Velfærdsstaten, og dens udvikling til Konkurrencestat
|
|
- Leif Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 4 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr KONFERENCEOPLÆG Velfærdsstaten, og dens udvikling til Konkurrencestat Ove K. Pedersen Indledning Begrebet velfærdstat er omtvistet. Inden for den samfundsvidenskabelige forskning er der flere definitioner, ligesom der skelnes mellem forskellige typer. Alle typer er dog karakteriseret ved at blive udbygget efter 2. verdenskrig og med udgangspunkt i det såkaldte Bretton Woods system. Systemet blev aftalt mellem 30 allierede stater i 1944 og gav de nationale stater suverænitet til at beskytte deres hjemmemarkeder ved hjælp af devalueringer, told, afgifter og andet. Det grundlagde også betingelserne for, at virksomheder kunne konkurrere over de nationale grænser og skabte som sådan forudsætningerne for en international økonomi, der ved Den Kolde Krigs udbrud i 1948 blev delt op i to regionale økonomier COMECON (Council for Mutual Economic Assistance) under Sovjetunionens ledelse, og det vestlige samarbejde inden for OECD (Organization for Economic Co-operation and Development). Den fysiske og økonomiske genopbygning af Europa efter 2. verdenskrig var på mange måder til forudsætning for de nationale velfærdsstater. Det samme var frygten for en gentagelse af den internationale krise fra 1929 og den efterfølgende polarisering mellem de politiske yderfløje, der var blandt årsagerne til krigen. Også den kolde krigs konkurrence mellem de to verdensmagter havde indflydelse. Politisk set var velfærdsstaterne begrundet i erfaringerne fra erne, men udviklet inden for rammerne af de nationalstater, der blev resultatet af 2. verdenskrig. De var tænkt som forsøg på at undgå en gentagelse af de to verdenskrige, men også som led i at øge sammenhængskraften i de vestlige lande under den kolde krig. Genopbygningen skete ved hjælp af økonomisk bistand fra USA, (Mar shall-planen), og på grundlag af ny amerikansk teknologi, og førte fra 1950 erne til overgennemsnitlige høje vækstrater i de fleste vestlige lande. De tredive år fra 1945 til 1975 er blevet karakteriseret som de gloriøse år, fordi den økonomiske vækst blev kombineret med en tilbagevenden til fuld beskæftigelse, en kraftig forøgelse i de nationale fertilitetsrater (babyboom) og en omlægning af de nationale økonomier til efterspørgsel af forbrugervarer. Økonomisk set blev velfærdsstaterne skabt på grundlag af den økonomiske vækst. Nye pro gres sive skattesystemer gav mulighed for at overføre økonomisk vækst til vækst i det offentlige forbrug, ligesom USA s sikkerhedspolitiske garantier (via NATO) gav de vestlige lande mulighed for at omlægge det offentlige forbrug fra militæroprustning til samfundsudvikling. I Danmark varede den økonomiske højkonjunktur fra 1958 til Klinisk_Sygepleje_ indd 4 03/07/
2 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Den danske velfærdsstat En af de fire typer af velfærdsstater er den nordiske, herunder Danmark. Oprindelsen til den danske velfærdsstat kan findes tilbage til 1860 erne; men det er først efter 1948, at den egentlige opbygning begyndte. Bag den stod en politisk koalition mellem Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Partiet Venstre og Det Konservative Folkeparti stemte for flere velfærdsordninger, herunder skolepolitikken. Også fra fagbevægelse og arbejdsgivere blev der givet støtte. LO (Landsorganisationen Danmark) og DA (Dansk Arbejdsgiverforening) blev således inddraget i offentlige kommissioner, der planlagde velfærdsstatens opbygning, og i råd og nævn, hvor de efterfølgende forhandlede velfærdsstatens organisering. Den politiske opbakning bag velfærdsstaten var derfor ganske bred og førte til, at den blev karakteriseret ved hele tre forestillinger om lighed. Den første var alles ligeværd, dvs. at alle uanset formue, køn, religion, evner og bosted regnes som menneske først. Forestillingen blev lagt til grund for velfærdsstatens kultur- og uddannelsespolitik og for projektet om samfundets demokratisering, blandt andet udmøntet i etablering af det kommunale selvstyre. Den anden forestilling var alles lige muligheder, dvs. at alle uanset objektive forskelle, skulle have samme adgang til velfærdsstatens institutioner. Forestillingen blev lagt til grund for skattefinansiering af undervisning, sundhed og anden velfærdsservice, som dernæst blev stillet gratis til rådighed for den enkelte. Den tredje var økonomisk lighed, dvs. at forskelle i formue og indkomst skulle minimeres gennem et progressivt skattesystem, ligesom ved hjælp af et dagpengesystem, der kompenserede den enkelte i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom og ved alderdom. De tre forestillinger lagde grunden til, hvordan den danske velfærdsstat blev styret og organiseret, og hvilke opgaver den blev pålagt. Styringen indebar en demokratisering af lokalpolitik gennem direkte valg til kommunalbestyrelser, inddragelse af de kollektive organisationer i den politiske beslutningsproces, og åbningen af forvaltningen for indsigt og deltagelse for den enkelte borger. Organiseringen førte til, at velfærdsopgaver blev decentraliseret til de nydannede kommuner og amter, og at de faglige medarbejdere (herunder lærere) fik indflydelse på definitionen af kvalitet i udførelsen af velfærdsopgaver. Opgaverne blev karakteriseret ved et projekt for dannelse af den enkelte borger til deltagende i et levende demokrati, et projekt for bedre uddannelse og forøgelse af middellevetiden, og et projekt for udligning af klasseskel. Ved at sammenligne tiden lige efter 2. verdenskrig med 1980 erne er konklusionen entydig. Den danske velfærdsstat voksede hurtigt og udgjorde i 1971 omkring 40 % af BNP og var således allerede på det tidspunkt relativt set blandt de største i verden. Den var også blandt de mest succesrige. Uligheden faldt betydeligt, middellevetiden voksede og uddannelsesniveauet steg. Velfærdsstatens krise Det var især sammenbruddet i Bretton Woodssystemet i 1970 erne, der indvarslede overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat. I 1971 sprang USA fra aftalen fra 1944 og åbnede for en valutakonkurrence mellem de vestlige lande. Det betød, at den internationale øko- Klinisk_Sygepleje_ indd 5 03/07/
3 6 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr nomi kom i krise, som strakte sig fra midten af 1970 erne til begyndelsen af 1990 erne. Som en af de mest åbne økonomier i verden, blev også Danmark ramt. Vækstraterne faldt, den økonomiske samhandel også. Arbejdsløsheden tog til, skattegrundlaget for velfærdsstaten blev mindre og udgifterne større, bytteforholdet og betalingsbalancen til udlandet blev forværret, og i stigende grad måtte velfærdsstaten finansieres ved gældssætning. Udlandsgælden steg fra 5 % af BNP i 1965 til næsten 40 % i Samtidig begyndte det politiske Danmark at ændres. Ved jordskredsvalget 1973 kom der i alt 10 partier ind i Folketinget, 44 % af vælgerne skiftede parti og en tredjedel af Folketingets medlemmer blev udskiftet. Det var det største stemmeskred nogensinde i dansk politisk historie, og især partierne Fremskridtspartiet og Centrumdemokraterne vandt opbakning på en kritik af skattetrykket og den offentlige sektors udbygning. Socialdemokratiet sad i flere omgange på regeringsmagten i 1970 erne og gjorde talrige forsøg på at styre omkostningsudviklingen ved at opfordre fagbevægelsen til at kontrollere lønudviklingen gennem indkomstpolitik, ligesom at etablere et stabilt regeringsflertal for ændringer i finans- og pengepolitikken, herunder for reformer af den offentlige sektor. I 1982 måtte den socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen overgive regeringsmagten til Det Konservative Folkeparti og i løbet af 1980 erne brød koalitionen med Det Radikale Venstre sammen. Efter regeringsovertagelsen startede regeringen under Poul Schlüter et centralistisk økonomistyringssystem, som senere blev videreført og udviklet under socialdemokratiske regeringer i 1990 erne og efterfølgende. I 1987 underskrev fagbevægelsen en fælleserklæring med den konservativt ledede regering og påtog sig dermed et ansvar for at styre den samlede lønudvikling. Alligevel voksede den offentlige sektor gennem krisen og udgjorde i 1994 lidt over 60 % af BNP. Samtidig steg antallet af offentligt ansatte fra omkring i 1976 til lidt over i Ved udgangen af krisen var den danske velfærdsstat den største eller næststørste i verden. Det samme var beskatningsgraden. Al lige vel var Danmark nu blandt de rigeste lande i verden. Overgang til konkurrencestat Overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat blev indvarslet af to grunde: dannelsen af en verdensøkonomi fra 1990 til dags dato og velfærdsstaternes finansieringskrise i 1970 erne. Især krisen ændrede grundlaget for velfærdsstaten. Økonomisk var der allerede i 1990 erne en udbredt viden om, at velfærdsstaten ikke kunne finansieres med de lavere vækstrater, der indtrådte efter krisen i 1970 erne, ligesom mulighederne for gældsfinansiering forsvandt i tråd med deregulering af finansmarkederne. Politisk var der også skabt usikkerhed om befolkningens opbakning bag det øgede skattetryk, ligesom de politiske partier måtte kalkulere med, at vælgerne ikke mere stemte efter klassetilhørsforhold. I den forbindelse blev velfærdsstatens opgaver, styring og organisation ændret. Hvor velfærdsstaterne kunne føre efterspørgselspolitik og ved hjælp af et progressivt skattesystem omfordele fra højere til lavere indkomster, begyndte konkurrencestaten at føre strukturpolitik, og at mobilisere de potentielle produktionsfaktorer, Klinisk_Sygepleje_ indd 6 03/07/
4 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr med det formål at mindske de fremtidige offentlige udgifter og at øge den private sektors konkurrenceevne. Der skete en forskydning fra, at staten påvirkede den kortsigtede efterspørgsel, til at den begyndte at mobilisere det langsigtede udbud af arbejdskraft og kapital. I stedet for at påvirke omkostningerne gennem løn- og indkomstpolitik, begyndte de nationale økonomier at konkurrere på deres evner til at udnytte de potentielle produktionsfaktorer (herunder den eksisterende arbejdskraft), dvs. at beskæftige og uddanne flest muligt, og i øvrigt at fremme investeringer i teknologi og infrastruktur. Finansieringen blev også lagt om fra et progressivt skattesystem til oprettelse af stadig flere systemer for afgifter og gebyrer. Ligeså blev adgangen til service differentieret efter social indkomst og i nogle tilfælde baseret på brugerbetaling. Oveni blev styringen af den offentlige sektor centraliseret. Regeringen fik ansvar for, at indtægter og udgifter fandt balance; Finansministeriet blev pålagt at kontrollere den offentlige økonomi; langsomt mistede kommunerne en del af deres selvstyre; amterne blev nedlagt; de faglige medarbejdere tabte indflydelse, ligesom borgernes ret til sociale ydelser blev omlagt. De offentlige organisationer (skoler, sygehuse, mv.) blev alle underlagt økonomiske rammer og resultatkrav; og der blev udpeget offentlige ledere med ledelsesrum til at gennemføre løbende omorganiseringer. Ved at sammenligne tiden under krisen i erne med tiden efter årtusindskiftet er konklusionen også entydig. Reformeringen af den danske velfærdsstat er en af de mest succesrige. Den offentlige sektor er blevet effektiviseret, produktiviteten er forøget, den økonomiske lighed er opretholdt, kvaliteten af velfærdsydelser er forbedret, middellevetiden er forøget, og der er igen skabt en bred politisk opbakning i befolkningen bag en høj beskatningsrate. Danmark er stadig blandt de rigeste lande i verden; sammen med Island og Norge er Danmark også det land i verden med den højeste lighed formue- og indkomstmæssigt. I 2010 er uligheden sågar en smule mindre end i 1995, men på samme måde en smule højere end i 2005 (se OECD Alligevel er alt ikke godt, og uligheden er også tiltagende (om end i mindre målestok og i svagere hast end i mange sammenlignelige lande). Den danske konkurrencestat står derfor overfor store udfordringer. Nogle udspringer af problemer, som velfærdsstaten ikke formåede at løse (fx manglende pensionsopsparing hos en betydelig del af befolkningen); andre kommer fra den fortsatte globalisering (fx behov for løft i kompetenceniveau for befolkningen som sådan); endnu andre fra demografiske forandringer (flere indtægtskilder som følge af større udgiftsbehov). Den allerstørste udfordring er dog manglende politisk opbakning bag en fortsat reformering af velfærdsstaten. På mange måder er overgangen til en konkurrencestat en forudsætning for en videreførelse af velfærdsstaten. På mange måder er konkurrencestaten i Danmark også en velfærdsstat, blot med højere effektivitet og større ambitioner end den klassiske velfærdsstat (fx kampen mod eksklusion). Alligevel har en tiltagende populisme i befolkningen ført til en bred kritik af reformvejen og til en stemmeflugt ud til yderfløjene. Fremtidens overgang fra velfærdsstat til konkurrencestat afhænger derfor af, hvorvidt en majoritet i befolkningen er parat til at videreføre reforme- Klinisk_Sygepleje_ indd 7 03/07/
5 8 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr ring af velfærdsstaten ved at støtte fortsatte reformer, eller om de tager afstand herfra ved at stemme på de politiske ydrefløje. Ligesom velfærdsstaten blev etableret af centrum i dansk politik, er også konkurrencestaten kun mulig med bred opbakning over midten. Professor i komparativ politisk økonomi Ove K. Pedersen Department of Business and Politics Copenhagen Business School. Klinisk_Sygepleje_ indd 8 03/07/
Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs mereLedelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet
Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereDRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereJeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
Læs mereGlobalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen
Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. juli 2013 IMF s vurdering af Kinas økonomi
Læs mereTNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874
TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt
Læs mereINVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER
12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mereA Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at
A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land
Læs mereET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION
ET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION 1. 2. 3. 4. 5. 6. Europa-Parlamentsvalget den 23.-26. maj 2019 vil blive afgørende for arbejdstagerne.
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereUdfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.
Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereVelfærdsstaten under pres
VICTOR BJØRNSTRUP, TOBIAS MATTHIESEN OG OLIVER BOSERUP SKOV Velfærdsstaten under pres PERSPEKTIVER PÅ VELFÆRDSSTATENS FREMTID UNiVtR3H ATS8!BLIOTMEK KIEL - ZtzN : RALBIBLiOTHEK - COLUMBUS Indhold Forord
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag
Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på
Læs mereINVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025
2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden
Læs mereProduktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen
Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereEuropa taber terræn til
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende
Læs mere1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX
Læs mereFremskridt med den økonomiske situation
#EURoad2Sibiu Fremskridt med den økonomiske situation Maj 219 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION EU s ambitiøse dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer og bestræbelserne
Læs mereDET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD
DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereRoger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole HVEM ER HAN? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense. Siden 2004
Læs mereBåde den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen
Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004
Læs mereDemokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser.
Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokratiet Demokratiet skal gøre folk interesserede i politik. Det bedste demokrati er hvor borgerne tager så mange beslutninger som muligt. Politikerne skal følge befolkningens
Læs mereFagbevægelsen. dino eller dynamo?
Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereEn offentlig sektor i verdensklasse
En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de
Læs mereRegeringens nye arbejdsprogram
DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens
Læs mereDe beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark
De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet
Læs mereAf Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F
ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau
Læs mereSamråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt
Læs mereStatsmagtens tredeling. Den udøvende magt (Regeringen)
Fig. 9.1 Statsmagtens tredeling. Statsmagtens tredeling Den lovgivende magt (Folketinget) Den udøvende magt (Regeringen) Den dømmende magt (Domstolene) Fig. 9.2 Valgkredsreformen sammenlignet med reglerne
Læs mereFremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011
Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Program: Reformer i hjemmeplejen i Europa v/ Tine Rostgaard, seniorforsker, SFI Nye tendenser i USA, v/ Andrew E. Scharlach,
Læs mereØget kommunal service for de samme penge
Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke
Læs mereNordisk perfektion i en ustabil omverden
Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereVelfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?
Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VID Gymnasier HHX International økonomi B Erling
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs mereReduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000
Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000 Af chefkonsulent Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Side 1 af 11 Formålet med analysen er at undersøge hvorvidt de kommunale serviceudgifter
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 28. november 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs mereDen danske model. Workshop ved TR-Forum 2011
Den danske model Workshop ved TR-Forum 2011 Hovedpunkter PensionDanmark en del af den danske model ved Torben Möger Pedersen Den danske model Hvad kendetegner den danske model, og hvilke udfordringer står
Læs mereAnalyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste
Læs mereDen nordiske velfærdsmodel
Den nordiske velfærdsmodel Danmark 2012 - Ulrik Petersen 1 Den nordiske velfærdsmodel er skattefinansieret er universel for alle i Danmark siden 2007 i sin helhed kommunal, bortset fra sygehusene 2 Velfærdsmodellen
Læs mereEr Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion
Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt
Læs mereOrdførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)
Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereKommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse
Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereDet ny Danmark 1890=1985
Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring
Læs mereDansk økonomi. Vækst september 2018
Dansk økonomi Vækst 18 28. september 218 Regeringens hjælpepakke til landbruget som følge af tørken Forudsætninger for hjælpepakke Regeringens hjælpepakke er udarbejdet ud fra to forudsætninger: 1) Initiativerne
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereKonflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998
Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers
Læs mereANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark
Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,
Læs mereNYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00
Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar
Læs mereLANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling
DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mere*************************************************************
Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen
Læs mereDen økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation
Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk
Læs mereI dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.
GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang
Læs mereDanmark i dyb jobkrise
6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i
Læs mereProduktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa
Produktivitetsrådet Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 12.-13. januar 2018 Jesper Linaa Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den
Læs merePengene skal passe status på den økonomiske situation. August 2019
Pengene skal passe status på den økonomiske situation August 2019 Regeringen vil føre en ansvarlig økonomisk politik Det betyder kort sagt, at pengene skal passe. Eller lidt mere præcist: De offentlige
Læs mereDEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet
DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget
Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud
Læs merePolitisk grundlag for ny hovedorganisation
Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger
Læs mere1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor?
Historie: Teksten: Fra fattighjælp til velfærdsstat 1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? 2. Hvordan ændres opfattelsen af fattighjælp mod slutningen
Læs mereStærke værdier sund økonomi
Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,
Læs mereDanske vælgere 1971-2015
Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereHøj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010
. oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede
Læs mereDanske vælgere 1971 2007
Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt
Læs mereSynopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010
Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...
Læs mereKommunale budgetter blev en sejr for regeringen
En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereVækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?
Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mere