Energisektorens eksport Produkter og rådgivning

Transkript

1 1998 Energisektorens eksport Produkter og rådgivning

2 Titel Energisektorens eksport. Produkter og rådgivning Produktion Torben Zenth Tegnestue Tryk Scanprint as Oplag eksemplarer Henvendelse angående publikationen Energistyrelsen Amaliegade København K Tlf ens@ens.dk Internet: pris kr. 75,- Energisektorens eksport. Produkter og rådgivning kan købes i boghandlen eller ved henvendelse til Miljøbutikken Læderstræde 1, 1201 København K Tlf Fax ISBN Publikationen kan citeres med kildeangivelse September 1998

3 I nd hol d Forord 5 Indledning 7 Energieksporten - et element i dansk energipolitik 9 Danmark som referenceland 17 Erhvervsmæssige perspektiver i det internationale samarbejde 25 Nye udfordringer i et globaliseret marked 33 Finansieringsordninger 41 De danske styrkeområder 47 Bilag 99 Eksport af produkter og rådgivningsydelser til energisektoren

4

5 F orord Der er god grund til at betegne historien om Danmarks eksport af produkter og rådgivningsydelser til energisektoren som en succeshistorie. Vores tradition for samarbejde og dialog mellem industri og offentlige myndigheder har medvirket til, at vi i dag står med en avanceret energiteknologi, der er blevet efterspurgt i udlandet. Efterspørgslen har i flere år været stigende, og vi kan i dag glæde os over, at værdien af den danske energieksport i 1996 rundede 10 mia. kr. Siden den første energikrise i 1972 har det danske energiforbrug ligget på et stabilt niveau på trods af, at vores bruttonationalprodukt i denne periode er steget med omkring 60% - og energieffektiviteten forbedres stadig. Den høje danske energieffektivitet skyldes ikke mindst den store andel af kraftvarme og fjernvarme i energiforsyningen. I forbindelse med udbygningen af denne del af den danske energiforsyning har danske virksomheder udviklet markedsledende ekspertise i alt lige fra opførelse af værker til produktion af rør og termostatventiler, og denne formåen bliver i stigende grad værdsat på udenlandske markeder. Vindmølleindustrien har også leveret sit væsentlige bidrag til succeshistorien, idet danske virksomheder har udviklet vindteknologi i international særklasse og på den baggrund opnået en global markedsandel på over 60%. Herhjemme tegner vindenergi sig nu for omkring 7% af det danske elforbrug, og de eksisterende udbygningsplaner vil sikre, at andelen af vindenergi stiger markant i de kommende år. Med Kyoto-protokollen fra december 1997 er der skabt basis for, at den positive udvikling i dansk energieksport kan fortsætte. De industrialiserede lande har forpligtet sig til at begrænse emissionen af CO2 og andre drivhusgasser. Dansk teknologi inden for vindenergi, kraftvarme og energieffektivisering er særdeles velegnet til at opnå de ønskede reduktioner og vil være et naturligt element i enhver ambitiøs klimastrategi. EUs klimastrategi indeholder blandt andet initiativer, der skal fremme udnyttelsen af vedvarende energi og kraftvarme. Ambitionsniveauet er højt, og der er således grund til optimisme både på vegne af miljøet og danske eksportinteresser. Også det perspektivrige Agenda 21-samarbejde i Østersøregionen og udvidelsen af EU med landene i Østeuropa skaber muligheder for dansk eksport af viden og produkter til energisektoren. I Østeuropa kan den danske miljørelaterede energibistand endvidere fungere som katalysator for øget dansk eksport. 5

6 Det er i dansk interesse at påvirke energisektorens udvikling i bæredygtig retning, og det er derfor vigtigt at danske virksomheder, forsyningsselskaber, offentlige myndigheder og finansieringskilder yder en koordineret og målrettet indsats for at fremme salget af miljøvenlig dansk teknologi. Nødvendigheden af et styrket samarbejde understreges af, at der på mange af de store eksportmarkeder stilles krav om, at importen af udenlandsk teknologi skal resultere i skabelsen af flere lokale arbejdspladser. I disse år etablerer flere danske eksportvirksomheder sig med datterselskaber og fabrikker i udlandet for netop at imødekomme kravet om lokal beskæftigelse. Denne redegørelse kan forhåbentlig udgøre et godt grundlag for fremtidige drøftelser om, hvordan eksportindsatsen i de kommende år bedst kan koordineres og udvikles. Svend Auken Miljø- og energiminister 6

7 I ndled ning Denne redegørelses formål er at beskrive udviklingen i Danmarks eksport af teknologi og rådgivningsydelser til energisektoren samt at belyse sammenhængen mellem dansk energipolitik og erhvervsudviklingen i energisektoren. Grundlaget for udviklingen - de danske styrkeområder - udpeges og beskrives, og fremtidens muligheder og barrierer skitseres på baggrund af de internationale vilkår, der er gældende for leverandører af produkter og rådgivningsydelser til energisektoren. Redegørelsen falder i tre dele: en analyserende del om den seneste eksportudvikling, om relevante internationale aspekter og finansieringsmuligheder, en beskrivende del om de danske styrkeområder i energisektoren og endelig en gengivelse af en konsulentundersøgelse af energieksporten i 1995 og Redegørelsen er tillige en opfølgning på rapporten Eksport af danske energipro - dukter og -ydelser udgivet af Energistyrelsen i Energistyrelsen er ved udarbejdelsen blevet bistået af en referencegruppe bestående af Jens Berthelsen, Dansk Industri, Lars Bodilsen, Danish Board of District Heating, Søren Holm Johansen, Dansk Energi Klub og Søren Krohn, Vindmøllefabrikantindustrien. 7

8 Det højteknologiske PEX-kabel til 420 kv, der er anvendt til det danske hovedstadsprojekt, kan blive en ny eksportsucces for NKT Cables.

9 Energiek s porten - et element i dansk energi pol itik Til brug for denne redegørelse har konsulentfirmaet VIBY for Energistyrelsen undersøgt omfanget og fordelingen af den danske eksport af produkter og rådgivningsydelser til energisektoren. På baggrund af denne undersøgelse, der er gengivet i sin helhed som bilag, beskrives i det følgende udviklingen i Danmarks eksport af teknologi og rådgivningsydelser til energisektoren. Undersøgelse af udviklingen i energieksporten Den nye konsulentundersøgelse omfatter perioden og beskriver både den samlede værdi af eksporten og forskydninger inden for delsektorer og enkeltmarkeder. En lignende undersøgelse fra 1996 dækkede årene , og samlet danner de to undersøgelser således et billede af udviklingen i energieksporten over en periode på fem år. Værdien af eksporterede produkter til energisektoren (ekskl. brændsler) mere end fordobledes i perioden fra 1992 til 1996, hvor den udgjorde 9,6 mia. kr. Nye tal fra vindmølleindustrien og andre eksporterende virksomheder viser, at energieksporten inden for væsentlige delsektorer er vokset yderligere i Konsulentundersøgelsen opgør værdien af rådgivningsydelser til 125 mio. kr. i Eksporten består af produkter og rådgivningsydelser inden for vedvarende e n e rgi, fjern- og kraftvarme samt energ i b e s p a relse og -styring. Danmark har netop på disse områder etableret sig som foregangsland med en energipolitik, der på én gang varetager hensyn til miljø, forsyningssikkerhed og økonomi. Denne politik har medvirket til, at Danmark har kunnet opbygge en betydelig eksport til gavn for den danske beskæftigelse og betalingsbalance, samt for det globale miljø. Det historiske forløb for udviklingen på disse områder er enslydende. Først er der opbygget et betydeligt hjemmemarked for produkter, der kunne imødekomme de overordnede energimæssige målsætninger, og dernæst er produkterne blevet udviklet, således at de er konkurrencedygtige på eksportmarkederne. Således er Danmark et referenceland for produkter, der oprindelig blev udviklet med henblik på at styrke den danske forsyningssikkerhed og produkter udviklet til at sikre opfyldelsen af miljømålsætningerne i den danske energipolitik, men hvis egenskaber også er blevet attraktive i udlandet. 9

10 Produkteksporten Den nye konsulentundersøgelse viser, at 11 store virksomheder tilsammen tegnede sig for godt 80% af den samlede produkteksport i store virksomheder, der har udviklet produkter til styring og regulering af energiforbruget, stod for godt en tredjedel af eksporten, mens en anden tredjedel af eksporten blev skabt af 5 vindmøllefabrikanter. Endelig leverede 3 producenter af fjernvarmerør omkring 13% af eksporten. De få virksomheder med en stor eksport suppleres af en gruppe på i alt 68 virksomheder, der tilsammen tegner sig for 18% af eksporten. Blandt disse virksomheder var adskillige nye på eksportmarkedet, mens kun få virksomheder med en relativ lille eksport i perioden fra 1992 til 1994 har formået at opretholde eksporten. Den geografiske fordeling af energieksporten har forandret sig væsentligt gennem perioden. Først og fremmest er den andel af energieksporten, der går til Vesteuropa, steget fra 67% til 80% i perioden fra 1994 til Andre marke- mia. kr Figur 1 Eksport af produkter til energisektoren i mia. kr. Figur 1 bygger på data fra de to spørgeskemaundersøgelser, der blev foretaget i forbindelse med eksportundersøgelserne. Nedgangen for den samlede eksport mellem 1995 og 1996 skyldes især, at der både for vindenergi og el opstod midlertidige tilbageslag for eksporten på det asiatiske marked Andet (energibsparelse og styring) Anden vedvarende energi Vind Olie/gas El Fjernvarme 10

11 der har udvist en vigende tendens, og efter en kort opblomstring i 1994 og 1995 udviste eksporten til det asiatiske marked et fald i Rådgivningseksporten Den nye konsulentundersøgelse angiver en rådgivningseksport på 125 mio. kr. i Ifølge undersøgelsen udgjorde rådgivningseksporten til Vesteuropa i 1992 henved 50% af den samlede rådgivningseksport, mens den i 1996 er nede på omkring 6%. Derimod går ca. 50% af rådgivningseksporten i 1996 til Centralog Østeuropa og til det tidligere Sovjetunionen, hvor de vigtigste områder er fjern- og kraftvarme samt energibesparelser- og styring. På det afrikanske kontinent, hvor der fortrinsvis ydes rådgivning om elforsyning, er værdien af rådgivningseksporten mere end fordoblet fra 1995 til 1996, hvor der fortrinsvis ydes rådgivning om elforsyning. 3 rådgivningsvirksomheder står for ca. 75% af hele rådgivningseksporten. Konsulentundersøgelsen omfatter ikke knowhow-eksporten fra de danske forsyningsselskaber, som udgør i alt ca. 85 mio. kr. Hertil kommer, at eksport af software- og konsulentydelser fra en række mindre virksomheder inden for blandt andet olie- og gassektoren heller ikke er medtaget i undersøgelsen. Således anslås det, at der til undersøgelsens resultat for 1996 på 125 mio. kr. skal lægges mindst 100 mio. kr. Rapporten fra 1996 I rapporten Eksport af danske energiprodukter og -ydelser fra 1996 blev det anbefalet at overveje en række konkrete initiativer med det formål at fremme en fortsat vækst i eksporten af energiteknologi rapportens anbefalinger De anbefalede initiativer rettede sig først og fremmest mod at sikre bedre konkurrenceforhold. Det kunne konstateres, at EUs tjenesteydelsesdirektiv ikke i det forventede omfang havde sikret en fri og åben konkurrence mellem de europæiske rådgivere. Der var således behov for i EUs medlemslande at sikre gennemførelsen af udbudsdirektiverne for leverancer og tjenesteydelser i alle medlemslande og især for de projekter, der medfinansieres af EUs strukturfonde og samhørighedsfond. Andre anbefalinger rettede sig mod at give bedre information vedrørende de danske støtteprogrammer. Det blev anbefalet at systematisere informationen om de gennemførte øststøtteprojekter og om konkrete projektmuligheder, således at 11

12 potentielle danske eksportører i tide kan bringes i position til at høste af de afledte eksportmuligheder. Endvidere blev der peget på behovet for at informere de internationale donororganisationer og finansieringsinstitutter om de betydelige muligheder for at opnå energieffektivisering og miljøforbedring ved at omplante danske energiløsninger til andre markeder. Det blev endvidere anbefalet, at indsatsen for at fremvise dansk energiteknologi i drift målrettes til ikke blot at omfatte referenceanlæg i Danmark, men også til demonstrationsanlæg opstillet på eksportmarkederne; og det blev konstateret, at i det omfang danske godkendelsesordninger, standarder, koncept for prøvestationer med videre kan overføres til prioriterede eksportmarkeder, vil det styrke konkurrencemulighederne for de danske energiløsninger. Endelig blev det anbefalet, at forsknings- og udviklingsmidlernes anvendelse fortsat skal medvirke til at placere dansk energiteknologi som en efterspurgt vare. Opfølgning I forbindelse med udarbejdelsen af den foreliggende redegørelse har rådgivende ingeniørfirmaer over for Energistyrelsen anført, at det stadig er et grundlæggende problem, at offentlige myndigheder og forsyningsselskaber i flere af EU-landene ikke er indstillet på at respektere EUs udbudsregler. De virksomheder, der rammes af protektionistiske forholdsregler, har ganske vist formelle klagemuligheder i EU-systemet, men reelt er det forbundet med meget store kommercielle risici og et betydeligt tidsforbrug at benytte disse. Der er derfor efter danske firmaers opfattelse fortsat behov for, at der lægges pres både på EU-systemet og på de enkelte medlemslandes regeringer for at respektere udbudsreglerne. Konkurrencestyrelsen har i 1996 iværksat et initiativ med henblik på at bistå danske virksomheder, der støder på forhindringer i form af brud på EUs udbudsregler i de andre EU-lande. Samtidig deltager styrelsen i et pilotprojekt, der tilsigter - gennem et samarbejde mellem udbudsmyndighederne i en række lande - at opnå en forbedret efterlevelse og håndhævelse af EUs udbudsregler. Konkurrencestyrelsen understreger i redegørelsen Danske virksomheders muligheder ved offentlige EU-udbud i udlandet fra 1997, at fælles EU-regler endnu ikke er implementeret i national lovgivning i alle EU-landene, at der i de enkelte medlemslande skal etableres effektive og uafhængige instanser, der kan sikre en overholdelse af EU-reglerne, og at der er behov for, at de uklarheder, der fortsat eksisterer i fortolkningen af reglerne på mange områder, bliver afklaret. Endelig kan det nævnes, at EU-Kommissionen i sin grønbog om offentlige indkøb fra 1996 og en meddelelse til opfølgning af grønbogen fra 1998 har bebu- 12

13 det en skærpet kurs over for tilfælde af manglende overholdelse af reglerne i forbindelse med projekter, der medfinansieres af EU. Den øststøtte, der gennemføres fra dansk side, skaber løbende et godt grundlag for et kommercielt samarbejde mellem danske energivirksomheder og energisektoren i de lande, der modtager støtte. Herunder udgør de demonstrationsprojekter, som gennemføres på basis af dansk energiteknologi og -viden, velegnede referencer for virksomhederne. Evalueringen af de erhvervs- og miljørelaterede energisektorprogrammer, som Energistyrelsen har fået foretaget for årene , understreger, at programmerne har ydet et vigtigt bidrag til omstillingen af energisektorerne i modtagerlandene. Samtidig anfører evalueringen forslag til forbedring af indsatsen. Energistyrelsen er i færd med at følge op på evalueringens anbefalinger. For at forbedre informationen om de strategiske muligheder vil Energistyrelsen stille mere præcise krav til afrapportering af gennemførte projekter, således at der på det grundlag kan opbygges en mere systematisk og dækkende formidling af kommende projektmuligheder. Med en sådan målrettet information vil potentielle danske eksportører bedre kunne udnytte de afledte eksportmuligheder. Energistyrelsen har blandt andet til det formål i 1996 udgivet Energy Solutions in Denmark - Clean and Efficient, som retter sig mod beslutningstagere på højt niveau. I juni 1998 udgav Energistyrelsen Combined Heat and Power in Denmark, der skal bidrage til at udbrede kendskabet til den danske kraftvarmeteknologi i international sammenhæng. De engelsksprogede publikationer vil i stigende grad blive gjort elektronisk tilgængelige på Energistyrelsens hjemmeside, således at oplysninger om dansk energiteknologi hurtigt og nemt kan tilvejebringes. Også Dansk Energi Klub bidrager gennem sine aktiviteter til at formidle information om mulighederne for at omsætte danske energiløsninger til udlandet. Etablering af referenceanlæg for dansk energiteknologi på eksportmarkederne styrker udlandets tillid til, at danske løsninger også er økonomisk bæredygtige under driftsvilkår, der ikke er betinget af særlige danske forhold. Sådanne anlæg har derfor stor betydning for den internationale markedsføring. Danske vindmølleparker og fjernvarmesystemer i udlandet hører til de vigtigste referenceanlæg. I forlængelse af de første danske havvindmølleparker er der øst for Gotland opstillet en vindmøllepark med 5 danske 550 kw vindmøller, hvor der blandt andet afprøves ny fundamentteknik. Tyskland har også udviklet sig til et vigtigt marked for afprøvning og demonstration af nyudviklede MW-vindmøller. I Argentina har en dansk vindmøllepark vist sig at spille godt sammen med det lokale net. I Pärnu, Estland afsluttedes i 1997 et fjernvarmerenoveringsprojekt, der med dansk projektbistand og med midler fra Den Europæiske Investerings- 13

14 bank har resulteret i et mere moderne fjernvarmesystem. I Polen er der gennemført renovering af fjernvarmesystemerne i to større polske byer, således at der i dag kan demonstreres besparelsespotentialer og tilbagebetalingstider for omkostningerne forbundet med løsningerne. I de baltiske lande er der med dansk projektbistand etableret flisfyrede værker, der har haft en betydelig demonstrationsværdi. Som led i den danske sektorintegrerede miljøindsats forventes der i modtagerlandene etableret yderligere demonstrationsanlæg. Gennemførelsen af godkendelsesordninger, etablering af standarder og oprettelse af prøvestationer sker kun som led i en lang proces, hvor forudsætningen er, at konkret projektarbejde har kunnet bane vejen for sådanne initiativer. I østlandene er der over en årrække arbejdet med introduktion af standarder for fjernvarmerør, ligesom er der udarbejdet en håndbog og afholdt kurser med det formål for øje. Endvidere er der i visse lande etableret energisynsordninger, der hviler på uddannelse og godkendelse af energikonsulenter. På det russiske marked er der indhøstet erfaringer med opbygningen af det Russisk-Danske Institut for Energieffektivisering (RDIEE) i Moskva. Med hensyn til prøvestationer er der i Egypten i 1996 idriftsat en sådan for vindmøller. Her gennemføres træning i håndtering af teknologien; og det er et langsigtet mål, at stationen skal fungere som en vigtig afprøvningsstation for vindmøller, og at der skal ske certificering og udviklingsarbejde. Inden for en række teknologiområder, hvor Danmark i forvejen er godt placeret, kan der formentlig skabes et yderligere marked gennem en fortsat forsknings- og udviklingsindsats. Det gælder for eksempel udviklingen af lavenergibyggeri med anvendelse af solenergi, kølesystemer baseret på fjernvarmeteknik og udnyttelse af kraftvarme, anvendelse af biomasse i kraftvarmeproduktion og tilpasning af dansk vindmølleteknologi til udenlandske forhold. Afrunding Den samlede danske eksport af produkter og rådgivningsydelser til energisektoren steg markant frem til 1995, hvor værdien af denne eksport rundede 10 mia. kr. I 1996 faldt eksporten svagt, men der er tegn på, at eksporten er steget igen i Langt hovedparten af eksporten udgøres af energiprodukter, og værdien af eksporterede vindmøller udgør alene 35% af den samlede energieksport. Det største enkeltmarked er Vesteuropa, hvortil 80% af den samlede eksport går. Energieksporten udgør en væsentlig indtægtskilde for Danmark, og derfor arbejdes der med at sikre gode vilkår for de eksporterende virksomheder. Der etableres referenceanlæg, ydes information og gives tilskud til forskning og 14

15 udvikling, ligesom de midler, der ydes i støtte til landene i Østeuropa, i første række giver rådgivningsvirksomhederne et godt grundlag for eksport. 15

16 Danfoss har opbygget en så stor og stærkt ekspanderende omsætning i Central- og Østeuropa for sine radiatortermostatventiler, at koncernen også har etableret lokalproduktion på de vigtigste 16 nationale markeder.

17 Dan mark som referen c eland Det er afgørende for en succesfuld eksportindsats, at der kan fremvises referencer - og gerne fra hjemmemarkedet. For dansk energiteknologi er dette ikke alene muligt i altovervejende grad, men selve den danske energipolitik, dens mål og dens resultater udgør et referenceargument. Udfordringer og resultater gennem 25 år Det samlede danske energiforbrug har ligget på et stabilt niveau siden 1972, på trods af, at bruttonationalproduktet i perioden er steget med ca. 60%, og energiforbruget til transport er vokset med ca. 36%. Således har en række sektorer formået at reducere deres energiforbrug, samtidig med at der er skabt en betydelig økonomisk vækst. Energiintensiteten, der beregnes som forholdet mellem bruttonationalprodukt og bruttoenergiforbrug, er i de danske fremstillingsvirksomheder reduceret PJ Bruttoenergiforbrug Importbehov Figur 2 Energiproduktion og bruttoenergiforbrug Af Figur 2 fremgår, at det samlede energiforbrug har udvist stabilitet, alt imens egenproduktionen af energi er øget. Siden 1991 har Danmark været selvforsynende med olie og naturgas. Kilde: Energistatistik 1996, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Bruttoenergiforbrug Importbehov Vedvarende energi m.m. Naturgas Råolie 17

18 med ca. 30% siden Det danske samfunds samlede energiintensitet er formindsket med 36% og hører nu til blandt de laveste i den industrialiserede verden. Derimod har Danmark en relativ høj CO2-emission pr. indbygger, hvilket primært skyldes, at elproduktionen fortsat domineres af kulfyrede værker. Men det er trods alt lykkedes at undgå en stigning i CO2-emissionen i forhold til 1972, og siden 1991 er emissionen reduceret systematisk. Da den første oliekrise indtraf i 1972, var 92% af den danske energiforsyning baseret på importeret olie. Det har siden været en af de vigtigste målsætninger i dansk energipolitik at få opbygget en flerstrenget energiforsyning, og olieafhængigheden er i dag reduceret til 45%. I samme periode er Danmarks selvforsyning med olie og naturgas vokset fra 2% til over 100%. Danmarks høje energieffektivitet er ikke mindst opnået gennem en omfattende udbygning med kraftvarme. Henved halvdelen af den danske elproduktion er varmebundet. Tilsvarende tegner fjernvarme sig for ca. halvdelen af energiforbruget til rumopvarmning, og tre fjerdedele af fjernvarmen produceres på kraftvarmeværker. På de fleste af disse områder har danske virksomheder selv udviklet de metoder og produkter, som har banet vej for resultaterne. Disse virksomheder har dermed bragt sig i en stærk international position og er blevet attraktive partnere for lande og forsyningsselskaber, der står over for de samme udfordringer, som Danmark tidligt har givet sig i kast med. Energipolitik Et overordnet mål i Danmarks energipolitik er, at Danmark skal være foregangsland for en bæredygtig udvikling på energiområdet. Det er en ambitiøs målsætning, som stiller krav om en handlekraftig energipolitik med såvel nationale som internationale aspekter. Der har gennem årtier været tradition for bred politisk enighed om mål og midler i den danske energipolitik, og på baggrund heraf har det været muligt at udarbejde og efterleve energiplaner med langsigtede målsætninger. Danmark har allerede udviklet sig til et foregangsland på en lang række områder, idet danske løsninger har vist sig som effektive svar på både forsyningsmæssige, økonomiske og miljømæssige udfordringer herhjemme og i stigende grad også i udlandet. Med energihandlingsplanen Energi 21 fra 1996 fremlagdes en strategi for, hvorledes Danmark også i det mere langsigtede perspektiv kan fastholde og 18

19 udbygge sin foregangsrolle. I handlingsplanen indgår en markant øget anvendelse af vedvarende energi og en videreførelse af indsatsen for at opnå energibesparelser gennem effektiviseringer og omlægning af forbrugsmønstre. Den danske energipolitik skal fremover forholde sig til to udfordringer. For det første er der truslen mod det globale miljø, der med klimakonferencen i Kyoto i december 1997 for alvor er kommet på den internationale dagsorden. For det andet er der den stigende markedsorientering, som med etableringen af EUs indre energimarked og gennemførelsen af reformer i vores nabolande skaber nye markedsmæssige rammer på især el- og gasområdet. Omdrejningspunktet for energipolitikken er hensynet til miljøet og forbrugerne. Med det udgangspunkt fører Danmark en offensiv energipolitik, som bygger bro mellem miljø- og energipolitiske hensyn og åbningen af energimarkederne. De fremtidige markedsmæssige rammer skal organiseres på en sådan måde, at de energipolitiske målsætninger fortsat kan opfyldes. Markedsinstrumentet skal PJ Figur 3 Energi 21s plan for udviklingen i bruttoenergiforbruget opdelt på brændsler Af Figur 3 fremgår udviklingen i det samlede energiforbrug og i fordelingen mellem de anvendte brændsler, således som det er målet med handlingsplanen Energi 21. Det samlede energiforbrug ventes indtil år 2005 at stabiliseres på niveauet fra 1996, hvorefter energiforbruget forudsættes at falde 15-20% frem mod år Kilde: Energi 21, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Vedvarende energi Naturgas Olie Kul 19

20 i større udstrækning udnyttes til at skabe dynamik og effektivitet i den danske energisektor, men markedet kan ikke af sig selv sikre miljøhensyn og forbrugerbeskyttelse. For den danske energisektor er udfordringen at demonstrere over for omverdenen, at miljømæssig bæredygtighed kan kombineres med omstillingsevne og konkurrencedygtighed. Den erfaring, som danske myndigheder, virksomheder og organisationer hidtil har høstet i forbindelse med formuleringen og udmøntningen af dansk energipolitik, udgør et solidt fundament for, at Danmark nu og i fremtiden kan være referenceland på energiområdet. Energi 21-målsætningen Det er visionen i Energi 21, at Danmark skal foretage en omstilling i retning af mere bæredygtig udvikling. Et vigtigt led i denne målsætning er at nedbringe CO2-udledningen, uden at resultaterne på andre områder sættes over styr. Folke- 250 PJ Figur 4 Anvendelse af vedvarende energi opdelt på energikilder (planforløb i Energi 21) I Figur 4 er udviklingen nærmere specificeret på kilder, og det fremgår, at der satses på bidrag fra en lang række forskellige vedvarende energikilder. I dag udgøres hovedparten af den vedvarende energi af biomasse og affald, og i årene fremover ventes væksten overvejende at udgøres af vind og mere biomasse. Kilde: Energi 21, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Vind Geotermi Omgivelsesvarme Sol Biogas mv. Affald Energiafgrøder Træ Halm 20

21 tinget har vedtaget en målsætning om, at CO2-udledningen skal reduceres med 20% frem til år 2005 sammenlignet med 1988, og det langsigtede mål i Energi 21 er, at udledningen af CO2 i år 2030 skal være halveret i forhold til Strategien for nedbringelse af CO2-udledningen er tostrenget. Det generelle energiforbrug skal sænkes gennem effektivisering og besparelser; og forholdet mellem de anvendte energiressourcer skal ligeledes ændres, således at vedvarende energi og CO2-let naturgas i stigende omfang anvendes som erstatning for kul og i en vis udstrækning olie. Forbruget af kul, der ved forbrænding danner meget CO2, skal reduceres gradvist. Til erstatning herfor vil der især i årene omkring år 2000 blive anvendt naturgas, men på længere sigt er en kraftig øget anvendelse af vedvarende energi en nødvendighed for at opfylde målsætningerne om reduktion i CO2-udledningen. Produktionen af vedvarende energi ventes at stige fra i dag at udgøre ca. 8% af det samlede energiforbrug til i år 2005 at udgøre 12-14% og i år 2030 at udgøre 35%. Vindkraft og biomasse I Energi 21 bevaredes målsætningen fra den hidtidige energihandlingsplan om, at der i år 2005 skal være opstillet vindmøller på land med en samlet kapacitet på mindst MW. I tillæg hertil blev der fremsat en ny målsætning, om at der i år 2030 skal være opstillet mindst MW til havs. Det er målsætningen for år 2030, at halvdelen af det danske elforbrug skal være produceret på vindmøller. Realiseringen af denne vision tænkes gennemført i etaper. Regeringen og elværkerne har foreløbig indgået aftale om gennemførelsen af den første etape, hvor vindmøller med en samlet effekt på 750 MW frem mod år 2008 vil blive opstillet i fem havområder, der af myndigheder og elværker er udpeget som særlig velegnede til opstilling af vindmøller. Af afgørende betydning for udviklingen i anvendelsen af biomasse er den såkaldte biomasseaftale, som regeringen har indgået med SF, CD, Det Konservative Folkeparti og Venstre. Konsekvensen af aftalen er blandt andet, at de store centrale kraftvarmeværker senest i år 2000 skal anvende mindst 1,4 mio. tons biomasse om året i form af træflis og halm. Endvidere arbejdes der på at udvikle tekniske løsninger, således at det i fremtiden vil blive muligt at anvende biomasse på de mindre, decentrale kraftvarmeværker. Teknologiudvikling Det er målsætningen, at Danmark skal være i front på prioriterede områder inden for udvikling af ny og mere miljøvenlig energiteknologi. Der findes imidlertid 21

22 ikke et enkelt teknologisk fix, som kan løse de danske eller for den sags skyld de globale energi- og miljøproblemer. En målrettet udvikling af miljøvenlig energiteknologi drejer sig ikke kun om udvikling af bestemte produkter i form af maskiner og udstyr, som anvendes til energiproduktion og -forsyning. Det drejer sig også om udvikling af nye tjenester og af viden, der kan reducere energibehovet. Der er også brug for at udvikle evnen til at kombinere allerede kendte teknologier og viden på nye måder. På den vis kan allerede kendte vedvarende energipotentialer udnyttes. Den statslige støtte til energiforskning og -udvikling spiller en vigtig rolle for teknologiudviklingen. Denne indsats bliver fastholdt. En konsekvent og aktiv energipolitisk satsning og prioritering har også stor betydning for, at virksomheder og institutioner gennemfører langsigtede udviklingsprojekter. En vedholdende energipolitik kan udgøre det afgørende grundlag for, at danske virksomheder kan gennemføre en målrettet produktudvikling og vidensopbygning, som ikke umiddelbart kan omsættes på konkurrenceudsatte energimarkeder. Afrunding Danmark har med en målbevidst indsats indtaget en foregangsposition på energi- og miljøområdet. På baggrund af klimaaftalen i Kyoto i december 1997, betinger en fastholdelse af denne position, at udledningen af drivhusgasser kan reduceres markant i de kommende år. Med energihandlingsplanen Energi 21 er der lagt en strategi for, hvorledes udledningen af CO2 kan halveres frem mod år Udledningen har været på vej ned siden 1991, og fortsatte effektiviseringer, opstillingen af vindmøller og udskiftning af kul med naturgas og biomasse vil yderligere re d u c e re udledningen. Udfordringen for den danske energisektor bliver at demonstrere, at miljømæssig bæredygtighed kan kombineres med omstillingsevne og konkurrencedygtighed, således at også andre lande fortsat kan gøre brug af danske erfaringer til gavn for miljøet og den økonomiske udvikling. 22

23 23

24 Superledende bånd fra NKT s datterselskab NST spås et stort eksportpotentiale, fordi det kan nedsætte transmissionssystemernes nettab.

25 E rh vervs m æ ssige pers pekti ver i det internationale samar bej de Danmark har i adskillige år forsøgt at påvirke de øvrige EU-lande til at sætte ambitiøse mål i klimapolitikken. Denne indsats har bidraget til, at EU-landene som udspil til klimaforhandlingerne i Kyoto i december 1997 blev enige om, at udledningen af drivhusgasser fra de industrialiserede lande senest i år 2010 skal reduceres med 15%. Resultatet af forhandlingerne i Kyoto blev, at de såkaldte Annex 1-lande, der omfatter næsten alle OECD-lande samt en række lande i Østeuropa, forpligtede sig til at reducere deres samlede udledning af drivhusgasser med mindst 5% frem mod år EU-landene påtog sig i fællesskab at reducere deres udledninger med 8%. Det Internationale Energiagentur (IEA) forventer i sine nyere prognoser, at det globale energiforbrug vil stige med 35-45% frem mod år Væksten forventes at blive stærkest i Sydøstasien, ligesom energiforbruget i mange udviklingslande ventes at vokse markant. IEA anslår, at Kinas energiforbrug bliver fordoblet fra 1993 til 2010, og at elforbruget vil stige stejlt på grund af økonomisk vækst og øget velstand. De industrialiserede lande ventes at opleve en mere afdæmpet stigning i energiforbruget. Det vil på den baggrund ligge lige for i de fleste landes strategi at efterleve klimaforpligtelserne ved at integrere elementer for øget anvendelse af vedvarende energi og kraftvarme samt fremme af energieffektivisering. I takt med, at sådanne strategier bliver realiseret, vil det yderligere øge den globale efterspørgsel efter den viden og teknologi, som danske virksomheder i første omgang har udviklet til hjemmemarkedet. Fælleseuropæisk konference I juni 1998 var Danmark vært for den fjerde fælleseuropæiske miljøministerkonference i FN/European Commission for Europe, og hovedtemaet var det europæiske miljøsamarbejde Environment for Europe. Denne proces har siden starten i 1991 udviklet sig til et forum af central betydning for multilateralt øst-vest samarbejde på miljøområdet. 25

26 Energieffektivisering var blandt punkterne på ministrenes dagsorden. Her tilsluttede de europæiske miljøministre sig anbefalingerne fra rapporten til Energy Efficiency Initiative, som under dansk ledelse gennem de forudgående halvandet år i et omfattende internationalt samarbejde er blevet udarbejdet. På baggrund heraf besluttede de europæiske miljøministre, at hvert land bør gennemføre en samlet energieffektiviseringspolitik, at barrierne for energieffektivisering skal fjernes, mens miljøvirkninger skal afspejles i priser, og at energieffektiv teknologi bør fremmes og udbredes. Landenes indsats skal understøttes af et styrket internationalt samarbejde, blandt andet for at dirigere investeringer og støtteordninger over mod energieffektivisering og stimulering af teknologioverførsel. Energy Efficiency Initiative omfatter også et opdateret kortlægnings- og analysemateriale, der fremlægger den nyeste dokumenterede viden om energiforholdene i de industrialiserede lande, både i øst og vest, og om indsatsmulighederne. I initiativet indtager Det Europæiske Energ i c h a rters Protokol for Energ i e ff e k t i v i s e r i n g og Miljømæssige Aspekter en særlig rolle. Protokollen blev juridisk bindende i april Mens charterets grundlæggende målsætning er at tilvejebringe økonomisk vækst gennem investeringer og energihandel, vedrører energieffektiviseringsprotokollen indførelse af energieffektivisering og reduktion i den miljøbelastning, der forårsages af energiforbruget. Protokollen forpligter således landene til at udarbejde en energipolitik, tilslutte sig omkostningsægte prismekanismer og iværksætte lovgivning, der fremmer energieffektivisering. De nationale opgaver, der nu forestår med konkret implementering på grundlag af energieffektiviseringsprotokollen, Kyoto-protokollen samt deklarationen fra miljøministerkonferencen, vil for en række lande - især i Central- og Østeuropa og i det tidligere Sovjetunionen - betyde, at behovet for bistand og investeringer inden for opbygning af administrative og planlægningsmæssige strukturer og med hensyn til overførsel af teknologi, vil være betydeligt i adskillige år fremover. EUs klimastrategi EU er i færd med at udforme en klimastrategi, der skal sætte EU-landene i stand til at efterleve de forpligtelser, som de påtog sig i Kyoto. Kraftvarme ventes at indtage en central rolle i denne strategi. Flere studier har vist, at potentialet for kraftvarmeproduktion i EU-landene er fire gange så stort som den eksisterende kapacitet. Hvis dette potentiale udnyttes, vil omkring en tredjedel af EUs fremtidige elforbrug kunne samproduceres med varme, hvorved den samlede CO2- emission kan reduceres med ca. 9%. 26

27 De store europæiske elselskaber har hidtil været negativt indstillet over for kraftvarmekonceptet, men det forventes, at EU-Kommissionens positive opbakn i n g vil blive fulgt op af bedre rammebetingelser for udbygning af både centrale og decentrale kraftvarmeværker. Vejen vil i givet fald være banet for, at danske v i r k- somheder kan yde et betydeligt bidrag til en sådan udbygning med kraftvarm e. EU-Kommissionen har i december 1997 offentliggjort sin hvidbog om vedvarende energi, der repræsenterer et andet væsentligt indsatsområde i klimastrategien. Baggrunden for den forøgede interesse for vedvarende energi er blandt andet, at EU i dag importerer halvdelen af sit energiforbrug, og at denne andel i kraft af udvidelsen mod øst forventes at stige til 70% i år En øget anvendelse af vedvarende energi vil kunne reducere afhængigheden af importerede energiressourcer, samtidig med at emissionen af drivhusgasser vil blive reduceret væsentligt. Endvidere er Kommissionen opmærksom på, at øget anvendelse af v e d v a rende energi kan have gunstige virkninger for beskæftigelsen i EU-landene. Hvidbogen foreslår, at andelen af vedvarende energi i EUs energiforsyning fordobles til 12% i år Biomasse og vandkraft har indtil nu spillet den største rolle inden for vedvarende energi, og i fremtiden vil biomasse og vindkraft tegne sig for de største investeringer inden for vedvarende energi. I hvidbogen skønner Kommissionen, at de samlede investeringer til nye vedvarende energianlæg løber op i 165 mia. ECU (1.235 mia. kr.), hvis de ambitiøse mål ønskes opfyldt. Heraf skal mere end 200 mia. kr. anvendes til at opføre vindmøller med en samlet kapacitet på MW frem til år De danske vindmøllefabrikanter besidder en markedsandel på over 60% i Europa - med en stadig stigende tendens i de seneste år, og forslagene i EUs handlingsplaner tegner derfor meget lovende for dansk vindmølleindustri. Såfremt Kommissionens anbefalinger følges, vil CO2-emissionen blive reduceret med ca. 250 mio. tons, svarende til henved fire gange Danmarks samlede årlige emission, og der ventes tillige skabt mellem en halv og en hel million nye arbejdspladser i EU-landene. Baltic Agenda 21 Den sektorintegrerede miljøindsats på energiområdet vil i de kommende år blive målrettet efter det udvidede politiske samarbejde i Østersøregionen, der har energiområdet som et af de prioriterede områder. Der er taget en række initiativer både på regerings- og forsyningsselskabsniveau for at udnytte mulighederne for energieffektivisering i regionen. Østersøregionens statsministre tog i maj 1996 initiativ til Baltic 21 - en 27

28 Agenda 21 for Østersøregionen - et samarbejde om at fremme en sektorintegreret miljøindsats i regionen. Der indgår syv sektorer af afgørende økonomisk og miljømæssig betydning for regionens udvikling i Baltic Agenda 21, heriblandt energi, som i gennemsnit for Østersølandene er den mest miljøbelastende sektor i regionen. Energisektoren er sammen med de andre sektorer af afgørende økonomisk og miljømæssig betydning for udviklingen i Østersøregionen, sammenfattet i dokumentet Agenda 21 for the Baltic Sea Region - Baltic 21, der vedtoges af udenrigsministrene i juni Danmark har sammen med Estland formandskabet for den gruppe, der beskæftiger sig med energispørgsmål. I denne energigruppe er der opnået enighed om hovedkonklusioner og handlingsprogram for energiarbejdet. Gruppen har således - på grundlag af det meget store potentiale for energieffektivisering og miljøforbedring - fastlagt rammer og målsætninger for en bæredygtig energiudvikling i Østersøområdet og peger blandt andet på øget brug af vedvarende energi og naturgas, energibesparelser i alle sektorer og effektivisering blandt andet ved kraftvarmeudbygning. Projektet fortsætter nu med implementering af handlingsprogrammet. Baltic Ring 18 elselskaber fra 11 lande har gennemført et delvis EU-fin a n s i e ret projekt Baltic Ring Study. De danske deltagere var Elkraft og SK energi, og desuden deltog blandt andre PreussenElektra fra Tyskland, Vattenfall fra Sverige og IVO fra Finland. Dette projekt anbefaler et tættere samarbejde mellem elselskaber, myndigheder og regeringer om at etablere et fælles elmarked i hele Østersøregionen, baseret på harmoniserede miljøkrav og handelsregler. Regionen er i dag præget af en betydelig overkapacitet i produktionen og en lang række grænseoverskridende transmissionsnet. Desuden kan de nationale elproduktionssystemer supplere hinanden i stil med det samarbejde, der gennem en årrække har været udviklet i Nordel-regi. Her har velfungerende transmissionsnet og rationelle udvekslingsaftaler i mange år gjort det muligt at optimere samspillet mellem vandkraftværker i det nordlige Skandinavien og termiske produktionsanlæg i Danmark. Det har i de seneste år vist sig, at dette samarbejde også har kunnet fungere på markedsmæssige vilkår. Blandt de konkrete projektforslag i Baltic Ring Study er en sammenkobling af de eksisterende transmissionsnet ved at etablere en forbindelse fra Polen via Kaliningrad til Litauen. Desuden anbefales en rehabilitering og udvidelse af et kraftvarmeværk i Letlands hovedstad Riga samt opførelse af ny kraftvarmekapa- 28

29 citet i Kaliningrad. Endelig bør der satses på elbesparelser og udbygning med vedvarende energi. De danske deltagere i Baltic Ring Study har derudover anbefalet, at udbygningen af havvindmøller forstærkes, samtidig med, at der sker en øget elektrificering af transportsektoren. Et fælles elmarked med harmoniserede miljøkrav vil ifølge projektet gøre det mere omkostningseffektivt at reducere regionens CO2-emission i forhold til en isoleret national udvikling i de enkelte lande. Et fælles marked, baseret på principperne fra EUs elliberaliseringsdirektiv og Det Europæiske Energicharter, vil også føre til en bedre udnyttelse af den eksisterende produktionskapacitet. Der kan opnås betydelige besparelser på anlæg af ny kapacitet, og driftsomkostningerne kan formentlig reduceres med op til 1 mia. kr. om året. Endelig anbefales en tættere koordinering mellem el- og gassektorerne. Til opfølgning af studiet dannedes i maj 1998 samarbejdsorganisationen BALTREL bestående af 17 elselskaber og -organisationer. Den har til formål at arbejde for intensiveret samarbejde inden for elhandel og -forsyning. Organisationen forventes også at arbejde med rammer for investeringer i miljøforbedringer i Østersøområdet. Nordic Gas Grid EU har støttet undersøgelser, der belyser gevinsten ved at forbinde Østersøregionens gasnetdele - Nordic Gas Grid. I studiet, som forventes afsluttet i september 1998, anslås det, at det vil kræve investeringer på omkring 8 mia. kr. at sammenkoble de eksisterende gasnet. Hvis man medregner hele det tyske gasmarked, kan Østersøregionens samlede forbrug af naturgas i år 2010 nå op på ca. 175 mia. m 3. Til sammenligning udgjorde regionens samlede gasforbrug ca. 110 mia. m 3 i Der vil være en betydelig miljøgevinst ved at lade naturgas fortrænge blandt andet kul, brunkul, skiferolie og fuelolie, der alle er mere forurenende. Gasselskaberne har indledt et tættere samarbejde baseret på et topmøde i februar 1998 i Danmark. Med udgangspunkt i Baltic Gas Summit ønsker gasselskaberne at drøfte mulighederne for at opbygge et sammenhængende gasnet og for at skabe en fælles ramme for bilaterale samarbejdsprojekter. EUs udvidelse mod øst Når de østeuropæiske lande opnår medlemsskab af EU, skal de i princippet efterleve de eksisterende direktiver om liberalisering af energisektoren og krav rettet mod varetagelse af miljøhensyn. Selv om der under forhandlingerne kan blive tale 29

30 om overgangsordninger, vil det kræve betydelige investeringer i miljøudstyr, overgang til renere brændsler samt generelle tiltag for højere energieffektivitet at tilpasse den central- og østeuropæiske energiproduktion til den standard, der kræves i EU. Hertil kommer, at der vil skulle arbejdes med udformning af udstyrsstandarder. Der er derfor grund til at regne med, at forhandlingerne om medlemskab vil påvirke energipolitikken i Central- og Østeuropa i en retning, der tager mere højde for miljømæssige hensyn end tilfældet er i dag. Som et resultat af disse forhandlinger er det forventeligt, at nogle af de eksisterende støtteprogrammer - først og fremmest Phare og Tacis - i endnu højere grad målrettes mod projekter, der sætter de kommende medlemslande i stand til at leve op til niveauet i EU. Blandt de områder, hvor disse lande kan opnå de største miljøforbedringer og økonomiske gevinster, fremstår effektivisering af eksisterende fjernvarme- og kraftvarmesystemer, samt besparelser i industriens energiforbrug som de mest lovende. Danmarks støtte til Østeuropa Siden midten af 1990erne har danske ministerier administreret en stadig større finansiel støtte til udviklingslandene og landene i Østeuropa. En betydelig andel af disse midler anvendes inden for hovedindsatsområdet bæredygtig energianvendelse. I tillæg hertil ydes omfattende støtte fra EUs programmer og investeringsbanker, samt de internationale udviklingsbanker. En væsentlig faktor for energisektorens eksportmuligheder er den sektorintegrerede miljøindsats til støtte for landene i Østeuropa. Den danske støtte, der på energisiden er på ca. 60 mio. kr. på årsbasis, og som skal reducere miljøbelastningen fra energiområdet, er i stadig større omfang koncentreret om de lande, der grænser op til Østersøen. Støtten gør det muligt at understøtte udnyttelsen af dansk energiteknologi og -knowhow i Østeuropa, og mulighederne for at opnå international finansiering til mere kapitalkrævende projekter med produktleverancer søges opdyrket. Der kan inden for Energiforskningsprogrammet (EFP) i særlige tilfælde ydes støtte til projekter, hvis formål er at tilpasse dansk energiteknologi til anvendelse i de østeuropæiske lande og i udviklingslande. Danida og DANCED kan inden for deres bevillingsrammer blandt andet yde støtte til fremme af en bæredygtig energianvendelse, således at modtagerlandene får lettere ved at leve op til internationale miljøkonventioner, heriblandt FNs Klimakonvention. 30

31 De fonde, som administreres af Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), Investeringsfonden for Østlande (IØ) og Investeringsfonden for Vækstmarkeder (IFV), har mulighed for at investere i kommercielle projekter, der også dækker energiproduktion og -forsyning. Hertil kommer Miljøkreditordningen, der yder kreditter til fremme af miljøinvesteringer i de øst- og centraleuropæiske lande. Disse finansieringsmuligheder beskrives nærmere på side 41. Afrunding Der tegner sig verden over et billede af, at energisektoren i de kommende år står over for en rivende udvikling. I adskillige lande ventes energiforbruget at stige markant, og i mange lande er der stigende bevidsthed om de miljømæssige konsekvenser af energiproduktion og -forbrug. Med andre ord skal en lang række lande gennemløbe en udvikling, som i sine træk kan minde om den danske, der er blevet muliggjort ikke mindst på grund af virksomheders ekspertise. Denne formåen udnytter danske virksomheder allerede på eksportmarkederne. På baggrund af klimaforhandlingerne i Kyoto, prognoser for det fremtidige energiforbrug og det udbyggede samarbejde mellem EU og de østeuropæiske lande tegner udsigterne lovende for en fortsat stor eksport af danske produkter og rådgivningsydelser til energisektoren. 31

32 Grundfos har opbygget et meget stort marked i Vesteuropa for sine energieffektive pumper. Billedet er fra en installation i Frankrig.

33 Nye ud fordr inger i et gl o bal is eret marked Globalisering, der er et nøglebegreb i nyere analyser af den fremtidige internationale samfundsudvikling, er et udtryk for, at verdens lande i økonomisk forstand bliver mere åbne over for hinanden. Virksomheder i forskellige lande handler mere indbyrdes, og de foretager direkte investeringer i udlandet eller indleder andre former for forpligtende samarbejde med udenlandske virksomheder. I de senere år har væksten i den globale handel været tre gange højere end den økonomiske vækst. Der tegner sig samtidig et billede af, at drivkræfterne bag den økonomiske vækst er globalt orienterede virksomheder, internationale investeringer og udvikling af ny teknologi. Erhvervsministeriets Erhvervsredegørelse 1997 vurderer, at de samlede fordele ved globaliseringen kan blive større end omkostningerne, da globalisering indebærer øget arbejdsdeling og dermed mere effektiv produktion. Det er de lande, som hurtigst omstiller sig til fremtidens udfordringer, der vil opnå den største fremgang i velstand og velfærd. Tendensen i disse år er, at en større del af produktionen i OECD flytter til lavindkomstlande. Denne tendens kan tage til, hvis liberaliseringer i lavindkomstlandene resulterer i forbedrede vilkår for direkte investeringer, samt hvis OECDlandene giver bedre adgang til deres markeder for varer produceret i disse lande. Verdensmarkedet for energiteknologi har allerede fået et stærkt globaliseringspræg, som må forventes at forblive. I det følgende skitseres nogle af de vigtigste udfordringer, som danske energivirksomheder vil møde. Lokalproduktion Mange virksomheder bliver på eksportmarkederne mødt med krav om, at større projekter eller en permanent position på markedet følges op af en hel eller delvis lokal baseret produktion. Det kan enten være i form af lokal medproduktion, overførsel af teknologi, joint venture-aftaler eller som modkøb. Endvidere er energisektoren i mange lande domineret af politiske interesser, da den ofte er offentligt reguleret eller fortsat er offentligt ejet. Markedet kan således ikke betragtes som rent kommercielt, således at det alene er forholdet mellem pris, kvalitet og leveringstid, der afgør valg af leverandør. 33

34 Disse forhold er meget vanskelige at regulere effektivt gennem internationale aftaler, da de implicerede leverandører nødig vil sætte deres goodwill over styr ved at klage over lokale beslutningstagere. Også i EUs indre marked forekommer - som omtalt i tidligere afsnit - protektionisme. Direktiverne om det indre marked, der forlængst skulle være implementeret, sikrer formelt fair konkurrence på ikke-diskriminerende vilkår. Men ofte lægger lokale politikere større vægt på udsigten til nye arbejdspladser i lokalområdet end på overholdelsen af formelle EU-regler. Når den part, der bryder reglerne i EU-direktiver, er staten eller et statsselskab, er det vanskeligt gennem trusler om bødestraffe at opnå en præventiv virkning. Ofte tager det så lang tid at få en sag afgjort i EU-systemet, at sagen først er afsluttet efter at en konkurrent har færdiggjort et projekt. Dertil kommer risikoen ved at lægge sig ud med potentielle kunder eller blive kendt som en besværlig leverandør, hvis man benytter EU-klagesystemet. Derfor får løfter om lokal medproduktion og aftaler om overførsel af teknologi stadig større betydning for valg af leverandør i mere omfattende projekter. Udover de strategiske hensyn kan etablering af lokal produktion dog også blive en økonomisk konkurrencefordel, især på markeder hvor der er udsigt til langvarig afsætning. Der kan mange gange opnås gunstige skatteforhold, lønniveauet kan være væsentligt lavere, og man kan undgå told og andre afgifter, ligesom der spares transportomkostninger. Danske perspektiver På denne baggrund står det klart, at danske producenter af energiteknologi, der i disse år oplever en øget international efterspørgsel efter deres produkter, må indrette sig på nye betingelser. Virksomheder, der opnår en betydende eller dominerende position på verdensmarkedet, vil meget ofte gennemgå en internationaliseringsproces. Det er karakteristisk for globalisering i dag, at produktion og salg fra datterselskaber i udlandet udgør et vigtigt alternativ til eksport direkte fra moderselskabet. I tråd hermed organiserer stadig flere danske producenter af energiudstyr sig således, at en stor del af deres salg ikke længere registreres som eksport fra Danmark, men som direkte salg fra deres egne datterselskaber i udlandet. Andre danske virksomheder i energisektoren internationaliseres gennem opkøb fra udlandet. De internationale koncerners bevæggrunde til at opkøbe danske energivirksomheder kan være forskellige, og den enkelte virksomheds udviklingsmuligheder vil afhænge heraf. 34