s Press 2007), s Mogens Lykketofts tale blev holdt i Det Udenrigspolitiske Selskab den 23. august Den rummer ingen kritik af Israel, der end ikke nævnes med et ord i talen. Talen, der bærer titlen Europa i Verden, drejer sig om EU s globale rolle, om forhold mellem EU staterne samt om dansk europapolitik. Knap to sider af talen handler om USA, nærmere bestemt forholdet mellem EU og USA. Til indledning i dette afsnit står der i talen: Det er åbenbart, at der eksisterer et stærkt men modsætningsfyldt partnerskab. USA s lederskab i NATO har i årtier været den fundamentale sikkerhedsgaranti for Europa. Vi ønsker at fastholde det amerikanske engagement i Europa gennem partnerskab i et NATO, der udstrækkes til de øvrige nye demokratier i Europa. Vi ønsker et nært samarbejde mellem EU og USA om krisestyring og konfliktforebyggelse (s. 12). Lykketoft fortsætter med at gøre opmærksom på, at der er forhold, hvor EU og USA har modsætningsfyldte synspunkter. Det drejer sig om USA s prioritering af ikke at ville regulere markedskræfter og om holdning til dødsstraf. Derudover peges på klimaaftaler, hvor EU ville have et internationalt forpligtende aftalesystem (Kyoto-protokollen), hvilket den nytiltrådte Bush-regering var imod. Endelig nævnes EU s ønsker om forbud mod landminer, om oprettelse af en international straffedomstol og ratificering af konventionen mod biologiske våben, som USA kritiseres for ikke at have gjort. Se Mogens Lykketoft: Europa i Verden. København: Udenrigsministeriet (september) Lykketofts kritik af Israels rolle i fredsprocessen, navnlig Israels fortsatte udvidelse af bosættelser i de palæstinensiske områder, var markante, men blev ikke fremsatte i talen, men ved andre lejligheder. Da Ariel Sharon blev valgt til premierministerposten i Israel i februar 2001 udtalte Lykketoft: Vi kan ikke klappe af den mands generalieblad, hvilket fremkaldte store protester fra Israel, jf. Opbakning til Lykketoft, BT, 29. marts 2001 (3) Udenrigsminister, op.cit. s

7 Belønningen kom prompte: Kort tid efter roste Sharon den danske politik og et halvt år senere, da Danmark var formand for EU, bedyrede Sharon, at den danske politik havde udvirket, at Israel havde genvundet tilliden til EU. 4 Imidlertid melder historien ikke noget om, hvilke konkrete konsekvenser denne fornyede israelske tillid til EU måtte have, men som bomberne over Gaza i december 2008 og januar 2009 bærer vidnesbyrd om, syntes det ikke at have bragt Palæstinakonflikten nærmere en løsning. Per Stig Møllers brud med den antiisraelske linie, som han betegner Lykketofts politik, førte også til en anden og ganske overraskende konsekvens: Han blev inviteret til at sidde i den daværende Nationale Sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rices sofa i stedet for på en stol, da han i juli 2002 mødtes med hende på hendes kontor i Washington: Da jeg kom ind på hendes kontor, blev jeg bænket ved siden af hende i en sofa. Bagefter fik jeg at vide, at Lykketoft under et tilsvarende møde ikke havde fået plads i sofaen. Det er sådan de små symboler: Kom og sæt dig. Vi er jo venner: Så det spiller en stor rolle, hvem der er udenrigsminister. Aktørerne spiller en stor rolle i politik, fortæller Møller i interviewbogen. 5 Udenrigsministeren kan måske nok have ret i, at aktørerne spiller en stor rolle i politik, men det står fast, at det er indholdet i politikken, som er det afgørende. Havde Lykketoft givet sin udelte opbakning til Sharon, havde han sikkert også fået plads i sofaen ved siden af Rice. 6 Spørgsmålet er imidlertid hvad det konkret har haft af betydning, at Danmark prioriterede en tæt relation til USA over alt andet. Det kan være svært at måle, hvad Danmark konkret vinder ved et tæt forhold til USA. Spørger man i det danske Udenrigsministerium er svaret, at Danmark i Washington opbygger en slags amerikansk goodwill kredit, der bl.a. indebærer, at det danske diplomati får informationer fra den amerikanske administration hurtigere end andre. Dette forhold fremhæves også af Anders Fogh Rasmussen i et interview i Mandagmorgen samt af den danske ambassadør i Washington Friis Arne Petersen i Jyllands- (4) Ibid. s. 375 (5) Ibid. s (6) Møller kalder forholdet til Israel politikken på to ben, men som det fremgår af ministerens egne udtalelser indebærer den en klar dansk opbakning til Israel. Dette har imidlertid været normalen i dansk udenrigspolitik selvom såvel Anker Jørgensen som Poul Nyrup Rasmussen tidligere har udtalt sig kritisk om Israel. Det bemærkelsesværdige i Per Stig Møllers udtalelser og dermed den politik Anders Fogh Rasmussen regeringen har i forholdet til USA og Israel er, at et godt forhold til Israel ses som adgangen til et godt forhold til USA. Dette sætter en klar præmis for dansk Mellemøstpolitik, der således mere er dirigeret af et hensyn til USA end af situationen i Mellemøsten. Dette er dog heller ikke nyt: Ved et møde med den daværende amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger i 1975 blev den daværende danske udenrigsminister, socialdemokraten K.B. Andersen, belært om, at der godt kan fremsættes venlige opfordringer til Israel i forholdet til palæstinenserne, men tages der mere seriøse initiativer i FN regi, vil det af USA blive mødt med drastiske skridt, se [Meeting with Danish Foreign Minister Andersen] Confidential, Memorandum of Conversation, August 1, National Archives. Record Group 59. Records of the Department of State. Office of the Counselor, Box 3. HS Chron-Official July-September Det nye er derfor ikke, at et godt forhold til USA er bestemt af en entydig opbakning til Israel. Det nye er, at Anders Fogh Rasmussen regeringen tillægger denne præmis afgørende betydning i udformningen af udenrigspolitikken. Konsekvensen er, at Danmark i forholdet mellem EU og USA i sikkerhedspolitikken lægger sig tættere op af USA end EU, hvilket klart har betydning for den Mellemøstpolitik, Danmark kan og vil føre. 6

8 Posten, som tillige bemærker, at Danmarks større spillerum også må tilskrives det forhold, at en række andre europæiske lande nedprioriterede forholdet til den amerikanske regering under præsident George W. Bush - formentlig på grund af sikkerhedspolitikken. 7 Dansk industri og erhvervsliv opnår også en særlig begunstiget position, når Pentagon skal tegne kontrakter i våbenproduktion. I amerikanske reguleringer af international handel, ikke mindst den maritime containertransport som særligt kom i fokus efter 11. september 2001, bliver Danmark ligeledes konsulteret - hvilket måske også kan have at gøre med, at et dansk rederi er den største aktør på markedet. På den mere politiske front opregner Per Stig Møller en række eksempler, hvor Danmark på grund af det nære forhold til USA samt medlemskabet af FN s Sikkerhedsråd har spillet centrale roller i internationale konflikter. 8 Det var ligeledes det tætte forhold til USA, der gjorde det muligt for den danske regering og Per Stig Møller at blive indskrevet i det moderne Mellemøstens historiske annaler med endnu en fredsplan for den israelsk-palæstinensiske konflikt. Bush havde allerede annonceret planen i juni, 9 måneden inden mødet mellem Condoleezza Rice og Møller, men den danske udenrigsminister blev i sofaen hos Rice enig med hende om, at Danmark skulle arbejde sammen med USA om dens iværksættelse, ligesom han nævner, at faderskabet til planen er dansk. I hovedtræk går planen ud på, at den såkaldte kvartet bestående af USA, EU, Rusland og FN skulle arbejde for en aftale mellem Israel og palæstinenserne om et forløb, der skulle indledes med, at Israel satte en stopper for udvidelse af bosættelser, mens palæstinenserne stoppede for terrorisme og indledte en reformproces, som skulle føre til frie, demokratiske valg. Der skulle igangsættes en genopbygning og økonomisk udvikling, som skulle gøre det realistisk at etablere en bæredygtig palæstinensisk stat og endelig skulle de afgørende spørgsmål om grænser, Jerusalem, flygtninge osv. forhandles på plads samtidig med, at der blev indgået fredsaftaler mellem Israel og de arabiske stater. Det afgørende nye ved planen var, at etableringen af en palæstinensisk stat åbent blev formuleret som målet for processen, og at denne skulle være afsluttet i Igangsættelse af (7) Til Mandagmorgen siger Fogh Rasmussen: Aktuelt vil jeg sige, at Danmark har en enestående stærk placering i international og europæisk politik. Internationalt har vi direkte adgang til den øverste politiske ledelse i USA, verdens eneste supermagt og den eneste nation, som har global rækkevidde, se Fogh: Danmark må gøre op med småstatsmentaliteten, Mandagmorgen, 11. september Mere end kransekagefigur. Interview med den danske ambassadør i Washington Friis Arne Petersen, Jyllands-Posten 18. juni 2006 af Line Rønn (findes tillige på ambassadens hjemmeside) (8) Ved siden af rollen i lanceringen af Køreplanen for fred, nævner han amerikansk-dansk invitation til Afrika-konference med Darfur-krisen som tema, kontakt fra den kinesiske udenrigsminister forud for en afstemning i FN s Sikkerhedsråd, Danmarks bestræbelser på at indføre en højere grad af retssikkerhed i forbindelse med FN s terrorliste etc. (9) Præsident George W. Bush tale findes på Det Hvide Hus hjemmeside: President Bush Calls for New Palestinian Leadership, 24. juni 2002, releases/2002/06/ html (10) Hele Køreplanen for fred findes på det amerikanske udenrigsministeriums hjemmeside: 7

9 en demokratisk proces i de palæstinensiske områder var sådan set en succes, idet der faktisk blev afholdt valg. Desværre var resultatet af valget uspiseligt for Israel, EU, USA og i kredsen omkring den tidligere palæstinensiske leder Yassir Arafats arvtagere i Fatah. Nye muligheder ændret sikkerhedssituation Den ændrede globale sikkerhedspolitiske situation efter Den kolde krig gav Danmark nye muligheder for at manøvrere mere frit både i international politik i almindelighed og i forholdet til USA i særdeleshed. Opløsningen af Sovjetunionen og afviklingen af Warszawa-pagten betød samtidig, at fremmede staters trusler mod dansk suverænitet forsvandt. Men selv om Danmark med fjernelsen af de militære trusler i øst ikke længere var den lille klemte småstat, var landet dog stadig en småstat. En småstat, som havde fået friere tøjler på grund af udviklingen i øst, men som lynhurtigt i sikkerhedspolitikken stækkede sig selv ved at vedtage et forsvarsforbehold i EU, hvilket betød, at Danmark ved overgangen til Den Europæiske Union i 1993 ingen indflydelse havde på den nye unions forsvars- og sikkerhedspolitik. Ville Danmark udnytte muligheden for en aktiv international profil og indflydelse i den globale sikkerhedspolitik, var og er den eneste reelle mulighed derfor et tæt parløb med Washington. Den danske stats sikkerhed er væsentligt forandret på grund af Danmarks offensive sikkerhedspolitik, det tætte parløb med USA, der siden forsvarsforliget i 2004 tillige indebærer, at dansk forsvar sammen med amerikansk militær skal kæmpe i forreste linje (som tilfældet er i Afghanistan) samt en profil i civilisationskonflikten, der prioriterer global udbredelse af de vestlige frihedsværdier, fordi de betragtes som universelle. 11 Denne offensive politik og krigsindsats har betydet, at dansk forsvar er stresset til bristepunktet. Målet om udsendelse af 2000 soldater i internationale operationer er langt fra nået: I 2008 var der ca udsendte og ikke meget tyder på, at dansk forsvar i mange år frem kan holde til blot at fastholde dette niveau, hvorfor målet om, at 2000 kan deployeres inden for en overskuelig tidshorisont, forekommer ganske utopisk. 12 Dertil kommer de tragiske tab af danske soldater i krig samt forøgede trusler om terrorisme mod danskere og danske interesser. Af de løbende analyser fra Center for Terroranalyse samt af efterretningsvurderingerne fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), fremgår det, at truslerne mod Danmark er vokset betydeligt, ligesom et terrorangreb mod den danske ambassade i Islamabad i Pakistan (11) Jf. Anders Fogh Rasmussens udtalelser om den globale værdikamp i Mandagmorgen, op.cit. (12) Forsvarsminister Søren Gade udtalte således til Ritzau 1. oktober 2008 Dansk forsvar kan ikke opfylde regeringens målsætning om at udsende 2000 soldater under de nuværende bevillinger. 8

10 i juni 2008 konkret manifesterede, at de er uhyggeligt reelle. 13 Der er derfor en pris, der betales for, at Danmark siden 2001 har prioriteret sin sikkerhedspolitik i et tæt parløb med USA på et filosofisk grundlag, der lægger sig nært op ad den sikkerhedsstrategi, Bush regeringen formulerede og iværksatte som reaktion på terrorangrebene den11. september Selvom statsministeren afviser, at der en sammenhæng mellem den ændrede danske sikkerhedssituation og den offensive udenrigspolitik, lyder vurderingen modsat i de publikationer, de danske efterretningstjenester udsender. Og selvom Per Stig Møller i interviewbogen på spørgsmålet: Hvad betød Muhammed-krisen for tilliden til Danmark og for vores udenrigspolitiske muligheder?, lakonisk svarer: Det betød intet, udfolder hans eget Udenrigsministerium store bestræbelser på at gennemføre public diplomacy, der netop skal forbedre det billede af Danmark, der har udviklet sig siden årtusindeskiftet. 15 Der er grund til at tro, at den danske regering er bevidst om disse forhold - selv om den givetvis tolker dem helt anderledes, end tilfældet er her. I hvert fald bliver den smerteligt bevidst om, at der er en pris at betale, når terrorismen har ramt ambassaden i Islamabad, og når meldingerne om tab sendes fra Afghanistan. Der er i nærværende sammenhæng absolut heller ingen grund til at betvivle, at dansk forsvar under vanskelige vilkår gør en solid og velorganiseret indsats i Afghanistan, som der kun er grund til at vise respekt, således som statsministeren og Dronning Margrethe opfordrede os til i deres nytårstaler ved årsskiftet Men dette bør ikke afholde os fra at træde et skridt tilbage og overordnet diskutere hvorvidt den offensive sikkerhedspolitik, Danmark har stået for siden 2001, faktisk tjener Danmarks interesser. Ansvar og civilisationskonflikt Helt overordnet følger argumentationen for den offensive sikkerhedspolitik to forskellige spor, der dog begge er forankrede i et moralsk syn på international politik. Det ene spor handler om ansvar og blev senest fremført af statsministeren i hans nytårstale Her sagde Anders Fogh Rasmussen: (13) Forsvarets Efterretningstjeneste Efterretningsmæssig risikovurdering København: Forsvarets Efterretningstjeneste. Center for Terroranalyses trusselsvurderinger kan ses på: Redegørelse for efterforskningen af terrorangrebet på den danske ambassade i Pakistan i juni 2008 kan ses på: (14) The National Security Strategy, September 2002: index.html (15) Om Anders Fogh Rasmussens afvisning af sammenhæng mellem offensiv sikkerhedspolitik og øget terrortrussel se f.eks. Ole Damkjær: Fogh er uenig med PET, Berlingske Tidende 28. september Citatet af Per Stig Møller er fra Udenrigsminister, op.cit. s Om Public Diplomacy se Udenrigsministeriets hjemmeside og f.eks. omtale på partiet Venstres hjemmeside: Til kamp mod falske myter : ttnews%5btt_news%5d=2318&tx_ttnews%5bbackpid%5d=4614&chash=31b5d6db3e 9

11 Vi lever i en ny verden. En verden, hvor terrorister kan slå til hvor som helst - også i Danmark. En verden, hvor forsvaret af vores sikkerhed starter fjernt fra dansk jord. Afghanistan må ikke igen blive et fristed for terrorister. Derfor er vi i Afghanistan. Det handler om sikkerhed. Og det handler om, at vi danskere tager medansvar i verden. Vi ønsker frihed, fred og sikkerhed. Så må vi også selv yde et bidrag. 16 At værne om og tage ansvar for vores frihed er det, der både for regeringen i almindelighed og for Anders Fogh Rasmussen i særdeleshed begrunder såvel den offensive sikkerhedspolitik som det tætte parløb med USA i denne politik. Ved flere lejligheder har både statsministeren og Per Stig Møller peget på, at vi må vise taknemmelighed over for USA, der historisk, aktuelt og i fremtiden har været, er og vil være garanten for vores frihed. Ingen kan være uenig med statsministeren i, at målet i Afghanistan er at forhindre, at landet igen bliver et fristed for terrorister. Men det indebærer ikke nødvendigvis en moralsk forpligtelse til at være enig med den strategi USA har valgt for at opnå dette mål. Der er mange kritiske røster i USA, der har stillet spørgsmål ved den amerikanske strategi i krigen mod terror - en af dem har lige vundet et præsidentvalg (Barack Obama). Det er derfor hverken udtryk for antiamerikanisme, forsøg på at betvivle vigtigheden af det transatlantiske forhold, herunder Danmarks forhold til USA, eller fralæggelse af ansvar for egen sikkerhed at stille spørgsmål ved om den danske stats interesser er bedst tjent ved enten helt at overtage den til enhver tid siddende amerikanske administrations nationale sikkerhedsstrategi eller at vurdere den i forhold til Danmarks faktiske ressourcer, historisk udviklede kompetencer og styrkemæssige position i international politik. Ved at stå skulder ved skulder med den amerikanske regering i krigen mod terror og moralsk bakke op om USA s strategi, bliver Danmark af mange gjort moralsk medansvarlig såvel for dens succeser som dens fiaskoer. Uanset hvor meget, den danske stat bestræber sig på at overholde krigens love, bliver Danmark i store dele af verden, ikke mindst i Mellemøsten, set som moralsk medansvarlig for den amerikanske regerings politik. Også når denne politik karakteriseres som moralsk korrupt, hvilket var den betegnelse, Venstres udenrigspolitiske ordfører Søren Pind i Berlingske Tidende hæftede på Bush-æraen. 17 (16) Citeret fra Statsministerens Nytårstale Findes på Statsministeriets hjemmeside: (17) Se Ole Damkjær og Karl Erik Stougaards artikel i Berlingske Tidende, 17. januar 2009: Per Stig forudser tortur-opgør med Bush. Artiklen tager udgangspunkt i en rapport fra det amerikanske Senat, der i modsætning til Per Stig Møllers udtalelser i interviewbogen konkluderer, at torturen i Abu Ghraib fængslet og på Guantanamo ikke skyldtes nogle få rådne æbler, men at Bush og andre topfolk er medansvarlige, jf. Senate Armed Services Committee Inquiry into the Treatment of Detainees in U.S. Custody, Executive Summary and Conclusions, offentliggjort 11. December

12 Det andet spor i argumentationen for en offensiv dansk sikkerhedspolitik fremsættes navnlig og ofte af Per Stig Møller, men også af Anders Fogh Rasmussen, når han taler om den globale værdikamp. 18 Ifølge Møller er det civilisationskonflikten, dvs. truslen fra terrorismen og, som ministeren benævner det, den fanatiske islamisme, som er den største trussel mod den frie verden og dermed mod de danske interesser, som det er udenrigspolitikkens opgave at varetage. 19 Det er formentlig Samuel P. Huntingtons bog Civilisationernes Sammenstød Per Stig Møller baserer sin tese om civilisationskonflikten på. 20 I ministerens perspektiv handler de fanatiske islamisters projekt ikke blot om at genoprette Kalifatet, en islamisk stat i det fordums Osmanniske Riges territorium fra Tyrkiet i øst til Spanien i vest eller om hele den såkaldte islamiske verden, men om meget mere: Nu taler jeg om ekstremisterne, dem der laver ulykkerne. Målet er Kalifatet. Det er at fortrænge den vestlige kultur, den vestlige indflydelse fra den muslimske verden, og når Kalifatet så er dannet, så gælder det konfrontationen mellem kulturerne og religionerne. 21 Ifølge ministeren kan en militær konfrontation mellem ekstremisterne og den vestlige verden ikke vindes, fordi vi har demografien imod os: Befolkningstilvæksten i den verden, hvor ekstremisterne kommer fra, er eksplosiv: Og derfor ville vi tabe en militær konflikt. Måske ikke det første slag eller det andet slag, men den ville jo vare i hundrede år. For det ville være en konflikt med terror, for terror er jo ikke med fronter, terror er uden fronter. Det kan være her i havnen den ene dag, det kan være Rotterdams havn den anden dag. Det kan være lufthavnen i Zürich den tredje dag. Så den kan vi overhovedet ikke vinde. Vores infrastruktur er nu blevet så sofistikeret, at den, og dermed vi, kan slås ud på et sekund. 22 For at dæmme op for dette næsten apokalyptiske scenario har den danske regering ifølge ministeren iværksat det såkaldte Arabiske Initiativ. Nøglebegrebet i dette initiativ, Soft Power, er hentet hos en anden amerikansk professor i International Politik, Joseph S. Nye. 23 I stedet for konfrontation skal den vestlige verden lave alliancer med ligesindede kræfter i Mellemøsten med henblik på at få gennemført reformer i den arabiske verden, der både skal få landene til økonomisk at fungere bedre og udvikle politiske styreformer efter model af de vestlige demokratier. Det er Per Stig Møllers overbevisning, at har den civile araber valget (18) Jf. interviewet i Mandagmorgen, op.cit. (19) Jf. Udenrigsminister, op.cit. s. 400ff (20) Samuel P. Huntington: Civilisationernes sammenstød. Mod en ny verdensorden (København: People s Press 2006) (21) Udenrigsminister, op.cit. s. 400 (22) Ibid. s. 401 (23) Joseph S. Nye Jr.: Soft Power: the means to success in World Politics (New York: PublicAffairs 2004) 11

13 mellem terrorisme eller velfærd vil han vælge det sidste. Det er en ædel antagelse, ligesom det mellemfolkelige aspekt er sympatisk, men idealismen kommer til at tilsløre, at de mellemøstlige værdikonflikter ofte og som regel drejer sig om økonomi, ressourcer og politisk magt: Da Hamas i december 2008 opsagde våbenhvilen og igen begyndte at terrorisere Israel med raketter, var det ikke kun fordi, Hamas er en fanatisk og ekstremistisk organisation, men også fordi befolkningsflertallet i Gaza er dybt frustrerede over, at våbenhvilen ikke har givet dem fremskridt, hverken i form af forbedrede levevilkår eller reelle forhandlinger, der kunne åbne op for konstruktive løsninger af krisen. I det perspektiv fortolkes den vestlige Soft Power af palæstinenserne som carte blanche til Israel om at lukke grænsen til Gaza efter behag og behov samtidig med, at krisen glemmes i det internationale samfund. 24 Med andre ord, det er ædelt og sympatisk at finansiere menneskerettighedsprojekter, fodboldskoler og uddannelse af kvinder i Gaza, men hvis de ikke følges op af en radikal ændring af levevilkårene for civilbefolkningen - og det kan kun ske dersom parterne, herunder også Israel, presses til at aftale løsninger og forpligte sig på dem - er der stor risiko for, at befolkningen vælger fanatismen frem for de humanistiske vestlige værdier. Dertil kommer det dilemma, der består i, at det er de autoritære arabiske regimer selv, der ifølge konceptet i det Arabiske Initiativ skal samarbejde med Danmark om at understøtte initiativer, der til syvende og sidst har som perspektiv at undergrave disse autoritære regimers politiske magt, hvilket selvsagt gør deres samarbejdsvillighed noget tvetydig. 25 Problemet er, at Soft Power, forstået som målrettet eksport af vestlige værdier, der ses som universelle, rummer risiko for at åbne for civilisationskonflikter frem for at forhindre dem. Universalisme er farlig Det var præcist dette dilemma Huntington advarede så kraftigt imod i sin bog, der første gang udkom i USA i I bogen skriver han, og tillad et lidt længere citat: I den nye verden, hvor etniske konflikter og sammenstød mellem civilisationer er fremherskende, har troen i Vesten på den vestlige kulturs universelle gyldighed tre problemer: Den er forkert, den er umoralsk, og den er farlig. At den er forkert, har været denne bogs centrale tese, der glimrende opsummeres af Michael Howard: Den fælles vestlige formodning om, at kulturel mangfoldighed er en historisk kuriositet, som hastigt er ved at forsvinde til fordel for en fælles, vestligt orienteret, engelsktalende verdenskultur, der former vores grundlæggende antagelser, er simpelthen ikke korrekt. Den læser, der på nuværende tidspunkt ikke er overbevist om det fornuftige i sir Michaels kommentar, lever i en verden fjernt (24) Dette synspunkt kom bl.a. til udtryk hos Mustafa Barghouti, palæstinensisk oppositionspolitiker og vel at mærke Hamas-modstander, i et interview i Deadline, DR2, søndag 4. januar 2009 (25) Om Det Arabiske Initiativ se Udenrigsministeriets hjemmeside: Udviklingspolitik/LandeOgRegioner/Mellemoesten/DetArabiskeInitiativBilateralt/ 12

14 fra den, der beskrives i denne bog. Idéen om, at ikke-vestlige folk bør indføre vestlige værdier, institutioner og vestlig kultur, er umoralsk på grund af de tiltag, det ville kræve. Den næsten universelle rækkevidde af europæisk magt i det sene 19. århundrede og USA s globale dominans i det sene 20. århundrede udbredte meget af den vestlige civilisation til hele verden. Men den europæiske globalisme eksisterer ikke længere. Den amerikanske hegemoni er på retur, om ikke andet så fordi det ikke længere er nødvendigt for at beskytte USA mod en trussel som fra Sovjetunionen under den kolde krig. Kultur følger magt, som jeg har vist. Hvis ikke-vestlige samfund igen skal blive rundet af vestlig kultur, vil det kun kunne ske som følge af udvidelse, indsættelse og som resultat af vestlig magt. Imperialisme er den logiske konsekvens af universalisme. Og Huntington fortsætter: Vestlig universalisme er farlig for verden, fordi den kan føre til en stor krig mellem civilisationernes kernestater, og den er farlig for Vesten, fordi den kan føre til Vestens nederlag 26. Skal den vestlige civilisation bevares i en tid, hvor Vestens magt er på retur, er det ifølge Huntington i USA s og de europæiske landes interesse vigtigst at forstå, at Vestens indblanding i andre civilisationers anliggender sandsynligvis er den absolut farligste kilde til ustabilitet og globale konflikter i en verden, som består af flere civilisationer. 27 Skal en civilisationskonflikt undgås, er det således altafgørende nødvendigt for Huntington, at kultur, religion og værdier så vidt muligt afsondres fra det globale politiske magtspil. Culture Matters, 28 og derfor skal betydningen af Culture reduceres mest muligt i det internationale magtspil. Det var præcist det, der skete under den europæiske orden i perioden fra Den Vestfalske Fred i 1648, hvor magtbalancen mellem suveræne stater lagde låg på kulturelle konflikter indtil denne orden brød sammen med første verdenskrig. I det 20. århundrede var det terrorbalancen i den bipolære orden, som lagde dette låg. 29 Huntingtons frygt, og det er det hans bog handler om, var, at afviklingen af den bipolære orden under den kolde krig ville åbne en Pandoras æske af kulturelle konflikter, der kunne udarte til en civilisationskonflikt. I sin bog lancerer Huntington begrebet brudlinjekrige som betegnelse for krige, der udkæmpes på religiøst eller kulturelt grundlag, og han viser, hvordan disse har en tendens til at brede sig langt over ud over de regioner, de udspiller sig i, herunder også til diasporaen, dvs. indvandresamfund langt borte fra moderlandene. 30 Det er akkurat derfor, at han advarer om, at sådanne brudlinjekrige kan føre til en stor civilisationskrig. Desværre synes frygten (26) Huntington, op.cit. s. 429f (27) Ibid. s. 432 (28) Huntington var medredaktør på en bog med denne titel, Samuel P. Huntington & Lawrence E. Harrison: Culture Matters How Values Shape Human Progress (New York: BasicBooks 2001) (29) Se længere analyse i Lars Erslev Andersen: I frihedens navn krigen mod terror som den retfærdige krigs genkomst i Carsten Selch Jensen: Retfærdig krig. Om legitimeringer af krig og voldsudøvelse i historien (Odense: Syddansk Universitetsforlag 2006) (30) Huntington, op.cit. s

15 for denne situation godt i gang med at blive virkelighed i det 21. århundrede. I Huntingtons perspektiv har Bush-regeringens nationale sikkerhedsstrategi efter terrorangrebene 2001 og den danske offensive udenrigs- og sikkerhedspolitik gjort mere for at fremme civilisationskonflikten end for at begrænse den. Danmark mellem kulturkamp og politisk realisme I sin bog foreslår Huntington en alternativ strategi. 31 Helt enkelt kan den fremstilles som et forslag om at gentage den europæiske orden, men i et globalt perspektiv og ikke som en magtbalance mellem stater, men som en balance mellem regioner. Altså en slags realistisk sikkerhedspolitik på globalt plan, hvor hver region - eller civilisation, som Huntington benævner det med et noget omdiskuteret begreb - har fundet sin egen balance mellem småstater og stormagter. De sidste, kernestaterne, må repræsenteres i et reformeret FN. Med andre ord er Huntingtons løsningsforslag realistisk sikkerhedspolitik baseret på multilateralisme, hvor regionerne - eller civilisationerne - passer deres egne anliggender og i et reformeret FN arbejder sammen om at bekæmpe og begrænse konflikter og krige med henblik på at minimere risikoen for civilisationernes sammenstød. Huntingtons argument kunne lyde som multikulturalisme og som et forsvar for kulturrelativisme, hvor hver civilisation sætter sine egne standarter. Det er imidlertid ikke pointen. Som konservativ tænker og stærk fortaler for nødvendigheden af, at USA værner om sin nationale identitet, som Huntington advarer om er alvorlig truet, ikke fra muslimer, men fra spansktalende indvandrere fra Sydamerika, tager han stærkt afstand fra begrebet multikulturalisme. Med national identitet mener Huntington de grundværdier, som den amerikanske union blev bygget på efter uafhængigheden, og som sætter republikanisme, føderalisme, demokrati, markedsøkonomi og individets liberale frihedsrettigheder i højsædet. For at bevare og styrke dem mener Huntington helt i tråd med USA s Founding Fathers, at den bedste strategi er gennem føderalisme og integration at styrke dem indadtil i modsætning til ude i verden at søge efter monstre for at udrydde dem, som faderen til Monroe-doktrinen (1823), John Quincy Adams udtrykte det i Det er imidlertid ikke en accept af, at frihedsrettigheder undertrykkes og knægtes i andre regioner, men at den bedste vej til at udbrede liberale rettigheder i verden, som med Quincy Adams ord ikke undergraver vores egen frihed, ville være multilateralt og internationalt samarbejde, først og fremmest i et reformeret FN. 32 Kunne Danmark spille en rolle i en sådan sikkerhedspolitisk strategi? Med Danmarks lange historie som småstat har landet stor erfaring i at træffe realistiske valg i udenrigs- og sikkerhedspolitikken og i at fremme sine interesser i multi- (31) Ibid. s. s. 438ff (32) Jf. Samuel P. Huntington: Who Are We? The Challenges to America s National Identity (New York: Simon & Schuster 2004). Uddrag af Quincy Adams tale fra 1821 samt en mere udbygget analyse findes i Lars Erslev Andersen: Den Tabte Uskyld. Verdensorden-Værdikamp-Islamisme (Odense: Syddansk Universitetsforlag 2006) 14

16 lateralt samarbejde og derfor vil Danmark både fint og klogt kunne spille sine sikkerhedspolitiske kort i en sådan strategi og måske oven i købet få mere plads til at fremme sine andre internationale mærkesager som grøn vækst og global klimapolitik. Mange af de gode initiativer i f.eks. Det Arabiske Initiativ ville måske også kunne nyde bedre fremme i en sådan multilateral tilgang. Det ville forudsætte, at Danmark i stedet for egenhændigt at påtage sig en reformation af den arabiske verden, i samarbejde med ligesindede nationer arbejder for en reformering af FN. Spørgsmålet om, hvorvidt Danmark vil ændre sin offensive udenrigspolitik fra sit dansk-amerikanske grundlag til i højere grad at være funderet i EU og FN, afgøres dog måske kun i mindre grad i København og i højere i Washington, hvor en ny præsident, Obama, der sammen med sin vicepræsident, Joe Biden, har været stærkt kritisk over for Bush-regeringens politik, nu skal til at udforme en ny amerikansk sikkerhedspolitik. En sikkerhedspolitik, der næppe vil fundere sig på samme filosofiske grundlag som sin forgængers. Alene af denne grund er tiden nok inde til at genoverveje dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder Mellemøstpolitikken. Denne pointe synes Udenrigsministeriet at være helt enig i, hvis forlydender om, at der arbejdes på højtryk for at få et hurtigt møde i stand mellem Anders Fogh Rasmussen og præsident Obama, står til troende. 33 (33) David Trads: Fogh satser på møde med Barack Obama, Berlingske Tidende, 17. januar Til artiklen udtaler en topdiplomat : Fogh skal hurtigt møde Obama for at vise, at statsministeren ikke har belastet danske interesser fremover på grund af sit unikke forhold til Bush. Hvis Fogh får svært ved at få et hurtigt møde, vil det både belaste statsministerens pondus op til klimatopmødet og naturligvis svække ham i en dansk indenrigspolitisk virkelighed Redaktionen af dette brief blev afsluttet 18. januar Efter endt redaktion er jeg blevet opmærksom på et interessant studie, der behandler samme problematik, som nærværende brief: Hans Mouritzen: Denmark s Super Atlanticism, Journal of Transatlantic Studies, 5 (2),

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Artiklerne kan findes ved hjælp af Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen

Artiklerne kan findes ved hjælp af Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen Tekster om Irak før krigen TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Artiklerne kan findes

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Avisartiklerne kan findes via Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen twp@c.dk

Avisartiklerne kan findes via Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen twp@c.dk Tekster om Irak efter krigens start TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Avisartiklerne

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen. Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Som spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom.

Som spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom. Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling) FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt Samråd D, E og F i Forsvarsudvalget 17. september 2015 Emne: Grundlaget for Irak-krigen og nedlæggelse af Irak-

Læs mere

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~ Hændelsesforløb 2001 14. Folketingsbeslutning B37 om bl.a. danske specialoperationsstyrkers deltagelse i Operation december Enduring Freedom i Afghanistan. 2001 2002 9. januar - Tolken var udsendt med

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen

ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er 52 år, leder af Venstre Danmarks liberale parti - og har været statsminister siden 2015. Selv om jeg er leder for et lille land, vil jeg forsøge at

Læs mere

Hvad vil de nye magthavere i EU? Mads Dagnis Jensen Institut for International Økonomi, Politik og Business

Hvad vil de nye magthavere i EU? Mads Dagnis Jensen Institut for International Økonomi, Politik og Business Hvad vil de nye magthavere i EU? Mads Dagnis Jensen (mdj.egb@cbs.dk) Institut for International Økonomi, Politik og Business Oversigt Det Europæiske Råd Europa-Parlamentet Europa-Kommissionen Den Europæiske

Læs mere

Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.

Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Beretning 2019 Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Lidt vemod, fordi det bliver den sidste i Idom-Råsted regi, hvis bestyrelsens forslag om at

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017 Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

Latinamerika vil udrydde fattigdom i 2025

Latinamerika vil udrydde fattigdom i 2025 Enigt kontinent bag topmøde i Havana. Blot to år efter at CELAC blev grundlagt som en sammenslutning af alle lande i Latinamerika og Caribien, er der skabt resultater, der vækker bitterhed i Washington.

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

[Indledning inden ordet gives videre til justitsministeren]

[Indledning inden ordet gives videre til justitsministeren] Udenrigsudvalget 2018-19 URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Samrådsspørgsmål M om lokal retsforfølgning af syrienskrigere til besvarelse den 27. marts 2019 TALEPUNKT Tak for indkaldelsen

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 231 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 231 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 231 Offentligt Udenrigsministeriet TALEPUNKT Til: Udenrigsministeren J.nr.: Fra: MENA Dato: 17. maj 2016 Emne: Samråd i Udenrigsudvalget den 17.5.2015:

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 38

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 38 Overskrifter Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 38 - Støjberg afviser bredt forlig om udlændingepolitikken - DF vil afsætte en halv million til at optælle indvandrere - Regeringen og Dansk Folkeparti lander

Læs mere

01 Nov - 07 Nov Poll results

01 Nov - 07 Nov Poll results Folkehøring om fremtidens EU 01 Nov - 07 Nov 2018 Poll results Afstemning Table of contents Afstemning (1/12) Klima og miljø: Hvilket af følgende udsagn er vigtigst for dig? Du må kun vælge et udsagn.

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Sten Rynning, professor, Leder, Center for War Studies, Syddansk Universitet Atlantsammenslutning, sikkerhedspolitisk seminar, 28 okt 2015 Etik og globalisering

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Tale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration (GCM)

Tale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration (GCM) Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del Bilag 20 Offentligt Tale Tale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Publikationer. Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S. H. 2015

Publikationer. Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S. H. 2015 Lektor Institut for Statskundskab Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark E-mail: shp@sam.sdu.dk Telefon: 65502130 Publikationer Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Baggrund. Udkast til svar:

Baggrund. Udkast til svar: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.

Læs mere

ELEV OPGAVER Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved

ELEV OPGAVER Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Opgave 1. 3 Spilresume 3 Opgave 2. 4 Spørgsmål som rækker ud over spillet 4 Opgave 3. 5 Skriv en bedre historie 5 Gloser 6 MISSION:

Læs mere

FORLØB PROBLEMSTILLINGER TEKSTER ANDRE UDTRYKSFORMER KOMPETENCEOMRÅDER

FORLØB PROBLEMSTILLINGER TEKSTER ANDRE UDTRYKSFORMER KOMPETENCEOMRÅDER Privatøkonomi Hvordan fungerer et budget, og hvad sker der, hvis man ikke betaler sine regninger? Hvad bruger klassen penge på, og hvorfor er teenagere en interessant forbrugergruppe for reklamefirmaer

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over 2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Tzipi Livni eller Benjamin Netanyahu

Tzipi Livni eller Benjamin Netanyahu ANALYSE November 2008 Tzipi Livni eller Benjamin Netanyahu Jakob Egholm Feldt Som i de fleste moderne demokratier spiller kandidaternes personligheder også en stor rolle i israelsk politik. Israelerne

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussen overtog magten i 2001 efter en markant sejr over den siddende regering. I sin første nytårstale skitserede han sine visioner for

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

TALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition

TALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition TALEPUNKTER Til: Udenrigsministeren J.nr.: 6.B.42.a. Fra: Dato: 17. april 2008 Emne: Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition Folketingets udenrigsudvalgs samrådsspørgsmål C:

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

NYHEDSBREV JANUAR. Damarks største forsvars-, beredskabsog. sikkerhedspolitiske organisation

NYHEDSBREV JANUAR. Damarks største forsvars-, beredskabsog. sikkerhedspolitiske organisation NYHEDSBREV JANUAR Damarks største forsvars-, beredskabsog sikkerhedspolitiske organisation Det forestående forsvarsforlig, som skal gælde fra 2018 og frem, bliver utvivlsomt det vigtigste for Danmark i

Læs mere

FRANKRIG. ROLLEKORT: Præsident Emmanuel Macron ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET

FRANKRIG. ROLLEKORT: Præsident Emmanuel Macron ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET ROLLEKORT: Præsident Emmanuel Macron Jeg er 39 år, uddannet i filosofi og leder af det nye centrumparti En Marche!. Før jeg blev præsident i 2017, var jeg embedsmand og fra 2014-2016 var jeg finansminister

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0098/7. Ændringsforslag. Monika Hohlmeier, Elmar Brok for PPE-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0098/7. Ændringsforslag. Monika Hohlmeier, Elmar Brok for PPE-Gruppen 9.2.2015 B8-0098/7 7 Punkt 4 4. opfordrer USA til at efterforske og retsforfølge de mange krænkelser af menneskerettighederne som følge af CIAprogrammet for overførsler og hemmelige tilbageholdelser og

Læs mere

Justitsministeriet. hun agter at tage som opfølgning på udtalelserne i. Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer

Justitsministeriet. hun agter at tage som opfølgning på udtalelserne i. Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 145 Offentligt 02-06-05 Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 11. maj 2005 Dok.: DBO40164 Menneskeretsenheden Udkast til tale Til ministeren

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2019 Institution Det Blå Gymnasium Business College Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX,

Læs mere

Synopsis samfundsfag 1 8. klasse

Synopsis samfundsfag 1 8. klasse Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere