Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk"

Transkript

1 Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

2 INDHOLD 03 Hvad er en psykose? 05 Hvad er medicin mod psykoser? 06 Hvordan indtager man medicinen? 07 Hvilken medicin passer til dig? 07 Bivirkninger 08 Hvordan kontrollerer man behandlingen? 08 Fasespecifik behandling 09 Forebyg tilbagefald: Kend de tidlige tegn 10 Udlevering af medicin Denne pjece handler om medicin mod psykoser. Den er skrevet til dig, der er i behandling i psykiatrien i Region Midtjylland, og til dine pårørende. Pjecen beskriver, hvad psykoser er, og hvordan man kan behandle psykoser med medicin. Vi håber, at pjecen kan være en hjælp til, at du og dine pårørende bliver klogere på medicin mod psykoser. Med venlig hilsen Region Midtjyllands psykiatri Tingvej 15, 8800 Viborg Tlf

3 HVAD ER EN PSYKOSE? En psykose forandrer måden, man opfatter sig selv, andre og verden på. Når man har en psykose, bliver ens virkelighedsopfattelse forvrænget. Man kan være optaget af, om der er ved at ske et eller andet, som nogen har sat i gang. Og man kan føle, at man bliver inddraget i en iscenesættelse af begivenheder. Det kan føre til forvirring og afmagt, men det kan også føre til, at man ret pludseligt bliver klar over en sandhed om, hvordan det hele hænger sammen. Det kan virke skræmmende på nogle. For andre kan det virke beroligende, fordi man har oplevelsen af at have forstået tingenes rette sammenhæng. Det kan give anledning til konflikt, når andre mennesker viser sig at være af en anden opfattelse. Under psykosen ses ofte hallucinationer på syn, hørelse, lugt, smag og berøring. Man kan høre, at nogen taler om en, selvom der ikke er andre mennesker til stede. Måske ser man skygger eller mere livagtige ting, som andre ikke kan se. Man kan have en oplevelse af, at maden smager anderledes, at drikkevandet har en underlig lugt, og at der er noget, der rører ved en, selvom der ikke er noget i nærheden. Ofte vil man have underlige fornemmelser fra kroppen, som at noget trykker indefra, eller at tankerne skubbes fra side til side. Hvis man oplever disse hallucinationer gennem længere tid, vil man ofte udvikle forklaringer på hallucinationerne, som handler om, at nogen er i gang med at påvirke en udefra. Det kan give anledning til forfølgelsesforestillinger eller andre typer af vrangforestillinger. Tankeforstyrrelser Mange med psykoser har oplevelsen af, at deres tanker påvirkes eller manipuleres. Man kan opleve, at der kommer lyd på ens tanker, at ens tanker overføres til andre mennesker, eller at andre menneskers tanker overføres til en, så man får et eller flere ekstra sæt tanker at holde styr på. Man kan også have en oplevelse af, at ens tanker fjernes (tanketyveri), at ens tanker stopper (tankestop), eller at ens tanker gentager sig (tankeekko). Oplevelserne kan betyde, at man trækker sig fra andre mennesker og forsøger at beskytte sig med solbriller eller en hue ned over ørerne. Man bruger mange ressourcer på at være opmærksom på sit indre tankeunivers. Nogen kan opleve, at de bliver styret af en anden magt. De mærker helt konkret, at nogen eller noget tænker deres tanker, føler deres følelser, taler med deres stemme eller bevæger deres krop, f.eks ved at skrive med deres hånd. Tidlige tegn på psykose Forud for en psykose oplever man ofte uro og irritation - en følelse af at noget er på vej. Man kan opleve, at lyset ændrer intensitet, og at lyde bliver skarpere 3Medicin mod psykoser

4 eller svagere. Man kan føle sig fremmed i forhold til sin egen krop og sine tanker. Man kan opleve, at omgivelserne ændrer udseende, og at nogle sanseindtryk bliver stærkere, mens andre bliver svagere. Man kan få problemer med at sove og have en følelse af, at drøm glider over i virkelighed. Man kan få sværere ved at klare dagligdagens opgaver og vil ofte trække sig socialt. Enten fordi man er optaget af sit indre univers, eller fordi man er angst for at være sammen med andre. VIDSTE DU.. At du som patient eller pårørende kan kontakte psykiatrisk rådgivningstelefon, hvis du står i en akut psykiatrisk krise? Telefonen er åben døgnet rundt. Den psykiatriske Rådgivningstelefon Former for psykoser Alle mennesker kan få en psykose. Hvis man har prøvet at have høj feber, hvor man taler i vildelse eller ser ting, som ikke er der, har man prøvet at være psykotisk. Disse psykotiske tilstande er ofte af forbigående karakter og forsvinder af sig selv, efterhånden som feberen aftager. Psykotiske tilstande udløst af fysisk syg- Skizofreni Forstyrrelser i tænkning og virkelighedsopfattelse. Man kan opleve hallucinationer, vrangforestillinger og tankepåvirkning. Paranoid psykose Psykisk lidelse som først og fremmest er præget af vrangforestillinger, men ikke hallucinationer. Skizo-affektive psykose Optræder sammen med mani eller depression. Misbrugsudløst psykose Et misbrug af hash eller andre stoffer kan udløse en psykose. dom bliver behandlet i somatikken, det vil sige på de ikke-psykiatriske hospitaler. I psykiatrien behandler man skizofreni, paranoide psykoser, skizo-affektive psykoser og akutte og forbigående psykotiske tilstande. Hvad oplever pårørende? Familiemedlemmer og andre pårørende vil ofte opleve en psykose som ganske skræmmende. De kan ikke kende personen mere, fordi hans /hendes væremåde har ændret sig og nu bærer præg af svingende humør, underlige udsagn og andre vaner og rutiner. Måske kommer det til at knibe med den personlige hygiejne, og der er ikke så meget kontakt. I andre situationer kan den, der har en psykose, opsøge sine pårørende rigtig meget. Personen kan virke fjendtlig eller blive vred, hvis der stilles spørgsmål til hans/ hendes opfattelse af virkeligheden. Det anbefales, at man som pårørende lader være med at stille spørgsmålstegn ved personens oplevelser. Man skal ikke forsøge at korrigere virkelighedsopfattelsen, men i stedet lytte og vise sin medfølelse.

5 HVAD ER MEDICIN MOD PSYKOSER? Når man har en psykose, er der ubalance af det signalstof i hjernen, som hedder dopamin. I nogle områder er der for meget dopamin, i andre områder er der for lidt. Når der er for meget dopamin i de områder af hjernen, som tager sig af tænkning, sansning og samling af bevidstheden, opstår de velkendte symptomer på psykose. Man får forskellige typer af hallucinationer og en forstyrret oplevelse og tolkning af virkeligheden. Medicin mod psykoser virker primært ved at stabilisere hjernens dopamin. Når man mærker virkningen af medicinen sætte ind, får man en mere klar tænkning og færre hallucinationer. Man kan f.eks. opleve, at stemmerne bliver svagere eller helt forsvinder. Man kan også opleve, at de forestillinger, man troede var 100 procent sande, nu kan udfordres og nuanceres. Var man f.eks. tidligere fuldt overbevist om, at naboen havde onde hensigter, bliver man nu mere i tvivl og mere fleksibel i sin tankegang. Man bliver i stand til at finde andre forklaringer på det, som man tidligere var overbevist om ikke kunne være anderledes. Eksempler på medicin mod psykose Olanzapin Quetiapin Clozapin Zuclopenthixol Loxapin Disse typer af medicin har, udover den antipsykotiske virkning, også en god effekt på angst og søvnproblemer. De hyppigste bivirkninger til denne type medicin er øget appetit, svimmelhed, træthed og ændringer i kroppens omsætning af sukker og fedtstoffer. Clozapin Clozapin er et særligt lægemiddel mod psykoser. Det virker stærkere end alle andre lægemidler mod psykose. Det er dog aldrig førstevalg i behandlingen på grund af sjældne, men alvorlige bivirkninger med påvirkning af knoglemarv og hjertemuskulatur. Haloperidol Risperidon Paliperidon Amisulprid Perphenazin Ziprasidon Lurasidon Disse typer af medicin har en antipsykotisk effekt og er som regel ikke appetitøgende eller sløvende. De hyppigste bivirkninger til denne type medicin er stivhed i muskulaturen, ufrivillige bevægelser og rysten. Ved generende bivirkninger fra muskler og led kan man anvende lægemidlet Orphenadrin. Orphenadrin hjælper med at dæmpe generne fra bevægeapparatet. 5Medicin mod psykoser

6 Derudover ses seksuelle bivirkninger med menstruationsforstyrrelser og brystspænding hos kvinder, rejsningsbesvær hos mænd. Aripiprazol Dette lægemiddel har udover den antipsykotiske virkning også en humørstabiliserende effekt. Den hyppigste bivirkning til Aripiprazol er en følelse af indre uro og rastløshed, hos de fleste personer dog kun i starten af behandlingen. HVORDAN INDTAGER MAN MEDICINEN? Alle lægemidler fås som tabletter, og mange fås også som smeltetabletter, der hurtigt bliver opløst i munden. Enkelte tabletter (Ziprasidon og Lurasidon) skal indtages sammen med mad for at blive korrekt optaget i kroppen. Mange lægemidler (Olanzapin, Ziprasidon og Aripiprazol) fås som akutvirkende indsprøjtning, og et enkelt lægemid- del (Loxapin) fås som inhalationsmedicin for hurtigvirkende effekt. Flere lægemidler (Haloperidol, Perphenazin, Risperidon, Olanzapin, Paliperidon, Aripiprazol) fås som depotmedicin, det vil sige en langtidsvirkende indsprøjtning, som man får hver 14. dag eller én gang pr. måned. 6

7 HVILKEN MEDICIN PASSER TIL DIG? Din behandler vil som første valg benytte de lægemidler, der er kendt for at have de færreste bivirkninger. Det varierer fra person til person, hvilket stof der virker bedst og samtidig har færrest bivirkninger. Det er derfor umuligt at sige på forhånd, hvilken medicin der passer bedst til dig. Det kan ofte være nødvendigt at skifte fra en type medicin til en anden for at opnå den bedst mulige effekt og færrest mulige bivirkninger. BIVIRKNINGER Medicin mod psykose kan ligesom alle andre former for medicin have forskellige bivirkninger. Det er ikke alle, som får bivirkninger af behandlingen. Når man får bivirkninger, er det i varierende grad og ofte afhængig af, hvor stor en dosis man får. For nogle kan det derfor være en god ide at sænke dosis, frem for at skifte til et andet lægemiddel. TYPISKE BIVIRKNINGER: Rysten eller stive muskler Indre uro og rastløshed Øget appetit og vægtøgning Påvirkning af kolesterol i blodet Påvirkning af de hvide blodlegemer i blodet Påvirkning af hjerterytmen Øget spytproduktion eller mundtørhed Som hovedregel bliver du behandlet med én type medicin mod psykose ad gangen. En undtagelse kan være, at du i perioder har brug for ekstra medicin udover din grundbehandling. Her kan du, efter aftale med din behandler, få en ordination på et antipsykotisk lægemiddel i en mindre dosis (pn medicin), som du kan tage efter behov 2 4 gange dagligt. Når du starter på medicinen, kan der godt gå flere måneder, før du får den fulde antipsykotiske effekt. Eventuelle bivirkninger kan mærkes, så snart du starter på medicinen, men aftager til gengæld ofte med tiden. Seksuelle forstyrrelser som nedsat lyst og problemer med at få rejsning og/eller udløsning Hormonelle forstyrrelser, f.eks. ændret menstruationscyklus Allergiske reaktioner 7Medicin mod psykoser

8 HVORDAN KONTROLLERER MAN BEHANDLINGEN? Når du er i medicinsk behandling mod psykose, vil det altid være en behandlingsansvarlig læge, som fornyer dine recepter og sørger for, at retningslinjerne for din behandling bliver fulgt. Lægen vil blandt andet spørge ind til medicinens effekt og bivirkninger, bestille og tolke blodsprøvesvar, måle udvikling i vægt og livvidde og bestille og tolke hjertekardio gram (EKG). Hvis du er i behandling med flere former for medicin på samme tid, vil lægen holde øje med, at lægemidlerne fungerer godt sammen. FASESPECIFIK BEHANDLING Man inddeler behandling af psykoser i forskellige faser. En akut tilstand bliver behandlet som beskrevet under akutfasen og stabiliseringsfasen, mens en længevarende tilstand bliver behandlet som beskrevet under stabiliseringsfasen og vedligeholdelsesfasen. Akutfasen: I akutfasen oplever man en række psykosesymptomer som hørehallucinationer, paranoia og påvirkning af sine tanker. Man fungerer dårligere i hverdagen, har nedsat evne til at passe på sig selv, og svært ved at varetage almindelige dagligdags gøremål. Man kan være angst og urolig og have svært ved at holde sig i ro. Behandlingen retter sig mod de akutte psykosesymptomer, og man får ofte tilbudt et lægemiddel med sløvende virkninger. Stabiliseringsfasen: I stabiliseringsfasen har man fortsat psykosesymptomer, men der er faldet mere ro over én, og behandlingen begynder at virke. Man får drukket, spist og sovet og er bedre i stand til at kommunikere med sin omverden. Det er ofte i denne fase, at man bliver udskrevet til opfølgning i regionspsykiatrien, hos praktiserende læge og/eller kommunen. Stabiliseringsfasen er en sårbar fase, hvor sammenhængende behandling er vigtig. Den medicinske behandling gives ud fra et fremadrettet perspektiv, og der vil ofte være et skift til et mindre sløvende lægemiddel og en justering af dosis, alt efter effekt og bivirkninger. I denne fase får mange tilbud om depotmedicin, det vil sige medicin mod psykose, der gives som sprøjte én gang hver 14. dag eller én gang månedligt. 8 Der er dog i akutfasen gode erfaringer med at bruge antipsykotisk medicin, som ikke primært er sløvende, men som virker hurtigt og effektivt. F.eks. hurtigtvirkende indsprøjtning eller inhalation. Vedligeholdelsesfasen: I vedligeholdelsesfasen lærer man sin sygdom at kende og bliver bedre til at passe på sig selv. Man er ofte i et ambulant forløb, hvor man taler med sin behandler

9 om de tidlige advarselstegn på psykose for at undgå tilbagefald. Hos nogle er der fortsat symptomer på psykose, som man lærer at leve med. Man får undervisning om sin sygdom og symptomer på psykose. Den medicinske behandling bliver løbende kontrolleret, og man får justeret sin behandling til mindst mulige effektive dosis. Det kan være, at man skal skifte lægemiddel, f.eks. pga. bivirkninger. Det er vigtigt at forebygge psykose-tilbagefald. Tilbagefald øger risikoen for, at man bliver dårligere til at fungere socialt, og man kan miste sin evne til at løse en række opgaver. Man kan få sværere ved at klare sin hverdag, og der kan være problemer med at varetage sin personlige hygiejne, at klare rengøring, oprydning og indkøb. Et tilbagefald kan betyde brud på relationer, idet det bliver sværere at passe sit arbejde eller sin uddannelse og HVOR LÆNGE SKAL DU HAVE MEDICIN? Er det første gang, du har en psykose? 1-2 års behandling Har du tidligere haft én psykose? 2-5 års behandling Har du tidligere haft flere psykoser? Mindst 5 års behandling FOREBYG TILBAGEFALD: KEND DE TIDLIGE TEGN TIDLIGE ADVARSELSTEGN: Søvnløshed Virker irritabel Tendens til isolation Mindre kontakt til venner Rastløshed Koncentrationsbesvær Tankemylder Depression Anspændthed og nervøsitet Manglende livsglæde at være sammen med andre mennesker. Ophør med medicin er den hyppigste årsag til tilbagefald. Hvis man stopper med at tage sin medicin indenfor det første år, vil der være en risiko for tilbagefald på 75 procent. Det er derfor vigtigt, at man allerede ved første psykose ser på, om der er faktorer, som kan gøre det svært at huske at få taget sine tabletter dagligt, og om der skal overvejes Manglende appetit Manglende interesse for ting Hukommelsesbesvær Føler sig dårligt tilpas uden umiddelbar grund Følelse af opstemthed Hører stemmer eller se syner Mindreværdsfølelse Følelse af at være forfulgt, at andre taler om en, at blive latterliggjort 9Medicin mod psykoser

10 behandling med depotmedicin. Når man skal forebygge et tilbagefald, arbejder man med tidlige advarselstegn. Der er ofte de samme tidlige advarselstegn forud for en ny psykose. Det er derfor vigtigt, at du kender dine tidlige advarselstegn og har opstillet en kriseplan sammen med din behandler i psykiatrien. Ved tegn på tilbagefald ser man på, om ydre stressfaktorer er en mulig forklaring, f.eks. brud på parforhold, konflikter med pårørende, høje krav på uddannelsen/i arbejdet, misbrug etc. Man ser også på om manglende overholdelse af lægens ordination, kan være årsag til det begyndende tilbagefald. Man ser på, om der kan være behov for, at man får hjælp til at tage sin medicin via doserings æsker, dosispakket medicin fra apoteket eller reminders om tid til medicin på mobiltelefonen. Man overvejer også om et skift til depotmedicin kunne være en mulighed. UDLEVERING AF MEDICIN 10 Hvis du er indlagt på et hospital, får du din medicin administreret og udleveret af personalet på afdelingen. I god tid inden du bliver udskrevet, bliver der lagt en plan for din fremtidige medicin, og der bliver søgt om relevante medicinbevillinger som enkelttilskud og kronikerbevilling. Hvis du har fået medicin som indsprøjtning (depotmedicin) under indlæggelsen, bliver der lagt en plan for, hvor du kan få medicinen efter udskrivelsen. Det kan f.eks være i det ambulante psykiatriske behandlingstilbud, hos din praktiserende læge eller i et sundhedscenter i kommunen. Hvis du starter på medicin, mens du er i et ambulant forløb i psykiatrien, får du lavet recepter på dit behandlingssted, som indløses på apoteket. Personalet på den afdeling, du bliver behandlet på, er ansvarlig for relevante tilskudsansøgninger og samarbejdet med din praktiserende læge via det fælles medicinkort (FMK). Hvis du får flere forskellige lægemidler på samme tid, eller hvis du har svært ved at huske at tage din medicin, kan det være en hjælp med doseringsæsker eller dosispakket medicin fra apoteket. Mange får depotmedicin, der gives som indsprøjtning i det ambulante behandlingstilbud, hos egen læge eller i et sundhedscenter. Særlige patientgrupper har ordninger om, at de kan få medicin uden betaling. Den såkaldte vederlagsfri medicin bliver udleveret efter aftale med regionen. Det er patienter med dom til behandling og patienter med nydiagnosticeret skizofreni i de to første behandlingsår, der kan bruge ordningen. Ordningen om vederlagsfri medicin gælder udelukkende medicin mod psykose og ikke den øvrige medicinske behandling. Recepter i den vederlagsfri ordning bliver varetaget af den ambulante behandler i psykiatrien. Medicinen kan blive sendt til det ambulante behandlingssted, hjem til patienten, til egen læge eller til et sundhedscenter.

11 Tak til forfatter overlæge Charlotte Emborg, OPUS - klinik for skizofreni, Afdeling P, Aarhus Universitetshospital, Risskov. Medicin mod psykoser Tak til faglig ansvarlig professor Ole Mors, Forskningsenhed P, Aarhus Universitetshospital, Risskov. Hvor kan du søge MERE INFORMATION psykinfomidt.dk Her kan du også finde pjecer om de psykiatriske diagnoser på forskellige sprog min.medicin.dk Scan QR-koden og få adgang til mere viden om medicin mod psykoser, nyttige links, videoer, bøger m.m. 11

12 Udgave Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en psykose? 05 Hvad er medicin mod psykoser? 06 Hvordan indtager man medicinen? 07 Hvilken medicin

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Skizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk

Skizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes

Læs mere

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Psykoseteamet BUP-Odense Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Symptomer, behandling og samarbejde med primærsystemet belyst via case 1 Samarbejde, samarbejde,

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose Psykiatri VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Kontaktlæge:

Læs mere

Bipolar affektiv lidelse

Bipolar affektiv lidelse Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani

Læs mere

GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE

GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE Som ung med skizofreni har du måske oplevet at føle dig magtesløs, frustreret eller fortabt at livet føles kaotisk. Men der er ting, man kan gøre for at få det bedre.

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Tjek på beboerens medicin

Tjek på beboerens medicin Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

At holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.

At holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning

Læs mere

Læs i dette nyhedsbrev om:

Læs i dette nyhedsbrev om: Læs i dette nyhedsbrev om: Skift af antipsykotikabehandling Praktiske råd ved skift af antipsykotika Antipsykotika skifteark Skift af antipsykotika hvad skal du være opmærksom på? Det er tit vanskeligt

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM Psykiatri Information om BIPOLAR SYGDOM 2 HVAD ER BIPOLAR SYGDOM? Som navnet antyder, berører bipolar sygdom polerne eller yderpunkterne i det menneskelige sind, fra depression i den ene ende af skalaen

Læs mere

Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018

Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018 Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018 Skizofreni En hjernesygdom. En multifaktuel sygdom, forstås på den måde at der er flere symptomer

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Skizofreni. Til mennesker med skizofreni, pårørende og andre. Udarbejdet af Kent Eldov. Udgivet af SIND Landsforeningen for psykisk sundhed

Skizofreni. Til mennesker med skizofreni, pårørende og andre. Udarbejdet af Kent Eldov. Udgivet af SIND Landsforeningen for psykisk sundhed Skizofreni Til mennesker med skizofreni, pårørende og andre Udarbejdet af Kent Eldov Udgivet af SIND Landsforeningen for psykisk sundhed SIND 2015 Skizofreni indhold.indd 1 30/07/15 15.57 Skizofreni Til

Læs mere

Fra indlagt til udskrevet

Fra indlagt til udskrevet Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og

Læs mere

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf. Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine

Læs mere

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Psykoser forskelle og ligheder Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Oversigt Hvad er en psykose? Hvordan opstår den? En oversigt over de vigtigste psykoseformer Hvad er en psykose?

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge

6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge 1 6/11 2017 Brørup Psykinfo arrangement om skizofreni 2 v/annette Gosvig overlæge Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige uforudsigelige 3 Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige?

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Indhold 1. Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? 2. Gamle eller såkaldte typiske antipsykotika 3. Nyere eller såkaldte atypiske antipsykotika

Læs mere

Skizofreni. PsykInfo 12. marts Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen

Skizofreni. PsykInfo 12. marts Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen Skizofreni PsykInfo 12. marts 2019 Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen Program de næste 45 min.. Skizofreni: Historisk perspektiv Forekomst Årsager Symptomer Behandling Faser og forløb Katrine

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling

Psykiatri. VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling Psykiatri VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling 2 Navn: Kontaktlæge: Kontaktperson(er): Telefon: VELKOMMEN F-ACT teams er en måde at organisere det psykiatriske

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde Karin.foerslev@gmail.com NORMALE/ALVORLIGE REAKTIONER: Tudetur: almindelig, normalpsykologisk

Læs mere

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Tidlige tegn ved Psykose

Tidlige tegn ved Psykose Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo

Læs mere

Pårørende rende seminar 2013 Aulum

Pårørende rende seminar 2013 Aulum Pårørende rende seminar 2013 Aulum Forståelse af sygdommen skizofreni og lidt om behandlingen Program Historisk perspektiv og forekomst Årsager, forløb b og prognose Hvordan stilles diagnosen, symptomer

Læs mere

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland. Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF

Læs mere

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien

Læs mere

Psykiatri. Information om ANGST

Psykiatri. Information om ANGST Psykiatri Information om ANGST 2 HVAD ER ANGST? Angst er først og fremmest en naturlig menneskelig og normal måde at reagere på, når man udsættes for fare. Angstfølelsen får kroppen til at være i alarmberedskab

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Janssen-Cilag A/S Hammerbakken Birkerød Tlf Fax Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni

Janssen-Cilag A/S Hammerbakken Birkerød Tlf Fax Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni Janssen-Cilag A/S Hammerbakken 19 3460 Birkerød Tlf. +45 4594 8282 Fax. +45 4594 8283 Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni INTRODUKTION Det er vigtigt at undgå tilbagefald Denne folder

Læs mere

Løb og styrk din mentale sundhed

Løb og styrk din mentale sundhed Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni

Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni INTRODUKTION Denne folder er skrevet for at hjælpe dig, når du overvejer om en langtidsvirkende behandling mod skizofreni kan gavne din tilstand.

Læs mere

Information om skizofreni hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information om skizofreni hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Til forældre og unge Information om skizofreni hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er skizofreni? 05 Hvorfor får nogle børn og unge

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande

Læs mere

Information til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes

Information til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes Information til pårørende Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes 2 Forord Når du lever sammen med en person, som har diabetes, kan

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Læs mere

Information om SKIZOFRENI hos voksne

Information om SKIZOFRENI hos voksne Information om SKIZOFRENI hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er skizofreni? 04 Hvorfor får nogle skizofreni? 06 Hvilke symptomer er der

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt? Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en

Læs mere

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Psykiatri og Social Region Midtjylland 2016 Baggrund Behandling med antipsykotisk medicin skal som alt andet medicin følges nøje. I forhold til

Læs mere

BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER I DE ALMENE BOLIGER GREVE, 11. MARTS 2017 V/ PSYKOLOG HENRIETTE CRANIL

BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER I DE ALMENE BOLIGER GREVE, 11. MARTS 2017 V/ PSYKOLOG HENRIETTE CRANIL BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER I DE ALMENE BOLIGER GREVE, 11. MARTS 2017 V/ PSYKOLOG HENRIETTE CRANIL PROGRAMPUNKTER Forståelse af de psykiske udfordringer der ligger til grund, når en beboer skiller sig

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Patienter, hvor behandling med antipsykotisk lægemiddel med generelt tilskud

Patienter, hvor behandling med antipsykotisk lægemiddel med generelt tilskud Til virksomheder, der per 31. marts 2016 eller tidligere har markedsført et eller flere aktuelt godkendte lægemidler i ATC-gruppe N05AX12 med indhold af aripiprazol som smeltetabletter 31. marts 2016 Sagsnr.

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Hvad er psykose og hvordan

Læs mere