dpechen Dansk Personalebladsforening Forening for Intern Kommunikation Thomas Nykrog lærte dp erne at surfe på nettet efter billeder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "dpechen Dansk Personalebladsforening Forening for Intern Kommunikation Thomas Nykrog lærte dp erne at surfe på nettet efter billeder"

Transkript

1 dpechen Dansk Personalebladsforening Forening for Intern Kommunikation Thomas Nykrog lærte dp erne at surfe på nettet efter billeder

2 Indhold Fyret redaktør III Generalforsamling 2003 Årets danske personaleblad 2003 Når bliver 1 Fra strategi til handling Møde om digitalfotos Boganmeldelse Efteruddannelse Public Journalism Gode historier på legetøjsfabrikken På den 2. side Af Poul Erik Larsen formand Billund-seminar den 24. august Om det var fordi, vi tog penge for det, eller at vi skubbede det til efter sommerferien, skal jeg lade være usagt. Men i hvert fald var der flere deltagere i Billund i 2003 end året før. Så nu forsøger vi at gentage succesen. Planlægningen er gået i gang, og vi kan allerede nu fortælle, at Thomas Nykrog kommer. Han var meget inspirerende på et medlemsmøde i København i november. Læs herom andetsteds i bladet. Program for seminaret følger. Bladkonkurrence nu også med intranet! Traditionen tro udpeger vi Danmarks bedste personaleblad på generalforsamlingen sidst i september. Vinderen findes blandt de blade, som er sendt til formanden i løbet af året. Ikke noget nyt i det. Det nye er, at vi i år vil prøve at leve endnu bedre op til vores navn: Dansk Personalebladsforening Forening for Intern Kommunikation. Vi ved, at mange af vores medlemmer ikke udgiver et blad, men klarer den interne kommunikation ved hjælp af et intranet. Vi vil derfor åbne op for, at medlemmerne kan blive bedømt i kategorien, Danmarks bedste intranet. Det er ganske vist ikke så ligetil, som når det drejer sig om blade. Men det skulle kunne lade sig gøre. Hvis du er interesseret, kan du lave nogle relevante screedumps og enten lægge dem på en cd-rom eller printe dem ud og tilføje en verbal forklaring efter behov. Send materialet til Anders Godiksen (adresse bag i bladet). FEIEA Grand Prix 2004 Jeg minder lige om den europæiske konkurrence, hvor det i øvrigt de sidste par år har været muligt at konkurrere i kategorien, best internal electronic newsletter. Nyheden i år er, at man kan stille op i kategorien, best front cover. Tilmeldingsmaterialet er sendt pr. til medlemmerne. Har du af en eller anden grund ikke modtaget det, er du velkommen til at rekvirere en printet udgave hos mig. Vær opmærksom på, at tilmeldingsfristen til FEIEA Grand Prix 2004 er forlænget til den 30. juni. Nordkalotten Læs artiklen om, hvordan de laver blad hos Sygehus Vendsyssel. Det er den anden artikel i serien, som indledtes i forrige nummer af dpechen hvor Kenneth Wilson fortalte om sit arbejde hos Flügger A/S. Hold dig ikke tilbage, hvis du skulle have lyst til at tage handsken op efter Louise Tvarnø Antoft. Fortsat god sommer Ifølge kalenderen er det endnu forår, men vi har allerede haft mange sommerdage. Bestyrelsen håber på mange flere gode sommerdage til medlemmerne med masser af danske jordbær med fløde.

3 Af Poul Erik Larsen formand Fyret redaktør III dpechen har tidligere skrevet om Tommy Søndergaard, som efter 19 år som redaktør af Varde Kommunes personaleblad blev sat fra posten. Sagen verserer stadig, og her er den seneste udvikling i sagen I juni 2003 blev Tommy Søndergaard fritaget for tjeneste på baggrund af nogle udtalelser til JyskeVestkysten, som han kom med efter at have fået medhold i klager indgivet til Tilsynsrådet vedrørende beslaglæggelse af et færdigtrykt oplag på eksemplarer af Personale Nyt. Han blev straks fritaget for tjeneste, og Varde Kommune tog skridt til at fyre ham med tre måneders varsel. Nu er der gået 10 måneder, og Tommy Søndergaard får stadig hver måned en løncheck fra kommunen, selv om han er fritaget for tjeneste og altså intet bestiller for pengene. Årsagen er, at Tommy Søndergaard via sit forbund, HK har bedt om et tjenstligt forhør. En landsdommer har gennemgået hele sagen og har hørt Varde Kommunes udlægning. Og nu ser der endelig ud til at ske noget, for midt i april var Tommy Søndergaard i forhør, og flere vidner blev afhørt. Inden for en måned forventes landsdommeren at komme med en redegørelse og indstilling til, om kommunen kan foretage en fyring begrundet i tjenesteforseelse med henvisning til, at Tommy skulle have overtrådt grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed. Det har Tommy ikke ifølge en pressejurist. Allerede da vi skrev om sagen første gang, kunne vi citere lektor i forvaltningsret på Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen for, at Tommy ikke har overtrådt grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed med sine udtalelser til JyskeVestkysten eller sin tavshedspligt, da han i kommunens personaleblad skrev om en afdelingschefs fratrædelsesgodtgørelse, som var i strid med de gældende regler. Alle ikke mindst Tommy Søndergaard selv afventer i spænding landsdommerens afgørelse. På et tidspunkt i forløbet forsøgte Varde Kommune at få Tommy Søndergaard til at indgå et forlig. Den slags forlig indebærer typisk en fratræden med et halvt til et helt års løn samt en aftale om, at ingen af parterne efterfølgende udtaler sig om sagen. I dette tilfælde forlangte kommunen, at Tommy skulle skrive under på en tavshedserklæring, INDEN han fik forligsteksten at se. Det nægtede Tommy, som hele tiden har følt, at han har en god sag og ikke vil se på, at den bliver fejet ind under gulvtæppet. - Nu er det blevet et spørgsmål om retfærdighed for mig. Jeg har også en familie; jeg har to børn, der er store nok til både at læse aviser og høre radio, og som også følger forløbet. Jeg kan ikke indgå forlig, men er nødt til at gå efter rettens vurdering, siger Tommy Søndergaard

4 Af Bente Hansen personligt medlem Kasserer Tim Lindholm fremlægger regnskabet.aftenens vært Jens-Peter Wehlitz Patientmiddag til DP S medlemmer Fra monopol til konkurrence Alt på Herlev Amtssygehus er stort. Bygninger, personale og årlige indlæggelser. (Se faktaboksen). Ej heller ambitionsniveauet fejler noget. Hospitalet vil være i front. Og er det. Det gælder patienttilfredshed, medarbejdertrivsel og forskning. Listen over landvindinger er lang gennem de senere år, hvor Amtshospitalet er gået fra at have monopolstatus til at være i konkurrence. Dansk Personalebladsforening fik endnu en spændende aften på årets generalforsamling i selskab med hospitalets vicedirektør Svend Hartling og lederen af AV & Kommunikation Jens-Peter Wehlitz. Svend Hartling kom på et højt niveau viden om i sin gennemgang af hospitalet og dets kommunikationspolitik, mens Jens-Peter Wehlitz på professionel vis fokuserede på sygehusets interne kommunikation med udvalgte eksempler fra et forbilledligt personaleblad Skopet, samt intranet og Mikroskopet... I alle henseender synes hospitalet at leve op til tidens krav om effektivitet og målrettet kommunikation. Som belønning kan Herlev Amtssygehus notere, at 85 procent af patienterne er tilfredse efter deres kontakt med sygehuset. Når patienterne vælger Amtssygehuset i Herlev, giver de hyppigst sygehusets gode ry som begrundelse. Sund mad Hospitalet går utraditionelle veje med en kostplan, der tilgodeser den enkelte patients behov. Middagen består af

5 ^ ^ GENERALFORSAMLING 2003 Vicedirektør Svend Hartling Herlev Amtssygehus. Nøgletal for 2002: Opererede patienter Udskrivninger Ambulante besøg Behandlede patienter (cpr.nr.) Sengedage Belægningsprocent 98 Gennemsnitlig liggetid (dage) 5,0 Antal ansatte (fuldtids-) Hospitalet har haft en stigning i aktiviteten. Antallet af ambulante besøg er steget med 20 procent i forhold til året før, og 5 procent flere patenter er blevet behandlet. Liggetiden er blevet nedbragt med 14 procent tre retter, altid med friske grøntsager, spændende desserter og valg mellem flere hovedretter. Som garant for kvaliteten har sygehuset allieret sig med madspecialist og kok Rasmus Bo Bojesen. DP s medlemmer nød godt af hospitalets madpolitik og kan kun anbefale den. Årets personaleblad Aftenens højdepunkt var uddeling af prisen for Årets personaleblad Prisen gik til Jyske Banks blad [JB]. Motiveringen kan ses andetsteds. Generalforsamling 2003: Beretning og regnskab blev enstemmigt godkendt Uændret kontingent på 1000 kr. årligt pr. virksomhed Poul Erik Larsen blev valgt til formand for endnu et år Linda Christiansen, Tim Lindholm og Maria Luisa Højbjerg blev genvalgt til bestyrelsen for to år Kenneth Wilson blev genvalgt til suppleant for et år Henrik Johansen blev valgt til suppleant for et år i stedet for Mette Nimb, som var gået på barsel Bestyrelsen lovede at gennemgå jubilæumslegatet grundigt i løbet af året med henblik på at fremlægge forslag til mere tidssvarende vedtægter på næse generalforsamling DP s forhenværende formand Lis Hedelund var dirigent Mødet sluttede traditionen tro i god ro og orden

6 Årets danske personaleblad Dansk Personalebladsforenings bestyrelse tildelte den eftertragtede pris til Jyske Banks personaleblad [JP] og dommerkomiteen motiverede beslutningen således: Blandt de væsentligste kriterier for at tildele et blad prisen som årets personaleblad er, at bladet bidrager til at gøre virksomheden til en god arbejdsplads for medarbejderne og til at realisere virksomhedens mål ved at fungere som intern scene for information og dialog. Dommerkomiteen har valgt at give prisen for årets personaleblad til et blad, som bemærkelsesværdigt konsekvent og vedkommende udfylder denne funktion. Bladet fungerer som forbilledlig kanal for de tanker, ideer, erfaringer og holdninger, der lever i virksomheden, hos dens ledere og dens medarbejdere. Og behandlingen af potentielt sprængfarlige emner som værdier, strategier, arbejdsmiljø, økonomi og konkurrencedygtighed sker på en overrumplende åben måde, hvor der hverken fra ledelseseller medarbejderside lægges fingre imellem. Uenigheder kommer frem i lyset til dialog om virksomhedens drift og fremtid. Chefen giver udtryk for sine holdninger lige så bramfrit, som mellemlederen giver ham svar på tiltale. Det vidner om en usædvanlig åben virksomhedskultur og stor værdsættelse af bladets troværdighed fra elle sider. De tunge emner suppleres med gode reportager fra virksomhedens enheder og lige så gode portrætter af den enkelte medarbejder efter arbejdstid eller af eksterne interessenter som kunder og aktionærer. Det lette, uforpligtende underholdningsstof levnes ikke så megen plads, men det er heller ikke nødvendigt. Det væsentlige stof som undersøgelser viser, interesserer alle i virksomhederne mest er rigeligt underholdende. Væsentligheden, den konsekvente belysning af emnerne fra mange forskellige sider og variationen i artiklerne bidrager til, at læserne får et meget relevant og nuanceret billede af deres virksomhed, der stimulerer engagement. Læsevenligheden gennem hele bladet sikres blandt andet ved, at information og holdninger ofte lægges i munden på de relevante ledere og medarbejdere selv, hvilket giver bladet en meget menneskelig profil. I en tid, hvor der i virksomhederne fokuseres meget på intranet som den primære, interne nyhedskanal, ændrer mange personaleblade karakter i retning af det mere magasinagtige. Dette blad formår at spille sammen med intranettet samtidig med, at det tjener som en stærk, kulturbærende kommunikationskanal i virksomheden. Det er derfor en stor glæde for dommerkomiteen at tildele prisen for årets bedste personaleblad 2003 til Jyske Banks personaleblad: [JB].

7 ^ ^ GENERALFORSAMLING 2003 Ansvarshavende redaktør af [JB] Michael Sørensen fortæller, at Jyske Banks ordførende direktør Anders Dam gerne vil have en kritisk kultur på arbejdspladsen og det faldt helt i tråd med holdningen hos os to journalister (Michael og hans kollega Lotte Bilberg), som i 2001 lancerede idéen til et nyt medarbejderblad i Jyske Bank. Et medarbejderblad i dag bør tage fordomsfrit fat på problemerne og ikke bare vise billeder af storsmilende medarbejdere med opadvendte tommelfingre! Men fødslen var hård. At direktionen gerne vil have kritisk kultur og smæk for skillingen er ikke ensbetydende med, at medarbejderne også er parate til at stille sig frem og udtale sig kritisk, skulle det vise sig. Efter 3-4 numre af det nye blad smækkede direktionen kassen i. Vi havde ikke leveret, hvad vi lovede. Vi var ikke kritiske nok. Alligevel endte vi med at få bevilget et års prøvetid. Vi har siden bestræbt os på, at hvert nummer skulle have kritisk bid og at hvert nummer skulle være et argument i sig selv for, at bladet skal fortsætte. Det er mit indtryk, at direktionens holdning i dag er vendt. Nu er der bid i bladet, selvom det stadig er en daglig kamp at få medarbejdere til at stille sig frem og kritisere forhold ved deres arbejde eller arbejdsplads, som kunne være bedre. Men mon ikke kulturen langsomt vender, efterhånden som flere og flere kolleger tager mod til sig og træder frem? 3 De færreste bider hånden med lønningsposen Det er ikke ledelsen i Jyske Bank, der spænder ben, når de to journalister på medarbejderbladet skal lave kritiske artikler om banken. Derimod mangler de fleste af de ansatte modet til at stå åbent frem med deres synspunkter. FRIHEDSBREV. Der skal nok være firmaer, der stolt ville fortælle det i deres blad til medarbejderne, hvis de blev kåret til en af Danmarks bedste virksomheder. Men ikke Jyske Bank. Her har de to journalister på medarbejderbladet [JB] frihed til at drive kritisk journalistik, og de er ikke bange for at gå hårdt til banken. Det skete for eksempel, da de fulgte op på en undersøgelse i Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin, der placerede Jyske Bank på en samlet 18. plads blandt de 250 bedste danske virksomheder. [JB] satte spørgsmålstegn ved, hvad undersøgelsen kan bruges til. Undersøgelsen giver et godt indblik i, hvordan erhvervslivet opfatter Jyske Bank som samarbejdspartner, og den kan også være en strømpil for, hvordan jobsøgere ser på os. Men den siger ikke noget om, hvad Hr. og Fru Privatkunde mener om os, lyder det fra Mikael Sørensen, der er ansvarshavende redaktør. Indtil for to år siden havde Jyske Bank et traditionelt personaleblad. Lederen blev skrevet af direktionen, og der var den obligatoriske her-er-min-arbejdsplads artikel. Resten af bladet handlede primært om udnævnelser, jubilæer, runde fødselsdage og om aktiviteter i bankens fritidsforening. Journalisterne Mikael Sørensen og Lotte Bilberg havde ikke noget med bladet at gøre. De var ansat til at løse andre opgaver, men uafhængigt af hinanden fik de den tanke, at både medarbejdere og direktion fortjente et bedre blad. Af Henrik Stanek Der kom hjælp fra en uventet kant. Efter fire numre truede direktør Anders Dam med at lukke [JB]. Ingen gider læse et blad, hvor vi klapper hinanden på ryggen. Vi ved, at der er problemer i Jyske Bank, og dem skal vi have frem i lyset. Men journalisterne leverede ikke det, de havde lovet, fortæller Anders Dam. Han var dog villig til at gennemføre en afstemning om bladets fremtid på bankens intranet. Alternativet var en elektronisk udgave. Til hans overraskelse ville 70 procent beholde det trykte blad. Det er han glad for i dag, for hans kontante udmelding sparkede til både journalister og bankens øvrige personale. På redaktionen mandede vi os op og lavede et tema om kreditrapporter med røde tal på bundlinjen. Det er et tabubelagt emne, for at få sådan en rapport er som at dumpe som leder på det forretningsmæssige område. Men en afdelingsdirektør stod frem og fortalte om sin røde rapport. Vi skulle over den hurdle at få folk til at turde være kritiske, og der fik vi hjælp af Anders Dams trussel, siger Mikael Sørensen. Brug ledelsen som medspiller, lød det råd, som journalisterne samtidig havde fået af Karin Sloth, Kommunikationsgruppens formand. Vi ville gerne lave den artikel om, hvordan det er at stå med en rød kreditrapport i hånden, og så opfordrede resortdirektøren på kreditområdet afdelingslederen til at medvirke som kilde. Så vidste han, at han havde sin chefs

8 Jeg gør meget ud af at lave en kontrakt med mine kilder. Vi kan altid ændre et eller to citater, når de har læst artiklen, men de skal stå ved det, de har sagt. Ellers bringer vi ikke artiklen. Lotte Bilberg Det bør være de ansatte, der kommer til orde, for de ved, hvad der snakkes om i kantinen, siger Mikael Sørensen, der i dag er ansvarshavende redaktør for [JB]. Direktionen puslede også med tanken om at lave et blad med mere gods i. I Jyske Bank skal den enkelte medarbejder selv tage ansvaret for det, hun laver. Derfor skal hun ikke læse om vores problemer i direktionen, men om, hvad der rører sig blandt hendes kolleger. Vi skal nok få vores budskaber ud via bankens intranet, siger bankdirektør Leif Larsen. På den baggrund fik de to journalister et journalistisk frihedsbrev. Ikke i fysisk form, men som en mundtlig aftale. Jeg vil ikke påstå, at vi er som et dagblad, der værner om demokratiet. Men vi holder øje med, om banken lever op til sine egne værdier. Når ledelsen beslutter, at medarbejderne skal arbejde i team, ser vi på, om de så reelt får mulighed for det, siger Mikael Sørensen. I lang tid havde journalisterne svært ved at få blot nogle få af de ansatte til at pege på ømme områder i banken. Derfor kunne de ikke opfylde deres egne intentioner om et debatskabende blad. Medarbejderne måtte for alt i verden ikke tro, at vi var ledelsens forlængede arm, så vi var forhippede på at lægge afstand til den i bladet. Men hvis vi skal have mennesker, der er vant til at tænke sig om to gange, til at sige noget, skal de vide, at ledelsen synes, det er en god ide, at de bringer et problem frem, siger journalist Lotte Bilberg. Frihedsbrevet skal med andre ord også gælde medarbejderne. Det har altid været sund fornuft ikke at bide den hånd, der holder lønningsposen. Men det kan være svært at huske på, når vi bliver hvisket en god historie i øret, som vi nok kan få bekræftet, men som vi ikke kan skrive, fordi ingen vil optræde i bladet, siger Lotte Bilberg. Desuden arbejder vi i en managementkultur, hvor problemer konsekvent betegnes som udfordringer, tilføjer Mikael Sørensen. Det er svært at bedrive kritisk journalistik, hvis der ingen problemer er. Bankdirektør Leif Larsen er enig. I det seneste nummer af [JB] opfordrer han medarbejderne til at tage del i debatten på bankens intranet, som spiller sammen med det trykte blad. Og mere end det. Det er en del af ens arbejde at deltage i debatten, understreger han. En kilde sprang i sidste øjeblik. Det var ellers lykkedes de to journalister at skrive en artikel med et gran af kritik til et af de første numre. Artiklen var skrevet, kilden havde godkendt den men så fortrød han. Det fik de to journalister til at tvivle på, om det overhovedet kunne lade sig gøre at få relevante historier frem. Vi skal ikke vælte os i kritiske artikler, men vores artikler var for generelle. De kom ikke tæt nok på folks skriveborde, erkender Mikael Sørensen. opbakning. Det blev vores gennembrud, siger Lotte Bilberg. Det er dog stadig benhårdt arbejde at få kritikere til at stå frem, understreger Mikael Sørensen. Vi har på fornemmelsen, at vi har snakket med de mennesker, der tør sige noget. Selv i forbindelse med uskyldige portrætter oplever vi, at folk ikke vil medvirke. Og slet ikke, hvis de har optrådt i bladet en gang før. Kollegerne skulle jo nødig tro, at de vil føre sig frem. Alligevel lykkes det bladet at komme tæt på. I det nyeste nummer fortæller en af bankens ansatte om sit liv som alkoholiker. Frihedsbrevet betyder, at ledelsen ikke skal godkende artiklerne. Som alle andre kilder kan direktørerne alene få deres egne citater til gennemsyn. Men hvor går grænsen for den journalistiske frihed? Vi joker med, at grænsen går der, hvor vi står med en fyreseddel i hånden, siger Mikael Sørensen og forudser, at det sker, hvis en historie kommer ud i den øvrige presse og får bankens aktier til at rasle ned. Journalisterne har vide rammer, understreger direktør Leif Larsen. De må selvfølgelig ikke skrive om fortrolige forhold. Men ellers går grænsen der, hvor enkeltpersoner bliver hængt ud i bladet, siger Leif Larsen. Men der er en anden kant, nemlig at læserne og kilderne er journalisternes kolleger. Der er grænser for, hvor krasbørstige vi kan være. Vi har en klumme, hvor vi kan skrive det, man ellers ikke må sige. En gang lod vi det gå ud over dagbladet DAGEN, som Jyske Bank havde lånt penge til, og der fik vi skyld for at have hængt de rådgivere ud, der havde bevilget lånet, siger Mikael Sørensen. Bankverdenen er ukendt land for de to journalister. Vi er de fremmede, så vi har et stort ansvar for, at vi får forklaret os på den rigtige måde. Jeg gør for eksempel meget ud af at lave en kontrakt med mine kilder. Vi kan altid ændre et eller to citater, når de har læst artiklen, men de skal stå ved det, de har sagt. Ellers bringer vi ikke artiklen, siger Lotte Bilberg. At være de fremmede, som må forklare sig, gælder især over for direktionen. Jeg har haft nogle diskussioner omkring grundlæggende journalistiske principper med Anders Dam, og der har vi godt kunne sige et eller andet til hinanden, som ingen af os vil citeres for bagefter. Men vi er altid blevet enige, og det er altså kun, fordi vi har en direktion, som mener det, når den siger, at den vil have en åben, kritisk debat internt i banken, siger Lotte Bilberg.

9 GENERALFORSAMLING 2003 Aspekts redaktør Niels Jørgen Møller Nielsen siger: - TDC har en vision om at ville være 'den bedste leverandør af kommunikationsløsninger i Europa' og denne vision indebærer også, at vi vil være de bedste i Europa til alt, som driver vores forretning, deriblandt den interne kommunikation. Derfor er vi i Koncern Kommunikations afdeling for intern kommunikation glade for en pris, der viser, at vi lever op til vores vision. 3 5 Europas bedste personaleblad er dansk FEIEAs årlige Grand Prix faldt i 2003 sådan ud, at TDC modtog den ærefulde pris for at have Europas bedste personaleblad. Ved generalforsamlingen kunne DP s formand overrække præmien til de synligt glade redaktører. Efterfølgende fulgte nedenstående pressemeddelelse fra TDC: TDC's personaleblad kåret som Europas bedste TDC's personalemagasin, Aspekt, der i 1997 og 2000 blev kåret som Danmarks bedste personaleblad, kan nu også smykke sig med en international titel. Aspekt er af Federation of European Industrial Editors Association (FEIEA) blevet kåret som Europas bedste personalemagasin. Et internationalt sammensat dommerpanel placerede Aspekt på førstepladsen i konkurrence med personalemagasiner fra europæiske virksomhedsgiganter som BP, Shell, Siemens, Henkel, Bertelsmann, Deutsche Bahn og Sky Channel og danske virksomheder som Novo Nordisk, DSB og ToldSkat. Vi er naturligvis stolte og glade for den fornemme anerkendelse af TDC's magasin for medarbejderne, og det beviser, at vores høje prioritering af både ekstern og intern kommunikation bærer frugt. Aspekt lægger vægt på at have et højt troværdighedsniveau og en ærlig linje. Det er ledelsens blad, men det afholder os f.eks. ikke fra at bringe læserbreve, der er kritiske over for den samme ledelse, siger Louise Ry, kommunikationsdirektør, TDC. De konkurrerende magasiner blev først bedømt i en national udvælgelsesrunde og en semifinale med dommere fra magasinernes hjemlande, som vurderede dem for journalistisk standard og indhold i forhold til målgruppen. I selve finalen er magasinerne så yderligere blevet vurderet for design, layout, fotos, illustrationer, typografi, farvelægning og for, hvor indbydende magasinerne generelt forekommer

10 Af Louise Tvarnø Antoft ansvarshavende redaktør på Nordkalotten Når 1+1 bliver 1 Det er ingen hemmelighed, at når to organisationer sammenlægges, store som små, kan bekymringen være, om tingene bliver, som de andre plejer at gøre, eller om vi også får plads. Sådan var det også på Hjørring-Brønderslev og Frederikshavn-Skagen Sygehuse, da amtsrådet i Nordjylland i 2002 besluttede at sammenlægge de to sygehuse til én organisation Sammenlægninger skal selvfølgelig gerne resultere i nogle rationaliseringer, så det første naturlige skridt i bladregi var at lægge de to tidligere personaleblade, Snytten og Kikkerten, sammen til ét blad og én redaktion. I fælles fold På det første redaktionsmøde i fælles fold var alle nok lidt spændte på, hvordan stemningen ville være. Men som det ofte er, var bekymringen uden grund. Der var enighed om, at der helst skulle være en ligelig fordeling af stof fra de forskellige huse, og alle var enige om, at vi ville have et flot og godt personaleblad, hvilket var et rigtig godt udgangspunkt. Ingen af de to tidligere redaktører fortsatte i det nye redaktionsudvalg. Den ene stilling var ubesat, og den anden redaktør fratrådte posten ved sammenlægningen efter lang og tro tjeneste. Det blev derfor besluttet, at redaktørposten til at begynde med skulle besættes af to personer en fra hver af de gamle redaktioner. Redaktionsudvalget er hovedsaglig sammensat af personale, der har tværgående funktioner. Det øger mulighederne for at komme rundt i alle kroge og afkroge af de fire huse, når historierne skal findes. Et sygehus er en kompleks størrelse; dermed forstået, at det er en arbejdsplads med mange selvstændige specialefunktioner og med mange forskellige faggrupper repræsenteret. Derudover spreder Sygehus Vendsyssel sig også over et stort fysisk areal med placering i fire forskellige byer. Med dette udgangspunkt kræver det, at redaktionsmedlemmerne konstant går rundt med lyttelapperne slået ud. I lighed med andre organisationer, hvor tempoet er højt og tiden en mangelvare, kan det dog til tider være en træls opgave at inddrive materiale til næstkommende blad. Fra frø til blomst Når et nyt blad skal til at spire, udarbejdes en liste, hvor eventuelt overskydende materiale fra forrige blad, nyt stof og nye ideer nedfældes. Hvert punkt på listen påføres en eventuelt kontaktperson eller skribent, så ideen er nemmere at gå til. Hvert blad har faste indlæg, der er gengangere. Alle de faste indslag har ejermænd, der sørger for, at materialet ligger klar til deadline. Eksempelvis er sygehuset i Frederikshavn Digitalt Sygehus og en del af Det Digitale Nordjylland, og projektgruppen bag Det Digitale Sygehus skriver til hvert nummer et indlæg, hvor de blandt andet informerer om status på de mange igangsatte projekter. På den måde opnår de en direkte og hurtig vej ud til hele personalet. Præsentation af nyt og fratrådt personale og jubilæer er også blandt de faste indslag. Sygehus Vendsyssel er jo en stor arbejdsplads med mange år på bagen og med små 1800 ansatte, så vi har gerne nogle 25 og 40 års jubilarer at lykønske hver gang. Pulsen Med en organisation, der spreder sig ud over fire huse og med så mange an-

11 EN ARBEJDSPLADS I DANMARK Anden artikel i serien om at lave blad, som indledtes i forrige nummer. Hold dig ikke tilbage. Tag handsken op efter Louise Tvarnø Antoft! satte, vil der alt andet lige være stof i bladet, som kun rammer en snæver målgruppe. Som noget nyt har vi i redaktionen derfor valgt at tage pulsen i husene ud fra et konkret formuleret spørgsmål. Spørgsmålet kan enten relatere sig til en artikel i bladet eller til et emne, der er oppe i tiden. Svarene præsenteres så i bladet sammen med et billede af de personer, der har bidraget. På den måde sætter vi ansigter på kolleger, man måske ellers aldrig ville have set eller vidst, at man var kolleger med. Vi har blandt andet spurgt: Hvilken form for motion dyrkede du i går?, Hvad skal en spændende madpakke indeholde, hvis du skal bestemme?, og i januar er det oplagte spørgsmål naturligvis Har du et nytårsforsæt?. Set bagfra På bagsiden bringer Nordkalotten i hvert nummer et illustreret gruk, der kan give stof til eftertanke og anledning til et lille smil. Det er et godt ek- sempel på, at samarbejde kan opstå og blomstre på tværs af husene i Sygehus Vendsyssel. Selve grukket skrives af Gitte Schmidt Hansen, bedre kendt som Gitte Gruk, ansat ved Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn. For den kreative streg på bagsiden står Lone Sander, ansat ved Sygehus Vendsyssel, Hjørring. De meldte sig uafhængigt af hinanden til at bidrage til bladet. I det øjnede redaktionen en god kombination. Så med tilsagn fra begge parter er de nu fast makkerpar på bagsiden af Nordkalotten. Et år efter Der er nu gået et år, siden vi udsendte første udgave af Nordkalotten, og der er sket mange ting siden da. Der er nu kun en ansvarshavende redaktør, redaktionsudvalget er rystet godt sammen, og bladet får nye og anderledes finesser med hver gang. Nordkalotten står derfor midt i en udviklingsfase, som jeg personligt håber vil blive en kontinuerlig proces, for der er hele tiden nye input, inspiration og gode idéer fra andre personaleblade, som vi kan drage nytte af. Og vigtigst af alt, så tilkendegiver personalet, at de synes, bladet er godt. Nordkalotten udkom første gang 1. januar 2003 som et resultat af sammenlægningen af to sygehuse og dermed også to personaleblade i det nordjyske. Bladet udsendes 6 gange om året, og målgruppen er de 1800 medarbejdere på Sygehus Vendsyssel i toppen af Danmark

12 Koncerninformationschef Torben Seemann Hansen, FLS Industries og kursusleder Mads Richard Møller gav feed-back på kurusopgaverne. Teaterinstruktør Marianne Jensen fortæller eventyr. Fra strategi til handling Af Anders Godiksen IntraNetværket I et par mørke vinterdage havde 15 dp ere repræsenterende 11 intranet sat hinanden stævne i Roskilde og overgivet sig til intranetguruen Mads Richard Møller. Med vanlig energi svingede han taktstokken 2 4 og kørte kursisterne igennem et hårdt presset program. Kurset bød dog også på andre højdepunkter, end hvad selv den mest effektive intranetekvilibrist kunne tilbyde de hårdtarbejdende redaktører H.C. Andersen har været der, Holger Drachmann og Gustav Wied ligeså. Og nu har vores agtværdige DP-forening såmænd også aflagt det kgl. privilegerede gæstgiveri med rødder helt tilbage fra 1695 Hotel Prindsen i Roskilde et officielt besøg i de nyrenoverede Matador-inspirerede gemakker. Et hotel, hvor selv den mest forkælede københavnersnude ikke kunne finde meget at klage over. Faciliteterne var helt i top. Måske en ægte jyde ville være i stand til det. Det fik vi desværre ikke konstateret, for ingen havde meldt sig under fanerne, og det selv om landets allerfineste IC-tog kunne have bragt dem lige til døren. Måske næste gang? 4,67 på en skala til 5 Om det var de gamle skribenter, faciliteterne, kursisterne fra Nationalbanken, SEAS, Lægemiddelstyrelsen, Nordea, BRF Kredit, Told- og Skattestyrelsen, Finansministeriet, Farvandsvæsenet, Kirurgisk Center, Slagelse Sygehus, AF- Storkøbenhavn, TEC, Frederiksberg, kursusleder Mads, kong Anders, teaterinstruktør Marianne Jensen eller informationschef Torben Seemann Hansen skal være usagt. Men det lod til, at cocktailen var i orden til at opholdet på Prindsen vil gå over i DP-historien som et overordentligt godt arrangement både fagligt og socialt, målt til 4,67 af deltagerne på en 5-skala i kursusvurderingen. Der var hjemmearbejde forud for kurset. Alle havde før kurset indsendt skærmdumps til Mads som udgangspunkt og datagrundlag for det deltagertilpassede program. Førstedagen var baseret på de enkeltes intranet tilsat en god gang teori om kommunikationsmuligheder/- portaler, og hvad der ellers gør et godt intranet i starten af 2000-tallet. Ikke nogen nem opgave, når man har at gøre med et kommunikationsværktøj, der kun har 6-7 år på bagen. I modsætning til offline (læs papir og tryksværte) er online (læs skærm og pixels) medarbejderkommunikation jo ikke lige noget, man kan have med sig i tasken. Så derfor var det meget inspirerende at se de mange forskellige intranet samlet på én gang og ikke mindst høre om baggrund for netop de enkelte firmaers valg af løsninger deres styrker og svagheder. Er organisationen samlet et sted, eller er den spredt ud over mange destinationer, ledelsens holdning og brug af intranettet, direkte dialog, anvendelse af intern indforstået terminologi m.m. Der er ingen færdige løsninger her. Kodeordene portaler, funktionalitet, forretningsmæssige mål, målinger, organisatorisk for-

13 Eventyret blev til virkelighed lørdag aften, hvor alle skrivekarlene og pigerne blev forvandlet til vaskeægte prinser og prinsesser til fest på kongens slot Spændende kursus. Godt at være en it- og kommunikationsansvarlig med fra samme firma. IntraNetværket er inspirerende.v Skaber selvindsigt og fremmer netværk mellem virksomhedernes intranetmastere. Mange eksempler fra den virkelig verden. Andendagen var hård at komme igennem. Enorm lærerigt, hyggeligt og sjovt. IntraNetværket slog til igen ankring rungede frem og tilbage i de højloftede lokaler på kryds og tværs mellem Mads og kursister. Alt kan og skal måles lød parolen fra Mads. Den blev om ikke andet grundigt banket ind i knolden på kursussekretær Anders, der allerunderdanigst havde anbragt sig selv i et hjørne med sit digitalkamera og ellers blot ydmygt fulgte det spændende sceneri, der udspillede sig i lokalet. Til fest hos kongen Førstedagens aftenprogram var royalt og startede med drinks i baren og en god middag, som det sig hør og bør slige steder. Derefter var dirigentstokken overdraget til teaterinstruktør m.m. Marianne Jensen, som havde omdannet kursuslokalet til en riddersal i fødselsdagsskrud. Kursussekretær Anders blev for en aften ophøjet til Kong Anders og alle de andre til intet mindre end prinser og prinsesser, der alle uden betænkeligheder benyttede sig af lejligheden til at få sig lidt royalt stjernedrys. Marianne fik os alle med på de særeste påhit til ære for kongen i form af støvledans, storytelling, sketcher. Kort sagt et program lidt ud over det sædvanlige, hvor den rationelle hjernehalvdel blev sat helt eller delvist ud af spillet. Og det er jo mageløst, hvad dp ere sådan kan finde på i rekordtid. Ikke et øje var tørt. Et glas champagne til alle afsluttede aftenens officielle program. Kursusholdet kunne bagefter udsende følgende salutariske pressemeddelelse: Lad hver dag blive en fest til glæde for os selv og ikke mindst alle vore læsere. Mads vil nu fremstille et måleapparat til måling af redaktør- og læserglæde, som vil blive stillet gratis til rådighed for foreningens medlemmer. Andendagen bød på gruppearbejde. Et fuldstændigt professionelt kursuslokale ryddet for aftenens eventyr stod klar næste morgen. Dagens program var et stort anlagt gruppearbejde, hvor fire grupper, sammensat med udgangspunkt i egne intranets fik til opgave at løse en bunden opgave: En kommunikationsplan for en væsentlig personalereduktion. Grupperne brugte så formiddagen til at udarbejde et konkret forslag, som blev gennemdiskuteret/vurderet om eftermiddagen, hvori også deltog koncerninformationschef Torben Seemann Hansen, FLS Industries med stor erfaring inden for kriseinformation. En lidt hård eftermiddag at komme igennem for deltagerne og kursussekretæren. Men alle klarede skærene. Næste gang vil der være flere cases at vælge imellem Promise fra den om eftermiddagen efterhånden meget trætte kursussekretær

14 Af Tim Lindholm dp s bestyrelse Facts på plads Vellykket medlemsmøde om digitalfotos Vi var mange, der blev meget klogere på digitalfotos fredag den 28. november hos AF Storkøbenhavn på Vesterbrogade i København. Vi var folk, der skriver og redigerer personaleblad eller intranet, og vi havde behov for at få sat nogle af de grundlæggende facts om digitalbilleder på plads. Nogle havde mere behov end andre. Tilfredshedsskemaerne, som deltagerne udfyldte efter mødet, viste, at vi til fulde fik vores behov tilfredsstillet med fotograf Thomas Nykrog ved roret det er ham, der bl.a. har skrevet Politikens bog om digitalfotografering og er redaktør på bladsuccesen Digital Foto. Er rar mand Thomas er en rar mand, og med hans meget pædagogiske foredrag fik vi menneskelige ord på mange af de digitalfoto-tekniske begreber, der i det daglige gør nogle af os lidt fremmedgjorte, når vi redigerer. Ja, måske ligefrem afholder nogle fra at gøre det rigtige, fordi man ikke ved hvordan. Thomas forklarede forskellen på forskellige billedfil-typer og hvilke opløsninger, der kræves til henholdsvis web, personalebladblad og ekstraordinær høj billedkvalitet, fx i en årsrapport. Det blev menneskelige ord og forklaringer på TIF, JPG, dpi, pixels, opløsning og komprimering. Husk hvidbalancen Kvalitetskravene førte os til en kort gennemgang af de vigtigste ting, man skal have styr på, når man selv tager digitalkameraet i brug, bl.a. ISO-indstillingen og hvidbalancen, som afgør, hvor naturtro farverne bliver. Oven i hatten fik vi også nogle meget konkrete tips om, hvilke scannere og billedredigeringsprogrammer man med fordel kan anskaffe sig både af den dyre og den billige slags samt nogle praktiske anvisninger i ændring af billedstørrelser. Anden del af mødet brugte Thomas Nykrog til at hjælpe os med at skaffe digitale fotos af høj kvalitet, når vi ikke har tid eller råd til at ringe efter en professionel fotograf. Cd er bureauer - hjemmesider Først og fremmest kan man naturligvis scanne fotos ind selv, og Thomas gav os nogle tips om gode scannere. En anden mulighed er at købe royalityfri cd er med mange fotos på og så benytte dem, når man har brug for dem. Når først cd en er anskaffet, kan man benytte billederne uden yderligere betaling. En tredje, men dyrere mulighed er at søge billedbureauerne på nettet. Der er rigtig, rigtig mange af dem, og de har ofte deres eget speciale. Polfoto.dk kender de fleste nok, mens scanpix.dk. p.t. er det mest dominerende danske billedbureau. Endelig er der en ofte god og helt gratis mulighed, nemlig de private og offentlige virksomheders hjemmesider, der ofte indeholder fotoarkiver til brug for pressen. Disse fotos stilles gratis til rådighed. Tænk kreativt og du vil finde. Billeder på nettet er til tider komprimeret og lukket med en zip (lynlås), der skal lynes op ved hjælp af et program. Har man ikke det pågældende program fx winzip eller stuffit, kan det ofte downloades gratis. Kig ind på Gentagelse i Jylland Og man kunne blive ved. Vi blev virkelig meget klogere den fredag, hvor AF Storkøbenhavn og informationschef Kirsten Landtved lagde hus til et meget vellykket møde, som vi i dp-bestyrelsen planlægger at gentage i det jyske, når vi den 24. august holder vores årlige Billundtræf.

15 BOGANMELDELSE Af Henrik Sander Den sproglige dagsorden Dansk sprogpolitik i perspektiv Jørn Lund 136 sider kr. 150,00 GYLDENDAL er udkommet Det tales over sprog i verden. Heraf repræsenterer Europa blot 3 procent. Således indleder professor Jørn Lund sine betragtninger over det danske sprogs stilling i et stort og omskifteligt sprogunivers. Den røde tråd bogen igennem er vigtigheden af at formulere sig på dansk. Ikke overraskende fyldes vort modersmål med flere og flere fremmede tungemål. Hvad der imidlertid kan overraske er, at det danske sprog har sat sig varige og mærkbare aftryk på det engelske sprog. Det var selvfølgelig vikingernes erobring af det meste af England i 800-tallet, der bidrog til overførsel den anden vej. Således kan en englænder ikke trives (thrive) blive syg (ill) eller for den sags skyld dø (die) uden brug af et skandinavisk sprog. Og det må man retfærdigvis kalde en hård national skæbne (red.)! Det er således heller ikke første gang i historien, at sprog im- og eksporteres. Vi skal helt hen til 1775, før det danske sprog indføres på latinskolen. Inden da gennem mindst fem på hinanden følgende konger havde undervisningssproget været tysk alene. Sprog er ikke bare den verbale ydelse. Sprog er sociale og kulturelle sammenhænge, hvilket også giver næring til de konstante debatter omkring tosprogede eller over for de indbyggere i Danmark, der betjener sig af et andet sprog end dansk. Der stilles i bogen også spørgsmålstegn ved det faktum, at det ofte er nødvendigt at bruge et tredje sprog, når skandinaver taler sammen. Her er det primært svenskerne, der får svunget krabasken over skulderen. Bogen er hele vejen igennem opbygget faktuelt. Det er derfor i skyggen af et par små horn i panden, at jeg i kapitlet Styrke ikke værne ser professor Jørn Lund forvandle sig til Erik Lund, der sidder og skriver på sin doktorafhandling om moderne børneopdragelse i det danske lystspil Min Søsters Børn. I dette afsnit handler det nemlig om børn og sproglig udfoldelse. Side efter side kommer man rundt om mange facetter i såvel dansk som anden sprogbrug. Afslutningen giver over de sidste 24 sider nogle drøje hug til moderne begreber som brand, storytelling og tilsvarende kendte, primært engelske, fagudtryk. Ikke så meget ordene som hulheden i begreb såvel som indhold. Ofte udformet og fremlagt af dyrt betalte konsulenter. Den sproglige dagsorden er skrevet for dem, der vil vide mere. Jørn Lund selv lægger ikke skjul på, at hvis ikke sproget som sådan har interesse, vil man lægge bogen til side efter de første sider, men selv om der lægges vægt på og prioriteres til fordel for det faktuelle, gives der heldigvis også plads til muntre sammenlignelige replikker indimellem. - Vi er fra barnsben vænnet til, at der er visse instanser, man om ikke direkte, så i holdning og overført betydning er De s med. I den forbindelse vil jeg påpege, at alle jo er dus med Vorherre! MEDIER LOVE OG REGLER: udgave Oluf Jørgensen 147 sider kr. 198,00 Forlaget Ajour Danmarks Journalisthøjskole er udkommet. Det handler om pressejura. Fra side 1 til 147. Det er en opslagsbog! Praktisk opdelt i 21 selvstændige kapitler. Skrevet af en ekspert til og for mediefolk. Eksperter såvel som lægfolk. Vist findes der andre måder at få indblik eller afklare tvivlsspørgsmål. Brug eksempelvis nettet. Men bogens hovedstyrke er dens knappe og eksakte form, der stiller ind på de væsentligste områder i dansk medielovgivning. Bogen udkommer en gang årligt og holdes bevidst på under 150 sider. Lovtekster forkortes og skrives i klart sprog, så læseren hurtigt kan finde essensen. Det er ingen hemmelighed, at vi må påregne ændringer i aktstykker og paragraffer hvert eneste år. Der står mange interesser og penge på spil, ikke mindst nu, hvor de elektroniske løsninger er tilgængelige for hvem som helst. Det er derfor klogt at følge med på området. Hvad der var tilladt og gratis for fem år siden er måske nu pålagt omkostninger. Tilsvarende er det på andre områder gået den anden vej. Ud af 4. udgaves tekst kan fx nævnes ændringer omkring kopisikring samt loven omkring arkivering. I sidstnævnte tilfælde er tilgængeligheden til offentlige arkiver nedskåret fra 30 til 20 år. Bogen er ud over at være en opslagsbog tilrettelagt på en sådan måde, at den kan læses i sin fulde udstrækning, uden den bliver en miljøvenlig konkurrent til eksisterende sovemidler

16 Af Susanne J. Lassen Banedanmark Efteruddannelse det svære, Århus Universitet sidste vinter. Uddannelsen var ny og et tilbud til folk, der som jeg arbejder med daglig kommunikation. Undervisning var baseret på weekendseminarer, og det samlede forløb var toårigt, men bygget op om fire moduler, hvoraf de tre kunne tages som enkeltfag og i vilkårlig rækkefølge. Især sidstnævnte fangede min interesse. Jeg opdagede uddannelsen, lige som tilmeldingen til 2. modul var aktuel et modul med fokus på krisekommunikation Når man vælger efter- eller videreuddannelse, har man som regel kun uddannelsens egen beskrivelse at støtte sig til. Så hvordan sikrer man sig, at man har valgt rigtigt? Aldrig har markedet i den grad bugnet af tilbud med efterog videreuddannelse. Og aldrig har junglen af udbud inden for kommunikationsbranchen været så tyk af slagtilbud på gåhjemmøder, weekendseminarer, aftenskole og ikke mindst et fænomen, der nærmest er eksploderet inden for de seneste år: masteruddannelserne. Sidstnævnte er en uddannelsesform, jeg selv har stiftet bekendtskab med gennem et enkelt semester, og det har givet stof til eftertanke i mere end én forstand. Master i Retorik og Formidling Jeg deltog i det, der under forkortelsen MARC, dækker over en Master i Retorik og Formidling (Communication) på DP s fond ydede tilskud til betalingen for Susannes uddannelse. I den forbindelse gav Susanne tilsagn om at skrive om sine erfaringer. Ingen krav om forkundskaber Adgangskravene var forholdsvis enkle. For en sikkerheds skyld kontaktede jeg dog alligevel i to omgange uddannelsessekretariatet for uddybende spørgsmål, og jeg havde absolut ingen betænkeligheder ved min deltagelse, da jeg en februardag først på året tog plads blandt de andre studerende til uddannelsens første lektion. Stor var min forbløffelse derfor, da jeg under den allerførste retoriske gennemgang dels blev præsenteret for begreber og sammenhænge, der klart krævede forudgående studier og dels ofte blev præsenteret for vendingen som vi talte om på sidste semester. Netop modulernes uafhængighed af hinanden og kravet om forkundskaber var nemlig spørgsmål, jeg grundigt havde drøftet med studiekontoret. Desværre var denne første lektion kun en i rækken, der tydeligt pegede bagud på enten uddannelsens første modul eller tidligere merituddannelse samme sted. Kuk i det organisatoriske I det hele taget var der mange ting, der ikke svarede til forventningerne og vel næppe heller i det oplæg, der lå til grund for uddannelsen. Generelt rummede forløbet mange irritationsmomenter af ren organisatorisk art: Koden, der skulle skaffe os adgang til universitetet, virkede ikke, materialerne til forelæsningerne blev ofte først udleveret i pauserne efter oplæggene, og ikke mindst blev den bog, der under hele forløbet blev udnævnt til BIBELEN i undervisningssammenhængen, forsinket. Bogen var som de øvrige materialer forudbetalt, men viste sig at være i restordre hos forlaget og blev derfor først udleveret et par dage før sidste seminar. For lidt praktisk arbejde Værst var dog skuffelsen i forhold til de praktiske opgaver bl.a. beskrevet som case studies på holdet, der tager

17 svære valg udgangspunkt i de studerendes egne erfaringer. Det emne kom vi aldrig ned i, og de lovede projektopgaver viste sig at være to retoriske analyser af udleverede tekster. Lyspunkter Men når det er sagt, bør det retfærdigvis også nævnes, at modulet rummede mange gode oplevelser. Ikke mindst den støtte, jeg fik fra min studiegruppe, der havde fulgt en tidligere undervisning og derfor var noget mere velbevandret i de retoriske teorier end jeg. Derudover var undervisningen baseret på flere oplægsholdere, der med både erfaring og stor faglighed faktisk formåede at formidle både det retoriske og de mere specifikke budskaber omkring krisekommunikation i skøn forening. Og her spændte emnerne bredt over både fusioner, afskedigelser, politisk kommunikation og krigens retorik. Så spildt har forløbet og de kr., det kostede bestemt ikke været. Og det fik som tidligere nævnt sat nogle tanker i gang. Kan man være sikker? Dels bruger jeg til stadighed mine noter og de faglige værktøjer, der fulgte med. Og dels har jeg fået stor lyst til atter at deltage i et længere, sammenhængende uddannelsesforløb. Men her er det, at mit måske største dilemma omkring uddannelse ligger. For hvordan sikrer jeg mig, at jeg næste gang lander på rette hylde og høster det primære udbytte af min deltagelse? Måske var jeg naiv i forhold til MARC studiet måske valgte jeg uddannelsen for det, jeg troede den var. Men jeg synes egentlig, jeg gjorde, hvad jeg kunne for at skaffe mig de fornødne informationer forud for studiestart, og med hånden på hjertet må jeg nok erkende, at det overordnet set var lidt af en svipser. Jeg har siden hen ledt højt og lavt på internettet og de enkelte uddannelsessteders informationssider. Men som regel rummer siderne kun de oplysninger, uddannelserne selv har lagt ud og som de bogstavelig talt skal sælge sig selv på. Del ud af jeres erfaringer Derfor er mit budskab til jer nu: Del ud af jeres erfaringer. Jeg er næppe den eneste i foreningen, der har været på kursus, efteruddannelse, videreuddannelse eller noget helt fjerde gennem de seneste par år. Hvad er jeres erfaringer var det godt, skidt eller helt suverænt og hvorfor? Uanset udfaldet er det i hvert fald mit ønske, at der kommer lidt mere fokus på kvaliteten af de uddannelser, der i en lind strøm tilflyder os som kompetencegivende tilbud Journalistuddannelserne -Forskellen er for lidt ens! Af: Henrik Sander Medio april offentliggjorde Danmarks Evalueringsinstitut en rapport om de tre danske journalistuddannelser. Tidligere var Danmarks Journalisthøjskole, ene på markedet, men i 1998 blev monopolet brudt, hvorefter Roskilde Universitetscenter såvel som Syddansk Universitet oprettede en egentlig uddannelse. Umiddelbart skulle man mene, at et valg blandt tre forskellige udbyde- re skulle sikre den enkelte studerende en optimal uddannelse alt efter målet. Således konkluderer rapporten imidlertid ikke. De 3 uddannelser er for ens. Der skal forskes mere i journalistik og de tre læreanstalter skal profilere sig selv noget bedre. Af de to nye uddannelsessteder er Syddansk Universitet enige med konklusionen i rapporten, hvor Roskilde Universitet efterlyser en stillingtagen fra Evalueringsinstitutets side og ikke blot citerer nogle synspunkter som studielederen og jounalistuddannelsen Jørgen Poulsen udtaler. Mere på Danmarks Evalueringsinstituts hjemmeside: Kilde: Berlingske Tidende, torsdag den 15. april 2004

18 Af Didde Mosegaard personligt medlem Public Journalism eller på dansk: borgerjournalistik Emnet for dp-medlemsmødet den 18. marts i Politikens Hus blev levendegjort af journalist Flemming Christiansen, der til daglig er ansat på Politiken, hvor han netop beskæftiger sig med borgerjournalistik Public Journalism opstod i 1990erne i USA som reaktion på en krise i journalistikken, hvor sensationslystne afsløringer uden perspektiv prægede de større medier og det gør de selvfølgelig stadigvæk. Men borgerjournalistikkens grundtanke er, at medierne har en pligt til at skulle modvirke apatien i samfundslivet og understøtte dialog, løsninger og dannelse af netværk mellem borgerne ud fra de problemer, som borgerne føler er vigtige i deres hverdag. Ideen er så at sige, at når journalisterne er med til at skabe konflikter ved at pege på problemer, så har de også et ansvar for at hjælpe med til at pege på den konstruktive vej ud af moradset. Og at journalister i højere grad skal lytte efter, hvad læserne/- lytterne/seerne mener er vigtigt og bruge det i deres arbejde. Sådan skrev Flemming Christiansen bl.a. i foromtalen af mødet. Og mon ikke de fleste personalebladsredaktører kan genkende denne grundtanke i det journalistiske arbejde i det minisamfund, der udgør virksomheden: at modvirke apati og understøtte dialog, løsninger og netværk ud fra de problemer, kollegaerne føler er vigtige i deres hverdag? Men nu til Flemming Christiansens spændende indlæg. Fra vagthund til hyrdehund Den konfrontationssøgende journalistik med hårdtoptrukne linier og stor interesse for skandaler har været med til at udvikle journalistikken til den såkaldte 4. statsmagt, vagthunden. Men i 90erne opstod der behov for fornyelse, ikke mindst da borgernes apati og journalistikkens meget lave troværdighed vakte bekymring. Målet for borgerjournalistikken blev at få borgerne til at handle og snakke sammen. Det skulle bl.a. ske ved, at emnerne skulle tage udgangspunkt i, hvad folk snakker om ved middagsbordet, ved at fjerne fokus fra eksperter og ved at drage problemerne frem og få dem løst. Læserne skulle ikke længere bare være tilskuere til demokratiets udvikling. Vagthunden skulle suppleres med en hyrdehund. Bandeopgør i USA Efter at være blevet påvirket af disse tanker ved årtusindskiftet rejste Flemming Christiansen til USA for at studere fænomenet nærmere. Det blev på avisen Daily Star, der på det tidspunkt fik en alliance i stand med de øvrige store aviser i området. De køre sammen en kampagne i forbindelse med omtalen af et bandeopgør, hvor tre drenge blev skudt ned. I stedet for bare at skrive om det som endnu et bandeopgør, skrev de nu om de folk, der kæmpede for at få det bedre og for at skabe bedre vilkår i bydelen. Og aviserne bragte eksempler på drenge, der forsøgte at komme ud af banderne. Aviserne fik organiseret et borgermøde på rådhuset, hvor flere hundrede mennesker mødte op for sammen at tale om, hvordan de kunne forebygge kriminaliteten og få bydelen gjort til et bedre sted at leve. En hel dag så de lokale medier inkl. tv og radio på problemet. I dag, 3 år efter, er drabstallene ikke gået dramatisk ned. Holdningsændringer tager tid, og hvis man som

19 medie vil gøre en forskel, er kontinuitet et must! Man kan f. eks. vende tilbage med et kvartals mellemrum. Men bydelen er blevet et mere sikkert sted at færdes langs vejene nu. Organiseringen af de unge er steget, og politiet er mere massivt til stede i hverdagen gadepoliti uden skydevåben. Danske eksempler I Danmark har der været flere eksempler på borgerjournalistik. F. eks. har DR-København og JP-København og TV-Danmark sat fokus på integration efter borgerjournalistiske principper, hvor man gik konkret til værks og forsøgte at hjælpe indvandrere til at komme i job. Emnet Trafikliv har været behandlet i 2001 i et samarbejde mellem Københavns Radio og Politiken, og i nogen grad også af Radioavisen. Hensigten var at fokusere på færdselssikkerheden og få den gjort bedre. Der blev nedsat en havarikommission af ti borgere (som blev udvalgt, så de dækkede bredt samfundsmæssigt efter at mennesker havde reflekteret på en annonce). Kommissionens opgave var at skrive ti punkter til regeringen om, hvad der skulle ændres. Borgerne havde mulighed for at følge med i dens overvejelser bl.a. via hjemmesiden Trafikliv.dk. en hjemmeside, der stadig er aktiv. Politiken har haft en trafikjournalist siden da. Andre eksempler på borgerjournalistik er Skyggen om en familie, der mister en dreng i en trafikulykke, og Gymnasiereformen, hvor fem castede gymnasieelever deltog aktivt og bl.a var med hos Ulla Tørnæs og interviewede/diskuterede med hende om reformen. til lærerne, som var dårlige eksempler, og alkoholdanmark, hvor bl.a. fem politikenlæsere udfyldte et skema om, hvad de havde drukket i påsken. Eksperterne i 2. geled På spørgsmål fra salen om, hvor eksperterne kommer ind, svarede Flemming Christiansen, at de kommer ind i 2. geled som sekundære medspillere. F. eks. havde Politikens personaleblad hørt, at kantinens mad blev opfattet som for fed og for dårlig. Målet for borgerjournalistikken blev at få borgerne til at handle og snakke sammen. Journalist Flemming Christiansen Bladet spurgte så folk, mens de spiste, Hvorfor spiser du det der? Bladet ville ikke være samfundsomvæltende, men undersøge problemstillingen: var det noget om det? Det var der. Derefter blev eksperterne, dvs. bl. a. ledelsen, inddraget. Efter at have trukket nogle linier op til andre personaleblade (og til andre kantiners mad), sluttede dette interessante møde i Politikens Hus s flotte gamle Gule Palæ Hul igennem For tiden har Politiken rubrikken Hul igennem, hvor læserne stiller spørgsmål om noget, der undrer dem. Journalisterne undersøger det og trykker herefter læsernes spørgsmål og resultatet af researchen. Folk kan på den måde gå direkte ind i den redaktionelle proces. Emner herfra er bl.a. vejvold, det at trafikanterne tænder af på hinanden, slendrian i skolen, som blev vendt totalt fra eleverne

20 Gode historier på legetøjsfabrikken Fiktionen hjælper med at forstå den virkelige sandhed. Marianne Gade Marianne Gade fortalte om sit arbejde som professionel storyteller i handelsfirmaet Klingspor. I februar gentog Marianne succesen hos Kort- og Matrikelstyrelsen i København. Læs eksemplet på Mariannes klummer Marianne leverede hver mandag morgen en historie til medarbejdernes mailboks. Her kommenterede og fabulerede hun over personer og forhold i virksomheden. Nedenstående er et sådant mandags-brev, hvor dette, at sælgerne betragter sig selv som ensomme ulve, giver Marianne anledning til at lade tankerne flyve: Nordens ensomme ulve Jo længere væk man er fra firmaet, jo mere bliver man til en ensom ulv. Dette udsagn blev fastslået som en kendsgerning for nylig, og siden har udtrykket forfulgt mig. En ensom ulv, brugt som betegnelse for sælgere i almindelighed, men vel især for dem i de nordiske lande, der befinder sig længst væk fra Kolding. Og læser man efterfølgende, hvad der ellers er kendetegnende for ulve, ja, så er sammenligningen ikke så forkert endda. Ganske som mennesker er de flokdyr De jager helst i fællesskab, står der, og hermed får behovet for kolleger en helt ny betydning. Endvidere står der: De tilbagelægger lange strækninger og opholder sig sjældent flere dage på samme sted. Endvidere jagter og fortærer de alt, hvad de kan overmande. Ja, ja, vi er stadig med. Alligevel er der visse fakta, der umuligt kan stemme overens med virkeligheden, for eksempel: De er næsten udelukkende i aktivitet om natten, dagen tilbringer de som regel sovende i et tilfældigt skjul. Men inden det kommer så vidt, er vor mand i Norden eller Danmark for den sags skyld, taget tidligt hjemmefra, sådan cirka ved femtiden om morgenen. Nybarberet, pæn og præsentabel starter han bilen og sætter kursen mod fjerne destinationer. På den måde forløber det i fem seks timer. Besøgene hos kunderne bliver overstået, han evaluerer i ensomhed i bilen, trafikken glider, monotonien sætter ind, efterhånden som de store skove omslutter ham. Han begynder så småt at blive en smule fraværende, selv om han stadig har opmærksomheden rettet mod kørebanen. Endnu en times tid går. Nu er den øvrige trafik stilnet af, den er næsten hørt op, eller også ænser han det blot ikke længere. Der indtræder en umærkelig tilstand af fravær, og så begynder det! Det starter med, at det klør over hele kroppen. Huden strammer og føles ubehageligt tør, et tyndt hårlag er ved at vokse ud. Et blegt, grågult hårlag, iblandet sorte hår, der breder sig ned ad nakken og ud over hænderne som en pels. Nu starter panikken, og som et mantra gentager vor mand for sig selv: Slibning, savning, fræsning, polering, hjul! Slibing, savning, fræsning, polering, hjul! På hjul slår han en gang hårdt i rattet med knyttet hånd. Men det hjælper ikke. Intet kan standse det, der nu er ved at ske. Den

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

FSD generalforsamling 2011. FSD s 62. ordinære generalforsamling, afholdt på Hotel Pejsegården i Brædstrup, onsdag den 5. oktober 2011, kl.16.00.

FSD generalforsamling 2011. FSD s 62. ordinære generalforsamling, afholdt på Hotel Pejsegården i Brædstrup, onsdag den 5. oktober 2011, kl.16.00. FSD generalforsamling 2011. FSD s 62. ordinære generalforsamling, afholdt på Hotel Pejsegården i Brædstrup, onsdag den 5. oktober 2011, kl.16.00. Der var mødt 42 personer op til generalforsamlingen heraf

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 KOMMUNIKATION JYSKs kommunikationskanaler 2 Hjemmeside 3 Oms 3,9b Reklamer 4 Pressemeddelelser 5 Facebook og YouTube 6 Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 Lars Larsens bog 9 Events 10 1 JYSKS KOMMUNIKATIONSKANALER

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015

Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015 SKRÅNINGEN Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015 Der deltog 72 medlemmer i generalforsamlingen og 67 i spisningen. Inden generalforsamlingen fortalte Berit

Læs mere

Dansk Musiker Forbund Viborg afd.

Dansk Musiker Forbund Viborg afd. Ordinær Generalforsamling Dansk Musiker Forbund Viborg afd. Torsdag d. 27. februar 2014 kl. 18.00 Hjarbæk Kro Bestyrelsen er vært ved en omgang biksemad og hvad der tilhører. Dagsorden: 1. 2. Velkomst

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

nklah Dagsorden: 2. Bestyrelsens beretning

nklah Dagsorden: 2. Bestyrelsens beretning nklah ProjekVTema Tid og sted Generalforsamling Ballerup den 1. november 2011 Fordeler Medlemmer af Siemens Vinklub Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Bestyrelsens beretning 3. Fremlæggelse

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup,

Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, 25. oktober, 2014 Referat Repræsentantskabsmøde 2014 Tid: Lørdag d. 25. oktober 2014 kl. 13.00 17.30 Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, Dagsorden ifølge vedtægterne:

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Forandring fryder, når vaner du bryder. Alle har X-faktor præsentationsteknik og performance Coaching i hverdagen som kommunikationsmetode Sig, hvad du mener på den gode

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Brobjergskolen 8000 Århus C. Tidspunkt Sted Kontaktperson / kursusleder. Brobjergskolen 8000 Århus C. Tidspunkt Sted Kontaktperson / kursusleder

Brobjergskolen 8000 Århus C. Tidspunkt Sted Kontaktperson / kursusleder. Brobjergskolen 8000 Århus C. Tidspunkt Sted Kontaktperson / kursusleder Kurser foråret 2010 Ungdomskultur i foreningen Torsdag den 4. marts 2010 kl. 19-22 Henrik Koch, ÅUF tlf. 8613 8911 e-mail: henrik@aau.dk Kommunikation udfordringer i Århus Tirsdag den 16. marts 2010 Henrik

Læs mere

Strategi for den interne kommunikation

Strategi for den interne kommunikation Baggrund Intet nyt er aldrig godt nyt for ansatte i organisationer, der flytter sammen. Føler de ansatte sig ikke tilstrækkeligt informerede om, hvad der sker og skal ske, opstår der rygter og myter, som

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

elever en udfordring

elever en udfordring Giv dine elever en udfordring de sent vil glemme Kære Kontaktlærer Overvejer du at have elever med i Nordjyske Nyskabere eller har du allerede valgt at melde hold til? Denne folder gør både garvede kontaktlærere

Læs mere

En professionel Networkers historie

En professionel Networkers historie En professionel Networkers historie Hele mit liv har jeg set, hvordan mine forældre har Networket som en naturlig del af deres hverdag - både privat og erhvervsmæssigt. For mig er det derfor kommet meget

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk TEKSTperten workshopkatalog WORKSHOPS: TEKSTperimentariet - om pressemeddelelser der virker - om salgsmateriale der sælger - om branding for begyndere - om at blive fundet på nettet - om at kende sine

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum IKTYOSISFORENINGEN Iktyosis en gruppe af arvelige hudsygdomme Iktyosisforeningens 10 års jubilæum sommerarrangement 1.-2. juni 2013 på Hvidbjerg Strand Iktyosisforeningen har i år eksisteret i 10 år. Det

Læs mere

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune Kommunikationspolitik for Hørsholm Kommune December 2012 1 Indhold Forord... 3 Vi gør det bedre med god kommunikation... 3 Introduktion... 4 En fælles politik for alle arbejdssteder i Hørsholm Kommune...

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

fra de virksomheder, som deltog med en to, tre, fire medarbejdere.

fra de virksomheder, som deltog med en to, tre, fire medarbejdere. Flemming Sørensen, dagens lærer, som et lokomotiv i venteposition med dampen oppe, klar til start. Der lyttes intenst bordet rundt, for at få det hele med. Vi leverer varen 2 4 6 8 10 12 14 16 Det blev

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvinder Herning er kommet godt fra start i dette nye år. Hvad kan lokke friske og aktive kvinder ud i sne, frost, kulde og... fra en håndboldkamp? - Det kunne

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann.

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann. Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann. Velkomst ved Lis Jensen. Karen kommer kl. 10 og fortæller om trepartsforhandlingerne. PKT: godkendelse af referat fra sidste møde. TR-tillæg

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Kristoffer Thurøe +45 2980 8128

Kristoffer Thurøe +45 2980 8128 Wonderful Copenhagen Gammel Kongevej 1 1610 København V Danmark MED KØBENHAVN I HJERTET OG KOMMUNIKATION I HJERNEN Lige siden jeg startede på Journalisthøjskolen, har jeg ønsket at komme i praktik hos

Læs mere

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Side 1/5 Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Før selve referatet

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Mwansa Tilsted Mumba Tlf. nr. 60 29 20 11 Mwansa91@hotmail.com Motivation Da jeg startede på Ingeniørhøjskolen Aarhus gik jeg direkte fra

Læs mere

Slagelse Kommune. Kommunikationspolitik

Slagelse Kommune. Kommunikationspolitik Slagelse Kommune Kommunikationspolitik 1 Indledning Kommunikation har altid været central for kommunernes arbejde og bliver det ikke mindre i en stor kommune. Men vi skal i højere grad, end vi har været

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd?

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR 4 20. MARTS 2013 SUNDHEDS-IT Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? Regeringen, Danske Regioner og KL vil senere på året præsentere en samlet strategi

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Generalforsamling torsdag den 21. februar 2013

Generalforsamling torsdag den 21. februar 2013 Generalforsamling torsdag den 21. februar 2013 D A G S O R D E N og referat 1. Valg af dirigent/lars Illemann valgt 2. Bestyrelsens beretning v/formanden 3. Det reviderede regnskab v/kassereren 4. Behandling

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

REFERAT FRA REGIONSMØDE Lørdag den 13. september 2014 kl. 10.00 Tinghuset Østergade 9, 1 sal 8740 Brædstrup

REFERAT FRA REGIONSMØDE Lørdag den 13. september 2014 kl. 10.00 Tinghuset Østergade 9, 1 sal 8740 Brædstrup REFERAT FRA REGIONSMØDE Lørdag den 13. september 2014 kl. 10.00 Tinghuset Østergade 9, 1 sal 8740 Brædstrup 01 Velkomst. Formanden bød velkommen, formålsparagraffen blev læst og der blev holdt et øjebliks

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Bestyrelsesmøde i DAASDC. Søndag d. 26. august 2013

Bestyrelsesmøde i DAASDC. Søndag d. 26. august 2013 Sted: KFUM soldaterhjem Treldevej 99 7000 Fredericia Bestyrelsesmøde i DAASDC. Søndag d. 26. august 2013 Deltagere: Vangsgaard Ingeborg Vind Nielsen Svend-Erik Mosegaard Hansen Kristen Foged Mads Nielsen

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

UDKAST. God kommunikation. - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. I. FORORD Dato 26.02.2008

UDKAST. God kommunikation. - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. I. FORORD Dato 26.02.2008 Regionshuset Viborg Kommunikation UDKAST Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@stab.rm.dk www.regionmidtjylland.dk God kommunikation - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

BESTYRELSENS BERETNING HØJER LOKALRÅD

BESTYRELSENS BERETNING HØJER LOKALRÅD BESTYRELSENS BERETNING HØJER LOKALRÅD den 05. november 2014. Endnu et år er gået og som jeg indledte beretningen med sidste år, så er Højer Lokalråd efterhånden blevet en helt naturlig ting, hvor det kan

Læs mere

Jeg talte før om, at der kan være udefra kommende grunde til en opdatering af vedtægterne.

Jeg talte før om, at der kan være udefra kommende grunde til en opdatering af vedtægterne. Referat af ekstraordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Sandhøj 1. Valg af dirigent Torsdag den 29. marts 2012 kl. 19 i Snoldelev Sognegård Jørgen Olsen vælges til dirigent. Konstaterer at indkaldelse

Læs mere

Din direkte kontakt til hele kommunikationsbranchen

Din direkte kontakt til hele kommunikationsbranchen Din direkte kontakt til hele kommunikationsbranchen Flere og flere lever af at kommunikere, men hvordan kommunikerer du direkte til netop kommunikatørerne? Svaret finder du på nettet: Kommunikationsforum.

Læs mere

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst Kapitel E til Grafisk design Kapitel E 2 Jess Ingerslev, forfatter til børnebogen. Igen står vore børn for tur! Jess Ingerslev er, af indlysende årsager, gået solo og har, af uforklarlige årsager, fået

Læs mere

Kommunikation. Intern og eksterne kommunikation 2. Intranet 3. DT Magazine 4. HR Infoboard 5. Intranet i STARK 6. Dit SILVAN 7

Kommunikation. Intern og eksterne kommunikation 2. Intranet 3. DT Magazine 4. HR Infoboard 5. Intranet i STARK 6. Dit SILVAN 7 Kommunikation Intern og eksterne kommunikation 2 Intranet 3 DT Magazine 4 HR Infoboard 5 Intranet i STARK 6 Dit SILVAN 7 STARKs markedsføring til private 8 STARKs markedsføring til professionelle 9 STARKs

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det gør vi anderledes. Forandring kræver engageret kommunikation Side 4-5

Det gør vi anderledes. Forandring kræver engageret kommunikation Side 4-5 nr. 1 2015 STRATEGIANALYSER PROJEKTSTYRINGSREDSKABER BLA OMSTILLINGSPARATHED BLA BLA KULTURSAMMEN- STØD FUSIONSLEDELSE BLA BLA INITIATIVFASER PSY- KOLOGBEREDSKAB KOMPETENCEÆNDRINGER ORGANI- SATIONSOMLÆGNINGER

Læs mere

Thyholm Idrætsforening www.thyholm-if.dk

Thyholm Idrætsforening www.thyholm-if.dk Hvidbjerg 10. marts 2014 MØDEREFERAT Dato: 5. marts 2014 Sted: klubhuset Referent Kirsten Hansesgaard Emne: Generalforsamling Thyholm Idrætsforening. I alt 14 personer var mødt op til TIF s generalforsamling.

Læs mere

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben Elevarbejdet profil 2000 Velkommen i klubben Velkommen i klubben er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Folderen retter sig mod eleverne på social- og sundhedsskolerne, så de kan få et indblik

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation Torsdag den 3. december 2009 blev der igen holdt jubilæumsreception for 25-års jubilarer i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København.

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen den 17. juni 2015, kl. 14:00 afholdt ved CDV i Fredericia.

Referat fra generalforsamlingen den 17. juni 2015, kl. 14:00 afholdt ved CDV i Fredericia. Referat fra generalforsamlingen den 17. juni 2015, kl. 14:00 afholdt ved CDV i Fredericia. DAGSORDEN: Pkt. 1: Pkt. 2: Pkt. 3: Pkt. 4: Pkt. 5: Pkt. 6: Pkt. 7: Pkt. 8: Valg af dirigent Formandens beretning

Læs mere

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger Ergoterapeutforeningens TR-kursuskatalog 2014 I 2014 kan Etf s tillidsrepræsentanter, TR, fællestillidsrepræsentanter, FTR, og arbejdsmiljørepræsentanter, AMiR, vælge mellem uddannelse, kurser og workshops

Læs mere