GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER"

Transkript

1 GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER

2 DA DEMOKRATIET BLEV TIL I DANMARK Den 5. juni 1849 gik Danmark fra enevælde til demokrati. Enevælde vil sige, at der er en konge, der regerer over landet. Når Danmarks Frederik d. 7. gik med til at skrive under på Danmarks første grundlov, var det ikke, fordi han syntes, det var danskernes tur til at bestemme over sig selv, men snarere fordi han blev presset til det. Den franske revolution i slutningen af 1700-tallet havde givet folk idéer om medbestemmelse, og det var med al tydelighed blevet klart, at det var med livet på spil, at de kongelige satte sig imod de nye strømninger. Danskernes nye rettigheder Frederik d. 7. forstod, at hvis han ville blive ved med at være konge, blev han nødt til at afgive noget af magten til sine undersåtter. I 1848 udnævnte han derfor en ny regering, og denne blev sat til at udarbejde Danmarks grundlov, der blev underskrevet i juni det næste år. Grundloven fra 1849 gav folket nogle nye rettigheder, som man aldrig før havde haft. For eksempel var det ikke længere muligt at fængsle folk, med mindre de faktisk havde begået en forbrydelse. Desuden skulle danskerne fra nu af have ytringsfrihed, hvilket vil sige, at de måtte sige eller skrive lige, hvad de havde lyst til, også selvom det, de havde lyst til, var at kritisere kongen. Før denne lov blev indført, kunne man blive arresteret for majestætsfornærmelse, hvis man kom til at udtrykke sig for kritisk. TEKSTER GRUNDLOVEN 1915 s. 2

3 Folketinget og Landstinget Fra nu af var det ikke kun kongen, der havde magt til at bestemme landets love, men Rigsdagen, som det danske parlament blev kaldt. Rigsdagen bestod af to forsamlinger. Den ene hed Landstinget, og den anden hed Folketinget. Folketinget var for de politikere, der var blevet stemt på af folket, mens Landstinget kun var for rige folk og folk, som kongen havde udvalgt. Det demokrati, der blev stiftet i 1849, var meget begrænset. Det var nemlig ikke alle, der fik lov til at stemme. For at få lov til at stemme skulle man være mand, over 30 år gammel, eje sin egen bolig og man måtte ikke have fået fattigunderstøttelse. For at få lov til at blive politiker i Folketinget, skulle man være mand og over 25 år gammel. For at stille op til Landstinget, der kun var for de fineste og rigeste danskere, skulle man desuden være rig og over 40 år gammel. De 1000 rigeste mænd i Danmark fik desuden to stemmer hver. 12 af Landstingets medlemmer fik kongen lov til at udpege, og disse tolv fik lov at blive siddende i Landstinget resten af deres liv, uden at folket nogensinde havde stemt på dem. Så politik var altså mest for rige, priviligerede mænd. Grundloven 1915 I anden halvdel af 1800-tallet var det partiet Højre, der havde været dominerende. Men efterhånden som der kom mere og mere pres på fra den store del af befolkningen, der ikke havde lov til at stemme, blev højres magt svækket. Nye partier dukkede op: Først Venstre, der mest repræsenterede storbønderne. Derefter kom udbrydergruppen Det Radikale Venstre, og Socialdemokratiet, der begge talte de svage samfundsgruppers sag. I 1914 brød 1. verdenskrig ud. Mens hele De fem f er Det kun var 15% af hele Danmarks befolkning, der fik stemmeret i Man udtrykte det sådan, at det var de fem f er, der ikke fik stemmeret: Fruentimmere (dvs. kvinder) Folkehold (dvs. tjeneste folk) Forbrydere Fjolser (psykisk syge) Fattige Europa sloges, forsøgte danskerne at holde lav profil. I de sidste årtier var der mange, der havde kæmpet for at få indført grundlovsændringer. F.eks. var der en hel del, der syntes, at kvinderne burde have stemmeret. Mens krigen rasede, var man villig til at være imødekommende og indgå kompromiser, så det blev besluttet, at man ville imødekomme ønsket om en grundlovsændring. Den 5. juni 1915 besluttede man endelig, at kvinder og tjenestefolk nu også skulle have stemmeret. Valgretsalderen blev desuden sænket til 25 år, både for mænd og kvinder. De resterende 3 f er fik dog stadig ikke stemmeret, og indtil 1921 måtte tjenestefolk stadig finde sig i at blive slået af den, de var ansat hos - det havde ansætter nemlig ret til. Grundloven af 5. juni 1953 I løbet af 1930 erne og 40 erne begyndte folk igen at stille spørgsmålstegn ved grundloven. Den største motivation for igen at ændre på den var, at der stod i den, at Danmark skulle regeres af en konge. Men Frederik d. 9. havde kun døtre. Danskerne syntes, at den ældste af døtrene, Margrethe, burde have lov til at blive dronning af landet. Derfor indførte man kvindelig tronfølgerret. (dog kun hvis der ikke var blevet født sønner). Da man nu alligevel var i gang med at ændre grundloven, sørgede man også for, at Landstinget blev afskaffet, og valgretsalderen blev sænket til 21 år. Først i 1978 blev den sænket til de nuværende 18 år. I dag er det kun personer, der er frataget deres retlige handleevne, hvilket vil sige, at man er så syg, at man ikke selv kan tage beslutninger, der ikke må stemme. Desuden kan personer, der er under 18 år gamle, heller ikke stemme. TEKSTER GRUNDLOVEN 1915 s. 3

4 DE FEM F er Fruentimmere kvinder Da Danmark fik indført demokrati i 1849, var det kun mændene, der fik stemmeret. Halvdelen af landets befolkning, nemlig kvinderne, havde stadig ikke lov til at stemme. I 1886 foreslog Frederik Bajer, fra partiet Venstre, at kvinderne kunne få lov til at stemme til kommunevalg - og så rullede snebolden. Samtidig med at kvinderne organiserede sig i foreninger, blev både Venstre og Socialdemokratiet ved med at bringe spørgsmålet om kvinders valgret op, og det var kun, fordi partiet Højre sad solidt på magten i slutningen af 1800-tallet, at det aldrig kom videre. Den vigtigste grund til, at Højre ikke mente, at kvinder burde have stemmeret, var, at deres politiske holdning allerede var repræsenteret gennem deres mand. Eftersom det jo var manden, der bestemte, ville det næsten være som at give ham to stemmer. Derudover var der også nogle, der mente, at kvinder bare ikke egnede sig til at tænke politisk. Kvinder var gode til at tage sig af børn og passe hjemmet, men det med at skulle sætte sig ind i politik, det magtede de ikke. I 1908 lykkedes det endelig kvinderne at få lov til at stemme ved kommunevalget. De kunne nu også selv stille op som politikere, og ved kommunalvalget i marts 1909 blev 127 kvinder valgt ind. De havde dermed bevist, at de godt kunne tænke politisk, og fundamentet til også at få stemmeret ved folketingsvalget var lagt. I begyndelsen af 1900-tallet gik de fleste gifte kvinder hjemme med børnene og tog sig af husholdningen. De havde ikke noget arbejde uden for hjemmet, og de havde ikke deres egne penge. Det var manden, som skulle forsørge familien. Selvom industrialiseringen havde ramt Danmark og der nu fandtes industri og offentlig service, var landet stadig mest af alt et landbrugssamfund. Den typiske gifte kvinde var altså en bondekone. Ugifte kvinder var som regel tjenestepiger. Derudover var der nogle få kvinder, der arbejdede som kontorpiger eller i butik, eller de lavede rengørings- eller syarbejde. I de tilfælde, hvor kvinderne havde et job, der svarede til en mands, fik de som regel mindre i løn. Når en kvinde giftede sig, mistede hun retten til at bestemme over sine penge. Også selvom det var hende, der bragte flest TEKSTER GRUNDLOVEN 1915 s. 4

5 penge ind i ægteskabet. Folkehold - tjenestefolk Tjenestefolk blev også kaldt tyende eller folkehold. Når piger eller drenge var fyldt 14 år, var det almindeligt, at de blev sendt ud at tjene. Drengene var tjenestedrenge, og hjælpedrenge, og når de blev ældre, blev de forfremmet til karle, fodermestre, eller ligefrem kuske, tjenere eller hushovmestre. Pigerne arbejdede som tjenestepiger på en gård, eller som barnepiger, kokkepiger, enepiger eller husjomfruer i de fine hjem. Tjenestefolk blev nogle gange betalt med penge, eller med mad og husly. Som regel boede de hos deres arbejdsgiver og stod til rådighed for arbejdsgiveren 24 timer i døgnet. Ellers kunne man blive straffet med bøde eller fængsel. Som tjenestefolk blev man anset for at være en del af det hushold, som man arbejdede for. Det var husbonden, hvilket sædvanligvis ville sige familiens ældste mand, der var overhoved, og som bestemte alt. Tjenestefolks ret og pligter stod beskrevet i Tyendeloven, der gjalt i 1800-tallet og helt op til Her stod der bl.a., at husbonden havde ret til at straffe sine tjenestefolk fysisk. Det var altså helt i orden at give sine ansatte tæsk. Alle tjenestefolk skulle være udstyret med en skudsmålsbog. I skudsmålsbogen stod der oplysninger om ens fødsel, forældre og skolegang. Bogen blev også brugt til, at husbonden kunne skrive anbefalinger - og indtil 1867 også negative ting. Mange tjenestefolk følte, at en negativ bedømmelse var som et brændemærke for livet, for det var forbudt at miste sin skudsmålsbog, og skete dette, risikerede man at komme i fængsel. Det var meget svært at få arbejde, hvis man havde fået en negativ bedømmelse, for skudsmålsbogen skulle vises, hvis man søgte om ansættelse. Tjenestefolkene fik først stemmeret i Retten til at slå sine ansatte fortsatte helt til 1921, hvor man med Medhjælperloven af 6. maj 1921 endelig fjernede den og også afskaffede skudsmålsbøgerne. TEKSTER GRUNDLOVEN 1915 s. 5

6 De fattige Med Grundloven fra 1849 blev det bestemt, at alle danskere, der ikke selv var i stand til at tjene nok penge til at få mad at spise og et sted at bo, skulle have hjælp fra det offentlige. Dette lyder umiddelbart som en god ting, men modtog man fattighjælp, betød det også, at man mistede en masse rettigheder. Desuden var man stemplet for livet og blev set ned på. To eksempler på rettigheder, som man mistede, var retten til at gifte sig og retten til at stemme. I midten af 1800-tallet var den mest almindelige måde at blive fattig på, at man blev syg og dermed var ude af stand til at arbejde og tjene penge. Men det kunne også være, at man var født ind i en fattig familie. Mange af de fattige landarbejdere tog ind til byen for at søge arbejde på de nye fabrikker. Men lønnen som arbejder var dårlig og rakte sjældent til at dække udgifterne til mad, bolig, tøj og varme om vinteren. Selv hvis konen og børnene også hjalp til, var det kun lige, at man kunne få pengene til at slå til. Hvis der opstod uforudsete udgifter som f.eks., hvis man blev syg og havde brug for lægehjælp, slog det fuldstændig benene væk under familien. I sådant et tilfælde prøvede de fleste folk at låne penge af andre familiemedlemmer. Det var kun, hvis man var helt desperat, at man gik til fattigvæsenet. Hvordan fattigvæsenet fungerede, var forskelligt fra by til by. I København delte man folk op i dem, der kun skulle have midlertidig hjælp, og dem, der skulle have varig hjælp. Eksempler på folk, der skulle have varig hjælp, kunne være forældreløse børn, gamle eller alkoholikere. Børnene blev sendt ud at tjene i en plejefamilie. Her kunne de få lidt penge fra staten, indtil de var 6 år, og derefter skulle de arbejde gratis for plejefamilien for mad og husly, indtil de blev voksne. I løbet af sidste halvdel af 1800-tallet begyndte man at sende børnene på børnehjem i stedet. De syge, alkoholikerne og de gamle, blev sendt på Det Almindelige Hospital, hvor de levede under usle forhold. Hvis man var i stand til at arbejde, forsøgte Fattigvæsenet at finde arbejde til en. Hvis der ikke var noget arbejde at finde, blev man anbragt på et arbejdshus eller en fattiggård. Man blev kun betalt lige akkurat nok til, at man kunne holde sig i live. De fleste danskere var så bange for at blive sendt på fattiggården, at de var villige til at gøre næsten hvad som helst for at undgå det. Også at stjæle. Fra begyndelsen af 1890 erne holdt man så småt op med at se ned på fattige, og der blev indført love, der gav dem støtte til lægehjælp, jordemoder og begravelse. Man indførte også, at folk over 60 år, der aldrig havde modtaget fattighjælp, kunne få hjælp uden at miste deres stemmeret. TEKSTER GRUNDLOVEN 1915 s. 6

7 Forbrydere I 1866 fik danskerne en ny straffelov, hvor man stort set gik væk fra at bruge fysisk afstraffelse, bortset fra overfor børn og unge, som man mente havde godt af at blive slået. Man gik i stedet over til at bruge isolation til at opdrage fangerne. I dag ved man, at isolationsfængslet kan resultere i angst, psykoser og depression - den straffede bliver simpelthen syg af at være så meget alene. Men helt indtil 1920 erne kunne man i Danmark finde på at isolationsfængsle folk i op til flere år, hvor fangerne boede helt alene i en fængselscelle. Fangerne blev delt i to grupper: Dem, der skulle på forbedringsanstalt og dem, der blev sendt på tugthus. Forbedringsanstalterne var for førstegangsforbrydere og småkriminelle, mens de mere forhærdede forbrydere, der for eksempel havde været på forbedringsanstalt flere gange, blev sendt til tugthuset. Skulle man på forbedringsanstalt kunne man som regel regne med at få mellem 8 måneder og 6 år, mens tugthusfanger skulle regne med at få fra 2-16 år. Som udgangspunkt skulle man holdes helt isoleret, når man var fængslet. For det meste befandt man sig alene i sin celle, og måtte kun komme ud, når man skulle i kirke, i skole, vaskes eller gå en tur. For at fangerne ikke skulle kunne genkende hinanden, bar de masker, når de var uden for cellen. Når de var i skole eller i kirke, blev de placeret i specielt indrettede båse, hvor de ikke kunne se hinanden. Indtil 1860 erne var det både børn og voksne, der blev behandlet på denne måde. En yderligere straf var, at man kunne blive sat på vand og brød. Dette betød, at man ikke fik almindelig mad under sin fængsling, men kun vand og brød, hvilket resulterede i, at man blev fejlernæret. Den ultimative straf var naturligvis dødsstraf. Dødsstraffen blev afskaffet i 1930 i Danmark. Langt den mest almindelige grund til, at folk blev kriminelle, var fattigdom. Folk var sultne og desperate og kæmpede for at overleve i en tid, hvor man så ned på fattige mennesker i stedet for at hjælpe dem. Mere end to tredjedele af de fanger, der sad i Horsens Tugthus mellem 1861 og 1916, sad der på grund af tyveri. I kvindefængslet på Christianshavn sad en del kvinder fængslet for barnemord eller det, der kaldtes fødsel i dølgsmål, hvilket ville sige, at man havde født sit barn uden at få hjælp af en jordemoder. Dette var som oftest noget, der skete for ugifte kvinder, der blev gravide, for man havde jo ikke mulighed for abort. Hvis man ikke havde råd til at forsørge et barn, kunne det være, at man prøvede at skaffe sig af med det på andre måder (f.eks. sende det på børnehjem, eller efterlade det et sted, hvor man håbede det ville blive fundet), men dette var ulovligt. Man kunne også blive arresteret for at tigge eller for at være arbejdsløs. Hvis man var arbejdsløs, lå man det offentlige til byrde og kunne blive dømt til strafarbejde. TEKSTER GRUNDLOVEN 1915 s. 7

8 Fjolser - de psykisk syge Det første danske hospital for sindssyge blev grundlagt ved Århus i Men man vidste ikke ret meget om sindssyge dengang - eller hvorfor nogle folk blev det. Nogle af de grunde, man gættede på, kunne f.eks. være dårlig mave eller feber. Andre grunde kunne være en dårlig barndom, at man havde læst for mange bøger, at en person, man holdt af, var død eller at man var ulykkeligt forelsket. De patienter, der blev indlagt på sindssygehospitalerne, blev der ofte i mange år og af og til hele deres liv. Her levede de under forfærdelige vilkår, og det skete ikke sjældent, at de indlagte prøvede at flygte. Indtil 1900-tallet brugte man bl.a. lange tvangsbade, spændetrøjer, og man gav de syge opium for at bedøve dem, så de var lettere at have med at gøre. Et andet af de midler, man brugte til at behandle dem, var isolation. I dag ved man, at det er yderst skadeligt for det menneskelige sind, men dengang troede man, at det hjalp. I begyndelsen af 1900-tallet brugte man ofte sengeleje. De psykisk syge mennesker måtte ikke stå ud af sengen, og hvis de forsøgte på det, spændte man dem fast. På den måde var de lettere at have styr på, og man kunne have flere på afdelingerne. Mange af de ting, der var problematiske ved datidens sindssygehospitaler, havde at gøre med, at der var alt for mange mennesker på alt for lidt plads. Men et andet væsentligt problem var manglen på uddannet plejepersonale. Personalet på hospitalerne kom for det meste fra omkringliggende landsbyer, og selvom det egentlig var meningen, at de syge skulle behandles godt, forløb det i praksis ofte helt anderledes. De syge fik en ydmygende behandling og blev nærmest behandlet som dyr. Et eksempel fra 1914 går på, at to opsynskarle tog en patient, der skulle vaskes, puttede ham i et rustent kar med koldt vand og skrubbede ham med en gadekost. Sindssygehospitalerne kunne næsten sammenlignes med fængsler. De blev bygget på isolerede steder og mindede om uindtagelige borge. Dørene var låste, for at de syge ikke skulle prøve at flygte. De indlagte havde ikke selv noget at skulle have sagt om, hvor længe de skulle blive. Det var lægerne, der bestemte over deres skæbne. Fra år 1900 begyndte man så småt at ansætte sygeplejersker til at pleje de syge, og det gjorde tilværelsen på sindssygehospitalerne noget mindre brutal. TEKSTER GRUNDLOVEN 1915 s. 8

9 GRUNDLOVEN 1915 ROLLER PARTIER

10 EMIL PIPER, HØJRE I modsætning til mange af partiet Højres politikere, var Emil Piper ikke godsejer, men ejede en stor gård. I 1898 blev han valgt ind i Folketinget, og i 1906 blev han valgt til Landstinget. I 1908 blev han formand for Højres landstingsgruppe og Højres repræsentantskab. I 1915 var han Højres finansordfører. I begyndelsen havde Danmark ikke rigtigt politiske partier, men i løbet af 1800-tallet begyndte man at organisere sig i klubber, og i 1870 erne opstod de to første partier, Højre og Venstre. Højre bestod først og fremmest af rige og adelige mennesker. I partiets storhedstid, fra , var næsten alle de regeringsledere, der sad på magten, godsejere. I løbet af de sidste årtier af 1800-tallet var der kommet et stigende pres, for at kongens magt skulle begrænses, og i 1901 blev det besluttet, at kongen ikke længere skulle have lov at udnævne en regering, der havde et flertal i Folketinget imod sig. Det var et hårdt slag for Højre, da de fleste af deres politkere var udnævnt af kongen, og de havde ikke gode chancer for at blive valgt af folket. Højre gik fra at være Danmarks førende parti, til at være et lille, svagt parti, der kun kunne overleve ved at gå på kompromis. Da deres mest populære politiker, Estrup, døde i 1913, havde de næsten intet at skulle have sagt. Egentlig er I slet ikke glade for at skulle give valgret til hverken kvinder eller tyende, men I ved, at slaget er ved at være tabt. I kan gå med til valgret for kvinder, og at man vil kunne vælges ind i Folketinget, hvis man er over 25 år. Men I synes, det er vigtigt, at der stadig skal være politikere, der ikke er valgt af folket, men af kongen (det vil sige, sådan nogle som jer selv). I håber nemlig, at I på lang sigt vil kunne sætte en stopper for, at for mange nye love kan komme igennem. Det har I gjort før og det er f.eks. på grund af jer, at det er lykkedes at blokere for kvinders valgret indtil nu. I er tilhængere af priviligeret valgret, hvilket vil sige, at man skal eje sin egen bolig, man skal have en hvis alder og man skal være mand for at få lov at stemme. I mener, at det kræver uddannelse og indsigt at forstå politik, så det nytter ikke, at alle og enhver må stemme. En god alder at få valgret ville være 35 år. I er imod kvinders valgret af følgende grunde: 1. Kvinder er uegnede til politisk arbejde pga. deres kvindelige måde at tænke på. Til gengæld er de gode til at tage sig af andre mennesker, og det er jo rigtig godt i forhold til deres opgaver som hustru og mor. 2. Kvinder er allerede repræsenteret via deres ægtemand. 3. Det er ikke i samfundets interesse at stille spørgsmålstegn ved den traditionelle kønsarbejdsdeling. Hvis kvinder begynder at have noget at sige politisk, hvem skal så blive hjemme og passe på børnene? I synes, det er vigtigt, at arbejdsgivere har fuld bestemmelse over deres ansatte og gode muligheder for at straffe dem, hvis de ikke gør deres arbejde ordentligt. Dette gælder også fysisk afstraffelse, for der er jo nogen, der ikke forstår andet. De fleste af dem, der stemmer på jer, er enten godsejere eller arbejdsgivere, så det er vigtigt, at I får repræsenteret deres sag. I synes, at der bør bruges flere penge på militæret. De rige bør betale mindre i skat end andre, da det er dem, der i forvejen skaber mest arbejde og har mest ansvar. ROLLER / PARTIER GRUNDLOVEN 1915 s. 2

11 CHRISTIAN M. ROTTBØLL, HØJRE Christian M. Rottbøll var godsejer og fra medlem af Landstinget. Han ejede Børglum Kloster i Nordjylland, og her var han født og opvokset. Rottbøll var en af de mere moderate højrefolk. I begyndelsen havde Danmark ikke rigtigt politiske partier, men i løbet af 1800-tallet begyndte man at organisere sig i klubber, og i 1870 erne opstod de to første partier, Højre og Venstre. Højre bestod først og fremmest af rige og adelige mennesker. I partiets storhedstid, fra , var næsten alle de regeringsledere, der sad på magten, godsejere. I løbet af de sidste årtier af 1800-tallet var der kommet et stigende pres, for at kongens magt skulle begrænses, og i 1901 blev det besluttet, at kongen ikke længere skulle have lov at udnævne en regering, der havde et flertal i Folketinget imod sig. Det var et hårdt slag for Højre, da de fleste af deres politkere var udnævnt af kongen, og de havde ikke gode chancer for at blive valgt af folket. Højre gik fra at være Danmarks førende parti, til at være et lille, svagt parti, der kun kunne overleve ved at gå på kompromis. Da deres mest populære politiker, Estrup, døde i 1913, havde de næsten intet at skulle have sagt. Egentlig er I slet ikke glade for at skulle give valgret til hverken kvinder eller tyende, men I ved, at slaget er ved at være tabt. I kan gå med til valgret for kvinder, og at man vil kunne vælges ind i Folketinget, hvis man er over 25 år. Men I synes, det er vigtigt, at der stadig skal være politikere, der ikke er valgt af folket, men af kongen (det vil sige, sådan nogle som jer selv). I håber nemlig, at I på lang sigt vil kunne sætte en stopper for, at for mange nye love kan komme igennem. Det har I gjort før og det er f.eks. på grund af jer, at det er lykkedes at blokere for kvinders valgret indtil nu. I er tilhængere af priviligeret valgret, hvilket vil sige, at man skal eje sin egen bolig, man skal have en hvis alder og man skal være mand for at få lov at stemme. I mener, at det kræver uddannelse og indsigt at forstå politik, så det nytter ikke, at alle og enhver må stemme. En god alder at få valgret ville være 35 år. I er imod kvinders valgret af følgende grunde: 1. Kvinder er uegnede til politisk arbejde pga. deres kvindelige måde at tænke på. Til gengæld er de gode til at tage sig af andre mennesker, og det er jo rigtig godt i forhold til deres opgaver som hustru og mor. 2. Kvinder er allerede repræsenteret via deres ægtemand. 3. Det er ikke i samfundets interesse at stille spørgsmålstegn ved den traditionelle kønsarbejdsdeling. Hvis kvinder begynder at have noget at sige politisk, hvem skal så blive hjemme og passe på børnene? I synes, det er vigtigt, at arbejdsgivere har fuld bestemmelse over deres ansatte og gode muligheder for at straffe dem, hvis de ikke gør deres arbejde ordentligt. Dette gælder også fysisk afstraffelse, for der er jo nogen, der ikke forstår andet. De fleste af dem, der stemmer på jer, er enten godsejere eller arbejdsgivere, så det er vigtigt, at I får repræsenteret deres sag. I synes, at der bør bruges flere penge på militæret. De rige bør betale mindre i skat end andre, da det er dem, der i forvejen skaber mest arbejde og har mest ansvar. ROLLER / PARTIER GRUNDLOVEN 1915 s. 3

12 H.O.G. ELLINGER, HØJRE Ellinger var professor i fysik og medlem af folketinget fra og Han var bror til Nina Bang (socialdemokratisk politiker og Danmarks første kvindelige minister), men delte bestemt ikke hendes socialistiske holdninger. I begyndelsen havde Danmark ikke rigtigt politiske partier, men i løbet af 1800-tallet begyndte man at organisere sig i klubber, og i 1870 erne opstod de to første partier, Højre og Venstre. Højre bestod først og fremmest af rige og adelige mennesker. I partiets storhedstid, fra , var næsten alle de regeringsledere, der sad på magten, godsejere. I løbet af de sidste årtier af 1800-tallet var der kommet et stigende pres, for at kongens magt skulle begrænses, og i 1901 blev det besluttet, at kongen ikke længere skulle have lov at udnævne en regering, der havde et flertal i Folketinget imod sig. Det var et hårdt slag for Højre, da de fleste af deres politkere var udnævnt af kongen, og de havde ikke gode chancer for at blive valgt af folket. Højre gik fra at være Danmarks førende parti, til at være et lille, svagt parti, der kun kunne overleve ved at gå på kompromis. Da deres mest populære politiker, Estrup, døde i 1913, havde de næsten intet at skulle have sagt. Egentlig er I slet ikke glade for at skulle give valgret til hverken kvinder eller tyende, men I ved, at slaget er ved at være tabt. I kan gå med til valgret for kvinder, og at man vil kunne vælges ind i Folketinget, hvis man er over 25 år. Men I synes, det er vigtigt, at der stadig skal være politikere, der ikke er valgt af folket, men af kongen (det vil sige, sådan nogle som jer selv). I håber nemlig, at I på lang sigt vil kunne sætte en stopper for, at for mange nye love kan komme igennem. Det har I gjort før og det er f.eks. på grund af jer, at det er lykkedes at blokere for kvinders valgret indtil nu. I er tilhængere af priviligeret valgret, hvilket vil sige, at man skal eje sin egen bolig, man skal have en hvis alder og man skal være mand for at få lov at stemme. I mener, at det kræver uddannelse og indsigt at forstå politik, så det nytter ikke, at alle og enhver må stemme. En god alder at få valgret ville være 35 år. I er imod kvinders valgret af følgende grunde: 1. Kvinder er uegnede til politisk arbejde pga. deres kvindelige måde at tænke på. Til gengæld er de gode til at tage sig af andre mennesker, og det er jo rigtig godt i forhold til deres opgaver som hustru og mor. 2. Kvinder er allerede repræsenteret via deres ægtemand. 3. Det er ikke i samfundets interesse at stille spørgsmålstegn ved den traditionelle kønsarbejdsdeling. Hvis kvinder begynder at have noget at sige politisk, hvem skal så blive hjemme og passe på børnene? I synes, det er vigtigt, at arbejdsgivere har fuld bestemmelse over deres ansatte og gode muligheder for at straffe dem, hvis de ikke gør deres arbejde ordentligt. Dette gælder også fysisk afstraffelse, for der er jo nogen, der ikke forstår andet. De fleste af dem, der stemmer på jer, er enten godsejere eller arbejdsgivere, så det er vigtigt, at I får repræsenteret deres sag. I synes, at der bør bruges flere penge på militæret. De rige bør betale mindre i skat end andre, da det er dem, der i forvejen skaber mest arbejde og har mest ansvar. ROLLER / PARTIER GRUNDLOVEN 1915 s. 4

13 V.A. FALBE-HANSEN, HØJRE Falbe-Hansen var juraprofessor og nationaløkonom. Han var folketingsmedlem i 1880 erne og sad i Landstinget fra I begyndelsen havde Danmark ikke rigtigt politiske partier, men i løbet af 1800-tallet begyndte man at organisere sig i klubber, og i 1870 erne opstod de to første partier, Højre og Venstre. Højre bestod først og fremmest af rige og adelige mennesker. I partiets storhedstid, fra , var næsten alle de regeringsledere, der sad på magten, godsejere. I løbet af de sidste årtier af 1800-tallet var der kommet et stigende pres, for at kongens magt skulle begrænses, og i 1901 blev det besluttet, at kongen ikke længere skulle have lov at udnævne en regering, der havde et flertal i Folketinget imod sig. Det var et hårdt slag for Højre, da de fleste af deres politkere var udnævnt af kongen, og de havde ikke gode chancer for at blive valgt af folket. Højre gik fra at være Danmarks førende parti, til at være et lille, svagt parti, der kun kunne overleve ved at gå på kompromis. Da deres mest populære politiker, Estrup, døde i 1913, havde de næsten intet at skulle have sagt. Egentlig er I slet ikke glade for at skulle give valgret til hverken kvinder eller tyende, men I ved, at slaget er ved at være tabt. I kan gå med til valgret for kvinder, og at man vil kunne vælges ind i Folketinget, hvis man er over 25 år. Men I synes, det er vigtigt, at der stadig skal være politikere, der ikke er valgt af folket, men af kongen (det vil sige, sådan nogle som jer selv). I håber nemlig, at I på lang sigt vil kunne sætte en stopper for, at for mange nye love kan komme igennem. Det har I gjort før og det er f.eks. på grund af jer, at det er lykkedes at blokere for kvinders valgret indtil nu. I er tilhængere af priviligeret valgret, hvilket vil sige, at man skal eje sin egen bolig, man skal have en hvis alder og man skal være mand for at få lov at stemme. I mener, at det kræver uddannelse og indsigt at forstå politik, så det nytter ikke, at alle og enhver må stemme. En god alder at få valgret ville være 35 år. I er imod kvinders valgret af følgende grunde: 1. Kvinder er uegnede til politisk arbejde pga. deres kvindelige måde at tænke på. Til gengæld er de gode til at tage sig af andre mennesker, og det er jo rigtig godt i forhold til deres opgaver som hustru og mor. 2. Kvinder er allerede repræsenteret via deres ægtemand. 3. Det er ikke i samfundets interesse at stille spørgsmålstegn ved den traditionelle kønsarbejdsdeling. Hvis kvinder begynder at have noget at sige politisk, hvem skal så blive hjemme og passe på børnene? I synes, det er vigtigt, at arbejdsgivere har fuld bestemmelse over deres ansatte og gode muligheder for at straffe dem, hvis de ikke gør deres arbejde ordentligt. Dette gælder også fysisk afstraffelse, for der er jo nogen, der ikke forstår andet. De fleste af dem, der stemmer på jer, er enten godsejere eller arbejdsgivere, så det er vigtigt, at I får repræsenteret deres sag. I synes, at der bør bruges flere penge på militæret. De rige bør betale mindre i skat end andre, da det er dem, der i forvejen skaber mest arbejde og har mest ansvar. ROLLER / PARTIER GRUNDLOVEN 1915 s. 5

14 ARNOLD FRAENKEL, HØJRE Fraenkel var søn af en musiklærer. Han var skribent og skrev om økonomi- og socialpolitiske emner. Fra og var han medlem af Folketinget. Rent politisk var han en enspænder, der ikke altid havde samme holdninger som resten af sit parti. I begyndelsen havde Danmark ikke rigtigt politiske partier, men i løbet af 1800-tallet begyndte man at organisere sig i klubber, og i 1870 erne opstod de to første partier, Højre og Venstre. Højre bestod først og fremmest af rige og adelige mennesker. I partiets storhedstid, fra , var næsten alle de regeringsledere, der sad på magten, godsejere. I løbet af de sidste årtier af 1800-tallet var der kommet et stigende pres, for at kongens magt skulle begrænses, og i 1901 blev det besluttet, at kongen ikke længere skulle have lov at udnævne en regering, der havde et flertal i Folketinget imod sig. Det var et hårdt slag for Højre, da de fleste af deres politkere var udnævnt af kongen, og de havde ikke gode chancer for at blive valgt af folket. Højre gik fra at være Danmarks førende parti, til at være et lille, svagt parti, der kun kunne overleve ved at gå på kompromis. Da deres mest populære politiker, Estrup, døde i 1913, havde de næsten intet at skulle have sagt. Egentlig er I slet ikke glade for at skulle give valgret til hverken kvinder eller tyende, men I ved, at slaget er ved at være tabt. I kan gå med til valgret for kvinder, og at man vil kunne vælges ind i Folketinget, hvis man er over 25 år. Men I synes, det er vigtigt, at der stadig skal være politikere, der ikke er valgt af folket, men af kongen (det vil sige, sådan nogle som jer selv). I håber nemlig, at I på lang sigt vil kunne sætte en stopper for, at for mange nye love kan komme igennem. Det har I gjort før og det er f.eks. på grund af jer, at det er lykkedes at blokere for kvinders valgret indtil nu. I er tilhængere af priviligeret valgret, hvilket vil sige, at man skal eje sin egen bolig, man skal have en hvis alder og man skal være mand for at få lov at stemme. I mener, at det kræver uddannelse og indsigt at forstå politik, så det nytter ikke, at alle og enhver må stemme. En god alder at få valgret ville være 35 år. I er imod kvinders valgret af følgende grunde: 1. Kvinder er uegnede til politisk arbejde pga. deres kvindelige måde at tænke på. Til gengæld er de gode til at tage sig af andre mennesker, og det er jo rigtig godt i forhold til deres opgaver som hustru og mor. 2. Kvinder er allerede repræsenteret via deres ægtemand. 3. Det er ikke i samfundets interesse at stille spørgsmålstegn ved den traditionelle kønsarbejdsdeling. Hvis kvinder begynder at have noget at sige politisk, hvem skal så blive hjemme og passe på børnene? I synes, det er vigtigt, at arbejdsgivere har fuld bestemmelse over deres ansatte og gode muligheder for at straffe dem, hvis de ikke gør deres arbejde ordentligt. Dette gælder også fysisk afstraffelse, for der er jo nogen, der ikke forstår andet. De fleste af dem, der stemmer på jer, er enten godsejere eller arbejdsgivere, så det er vigtigt, at I får repræsenteret deres sag. I synes, at der bør bruges flere penge på militæret. De rige bør betale mindre i skat end andre, da det er dem, der i forvejen skaber mest arbejde og har mest ansvar. ROLLER / PARTIER GRUNDLOVEN 1915 s. 6

15 JOHAN KNUDSEN, HØJRE Knudsen var søn af en etatsråd, og godsejer. Han var folketingsmedlem for Højre fra Han var glad for kultur og uddannet inden for litteratur. Selvom han var godsejer og højremand, havde han sympati for socialisterne og følte sig lidt splittet, fordi han egentlig ikke kunne gå ind for, at kun rige og adelige skulle kunne vælges til Landstinget, hvilket ellers var Højres linje. I begyndelsen havde Danmark ikke rigtigt politiske partier, men i løbet af 1800-tallet begyndte man at organisere sig i klubber, og i 1870 erne opstod de to første partier, Højre og Venstre. Højre bestod først og fremmest af rige og adelige mennesker. I partiets storhedstid, fra , var næsten alle de regeringsledere, der sad på magten, godsejere. I løbet af de sidste årtier af 1800-tallet var der kommet et stigende pres, for at kongens magt skulle begrænses, og i 1901 blev det besluttet, at kongen ikke længere skulle have lov at udnævne en regering, der havde et flertal i Folketinget imod sig. Det var et hårdt slag for Højre, da de fleste af deres politkere var udnævnt af kongen, og de havde ikke gode chancer for at blive valgt af folket. Højre gik fra at være Danmarks førende parti, til at være et lille, svagt parti, der kun kunne overleve ved at gå på kompromis. Da deres mest populære politiker, Estrup, døde i 1913, havde de næsten intet at skulle have sagt. Egentlig er I slet ikke glade for at skulle give valgret til hverken kvinder eller tyende, men I ved, at slaget er ved at være tabt. I kan gå med til valgret for kvinder, og at man vil kunne vælges ind i Folketinget, hvis man er over 25 år. Men I synes, det er vigtigt, at der stadig skal være politikere, der ikke er valgt af folket, men af kongen (det vil sige, sådan nogle som jer selv). I håber nemlig, at I på lang sigt vil kunne sætte en stopper for, at for mange nye love kan komme igennem. Det har I gjort før og det er f.eks. på grund af jer, at det er lykkedes at blokere for kvinders valgret indtil nu. I er tilhængere af priviligeret valgret, hvilket vil sige, at man skal eje sin egen bolig, man skal have en hvis alder og man skal være mand for at få lov at stemme. I mener, at det kræver uddannelse og indsigt at forstå politik, så det nytter ikke, at alle og enhver må stemme. En god alder at få valgret ville være 35 år. I er imod kvinders valgret af følgende grunde: 1. Kvinder er uegnede til politisk arbejde pga. deres kvindelige måde at tænke på. Til gengæld er de gode til at tage sig af andre mennesker, og det er jo rigtig godt i forhold til deres opgaver som hustru og mor. 2. Kvinder er allerede repræsenteret via deres ægtemand. 3. Det er ikke i samfundets interesse at stille spørgsmålstegn ved den traditionelle kønsarbejdsdeling. Hvis kvinder begynder at have noget at sige politisk, hvem skal så blive hjemme og passe på børnene? I synes, det er vigtigt, at arbejdsgivere har fuld bestemmelse over deres ansatte og gode muligheder for at straffe dem, hvis de ikke gør deres arbejde ordentligt. Dette gælder også fysisk afstraffelse, for der er jo nogen, der ikke forstår andet. De fleste af dem, der stemmer på jer, er enten godsejere eller arbejdsgivere, så det er vigtigt, at I får repræsenteret deres sag. I synes, at der bør bruges flere penge på militæret. De rige bør betale mindre i skat end andre, da det er dem, der i forvejen skaber mest arbejde og har mest ansvar. ROLLER / PARTIER GRUNDLOVEN 1915 s. 7

16 HANS PETER PARKOV, HØJRE Parkov var søn af en restauratør og oberst i hæren. I var han medlem af Folketinget. Han var en meget populær politiker, som også nød stor respekt fra sine modstandere. I begyndelsen havde Danmark ikke rigtigt politiske partier, men i løbet af 1800-tallet begyndte man at organisere sig i klubber, og i 1870 erne opstod de to første partier, Højre og Venstre. Højre bestod først og fremmest af rige og adelige mennesker. I partiets storhedstid, fra , var næsten alle de regeringsledere, der sad på magten, godsejere. I løbet af de sidste årtier af 1800-tallet var der kommet et stigende pres, for at kongens magt skulle begrænses, og i 1901 blev det besluttet, at kongen ikke længere skulle have lov at udnævne en regering, der havde et flertal i Folketinget imod sig. Det var et hårdt slag for Højre, da de fleste af deres politkere var udnævnt af kongen, og de havde ikke gode chancer for at blive valgt af folket. Højre gik fra at være Danmarks førende parti, til at være et lille, svagt parti, der kun kunne overleve ved at gå på kompromis. Da deres mest populære politiker, Estrup, døde i 1913, havde de næsten intet at skulle have sagt. Egentlig er I slet ikke glade for at skulle give valgret til hverken kvinder eller tyende, men I ved, at slaget er ved at være tabt. I kan gå med til valgret for kvinder, og at man vil kunne vælges ind i Folketinget, hvis man er over 25 år. Men I synes, det er vigtigt, at der stadig skal være politikere, der ikke er valgt af folket, men af kongen (det vil sige, sådan nogle som jer selv). I håber nemlig, at I på lang sigt vil kunne sætte en stopper for, at for mange nye love kan komme igennem. Det har I gjort før og det er f.eks. på grund af jer, at det er lykkedes at blokere for kvinders valgret indtil nu. I er tilhængere af priviligeret valgret, hvilket vil sige, at man skal eje sin egen bolig, man skal have en hvis alder og man skal være mand for at få lov at stemme. I mener, at det kræver uddannelse og indsigt at forstå politik, så det nytter ikke, at alle og enhver må stemme. En god alder at få valgret ville være 35 år. I er imod kvinders valgret af følgende grunde: 1. Kvinder er uegnede til politisk arbejde pga. deres kvindelige måde at tænke på. Til gengæld er de gode til at tage sig af andre mennesker, og det er jo rigtig godt i forhold til deres opgaver som hustru og mor. 2. Kvinder er allerede repræsenteret via deres ægtemand. 3. Det er ikke i samfundets interesse at stille spørgsmålstegn ved den traditionelle kønsarbejdsdeling. Hvis kvinder begynder at have noget at sige politisk, hvem skal så blive hjemme og passe på børnene? I synes, det er vigtigt, at arbejdsgivere har fuld bestemmelse over deres ansatte og gode muligheder for at straffe dem, hvis de ikke gør deres arbejde ordentligt. Dette gælder også fysisk afstraffelse, for der er jo nogen, der ikke forstår andet. De fleste af dem, der stemmer på jer, er enten godsejere eller arbejdsgivere, så det er vigtigt, at I får repræsenteret deres sag. I synes, at der bør bruges flere penge på militæret. De rige bør betale mindre i skat end andre, da det er dem, der i forvejen skaber mest arbejde og har mest ansvar. ROLLER / PARTIER GRUNDLOVEN 1915 s. 8

17 JULIUS SCHOVELIN, HØJRE Schovelin var søn af en landskabsmaler. Han var uddannet nationaløkonom og desuden forfatter. Han sad i Folketinget fra På lang sigt ønskede Schovelin sig at blive medlem af Landstinget (det vil sige, at være en af kongens udvalgte). I begyndelsen havde Danmark ikke rigtigt politiske partier, men i løbet af 1800-tallet begyndte man at organisere sig i klubber, og i 1870 erne opstod de to første partier, Højre og Venstre. Højre bestod først og fremmest af rige og adelige mennesker. I partiets storhedstid, fra , var næsten alle de regeringsledere, der sad på magten, godsejere. I løbet af de sidste årtier af 1800-tallet var der kommet et stigende pres, for at kongens magt skulle begrænses, og i 1901 blev det besluttet, at kongen ikke længere skulle have lov at udnævne en regering, der havde et flertal i Folketinget imod sig. Det var et hårdt slag for Højre, da de fleste af deres politkere var udnævnt af kongen, og de havde ikke gode chancer for at blive valgt af folket. Højre gik fra at være Danmarks førende parti, til at være et lille, svagt parti, der kun kunne overleve ved at gå på kompromis. Da deres mest populære politiker, Estrup, døde i 1913, havde de næsten intet at skulle have sagt. Egentlig er I slet ikke glade for at skulle give valgret til hverken kvinder eller tyende, men I ved, at slaget er ved at være tabt. I kan gå med til valgret for kvinder, og at man vil kunne vælges ind i Folketinget, hvis man er over 25 år. Men I synes, det er vigtigt, at der stadig skal være politikere, der ikke er valgt af folket, men af kongen (det vil sige, sådan nogle som jer selv). I håber nemlig, at I på lang sigt vil kunne sætte en stopper for, at for mange nye love kan komme igennem. Det har I gjort før og det er f.eks. på grund af jer, at det er lykkedes at blokere for kvinders valgret indtil nu. I er tilhængere af priviligeret valgret, hvilket vil sige, at man skal eje sin egen bolig, man skal have en hvis alder og man skal være mand for at få lov at stemme. I mener, at det kræver uddannelse og indsigt at forstå politik, så det nytter ikke, at alle og enhver må stemme. En god alder at få valgret ville være 35 år. I er imod kvinders valgret af følgende grunde: 1. Kvinder er uegnede til politisk arbejde pga. deres kvindelige måde at tænke på. Til gengæld er de gode til at tage sig af andre mennesker, og det er jo rigtig godt i forhold til deres opgaver som hustru og mor. 2. Kvinder er allerede repræsenteret via deres ægtemand. 3. Det er ikke i samfundets interesse at stille spørgsmålstegn ved den traditionelle kønsarbejdsdeling. Hvis kvinder begynder at have noget at sige politisk, hvem skal så blive hjemme og passe på børnene? I synes, det er vigtigt, at arbejdsgivere har fuld bestemmelse over deres ansatte og gode muligheder for at straffe dem, hvis de ikke gør deres arbejde ordentligt. Dette gælder også fysisk afstraffelse, for der er jo nogen, der ikke forstår andet. De fleste af dem, der stemmer på jer, er enten godsejere eller arbejdsgivere, så det er vigtigt, at I får repræsenteret deres sag. I synes, at der bør bruges flere penge på militæret. De rige bør betale mindre i skat end andre, da det er dem, der i forvejen skaber mest arbejde og har mest ansvar. ROLLER / PARTIER GRUNDLOVEN 1915 s. 9

18 I.C. CHRISTENSEN, VENSTRE Christensen var uddannet lærer, men steg i graderne inden for Venstre og slog for alvor igennem politisk, da han blev minister i den første venstreregering i Her var han den egentlige regeringsleder, selvom han egentlig kun var kulturminister. Han blev regeringsleder fra men måtte gå af pga. en skandalesag, da justitsminister P.A. Alberti blev dømt for bedrageri. Christensen var tæt på at blive trukket med ned, da han havde ladet staten give Alberti et lån. Han klarede lige akkurat frisag, men kunne ikke længere regne med nogensinde at blive statsminister. Hans tilnavn var dog stadig Venstres stærke mand Venstre blev stiftet i I begyndelsen var der mange forskellige grupperinger inden for partiet, der ville i hver sin retning. Hvad man dog godt kunne blive enige om var, at man talte landbrugets og landbobefolkningens sag, og at man i øvrigt var tilhængere af liberalisme. (det vil sige den opfattelse, at det mest er op til den enkelte at klare sig, og at samfundet ikke skal blande sig alt for meget). Fra 1872 fik Venstre flertal i Folketinget, og det var kun, fordi kongen holdt sin beskyttende hånd over Højre, at Venstre ikke fik lov at regere. Derfor blev det en mærkesag for Venstre, at man ville have kongens magt begrænset. Dette skete endelig i 1901, hvor man fik indført en lov om, at kongen ikke længere kunne indsætte en regering, der havde et flertal i folketinget imod sig. Fra da af blev Venstre med det samme statsministerparti og dannede regering alene indtil 1913, hvor de blev tvunget til at gå af på grund af en skandalesag om en minister, der havde stjålet af statskassen. I er i bund og grund et landmandsparti, der varetager landbefolkningens interesser. Det er ikke sådan, at I er ligeglade med arbejderne i byen, men det er ikke der, jeres fokus ligger. I tror på det gamle ordsprog: Enhver er sin egen lykkes smed. I tror på uafhængighed og selvstyre. I synes, at folket skal have magten - og folket er i jeres øjne bønderne. Jeres bagland er de store andelsforeninger: Et landbrugsfællesskab af bønder, der arbejder sammen og deler overskuddet. I vil gerne bevare Landstinget, men så skal det være, fordi at storbønderne får lov at sidde i det, og ikke kun godsejere og adelsfolk. I vil gerne arbejde sammen med Højre. Danmark må gerne have lidt militær, men det må ikke tage overhånd. I bryder jer ikke om socialisterne. - I er enige om, at 25 år vil være en god valgretsalder. I er parate til at give kvinderne valgret, men det er ikke noget, der er meget vigtigt for jer. I synes det er vigtigt, at de, der er handlekraftige og stærke, skal være bedre stillet i samfundet end dem, der er svage. Det er den stærkes ret. ROLLER / PARTIER GRUNDLOVEN 1915 s. 10

19 NIELS T. NEERGAARD, VENSTRE Neergaard var uddannet historiker og uddannede sig desuden også inden for økonomi og statskundskab. Han blev valgt til Folketinget for Venstre i Neergaard var moderat og samarbejdede gerne med periodens Højre-regeringer. Han var finansminister i I.C. Christensens regering, og blev selv regeringsleder, efter at I.C. Christensen måtte gå af i Fra var han finansminister. Venstre blev stiftet i I begyndelsen var der mange forskellige grupperinger inden for partiet, der ville i hver sin retning. Hvad man dog godt kunne blive enige om var, at man talte landbrugets og landbobefolkningens sag, og at man i øvrigt var tilhængere af liberalisme. (det vil sige den opfattelse, at det mest er op til den enkelte at klare sig, og at samfundet ikke skal blande sig alt for meget). Fra 1872 fik Venstre flertal i Folketinget, og det var kun, fordi kongen holdt sin beskyttende hånd over Højre, at Venstre ikke fik lov at regere. Derfor blev det en mærkesag for Venstre, at man ville have kongens magt begrænset. Dette skete endelig i 1901, hvor man fik indført en lov om, at kongen ikke længere kunne indsætte en regering, der havde et flertal i folketinget imod sig. Fra da af blev Venstre med det samme statsministerparti og dannede regering alene indtil 1913, hvor de blev tvunget til at gå af på grund af en skandalesag om en minister, der havde stjålet af statskassen. I er i bund og grund et landmandsparti, der varetager landbefolkningens interesser. Det er ikke sådan, at I er ligeglade med arbejderne i byen, men det er ikke der, jeres fokus ligger. I tror på det gamle ordsprog: Enhver er sin egen lykkes smed. I tror på uafhængighed og selvstyre. I synes, at folket skal have magten - og folket er i jeres øjne bønderne. Jeres bagland er de store andelsforeninger: Et landbrugsfællesskab af bønder, der arbejder sammen og deler overskuddet. I vil gerne bevare Landstinget, men så skal det være, fordi at storbønderne får lov at sidde i det, og ikke kun godsejere og adelsfolk. I vil gerne arbejde sammen med Højre. Danmark må gerne have lidt militær, men det må ikke tage overhånd. I bryder jer ikke om socialisterne. - I er enige om, at 25 år vil være en god valgretsalder. I er parate til at give kvinderne valgret, men det er ikke noget, der er meget vigtigt for jer. I synes det er vigtigt, at de, der er handlekraftige og stærke, skal være bedre stillet i samfundet end dem, der er svage. Det er den stærkes ret. ROLLER / PARTIER GRUNDLOVEN 1915 s. 11

20 KLAUS BERNTSEN, VENSTRE Berntsen blev født i et gårdmandshjem og var på den måde en typisk venstrepolitiker. Han var desuden en stor fortaler for højskoler. Fra var han statsminister og forsvarsminister, indtil han måtte afgive magten til Zahles regering. Venstre blev stiftet i I begyndelsen var der mange forskellige grupperinger inden for partiet, der ville i hver sin retning. Hvad man dog godt kunne blive enige om var, at man talte landbrugets og landbobefolkningens sag, og at man i øvrigt var tilhængere af liberalisme. (det vil sige den opfattelse, at det mest er op til den enkelte at klare sig, og at samfundet ikke skal blande sig alt for meget). Fra 1872 fik Venstre flertal i Folketinget, og det var kun, fordi kongen holdt sin beskyttende hånd over Højre, at Venstre ikke fik lov at regere. Derfor blev det en mærkesag for Venstre, at man ville have kongens magt begrænset. Dette skete endelig i 1901, hvor man fik indført en lov om, at kongen ikke længere kunne indsætte en regering, der havde et flertal i folketinget imod sig. Fra da af blev Venstre med det samme statsministerparti og dannede regering alene indtil 1913, hvor de blev tvunget til at gå af på grund af en skandalesag om en minister, der havde stjålet af statskassen. I er i bund og grund et landmandsparti, der varetager landbefolkningens interesser. Det er ikke sådan, at I er ligeglade med arbejderne i byen, men det er ikke der, jeres fokus ligger. I tror på det gamle ordsprog: Enhver er sin egen lykkes smed. I tror på uafhængighed og selvstyre. I synes, at folket skal have magten - og folket er i jeres øjne bønderne. Jeres bagland er de store andelsforeninger: Et landbrugsfællesskab af bønder, der arbejder sammen og deler overskuddet. I vil gerne bevare Landstinget, men så skal det være, fordi at storbønderne får lov at sidde i det, og ikke kun godsejere og adelsfolk. I vil gerne arbejde sammen med Højre. Danmark må gerne have lidt militær, men det må ikke tage overhånd. I bryder jer ikke om socialisterne. - I er enige om, at 25 år vil være en god valgretsalder. I er parate til at give kvinderne valgret, men det er ikke noget, der er meget vigtigt for jer. I synes det er vigtigt, at de, der er handlekraftige og stærke, skal være bedre stillet i samfundet end dem, der er svage. Det er den stærkes ret. ROLLER / PARTIER GRUNDLOVEN 1915 s. 12

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Herskab og tjenestefolk

Herskab og tjenestefolk Herskab og tjenestefolk Skæbnefortællinger 1868-1875 Udarbejdet af Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Folkehold på Gammel Estrup Indholdsfortegnelse Om fortællingerne... 3 Indledning... 4 Tyendet som samfundsgruppe...

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

LUKKET FEST 450.000 borgere har ikke ret til at stemme Af Mette Trudsø Susanne Sayers Fredag den 5. juni 2015, 05:00

LUKKET FEST 450.000 borgere har ikke ret til at stemme Af Mette Trudsø Susanne Sayers Fredag den 5. juni 2015, 05:00 LUKKET FEST 450.000 borgere har ikke ret til at stemme Af Mette Trudsø Susanne Sayers Fredag den 5. juni 2015, 05:00 Del: I dag for 100 år siden fik kvinderne valgret. Men der er stadig samfundsgrupper,

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8 SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro.

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro. Daniels mirakel Hej Jeg hedder Daniel Ispaz. Jeg er 25 år og er fra Rumænien. Jeg er gift med en smuk, engelsk pige, Sarah, og vi er blevet velsignet med en søn. Vi er en del af en kristen organisation

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold PRESSEMEDDELELSE Foredrag om Fruentimmere og Folkehold Med efterårets foredragsrække stiller Gammel Estrup Herregårdsmuseet skarpt på fortidens Fruentimmere og Folkehold. Foredragsrækken indledes med en

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. 1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Er jeg en addict? Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.

Er jeg en addict? Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Er jeg en addict? Dette er en oversættelse af litteratur, godkendt at NA Fællesskabet. Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Kun du kan svare på dette

Læs mere

B Ø R N E N E S G R U N D L O V S D A G G R U N D L O V S T A L E

B Ø R N E N E S G R U N D L O V S D A G G R U N D L O V S T A L E UNGT GRUNDLOVSMØDE B Ø R N E N E S G R U N D L O V S D A G G R U N D L O V S T A L E RENÉ SKAU BJÖRNSSON Rap kunstneren Per Vers, som vi lige har sagt farvel til, har kaldt Grundloven for Selvfølgelig

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Unges lyrik 2012. Fra skriveværksteder i og omkring Brabrand

Unges lyrik 2012. Fra skriveværksteder i og omkring Brabrand Unges lyrik 2012 Fra skriveværksteder i og omkring Brabrand Unges lyrik 2012 Lyrik fra skriveværksteder med unge, maj 2012 De unge forfattere Mads Mygind og Kristina Nya Glaffey har i løbet af maj 2012

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Rollespil om udviklingen af p-pillen I det følgende er der et forslag til et rollespil om udviklingen af p-pillen, hvor I får mulighed for at leve jer ind i 3 af de ægte historiske

Læs mere

Opgaver til Landsbyen ved søen

Opgaver til Landsbyen ved søen Opgaver til Landsbyen ved søen 1. Bønderne klager Bønderne vil klage til kongen. Det gør vi ikke i dag. Men hvem kan man klage til, hvis man ikke bliver behandlet ordentligt på sit arbejde? _ 2. Kornsorter

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

ind i historien 4. k l a s s e

ind i historien 4. k l a s s e find ind i historien 4. k l a s s e Flyver Finds Idéboks 4. klasse Danmark bliver ét rige Sagn er gamle historier, der stammer fra vikingetiden. Snak med jeres lærer eller spørg på biblioteket efter disse

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Når man vil fortælle, hvad man ville gøre i en hypotetisk situation, gør man stort set som på engelsk: Man bruger datid om en hypotetisk

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Danmark fejrer 100-årsjubilæum for stemmeret til fruentimmere og folkehold

PRESSEMEDDELELSE. Danmark fejrer 100-årsjubilæum for stemmeret til fruentimmere og folkehold PRESSEMEDDELELSE Danmark fejrer 100-årsjubilæum for stemmeret til fruentimmere og folkehold Overalt i landet fejres 100-året for grundloven af 1915. Men hvad var det egentlig, der skete dengang i 1915,

Læs mere