Historien bag artiklen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historien bag artiklen"

Transkript

1 Historien bag artiklen - en analyse af kommunikationsmedarbejdernes påvirkning på journalisterne Speciale på Cand.public A udarbejdet af: Trine Lindhardt Center for Journalistik Syddansk Universitet Vejleder: Charlotte Wien Efterår/forår 2009/2010

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Læsevejledning Teori Valg af ståsted Den strategiske kommunikation News management Proaktiv og reaktiv strategi Bytte- og afhængighedsforhold Frontstage versus backstage Sammenfatning Kildeforhold Den professionelle kilde Samspillet mellem journalister og de professionelle kilder Sammenfatning Pressemeddelelsen kommunikationsmedarbejdernes redskab Hvordan pressematerialet fanger journalisten Sammenfatning Plagiering Journalistens plagiering Cyberplagiering Plagieringens uskrevne regler Sammenfatning Eksisterende empirisk forskning på området Amerikansk forskning Skandinavisk forskning Metode Metodetriangulering Undersøgelsens design Afgrænsning af empiri Valg af medie Valg af undersøgelsesperiode Indsamling af kvantitativ empiri Kodeskema som metode Fremgangsmåde Udformning af endeligt kodeskema Indsamling af empiri til den videre undersøgelse Forberedelse af interviewet Udvælgelse af interviewpersoner Længden af interviewene Spørgeguidens udformning Udførelsen af interviewene Analysen af interviewene Verifikation af undersøgelsen Reliabilitet

3 3.6.2 Validitet Fejlkilder Fejlkilder i det kvantitative kodeskema Fejlkilder i spørgeguiden til den videre undersøgelse Sammenfatning Analyse Analyse af både udvalgte og fravalgte artikler Antal artikler over hele perioden Vinklen på artiklerne Sammenfatning Analyse af udvalgte artikler Antal udvalgte artikler i undersøgelsesperioden Genren på de udvalgte artikler Vinklen på de udvalgte artikler Historiens ophav ifølge artiklen De citerede kilder i artiklerne Sammenfatning Analyse af interviews med kommunikationsmedarbejdere Kontakten mellem kommunikationsmedarbejdere og journalister Baggrunden for artiklerne Godt samarbejde med journalisterne Den typiske histories vej til medierne Plagiering af pressematerialet Proaktiv vs. reaktiv handlen over for medierne Sammenfatning Konklusion Generaliserbarhed Forskningen i fremtiden Litteratur Bilag 1: Kodeskema til kodning af artikler Bilag 2: Kodebog til kodeskema til kodning af artikler Bilag 3: Artikel fra Berlingske Business Bilag 4: Kodeskema til spørgeguide opkald til virksomhed Bilag 5: Kodebog til kodeskema til spørgeguide opkald til virksomhed Bilag 6: Mail til kommunikationsmedarbejdere Bilag 7: Kontaktoplysninger til virksomheder

4 Abstract The present thesis examines what the relationship between the communication industry and the media look like. In the past, several studies have tried to answer this question through questionnaires and interviews with both parts. This thesis focuses on the ways the communication industry influences the journalistic product and it therefore contributes to the existing studies. This thesis is based on the following theories: The first applied theory is about strategic communication and how the communication industry uses this to convince the journalists to write their stories. The next theory is about source patterns and how the communication industry is becoming a professional source in the journalistic work. Furthermore, I will try to explain how the media and the communication industry cannot exist without each other and therefore work in a sort of an give-and-take interaction. After this I will examine how the members of the communication departments in different industries and organizations use the press release as a work tool to get through to the media. The last theory is about plagiarism and how it has shifted from journalists copying press releases and developing their own angle to nowadays, where the internet is playing a bigger role than ever and the journalists are copying each other. To find out whether or not the communication industry has an influence on the journalistic product, this thesis includes a quantitative study of business articles from the two Danish newspapers Berlingske Tidende and Jyllands-Posten. The study also includes some interviews with the communication departments mentioned in the articles from the beforementioned newspapers. The interviews regards the background of the story in the article and how the communication employees think of his or her relationship with the journalists. Alltogether, the thesis first of all concludes that the articles in most cases do not refer to what the background and source for the story is. Even though, the communication employees informs, that the actual background of the articles in most cases is a press release or a press release combined with something else, like a report or a study. Therefore it seems as if the journalists in most cases do not reveal to the readers where the stories come from. Second of all, this thesis identifies a close and continuous contact between the communication industry and the media. In most of the articles it was the communication employee who contacted 4

5 the journalist and planted the story. But, the study also shows that it is mostly in that way that the communication industry work. The communication workers are the ones who contact the journalists and provide them with ideas to different stories and angles. In this way the communication workers in most cases deliver the story as an exclusive story for one media. They choose the personal contact with the journalist because of a growing competition in the communication industry about who can get through to the media. On the other side, the media needs stories to fill the pages. All in all, the findings of this thesis has shown, that the communication industry plays a major role when it comes to influencing the content of newspaper articles, and therefore there is an interdependence between the media and the communication industry. 5

6 1. Indledning Når folk hører, at jeg læser kommunikation på universitetet, bliver jeg meget ofte spurgt, om jeg så skal være spindoktor. Dertil kan jeg svare nej og forklare, at der ikke kun findes kommunikationsmedarbejdere på Christiansborg, men at de også arbejder i for eksempel virksomheder og organisationer. Især inden for dette felt er der sket en ekspansion. Mange virksomheder og organisationer har nemlig opdaget, at medierne er en vigtig interessent, som de må forholde sig til blandt andet i takt med den stigende konkurrence om synlighed og indflydelse i det offentlige rum. Man kan kalde medierne for en arena, hvor virksomhederne kommer til orde. Derfor ansætter både store og små virksomheder og organisationer, i langt højere grad end tidligere, kommunikationsmedarbejdere til blandt andet at varetage denne kontakt til medierne. Hvis man vil være en spiller på markedet, handler det ikke kun om journalistiske formidlingsevner. Det handler i lige så høj grad om den strategiske tænkning og forståelse for management, organisationsforhold og marketing, og det kan en kommunikationsmedarbejder hjælpe virksomheden med (Kristensen, 2009: 81f). Netop fordi flere og flere virksomheder og organisationer ansætter kommunikationsmedarbejdere, bliver der også produceret meget mere materiale som specifikt er påtænkt medierne. Derfor tikker der hver dag utallige mails ind på avisredaktionerne indeholdende pressemeddelelser og nyheder om, hvad forskellige virksomheder, organisationer og institutioner går og foretager sig. Antallet af pressemeddelelser er kun blevet større i takt med, at internettet og en for alvor er slået igennem som kontaktmedie. Men det er kun et fåtal af disse meddelelser, som rent faktisk når spalterne i aviserne. Som journalist har man ikke tid til at kigge alle de mails igennem, der kommer ind på den samlede redaktions mail. Redaktionerne modtager meget mere stof, end de har brug for i deres respektive aviser. Dette fandt Nete Nørgaard Kristensen ud af i 2004, da hun lavede en undersøgelse blandt journalister, der blev spurgt om deres forhold til kilderne. Her oplevede journalisterne, at kommunikationsmedarbejderne er meget aktive i opsøgningen af medierne. Samme undersøgelse viste også, at pressemeddelelsen er en kontaktform, som kilderne benytter sig af. Samtidig siger to ud af fem journalister i undersøgelsen, at der er sket en vækst i deres brug af kommunikationsmedarbejdere og deres informationsmateriale (Kristensen, 2004: 56). 6

7 Når redaktionerne bliver overdynget med pressemeddelelser og andet pressemateriale, betyder det også, at journalisterne af og til vælger den enkle metode: De publicerer pressemeddelelsen uden at gøre andet ved den end at komme deres byline på. Når journalisterne vælger denne arbejdsmetode, kan det blandt andet hænge sammen med, at den enkelte journalist nu om dage har mindre tid til den enkelte historie, dels på grund af den hurtige nyhedsstrøm og konkurrencen om hele tiden at være først med den nyeste historie, og dels på grund af flydende deadlines. Samtidig sidder utallige kommunikationsmedarbejdere ude omkring i virksomhederne og organisationerne og udarbejder pressemateriale, som de gerne ser på næste dags avisforsider. Men de kæmper om pladsen. Derfor vælger flere af kommunikationsmedarbejderne i stedet at ringe direkte til én bestemt journalist for på den måde at servere en solohistorie til den pågældende journalist. I sådan et tilfælde kan en solohistorie friste journalisten, fordi han eller hun får historien eksklusivt serveret. Metoden med at ringe til en journalist og give historien solo kan være en del af den strategiske form for kommunikation, som den pågældende kommunikationsmedarbejder benytter sig af, for at få sin virksomheds budskab igennem. Faktisk viser en undersøgelse blandt danske kommunikationsmedarbejdere, at de mere og mere benytter denne metode for at få deres historier ind på mediemarkedet i stedet for den gamle kending: Pressemeddelelsen (Kristensen, 2009: 106). Dermed ikke være sagt, at pressemeddelelsen ikke bliver brugt mere. Det gør den ifølge undersøgelsens respondenter, men bare ikke i lige så høj grad som tidligere. For at journalisterne og kommunikationsmedarbejderne kan arbejde sammen, er det vigtigt, at de også kender til hinandens arbejdsgange og kan interagere. Netop dette forhold bør som udgangspunkt fungere, når man har med kommunikationsarbejde at gøre (Eriksson, 2002: 46). De to grupper kan ikke klare sig uden hinanden. Man kan tale om en gensidig afhængighed. Tilbage i slutningen af 1970 erne og begyndelsen af 1980 erne kom forskellige undersøgelser frem til, at en stor del af det journalistiske arbejde bygger på pressemeddelelser. Så i modsætning til hvad man ellers troede, beviste undersøgelserne, at meget journalistisk arbejde kan blive ført tilbage til input fra én eller anden form for kommunikation (Bentele, 2008: 33f). Derudover har en nyligt publiceret undersøgelse blandt amerikanske journalister vist, at pressemeddelelsen og andet kommunikationsmateriale er et uundværligt arbejdsredskab. Her bruger 94 procent af respondenterne information fra kommunikationsmedarbejdere i deres virke som journalist (Cision, 2009: 6) Undersøgelsen slår dermed fast, at der er en gensidig afhængighed mellem journalisterne 7

8 og deres kilder i dette tilfælde kommunikationsmedarbejderne. Bentele påstår endda, at eksistensen af medierne og deres elementer er kommet til at afhænge af kommunikationsbranchens evne til at give oplysninger i en professionel, hurtig og pålidelig måde. Uden materiale fra kommunikationsmedarbejderne kunne medierne ikke længere varetage sin informerende funktion (Bentele, 2008: 35). Omdrejningspunktet for dette speciale vil derfor være forholdet mellem to af kommunikationsfeltets mest centrale grupper: Journalisterne fra medierne og de kommunikationsmedarbejdere, der varetager forskellige interessenters kommunikation. Specialet vil undersøge og afdække, hvordan materiale fra kommunikationsmedarbejdere kommer til udtryk i avisspalterne, og i hvor høj grad der ligger en form for kontakt til kommunikationsmedarbejdere bag artiklerne. På denne baggrund lyder problemformuleringen som følger: 1.1 Problemformulering I hvilket omfang påvirker kommunikationsmedarbejdere det journalistiske produkt? 1.2 Læsevejledning Specialet er udover overstående indledning og problemformulering inddelt i fire kapitler. I kapitel 2 vil jeg introducere den teoretiske ramme, som jeg har valgt at lægge ned over mit speciale. Her vil jeg komme ind på strategisk kommunikation, kildeforholdet mellem journalister og kommunikationsmedarbejdere og plagiering af det pressemateriale, som kommunikationsmedarbejderne sender ud til medierne. Til sidst omtales brugen af pressemeddelelsen som arbejdsredskab i kommunikationsbranchen. I kapitel 3 argumenterer jeg for mit valg af den metode, som skal danne grundlag for min undersøgelse. Derudover redegør jeg for tankerne bag valget af metode til indsamling og bearbejdning af empirien i undersøgelsen. Endvidere vil jeg også komme med overvejelser om reliabiliteten og validiteten af undersøgelsen. I kapitel 4 vil jeg fremlægge og analysere den empiri, jeg har indsamlet, for at klarlægge, hvordan kommunikationsmedarbejdere påvirker det journalistiske produkt det være sig både den 8

9 kvantitative empiri, som er indsamlet på baggrund af en række gennemlæste artikler, samt empiri fra en række interviews med forskellige kommunikationsmedarbejdere. Til slut vil jeg i kapitel 5 nå frem til en konklusion for dette speciale samt fremlægge en række fremtidige forskningsperspektiver. 2. Teori Dette kapitel af specialet går i dybden med den teoretiske forankring, som er baggrunden for problemformuleringen. Rækkefølgen på den teoretiske gennemgang er tænkt som en tragt: For det første vil jeg gennemgå teorier om den strategiske kommunikation, som er en meget overordnet teoretisk ramme for, hvordan kommunikationsmedarbejderne arbejder, og hvordan de tænker. Derefter går jeg lidt længere ned og ser på kildeforholdet mellem journalisterne og kommunikationsmedarbejderne og går dermed dybere ind i, i hvilken grad de to parter er, eller ikke er, afhængige af hinandens eksistens. Herefter følger mere konkret teori om plagiering af pressemateriale udsendt af virksomhederne. Det sidste emne i den teoretiske forankring behandler brugen af pressemeddelelsen som arbejdsredskab. Pressemeddelelsen er nemlig ét af de redskaber, som kommunikationsmedarbejderne bruger for at komme igennem til medierne, og som medierne bruger til at skrive artikler ud fra. Disse overordnede teoretiske emner er valgt på baggrund problemformuleringen, som er udarbejdet til dette speciale. Her mener jeg, at den valgte teoretiske ramme er dækkende for det, som specialet ønsker at undersøge. Slutteligt vil jeg desuden komme ind på tidligere danske og udenlandske undersøgelser om forholdet mellem journalister og kommunikationsmedarbejdere og deres forhold til blandt andet pressemeddelelsen som kontaktform til medieverdenen. 2.1 Valg af ståsted Før jeg giver mig i kast med den teoretiske ramme, er det vigtigt at gøre sig klart, at der findes forskellige videnskabelige tankemønstre, som gør sig gældende, når man går i gang med et 9

10 forskningsprojekt blandt andet de humanistiske og de samfundsvidenskabelige. Det er disse tankemønstre, som er baggrunden for de overordnede valg, man tager undervejs, og dermed baggrunden for forståelsen af forskningen. Kort opridset bygger det samfundsvidenskabelige paradigme på iagttagelser, der er empirisk dokumenterede. Det giver dette paradigme en kvantitativ tilgang til tingene, hvor man for det meste konkluderer noget ud fra tal (Sepstrup, 2007: 32). Her skal ens data indsamles på objektiv og målbar vis. I dette paradigme findes sandheden altså ved at følge nogle generelle metoderegler. Her over for er der det humanistiske paradigme, som grundlæggende baserer sig på refleksion som metode, og her er der ikke nødvendigvis kun én sandhed. Paradigmet er dermed, i modsætning til det samfundsvidenskabelige, mere fortolkende og kvalitativt i sin tilgang end empirisk og kvantitativ (Sepstrup, 2007: 33; Kvale & Brinkmann, 2009: 70). Det er dog ikke så sort/hvidt, som beskrevet ovenfor, for op igennem de sidste år er det kvalitative interview blevet et regulært metodologisk diskussionsemne inden for samfundsvidenskaben (Kvale & Brinkmann, 2009: 74ff). Dermed kan man altså ikke trække meget skarpe skel mellem det humanistiske og samfundsvidenskabelige paradigme. Når det er sagt, vil dette speciale primært tage sit udgangspunkt i det samfundsvidenskabelige paradigme og altså gøre brug af en kvantitativ tilgang til det empiriske datamateriale. Der vil dog også indgå kvalitative elementer i undersøgelsen, som mere vil komme til at bygge på fortolkning af resultaterne. Dermed vil dette speciale altså gøre brug af elementer fra både det humanistiske og samfundsvidenskabelige paradigme. 2.2 Den strategiske kommunikation Den første del af de valgte teoretiske emner, som dette speciale beskæftiger sig med, er den strategiske kommunikation. Strategisk kommunikation er i teorien en kommunikationsindsats, der har til formål at styrke udviklingen af virksomhedens kommunikation via betinget magtudøvelse i forhold til dens interessenter (Blach & Højberg, 1992: 43). I forhold til interessenter for en strategisk kommunikativ magtudøvelse kan man ikke komme uden om, at journalister og selve mediebranchen er meget væsentlige i kommunikationsbranchens arbejde både som målgruppe i 10

11 sig selv og som kommunikationskanal til andre målgrupper. Journalister er nemlig en gruppe af væsentlige opinionsdannere, som kan påvirke holdninger og handlinger hos seere, lyttere og læsere. Netop seerne, lytterne og læserne tillægger mediernes historier en større troværdighed i kraft af den journalistiske bearbejdning og prioritering sammenlignet med for eksempel virksomhedernes og organisationernes eget informationsmateriale (Kristensen, 2009: 83). Der er derfor tale om strategisk kommunikation, når en kommunikationsmedarbejder sender pressemeddelelser og andet materiale ud til medierne. Der ligger nemlig oftest en strategi bag den måde, som det pågældende bliver kommunikeret ud på. Grunig og Hunt citerer i deres værk om god public relations pr-konsulenten Richard Detweiler, som siger følgende om, hvad god public relations er: The key to good press relations strategy is to make the newsman s job easy. That is, give him news of substance, with facts he can rely on all this conveniently packaged and delivered in good time. (Grunig & Hunt, 1984: 227) Udover det, som Detweiler her siger, er det også vigtigt, at kommunikationsmedarbejderen ved, hvordan journalisten eller mediet, som han eller hun vil sende sit materiale til, arbejder. Det kan for eksempel være hvornår har de deadline, og hvad deres kriterier er i forhold til at ville bringe en historie. Det er altså vigtigt, at man som kommunikationsmedarbejder ved, hvad journalisterne forventer af pressematerialet. Påvirkningen af medierne fra kommunikationsmedarbejderne optræder på mange måder. Det kan være alt fra traditionelle pressekonferencer og pressemeddelelser til forskellige former for længerevarende dagsordensættende aktiviteter (Larsson, 2009: 132). Den strategiske kommunikation og planlægning fra kommunikationsmedarbejderne, i forhold til at få virksomhedens pressemateriale i medierne, kan også have den bagtanke, at virksomheden på den måde bliver set og hørt af aktionærer og andre interessenter gennem omtale i medierne på både godt og ondt. Og jo mere af det, jo bedre! Kommunikationsmedarbejderens job er altså at præsentere en historie for journalisterne, hvor vinklen er farvorabel for den virksomhed, som kommunikationsmedarbejderen repræsenterer. Derefter er det journalistens job at grave ned bag facaden (Mayhew, 1997: 204; Phillips, 2009: 2). 11

12 2.2.1 News management Når kommunikationsmedarbejdere formidler informationer om deres egen organisation, arbejdsgiver eller kunder til journalister med henblik på at få kontrol over, hvad medierne bringer, er der tale om det fænomen, der kaldes for news management (Kristensen, 2009: 84f; Larsson, 2009: 132) 1. Det er ifølge teorien tankerne bag det, der sker, når kommunikationsmedarbejdere udøver deres strategiske processer og teknikker for at få deres budskaber igennem til medierne. Det kan måske endda omtales som kimen til kommunikationsarbejdet. News management-begrebet er blevet defineret af Tulloch som: ( ) the attempt by an organization or individual to systematically influence the coverage of the news media through: 1) the planned production of information and events and/or 2) the creation of a manipulative relationship with journalists and media executives. (Tulloch, 1993: 367) Det er dog ikke kun inden for virksomhedskommunikation, at news management findes. Det er også noget, man ofte ser i den politiske kommunikation, hvor politiske aktører vil have styr på kommunikationen for at kunne influere den offentlige debat ved at kontrollere nyhedsmedierne (Pfetsch, 1999: 6). Det kan for eksempel være politikernes spindokterer, der har strategier for, præcis hvilket budskab, og dermed hvilken vinkel, de gerne vil se i næste dags avis om netop deres arbejdsgiver (Pfetsch, 1999: 6f). Det er altså en oppefra og ned proces af kommunikationen, hvor medierne er den primære målgruppe (Pfetsch, 1999: 6). Virksomheder og organisationer er i dag nødt til at indrette deres kommunikation efter mediernes dagsorden for at opnå synlighed og gennemslagskraft og dermed tilpasning til de redaktionelle rutiner (Kristensen, 2009: 84) Proaktiv og reaktiv strategi Når kommunikationsmedarbejderne forfatter og udsender deres pressemateriale, ligger der, som oven for beskrevet, som oftest mange strategiske tanker bag. Blandt andet kan kommunikationsmedarbejderne handle enten proaktivt eller reaktivt i forhold til forskellige ting, der sker omkring dem og deres arbejdsgiver. Den proaktive mediestrategi går ud på at handle, før en 1 News management bliver også omtalt andre steder i litteraturen som enten mediehåndtering eller nyhedsstyring (Kristensen, 2009: 85). 12

13 potentiel nyhedshistorie når frem til medierne eller prøve at være med til at kontrollere, hvad der kommer til at stå i morgendagens avis. Dette gør kommunikationsmedarbejderne for eksempel ved at kontakte medierne telefonisk eller sende pressemateriale ud. Her kommer man altså som kommunikationsmedarbejder journalisten i forkøbet og er derved på forkant med udviklingen eller prøver i hvert fald på at være det (Sarup, 2004: 55). Over for den proaktive tilgang kan kommunikationsmedarbejderen også handle reaktivt. Det sker for eksempel, hvis en journalist ringer og spørger kommunikationsmedarbejderen, om der er sket noget nyt i virksomheden, som journalisten kan skrive om. I andre tilfælde reagerer kommunikationsmedarbejderen på andres blandt andet journalisternes handlinger og aktiviteter af den mere kritiske slags. Den reaktive mediestrategi kan dermed også handle om at slukke brande og kontrollere, at skaderne ved en eventuel medieorkan bliver så små som muligt (Sarup, 2004: 55). Det er dog førstnævnte eksempel, hvor kommunikationsmedarbejderne enten svarer på spørgsmål fra journalister eller hjælper dem videre med en historie, som er mest udbredt inden for den reaktive strategi. Forskellen på de to strategier er altså, hvem der er den udfarende og styrende kraft i forhold til den anden. I den proaktive og offensive strategi er det organisationen eller virksomheden selv, der styrer, hvad der kommer ud. Det modsatte er tilfældet i den reaktive og defensive strategi, hvor det kan være medierne eller en anden aktør, der styrer, hvordan organisationen eller virksomheden handler (Kristensen, 2009: 85). De proaktive og reaktive pressestrategier afhænger i høj grad af kulturen og selvforståelsen i den enkelte organisation. Og det er selvfølgelig vigtigt, at lederne, der har ansvaret for prioriteringen af kommunikationen, har medierne for øje (Kristensen, 2009: 99). Dog handler det om alt i alt at afspejle et troværdigt billede af organisationen via medierne, som både kan være på godt og ondt, men det handler også om at give et ærligt billede fremfor et fordrejet billede (Kristensen, 2009: 100) Bytte- og afhængighedsforhold Netop forholdet mellem journalister og deres kilder er i litteraturen ofte blevet set som en konstant forhandlingssituation eller et magtforhold (Tuchman, 1978; Blumler & Gurevitch, 1995: 25; Allern, 1997: 112). 13

14 Når kommunikationsmedarbejderne har journalisterne for øje i deres daglige arbejde, indgår journalisten kun som en slags medkonstruktør i den strategiske tankegang, da de informationer, som journalisten skal bruge, leveres af de eksterne kilder i dette tilfælde kommunikationsmedarbejderne. Materialet fra kilderne indgår dermed som en vigtig påvirkningsfaktor over for journalisten, men for at få fat i dette materiale indgår journalisten et slags bytteforhold eller forhandlingsspil med kilderne her igen i form af kommunikationsmedarbejderne. Det er altså en form for en noget-for-noget mekanisme (Tuchman, 1978; Kristensen, 2004: 59). Grunig & Grunig beskriver dette som: (...) a process whereby two or more parties who hold or believe they hold incompatible goals engage in a give-and-take interaction to reach a mutually accepted solution (Grunig & Grunig, 1992: 316) Norske Martin Eide mener, at mange af kilderne er rutinerede. De kender spillet, og spiller det godt. Kilderne spiller deres spil så godt, at de nogle gange udspiller journalisten, for som Eide siger, så er det ikke bare journalisterne, der er regissører på den massemediale arena. Lige så meget som kilderne har mediernes interesse, så har kilderne interesser, der er knyttet til medierne (Eide, 1992: 120). Begge parter handler for at tilgodese egne interesser, og dermed kræver det strategiske samspil en vis tilpasning parterne imellem. Og netop denne tilpasning og relation mellem PR-industrien og nyhedsmedierne, har flere undersøgelser vist, eksisterer. De to parter indgår i et tæt samarbejde for at opfylde et fælles behov (Davis, 2002; Larsson, 2009: 132). Davis hævder, at mediernes og kommunikationsmedarbejdernes arbejde er mest succesfuldt og fremstår mest legitimt, når interaktionsprocessen mellem de to forbliver uden for offentlighedens kendskab. Ingen af dem står offentligt frem og indrømmer forholdet, fordi de er bange for at miste deres professionelle integritet (Davis, 2002: 27). Andre forskere mener, at denne type af kontakt og bytteforhold har bevirket, at journalistikken i større udstrækning bliver afhængig af og påvirket af indflydelse udefra. En transformation af en professionel handlemåde, som har resulteret i en mere overdraget journalistik (Blumler & Gurevitch, 1995) der skal forstås som at andre i dette tilfælde kommunikationsmedarbejderne på sin vis overtaler eller i hvert fald har meget at skulle have sagt i forhold til, hvilke historier medierne bringer. Eide siger for eksempel, at kildernes kontrol med 14

15 informationer, som journalisten vil være interesseret i, repræsenterer en form for magtudøvelse. Parterne står over for hinanden, og de vil opgive kontrollen over det, som interesserer dem i mindre grad for at få kontrol over det, som interesserer dem i højere grad (Eide, 1992: 121). Dette bytteforhold mellem journalister og kommunikationsmedarbejdere har Herbert J. Gans en metafor for. Han siger nemlig: Selvom man skal være to til at danse tango, og både kilder og journalister kan føre, så er det oftest kilderne, der fører. (Gans, 1980: 116) Denne tilpasning og afhængighedsforholdet mellem journalister og deres kilder beskriver Blumler og Gurevitch som, at de to parter er del af en fælles kultur, som er baseret på tidligere erfaringer og en rollefordeling parterne imellem, og dette influerer på deres fremtidige kontakt og deres indbyrdes tiltro til hinanden og intimitet (Blumler & Gurevitch, 1981: 482). Dette sætter begge parter i en situation, som bedst kan forklares ud fra en rational-choice-tilgang, hvor begge altså indgår i et forhandlingsspil. Det interessante ved dette spil mellem journalisten og hans kilder og omvendt er, at det ikke opstår efter nogle regler eller ordnede forhold. Alt sammen løses gennem en samhandling af interesser (Blumler & Gurevitch, 1995: 12). En grundlæggende betingelse for bytteforholdet er dog, at en aktørs handling har konsekvenser for andre aktører (Eide, 1992: 121). Flere forskere er dermed enige om, at der er tale om et gensidigt afhængigheds- og bytteforhold mellem journalister og kommunikationsmedarbejdere. Journalisten leverer information til sine læsere, lyttere eller seere og får til gengæld deres opmærksomhed. Den opmærksomhed kan bruges i et slags bytteforhold med kilderne: Når for eksempel kommunikationsmedarbejderne giver journalisterne informationer i form af pressemeddelelser og andet materiale, kan journalisten til gengæld tilbyde kilderne publikums opmærksomhed og adgang til mediernes dagsorden og dermed en offentlig opmærksomhed omkring specifikke forhold (Eide, 1992: 121; Allern, 1997: 115ff; Wien & Lund, 2001: 90; Davis, 2002: 32; Kristensen, 2004: 59). Herved opstår det føromtalte noget-for-noget-princip og bytteforholdet. 15

16 2.2.4 Frontstage versus backstage Man kan også belyse den strategiske kommunikation ud fra et dramaturgisk perspektiv, som blev opfundet af Goffman tilbage i slutningen af 1950 erne. Det beskriver de processer, der omgiver forholdet mellem journalister og kilder. Goffman taler således om en opdeling mellem frontstage og backstage i forhold til, hvilken måde for eksempel kommuikationsmedarbejderne afgrænser journalistens synsfelt (Eide, 1992: 123 citerer Goffman, 1959). På forscenen viser den enkelte aktør det, som vedkommende gerne vil have andre til at se. Det er altså den officielle sfære, som alle har adgang til (Eide, 1992: 123). Det kan for eksempel være virksomhedens hjemmeside, eller når en virksomhedsleder udtaler sig i et medie. Det er netop forscenen, som kommunikationsmedarbejderne har som formål at formidle. Derimod er det journalistens opgave at være opmærksom på, at denne information måske kan være misvisende eller ikke giver et fuldstændigt billede (Eide, 1992: 124). Det modsatte er derimod tilfældet med bagscenen. Her er der ofte lukket for offentligheden. I for eksempel en virksomhed er det kun medarbejderne, der har adgang til bagscenen, og dermed er bagscenen alt det, som foregår internt i virksomheden. Det er også her, hvor journalisten ikke har adgang. De vil derimod gerne prøve at trænge om på bagscenen, men det sker for det meste kun ved at stille kritiske spørgsmål. Hvis relationen til den, der sidder med den vigtige information, finder det nyttigt at vise journalisten, hvad der foregår, kan der gives yderligere informationer fra bagscenen (Eide, 1992: 123). Ydermere bliver der også i forskningen nævnt en mellemscene. Den er kommet frem på baggrund af den teknologiske udvikling og kommer blandt andet til udtryk, hvis en person fra en virksomhed skal udtale sig til et elektronisk medie. I sådan et tilfælde skal den enkeltes optræden ikke være så formel som på forscenen, men han skal også trække bagsceneelementer ind og altså eksponere positive aspekter herfra (Eide, 1992: 124) Sammenfatning Ud fra ovenstående kan kort sammenfattes, at de strategiske handlinger er til stede og udøves både fra kommunikationsmedarbejderne over for journalisterne men også den modsatte vej, og de to grupper ville ikke kunne eksistere uden hinanden. Forskningen har vist, at der findes et gensidigt afhængighedsforhold mellem kommunikationsbranchen og mediebranchen, og der findes 16

17 forskellige strategiske handlemåder, hvor kommunikationsmedarbejderne enten influerer medier eller prøver at afvise dem her tænkes blandt andet på den proaktive og reaktive strategi. Den daglige nyhedsproduktion ville altså ikke kunne finde sted uden den balance og det daglige samarbejde, der er mellem journalister og kommunikationsmedarbejdere. Desuden spiller pressemateriale en langt større rolle i arbejdet på redaktionen, end journalisterne egentlig vil være ved (Davis, 2002: 32). 2.3 Kildeforhold Når den strategiske kommunikation kommer til udtryk, er journalisten og kommunikationsmedarbejderen i størstedelen af tilfældene i direkte kontakt med hinanden. Her figurerer kommunikationsmedarbejderen eller det udsendte pressemateriale som en kilde for journalisten og endda den professionelle én af slagsen. Når man snakker om kilder i forhold til journalister, deler man dem i litteraturen op i to typer. Den første er den føromtalte, som benævnes den professionelle kilde. Disse handler strategisk for at sikre, at kildens egne, eller vedkommendes arbejdsgivers synspunkter, bliver formidlet til medierne. Heroverfor findes amatørkilden, som kan være Hr eller Fru Jensen, som journalister møder på gaden. Disse kilder vil sjældent stille andre krav til budskabets udformning end loyal gengivelse (Wien & Lund, 2001: 90). Men det er altså forholdet mellem journalisten og den professionelle kilde, her personificeret som kommunikationsmedarbejderne, som denne teoretiske gennemgang vil handle om Den professionelle kilde Mayhew taler om et fænomen, han kalder New Public. Det er opstået samtidig med den fremskridende teknologiske udvikling i det 20. århundrede og udkonkurrerede den offentlige diskussion. Udviklingen accelererede fra 1950 erne og frem. I New Public er kommunikation domineret af professionelle specialister, der bruger overtalelse som metode. Her er der altså både tale om kommunikationsmedarbejdere lige så vel som folk i marketing og reklamebranchen. (Mayhew, 1997: 4). Som sagt findes New Public i kommunikationsbranchen, hvor det hen over tid er gået fra en en-vejs kommunikation til mere at være to-vejs, hvor modtageren intereagerer og reagerer på det, han eller hun ser og hører (Mayhew, 1997: 201ff). Kilderne er over tid blevet mere professionelle, og man kan ud fra forskellig forskning konkludere, at der er sket en optimering og 17

18 en styrkelse af de tiltag, som forskellige aktører, herunder kommunikationsmedarbejdere, anvender for at få medierne i tale, og at disse aktørers placering i samfundet er afgørende for, hvad der er af indhold i medierne og dermed i det daglige nyhedsbillede (Mayhew, 1997; Allern, 1997; Davis, 2002; Kristensen, 2004: 52). Det kan dog sommetider være svært for journalisten at vide, når kilden går fra at være en legitim informant til at være mediestrateg (Eide, 1992: 131). Journalisten har brug for sine kilder for at få fat i information, og kilden har brug for journalisterne for på den måde at få sin egen dagsorden frem på bedst mulig vis. Nyhedsmedier og journalister vælger deres kilder, og kilderne vælger også nyhedsmedierne og journalisterne, og disse arbejder målrettet for at påvirke, hvad der bliver til nyheder, hvornår det bliver til nyheder og hvordan (Allern, 1997: 109). Kilden ligger inde med viden, som journalisten gerne vil have fingre i, mens journalisten til gengæld har magten over formidlingen af den viden til resten af verden. Det gælder ifølge Eide om at levere noget på effektiv vis, som journalisten gerne vil have. Den gode professionelle kilde gør livet lettere for journalisten ved at levere præfabrikeret nyhedsstof (Eide, 1992: 127). Og her kan man måske ligefrem hævde, som Eide også siger, at journalisten i dette tilfælde fremstår som et hjælpeløst redskab for mægtige kilder, når de får smidt præfabrikeret nyhedsstof i hovedet (Eide, 1992: 125) Samspillet mellem journalister og de professionelle kilder Som beskrevet oven for handler den professionelle kilde i forhold til egne interesser, og interaktionen med medierne har med tiden oplevet en stigende professionalisering kendetegnet ved elementer af blandt andet strategi. Dette er med til at udfordre journalistikken, da samspillet mellem journalister og kilder er essentielt, når det journalistiske produkt skal produceres (Kristensen, 2004: 51). Samspillet tager afsæt i journalistens og kildens indbyrdes accepterede spilleregler og rollefordelinger dette blandt andet i forhold til præmisserne for forhandling og aftale om informations- og opmærksomhedsudvekslingen, men også i forhold til den gensidige tillid og troværdighed (Kristensen, 2004: 60). Dette samspil kalder på en tilpasning parterne imellem, og den er selvfølgelig også betinget af de strategiske og kommunikative valg, der bliver truffet. Tilsammen giver det den gensidige afhængighed. 18

19 Derudover har journalisterne også en rolle, de indtager, når de handler i forhold til kilderne i og med, at medierne samtidig fungerer som en form for kontrolinstans på borgernes vegne. Medierne fungerer som et slags debatforum og talerør for mange relevante samfundsinteresser herunder de professionelle kilder. Men når journalisterne er i kontakt med kilderne, er det også vigtigt, at de går til det med en kritisk og grundig tilgang, og derudover skal der selvfølgelig være en uafhængighed af partsinteresser og være en klar distinktion mellem den redaktionelle nyhedsformidling og kommunikations- og reklamestoffet (Kristensen, 2004: 58). Dette har Blumler og Gurevitch benævnt the adversary model, hvor journalisten fungerer som selvstændig opponent til for eksempel magthaverne på vegne af offentligheden (Blumler & Gurevitch, 1981: 470). Derudover agerer journalisten også som en slags gatekeeper i forhold til det, som kilderne sender til dem, idet journalisten på subjektiv vis bestemmer, hvad der skal videreformidles til offentligheden, og hvad der ikke skal. På den måde får kilderne adgang til en lang række øvrige målgrupper i offentligheden, som en virksomhed eller organisation kan have interesse i at gå i professionel dialog med eller påvirke (Grunig & Hunt, 1984: 223; Fawkes, 2004: 20; Kristensen, 2009: 83). Så jo bedre og mere overbevisende pressematerialet, som journalisterne modtager, er, jo større er sandsynligheden for, at der kommer en artikel ud af det. Larsson beskriver også dog i en politisk kontekst et behov for det, han kalder manoeuvring space i journalistens og kildens sociale handlingsrum, hvor de har en vis frihed til at tilgodese egne interesser. Dette skal dog ikke ses som en trussel af modaktøren og skal modsvares af en ligeværdig kompensation. Han pointerer dog, at handlingerne, som bliver foretaget i manoeuvring space kan være brikker i et taktisk spil (Larsson, 2002: 28f). Både Larsson og Kristensen mener også, at en gensidig tillid er en nødvendighed for et funktionsdygtigt forhold for at undgå slinger i valsen (Larsson, 2002: 27; Kristensen, 2004: 61). Men man kan ikke komme udenom, at der eksisterer en dobbelthed af samspil og modstand i relationen mellem medie- og kommunikationsbranchen. Denne dobbelthed udfordrer især journalistikkens autonomi og tanken om journalisten som den opsøgende part, der skal styre dansen (Allern, 1997: 17), bytteforholdet (Tuchman, 1978; Eide, 1992) og forhandlingerne med kilderne. Over for det er medieafhængigheden næsten en præmis i kommunikationsarbejdet, fordi netop medierne er en meget vigtig målgruppe. Samtidig bliver de også et middel til at indfri branchens forpligtelser over for dens interessenter (Kristensen, 2009: 103). 19

20 Her kan man også sige, at professionelle kilder med institutionel autoritet og midler til at interagere aktivt med medierne har en fordel i forhold til dem uden disse ressourcer. Det kræver en offensiv mediestrategi og en god strategisk sans at gøre sig godt i medierne. Nete Nørgaard Kristensen mener, at kildernes professionalisering kan medvirke til at optimere dialogen med medierne. Det kan samtidig være med til at skabe grobund for en øget gensidig forståelse og samarbejdsvilje mellem forskellige aktører i samfundet, de professionelle kommunikatører og pressen. På den måde når forskellige budskaber ud til befolkningen, og dermed bliver medierne kommunikationskanal for forskellige interessegrupper og budskaber (Kristensen, 2004: 60). Senest har en undersøgelse, som et hold fra Cardiff Universitet foretog i 2008, vist, at 54 procent af alle nyheder har sin oprindelse i eller har forbindelse til kilder indenfor kommunikationsbranchen (Phillips, 2009: 1 citerer Davies, 2008: 84). Desuden slår Grunig og Hunt fast, at: (...) the amount of information in the media that has it s origins in news releases cannot be underestimated. (Grunig & Hunt: 384) Sammenfatning For at sammenfatte dette teoretiske afsnit ligger det fast, at journalister og kommunikationsmedarbejdere indgår i et samspil. Man kan måske sågar hævde, at i og med at de professionelle kilder er blevet mere opmærksomme på den store rolle, som medierne spiller i forhold til dem, så stiller det også krav til journalisterne og deres udvælgelse, kritik og brug af kilder og kildemateriale, så de ikke bare bruger alt, hvad de får tilbudt her i forbindelse med rollen som gatekeeper. Journalisterne må med andre ord holde sig selv lidt i ørene og ikke bruge alt, de får tilbudt. 2.4 Pressemeddelelsen kommunikationsmedarbejdernes redskab Ét af de redskaber, som kommunikationsmedarbejdere har for både at komme i kontakt og igennem til journalisterne og dermed mediemarkedet, er at benytte sig af pressemeddelelsen. Selve genren pressemeddelelsen bliver af Maat karakteriseret således: 20

21 The genre of press releases is characterized by a peculiar participant framework in which writers provide information to journalists in the hope that it will be passed on to the general public. (Maat, 2007: 60) På den ene side er pressemeddelelsen fortsat meget brugt og væsentlig. Den er endda blevet mere udbredt i nogle sammenhænge, ligesom pressemeddelelsen også stadig bliver brugt af journalister i deres arbejde med en artikel, hvilket netop kan forklare pressemeddelelsens fortsatte udbredelse. På den anden side kan man også argumentere for, at pressemeddelelsen har mistet noget af sin værdi, i og med, at den teknologiske udvikling har gjort så store fremskridt. Nu om dage modtager medierne langt flere pressemeddelelser end tidligere. Især den elektroniske har gjort, at kommunikationsformen er blevet mindre ressourcekrævende og dermed bevirket, at redaktioner og journalister modtager rigtig mange pressemeddelelser (Kristensen, 2009: 94). Nu går der kun få sekunder, fra kommunikationsmedarbejderen har trykket send, til journalisten modtager pressemeddelelsen i sin mailboks. Tidligere blev pressematerialet sendt til medierne enten per brev eller med fax til redaktionerne, eller også mødte kommunikationsmedarbejderen personligt op hos journalisten, der skulle overtales til at skrive om et bestemt emne. Derfor kræver det også sin mand i dag at få skrevet den gode pressemeddelelse, så den fanger journalistens interesse i så høj grad, at han vil lade den komme videre til spalterne Hvordan pressematerialet fanger journalisten Der er dog nogle pressemeddelelser, der oftere fanger journalisternes blik end andre. Det kan for eksempel være, hvis pressemeddelelsen formår at ligne en almindelig nyhedsartikel. Så har den ifølge forskerne større chance for at nå spalterne end andre pressemeddelelser (Maat, 2007: 63). Man kan dog også forestille sig, at hvis den fremsendte pressemeddelelse netop har form som en artikel, så har journalisten måske en større tendens til at kopiere større eller mindre dele af den direkte. På den måde kan journalisten producere mere og i et hurtigere tempo. I et mediekritisk perspektiv kan denne udvikling bevirke, at journalister bliver afhængige af professionelt tilrettelagt og gennemresearchet informationsmateriale (Allern, 1997; Larsson, 2009: 132). Og dermed er der større chance eller risiko for, at journalisterne afskriver dele af eller hele den modtagede pressemeddelelse. 21

22 Hvis ikke pressemeddelelsen er skrevet som en nyhedsartikel, kan den for eksempel mere ligne en reklame eller på anden måde have en høj grad af selvpromovering af afsenderen, og den form skal man som kommunikationsmedarbejder helst undgå at sende til journalisterne (Saltz, 1996: 91). Alligevel kan stærke og positive statements få pressemeddelelsen til at fremstå med en høj nyhedsværdi, og derfor vælger nogle journalister at bruge den, fordi den positive tone tiltrækker læseren (Maat, 2007: 63). Derudover er det også vigtigt at nævne, at det såkaldte eksklusivitets-kriterie spiller en større rolle end tidligere i og med, at der er så stor konkurrence fra virksomhedernes side om at nå igennem til medierne. Efterhånden er der nemlig større sandsynlighed for, at en historie rent faktisk når spalterne, hvis mediet får sin historie serveret eksklusivt fra virksomhederne (Schultz, 2006: 171f), og det sker som oftest ved, at en kommunikationsmedarbejder tager personlig kontakt til journalisten. Flere forskere peger således også på, at pressemeddelelsen er efterhånden ved at blive udkonkurreret af den personlige kontakt (Kristensen, 2009) Sammenfatning Ud fra ovenstående gennemgang af pressemeddelser og andet pressemateriale som arbejdsredskab kan der sammenfattes, at materiale fra kommunikationsmedarbejdere spiller en rolle i nyhedsproduktionen på mediearbejdspladser. Selvom den ikke spiller så stor en rolle som tidligere, fordi kampen om at komme igennem til medierne og ud til offentligheden er intensiveret. Indsatsen fra kommunikationsbranchen over for journalisterne er en balancegang mellem på den ene side at supplere redaktionerne med input og historier og på den anden side at passe på med ikke at træde ind på de redaktionelle enemærker. Det er en hårfin grænse, som kan flytte sig fra alt afhængig af situationen (Kristensen, 2009: 98). 2.5 Plagiering Hvis man går videre i den journalistiske fødekæde (Lund, 2000: 143ff), er pressemeddelelsen eller andet pressemateriale nu nået frem til redaktionerne, og det er blevet bestemt, hvad der skal videre til avisens spalter, og hvad der ikke skal. Derfor går journalisten nu i gang med sit arbejde og finder ud af, hvad han/hun skal gøre med pressematerialet. Her er det meget forskelligt, hvad der bliver gjort. Blandt andet kan journalisten finde på at plagiere dele af eller hele materialet. Det skyldes 22

23 formentlig, at pressemeddelelserne bliver mere og mere velformulerede og allerede ligner en nyhedsartikel, når journalisterne får dem i hånden. Derved har journalisten formentlig en større tendens til at plagiere. Så spørgsmålet er, om det er journalisterne eller kommunikationsmedarbejderne, der i sidste ende lægger præmisserne for nyhedsproduktionen (Allern, 1997: 413) Journalistens plagiering Når man snakker om plagiering inden for journalistikken, kan det ske på mange måder. Fedler opremser forskellige variationer af former for plagiering: It may involve downloading free research papers, buying papers, copying articles from the Internet, cutting and pasting to create papers from several sources, changing some words but copying entire phrases or summarizing without attribution. (Fedler, 2006: 25) Derudover er der journalister, som direkte stjæler historier fra hinanden, og der er sågar nogle, som opfinder deres egne ting lige fra citater og oplevelser til kilder og selve artiklens historie. Én af de mest kendte sager om plagiering står den amerikanske journalist Jayson Blair for. Han blev i 2003 fyret fra sit job på The Times, fordi han igennem længere tid havde kopieret andres historier og opfundet sine egne historier. Lewis har undersøgt, om Blairs snyderi har fået journalister til at tænke over deres måde at bedrive journalistik på. Resultaterne viser, at der efter Blair-sagen er kommet en større grad af åbenhed og intern gransken på redaktionerne. Derudover er flere medier også begyndt at lægge deres etiske retningslinier ud til offentligheden. Lewis beretter om, at flere journalister, der er blevet taget for kopiering efter Blair-sagen, er blevet afskediget i forhold til tidligere (Lewis, 2008: 359). Et andet eksempel på snyd er en journalist fra New Zealand, der skulle dække en begivenhed i Afghanistan. I stedet for at tage dertil tog journalisten på ferie et andet sted og skrev sin historie derfra (Samson, 2005: 89). Undskyldningerne for plagieringen er mange. Det kan for eksempel være, at tiden var knap før deadline, at journalisten ikke vidste, at han kopierede noget, at et hul skulle fyldes ud, eller at det er et sammenfald, at tingene ligner hinanden (Eide, 1992: 134, Samson, 23

24 2005: 86; Fedler, 2006: 32; Lewis, 2008: 360). Men Lewis mener ikke, at undskyldningen om pres op imod deadline kan forklare, hvorfor journalister plagierer. Han mener i stedet, at det har meget med klimaet og ledelsesstilen på redaktionen at gøre, og at det er det, der påvirker journalisternes etiske handlemåde, og derved får dem til at kopiere andre (Lewis, 2008: 360) Cyberplagiering Med den teknologiske udvikling er det blevet sværere at styre plagieringen, og det er derfor blevet nemmere at kopiere andres ting også uden at det bliver opdaget, fordi internettet er stort og omfattende (Samson, 2005: 92). Man kan sågar sige, at internettet er omsluttet af en kultur af åbenhed, frihed og brugeraktivitet. Derfor er internettet også blevet en helt ny platform for cyberplagiering, cyberkopiering og cyberbedrageri (Johnston, 2002: 2). En undersøgelse foretaget af Phillips kortlægger netop fænomenet med cyberplagieringen. 2 Hun kom frem til, at en stor del af ideer til nyhedshistorier ikke var taget fra udsendt pressemateriale men derimod, uden godkendelse, taget fra andre nyhedsplatforme som for eksempel andre aviser og helt uden at kreditere den originale historie. Men som Phillips pointerer, så er det ikke nyt at låne fra andre. Det nye er i stedet at stjæle eksklusivt materiale som for eksempel citater og casehistorier minutter efter, at de er blevet publiceret. Den udvikling er internettet en klar ophavsmand til. Nu må journalister vænne sig til, at de ikke har deres historie solo i længere tid af gangen specielt ikke, hvis de publicerer den med det samme på deres hjemmeside. Hvis journalister bruger materiale uden at tjekke op på det og uden at akreditere kilden, ved læserne ikke, hvem der skrev den originale historie, hvor informationerne stammer fra, eller hvordan den kunne blive tjekket. For som Phillips pointerer, så er akreditering af ens kilder god praksis i den akademiske verden, og det at genbruge andres arbejde er det samme som at plagiere (Phillips, 2009). Derfor kan man måske også argumentere for, at kildekritik nu om dage er blevet en endnu vigtigere del af det at være journalist end tidligere. Til dette siger Allern blandt andet, at en kildekritisk journalistik forudsætter journalister med egenskaber, som kan udfordre specialiserede og professionelle kilders informationsovertag (Allern, 1997: 417). 2 Cyberplagiering går i forskningen også under betegnelsen cannibalization (Phillips, 2009). 24

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

SKRIV, SÅ DU BLIVER LÆST!

SKRIV, SÅ DU BLIVER LÆST! SKRIV, SÅ DU BLIVER LÆST! Agenda 9.00-09.15 Præsentation af Mynewsdesk 09.15-10.00 Hvad vil journalister have? Hvordan og hvorfor skal I skrive godt? Dette skal I undgå! ca. 10.15 Workshop Opsummering

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3 9-12-2007 DANSK FJENDEBILLEDER Theis Hansen 1.3 Forord: Vi har i perioden uge 44-48 arbejdet med temaet fjendebilleder, som vi skal aflevere en projektopgave om. Vi har i både dansk, engelsk, samfundsfag

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Kim Lorentzen 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Hvorfor jeg mener at vide noget om jobsøgning Har arbejdet som HR Manager i Nokia Danmark

Læs mere

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014 Content Marketing den kommercielle redaktion Danske Medier, 14. januar 2014 1 Intro til Morten Asmussen: 1. Berlingske Media er et stort mediehus med masser af medier. 2. Normalt er det journalisterne,

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1 Scenario of focus group 1: Issac, 13 years old and Oskar, 14 years old Two young boys, recruited at Game practicing basketball together at the court. The interview was conducted in Danish, as they felt

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Krisekommunikation: Hvad gør I, hvis? Handout til Kommunikationsnetværk 24. september 2013

Krisekommunikation: Hvad gør I, hvis? Handout til Kommunikationsnetværk 24. september 2013 Krisekommunikation: Hvad gør I, hvis? Handout til Kommunikationsnetværk 24. september 2013 4 centrale pointer om krisekommunikation: 1. Krisekommunikation handler både om forebyggelse og håndtering. 2.

Læs mere

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar.

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar. DRs kommunikationspolitik 1. En klar profil blandt medarbejdere og i omverdenen DR arbejder for seerne, lytterne og netbrugerne og skal ikke varetage særinteresser, men sikre de grundlæggende public service-hensyn

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Hej og tak for sidst.

Hej og tak for sidst. Hej og tak for sidst. Her på de følgende sider får i lige de væsentlige overskrifter fra mit oplæg på Sund By Netværkets temadag om synlighed afholdt den 11. November 2014. Det handlede om, hvordan man

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

NÅR KØNSNORMERNE LARMER

NÅR KØNSNORMERNE LARMER NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder:

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere