Titel: Det politiske talkshow og dets publikum. En kærlighedshistorie?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Det politiske talkshow og dets publikum. En kærlighedshistorie?"

Transkript

1 NordMedia 2011, Island august Titel: Det politiske talkshow og dets publikum. En kærlighedshistorie? Lektor Hanne Bruun Informations- og medievidenskab, Aarhus Universitet Helsingforsgade Aarhus Danmark Abstract Artiklen belyser udviklingen i det politiske talkshow med udgangspunkt i den radikaliserede målgruppeorientering af medieudbuddet på det internationale og de nationale tv- markeder. Der fokuseres på, hvordan ambitionen om at producere politisk engagement hos publikum har forandret sig i denne genre og på selve den forestilling om publikum, det indebærer. Der tages udgangspunkt i udviklingen i dansk public service- tv s brug af det politiske talkshow generelt og serien Debatten (DR ), som er et eksempel på aktuelle eksperimenter med genren. Artiklen argumenterer for, at serien på den ene side søger at forny sin ambition om at producere politisk engagement under nye konkurrencemæssige og medieteknologiske vilkår. Der leveres på den måde tv- journalistik med en potentielt høj underholdningsmæssig værdi til det forudsatte publikum (Vorderer mfl. 2006). På den anden side skaber fornyelsen på paradoksal vis en form for revitaliseret afsenderorientering i den politiske tv- journalistik. På den baggrund diskuteres forandringen af tv- mediets generelle og i særdeleshed public service- institutionernes rolle som kulturelt og politisk forum i multiplatform- æraen (Lotz 2007; 2009). Introduktion I 1988 dukkede et tv- program op på den nye danske public service station TV 2 med titlen Højlunds Forsamlingshus. I perioden fra 1988 til 1992 kunne seerne hver uge møde den karismatiske og politisk engagerende højskolemand Niels Højlund i rollen som tv- vært. Serien var dengang en ganske provokerende fornyelse af det politiske debatprogram i dansk tv. Højlunds Forsamlingshus var i perioden en uhyre populær form for politisk debatprogram med et gennemsnitligt seertal på 18%, og serien var i det hele taget del af den bølge af talkshows, der prægede 1990 ernes danske tv- konkurrence (Bruun, 2000). I denne artikel skal der ses nærmere på, hvordan ambitionen fra dengang om at producere nye former for politiske debatprogrammer har udviklet sig. Som det vil fremgår, eksperimenteres der fortsat med at gøre det politiske debatprogram publikumsengagerende vha. af talkshowgenrens karakteristika. Men det foregår på 1

2 nogle andre præmisser, der er tæt forbundet med den konkurrencesituation og de medieteknologiske forandringer, som dansk tv i dag befinder sig i. Konkurrencesituationen i samspil med de teknologiske forandringer har udløst tre overordnede strategier hos medieinstitutionerne. For det første kan der iagttages en niche- opdeling af tv- udbuddet, idet kanalporteføljen hos de fire væsentlige tv- udbydere på det danske marked: DR, TV 2, MTG/TV3 og SBS er blevet voldsomt udvidet (Bruun, 2010a). For det andet kan der iagttages en strategi, der på radikal vis søger at segmentere publikum, således at bestemte kanaler tilegnes specifikke målgrupper i kombination med tilbud om bestemte stofområder eller genrer. For det tredje kan der iagttages en strategi, hvor de traditionelle tv- udbydere forsøger at udvikle sig fra broadcastere til media providers af indhold på flere platforme og på tværs af disse. I Danmark er især DR og TV 2 de to væsentlige og aktive institutioner på den front, og deres forsøg på at forvandle sig til public service media providers afspejler tilmed de nationale mediepolitiske krav, som stilles til public service- institutionerne. Målet for tv- stationerne er netop at skabe et attraktivt indhold, der kan finde sit publikum der, hvor modtagerne måtte være, eller samle et publikum på tværs af platformene (Lotz, 2009; Jones, 2009). Den skærpede konkurrence og de nye udfordringer har tilsyneladende haft betydning for, hvordan den kreative energi blandt tv- journalister og tilrettelæggere udfolder sig, idet der i dagens eksperimenter med at gøre politisk debat i tv interessant i meget høj grad satses på at skabe politisk engagement hos en noget anderledes konstrueret forudsat seer end i tv- konkurrencens barndom. Et eksempel herpå er serien Debatten på DR2, som blev lanceret i 1999, men i 2010 undergik den en ganske omfattende ansigtsløftning. I det følgende skal denne makeover belyses, og interessen vil især samle sig om at få belyst, hvordan forandringen kunne tænkes at skabe en underholdningsmæssig værdi i serien, der kunne gøre serien attraktiv. En strategi, der bl.a. involverede den dramaturgiske og audiovisuelle iscenesættelse af tv- delen og brug af sociale medier i samspil med live- udsendelsen. Casen giver dog i samspil med den radikaliserede målgruppeorientering, der præger det danske tv- marked, anledning til en diskussion af public service- institutionernes rolle som politiske og kulturelt forum, idet denne synes at være under ombrydning. Debatten i kontekst Brugen af det politiske talkshow er i dansk tv- regi præget af, hvad der kunne betegnes som to forgreninger. For det første har såvel nichekanaler som mainstream- kanaler i de senere år prioriteret politiske talkshows, hvis tema er meta- politik. Det vil sige serier, hvor det politiske felt betragtes som et magtspil mellem aktører, der i serierne iagttages udefra, og hvor taktik og strategi blotlægges og analyseres af værten(erne) i samspil med én eller flere deltagere i programmet. For det andet har niche- og mainstream- kanalerne fastholdt en mere traditionel brug af det politiske talkshow, hvor en studievært sætter aktuelle politiske temaer til debat mellem uenige deltagere. Den dramaturgiske prototype, der rammesætter denne gren, betegner Bruun som debatten (2004: 47-50), hvor konflikter mellem synspunkter, konfrontation og provokation spiller en central rolle. I begge grene er 2

3 talkshow- genrens vægt på værtens personlighed dog tydeligt tilstede og giver basis for, at værtens navn ofte indgår i programseriernes titler. I den sidste del af tv- monopolets dage i Danmark og i den tidlige periode af tv- konkurrencens tidsalder fungerede det politiske talkshow som led i et opgør med den form for politisk tv- journalistik, der prægede tv- monopolet og især dets nyhedsformidling (Hjarvard, 1999). Med inspiration fra daytime- talkshowserier såsom Donahue i USA samt en række af de såkaldte audience discussion programmes/adp i britisk public service- tv (Livingstone & Lunt, 1994; Bruun, 1999) tilførte dansk public service- tv den politiske debat på tv nye værdier, f.eks. i serier som Højlunds Forsamlingshus nævnt i introduktionen. Det karakteristiske for ADP- serierne var og er, at der via den form- og indholdsmæssige iscenesættelse fandt en form for autoritetstilskrivning sted, hvor de almindelige mennesker, der deltog i programmerne, kom med indlæg i samfundspolitiske diskussioner på lige fod med politikerne. Det skabte dog ofte en dominerende konfliktakse mellem samfundshierarkiets top og bund i disse programmer uanset det debatterede emne. Konfrontationen var sat mellem de politisk valgte og de menige vælgere, mellem magten og objektet for denne magt. Programmet, personificeret af værten, var det forum, hvor den konflikt kunne komme frem og blive italesat. Samtidig var der tale om en form for tv- journalistik, hvor det stærke følelsesmæssige engagement i den politiske debat hos de menige deltagerne og værten spillede en central rolle og blev fremelsket og støttet af den dramaturgiske og audiovisuelle iscenesættelse (Bruun, 1999: ). ADP- serierne udnyttede i meget høj grad talkshow- genrens grundlæggende karakteristika og den spænding mellem selskabelighed og usikkerhed, som denne genres attraktionsværdi er baseret på. En spænding, som desuden kan give denne form for værts- og interviewdrevet live- eller live- on- tape- tv en meget høj underholdningsmæssig værdi, bl.a. fordi det selskabelige samvær på forskellig vis trues af usikkerhedselementet: I studieforløbet kan balancen mellem de to kvaliteter udfordres og muligheden for egentlige brud på normerne for det selskabelige samvær mellem vært, deltagere og seere er hele tiden en mulighed, der kan orkestreres meget forskelligt. Balancen mellem selskabelighed og usikkerhedselementet opnås dramaturgisk, og Debatten er, som også Højlunds Forsamlingshus var, baseret på prototypen debatten. Midlerne til at få seerne engageret i den politiske debat via den dominerende konfliktakse mellem samfundshierarkiets top og bund og iscenesættelse af det følelsesmæssige engagement har dog på væsentlige punkter ændret sig. I Debatten er den dominerende konfliktakse fra ADP- serierne og især fra Højlunds Forsamlingshus væk og erstattet en ligemandsideologi, hvor konfrontationerne udelukkende foregår mellem repræsentanter fra toppen af samfundshierarkiet. I den ansigtsløftning, som serien fik i 2010, blev denne konfrontative ligemandsideologi udvidet til også at omfatte seriens forskellige platforme, idet ikke blot et dr.dk- site men også en Facebook- profil blev tilføjet tv- delen. Debatten blev på den måde det, som Lotz har beskrevet som phenomenomenal television (2007: 35-41), hvor et mediefænomen løsrives sig fra flow- tv s karakteristika og benytter sig af andre distributionsplatforme for at opnå kontakt til publikum og synlighed. Et tv- programs betydning i den kulturelle eller politiske offentlighed opnås dermed potentielt på andre måder end alene ved tv- 3

4 udsendelsens (høje) seertal. I Debatten udvikles programmet til at blive et flermedialt koncept (Bruun, 2007). Men hvordan kan det så egentlig blive et middel til at producere politisk engagement? I den kognitionspsykologiske underholdningsteori om medietilbuds evne til at tiltrække modtagerne formuleret af Vorderer mfl. (2006) fremhæves tre grundlæggende oplevelsesmæssige kvaliteter, som skal være tilstede for at et medietilbud bliver opfattet som fundamentalt underholdende uanset emne og/eller genre. For det første skal det stimulere en oplevelse af autonomi, der giver individet en oplevelse af at gøre noget for én selv og af lyst frem for pligt. Autonomioplevelsen indebærer, at individet kan få en stærk oplevelse af uafhængighed og kontrol (ibid.:7-8). For det andet skal medietilbuddet for at være underholdende stimulere en oplevelse af kompetence hos individet på en sådan måde, at medietilbuddet repræsenterer en balance mellem bemestring og udfordring, så kedsomhed undgås. Endelig skal medietilbuddet for at have underholdende kvalitet kunne give individet en oplevelse af samhørighed enten parasocialt eller socialt. Hos Vorderer et. al. bliver tv- mediet generelt fremhævet som et medie, der er velegnet til at give samhørighedsoplevelser, hvorimod det er computerspillets styrke at levere kompetenceoplevelser. Trods disse få antydninger af de medie- og genremæssige aspekters betydning for produktionen af den underholdende oplevelse i denne teoretiske optik, formuleres det underholdende som noget, der befinder sig på et både helt grundlæggende og abstrakt niveau. Det gør på én gang teorien robust og ganske upræcis i forhold til konkrete mediemæssige fænomener. 1 Men en kombination af denne teoretiske tilgang med talkshow- genren og debat- dramaturgien vil kunne bidrage til at belyse, hvordan politisk engagement søges opnået i Debatten fra og med Påstanden, som der skal argumenteres for i den følge del af artiklen, vil derfor være, at det underholdende i form af kompetenceoplevelser prioriteres, fordi serien fastholder en leg med magt- og statusmæssig ligeværdighed i konfliktorienteringen således, at den dramaturgiske spændingen mellem selskabelighed og usikkerhedselementet fastholdes. At levere basis for kompetenceoplevelser synes tilmed at være vejen til potentielle samhørighedsoplevelser. Konfrontativ ligemandsideologi Som nævnt lanceredes Debatten på DR2 i efteråret 1999 og serien blev derefter produceret kontinuerligt i to sæsoner hvert år. Serien undergik en del forandringer i årene fra 1999 til 2001, men fra var programmet uforandret på nær værtsskifte i 2003 og i I 2010 forandres serien radikalt og den karismatiske tv- personlighed og kultur- og samfundsdebattør Clement Kjersgaard bliver vært på serien og live- udsendelsen støttes som nævnt af en udfoldet brug af seriens Facebook- profil. Arbejdsfordelingen mellem de tre dimensioner, der indgår i fænomenet Debatten, er således, at det ugentlige højdepunkt er live- begivenheden 1 En mere udfoldet kritik af denne evolutionsbiologiske kognitionspsykologiske underholdningsteori og dens svage æstetiske, genre- og mediemæssige orientering kan læses i H. Bruun & K. Frandsen (2010). 4

5 på tv, der i løbet af ugen støttes op til, under og efter af Facebook- profilen. Desuden pitches forskellige andre emner til debat af redaktionen/clement Kjersgaard og emner til debat efterlyses ligeledes blandt Facebook- vennerne. Dr.dk- sitet fungerer som et service- site for afstemninger, tilmelding som studiepublikum og henvisning til debatmuligheden på Facebook- profilen samt indeholder et meget benyttet programarkiv, en præsentation af programmet, af redaktionen bag og af studieværten. Fra 2011 introduceres ifb. med live- udsendelsen to særligt inviterede deltagere på Facebook- profilen, der skal bidrage til debatten under udsendelsens afvikling på tv. De inviterede er typisk kendte dagbladsjournalister med egne blogs og politiske kommentatorer og debattører ligeledes med egne blogs. Deltagerne/vennerne på Facebook- profilen kan under udsendelsen debattere med de inviterede venner. Alt i alt er der via alle tre parallelle dele af konceptet lagt vægt på inddragelse af seerne i Debatten, men det er tv- delen, som de øvrige dele drejer sig om og tager afsæt i. Live- delen på tv er mao. kernen i samspillet og derfor udgangspunktet for analysen i denne artikel. Scenografi og forløb En central forandring af serien ifh. til perioden er den positionering af seerne, serien tilbyder, via scenografi og forløbsstrukturering af tv- delen af serien. Scenografisk er studiet bygget op således: 5

6 Billede 1: Scenografi De 8 talerstole i den lille vinkel på det hvide gulv har den store vinkel af siddepladser til studiepublikum og debattører bag sig, hvor alle ved talerstolene i perioder af programforløbet er placeret. Herfra hentes de ind i den lille vinkel af værten og placeres som modstandere i hver sit ben, så de ser på hinanden og værten. Værten bliver i sit geografiske område foran de to vinkler udsendelsen igennem, men bevæger sig meget rundt i dette område, og herfra sker også henvendelserne til seerne under udsendelsen. Seernes perspektiv i forhold til rummet er udsendelsen igennem således, at alt ses fra studieværtens geografiske område og ikke fra publikums. I den lille vinkel åbenbares konflikterne mellem deltagerne, hvor de har til opgave at udfylde deres tildelte roller som debattører foran studieværten og potentielt seerne og i konfrontation med de øvrige fremkaldte. Den scenografiske grundmodels umiddelbare udsagn synes at være, at selvom enkelte personer fremstår som centrale i udsendelsens forløb og som modstandere i en konflikt, så er de alle en del af det fælles udgangspunkt og på den måde en gruppe af ligeværdige aktører, der på forskellige tidspunkter fremkaldes og bringes i konfrontation af studieværten, så deres synspunkter på temaet for udsendelsen kan fremføres overfor værten og seerne og til seernes bedømmelse. 6

7 Men konfliktaksen og dermed adskillelsen mellem debattørerne og seernes repræsentanter i studiet, publikum, er netop kun midlertidig, og under udsendelsen ses debattørerne hele tiden, som det fremgår af billede 1, med publikum som baggrund. Kort sagt, debattørerne er ikke mere end eller bedre end, men derimod en medlemmer af publikum, og seerne kunne selv være/er selv debattører. Den scenografiske konstruktion af denne seerposition støttes af struktureringen af udsendelsesforløbet, som deles op i mellem tre og fem akter af mellem 5 og 15 minutters varighed. I hver akt vi har med debattører fra samfundshierarkiets top inden for forskning, medier, diverse civile organisationer, regering og folketing at gøre, der alle må argumentere for deres synspunkter i et stramt orkestreret forløb foran seerne. Efter hver akt sendes disse højstatus- personer retur til pladsen blandt publikum, og ingen er i den forstand vigtigere end andre. Et eksempel på dette kan være udsendelsen til om den danske folkeskole med titlen Er folkeskolen dumpet?. Programmet falder i fire akter med hver sine debattører og med hvert sit tema, der fastholdes vha. kravletekster i bunden af tv- skærmen. Første akt er en grundlæggende problemfremlæggelse, hvor udsendelsens overordnede spørgsmål besvares ved hjælp af en række synspunkter fra de fremkaldte debattører. De fremkaldte er en gymnasierektor, en forskningspolitisk ordfører fra partiet Venstre, formanden for de danske folkeskoleelevers fællesorganisation samt formanden for lærerforeningen. Anden akt konfronterer regeringens indsats med elevernes oplevelse af problemerne med folkeskolen, og de fremkaldte er Undervisningsministeren sammen med elevforeningens formand. I tredje akt med temaet bliver de danske folkeskoleelever svigtet af lærerne? er de fremkaldte en kendt folkeskolekritisk forsker samt formanden for lærerforeningen. Endelig i fjerde og sidste akt er temaet hvordan får vi mest ud af den danske folkeskole? og de fremkaldte er den nuværende og en forhenværende undervisningsminister fra hhv. Venstre og Det Radikale Venstre samt to uddannelses- og forskningspolitiske ordførere fra hhv. Venstre og Socialdemokraterne. Endelig fremkaldes i denne akt en SFI- direktør, som har deltaget i et regeringsnedsat udredningsarbejde ang. folkeskolen. Denne struktur og mangfoldighed af stemmer i rollebesætning er typisk for serien generelt, hvor man mere sjældent tyer til den løsning alene at konfrontere politikere fra henholdsvis opposition og regering, når et politisk tema skal debatteres. Pointen ved den typiske rollebesætningen er, at det er individer, der alle har en eller anden form for professionel viden eller interesse, og/eller en formel ekspertstatus, som bruges. Det er netop ikke lægfolk, der taler på baggrund af egne erfaringer, og det er helle ikke lægfolk i konfrontation med de magtfulde, men derimod forskellige kategorier af magtfulde personer, der konfronteres. Men det sker i et univers, hvor magtdistinktioner søges ophævet. Helt grundlæggende synes valget af scenografi, forløbsstruktur og rollebesætningen at understrege, at den forudsatte seer har samme status i debatten af de politiske emner, som de inviterede. Desuden understøttes denne seerpositionering som ligeværdig deltager ved hjælp af Facebook- profilen, hvor debattørernes performance løbende kommenteres, og hvor det er muligt for seerne at komme med egne bidrag til debatten. Denne prioritering af ligeværdighed kunne betyde, at serien i samspil med og i nogen grad uanset de debatterede emner giver en oplevelse af kompetence 7

8 hos en empirisk seer, hvilket kunne bidrage til at en elementær underholdningsmæssig værdi er at finde i serien. Status på spil Den konfrontative ligemandsideologi, der præger serien, og dens potentielle underholdningsmæssige værdi centreret om kompetenceoplevelser, produceres dog ikke alene ved positioneringen af seerne på niveau med debattørerne. Det sker også ved systematiske forsøg på at ryste disse muligvis trænede mediedebattører, så de på forskellige måder placeres i øjenhøjde med seerne. Programuniverset fremstår på flere måder som risikofyldt for debattørerne og som en test på deltagernes evner til at klare sig i programmet som sådan og ikke alene på deres synspunkters overbevisningskraft eller deres status. Dette skyldes dels rollebesætningen og orkestreringen af denne i de enkelte akter, som skaber en grad af uforudsigelighed i konfrontationerne mellem deltagerne. Dels skyldes det iscenesættelsen af studieværten, som på en række måder skaber et stress- fyldt univers. Alt i alt udnyttes talkshowets usikkerhedselement til at holde intensiteten og dramatikken oppe gennem det 50 minutter lange program, der alene består af talende personer i samme rum. Hvordan det bringes i stand skal eksemplificeres i det følgende. Den typiske rollebesætning medvirker for det førte til, at der generelt er lagt op til maksimalt konfliktpotentiale i alle akter, hvilket skaber små minidramaer mellem debattørerne i forløbet. Et eksempel på dette fra folkeskole- programmet kan findes i konfrontationen mellem Undervisningsministeren, der forsvarer regeringens nye forslag til en skolepolitik, og elevforeningens formand, der mener, at det grundlæggende problem er de mange gensidigt uforenelige krav til skolen i forslaget, som går ud over uddannelsens kvalitet. Formanden, som er ca. 16 år gammel, fastholder sin sag overfor ministeren, der forsøger at sætte ham på plads i rollen som elev ved at gentage hans fornavn med det formål, at få ham til at holde mund og høre efter. Det ulige aldersforhold i kombination med formandens standhaftighed og nervefasthed i kampen med den meget talende og lettere nedladende minister skaber et lille David mod Goliat - drama i denne akt. Davids evne til at modstå overmagten og få overtaget udløser gentagne gange latter hos publikum, som det måske kan fornemmes fra dette billede fra konfrontationen: 8

9 Billede 2: Minidrama: David og Goliat Debattørernes status er således på spil, og programmet placerer med denne strategi den forudsatte seer i en position, hvorfra det i korte sekvenser kan bedømmes, hvordan debattørernes status fremtræder og udvikler sig i konfrontationen med en modstanders synspunkter og ageren i situationen. Positionen som dommer i forhold til højstatus- deltagerne underbygges endvidere af, at de små dramaer i hver akt giver en sekvensstruktur i talestrømmen i programmet som helhed, hvor det er muligt at fastholde, overskue og tage stilling til tydelige uenigheden mellem debattørerne minidrama for minidrama. På den måde gør serien diskussionen tilgængelig og overskuelig for den forudsatte seer, og en oplevelse af kompetence bliver en mulig attraktion, hvilket igen kunne være med til at skabe en underholdningsmæssig værdi for den empiriske seer. Iscenesættelsen af værtens funktioner og taktikker i serien kunne for det andet være med til at støtte den underholdningsmæssige værdi, idet debattørernes høje status systematisk angribes i et forsøg på at degradere den. Værtens overordnede funktion er i høj grad at holde konfrontationerne og fremdriften i debatten ved lige med sit eget personlige engagement i udsendelsens emne. Det sker ved, at der især lægges vægt på værtens rolle som programleder i serien frem for hans rolle som ordstyrer. Det betyder, at debattørerne fremstår som talende marionetdukker i værtens univers af fortløbende konfrontationer. Programlederrollens dominans er især en konsekvens af programforløbets akt- struktur, hvor de forskellige debattører deltager som hinandens modstandere, og den er en konsekvens af den måde, der tales til debattørerne på i sceneskiftet mellem de forskellige akter. Et eksempel fra folkeskole- programmet er skiftet mellem første og anden akt, hvor beskeden til debattørerne er Ok, foreløbig tak. Troels, du bliver stående. I andre må gerne sætte jer ned. Derefter kaldes Undervisningsministeren frem med følgende velkomst: 9

10 Og her kommer gående ind til os på gulvet Undervisningsminister Tina Nedergaard. God aften og velkommen, og det er jo altså i denne uge, at regeringen har fremlagt sin skolepolitik efter 9 år. Nu skal der ske noget, Tina. Hvorfor så sent? Hvad har I lavet?? (2. Akt, 00:14:25) Vægten på programlederrollen i Debatten betyder, at alle udsættes for denne form for håndfast og drillesyg dukkeføring og på den måde får de ens vilkår, som de skal finde sig i. Et andet gennemgående middel til denne degradering af debattørernes status er værtens spørgestil, der er konflikttilspidsende. Et eksempel er allerede givet i velkomstspørgsmålet til Undervisningsministeren, som straks må i gang med at forvare sig mod anklagen mod hende og regeringen for både dovenskab og år med manglende politisk interesse for folkeskolens problemer. Ledende og voldsomt værdiladede spørgsmål af denne type er Kjersgaards kendetegn, og de stilles især, når der blandt debattørerne er tendens til for megen høflig anerkendelse af andres synspunkter og egentlig enighed. Et eksempel er en enighed mellem debattørerne i første akt om, at lærerne har været udsat for et tab af respekt og autoritet i folkeskolen, hvor især forældrenes indflydelse på børnene inddrages som del af problemet. Dette reformuleres til et spørgsmål om skyld stilet til lærerforeningens formand. Har I ikke selv bidraget til dette autoritetstab? Desuden tilspidses udsagn ved at reformulere en debattørs udsagn ifh. til en anden debattør, så det fremstår som et angreb. Et eksempel er igen fra første akt, hvor gymnasierektoren efterlyser en basal motivation fra elevernes side. Dette reformuleres som et spørgsmål til formanden for elevforeningen således: Er I blevet for forvente [ ] I mangler det Dorthe Enger efterlyser, en brændende nødvendighed for jer? Et tredje gennemgående middel, der er med til gøre universet risikofyldt for debattørernes status, er, at ordstyrerrollen forvaltes på en speciel måde i Debatten. Når ordet via et spørgsmål af den beskrevne type gives til en debattør, er reglen i serien, at debattøren skal se på den, vedkommende er uenig med. Angrebet sendes således direkte i ansigtet på modstanderen frem for via værten. Dette betyder, at der let opstår situationer, hvor disse ellers ofte voldsomt hærdede debattører overskrider reglen om at lade den anden tale ud og begynder at tale i munden på hinanden og ignorere værtens forsøg på at styre. Følelserne tager overhånd og finker ryger af panden. Endelig søges degraderingseffekten også opnået ved at Kjersgaard gør grin med synspunkter fra disse højstatus- individer. I fjerde akt har han eksempelvis følgende reaktion henvendt til kamera på Socialdemokraternes plan om at indføre heldagsskole for at løse de mange opgaver, folkeskolen pålægges: [ ] man slipper aldrig ud af skolen. Vi er nogen, der er glade for, at vi slap ud i tide, fordi man er der hele tiden! (0:44:02). Det risikofyldte univers, der skabes ved hjælp af disse dramaturgiske tiltag, betyder, at der fastholdes en spænding i serien mellem talkshowets selskabelighed, der fordrer en vægt på den friktionsløse og respektfulde behandling af menneskelig ære og værdighed og på kommunikative høflighedsregler, og usikkerhedselementets vægt på at bryde med netop disse kvaliteter. Denne spænding placerer den forudsatte seer på niveau med højstatus- individerne i programmet, netop fordi deres status som professionelle debattører hele tiden 10

11 udsættes for fare og ind i mellem faktisk eroderes. Samtidig betyder rollebesætningen, at der hele tiden tilskrives eller fraskrives status til individer med meget forskellige tilgange til emnet for debatten. Begge dele kunne skabe bais for oplevelser af kompetence hos den empiriske seer, der evt. på tværs af holdninger og synspunkter igen skaber basis for samhørighedsoplevelser. Det risikofyldte univers producerer nemlig et elementet af menneskelighed i serien. En privilegeret position Ud over arbejdet med dramaturgien og dermed programuniversets grundstemning ændrer Debatten sin audiovisuelle stil fra Denne nye stil er med til at placere den forudsatte seer i en særlig position ifh. til deltagerne i programmer og værten. Billedbrugen er præget af, at der er en meget høj klippefrekvens blandt de tre kameraer i akterne, hvilket giver et højt tempo, som ligeledes er en væsentlig del af grundstemningen i programuniverset. Billedvalget er desuden helt domineret af halvnære indstillinger af ansigter, og alle billeder indeholder et hav af ansigter, der kan nærstuderes under den enkelte indstilling qua den scenografiske indretning. Pga. reglen om at debattørerne skal henvende sig til hinanden, er de mange halvnære indstillinger af ansigter desuden præget af, at der prioriteres taler- og lytterbilleder i det enkelte billede således, at begge parter kan ses samtidig. Et enkelt eksempel på en meget typisk indstilling er fra tredje akt, hvor en forsker og lærerforeningens formand konfronteres: Billede 3: Mervidenspositionen Desuden klippes masser af lytte- og reaktionsbilleder fra publikum ind i akterne, så der kan iagttages reaktioner fra publikum løbende, mens debatten udfolder sig på lydsiden. Den audiovisuelle stil lægger på mange måder op til en fortælling om det psykologiske drama, der udspiller sig, og med den forudsatte seer i en hypermobil 11

12 position. Den forudsatte seer gives derved en mulighed for via iagttagelser hele tiden at se mere og få mere at vide om relationen mellem deltagerne end alle andre inklusiv værten. Denne mervidensposition, som den audiovisuelle stil producerer, inddrager samtidig den forudsatte seer i det menneskelige samvær i studiet. Igen kunne den audiovisuelle fortællestil i Debatten tænkes at danne basis for oplevelser af såvel kompetence hos den empiriske seer som oplevelser af samhørighed med meningsfæller, modstandere og kendisser. Denne underholdningsmæssige værdi støttes tilmed af muligheden for Facebook- dialog med højstatus- personer, som indimellem er debattører i seriens tv- del, og programmets venner. Dette sker, mens dramaet udspiller sig i live tv- delen af konceptet, idet der bl.a. efterspørges vurderinger af, hvordan den enkelte debattør klarer sig, samt egne synspunkter på debattørernes bidrag til debatten. En kærlighedshistorie? Debattens makeover kan betragtes som et tegn på en udvikling i kommunikative etos i dansk public service- tv s journalistik, hvor konfrontativ ligemandsideologi har afløst en værdiorientering med konfrontation mellem aktørerne folket og magthaverne. Den forudsatte seer er i den konfrontative ligemandsideologi alt andet end en offer- aktant, der skal have hjælp via tv s mellemkomst. I stedet peger de dramaturgiske og audiovisuelle karakteristika i retning af en forudsat seer, som positioneres på niveau med deltagerne i debatten. Den forudsatte seer er et medlem af den debatterende, politiske elite, serien dyrker dels som deltagere i live tv- delen, dels som igangsættere for Facebook- profilens interaktivitet ifb. med live- udsendelsen. At denne tv- journalistiske ansigtsløftning med vægt på at skabe basis for kompetenceoplevelser og ad den vej samhørighedsoplevelser styrkede den underholdningsmæssige værdi af serien i forhold til perioden fra er der næppe tvivl om. Seertallene i 2009 og 2010 er dog for små til en dokumentation (hhv. 2,3% og 2,7%), men besøgstallet på dr.dk- sitet steg til et gennemsnit pr. måned på i 2010 i forhold til i 2009 (DR- medieforskningen, særkørsel). Desuden gav tv- delen anledning til en omfattende aktivitet på Facebook- profilen med omkring 300 debatindlæg pr. tråd allerede i 2010 og det kunne vidne om, at de empiriske seere tog positivt imod omlægningen. Serien var dermed muligvis et eksempel på, at ambitionen om at gøre det politiske debatprogram publikumsengagerende vha. af talkshowgenrens karakteristika i samspil med net- site og sociale medier var mulig med et andet kommunikativt etos som udgangspunkt end ADP- traditionens. På mange måder er der således tale om en tv- journalistisk succeshistorie på det konkrete programniveau, hvis målet er at få skabt en form for politisk debat på tv, som kan tiltrække og ikke mindst aktivere et publikum, men der kan også dryppes malurt i bægeret. Den radikale segmentering af publikum, som har præget det danske tv- marked siden 2000 har betydet, at tv- mediets rolle som kulturelt og politisk forum er under ombrydning og med konsekvenser for public service- tv. Det kommunikative etos, som Debatten er præget af, er måske derfor et tegn på grundlæggende forandringer i den mere generelle publikumsforestilling i dansk public service tv s politiske journalistik. Det politiske talkshow var i tv- 12

13 konkurrencens barndom i begyndelsen af 1990 erne et stærkt strategisk middel til at tiltrække et stort mainstream- publikum, der havde været formidlingsmæssigt forsømt inden for rammerne af monopoltidens afsenderorienterede kommunikative etos. Trods den kreative udvikling af det politiske talkshow, som Debattens makeover er et tegn på er mulig og med stigende publikumskontakt som resultat, er det i multiplatform- konkurrencens tidsalder værd at spørge om, hvorvidt der i kampen om de attraktive seersegmenter på paradoksal vis er en ny form for afsenderorientering på vej? Satsningen på at gøre det politiske debatprogram mere attraktivt er netop sket på DR2, hvor en målgruppe af højtuddannede, velstillede og måske i forvejen politisk interesserede serviceres på en kanal med en markedsandel på 4-5%. Sat på spidsen er den intenderede målgruppe dermed på mange måder nærmest sammensmeltet med producenterne selv, som derfor kan lave former for tv og tv- journalistik, de selv godt kan lide. Set i et tv- historisk lys er en kort periode i dansk public service- tv måske slut, hvor det var konkurrencemæssigt opportunt for public service- institutionerne at være bredt og mainstream- orienteret i eksperimenterne med at bruge talkshow- genren. Siden er dette blevet langt mindre attraktivt set i lyset af de målgruppemæssige udfordringer, som public service- institutionerne står i på et radikalt segmenteret tv- marked. Den udvikling kan have konsekvenser for tv- mediets rolle, som Lotz har påpeget (2007). Hun sætter spørgsmålstegn ved Newcomb og Hirsh banebrydende argumentation for tv- mediets rolle i samfundet som et fælles kulturelt og politisk forum fremover i en tid med radikal segmentering af publikum og multiplatformkonkurrence. Lotz analyse tager udgangspunkt i det amerikanske postnetværk- prægede tv- system og bevægelserne i seerens brugsmønstre, som disse forandringer har været med til at skabe. Trods store forskelle mellem det amerikanske og det danske tv- system, som fortsat er domineret af public service, kan visse tendenser genfindes. Seerandelene til dansk public service- tv er nedadgående sammenlagt og især for de mainstream- orienterede hovedkanalerne. Spredningen af publikum er desuden så udbredt, at det bliver stadig vanskeligere at samle seerskarer over en million (Degn, 2010; Medieudviklingen, 2010). Risikoen på meget små tv- markeder så som det danske i en situation præget af radikal segmentering er, at bestemte genrer og former for indhold kun produceres til specifikke målgrupper på særlige kanaler. Public service- tv kan dermed meget let komme til at støtte velkendte, sociale strukturer ved den kobling. Karlsen et al. (2009) har netop påpeget en forbindelse mellem høj- status- genrer, der benytter sig af seerdeltagelse, og det, der kan kaldes en samfundsmæssig elite. Det er sket i en omfattende survey- undersøgelse af, hvordan brugerdeltagelsen udfolder sig i norsk tv støttet af nye medier. I forhold til brugen af det politiske talkshow kan koblingen til specifikke segmenter spærre for den kreative energi og dermed for fornyelse af formidlingsopgaven i forhold til andre målgrupper end dem, der i forvejen måske er politisk interesserede og måske allerede en del af en politisk elite. Op gennem 1990 erne var formidlingsopgaven for tv- journalistikkens producenter at tillære sig en segment- og målgruppefølsomhed i indhold og form. Dette var baseret på en form for shotgun marriage mellem journalistikkens ideale modtager: borgeren, og livsstilsteoriens empiriske resultater, der informerede om smagskulturer af meget 13

14 forskellig art. Spørgsmålet er, om de formidlingsmæssige indsigter og eventuelle færdigheder fra det fornuftsægteskab bliver glemt fremover i forsøget på at fastholde bestemte dele af publikum, som er særligt attraktive enten politisk og/eller kommercielt i moderne multiplatform- tv- journalistik? Litteratur Bruun, H. (1999) Talkshowet portræt af en tv-genre. København: Borgen. Bruun (2000) Eleva2ren TV 2 og talkshowet, i Bruun, H., Frandsen, K. & Søndergaard, H. (red.) TV 2 på Skærmen. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Bruun (2004) Daytime talkshows i Danmark. Århus: Modtryk. Bruun, H. & Frandsen, K. (2010) Hvad er tv- underholdning?, i Bruun, H. & Frandsen, K. (red.) Underholdende tv. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Bruun, H. (2010) På vej mod multiplatformkonkurrence, i Agger, G. & Waade, A.M. (red.) Den skandinaviske krimi. Gøteborg: Nordicom. Degn, H. (2010) Appendiks, i Bruun, H. & Frandsen, K. (red.) Underholdende tv. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Herkman, J. (2010) Re- evaluating the relationship between politics and the popular media. Media, Culture and Society, 32(4): Karlsen, F., Sundet, V.S., Syvertsen, T. & Ytreberg, E. (2009) Non- professional Activity on Television in a Time of Digitalisation: More Fun for the Elite or New Opportunities for Ordinary People. Nordicom Review, 30(1). Jones, J. (2009) I Want My Talk TV: Network Talk Shows in a Digital Universe, i Lotz, A. (red.) Beyond Prime Time. Television Programming in the Post-Network Era. New York: Routledge. Livingstone, S. & Lunt, P. (1994) Talk On Television Audience Participation and The Public Debate. London: Routledge. Medieudviklingen 2010, DR s Medieforskning. Hindman, M. (2009) The Myth of Digital Democracy. Princeton: Princeton University Press. Lotz, A. (2007) The Television Will Be Revolutionized. New York: New York University Press. Lotz, A. (2009) (red.) Beyond Prime Time. Television Programming in the Post- Network Era. New York: Routledge. Hjarvard, S. (1999) Tv-nyheder i konkurrence. København: Samfundslitteratur. Vorderer, P., Steen, F.F. & Chan, E. (2006) Motivation, i Bryant, J. & Vorderer, P. (red.) Psychology of Entertainment. London: lawrence Erlbaum Associates Publishers. 14

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

krete empiriske analyse, så relationen mellem dem er tydelig. Det betyder, at der ikke alene præsenteres forskningsresultater i bogen, men også

krete empiriske analyse, så relationen mellem dem er tydelig. Det betyder, at der ikke alene præsenteres forskningsresultater i bogen, men også Forord Bogen her drejer sig om unge, danske kvinders reception af to tvtalkshows: den amerikanske serie Ricki Lake og den danske serie Det ny Synnøve. De to serier tilhører den form for talkshow, som i

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Crossmedia Øvelse 1 Case: Danmarks Indsamling

Crossmedia Øvelse 1 Case: Danmarks Indsamling Bechmann Petersen: Hvad er formålet med Danmarksindsamlingen? At indsamle penge til børn på flugt syd for Sahara Placer Danmarksindsamlingen i figur 8, s. 31 i På tværs af medierne, ud fra jeres nuværende

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD

ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD Fahrudin Dino Avdibegović Siden fjernsynets ankomst i de danske dagligstuer i 1951 er der sket en væsentlig

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

4. Den historiske udvikling i forholdet mellem sportsjournalistik, idræt og udøverne 1

4. Den historiske udvikling i forholdet mellem sportsjournalistik, idræt og udøverne 1 4. Den historiske udvikling i forholdet mellem sportsjournalistik, idræt og udøverne 1 Sportsjournalistik har i de cirka hundrede år, den har eksisteret i Danmark som genre, gennemgået en kraftig udvikling.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar.

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar. DRs kommunikationspolitik 1. En klar profil blandt medarbejdere og i omverdenen DR arbejder for seerne, lytterne og netbrugerne og skal ikke varetage særinteresser, men sikre de grundlæggende public service-hensyn

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Pressekontakt lokalt i ugeaviser, regionalradio, lokalt tv det kan være på den lokale hjemmeside/facebookside.

Pressekontakt lokalt i ugeaviser, regionalradio, lokalt tv det kan være på den lokale hjemmeside/facebookside. Presseteam Pressekontakt lokalt i ugeaviser, regionalradio, lokalt tv det kan være på den lokale hjemmeside/facebookside. Hvorfor har KLF et presse-team i mit netværksområde? Vi ønsker at synliggøre KLF

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010.

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010. Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSESFORMANDEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520

Læs mere

Litteratursiden i din undervisning

Litteratursiden i din undervisning Litteratursiden i din undervisning Hvad er Litteratursiden? Litteratursiden er bibliotekernes website om litteratur. Sitet er for alle, der vil inspireres til gode læseoplevelser, diskutere litteratur

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR

STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR CROSS MEDIA BRUGERINVOLVERING DMJX STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR Gruppe 6 Henrik Jøj Katrine Juel Laura Aagaard Victor Plank Gruppe 6 Katrine Juel, Laura Aagaard, Henrik Jøj, Victor Plank

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt KULMEDIA, Oslo, Litteraturhuset 19. september 2014 Stig

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Skandinavisk krimiindustri

Skandinavisk krimiindustri Invitation til symposium: Skandinavisk krimiindustri med kniven på pulsen... Vi vil herved invitere til et symposium hvor vi sætter fokus på status for den skandinaviske krimi samt krimiindustriens produktions-

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Rapport for deltagelse i Input i Sydney Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er

Læs mere

DEN RENE VARE EFTER LUKKETID. Janni, Tobias, Camille og Soffi

DEN RENE VARE EFTER LUKKETID. Janni, Tobias, Camille og Soffi DEN RENE VARE EFTER LUKKETID Janni, Tobias, Camille og Soffi 1 Ide, historie og ramme: Program: Vi har valgt at lave et cross media koncept for forbrugerprogrammet Den Rene Vare. Både fordi opgaven foreskrev,

Læs mere

I det virkelige liv. Social software: Design & implementering 4. december

I det virkelige liv. Social software: Design & implementering 4. december I det virkelige liv Social software: Design & implementering 4. december Valgtema 10:00 Præsentation af panelet 10:10 Første gruppe: Anne, Stine, Rikke 10:22 Anden gruppe: Morten, Eva, Maj 10:34 Tredje

Læs mere

Gruppe 2: Emil, Jens, Camilla og Tora. Strategi for brugerinvolvering Klar, Parat, Sy

Gruppe 2: Emil, Jens, Camilla og Tora. Strategi for brugerinvolvering Klar, Parat, Sy Strategi for brugerinvolvering Klar, Parat, Sy 1 Valg af TV program: Klar, Parat, Sy er en ny programserie på otte afsnit, der netop er startet på TV2fri, og som har vist sig at være kanalens mest succesrige

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Skrivekrav, elevgrupper og arbejdsprocesser v/mimi Sørensen Eksempler på skriveskabeloner og elevbesvarelser af stx-opgaver før og efter

Skrivekrav, elevgrupper og arbejdsprocesser v/mimi Sørensen Eksempler på skriveskabeloner og elevbesvarelser af stx-opgaver før og efter Sprogdag Høje-Taastrup Gymnasium 7. februar 2013 Skrivekrav, elevgrupper og arbejdsprocesser v/mimi Sørensen Eksempler på skriveskabeloner og elevbesvarelser af stx-opgaver før og efter stilladsering v/

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Fortællinger og praksisværktøjer

Fortællinger og praksisværktøjer fordi forandring og forvandling handler om at se, hvad et andet menneske kan blive og ikke kun, hvad det er lige nu Et mentorkursus for dig, der vil skabe inklusion Fortællinger og praksisværktøjer - der

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 Oktober 2010 Hovedoverskrifterne i regeringens udspil til filmaftalen er: 1. Et sundt og bæredygtigt filmproduktionsmiljø 2. Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt støttesystem, der fremmer

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Nye styringsparadigmer og offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Offentlig styring i opbrud Den offentlige sektor blev af Old Public Administration opfattet som en myndighed New

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvorfor er det nødvendigt at sætte fokus på et barns værdi? Mens en stor gruppe børn heldigvis trives og bliver sundere,

Læs mere