Social- og beskæftigelsespolitikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social- og beskæftigelsespolitikken"

Transkript

1 Social- og beskæftigelsespolitikken på vej ud af jernburet? DORTE CASWELL, LEKTOR, TANJA DALL, PH.D-STUDERENDE, MIKKEL BO MADSEN, FORSKNINGSKOORDINATOR 4 UDENFOR NUMMER

2 Efter aktivlinjens fremmarch over de seneste to årtier er der nu indikationer på nye takter i forhold til styring, viden og det praktiske sociale arbejde. Artiklen kigger nærmere på de seneste reformer på beskæftigelsesområdet og diskuterer, om social- og beskæftigelsespolitikken er på vej ud af det jernbur, aktivlinjen har sat om området. UDENFOR NUMMER

3 Udviklingen fra socialpolitik til beskæftigelsespolitik repræsenterer en indholdsmæssig reform af centrale velfærdspolitiske områder indholdet i politikken er altså blevet ændret. For at sikre at de indholdsmæssige forandringer føres ud i livet i praksis, understøttes de af styringsreformer - reformer af, hvordan man styrer og organiserer de politiske indsatser. Både den indholdsmæssige politiske udvikling og styringsreformerne har været omdiskuterede. Styringsreformerne medfører, at socialrådgiveres og beskæftigelsesmedarbejderes arbejde dirigeres med redskaber såsom centralt bestemte mål for indsatsen, løbende resultatrevision, benchmarking, refusionsstyring og it-systemer, som skematiserer og overvåger arbejdet (Larsen 2009, Caswell & Larsen 2015). Mange har oplevet, at det i tiltagende grad er svært at tilrettelægge individuelt tilpassede indsatser, der tager afsæt i den enkelte lediges situation og ressourcer og de aktuelle muligheder og behov på arbejdsmarkedet. Når bureaukrati og styringstiltag lukker sig allermest om de beskæftigelsesrettede indsatser i praksis, kan det virke, som om den praktiske indsats er spærret inde i det rationalitetens jernbur, som sociologen Max Weber mente var en uundgåelig ledsager til organisering i kapitalistiske markedsøkonomier. Men hvor Weber mente, at jernburet var en konsekvens af en rationel modernisering, som han bifaldt, så synes der at hæfte momenter af irrationalitet ved den aktuelle indespærring af praksis på beskæftigelsesområdet. I medierne hæftes den nedsættende betegnelse refusionscirkus på misèren, når praksis trækkes væk fra rationelt begrundede valg og vurderinger (for eksempel Skadhede 2012). Noget tyder på, at en vis besindelse er ved at indfinde sig. De seneste reformer af førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og sygedagpenge i 2013 og 2014 rummer flere tiltag, der indikerer en opblødning af 00 ernes aktivlinje og en orientering imod en mere social og helhedsorienteret tilgang, når det handler om mennesker med problemer, der rækker, nogle gange langt, ud over det, at de mangler et arbejde. Der er dog på ingen måde tale om en sikker eller entydig modbevægelse til de hidtidige udviklinger, og de nye reformer indføres på måder, der medfører en række udfordringer. I artiklen diskuterer vi de potentielle modbevægelser og ser nærmere på nogle af de seneste reformtiltag i lyset af de seneste årtiers udvikling på området. Som illustration af de mulige modbevægelser og deres udfordringer foretager vi i det følgende to konkrete nedslag. For det første diskuterer vi reformernes (re-)introduktion af en investeringstankegang, der skal leve side om side med en overordnet besparelsesmålsætning i reformerne. For det andet diskuterer vi idealet om øget helhedsorientering i indsatserne, der ledsages af en forstærket politisk betoning af sanktioner for udsatte ledige. Forud for de to nedslag kaster vi et blik på de styringstiltag, vi tilsammen omtaler som evidenspolitikken, og som danner grundlag for en stor del af beskæftigelsespolitikkens jernbur. EVIDENSPOLITIKKEN - RATIONEL STYRING? Gennem aktivlinjens historie er de indholdsmæssige reformer af politikken blevet understøttet af styringsreformer eller operationelle reformer (Larsen 2009), som blandt andet har til formål at sikre, at de kommunale praktikere og andre på området udfører indsatserne, sådan som de er ment. Bag styringsreformerne aner man konturerne af en rationel styringsfantasi, der vil tilrettelægge indsatserne ud fra et sikkert vidensgrundlag, sådan at praktikerne hver gang vælger indsatser, der virker. Intentionen om en indsats, der har fokus på opnåelse af de ønskede resultater, er sympatisk, og ministerium og styrelse har lagt stor energi og mange ressourcer i at lægge grunden for en evidensbaseret indsats. Dels ved at bidrage til gennemførelsen af avancerede effektstudier af beskæftigelsesrettede indsatser i Danmark samt opsamling og tilgængeliggørelse af eksisterende dansk og international viden. Dels ved at opbygge et omfattende overvågnings- og dokumentationssystem på jobindsats.dk, der gør det muligt måned for måned at følge de beskæftigelsesrettede indsatser tæt. Vidensfundamentet for styringen af de beskæftigelsesrettede indsatser er siden 2013 gjort tilgængelig i form af Jobeffekter.dk. Hjemmesiden giver adgang til en database over eksisterende danske og internationale effektstudier, der peger på hvilke indsatser, der i gennemsnit 6 UDENFOR NUMMER

4 Mange har oplevet, at det i tiltagende grad er svært at tilrettelægge individuelt tilpassede indsatser, der tager afsæt i den enkelte lediges situation og ressourcer og de aktuelle muligheder og behov på arbejdsmarkedet. forkorter ledighedsperioden for bestemte grupper eller med andre ord hvilke indsatser, der virker, og hvilke der ikke virker. Databasen præsenteres som et samlet overblik over forskningen, men rummer i realiteten en helt bestemt delmængde af den eksisterende viden på området, nemlig kvantitative effektstudier med de styrker og begrænsninger, det indebærer. Det samlede politisk-administrative system kan så med forskellige redskaber tilskynde kommuner og andre aktører til at benytte bestemte indsatser, der med de prioriterede metoder har stærk forskningsmæssig evidens for at virke. På den måde påtager det politisk-administrative system sig opgaven at tilvejebringe den relevante forskningsmæssige viden og oppefra oversætte denne viden til prioriteringer, som praksis med forskellige redskaber tilskyndes til at følge (Gredig & Sommerfeld 2008). De mest direkte redskaber til styring af indsatsen er lovmæssige bestemmelser om, at bestemte redskaber og arbejdsmetoder skal benyttes, for eksempel suppleret med it-redskaber, der skal sikre, at redskaberne benyttes. Mere indirekte, men bestemt virkningsfulde, er økonomiske incitamenter, for eksempel i form af gradueret statslig refusion, der i perioder har medført, at virksomhedsrettede indsatser resulterede i høj statslig refusion, mens kommunale aktiveringskurser resulterede i lav refusion. Mere indirekte endnu er benchmarking af kommunernes indsats i forhold til særligt prioriterede ministerielle mål. Hverken lovmæssig tvang eller økonomiske konsekvenser er involveret her, men alligevel er det attraktivt at fremstå som den fremmeste blandt sammenlignelige kommuner. Alt i alt er der således et bredt spænd af styringsredskaber, der kan dirigere eller tilskynde kommunale praktikere til at vælge de aktuelt mest prioriterede indsatser (Caswell & Larsen 2015) Evidenspolitikken synes at bygge på den opfattelse, at man rationelt kan mikrostyre den praksis-forankrede indsats, og dermed sikre anven- DORTE CASWELL, ph.d. er lektor på Institut for sociologi og socialt arbejde, Aalborg Universitet. Hendes forskning fokuserer på socialt arbejde indenfor det beskæftigelses- og socialpolitiske område med primært fokus på de borgere som befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet. TANJA DALL er socialrådgiver og ph.d.studerende ved Aalborg Universitet, Institut for Sociologi & Socialt Arbejde og Professionshøjskolen Metropol, Institut for Socialt Arbejde. Hun beskæftiger sig med socialt arbejde på beskæftigelsesområdet og undersøger i sin ph.d. hvordan tværfaglige rehabiliteringsteam træffer beslutninger i jobcentrene. MIKKEL BO MADSEN, forskningskoordinator, ph.d. Institut for Socialt Arbejde, Professionshøjskolen Metropol. Er aktuelt ansvarlig for opbygningen af et nyt forskningsmiljø om socialt arbejde i beskæftigelsesindsatsen. Har forsket i dansk arbejdsmarkedspolitik i en årrække. UDENFOR NUMMER

5 Noget tyder på, at en vis besindelse er ved at indfinde sig delsen af de redskaber og indsatser, der virker. Styringen har været effektiv, for så vidt som det er lykkedes at få praksis til at følge de centralt udstukne anbefalinger (Bredgaard 2011). På den måde giver det mening at tale om, at beskæftigelsesindsatsen er indsat i et rationalitetens jernbur. Men det er tvivlsomt, om resultatet af praktikernes loyalitet over for de udstukne anbefalinger er en bedre indsats især for de udsatte ledige, hvis problemer ofte er omfattende og komplekse, hvor vidensgrundlaget er meget mangelfuldt (Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats 2015) og resultaterne i form af ordinær beskæftigelse til udsatte ledige gennemsnitligt set er fraværende (Skipper 2010). Styringstilgangen er i stedet blevet kritiseret for at trække individuel vurdering ud af indsatsen og resultere i kommunal kassetænkning (Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats 2014: 72ff.; KL 2014). Hvis indeburingen af indsatserne gennemføres uden rationelle begrundelser i bedre resultater og større effektivitet, så er der imidlertid tale om en afvigelse fra Webers opfattelse af rationalitetens jernbur. Weber kunne nok begræde tabet af menneskelige relationer, men så længe tabet skyldtes den rationelle moderniserings fremskridt, var det både uomgængeligt og til at bære over med. Et kommunalt refusionscirkus eller en blind kassetænkningsautomatik som erstatning for faglige vurderinger i beskæftigelsesindsatsen er ikke rationelle fremskridt med omkostninger, men rationel styring slået over i irrationalitet. I refusionsreformen fra 2015 (Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2015) er der ansatser til en bevægelse væk fra en meget direkte central dirigering af indsatsen. Reformen medfører en afsked med graduerede statslige refusioner mellem forskellige indsatser. Der er dermed ikke længere direkte økonomisk tilskyndelse for kommunerne til at vælge bestemte indsatser frem for andre. Det er en forandring, der kan bidrage til en mere fagligt-fornuftmæssig og reelt individuelt tilpasset vurdering og beslutning af, om der skal iværksættes en indsats og i givet fald hvilken. Refusionsreformen giver imidlertid også anledning til bekymring. Det nye refusionssystem lader den statslige refusion af kommunernes udgifter til aktive beskæftigelsesindsatser aftrappe over tid, sådan at refusionen udgør 80 procent de første fire uger, 40 procent fra uge 5-26, 30 procent fra uge for at ende på 20 procent fra uge 52. Alle midlertidige ydelser er med i modellen. Det er endnu usikkert, hvordan kommunerne kommer til at reagere på den nye refusionsmodel, men det kan frygtes, at personer med langvarig sygdom eller andre omfattende problemer ud over ledighed kan få vanskeligt ved at få en kvalificeret indsats. I hvert fald falder kommunernes økonomiske tilskyndelse til at investere i en længerevarende indsats, når ledighedsperioden når ud på et år eller mere. INVESTERINGSTANKEGANG I ET BESPARELSESÆRINDE I forbindelse med de seneste reformer på beskæftigelsesområdet har vi set en markeret politisk retorik, der betoner en ressource- og investeringsorienteret linje. Tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen skrev i en Facebook-opdatering i forbindelse med udgivelsen af Rambølls evaluering af Ny chance til alle at: 8 UDENFOR NUMMER

6 Vi skal investere i vores sårbare kontanthjælpsmodtagere. De har krav på en nænsom og helhedsorienteret indsats, der kan hjælpe dem videre i livet. Vi ser det udmøntet konkret i blandt andet førtidspensions- og fleksjobreformen, der indfører de såkaldte ressourceforløb, der muliggør langvarige og sammensatte indsatser for de borgere, der er længst fra arbejdsmarkedet. Eller når kontanthjælpsreformen understreger behovet for tværfaglige og individuelt tilpassede indsatser for udsatte ledige. Parallelt med investeringstankegangen rummer reformerne dog også omfattende besparelser på de offentlige udgifter. I aftaleteksten til kontanthjælpsreformen kan man læse at: Initiativerne i kontanthjælpsreformen vil medføre en offentlig budgetforbedring på godt ½ mia. kr. i 2014, ca. 1,1 mia. kr. i 2015, ca. 1 mia. kr. i 2016, godt 1,1 mia. kr. i 2017 og ca. 1,2 mia. kr. i 2020 (Beskæftigelsesministeriet 2013a: 15). Tilsvarende var der i ministerens forslag til førtidspensions- og fleksjobreformen forventninger om omfattende besparelser i de offentlige udgifter (Beskæftigelsesministeriet 2012: 9). De seneste tal bekræfter disse besparelsesforventninger. Der er sket et drastisk fald i antallet af tilkendte førtidspensioner på 65 procent fra 3.kvartal 2012 til 3. kvartal 2013 (Ankestyrelsen 2013; KL 2015). Samtidig har kommunerne haft svært ved at leve op til de forventninger om iværksættelse af ressourceforløb, der træder i stedet for førtidspensionen. Arbejdsmarkedsstyrelsen forventede, at der i 2013 kunne oprettes ressourceforløb, men tal fra jobindsats.dk viser, at kun personer fik et ressourceforløb i Der synes således foreløbig at være store udfordringer forbundet med at realisere potentialet i den investeringstankegang, der er blevet fremhævet i de politiske reformer. Uddannelse udgør historisk set et centralt element i den danske model med et højt niveau for efteruddannelse og livslang læring, der styrker humankapitalen hos de borgere, der midlertidigt befinder sig uden for arbejdsmarkedet (Bredgaard m.fl. 2009). Uddannelse har imidlertid været nedtonet i beskæftigelsesindsatsen i en årrække til fordel for en ambition om, at finde den hurtigste og mest direkte vej til et job for den ledige (Beskæftigelsesministeriet 2002: 11). Med Kontanthjælpsreformen fra 2013 er der igen kommet et tydeligt fokus på uddannelse især for de under 30-årige. Det genoplivede uddannelsesfokus er et element i den investeringstankegang, der træder frem i de seneste reformer på beskæftigelsesområdet. Forskellen indikeres sprogligt ved, at man i kontanthjælpsreformen betoner, at indsatsen skal bidrage til, at den enkelte arbejdsløse kommer hurtigst muligt i varig beskæftigelse (Beskæftigelsesministeriet 2013; 2014). Det skal stadig gå hurtigt, forstår man, men nu er der tid til at vente på et uddannelsesforløb, hvis uddannelse kan bidrage til en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Den øgede brug af uddannelse er imidlertid også knyttet sammen med forskellige former for økonomisk stramning. Kontanthjælpsreformen afskaffer kontanthjælp for unge ledige til fordel for en ny lavere uddannelsesydelse på niveau med SU. Tankegangen er, at den lavere ydelse vil fjerne et incitament for nogle unge til at forblive i ledighedssystemet frem for at starte uddannelse. I reformen på kontanthjælpsområdet bringes økonomiske incitamenter på den måde i anvendelse i bestræbelsen på at få flere unge ledige i uddannelse eller beskæftigelse. Empirisk forskning om effekterne af økonomiske incitamenter er begrænset, men peger i retning af tvivlsomme eller små effekter af økonomiske incitamenter for ikke-arbejdsmarkedsparate (se blandt andet Clement & Andersen 2006). Økonomiske incitamenter ser generelt ud til at fungere mest effektivt over for mennesker, der har tilstrækkelige andre ressourcer end økonomiske til at reagere på en presset økonomisk situation. Mennesker, der mangler disse ressourcer, har større risiko for at reagere med opgivelse, magtesløshed eller trods (Müller, Hussain, Ejrnæs m.fl. 2015). Vi må derfor forvente forskellige resultater for forskellige grupper. Det forekommer mest sandsynligt, at helt unge med gode ressourcer bedst vil være i stand til at respondere i overensstemmelse med de politiske intentioner. Det vil sige at påbegynde og forhåbentlig gennemføre en uddannelse. For den knap så unge, måske 28-årige, der er i forpligtende familierelationer, og som måske har en ærgerlig skolegang eller en karriere af afbrudte uddannelsesforløb bag sig, er det mere tvivlsomt om de økonomiske incitamenter vil give de ønskede resultater. HELHEDSORIENTERET PROBLEMFORSTÅELSE OG ØKONOMISKE SANKTIONER I kontanthjælpsreformen bliver det fremhævet, at udsatte ledige eller aktivitetsparate, som den nye visitationskategori hedder, ofte har komplekse problemer, der kan handle om beskæftigelse såvel som sociale og sundhedsmæssige forhold. For disse borgere er der behov for en helhedsorienteret og koordineret indsats (Beskæftigelsesministeriet, 2013:10). Begreberne helhedsorienteret og koordineret fremgår eksplicit adskillige gange i aftaleteksten til kontanthjælpsreformen i 2013, hvilket indikerer en udvikling fra kontanthjælpsreformen Flere i arbejde fra 2002, hvor samme begreber er fraværende. I forhold til de forudgående år med et stigende fokus på den hurtigste og mest direkte vej til et job er der på nogle måder tale om en ny- eller re-orientering. UDENFOR NUMMER

7 Refusionsreformen giver imidlertid også anledning til bekymring. Når man i kontanthjælpsreformen lægger vægt på, at udsatte ledige kan have behov for en helhedsorienteret indsats, indikerer det en åbenhed for at anlægge et bredt funderet socialfagligt perspektiv på de udsatte lediges situation. Det kan være nødvendigt også at sætte ind overfor for eksempel sociale problemer, når udsatte ledige skal bringes i arbejde. Denne åbning af problemforståelsen kan ses som en erkendelse af, at nogle mennesker har behov for andet og mere end et tydeligt økonomisk incitament og et håndfast krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Erkendelsen af et behov for en socialfaglig tilgang i beskæftigelsesindsatsen for nogle mennesker er formentlig en naturlig følge af, at sociale problemer over årene i stigende grad er flyttet ind i beskæftigelsesindsatsen, hvor de tidligere har haft hjemme i socialforvaltningerne (Baadsgaard m.fl. 2012). Det er som om den sociale virkelighed på denne måde har indhentet beskæftigelsesindsatsen. Den nye åbenhed overfor at tale om komplekse og sammensatte problemer og helhedsorienterede og koordinerede indsatser genfindes også i reformen af førtidspension og fleksjob fra Med indførelsen af tværfaglige rehabiliteringsteam og muligheden for at etablere individuelt tilrettelagte og ofte langvarige ressourceforløb peger denne reform i retning af en mere åben og i nogen udstrækning socialfagligt orienteret problemforståelse. Selvom der i de nævnte reformer er ansatser til en fornyet åbenhed over for socialfaglige problemforståelser i beskæftigelsespolitikken, skal det ikke forveksles med en afvigelse fra de mere kontante sider i aktivlinjen. Den helhedsorienterede og koordinerede opblødning af problemforståelsen i forhold til udsatte grupper står ikke alene, men modsvares af en række tiltag og markeringer, der står i direkte forlængelse af 00 ernes kontante direkte i job -diskurs baseret på økonomiske incitamenter og rådighedskrav. De mere kontante sider af de aktuelle reformer ses blandt andet sprogligt, når visitationskategorierne uddannelsesparat, jobparat og aktivitetsparat erstatter de tidligere kategorier jobklar, aktivitetsklar og midlertidigt passiv (matchkategori 1-3). Med fjernelsen af kategorien midlertidig passiv bliver alle ledige nu kendetegnet pa- 10 UDENFOR NUMMER

8 rate til noget: Job, uddannelse eller aktivitet. Ændringen begrundes i reformteksten med ønsket om at undgå passive forløb, men får også betydning for de krav, der stilles til borgeren, og ikke mindst for hvilke handlemåder, der anses for legitime (Nielsen 2015). Det kan man blandt andet se i forhold til brug af sanktioner. Forpligtelsen til aktivitet betyder blandt andet, at kommunerne lige nu arbejder intenst med at oversætte aktivitetskravet til noget som er lad-sig-gørligt for de allermest udsatte kontanthjælpsmodtagere. En måde dette gøres på er ved i udstrakt grad at bruge mentorer. Dette virkemiddel ser dog flere steder ud til at blive anvendt på begrænsede og marginale måder, eksempelvis ved at en mentor har ansvaret for en meget stor gruppe kontanthjælpsmodtagere, eller at formen for kontakt mellem mentor og mentee består af ugentlige korte telefonsamtaler (Albæk m.fl. 2015). Vi har ovenfor taget aftaleteksternes sprogbrug som udtryk for en mulig modbevægelse i beskæftigelsespolitikken og i hvert fald for en genetableret åbenhed over for socialfaglige problemforståelser og perspektiver i indsatsen for udsatte ledige. Denne tendens i aftalen er reel, men står ikke alene. Begreberne sanktion, pligt, og rådighed er markant mere anvendt i aftaleteksten af 2013 end helhedsorientering og koordinering. Selvom begreberne også var gennemgående i kontanthjælpsreformen af 2002, anvendes de endnu oftere i aftaleteksten i Og en helt gennemgående argumentation handler om, at ledige også udsatte ledige skal mødes med økonomiske sanktioner, hvis de ikke står til rådighed. I aftaleteksten hedder det for eksempel at sanktionsreglerne anvendes effektivt og på en måde, så det er tydeligt for den enkelte, at der er et klart rådighedskrav forbundet med at modtage kontanthjælp. For udsatte kontanthjælpsmodtagere skal sanktionerne anvendes på en måde, der tager højde for, at de ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der stilles. (Beskæftigelsesministeriet, 2013: 6 7). Selvom der med den sidste formulering lægges op til hensyn til særlige situationer for udsatte ledige, understreger formuleringerne, at økonomiske sanktioner fortsat skal benyttes aktivt i bestræbelsen på at få ledige til at leve op til deres forpligtelser, og dermed fortsættes en sanktionerende linje i den aktive beskæftigelsespolitik, der har været i udvikling gennem en årrække. For især udsatte og langvarigt ledige med omfattende problemer udover ledighed kan brug af sanktioner, lave ydelser og andre incitamentsrettede redskaber have problematiske konsekvenser (Caswell m.fl. 2011). Studier tyder på, at sådanne redskaber i højere grad medfører øget fattiggørelse end beskæftigelse (Jørgensen 2013: 130). Ejrnæs, Hansen & Larsen (2010) har dokumenteret de negative effekter af lave ydelser, og de individ- og sanktionsorienterede dele af beskæftigelsespolitikken risikerer således, at bringe de i forvejen udsatte grupper nærmere social eksklusion end inklusion på arbejdsmarkedet (Jørgensen 2013). DISKUSSION Som vi har påpeget gennem artiklen åbner, de seneste reformer på beskæftigelsesområdet for et bredere fokus på udsatte lediges hele livssituation og indikerer en anerkendelse af, at en stor gruppe af de ledige har komplekse sociale problemer udover ledighed, som det kan være afgørende at tage fat på i en realistisk beskæftigelsesrettet indsats. Den fornyede betoning af helhedsorienterede indsatser i forbindelse med eksempelvis ressourceforløb og koordinerede indsatser har rødder i en klassisk socialfaglig tilgang, en faglighed baseret på blandt andet helhedssyn og fokus på bagvedliggende årsager til sociale problemer. Det er dog vigtigt at understrege, at den mere åbne problemforståelse i dag lever side om side med et fastholdt, hvis ikke øget fokus på økonomiske incitamenter og sanktioner. Der er altså tale om en udvidet forståelse af beskæftigelsespolitikkens opgaver, mere end en tilbagevenden til en klassisk socialpolitisk tilgang til de komplekse problemer, der ofte gør sig gældende for de borgere, der er længst fra arbejdsmarkedet. Efter de seneste reformer rummer den aktive beskæftigelsespolitik altså både en socialfagligt orienteret linje (under gen-udvikling) og en mere kontant linje baseret på økonomiske incitamenter og sanktioner. Inden for de aktuelt politisk udstukne rammer skal en beskæftigelsesorienteret socialfaglighed rumme begge sider. Som vi har prøvet at vise, er der vigtige forudsætninger, der skal være opfyldt, hvis potentialerne i en helhedsorienteret praksis skal realiseres. Resultaterne kommer ikke af sig selv, og det er ikke gjort med politisk retorik alene. Der kan opstå betydelige udfordringer, når helhedsorientering og investeringstanke skal forenes med sparekrav og sanktionstænkning. Derudover er der brug for, at helhedsorienteringen understøttes af styringsredskaber, der tillader eller ligefrem tilskynder konkrete faglige vurderinger på et oplyst vidensgrundlag. Styringen må derfor bevæge sig væk fra en top-down spredning af viden fra forskere til praktikere gennem guidelines, manualer, økonomiske incitamenter med videre og i retning af modeller, hvor relationen mellem forskning og praksis er mere dynamisk og mindre lineær (Gredig & Sommerfeld, 2008; Nutley et al. 2009). De UDENFOR NUMMER

9 praktikere, der planlægger og udfører de beskæftigelsesrettede indsatser, må inddrages mere aktivt i vurderende og besluttende funktioner, end der har været lagt op til i de senere års styringsmodeller på området. Beskæftigelsesrettede redskaber kan have fornuftige såvel som ufornuftige anvendelser, og nogle kan have støttende såvel som ødelæggende konsekvenser. Derfor er det afgørende, at redskaberne benyttes med omtanke og fornemmelse for det enkelte menneskes muligheder og problemer og den samfundsmæssige sammenhæng disse udfolder sig i: Hvilke alternative indsatser er relevante i netop dette tilfælde? Hvad er deres styrker og svagheder hver især? Det bliver også afgørende at brugen af redskaberne følges tæt: Opnår man de resultater, der er ønsket? Opnår man resultater, der ikke er hensigtsmæssige? Hjælper eller ødelægger man, når man aktiverer, sanktionerer, arbejder med sociale og andre kompetencer, rådgiver og motiverer med de tilgængelige redskaber og metoder? Hvis de beskæftigelsesrettede indsatser til stadighed ledsages af spørgsmål som disse, og hvis vurderinger og beslutninger bliver begrundet i de bedste svar, vi kan give, så kan indsatsen være på vej ud af jernburet. Og så er kravet om en individuelt tilrettelagt indsats tættere på at være opfyldt, end vi er blevet vant til. I denne bevægelse er der behov for viden, og ikke mindst viden forankret blandt praktikere i indsatsen. Viden om gennemsnitlige effekter af forskellige indsatser, som den viden, der tilbydes gennem Jobeffekter.dk, er vigtig, men i praksis er der helt afgørende også brug for viden om, hvordan effekter kan omsættes, forankres og forbedres i en konkret praksis. Det vil sige viden om, hvordan indsatserne virker, for hvem, under hvilke omstændigheder og med hvilken sikkerhed. Båret af viden og praksisnær refleksion bliver bevægelsen ud af jernburet ikke en bevægelse ud i fri ubundethed, men en bevægelse ind i en fornuftsmæssig forpligtelse på til stadighed at opsøge gode resultater, forbedre praksis og udbygge og kvalificere vidensproduktion og -grundlag i et samspil mellem praksis, politik og forskning. Nogle mennesker har behov for andet og mere end et tydeligt økonomisk incitament og et håndfast krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 12 UDENFOR NUMMER

10 REFERENCER Albæk, K.; H. B. Bach, R. Bille, B. K. Graversen, H. Holt, S. Jensen, A. B. Jonassen (2015): Evaluering af mentorordningen. København, SFIAnkestyrelsen (2013) Tendenser for førtidspensioner 2013:3. København, Ankestyrelsen Baadsggard, Kelvin; Henning Jørgensen, Iben Nørup & Søren Peter Olesen (2012): Fra klientorienteret arbejde til administrativt arbejde - ændringer i den faglige praksis og kvalificering på det beskæftigelsespolitiske område. Tidsskrift for arbejdsliv 14(4): 30-46Beskæftigelsesministeriet (2002). Aftale om Flere i arbejde. Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservativt Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre (og Kristeligt Folkeparti). Oktober 2002, København. Beskæftigelsesministeriet (2012): Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre) og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. 30. juni 2012, København Beskæftigelsesministeriet. (2013): Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job. Aftale mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. København. Beskæftigelsesministeriet (2014): Vejen til varig beskæftigelse den enkelte i centrum. Reform af beskæftigelsesindsatsen. Regeringens udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen. København Bredgaard, T.; F. Larsen, P. Kongshøj Madsen & S. Rasmussen (2009): Flexicurity på Dansk. Carma Research paper 2009:2. Centre for Labour Market Research. Aalborg, Aalborg University Bredgaard, T. (2011). When the Government Governs: Closing Compliance Gaps in Danish Employment Policies. International Journal of Public Administration, 34, Caswell, D.; H. Lindegaard Andersen; M. Høybye-Mortensen; A. May Markussen & S. Lundfos Thuesen (2011) Når kassen smækkes i: Analyser af økonomiske sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere. København, AKF Caswell, D. & Larsen, F. (2015): Frontlinjearbejdet i leveringen af aktiv beskæftigelsespolitik: hvordan faglige, organisatoriske og styringsmæssige kontekster påvirker dette. Tidsskrift for Arbejdsliv, 17(1): Clement, S. L. & Goul Andersen, J. (2006): Ledighed og incitamentseffekter: Hvad ved vi? En forskningsoversigt. Aalborg Universitet CCWS Ejrnæs, M.; H. Hansen & J. Elm Larsen (2010): Levekår og Coping - Ressourcer, Tilpasning og Strategi Blandt Modtagere af de Laveste Sociale Ydelser. København, CASA Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats (2014): Veje til job - en arbejdsmarkedsindsats med mening. København Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats (2015): Nye veje mod job - for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. København. Gredig, D., & Sommerfeld, P. (2008): New Proposals for Generating and Exploiting Solution-Oriented Knowledge. Research on Social Work Practice, 18(4), Jørgensen, H. (2013): Incitamenter der går forkert fattigdomsydelser, effekter og erosion af universalismen. Dansk Sociologi 1(24), KL (2014): Ind på arbejdsmarkedet Et politisk udspil. København: Kommunernes Landsforening. KL (2015): Notat. KL-undersøgelse af ressourceforløb mv. København Larsen, F. (2009): Operationelle reformer som drivkraft for politisk forandring. Kommunale jobcentre som det gode eksempel? Samfundsøkonomen, (5), Müller, Maja, Azhar M. Hussain, Jørgen Elm Larsen, Henning Hansen, Finn Kenneth Hansen & Morten Ejrnæs (2015): Fattigdom og de laveste sociale ydelser. Fattigdom, afsavn og coping. Latvia: Hans Reitzel, s (Samfund i Forandring). Nielsen, M.H. (2015): Det aktive menneskes triumf? en analyse af de omfattende forandringer af kategoriseringen af kontanthjælpsmodtageren. Tidsskrift for Arbejdsliv, 17(1):44-60 Nutley, S., Walter, I., & Davies, H. T. O. (2009): Promoting Evidence-based Practice. Research on Social Work Practice, 19(5), Skadhede, J. (2012): KL kræver opgør med refusionscirkus for ledige. Altinget, 30. januar 2012, København. kommunal/artikel/kl-kraever-opgoer-med-refusionscirkus-for-ledige Skipper, L. (2010): En mikroøkonometrisk evaluering af den aktive beskæftigelsesindsats. København, AKF Økonomi- og Indenrigsministeriet (2015): Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet. København, Økonomi- og Indenrigsministeriet UDENFOR NUMMER

NUMMER UDEN FOR SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSES- POLITIKKEN PÅ VEJ UD AF JERNBURET? EMPOWERMENT PÅ BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET ET MULIGHEDSRUM?

NUMMER UDEN FOR SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSES- POLITIKKEN PÅ VEJ UD AF JERNBURET? EMPOWERMENT PÅ BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET ET MULIGHEDSRUM? UDEN FOR NUMMER SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSES- POLITIKKEN PÅ VEJ UD AF JERNBURET? EMPOWERMENT PÅ BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET ET MULIGHEDSRUM? SOCIALRÅDGIVERES DOBBELTROLLE REGLERNE ER GODE NOK - ELLER? - OM PROCESKRAV

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indledning Beskæftigelsesplanen er Kommunens plan for, hvordan Kommunen vil imødekomme nogle af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Beskæftigelsesplanen for

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse

Det politiske partnerskab om beskæftigelse Det politiske partnerskab om beskæftigelse Vejen workshop: Den Dynamiske Beskæftigelsesplan Søren Sønderby, KLK og Lone Englund Stjer, Arbejdsmarked og Erhverv Den 4. maj 2015 06-05-2015 1 Ramme for de

Læs mere

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E R S I T E T

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten af

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet.

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Lovgivning DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen er udarbejdet til brug for

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. R-501 X Generel driftsreduktion af Ungdommens Uddannelsesvejledning Politikområde 502 Arbejdsmarkedsindsats Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Norddjurs Kommune. 31. maj 2013 31-05-2013 1

Norddjurs Kommune. 31. maj 2013 31-05-2013 1 Norddjurs Kommune 31. maj 2013 31-05-2013 1 KL s organisationsdiagram 31-05-2013 2 Danmarks udfordringer - Beskæftigelsespolitikken i centrum Den nationale udfordring Demografien Flere, der skal forsørges

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Notat om overførselsområdet i basisbudget 2016-2019

Notat om overførselsområdet i basisbudget 2016-2019 Notat om overførselsområdet i basisbudget 2016-2019 Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik i februar 2015 aftale om reform af refusionssystemet

Læs mere

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Arbejdsrettet rehabilitering Reform af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft januar 2013,

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Fremtidens beskæftigelsesindsats set i lyset af projekt Nye Veje - Nye Job Roskilde Kongres

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 223 Folketinget 2012-13. Fremsat den 28. maj 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 223 Folketinget 2012-13. Fremsat den 28. maj 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) til Lovforslag nr. L 223 Folketinget 2012-13 Fremsat den 28. maj 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for

Læs mere

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 3/2014 Indledende kommentarer Hermed følger den tredje resultatrapport for effektstyring på

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

kategoriseringens politik

kategoriseringens politik Kontanthjælpsmodtageren -fra problemramt til parat og ressourcestærk Et oplæg om kategoriseringens politik MATHIAS HERUP NIELSEN Ph.d-studerende Institut for Statskundskab Aalborg Universitet En ny tids

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2013 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2013 Kommunen skal i 2012 udarbejde en beskæftigelsesplan for 2013 1. Beskæftigelsesplanen er kommunens

Læs mere

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk

Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk Nr. 20, 12. september 2014 Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk, side 1 Ny måling vedr. arbejdsmarkedsydelser, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal, side 7 Målinger om uddannelseshjælp

Læs mere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

Ressourceforløbsstrategi

Ressourceforløbsstrategi Ressourceforløbsstrategi I januar 2013 blev beskæftigelsesområdet fornyet med en omfattende fleks- og førtidspensionsreform. Reformen ændrede grundlæggende ved både betingelserne for førtidspension og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob betyder en ændret tilgang i det beskæftigelsesrettede arbejde, både i forhold til metoder og redskaber.

Reform af førtidspension og fleksjob betyder en ændret tilgang i det beskæftigelsesrettede arbejde, både i forhold til metoder og redskaber. Notat Sagsnr.: 2012/0009182 Dato: 13. januar 2013 Titel: Orientering om reform af førtidspension og fleksjob Sagsbehandler: Lisbeth Rindom Arbejdsmarkedschef Reform af førtidspension og fleksjob træder

Læs mere

Ny kontanthjælpsreform 2014

Ny kontanthjælpsreform 2014 Økonomidirektøren December 2013 Ny kontanthjælpsreform 2014 Folketinget vedtog den 28. juni 2013 en kontanthjælpsreform, som træder i kraft 1. januar 2014. Reformen indebærer, at alle mødes med klare krav

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Holmens Kanal 22 1060 København K. Tlf. 3392 4704 Fax. 3392 9205 www.udsatte.dk E-mail: post@udsatte.dk. December 2011

Holmens Kanal 22 1060 København K. Tlf. 3392 4704 Fax. 3392 9205 www.udsatte.dk E-mail: post@udsatte.dk. December 2011 Det er nødvendigt at få defineret en fattigdomsgrænse, sådan som den ny regering også har varslet. Det er de seneste ugers fordrejede debat i medierne et klart billede på!, sagde formanden for Rådet for

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT BI25 - Sundhed, social mobilitet og

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk? Nr. 19, 6. januar 2014 Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?, side 1 Nye sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk, side 3 Nyt besparelsespotentiale sætter tal på jobcentrets indsats, side 5 Nyt

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Resultatrapport 3/2015

Resultatrapport 3/2015 November Resultatrapport 3/ Kvartalvis effektopfølgning på arbejdsmarkedsområdet Hermed følger nummer tre af de kvartalvise effektopfølgninger på arbejdsmarkedsområdet for. Resultatrapporten giver en status

Læs mere

Flere akademikere i job 2016

Flere akademikere i job 2016 Akademikeraftalen Flere akademikere i job 2016 Følgende partier er med i aftalen Det Konservative Folkeparti enhedslisten Liberal Alliance Radikale venstre socialdemokraterne socialistisk folkeparti venstre

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvt. Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje til job en arbejdsmarkeds indsats med mening Februar 2014 Titel: Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Landsforeningen Autisme Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Kontanthjælpsreformen 1.1.2014 Baggrund Over 50.000 kontanthjælpsmodtagere var under 30 år Over 90 % havde ingen erhvervskompetencegivende

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet I medfør af 55 i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., 116 i

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Marianne Skytte Socialrådgiverdage 2015 Nedslagspunkterne i mit oplæg Det aktuelle styrkeforhold mellem konkurrerende menneskesyn og medborgerskabsopfattelser

Læs mere

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010 Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og Til deltagerne. Tak for interesse og lydhørhed. Her er min powerpointpræsentation, som dog kun rummer stikord. Spørgsmålet om, hvorvidt problemet i de 29

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Refusionsprocent 80 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct.

Refusionsprocent 80 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct. Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 11.03.2015 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Indledning Reform af refusionerne

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere