Positiv Ridning Systemet Hvor hurtigt kan vi gå frem Af Henrik Johansen

Transkript

1 Positiv Ridning Systemet Hvor hurtigt kan vi gå frem Af Henrik Johansen At uddanne heste er som en lang, spændende rejse brolagt med lærerige oplevelser. For at komme fra et punkt til et andet må der findes en vej frem, og det gør der også for hver eneste hest. Målet for rejsen, for uddannelsen af hesten, er at kunne udnytte alle de forudsætninger, som findes i hesten. Længere kan man aldrig komme. Tænk på, at alt det, vi ønsker af hesten, allerede findes der fra begyndelsen i den helt unge hest. Vi kan sige, at uddannelsen går ud på at lære hesten at udføre det, som den er født med at kunne, på rytterens signaler. Det lille føl er ikke mange timer og dage gammelt, når det kan udføre changementer, piruetter, traversader og alle andre øvelser. Hvis det ikke findes der, inden uddannelsen begynder, kan ingen rytter få hesten til at udføre det. Hvor hurtigt kan vi gå frem? Dette spørgsmål får man ret ofte som træner. Står man over for en bestemt elev og kender hesten, som spørgsmålet gælder, er det måske ikke så svært at svare på. Noget helt andet er det, når man skal svare generelt. Her må man ofte svare, at det kommer an på... hestens alder hestens eksteriør hestens temperament hestens forudsætninger hvor meget tid, der bliver brugt på træningen rytterens erfaring og kundskaber Et mål, som bør prioriteres højt, er at bevare det, vi har i den unge hest, inden uddannelsen begynder. At hesten ikke taber sin gang, sin elasticitet, sin udstråling og sit mod på livet. At uddannelsen ikke på nogen måde leder til, at hesten lider overlast. Det er en langt større kunst at bevare hesten sund og rask, end det er at lære den alle øvelserne. Uddannelsen skal være i hestens takt, ikke på dato og klokkeslæt Er målet at ride Grand Prix, har hesten alle forudsætninger, og går vi samtidig ud fra, at den ikke har længere sygdomsperioder, og at rytteren har alle forudsætningerne, ja, så siger vi ca. fem år eller 1800 ridetimer. En hest, som er på toppen af sin karriere, er normalt mellem elve og femten år. Der findes nogle få heste med ekstremt gode forudsætninger - rene atleter - som rides af meget dygtige ryttere, hvor uddannelseskurven går hurtigt opad, men for de fleste heste og ryttere skal vi nok beregne lidt længere tid. Man kan ikke, og man skal ikke, forsøge at uddanne heste efter datoer og klokkeslæt, men lade de svar, man får fra hesten, fortælle en, hvornår det er tid til at gå videre, at øge kravene. Glem ikke, at hesten har brug for hvile, at få en ferie en gang imellem. Både mentalt og fysisk behøver hesten tid til at udvikle sig, hvilket den gør, når den efter en periode med arbejde og indlæring får en ferie, hvor alt det nye kan bundfælde sig. Grunduddannelse og opvækst har stor betydning Den dygtige, ambitiøse rytter, der ønsker at komme langt, lad os sige hele vejen til Grand Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 1

2 Prix, vil ofte foretrække at begynde med en ung hest, som man kan påvirke og træne efter eget mønster fra en tidlig alder. Drejer det sig om en mindre rutineret rytter, skal man naturligvis helst ikke starte med en ung hest. Skal hesten komme langt i dressuren, kræver det, at den har fået en god grunduddannelse. Det er langt sværere at korrigere for en fejlagtig uddannelse af hesten, end det er at lære den at arbejde korrekt fra begyndelsen. Der er ingen tvivl om, at heste fødes med forskellige forudsætninger og temperamenter, men den måde, hesten bliver påvirket på, helt fra den er føl, har stor betydning for hestens senere uddannelse. Det vil sige, at uddannelsen starter hos avleren. Opvæksten har stor betydning. Ting der her spiller en rolle er: Har hesten fået det rigtige foder, har den haft mulighed for rigelig motion, har den gået sammen med andre heste? Har hesten fået den rigtige hovpleje? Hvordan har forholdet mellem hesten og mennesker fungeret? Osv. Første trin Hvornår starter hestens uddannelse? Ja, det gør den, så snart man leder den i en grime for første gang. At den unge hest lærer og får tillid til, at det er et menneske, der tænker, træffer beslutninger og giver signaler, og at det er den unge hest, der skal være opmærksom og reagere på menneskets signaler, er meget vigtigt. Vi kan i alt fald sige, at det gør den senere uddannelse af hesten meget lettere. Naturligvis skal denne første del af hestens uddannelse tage hensyn til dens unge alder. Den unge hest skal bestemt ikke gå i skole hver dag, men have rig mulighed for at gå frit og lege så meget som muligt. Men når man nu alligevel skal lede hesten fra et sted til et andet, er det en god idé ved samme lejlighed at træne følgende: At lede hesten, hvor hesten skal gå ved siden af lederen, dvs. med sin skulder ud for lederens skulder. At gå lige frem, når lederen går lige frem, og følge med, når lederen svinger, samt at stå stille - alt dette uden at lederen skal holde stramt i træktøjlen. At lære den unge hest dette har også meget med sikkerhed at gøre, både for lederen og hesten. Det er vigtigt, at unge heste får meget motion, og det skal helst være motion ved at komme ud på fold sammen med andre heste. Når hesten bliver ca. et år, kan man godt lære den at blive mønstret. Det bør den unge hest lære, dels for motionens skyld, men også for at vænne sig til at være under kommando. Man kan sige, at det er begyndelsen til at arbejde mellem hjælperne. Hvis det er muligt, kan det være en god idé at køre hesten i liner fra jorden i ganske let arbejde en gang eller to om ugen, fra den er fyldt 2 år. Skal hesten køres, må man dog sørge for, at det bliver gjort af en person, der har tilstrækkelig erfaring med at køre unge heste - det er absolut ikke for urutinerede ryttere! Jeg vil ikke anbefale egentligt longeringsarbejde med så ung en hest, det er alt for belastende, og der er stor risiko for, at hesten pådrager sig et overben. Et uddannelsesforløb Nedenfor vil jeg beskrive et uddannelsesforløb, som det kunne se ud, når hesten har alle forudsætninger, og rytteren er meget rutineret, samt under forudsætning af at vi undgår længere sygdomsperioder. Det skal her siges, at uddannelsen ikke behøver at foregå nøjagtig i den rækkefølge, jeg beskriver nedenfor, og at den alder, de forskellige trin beskriver, ikke må ligge fast. Det må tage den tid, der skal til, og det varierer utrolig meget fra hest til hest. Tænk derfor ikke så meget på den alder, som er angivet for hesten i de næste afsnit. Det er dog vigtigt, at uddannelsen hele tiden bevæger sig fremad, først og fremmest fordi hesten er et Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 2

3 vanedyr. Er hesten først blevet vant til, at det her er den måde, denne øvelse skal udføres på, så vil den helst ikke have, at der ændres ved det. Men det betyder dog heller ikke, at hesten skal arbejde under et konstant pres for hele tiden at præstere bedre og bedre, og at man aldrig er tilfreds. Hvert eneste lille fremskridt skal belønnes rigeligt. Vores erfaring har lært os, at hesten udvikler sig i trin, og hvert trin tager kortere eller længere tid. At udvikle bæring og smidighed tager f.eks. ikke bare lang tid, det tager år. Hvis hesten på den anden side skal lære at danse ballet, skal den ikke begynde denne form for træning alt for sent. Andet trin Når hesten er fyldt tre år, kan man i de fleste tilfælde forsigtigt begynde med selve tilridningen. Hvordan det skal gøres, beskrives i et kapitel, som kommer senere. Efter endt tilridning, som kan tage alt fra 2 uger og måske op til 3 måneder afhængigt af hesten evner og temperament, bør hesten kunne følgende: Ledes korrekt fra jorden, altså kunne mønstres. Man bør med lethed kunne løfte alle fire ben. Have tillid til at få lagt sadel, trense og bandager på. Kunne longeres i en kapsun, hvor hesten da skal kunne skridte og trave samt lave overgange derimellem på begge volter. Kunne rides lige frem i skridt, trav og galop. Kunne vende ved at følge rytterens vægt og evt. ledene tøjle. Kunne stå stille med en rytter på ryggen (dette er dog ikke noget, man skal træne meget med den helt unge hest, da det er belastende for den at stå stille med en rytter på ryggen). Kunne rides ud på kortere ture, gerne sammen med en ældre hest. Nøjagtig hvor gammel hesten skal være, inden man begynder tilridningen, afhænger også af, hvor udviklet hesten er. En del heste er så sene i deres vækst, at man må vente med tilridningen, til de er tre et halvt eller måske fire år gamle. Mange heste vokser, til de er seks år, og i den periode, hvor de vokser, skal man være yderst forsigtig og meget opmærksom på alle signaler, man får fra hesten. Hesten behøver ikke at være færdigvokset, inden man rider den, men i de perioder, hvor den vokser, skal den hvile fra arbejdet. I de perioder, hvor hesten vokser, vil den ofte føles mindre balanceret, bliver let øm, og man kan føle, at den er mindre samarbejdsvillig. Får man et eller flere af disse signaler, skal arbejdet omgående afbrydes, og hesten skal have en mindre ferie, ofte mellem fjorten dage og seks uger. Hvor længe hesten behøver hvile, er forskelligt fra hest til hest. Man må også her studere sin hest omhyggeligt og bruge sin sunde fornuft. Efter endt tilridning er det en god idé at give hesten mindst en måneds ferie. Hesten behøver tid til, at alt det, den har lært, skal bundfælde sig, og tid til at udvikle sine muskler. Før i tiden kaldte man de unge heste for førsteårs-remonter og andetårs-remonter, lad os også gøre det i dette kapitel. Vi går nu ud fra, at hesten er tilredet og har haft en god måneds ferie, så den er klar til at begynde sin uddannelse som førsteårs-remonte. Et mål for hesten efter et års uddannelse kunne se således ud: Mål efter et års uddannelse Tredje trin, førsteårs-remonte Hesten har lært at organisere kroppen, så dens tyngdepunkt er placeret midt under rytterens. Den arbejder i ligevægt og i god balance. Den arbejder i det, vi kalder rigtig holdning. Det betyder ikke, at den er me- Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 3

4 get samlet. Den unge hest hjælper vi med at balancere ved at ride den fremad i et lidt friskere tempo, ikke ved at kræve den store samling. Den har lært sin ABC, det vil sige hjælperne, sproget. Hesten kan søge frem til den udvendige tøjle i begge volter. Hesten kan nu rides lige frem på lige linjer og udføre de fleste voltefigurer i balance. Mod slutningen af denne periode har den lært at bøje sig ganske let omkring rytterens indvendige schenkel. Hesten har lært at søge frem til biddet for den fremaddrivende hjælp. Hesten kan lave overgange mellem skridt og trav samt forstå hjælpen til galopanspring. Hesten kan rides over cavalettibomme. På alle trin lægges der stor vægt på, at hesten lærer at holde takten. Med henblik på andre øvelser har hesten lært at stå stille med en rytter på ryggen, altså lave en parade. Den har lært at flytte sig så meget for schenklen, at det en dag kan blive til en schenkelvigning. På dette trin af uddannelsen lægges der stor vægt på, at hesten bliver modtagelig for at lære. Det vil sige, at hesten får den rette indstilling til arbejdet. En kombination af tillid, respekt og glæde ved at arbejde. Den forstår forskellen mellem, hvornår det er arbejdstid, og hvornår det er fritid. Den bliver interesseret i og lærer at løse opgaver. Efter det første års uddannelse bør man kunne se, at hesten er begyndt at udvikle musklerne på overlinjen. Den kan arbejde med en rund overlinje, som senere i uddannelsen kommer til at blive en stærk fjeder, der kan skubbe kroppen fremad og samtidig løfte forparten. Føler du, at du er havnet på et plateau, eller at noget ikke rigtig fungerer, så husk det, der gælder for os alle: Tilbage til grundridningen! Mål efter to års uddannelse Fjerde trin, andetårs-remonte Overgange trænes nu med lidt støre krav til samlingen. Hesten kan bøje sig omkring den indvendige schenkel på buede spor. Hesten kan udføre en 10-meter volte i balance. Hesten kan lave en schenkelvigning. Hesten kan lave en bagpartsvending. Hesten kan gå kontragalop. Hesten kan afkorte og øge skridtlængden i trav med bibeholdt takt. Indlæringen af versade er påbegyndt. Hesten kan rides ligeudrettet på lige linjer såvel som på buede spor. Hesten kan rides i lettere samling over korte strækninger. Harmonien mellem hest og rytter er nu helt på plads. Den rutinerede rytter er begyndt at lære hesten changementer. Vi kan sige, at hesten nu kan gå LA dressur. Efter to års uddannelse bør vi kunne se, at hesten har udviklet sine muskler yderligere. Den balancerer nu så godt, at den kan vise sine gangarter uden at være hæmmet af rytterens vægt. Holdningen bør nu være mere stabil. Hesten arbejder mellem hjælperne og går til biddet. Perioden, hvor hesten er mellem fem og seks år, er en periode, hvor den er ekstra sårbar. Helt sikker på hvorfor er jeg ikke. Måske er det, fordi hesten stadig vokser, måske er det, fordi vi øger kravene. Men hvis hesten, speci- Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 4

5 elt i denne periode, føles anderledes, måske ikke er så arbejdsvillig, får problemer med fremadsøgningen eller bliver uren i takten, ja så er det bare med at få hesten undersøgt og evt. behandlet, og derefter skal den have ferie. Femte trin Hesten er nu ca. fem et halvt år gammel, og vi forudsætter, at uddannelsen er gået efter planen. Perioden fra hesten er fem et halvt til seks år gammel, og til den er seks et halvt til syv år, er den periode, hvor det mere samlende og muskelopbyggende arbejde begynder. Vi kunne sige, at denne periode har som mål, at hesten kan gå middelsvær dressur. Efter denne periode bør vi forvente følgende: At hesten kan udføre traversader både i trav og galop. At hesten kan lave changementer på lige linjer. At bæringen har udviklet sig. At hesten kan gå i samling over længere strækninger. At hesten er blevet ligeudrettet, dvs. lige balanceret, lige stærk og lige smidig i begge volter. Der lægges stor vægt på at kunne ride hjørner korrekt. Takten er nu stabil i alle tre gangarter. Hesten kan nu udføre en fri trav. Hesten kan arbejde i samlet trav og samlet galop. Arbejdet med galoppiruetter er påbegyndt. Efter femte periode bør vi kunne se, at bæringen har udviklet sig yderligere. Hesten arbejder nu med et øget afskub fra bagbenene og en øget lethed på forparten. Holdningen er stabil, hesten arbejder mellem hjælperne og går til biddet. På grund af den øgede bæring ser hesten nu friere ud i alle tre gangarter. Hesten svarer på små fine hjælpere. Sjette trin Sjette trin er vejen frem til Prix St. George og Intermediaire I. Hesten er nu mellem seks et halvt og syv et halvt år gammel. Efter denne periode skal den kunne følgende: Bæringen har udviklet sig yderligere, hvilket tydeligt ses i skolerne og de frie gangarter. Hesten kommer ind i og ud af alle overgange med bevaret balance, takt og bæring. Bagpartsvendingerne bliver nu til skridtpiruetter. Galoppiruetterne gøres færdige. Hesten skal lære at lave seriechangementer for hvert fjerde, hvert tredje og hvert andet galopspring. Hesten skal lære at udføre traversade i zigzag både i trav og galop. Arbejdet med piaf og passage påbegyndes. Efter denne del af uddannelsen bør vi se en hest, som er stabil, fokuseret på arbejdet, bærer sig korrekt og er velbalanceret og udtryksfuld har lidt her kommer jeg over sig. Syvende trin Hesten er nu mellem otte og ti år gammel. For de heste, der har forudsætninger for at gå videre, bliver målet for træningen nu Intermediaire II og Grand Prix. Det er på dette tidspunkt, at den store udskillelse sker. Kun få heste har forudsætninger for at komme til dette trin, da det kræver, at de er en mellemting mellem en superatlet og en balletdanser, og at de har det temperament, den energi og den arbejdsvilje, som skal til for at træne på dette niveau. I denne periode skal hesten lære følgende øvelser: Traversader med øget krav til overtrædningen. Piaf og passage samt overgange derimellem. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 5

6 Changementer i hvert galopspring. I træningen lægges der stor vægt på at kunne variere såvel tempo og takt som holdningen. Når hesten er nået til Grand Prix, har vi en hest, som har udviklet styrken til at kunne udføre alle øvelser med lethed. Bæringen på bagparten ses tydeligt gennem letheden på forparten. Hest og rytter nærmest danser sammen i fuld harmoni. Hesten svarer for små, nærmest usynlige hjælpere. Den rytter, for hvem træningen virkelig er lykkedes, er en rytter, hvis hest er stolt af at vise, hvad den kan. Vi siger, at en hest, der går Grand Prix som tiårig, er at betragte som en ung hest, en hest, som stadig behøver meget træning og rutine, inden den er helt på top. Uddannelsen af hesten stopper aldrig, der findes altid mere at udvikle og polere på for at nå så tæt som muligt på det perfekte Men vil du nå langt med din egen og din hests uddannelse, kræver det, at du sætter dig ordentlig ind i teorien. At du sætter mål for dig selv og din hest både med hensyn til træning og deltagelse i stævner. At du er struktureret og villig til at bruge den nødvendige tid på træningen. Gør du det, bliver det også en spændende rejse. Jeg vil slutte med at ønske dig og din hest held og lykke på rejsen. Henrik PS. Alle, som læser denne artikel og har gode råd og kommentarer, er hjertelig velkomne til at sende disse til os, så vil de blive medtaget i artiklen. Det er en af fordelene ved at have bogen på internettet, at vi hele tiden kan opdatere og forbedre alt materialet. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 6