Mediernes Valgkamp - Et forsknings- og formidlingsprojekt om folketingsvalget i 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mediernes Valgkamp - Et forsknings- og formidlingsprojekt om folketingsvalget i 2005"

Transkript

1 Mediernes Valgkamp - Et forsknings- og formidlingsprojekt om folketingsvalget i 2005 Af Peter Bro, Rasmus Jønsson, Søren Schultz Jørgensen og Poul Anders Pedersen Marts 2005

2 Om projektet Mediernes Valgkamp er et forsknings- og formidlingsprojekt om folketingsvalget Det er udviklet og gennemført af forskningsadjunkt Peter Bro fra MODINET-centeret/Syddansk Universitet ekstern lektor Rasmus Jønsson fra RUC, udviklingsdirektør Søren Schultz Jørgensen fra Huset Mandag Morgen og journalist Poul Anders Pedersen fra Ugebrevet Mandag Morgen. Projektet havde dog ikke været muligt uden medvirken fra en lang række mennesker, der på forskellige måder har bidraget med afdækningen af valgkampen. Først og fremmest har en række studentermedhjælpere fra Huset Mandag Morgen foretaget et kolossalt arbejde med at analysere medieindholdet under valgkampen ud fra en række prædefinerede analyse-parametre. Søren Bertram Andreasen, Andreas Brunsgaard-Jørgensen, Simon Strange, Martin Musil, Nynne- Cecilie Schmidt, Morten Skjoldager, Niels Christian Alberg Nielsen og Marie Brunsvik Heinskou har således i fællesskab analyseret mere end fire tusinde nyhedsartikler og -indslag. Samtidig har de haft overskud til løbende at bidrage med gode råd til såvel forsknings- som formidlingsindsatsen. Derudover har projektlederne anvendt et rådgivende panel som sparringspartnere. Panelet bestod af professor Anker Brink Lund fra CBS, professor Kim Schrøder fra RUC og Niels Krause-Kjær fra SDU, som hver især havde særlige faglige forudsætninger for at bidrage til analyserne af mediernes indhold, mediernes påvirkning fra politikere og deres indvirken på vælgernes holdninger. Endelig har forskningsprogrammet MODINET (Medier og Demokrati i Netværkssamfundet) og Huset Mandag Morgen bidraget med mandskab, materiel og ikke mindst økonomiske midler, uden hvilke forsknings- og formidlingsvisionerne ikke var blevet omsat til virkelighed. På disse to bidragsyderes hjemmesider findes mere materiale om projektet (www.mm.dk / Ansvaret for analyserne i denne rapport - udgivet i marts 2005, præcis to måneder efter valgets udskrivelse - påhviler dog alene de fire projektledere bag Mediernes Valgkamp. Og i denne rapport har vi koncentreret indsatsen om at præsentere datamaterialet fra projektet i en lettilgængelig form i håbet om, at rapporten kan vække interesse for en bredere kreds med interesse for medier og politik. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Projekt Mediernes Valgkamp Metoden bag Mediernes Valgkamp Formidlingen af Mediernes Valgkamp 6 2. Mediernes valg Nyhedsformidlingens omfang og præmisser Nyhedsformidlingens emner og fokus Nyhedsformidlingens arke-aktører Nyhedsformidlingens politikere og partier Opsamlende betragtninger om mediernes valgkamp Mediernes vilkår og virkning Presserådgivere og politiske redaktørers opfattelse af mediernes valgkamp Befolkningens opfattelse af mediernes valgkamp Emnerne under valgkampen De enkelte sager under valgkampen Vælgernes vurdering af mediernes arbejde under valgkampen Vælgernes vurdering af den medialiserede valgkamps relevans Mediedækningens betydning for vælgernes syn på politik Mediedækningens oplevede underholdningsværdi blandt vælgerne Bilag A - Kodeskema Kodeskemaets enkelte variabler Beskrivelse af kodeskemaets variabler Bilag B - Survey-analyse Spørgsmål i survey-analysen 58 3

4 1. Mediernes Valgkamp I takt med at antallet af danskere, som er medlem af et politisk parti, falder, og at deltagerlysten ved de politiske møder i forsamlingshusene synes at svinde, har nyhedsmedierne fået en nærmest monopolstatus som formidlingsled mellem folkevalgte og vælgere. I dag taler man derfor om tre nøgleaktører i forbindelse med folketingsvalg: Politikere, medier og borgere. Set i det perspektiv kan det dog synes paradoksalt, at danske valgkampe indeholder masser af nyheder og analyser om politikernes gøren og laden, og om vælgernes vandringer mod snart den ene partiblok, snart den anden. Hvorimod vi sjældent hører særligt meget om nyhedsmedierne, og om deres betydning for politikernes og vælgernes holdninger og handlinger. De få analyser, der bliver foretaget, strækker sig ofte ikke længere end til forholdsvis simple konstateringer af hvilke sager, der har sat den politiske dagsorden, eller også bliver analyserne først færdiggjort flere måneder eller år efter folketingsvalgene er afgjort. Hvorfor de først afføder refleksion blandt politikere, redaktører, journalister, forskere og andre aktører efter valgkampens afslutning. Denne problematik har forsknings- og formidlingsprojektet Mediernes Valgkamp forsøgt at råde bod på under folketingsvalget Ideen har kort fortalt været at foretage analyser af nyhedsmediernes virke under valgkampen - og ligeledes at publicere analyserne under valgkampen. Formidlingen skete bl.a. via samarbejde med Ugebrevet Mandag Morgen, dagbladet Politiken og Danmarks Radio, der alle bragte dele af analyserne, mens valgkampen var i gang. Projektets motiv, metode og samlede datamateriale er i denne rapport beskrevet i en kort og kontant form. Rapporten er disponeret således, at den resterende del af dette første kapitel beskriver den metodiske tilgang i ultrakort form. En mere udførlig gennemgang af metoden findes i det vedlagte bilagsmateriale. Rapportens andet kapitel beskriver de væsentligste forhold omkring mediernes dækning af folketingsvalget. Endelig beskriver tredje kapitel, hvordan de politiske partiers pressechefer, de politiske 4

5 redaktører og ikke mindst et repræsentativt udsnit af danskerne oplevede forholdet mellem medier og politik, mens valgkampen udspillede sig Metoden bag Mediernes Valgkamp Afdækningen af mediernes valgkamp har taget afsæt i valgkampens politiske input, dens journalistiske output og outputtets effekt over for vælgerne. Tre faser, som er sammenfaldende med, hvad der i andre sammenhænge er blevet beskrevet som journalistikkens eksterne faktorer - svarende til produktions-, publikations- og perceptionsfasen. Figur 1. Forholdet mellem politikere, medier og borgere i Mediernes Valgkamp Politikere Medier Borgere I første fase har journalister kontakt til en række forskellige kilder i forbindelse med produktionen af artikler og indslag. Det redaktionelle resultat af denne kontakt bliver syn- og hørligt for læsere, lyttere og seere i publikationsfasen, hvor artiklerne og indslagene bliver offentliggjort og - afhængig af vælgernes perception - kan påvirke alt fra holdninger til handlinger på valgdagen. Disse tre faser er blevet afdækket med en række forskellige metoder i Mediernes Valgkamp: Produktionsfasen blev belyst gennem en række daglige semi-strukturerede interviews med partiernes kampagneledere (typisk pressechefer) og daglige semistrukturerede interviews med nyhedsmediernes kampagneledere - det vil sige politiske redaktører. Analyserne af publikationsfasen byggede på den daglige behandling af valgkampen i Jyllands- Posten, Berlingske Tidende, Politiken, Ekstra Bladet, B.T., Information, Urban og metroxpress, TV Aviserne kl og kl på DR1, Nyhederne kl og på TV 2 samt Radioaviserne kl og på DR. Endelig blev to roterende regionalaviser også analyseret dagligt. Af afgrænsningsmæssige årsager blev der alene anvendt artikler og indslag, som specifikt refererede til valgkampen - og var at finde i forbindelse med nyhedsmediernes egen prioritering af ny- 5

6 heds- eller indlandsstoffet. Det vil sige, at artikler på eksempelvis avisernes udlands- eller kultursider ikke blev inddraget i analysen. Analyserne af det ikke desto mindre ganske omfattende materiale skete på baggrund af et såkaldt kodeskema, som er vedlagt i rapportens bilagsmateriale (Bilag A), hvor der også findes en nærmere beskrivelse af, hvordan mediematerialet blev analyseret i forhold til en række variabler, såsom genre, form, fokus, præmisleverandør, nøgleaktører, dominerende partier mv. Endelig blev vælgernes perception af nyhedsmediernes valgdækning løbende afdækket. Det skete ved daglige interviews med gennemsnitligt 120 repræsentativt udvalgte danskere, der blev stillet spørgsmål om, hvilke nyheder de havde hæftet sig ved, hvilken betydning nyhederne havde for dem, og hvordan valgkampen påvirkede deres generelle syn på forholdet mellem medier og politik. Disse tre faser blev afdækket simultant, efterhånden som folketingsvalget 2005 skred frem. Samlet set blev seks faste politiske pressechefer interviewet 21 gange, fire faste politiske redaktører blev interviewet 21 gange, ligesom danskere i alt blev interviewet. Disse interviews blev suppleret med analyser af flere end artikler og indslag i nyhedsmedierne under valgkampen. De seks politiske pressechefer og fire politiske redaktører blev i den forbindelse alle bedt om at forholde sig til, hvad der havde været det foregående døgns vigtigste politiske begivenhed - og hvad der ville blive den vigtigste sag i det kommende døgn. Metoden bag befolkningsanalysen er - ligesom metoden bag medieanalysen - beskrevet mere fyldestgørende i bilagsmaterialet (Bilag B) Formidlingen af Mediernes Valgkamp Det omfattende materiale til trods var det fra første færd målet at mindske den tidsmæssige forskydning mellem forskningsprocessen og formidlingsprocessen, så analyserne løbende kunne afrapporteres. Til det formål var der fra starten indgået mere eller mindre formaliserede formidlingsaftaler med Dagbladet Politiken, Danmarks Radio og naturligvis også Ugebrevet Mandag Morgen Hver uge under valgkampen blev resultater fra projektet således offentliggjort i form af artikler i Ugebrevet Mandag Morgen, analyser på Politikens analysesider hver tirsdag og torsdag, samt et par 6

7 ugentlige interviews til Danmarks Radio, der primært blev bragt på P1 (P1 Morgen og P1 Eftermiddag) samt i Deadline på DR2. Den løbende publicering har naturligvis baseret sig på foreløbige analyseresultater, og nærværende rapport rummer derfor første samlede præsentation af datamaterialet (medieanalyser og interviews med politiske pressechefer, politiske redaktører og borgere) fra hele valgkampen. Afrapporteringen af forsknings- og formidlingsprojektet slutter dog ikke med denne udgivelse. Udover en række planlagte udgivelser i videnskabelige sammenhænge (såsom videnskabelige artikler og antologibidrag) bliver materialet fra Mediernes Valgkamp også gjort tilgængeligt for nyhedsformidlere, forskere og andre som kunne være interesseret i at foretage egne analyser med afsæt i de analyserede artikler og indslag. Rapporten med resultaterne af Mediernes Valgkamp bliver således med tiden suppleret med en CDrom og / eller en internet-tilgængelig database, hvor de kvantitative data bliver stillet til rådighed for alle, som kunne være interesserede i at foretage egne analyser med afsæt i det indsamlede datamateriale. Udover at datamaterialet kan anvendes til at generere ny viden til brug for forskning eller nyhedsformidling, kan det således anvendes i studiesammenhænge - på eksempelvis landets journalist- og statskundskabsuddannelser. Datamaterialet bliver tilgængeligt via hjemmesiderne hos Huset Mandag Morgen (www.mm.dk) og MODINET (www.modinet.dk) fra 1. august

8 2. Mediernes valg Mediernes dækning af folketingsvalget 2005 var på flere fronter overvældende. I kvalitativ forstand kom den overvældende nyhedsformidling til udtryk gennem nyhedsmediernes og -formidlernes anvendelse af mange nye metoder og virkemidler - såsom dagsordensættende meningsmålinger og forskellige borgerpaneler, der var med til at påvirke alt fra valg af historier og kilder til vinklinger Nyhedsformidlingens omfang og præmisser Men også i kvantitativ forstand var mediernes dækning af valget overvældende. I løbet af den 21 dage lange valgkamp - fra udskrivelse af folketingsvalget den 18. januar til valgdagen den 8. februar producerede de nyhedsmedier, som Mediernes Valgkamp valgte at analysere, mere end artikler og indslag om valgkampen. Figur 2. Mediernes dækning af valgkampen fra den 18. januar til den 8. februar 2005 Dækning af valgkampen Artikler og indslag Procent Politiken Jyllands-Posten Berlingske Tidende Ekstra Bladet BT Information Urban metroxpress Regionale (2 dgl. i rotation) Kl Radioavisen 70 2 Kl Radioavisen 93 2 Kl TV-Avisen Kl TV-Avisen Kl Nyhederne Kl Nyhederne 71 2 Samlet Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at tabellen alene viser antallet af artikler og indslag om valgkampen, og ikke længden målt i forhold til spaltemillimeter og indslagsekunder. Selv om det eksempelvis fremgår af tabellen, at TV Avisen kl har haft næsten halvanden gang så mange indslag som TV 2 Nyhederne kl , kan de med andre ord godt have sendt lige mange sekunder. 8

9 På samme måde gælder det, at der ganske vist kan være betydelig forskel mellem antallet af valgartikler i dagbladene i valgperioden - eksempelvis mellem Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende. Men deres respektive produktion målt i spaltemillimeter kan give et andet billede af, hvilke medier der har været mest produktive i valgkampen. For alle nyhedsmedier, der er analyseret i Mediernes Valgkamp - hvad enten man ser på elektroniske eller skrevne - gælder dog, at de stort set har fulgt de samme publiceringsfrekvenser henover folketingsvalgets 21 dage. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at der bliver produceret flest nyhedsartikler og -indslag om valget på hverdage, hvorefter omtalen daler lidt i weekenden. Denne tendens gælder for alle tre uger af valgkampen. Om end man naturligvis skal gøre sig bevidst, at nyhedsmedierne rykker dele af omtalen over i andre programsegmenter og sektioner eksempelvis ved at have flere artikler i kultursektionerne og indslag i søndagsmagasiner. Sammenligner man valgkampens første og anden halvdel var omtalen næsten identisk for begge medietyper. Mest omtale af valget havde de elektroniske medier på valgets første dag, og den mindste dækning på valgets 12. dag, mens de skrevne medier havde mest omtale på valgkampens tredje dag og mindst på valgets 13. dag. Endelig har de skrevne medier i Mediernes Valgkampen i gennemsnit produceret omkring fem gange så mange enheder hver dag som de elektroniske medier. Samlet set har der således været en række fællestræk ved nyhedsformidlingens omfang, når man på baggrund af det analyserede datamateriale i Mediernes Valgkamp ser på forhold som, hvornår der har været mest og mindst dækning af valgkampen, hvordan dækningen fordeler sig henover en uge, og hvordan størrelsesforholdet har været mellem skrevne og elektroniske medier. Med tanke på den omfattende nyhedsformidling under valgkampen, er det oplagt at se nærmere på, hvem eller hvad der initierede de mange artikler og nyhedsindslag. Her viser opgørelserne, at det i mere end halvdelen af de godt artikler og indslag var nyhedsformidlere, der leverede præmissen for den enkelte nyhedshistorie. 9

10 Denne præmis har pressen blandt andet leveret ved at få foretaget meningsmålinger, som leder dem til eksempelvis at lave nyhedshistorier om nye vælgervandringer eller interviews med valgforskere. Politikerne kan dog også selv fungere som præmisleverandører. Sådan som det eksempelvis kan ske, når de fremlægger nye udspil eller i pressemeddelelser kommenterer andre politikeres udspil. I den forbindelse skal naturligvis gøre sig klart, at det ikke i alle tilfælde vil fremgå klart, hvorvidt nyhedsformidlerne rent faktisk har leveret præmissen til en historie. I nogle tilfælde kan nyhedsformidlerne således være blevet kraftigt tilskyndet af eksempelvis partiernes presserådgivere, som har forsynet dem med velegnet materiale. Med det forbehold for øje viser analyserne af artiklerne og indslagene om valgdækningen, at politikerne under ét har igangsat nyhedshistorier i hvert tredje tilfælde. Endelig viser analyserne også, at eksterne begivenheder (såsom naturkatastrofer) og andre aktører (såsom virksomheder eller forskningsinstitutioner) kun i ringe grad har initieret nye historier. Figur 3. Præmisleverandører i forhold til valgkampsdækningen i skrevne og elektroniske medier Præmisleverandør Artikler og indslag Procent Pressen Politikere Andre aktører Eksternt forløb 40 1 Andet 13 0 Samlet Analyserer man forskellene mellem præmisleverandørerne i de skrevne og elektroniske medier er der ikke umiddelbart de store forskelle. I hvert fald ikke så længe man bare ser på de overordnede præmisleverandører. Sådan som de er præsenteret ovenfor. Men ser man nærmere på, hvad der mere konkret har leveret præmissen, fremstår et par interessante forskelle. Andelen af nyhedshistorier, hvor pressen har fungeret som præmisleverandør, er stort set identiske for de skrevne og elektroniske medier. Men nærmere analyser viser, at den elektroniske presse fungerer som selvstændig præmisleverandør hvert 10. indslag, mens det i den skrevne presse sker i hver 20. artikel. 10

11 En anden forskel mellem de skrevne og elektroniske medier er, at politikere med egne udspil også i højere grad fungerer som præmisleverandører i de elektroniske medier end i de skrevne medier. Til gengæld er de skrevne medier bedre til at lave opfølgninger på nye politiske udspil, hvor andre politiske aktører får mulighed for at blande sig i debatten. Dette kommer konkret til udtryk ved, at de skrevne medier i højere grad starter nye historier på baggrund af politiske reaktioner på udspil i eget parti, udspil i andre partier og udspil fra andre aktører - såsom virksomheder, organisationer, myndigheder, borgere mv. I forhold til udspil fra andre aktører er forskellene mellem de skrevne og elektroniske medier dog mindre Nyhedsformidlingens emner og fokus Opgørelserne over de emner, som blev behandlet i nyhedsmedierne, viser, at der var mange sager og temaer fremme under folketingsvalget. Men analyserne viser samtidig, at det stort set ikke er nogle politiske sager og temaer, som bliver fastholder over længere tid eller i noget større omfang. Figur 4. Nyhedsmediernes dækning af prædefinerede emner under folketingsvalget Dækning af valgkampen Artikler og indslag Procent 1: Arbejdsløshed : Arbejdsmarked i øvrigt : Skatter og afgifter : Økonomi i øvrigt : Sundhed : Sygehuse : Daginstitutioner : Folkeskolen : Ældre : Uddannelse og forskning : Velfærd i øvrigt : Udlændinge : Retspolitik : Miljø : Etik og moral : Ulandsbistand : International politik : EU : Politik og personer : Kommunalreform : Andet Samlet

12 Under de tidligere folketingsvalg har der ofte været nogle få emner, der har formået at præge nyhedsformidlingen. Eksempelvis var udlændingespørgsmålet et stort emne under valgkampen i Men under 2005-valgkampen var nyhedsformidlerne nok med til at sætte dagsordenen, men de havde sjældent held til at fastholde den i længere tid ad gangen. Emner som Irak-krigen og kommunalreformen, som havde præget nyhedsmedierne inden valget, kom således kun til at spille en marginal rolle, idet kun tre ud af fire artikler og indslag om international politik handlede specifikt om Irak-krigen. De væsentligste emner, der blev behandlet under valgkampen, var således valgkampen selv - og de personer og partier, der optrådte i den. Denne tendens fremgår også af figur 5. Tabellen viser, hvordan nyhedsformidlerne valgte at frame eller fokusere deres nyhedsartikler og -indslag i forhold til tre definerede journalistiske rammer. Af tabellen fremgår det, at journalisterne under folketingsvalget i 2005 fokuserede mest på de processer, som omgiver politikken. Det vil typisk sige historier, som tager afsæt i et hvorfor - spørgsmål - eksempelvis hvorfor et parti eller en politiker har spillet ud med et konkret forslag. Artikler og indslag som i højere grad handlede om, hvad partierne ville gøre altså spørgsmål om det politiske indhold - prægede kun en tredjedel af artiklerne og indslagene. Spørgsmålet om hvem - altså den person-fokuserede nyhedsformidling - udgjorde knapt hver femte artikel og indslag. Figur 5. Nyhedsmediernes fokus under folketingsvalget Fokus Artikler og indslag Procent Proces Person Politik (indhold) Samlet Sammenligner man de elektroniske medier og de skrevne medier (de regionale aviser fraregnet) fremgår det, at de elektroniske medier fokuserer betydeligt mere på politiske processer end de skrevne. 52 pct. af indslagene i de elektroniske medier handler således om processerne bag politikken, mens det drejer sig om 45 pct. for de skrevne medier. 12

13 Til gengæld fokuserer de elektroniske medier mere på det politiske indhold (39 pct.) end de skrevne medier (34 pct.) og mindre på enkeltpersoner. For de landsdækkende skrevne medier gælder således, at lidt mere end hver femte artikel (21 pct.) handler om enkeltpersoner, mens det kun er omkring hver tiende hos de elektroniske medier (8 pct.) Nyhedsformidlingens arke-aktører Den megen fokus på de politiske processer i folketingsvalget kommer også til udtryk i forhold til brugen af kilder - herunder både dem, som bliver citeret, og dem, som blot bliver omtalt. Mens knap syv ud af ti kilder er politikere og hver tiende er en borger, kæmper eksperter og medierepræsentanter en hård kamp om tredje- og fjerdepladsen i forhold til flest henvisninger. Figur 6. Nyhedsmediernes omtale og citat af fremtrædende aktør-grupper Arke-aktører Artikler og indslag Procent Politikere Borgere Eksperter Medierepræsentanter Myndigheder Organisationer Virksomheder Kulturpersoner Andet Samlet Når medierepræsentanterne - som tæller journalister, redaktører mv. - fylder så meget, hænger det ikke mindst sammen med, at de har særlige forudsætninger for at deltage som aktører i artikler og indslag i en medievalgkamp, hvor der er megen fokus på politiske processer. Her er de nemlig daglige observatører i forhold til spillet på Christiansborg og partiernes interne og eksterne opgør. Denne tendens til procesjournalistik bliver endnu tydeligere, når man ser nærmere på kategorien af eksperter. Kategori indeholder nemlig ikke kun universitetsansatte forskere, men også andre grupper, som ikke henter deres ekspert -prædikat gennem forskning. Som det fremgår af figur 7 er det således mindre end hver tredje ekspertkilde (28 pct.), der rent faktisk kommer fra et universitet. 13

14 Figur 7 viser i den forbindelse, at der er stor forskel mellem, hvor universitetsfolkene kommer fra. Københavns Universitet kommer ind på en første plads, ikke mindst takket været valgforskere, der også ofte optræder som kommentatorer i procesjournalistikken, mens Ålborg Universitet, når en anden plads på grund af forskere inden for bestemte politikområder - ikke mindst velfærd. Figur 7. Nyhedsmediernes brug af universitetskilder under folketingsvalget Universitet Artikler og indslag Procent Københavns Universitet Aalborg Universitet 51 5 Aarhus Universitet 50 4 Roskilde Universitetscenter 29 3 Syddansk Universitet 19 2 Copenhagen Business School 18 2 Handelshøjskolen i Århus 9 1 Danmarks Pædagogiske Universitet 8 1 Samlet For universiteter som Syddansk Universitet og Roskilde Universitet gælder det endvidere, at flere af de mest anvendte kilder end ikke er deciderede forskere, men har journalistisk baggrund eller indsigt og hører under institutter for medier, kommunikation og journalistik, med titler som journalistiske lektorer, eksterne lektorer mv. Mens fastansatte universitetsforskere - som en tommelfingerregel - optræder som hver 10. kilde i nyhedsmediernes hverdagsdækning, figurerer de kun som én ud 100 kilder i valgkampsdækningen. Og mange af de mere klassiske universitære discipliner - såsom økonomi - er svagt repræsenteret på kildelisten i forbindelse med folketingsvalget Sammenholder man i den forbindelse arke-aktørerne med nyhedsformidlernes valg af fokus fremgår det klarere hvilke faggrupper, der optræder i hvilke sammenhænge. Den yderste højre kolonne i Figur 8 viser den samlede andel, som de enkelte arke-aktører udfylder, mens de tre kolonner til venstre for denne angiver, hvordan denne samlede andel fordeler sig. 14

15 Figur 8. Brug af udvalgte kilde-grupper fordelt i forhold til nyhedsmediernes fokus Arke-aktører Proces Person Politik (indhold) Samlet andel Politikere Borgere Eksperter Medierepræsentanter Myndigheder Organisationer Virksomheder Kulturpersoner Andet Samlet Af tabellen fremgår det, at politikernes fordeling mellem de tre fokusområder svarer meget godt til den samlede fordeling af nyhedsformidlingen i forhold til proces, person og politisk indhold (jf. figur 5), mens der for andre aktører er tydelige tendenser i forhold til den ene, anden eller tredje af kategorierne. Når medierepræsentanter optræder i artikler eller indslag vil det således i mere end seks ud 10 tilfælde være i forbindelse med en proceshistorie, og andelen er næsten den samme for eksperterne. Hvilket er et vidnesbyrd om de mange forskellige former for eksperter, der blev anvendt under folketingsvalget i Omvendt fremgår det, at når myndigheder, organisationer og virksomheder optræder i nyhedsmedierne, sker det i omkring halvdelen af tilfældene som led i en artikel eller et indslag med et politiskindholdsmæssigt fokus. Ligesom det fremgår af tabellen, at når kulturpersonligheder - såsom skuespillere, sportsfolk mv. - optræder, så er det ofte for at sige noget om politikerne som personer Nyhedsformidlingens politikere og partier Når politikere optræder som kilder under folketingsvalget i syv ud af 10 indslag eller artikler, dækker det over store udsving. Dels i forhold til hvilke partier de enkelte politikere kommer fra, dels i forhold til hvor meget forskellige politikere inden for hvert parti bliver omtalt eller citeret. Under folketingsvalget skilte to politikere sig særligt ud i forhold til andelen af omtale. 15

16 Samlet set henviste næsten gange direkte til navngivne politikere. Sammenholder man de henvisninger til Anders Fogh Rasmussen med det samlede antal artikler og indslag på mere end 4.000, svarer det til, at han blev omtalt eller citeret i knapt hver tredje nyhedshistorie, analyser, leder mv. i nyhedsmedierne. Figur 9. De mest omtalte politikere under folketingsvalget Person-omtale Artikler og indslag Procent 1. Anders Fogh Rasmussen Mogens Lykketoft Marianne Jelved Pia Kjærsgaard Bendt Bendtsen Jens Rohde Frank Jensen Bertel Haarder Connie Hedegaard Lars Løkke Rasmussen Claus Hjort Frederiksen Holger K. Nielsen Svend Auken Lene Espersen Martin Geertsen Thor Pedersen Søren Pind Pia Gjellerup Henriette Kjær Peter Skaarup 67 1 Samlet Den næstmest omtalte politiker under folketingsvalget var Mogens Lykketoft, der til sammenligning blev omtalt eller citeret i knap hver fjerde-femte artikel eller indslag. I den forbindelse gælder det i øvrigt for begge politikere, at andelen mellem omtale og citat ligger på omkring en tredjedel - svarende til ca. 33 pct. citat og 67 pct. omtale. Derefter er der et kraftigt fald i henvisningerne til de næste politikere på top 20-listen. Fælles for personerne på listen er, at de er partiledere, ministre i den siddende regering, eller toneangivende politikere i de største partier. Kun to politikere bryder billedet - de Københavnske V-borgmestre Søren Pind og Martin Geertsen - der fik omtale som følge af et internt partiopgør i valgets slutfase. 16

17 For politikerne længere nede af listen er det karakteristisk, at de har en højere citatandel end de to øverste på listen. Pia Kjærsgaard har en citatandel på 56,0 - svarende til at hun for hver to omtaler har lidt over et enkelt citat - Bendt Bendtsen har en citat-andel på 56,7, Marianne Jelved på 67, 7 og Holger K. Nielsen på 130,0, idet han er mere citeret end omtalt. Der er dog også andre interessante forskelle mellem måderne, hvorpå de mest omtalte medievante politikere under valgkampen indgår i nyhedsformidlingen. Hvis man således sammenholder omtalen og citaterne med de seks førnævnte toppolitikere med nyhedsformidlernes fokus fremgår det, hvornår de hver især indgår i artikler om henholdsvis processer, personer og politisk indhold. Figur 10. Fokus på toppolitikere under folketingsvalget Fokus på toppolitikere Proces Person Politik (indhold) Omtale / citat Anders Fogh Rasmussen 50,9 18,6 30, Mogens Lykketoft 54,0 22,4 23,6 953 Marianne Jelved 57,9 19,4 22,7 332 Pia Kjærsgaard 53,7 23,3 23,0 270 Bendt Bendtsen 42,7 17,8 39,5 257 Holger K. Nielsen 42,2 23,5 31,3 115 Tabellen viser, at der var en betydelig forskel mellem, hvilket fokus nyhedsformidlerne valgte at anlægge på henholdsvis Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft. Førstnævnte fik lov at forholde sig mere til substans-politiske problemstillinger og mindre til personspørgsmål og til procesjournalistikken med dens fokus på f.eks. meningsmålinger og interne magtkampe. Bendt Bendtsen var i den forbindelse den toppolitiker af de seks partiformand, som i størst omfang blev omtalt eller citeret i forbindelse med politisk-indholdsmæssige problemstillinger. Et fokus, som ikke mindst skyldes dankortgebyr-sagen, hvor ministeren på et tidligere tidspunkt i valgkampen valgte at annullere en tidligere indgået aftale omkring gebyrer på betalingskortet. Nyhedsformidlingens tendenser mod, hvad der er blevet beskrevet som et præsidentvalg, gælder dog ikke kun i forhold til omtalen af enkeltpersoner, hvor to personer - næsten svarende til to præsidentkandidater - modtager mærkbart mere medieopmærksomhed end andre politikere. Den samme tendens gør sig gældende på partiplan. 17

18 Denne tendens fremgår af to forskellige opgørelser. I den første, Figur 11, kan man alene se på andelen af omtale og citatet fra politikere fra de forskellige partier (her er også medtaget henvisninger til folk fra partiorganisationerne). Heraf fremgår det, at Venstre og Socialdemokraterne i overvældende grad er de to partier, som er blevet citeret og omtalt mest. Figur 11. Henvisninger til partier under folketingsvalget Omtale / citat af parti Aktør-andel Aktør-antal Omtalt Citeret Venstre Socialdemokraterne Konservative Det Radikale Venstre Dansk Folkeparti SF Enhedslisten Kristendemokraterne CD Minoritetspartiet Samlet Dernæst er der - som det var tilfældet i omtalen af enkeltpolitikere - et kraftigt fald ned til de næste partier. Her er der endvidere en række forskelle i forhold til listen over de mest omtalte enkeltpolitikere. På politiker-hitlisten lå Marianne Jelved nummer tre, efterfulgt af henholdsvis Pia Kjærsgaard og Bendt Bendtsen. Placeringerne for deres partier er lidt anderledes. Samlet set er de konservative ministre således med til at sikre, at partiet kommer længere op ad listen over de mest omtalte partier. Analyserne af mediehenvisningerne til partierne viser endvidere, at det ikke kun er Holger K. Nielsen, der relativt får mest omtale, men også at SF er det af partierne, der får den højeste andel af citater. Dansk Folkeparti har her den laveste andel. Som nævnt fremgår tendensen til to meget omtalte partier dog også på anden måde: Nemlig når ikke bare man analyserer, hvor meget partierne (kvantitativt) har optrådt i de skrevne og elektroniske nyhedsmedier, men også når man analyserer hvilke partier, der har været dominerende i de enkelte artikler og indslag. I mange artikler og indslag bliver der således henvist til flere partier, mens det kun er et enkelt og to eller tre partier, som har en dominerende rolle i artiklen eller indslaget. Eksempelvis, fordi det 18

19 handler om et opgør mellem to partiers syn på en given problematik, og hvor der i forbifarten bliver henvist til andre partier. Figur 12. Dominerende partier under folketingsvalget Dominerende partier Artikler og indslag Procent Venstre Socialdemokraterne Konservative Dansk Folkeparti Det Radikale Venstre SF Enhedslisten Kristendemokraterne CD 81 2 Minoritetspartiet 61 1 Samlet Denne opgørelse over dominerende partier afviger en smule fra den foregående opgørelser over omtalen og citaterne fra partierne, men tendensen er ikke desto mindre den samme. To partier skiller sig kraftigt ud i forhold til andre partier - om end man naturligvis kan indvende at dækningen ikke adskiller sig forfærdeligt meget i forhold til den endelige mandatfordeling efter valget Opsamlende betragtninger om mediernes valgkamp Analyserne af nyhedsmediernes valg under folketingsvalget 2005 har afsløret en række interessante forhold. Blandt de vigtigste er, at der på mange måder var tale om en omfattende valgkamp. Dels kvantitativt, hvor mange medier producerede betydeligt mere end under foregående folketingsvalg, dels kvalitativt, idet nyhedsmedierne afprøvede en række nye journalistiske metoder og virkemidler. Et andet vigtigt forhold har været, at nyhedsmedierne har været dagsordensættende, om end de ikke har haft held til at fastholde dagsordener. I mere end halvdelen af artiklerne og indslagene har journalisterne selv leveret præmissen, men analyserne viser også, at nye emner hurtigt er kommet til. Hvilket ifølge nogle nyhedsformidlere skyldes manglende medspil fra politikere og eksperter. Et tredje vigtigt forhold har været atomiseringen af autoritet. Forskere har således spillet en meget lille rolle under valgkampsdækningen i forhold til hverdagsdækningen, mens andre eksperter - pri- 19

20 mært mediernes egne folk eller folk med tidligere erfaring i forhold til presserådgivning for partierne - har spillet aktive roller i mediebilledet. Denne udvikling hænger sammen med et fjerde vigtigt forhold under folketingsvalget i 2005: At nyhedsformidlingen i høj grad har fokuseret på politiske processer snarere end på det politiske indhold. I proceshistorierne har det således været mere oplagt at anvende kilder med nært kendskab til de politiske processer på Christiansborg og partiorganisationerne. Det har betydet, at Christiansborg-journalister og tidligere pressechefer har spillet en stor rolle som kilder, og at de forskere, som er kommet til orde, har været dem som beskæftiger sig med de mere processuelle sider af politikken, som f.eks. valgforskerne, der kan fortolke bevægelserne i vælgerbefolkningen. Forskningskilder med viden om de politiske sagområder og økonomi har derimod været fraværende. Endelig har et femte vigtigt forhold været, at nyhedsmedierne har dækket valgkampen som et præsidentvalg. Dette er både kommet til udtryk ved et stærkt fokus på to politiske kandidater, som har bejlet til statsministerposten, og til de to partier, som står bag repræsentanterne til kampen om statsministerposten. 20

21 3. Mediernes vilkår og virkning Det publicerede indhold er ikke det eneste, som er blevet analyseret som led i Mediernes Valgkamp. I forløbet, der går forud for selve offentliggørelsen af artikler og indslag - i produktionsfasen - er journalister og redaktører afhængige af kontakten til kilderne. Og efterfølgende er medieindholdet også i større eller mindre omfang i stand til at påvirke holdninger og handlinger blandt vælgernes. Disse produktions- og perceptionsfaser er også blevet genstand for analyser. Analyserne af produktionsfasen har taget afsæt i daglige, semi-strukturerede interviews med seks politiske presserådgivere og fire politiske redaktører. Perceptionsanalysen tager udgangspunkt i en omfattende, internetbaseret survey-undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af vælgerbefolkningen. (jf. Bilag B) Analyserne af produktionsfasen - med de politiske redaktører og pressechefer - og af perceptionsfasen - med et repræsentativt udsnit af vælgerne - bliver beskrevet i det følgende i to separate afsnit. Og i første omgang handler det om, hvordan pressecheferne og redaktørerne opfattede medievalgkampen, som den skred frem Presserådgivere og politiske redaktører Under selve valgkampen blev pressecheferne fra Dansk Folkeparti, Venstre, De Konservative, De Radikale, Socialdemokraterne og SF dagligt interviewet ud fra en målsætning om at få deres syn på: 1) Hvad der har været de vigtigste temaer i valgkampens seneste 24 timer, og 2) Hvad der bliver de vigtigste temaer i valgkampens næste 24 timer. I de seks pressechefers løbende vurdering af valgkampen går en række af konklusionerne fra indholdsanalysen igen (jf. kapitel 2.). En samlet gennemgang af pressechefernes vurderinger af, hvad der har været det vigtigste tema i valgkampens sidste døgn, viser, at der stort set ikke er nogen temaer, der holder mere end to døgn. Som vist i figur 13 skifter de politiske pressechefers syn på, hvad der er vigtigt, stort set hver eneste dag under valgkampen. Kun beskæftigelsesproblematikken - med udgangspunkt i slagterifyringerne 21

22 i Hjørring - samt de interne kriser i henholdsvis Socialdemokraterne og Venstre får lov at køre i mere end et døgn. Figur 13. Temaer som pressecheferne anser for de vigtigste under folketingsvalget Dag Tema ifølge pressecheferne 19. jan. Børnefamilien 20. jan. Lukning af slagteri i Hjørring 21. jan. Lukning af slagteri i Hjørring, Gebyr på Dankort 22. jan. Beskæftigelse, V- overbud 23. jan. Finansministeriets beregninger af S udspil 24. jan. Connie Hedegaards udtalelser om valgkampen, Vismændenes kritik af V udspil 25. jan. Vismændenes kritik af V udspil 26. jan. Duel i Brøndby mellem Fogh og Lykketoft 27. jan. Ældre og stregkoder 28. jan. Offentliggørelse af ledighedstal 29. jan. Interne problemer i S (Svend Aukens udtalelse) 30. jan. Interne problemer i S (Svend Aukens udtalelse) 31. jan. Intet gennemgående tema 1. feb. Intet gennemgående tema 2. feb. Duel mellem Fogh og Lykketoft 3. feb. Ingen gennemgående temaer 4. feb. Intern uro i V (Geertsen/ Rohde) 5. feb. Intern uro i V (Geertsen/ Rohde) 6. feb. DF udspil om regeringsgrundlag 7. feb. Partilederrunder 8. feb. Ingen gennemgående temaer Pressecheferne fremhæver stort set dagligt under valgkampen nye temaer som de vigtigste, hvilket underbygger konklusionerne fra indholdsanalysen om, at valgkampens dagsordener var meget omskiftelige. Der er i pressechefernes vurdering derfor ingen temaer i valgkampen, der holder sig mere end et par dage. 22

23 Som vist i ovenstående tabel fylder de to statsministerkandidater og deres to partier en del i pressechefernes optik. Der bliver både lagt vægt på de formelle begivenheder, som f.eks. topmøderne og Tv-duellerne mellem Mogens Lykketoft og Anders Fogh Rasmussen, og på de konflikter og begivenheder, som er relateret til de to statsministerkandidater og deres partier. Udover interviews med pressecheferne blev der hver dag under hele valgkampen foretaget interviews med fire politiske redaktører fra henholdsvis DR, Ekstra Bladet, Berlingske Tidende og Fyns Stiftstidende. Målet var også her at få deres syn på: 1) Hvad der har været de vigtigste temaer i valgkampens seneste 24 timer og 2) hvad der bliver de vigtigste temaer i valgkampens næste døgn. Figur 14. Temaer som de politiske redaktører anser for de vigtigste under folketingsvalget Dag Tema ifølge politiske redaktører 19. jan. Børnefamilie 20. jan. Beskæftigelse 21. jan. Beskæftigelse 22. jan. Beskæftigelse 23. jan. Intet gennemgående tema 24. jan. Connie Hedegaards kritik af valgkampen 25. jan. Intet gennemgående tema 26. jan. Duellen mellem Fogh og Lykketoft 27. jan. Intet gennemgående tema 28. jan. Overfaldet på Fogh 29. jan. Intern splid i S 30. jan. Intern spild i S 31. jan. Intern spild i S 1. feb. Intet gennemgående tema 2. feb. Duellen mellem Fogh og Lykketoft 3. feb. Intet gennemgående tema 4. feb. Intern splid i V 5. feb. Intern splid i V 6. feb. Intet gennemgående tema 23

24 7. feb. Meningsmålinger- udsigt til spænding 8. feb. Meningsmålinger- udsigt til spænding I de fire redaktørers vurdering af valgkampen er der generelt stor overensstemmelse med indholdsanalysen og spindoktorernes syn på valgkampen. I redaktørernes vurdering kan der heller ikke spores dagsordener, der holder i længere perioder. Beskæftigelsestemaet med afsæt i slagterifyringen i Hjørring er som det eneste tema på redaktørernes dagsorden i 3 døgn. Ellers er det de interne kriser i Socialdemokratiet og Venstre og de sidste dages spænding i meningsmålingerne som redaktørerne fremhæver henover mere end et døgn. Redaktørernes generelle vurdering af valgkampens temaer understreger endnu engang de manglende gennemgående temaer i valgkampen. Samtidig er der stor lighed mellem pressechefernes og redaktørernes vurdering af, hvad der bliver døgnets vigtigste temaer. Hvilket understreger den fælles forståelse blandt aktørerne i produktionsfasen. Konklusionerne fra indholdsanalysen og pressechefernes vurderinger om, at de procesrelaterede temaer fylder mere end de substansrelaterede temaer, går også igen hos de politiske redaktører. Også i deres svar er der fokus på duel-møderne mellem Fogh og Lykketoft, de interne stridigheder i S og V, og spekulationer om meningsmålinger og mandatfordeling Generelt set gælder således, at både blandt partiernes pressechefer og de politiske redaktører er der gennemgående et stort fokus på valgkampens processer, som f.eks. partiernes indbyrdes forhold, interne stridigheder i partierne, kontroversielle udmeldinger, og nye meningsmålinger om større eller mindre vælgervandringer. Sammenholder man samtlige svar, pressecheferne afgav gennem hele valgkampen, fylder de procesrelaterede temaer 44 pct., personrelaterede temaer 15 pct., mens det politiske indhold udgør 41 pct. Blandt de politiske redaktører er der et endnu større fokus på de procesrelaterede temaer (58 pct.), nogenlunde det samme fokus på personer (14 pct.), mens politiske indholdsspørgsmål kun fylder 28 pct. 24

25 Figur 15: Presserådgivere og redaktørers fokus i hele valgkampen. Fokus Presserådgiver Redaktør Proces 44 % 58 % Person 15 % 14 % Politik (indhold) 41 % 28 % Set ud fra pressecheferne og de politiske redaktørers udtalelser tegner der sig et klart billede af, at det specielt er i valgkampens sidste halvdel, at procestemaerne fylder meget (jf. figur 16 og figur 17). Hele 73 pct. af de temaer som pressecheferne fremhæver i den sidste del af valgkampen handler om spil og processer. Samme tendens kan ses hos de politiske redaktører, der fremhæver 68 pct. procesrelaterede temaer i den sidste del af valgkampen. Figur 16. Presserådgivere og redaktørers fokus i første del af valgkampen. Fokus Presserådgiver Redaktør Proces 19 % 45 % Person 19 % 34 % Politik (indhold) 62 % 21 % Figur 17. Presserådgivere og redaktørers fokus i anden del af valgkampen. Fokus Presserådgiver Redaktør Proces 73 % 68 % Person 11 % 17 % Politik (indhold) 16 % 15 % Omvendt ligger hovedparten af de indholdsorienterede politiske temaer i den første del, hvor 62 pct. af pressechefernes svar drejer sig om politisk substans, mens de politiske redaktørers svar udgør 21 pct. De personrelaterede temaer fordeler sig jævnt gennem hele valgkampen, dog har redaktørerne i første del af valgkampen et lidt større fokus på personerne (34 pct.) Befolkningens syn på mediernes valgkamp Som en del af Mediernes Valgkamp blev der hver dag via analyseinstituttet Zapera stillet en række faste spørgsmål til et repræsentativt udsnit af vælgerbefolkningen. I alt blev der henover valgkampen fra den 18. januar til den 8. februar indsamlet svar fra respondenter, hvilket svarer til gennemsnitligt 112 respondenter om dagen. (se bilag B for den nærmere metode) 25

26 Metoden gør det muligt dels at få et billede af befolkningens samlede vurdering af mediernes valgkampsdækning, dels at efterspore, hvordan vælgerbefolkningens vurdering eventuelt har udviklet sig i løbet af valgkampen, dag for dag, uge for uge. De spørgsmål og udsagn, respondenterne blev bedt om at forholde sig til, falder i fem hovedgrupper: 1) Spørgsmål om de overordnede emner og sager under valgkampen, 2) spørgsmål om karakteren af mediernes valgkampsdækning, 3) spørgsmål om den oplevede relevans af mediernes valgkampsdækning, og 4) spørgsmål og udsagn om mediernes påvirkning af respondentens syn på politik. Endelig handlede 5) en gruppe af spørgsmål og udsagn om den oplevede underholdningsværdi i valgkampsdækningen. Sådan som den kom til udtryk både i forhold til valgkampen og i forhold til synet på den valgaften, som for TV-kanalerne stod som kulminationen på flere ugers dækning af folketingsvalget. Svarene på disse fem hovedområder gennemgås i det følgende Emnerne under valgkampen Vælgerbefolkningen blev hver dag bedt om at angive, hvilket tema der optog dem mest under valgkampen. Respondenterne blev præsenteret for en liste med 20 prædefinerede emner og måtte kun sætte et kryds. Resultatet af denne survey-analyse viser, at der hos befolkningen har været en højere grad af emne-mæssig sammenhæng, end der har været i medierne. Opgjort uge for uge viser svarene således, at befolkningens emnemæssige orientering har været relativt stabil under valgkampen. De fire emner, som flest respondenter udpegede som vigtigst i den første uge - skatter, ældre, arbejdsløshed og udlændinge - lå også øverst på prioriteringslisten hos befolkningen i både uge 2 og uge 3. Valgkampen, som den udspillede sig i medierne, formåede altså ikke i nævneværdig grad at ændre befolkningens opfattelse af, hvilke politiske emner der var vigtigst. Der er dog enkelte marginale forskydninger i forhold til denne del af befolknings-analysen, som er værd at hæfte sig ved lidt mere indgående: 26

27 Skattespørgsmålet var i alle valgkampens tre uger det tema, som flest respondenter fandt vigtigst. Og opmærksomheden på dette tema ser ud til at være vokset, efterhånden som valgkampen skred frem. Skattespørgsmålet kulminerede i uge 2, hvor 16 pct. af respondenterne i gennemsnit udpegede det som vigtigst. Ældre-temaet var det næststørste tema i befolkningen i valgkampens første uge, hvor 11 pct. af respondenterne udpegede det som vigtigst. Opmærksomheden på dette tema faldt i valgkampens to sidste uger, til henholdsvis 9 og 7 pct. En lignende dalende opmærksomhed er der omkring arbejdsløshedsspørgsmålet, som i uge 1 blev udpeget som vigtigst af 10 pct. af respondenterne, men som faldt til 8 pct. i både uge 2 og 3. Udlændinge- og integrationstemaet undergik den modsatte udvikling blandt de adspurgte. 9 pct. havde dette tema som det vigtigste i uge 1, 11 pct. i uge 2 og 12 pct. i uge 3. I valgkampens første uge var udlændinge det fjerde højest prioriterede tema i vælgerbefolkningen - i uge 2 og 3 var spørgsmålet det næsthøjest prioriterede. Disse små forskydninger til trods er det generelle billede, at befolkningens prioriteter ikke er præget af de store forskydninger henover folketingsvalgkampen. Temaer som børn og daginstitutioner, folkeskole, uddannelse og forskning samt sygehuse ligger under hele valgkampen og varierer mellem 4 og 7 pct. Befolkningens lavest prioriterede emner under valgkampen er EU, u-landsbistand, retspolitik, miljø, etiske og moralske spørgsmål og til dels kommunalreformen. Blandt de spørgsmål, som vælgerne prioriterer lavest, er dermed flere såkaldt ny-politiske emner. De højest prioriterede emner er, med undtagelse af udlændinge- og integration, orienteret mod klassiske velfærdspolitiske spørgsmål. 27

28 Figur 18. Befolkningens opfattelse af de vigtigste temaer under folketingsvalget De vigtigste temaer for befolkningen Uge 1 Uge 2 Uge 3 Arbejdsløshed 10% 8% 8% Arbejdsmarkedet i øvrigt 2% 3% 4% Skatter og afgifter 13% 16% 14% Økonomi i øvrigt 2% 2% 2% Sundhed 2% 2% 3% Sygehuse 7% 5% 4% Daginstitutioner og børn 6% 5% 5% Folkeskolen 6% 5% 5% Ældre og hjemmepleje 11% 9% 7% Uddannelse og forskning 4% 5% 5% Velfærd i øvrigt, sociale ydelser m.v. 6% 7% 7% Udlændinge og integration 9% 11% 12% Retspolitik 2% 2% 3% Miljø 2% 2% 2% Etik og moral 3% 4% 2% Ulandsbistand 1% 3% 1% International politik, f.eks. Irak, NATO 3% 3% 3% EU 1% 1% 1% Politik og personer 6% 5% 5% Kommunalreform 4% 2% 4% Andet 2% 2% 1% Ingen af de ovenstående 2% 2% 2% Ved ikke 1% 3% 3% De enkelte sager under valgkampen Udover de prædefinerede emnekategorier blev respondenterne hver dag bedt om - i et åbent svarfelt - at anføre den nyhed, de havde hæftet sig mest ved det seneste døgn. Svarene skulle gøre det muligt dels at se, hvilke konkrete politiske sager og begivenheder, som vælgerne hæftede sig ved, dels at se, i hvilken udstrækning vælgerne - uhjulpet - fokuserede på de samme emner. De åbne svar viser, at befolkningens opfattelse af valgkampes vigtigste nyheder var ganske omskiftelige. De sager, der i længst tid var i fokus hos vælgerne, var henholdsvis spillet om fjernelsen af Dankort-gebyret og den interne splid i partiet Venstre omkring Martin Geertsens opstilling i Sdr. Storkreds. Begge lå de øverst på listen over sager i vælgernes opmærksomhed i tre dage. Generelt er billedet imidlertid ganske fragmenteret. Kun på fire ud af valgkampens 21 dage har mere end en femtedel af vælgerne hæftet sig ved samme sag. Mest opmærksomhedssamlende var 28

29 Dankort-gebyr-sagen, som i valgkampens tredjedøgn blev fremhævet som den vigtigste nyhed af hele 32 pct. af de adspurgte. Figur 19. De emner, befolkningen hæftede sig ved dag for dag De vigtigste emne under valget ifølge vælgerne pct. af de adspurgte Dag 1: Børnefamilier 17 Dag 2: Børnefamilier 22 Dag 3: Dankortgebyr 32 Dag 4. Dankortgebyr 21 Dag 5: Dankortgebyr 15 Dag 6: Beskæftigelse 11 Dag 7: S-krise 11 Dag 8: Brøndby-møde 16 Dag 9: Radikal video 13 Dag 10: Svendborg-demonstration 27 Dag 11: S mister (kvindelige) stemmer 16 Dag 12: S mister (kvindelige) stemmer 11 Dag 13. Foghs påstand om "hemmelig" SR-aftale 14 Dag 14: Duel ml. Fogh og Lykketoft 5 Dag 15: Duel ml. Fogh og Lykketoft 8 Dag 16: Radikal fremgang 5 Dag 17: V-opgør i Kbh. 19 Dag 18: V-opgør i Kbh. 13 Dag 19: V-opgør i Kbh. 12 Dag 20: Fornyet spænding om valgresultatet 18 Hverken over tid eller på enkeltsager har valgkampen således været præget af fælles opmærksomhed. I alt 13 nyheder præger listen over de sager, som befolkningen samlet set hæftede sig mest ved gennem valgkampens tre uger. Iøjnefaldende er det, at det kun er i valgkampens første seks døgn, at de største enkeltnyheder i befolkningens øjne er politiske substans-spørgsmål: Løfterne til børnefamilierne, Dankort-gebyret samt beskæftigelsen. I de efterfølgende to uger er de nyheder, der erobrer størst opmærksomhed, sager om det politiske spil, kriser i de enkelte partier, bevægelser i meningsmålingerne, en venstreorienteret demonstration mod statsministeren i Svendborg samt debat-duellerne mellem Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft Vælgernes vurdering af mediernes arbejde under valgkampen Respondenterne i befolkningsundersøgelsen er hver dag blevet bedt om at forholde sig til en række udsagn om karakteren af mediernes dækning af valgkampen. Det er først og fremmest sket i såkald- 29

Valgdækningen på Odenseredaktionen

Valgdækningen på Odenseredaktionen Valgdækningen på Odenseredaktionen - gennemgang af Odenseredaktionens dækning af byrådsvalget i Odense 2005 af Benjamin Miller Hjort og Peter Hansen Petersen Det er tilladt at citere fra denne undersøgelse,

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er storfavorit til at vinde næste valg. 42 procent af vælgerne - og hver femte VKO vælger - tror mest på Thorning, mens kun 29

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

Danskerne ønsker valg om sundhed

Danskerne ønsker valg om sundhed Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

ÅRSKARAKTER Se ministrenes karakterbog: Vælgerne giver lussing til Løkke-regeringen Af Cecilie Agertoft Mandag den 13.

ÅRSKARAKTER Se ministrenes karakterbog: Vælgerne giver lussing til Løkke-regeringen Af Cecilie Agertoft Mandag den 13. ÅRSKARAKTER Se ministrenes karakterbog: Vælgerne giver lussing til Løkke-regeringen Af Cecilie Agertoft Mandag den 13. juni 2016, 05:00 Del: Med kun et år på bagen får Venstre-regeringen en syngende lussing

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Ja-siden dominerede medierne - men kritiseres for kampagne - UgebrevetA4.dk 03-12-2015 07:55:42

Ja-siden dominerede medierne - men kritiseres for kampagne - UgebrevetA4.dk 03-12-2015 07:55:42 MEDIER Ja-siden dominerede medierne - men kritiseres for kampagne Af Cecilie Agertoft Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 3. december 2015, 05:00 Del: Det er ikke mangel på mediedækning, ja-siden

Læs mere

Sundhed i medierne En kvantitativ analyse af danske mediers dækning af folkesygdomme i perioden fra den 1. januar 2013 til den 30.

Sundhed i medierne En kvantitativ analyse af danske mediers dækning af folkesygdomme i perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. Sundhed i medierne En kvantitativ analyse af danske mediers dækning af folkesygdomme i perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2015 Introduktion 1. OVERORDNET BESKRIVELSE Medieanalysen tager udgangspunkt

Læs mere

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg

Læs mere

Troværdighed og Karisma. Politikere Marts 2013. Troværdighed og Karisma. TNS 6. marts 2013 59155

Troværdighed og Karisma. Politikere Marts 2013. Troværdighed og Karisma. TNS 6. marts 2013 59155 Politikere Marts 2013 Contents 1 Metode 3 2 Sammenfatning 7 3 Resultater - Alle 11 4 Målgrupper 15 2 1 Metode Metode Emne: Metode: for partiledere og udvalgte folketingspolitikere GallupForum web interviews

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

Vurdering af Helle Thorning Schmidts og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder. Danmarks Radio. 19.

Vurdering af Helle Thorning Schmidts og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder. Danmarks Radio. 19. t Vurdering af s og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder Danmarks Radio 19. maj 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser...

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver Med denne blækregning afrunder vi mini AT forløbet om kommunalvalg 2009 som blev afholdt tirsdag den 24. november. Øvelse 1 Redegør KORT for Største Brøks og d Hondts metode til mandatfordeling med udgangspunkt

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00

GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00 Sektioner Søg Menu GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00 Del: Budskabet i Socialdemokraternes integrationskampagne er et

Læs mere

DANSKERNES HOLDNING TIL SVINEINFLUENZA

DANSKERNES HOLDNING TIL SVINEINFLUENZA DR 11. aug 2009 12026 RESULTATER DANSKERNES HOLDNING TIL SVINEINFLUENZA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 3. Frekvenstabel 5 4. Krydstabullering med partivalg 8 5. Krydstabullering

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

P57317 - OPEC - 2BOELGE - NY VERSION

P57317 - OPEC - 2BOELGE - NY VERSION P - OPEC - BOELGE - NY VERSION SKEMA Velkomment til Københavns Universitets Valgpanel. at deltage i valgpanelet bidrager du til et stort forskningsprojekt om valgkampe og folketingsvalg finansieret af

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv Studier i dansk politik

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

Mrs. 11 procent ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 18/2009 DATO: 18.05.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Mrs. 11 procent ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 18/2009 DATO: 18.05.2009 LINK TIL ARTIKEL I Mrs. 11 procent Effekten af Lene Espersen som formand for de konservative er begrænset udenfor V og K s egen vælgerskare. Og her er opbakningen til hende som eventuel ny statsminister halveret på 3 måneder.

Læs mere

Danmarks Radio. Politiske Nøgletal. Oktober 2015. 22. oktober 2015

Danmarks Radio. Politiske Nøgletal. Oktober 2015. 22. oktober 2015 t Politiske Nøgletal Danmarks Radio Oktober 2015 22. oktober 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Frekvenser... 5

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009

Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009 Jens Thorhauge, Direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009 Velkommen til konferencen Public service- de 10 bud. På vegne af Radio- og tv-nævnet

Læs mere

Danskerne: Ligeløn nu

Danskerne: Ligeløn nu Danskerne: Ligeløn nu 60 % mener at Danmark stadig mangler. I 100-året for kvindernes internationale kampdag tjener kvinder kun 82 % af mænds løn. Det kræver et flertal at sministeren ændrer. ANALYSE-BUREAU

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager?

Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager? Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager? Lige om lidt bryder Giro-feberen så for alvor ud og det hele er i fuld gang. Jeg håber i den forbindelse, at det sure mindretal af mennesker,

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Analyse 10. juni 2015

Analyse 10. juni 2015 Analyse 1. juni 21 Hvad har valgkampen handlet om indtil videre? Af Nicolai Kaarsen I november 214 tilkendegav danskerne, at emner som arbejdsløshed, indvandring og beskyttelse af miljøet var blandt de

Læs mere

Der er brug for mere idealisme i dansk politik

Der er brug for mere idealisme i dansk politik 20.08.09 Idealister efterlyses Notat fra Cevea, 25. september 2009 Cevea Teglværksgade 27, 2100 København Ø Tlf +45 2296 9949 ad@cevea.dk www.cevea.dk 3 ud af 4 danskere mener, der er brug for mere idealisme

Læs mere

Undersøgelse om danskernes mobilvaner

Undersøgelse om danskernes mobilvaner t Undersøgelse om danskernes mobilvaner Danmarks Radio 2. dec 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 24 3. Kryds med alder...

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

Kursus i formidling for ph.d studerende

Kursus i formidling for ph.d studerende Kursus i formidling for ph.d studerende BESKRIVELSE AF KURSUSFORLØBET Dette kursusforløb retter sig specifikt mod naturvidenskabelige og tekniske ph.d.-studerende. Kurset kombinerer faste kursusdage med

Læs mere

I morgen stemmer Danmark

I morgen stemmer Danmark I morgen stemmer Danmark Hvem må stemme? og hvordan stemmer man? Side 1 af 9 Lektion 1: Hvem kan stemme? Opgave 1 Instruktion: Match synonymerne Ord og udtryk fra teksten 1. valgkort 2. afstemningsdagen

Læs mere

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt Sektioner Søg Menu UDE AF FOKUS Politikernetaberinteresefor arbejdsmarkedet Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 6. maj 2015, 05:00 Del: Folketingets opmærksomhed på job, arbejdsløshed og dagpenge kølner.

Læs mere

Lyngallup om præsidentvalg Dato: 8. september 2011

Lyngallup om præsidentvalg Dato: 8. september 2011 Lyngallup om præsidentvalg Dato: 8. september 2011 Metode Feltperiode: 5.-7. september 2011 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er tre gange så positive over for besparelser, hvis de tror, forslaget kommer fra det parti, de selv stemmer på. Det viser svar

Læs mere

Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed

Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed Troværdighedsundersøgelsen 2014: Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed Både statsminister Helle Thorning-Schmidt og oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen må se langt efter danskernes

Læs mere

Ø-posten, december 2014

Ø-posten, december 2014 Indholdsfortegnelse: Om Ø-posten 1 Træffetid og telefontid 1 VAR DET NOGET FOR DIG? (Førtidspensionistnetværk) 2 Tur går til Christiansborg 2 Sidste Torsdagscafe inden jul 2 Det er sket: - Medlesmøde om

Læs mere

Færre vil give en hånd til Afrika

Færre vil give en hånd til Afrika Færre vil give en hånd til Afrika Næsten hver tredje synes Danmark giver for meget i ulandsbistand i 2005 var det kun hver sjette. Skepsissen skyldes mistillid til støttens virkning og hensynet til den

Læs mere

Lars Løkke kan halvere Venstre

Lars Løkke kan halvere Venstre Lars Løkke kan halvere Venstre Kun hver fjerde vælger forventer, at Anders Fogh Rasmussen står i spidsen for Venstre ved næste Folketingsvalg. Hvis kronprins Lars Løkke Rasmussen overtager, vil kun hver

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

SUNDHED I MEDIERNE SUNDHEDS AGENDA 2013

SUNDHED I MEDIERNE SUNDHEDS AGENDA 2013 SUNDHEDS AGENDA 2013 SUNDHED I MEDIERNE Retriever har udarbejdet medieanalysen Sundhed i medierne for Dansk Kommunikationsforening. Rapporten er udarbejdet i forbindelse med kommunikationskonferencen Sundheds

Læs mere

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015 t Sommermåling - Indland Danmarks Radio 29. jun 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 6 3. Kryds med køn... 9 4. Kryds

Læs mere

1. Indledning..2. 2. Hvem har magten over folkeskolen?...3

1. Indledning..2. 2. Hvem har magten over folkeskolen?...3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning..2 Side 2. Hvem har magten over folkeskolen?...3 2.1. Økonomisk tænkning dominerer folkeskolepolitikken..4 2.2 Indflydelse på folkeskolens økonomiske rammer..6 2.3 Indflydelse

Læs mere

Etik og troværdighed i dansk journalistik

Etik og troværdighed i dansk journalistik Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del Bilag 189 Offentligt Etik og troværdighed i dansk journalistik Center for Nyhedsforskning ved Anker Brink Lund, Mark Blach-Ørsten og Rasmus Burkal Model for journalistisk

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

DANMARKS MOTOR UNION. Medieguide. - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges

DANMARKS MOTOR UNION. Medieguide. - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges DANMARKS MOTOR UNION Medieguide - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges Indholdsfortegnelse Hvad kan denne medieskabelon bruges til?... 2 Hvad kan klubben gøre for at komme

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

TV 2/FYN Olfert Fischers Vej 31 5220 Odense SØ. København den 28. april 2006. Klage over skjult reklame for IKEA i indslag på TV2/FYN

TV 2/FYN Olfert Fischers Vej 31 5220 Odense SØ. København den 28. april 2006. Klage over skjult reklame for IKEA i indslag på TV2/FYN RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/FYN Olfert Fischers Vej 31 5220 Odense SØ København den 28. april 2006 Klage over skjult reklame for IKEA i indslag på TV2/FYN Tyge Clausen har ved e-mail af 21. december 2005

Læs mere

Partiledernes troværdighed

Partiledernes troværdighed Radius Kommunikation Partiledernes troværdighed Faktaark Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

DR - Velfærdsforløb. 21. november 2005. Side 1 af 14

DR - Velfærdsforløb. 21. november 2005. Side 1 af 14 DR - Velfærdsforløb 21. november 2005 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S... 3 2 Baggrund... 4 2.1 Indledning...4 3 Resultater... 5 3.1 Skal efterlønnen bevares?...5 3.2 Tror befolkningen

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi. Klage over skjult reklame for Nyfortuna Danmark i TV-Avisen sendt på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi. Klage over skjult reklame for Nyfortuna Danmark i TV-Avisen sendt på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 27. juni 2013 Sagsnr: 2013-005767 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre!

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre! 1. december 2010 Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre! Tak fordi I vil være med til at tage ansvar. Fordi I stoler. Også på udlændinge.

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Troværdighed og Karisma. Politikere September 2013. Troværdighed og Karisma. TNS 24. september 2013 59472

Troværdighed og Karisma. Politikere September 2013. Troværdighed og Karisma. TNS 24. september 2013 59472 Politikere September 2013 Contents 1 Metode 3 2 Sammenfatning 7 3 Resultater - Alle 11 4 Målgrupper 15 2 1 Metode Metode Emne: Metode: for partiledere og udvalgte folketingspolitikere GallupForum web interviews

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

Gallup om København KV13. Gallup om København. TNS Oktober 2013 59520

Gallup om København KV13. Gallup om København. TNS Oktober 2013 59520 KV13 Growth summary Konklusioner: ved ikke hvad de vil stemme på, hvis der var kommunalvalg i morgen - 2 af borgerne i Københavns Kommune vil stemme på Socialdemokratiet, 2 ville stemme på Enhedslisten

Læs mere

Notat: Medierne sætter lærerne under pres

Notat: Medierne sætter lærerne under pres Notat: Medierne sætter lærerne under pres Det er afgørende at have den offentlige mening bag sig for at kunne komme stærkt ud af en forhandlingssituation. Og på det seneste er resultater fra meningsmålinger

Læs mere

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:

Læs mere

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed?

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? af Kenneth Madsen - søndag, oktober 28, 2012 http://www.opensamf.dk/2012/10/meningsmalinger-hvad-kan-vi-sige-med-sikkerhed/ Jeg vil i dette indlæg præsentere

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere