Tema: Nå målet! - Forøg konkurrenceevnen via performance og optimering.

Transkript

1 AFSENDER: Dansk Automationsselskab Hans Edvard Teglers Vej Charlottenlund Returneres ved varig adresseændring B 01/2010/FEBRUAr ISSN Har I også lyst at være med til at sponsorere DAu Bladet? Så send logo i en højtopløselig fil til dau@dau.dk. Det koster kr. + moms for de kommende 3 numre af DAu bladet. PERFORMANCE DAu-bladet støttes i øjeblikket af følgende sponsorer Omkostninger Spild Kvalitet Fleksibilitet Oppetid Energi Tema: Nå målet! - Forøg konkurrenceevnen via performance og optimering Hvad mon dette år bringer 3 Joint research project... 4 Rockwool Energy Audits 5 Hvad er OEE? 7 1-DAGS KONFERENCE: Gør din virksomhed konkurrencedygtig med optimeret produktion 9 Årsberetning DAu årsregnskab Forslag til nye vedtægter for DAu ved indtrædelse i DI 13 MINI DAu konference inden repræsentantskabsmødet 14 1-DAGS KONFERENCE: Energibesparelser hvad er IT og Automation s rolle 15 DAU- BLADET Tidsskrift for Dansk Automationsselskab Tidsskrift for Dansk Automationsselskab

2 ISSN Udgiver: Dansk Automationsselskab Sekretariat: Lillian Reesen Dansk Automationsselskab Hans Edvard Teglers Vej Charlottenlund Tlf.: / Fax: dau@dau.dk web-site: Sats, repro og tryk: K-Grafisk DAu s bestyrelse: Leif Tångberg (formand/chairman) Tångberg Pro-Consult Mogens Aagaard (næstformand) ABB A/S Torsten Olsen (kasserer) Haldor Topsøe Ernst Madsen Novo Nordisk A/S Leder v/ Sales Manager Kasper Agerbæk Så blev det endelig 2010 Godt Nytår Og hvad så, vil nogen måske sige! Hvad kan vi forvente af 2010? mange vil nok mest have gang i den, gerne med flere spændende projekter og mindre arbejdsløshed. Udenfor ligger sneen fortsat, som den har gjort siden COP15 mødet, et verdensmøde som vel mest af alt skulle have fokus på den øgede temperatur, men desværre virkede lidt afkølet som industrien! Vi kan blot håbe på at forårets kommen, også vil have en positiv påvirkning på industriens lyst til investeringer, så der kommer bedre gang i nye Automations & IT projekter, store som små. Markedstal fra f.eks. Danmarks Statistik indikerer et øget forbrug og vi i DAu s bestyrelse ser også en mere positiv udvikling, hvor netop Automatik og IT kan blive det der afgør, om nye fremtidige projekter bliver gennemført i Danmark eller om produktionen går til udlandet. Vi kan se virksomheder, som satser på IT og Automationsløsninger, ofte får forfinet deres produkter og får flere strenge at spille på. Vi har i mange år forsøgt at videregive dette budskab til beslutningstagerne i Danmark. For at få dette budskab endnu stærkere igennem har vi besluttet, at indlede et tæt samarbejde med Dansk Industri - DI. DI kommer til at overtage sekretariats funktionen i 2011, og DAu får her flere muligheder for at trænge igennem til de øverste beslutningstagere i Danmark. Vi får dermed mulighed for at videregive vort budskab om, at en forhøjelse af automationsgraden af både klassiske automationsløsninger og af vidensautomationsløsninger i den grad vil forbedre Danmarks konkurrenceevne. I 2010 vil DAu i foråret invitere til 3 aktiviteter - 2 seminarer med fokus på henholdsvis øget effektivisering og energi optimering i Industrien, samt repræsentantskabsmødet, som i år afholdes separat, men med en minikonference først, hvor der præsenteres 3 foredrag om muligheder for vækst i industrien Det første seminar: Gør din virksomhed konkurrencedygtig forbedret konkurrenceevne med OEE, afholdes hos Rambøll i Virum den 4. marts og det andet seminar: Energi optimering og besparelser hvad er IT og Automations rolle, afholdes hos SOLAR i Vejen den 4. maj. Allan P. Kjær COWI A/S John Brorup Festo A/S Leif Poulsen NNE Pharmaplan A/S Frank Faurholt (ansvh. Redaktør) Siemens A/S Kasper Agerbæk Emerson Process Management Claus R. Olsen Dansk Industri Per Thyme Rockwell Automation A/S Flemming Schou Rockwool International A/S John Ammentorp Rambøll Hassan Yazdi FLSmidth Automation Vagn Kudsk ABB A/S Det første seminar kan du se programmet for her i bladet, mens det andet seminar kun har en omtale Repræsentantskabsmødet findes også med program i bladet, ligesom DAu s årsregnskab er vist. Som nævnt har DAu s bestyrelse arbejdet på et sekretariatsskift i 2009, som vi også vil bruge en del ressourcer på i 2010 for at få godt på plads. Da overdragelsen vil betyde visse ændringer af vores vedtægter i DAu, er der udarbejdet forslag til nye vedtægter. De skal principielt vedtages på repræsentantskabsmødet og er derfor også vist her i bladet. Da dette er vigtigt for dig som medlem i DAu, ser vi frem til at møde dig repræsentantskabsmødet den 21. april på Hotel Frederiksdal i Kgs. Lyngby. Her har vi indledningsvis arrangeret en minikonference med fokus på vækst med indlæg fra Omron, NNIT og DI. Se programmet her i bladet og deltagelse er gratis Vi har fået nogle rigtig spændende artikler til dette nummer af DAu bladet. Du kan f.eks. læse om hvordan FLSmidth og DTU har startet et fælles projekt med det formål at gøre cementproduktionen mere miljøvenlig i fremtiden. En anden artikel er fra Rockwool, som i et forsøg på at nedbringe energiforbruget i hele koncernen allerede i 2004 besluttede at gennemføre energi audits. Selvom der stadig mangler enkelte fabrikker har det medført, at der allerede er opnået besparelser på et 3 cifret millionbeløb. Som optakt til det første seminar om OEE finder du også i bladet en artikel om, hvad OEE egentlig er for en størrelse. I DAu har vi i 2010 valgt at have fokus på optimeret performance og dermed forøget konkurrenceevne. I den sammenhæng er det mig en glæde at kunne ønske god læse lyst til dette og kommende DAu blade. Samtidig med at jeg vil komme med en opfordring til dig om at støtte op omkring DAu ved aktiv deltagelse på vores konferencer. Ved at deltage på DAu konferencerne støtter du både DAu s økonomiske fundament med ikke mindst din egen mulighed for at kunne bidrage til din virksomheds konkurrenceevne Hvad mon dette år bringer 2009 blev ikke just et år med gode vilkår for erhvervslivet. Årsagen var alle de uartige drenge, som regeringen alene valgte at tilgodese. Ja det drejer sig selvfølgelig om Finanssektoren og dem, der ikke har forstået, at det der er vigtigt i et samfund, er at skabe en helhed for alle, i stedet for bare at skabe luftkasteller. Det er måske ikke fair at sige det sådan, men ikke desto mindre er det sådan jeg føler det, på trods af jeg stemmer konservativt og går ind for de frie markedskræfters ret til at til at styre udviklingen har givet hjælpepakker i store mængder til de områder, som netop har været med til at skabe den krise året var præget af. Skal vi være helt ærlige, så har vi alle nydt godt af de tidligere års fremgang og måske gearet den en tand for meget. Det får vi klask for nu og det var måske også i orden, hvis vi alle gav lidt tilbage igen. Desværre er det sådan, at den danske industri og alle lønmodtagere kommer til at slæbe den hjem for den uvorne finanssektor og vores ønsker om at være en stærk lilleputstat i en verden af underlige værdinormer. Det er da fint at virksomhederne i 2009 fik mulighed for at udskyde skat og moms i en kortere eller længere periode. Men det er jo bare det samme som at få lov til at gå i våde bukser lidt længere end tidligere og reelt har det ikke gavnet nogen som helst. Det svarer til de tilbud om afdragsfri lånetilbud man netop ser op til jul. Køb nu og betal dyrt senere. Samtidigt har man tilladt at banker og finansvirksomheder får uhørte muligheder for at tjene de tabte værdier ind så hurtigt som muligt. Det burde simpelthen ikke være lovligt, at der skal være så stort et rentespænd, som man ser i dag, samtidigt med at mange virksomheder i Danmark har svært ved at opnå gunstige vilkår, eller overhovedet mulighed for tilgang til risikovillig kapital. Tænk på alle de gode ideer, der er gået tabt, hvor iværksættere ikke har kunnet realisere måske på sigt meget indtjeningsgivtige projekter grundet manglende risikovillig kapital. I mine øjne er det en katastrofe at man ikke ser på hvad der gavner vores samfund på længere sigt, i stedet for de lappeløsninger man har valgt. Hvad så med automationsbranchen Automationsbranchen er afhængig af udviklingen i vores samfund, samtidigt med at vi også kan bidrage til en positiv udvikling ved indførelse af teknologi på alle områder. Vi skal forsætte en stærk teknologisk udvikling, hvis vi forsat skal være et land med velfærd og fremgang. På det punkt er jeg helt tryg, uanset hvordan udviklingen ellers har været. Vi er godt klædt på til at være innovative og skabende også i 2010, netop i kraft til lysten til at udvikle og bruge automation på nye måder og være med til at skabe arbejdspladser herhjemme. Hvor hårdt branchen blev ramt i 2009, findes der ikke på stående fod en opgørelse af, men et rimeligt gæt er en nedgang på cirka 20 %, fordelt på mange forskellige områder. Nogle brancheområder er blevet hårdere ramt end andre, der måske ikke endnu er berørt af krisen, men som måske bliver ramt i Det er et faktum at en stor del af de danske virksomheder, er truet på deres eksistens, og det vil for automationsbranchen medføre en kraftigt påvirket i de kommende år også. Mange større virksomheder har skåret kraftigt ned på antallet af interne automationsfolk og har stillet større automationsopgaver i bero for at nedsætte omkostningerne og fastholde en rentabel produktion. Energi og miljø-forbedring er vejen frem Heldigvis er der også tegn på en positiv udvikling inden for automatisering i disse år. Det er det stigende behov for med mindre midler at optimere de eksisterende produktioner, nedsætte energiforbruget og generelt nedsætte miljøpåvirkningen i den enkelte virksomhed. Her ligger der en kæmpestor opgave for v/ Formand for DAu, Leif Tångberg os i branchen i at informere om mulighederne for at opnå selv ret store besparelser med forholdsvist små investeringer. Det kræver dog nye og innovative måder at tænke på, både fra vores side og industrien. Netop dette er også noget vi i DAu gerne vil vise på vores konferencer her i foråret Vi bliver dog hjulpet lidt på vej i vores måde at tænke på i kraft af stadig flere og stigende miljøafgifter, der selvfølgelig ikke må opfattes som et øget skattetryk. Det i sig selv gør, at vi skal finde måder at producere mere effektivt på med lavere omkostningsniveau, samtidigt med at vi nedsætter vores miljøbelastning. Her har vi i branchen alle muligheder for at være med til at styrke vores samfund og forbedre konkurrenceevnen for vor industri. Ideelt vil være, hvis vi så lidt længere ud og gjorde effektiv, energibesparende og miljøvenlig automation til en eksportvare på lige fod med vores danske grisebasser. Det hjælper jo ikke, at vi i vores lille land bliver klassens dukse på energi og miljøområdet, når vi samtidig flytter dele af produktionen til områder i verden, hvor miljøkravene og omkostningerne er lavere. Vi skal i højere grad satse og støtte forskningen og udviklingen på dette område, samtidigt med en øget indsats og motivation indenfor de tekniske udannelsesområder vil være en velkommen gave. Vi har det nu godt alligevel Selv om vi stadig i 2010 befinder os i en finanskrise og selv om mange har tabt rigtigt meget, så er det ikke sådan at vi lider nød eller sulter. Danmark er stadigt et rigt land med mange muligheder for at være med til at skabe en verden med tryghed og et værdigt liv for alle. Den rolle er vi simpelthen forpligtiget til at påtage os, i og med at vi netop har det bedre end flertallet her på jorden. Når det er sagt vil jeg sige velkommen til et nyt år i DAu med ønsket om at 2010 vil blive året, hvor vi ser fremad mod nye spændende muligheder for os alle. Rigtig god fornøjelse 3

3 Buxton - UK A research platform between FLSmidth and DTU Chemical Engineering aiming at finding ways to make cement production more environmentally friendly through more energy efficient and environmentally friendly technologies, was initiated in October 2007 as the Danish National Advanced Technology Foundation (Højteknologi Fonden) granted the specific project 25 million DKK. A history of motivating and fruitful cooperation between FLSmidth and DTU formed a promising foundation for the research platform. The grant as well as the promising project team marked the start of an interesting and important research project. Strong partnership fosters environmentally friendly cement production FLSmidth and the Technical University of Denmark (DTU) in joint research project on future cement production technology v/ Mette Sandbæk, Corporate Communications, FLSmidth Cement is a large and important area for modern society. When you see tower blocks rise to the sky and bridges crossing waters and valleys, then it is striking to realize that up to one third of the cement used today is produced on plants developed and designed by FLSmidth. However, cement production is a process which is energy consuming and also a source of harmful emissions to the air. On that basis, FLSmidth has found it fundamental to actively research ways to make the cement production more environmentally friendly, enabling FLSmidth to offer less environmentally straining cement plants and thereby to contribute positively to environmentally sustainable solutions in the cement industry worldwide. The research project taken on by FLSmidth and DTU Chemical Engineering combines the most important player on the cement market and one of the best research centers in the world within combustion and industrial high temperature processes. The strong partnership makes up an important fundament for essential knowledge creation on how to limit energy consumption in the cement industry. The research process During a period of 5 years, a minimum of 8 research projects should lead to more environmentally friendly cement manufacturing processes. Each research project will serve as a platform from which further research will evolve. The researchers will study in detail how harmful emissions are created so that new processes which have lower emissions can be developed. This pertains to CO2 and among others SO2, NOX and trace species such as Mercury. Here, two years after the research project was launched, there are 5 ongoing research projects: Low SO2 emission preheaters for cement production, clinker burning kinetics and mechanisms, mechanisms and kinetics for mercury retention, fuel flexible rotary kilns for the cement and minerals industry and fuel flexible burners in the cement and minerals industry. Each research project includes one or more PhD, master or bachelor students. To assist the research processes FLSmidth employees serve as support functions in the individual projects. The entire platform is built on research and development primarily undertaken in DTU s laboratories and on pilot plants which are tested in collaboration with development engineers at FLSmidth. The students however, regularly work at the research center at FLSmidth and tests are performed on full scale plants in collaboration with FLSmidth customers. The laboratories at FLSmidth furthermore support the students during the entire process. Knowledge is the future Both FLSmidth and DTU Chemical Engineering expect that all 8 research projects will commence within the predetermined timeframe of 5 years. For FLSmidth, the ultimate purpose and aim of the research projects is to create knowledge. Developing new knowledge on cement production processes and systems will give FLSmidth a competitive edge building environmentally friendly cement plants world wide. It is the aim to develop substantial indepth knowledge on kiln systems and acquire insight in potential machine or process changes which can assist FLSmidth in limiting energy consumption and emissions. Significant knowledge within the subject will result in more environmentally friendly cement plants. We do not know which knowledge is needed to create the environmentally friendly cement plant yet, but what we do Titan Thessaloniki - Greece Rockwool Energy Audits Fokus på Energi og performance v/ Chef Ingeniør Hans-Erik Linnemann-Karlsen og Afdelingsleder Flemming Schou I et forsøg på at nedbringe energiforbruget i Rockwool koncernen, blev det i 2004 besluttet at der skulle udføres energy audits på fabrikkerne. Selv om der stadig mangler nogle fabrikker har de gennemførte audits medført, at der er opnået besparelser på et 3 cifferet million beløb. Rockwool koncernens ledelse har gennem de sidste 30 år modtaget produktionstal fra samtlige fabrikker og det var ud fra disse tal, at energi besparende foranstaltninger kom i fokus. I første omgang gik det ud på at finde ud af, hvor besparelserne kunne hentes. Efter know, is that we have the resources needed to develop the required knowledge. The research so far has given us a direction in which we are moving to create better solutions in the future, manager patent & university co-op, FLSmidth, Kent Thomsen says. The research platform is a knowledge creation process where FLSmidth takes pride in contributing to the development of the knowledge needed to offer more sustainable cement production plants in the future. Fact sheet: FLSmidth & Co. A/S is the leading supplier of complete plants, equipment, and spare parts as well as services and know-how to the global cement and minerals industries. FLSmidth & Co. A/S is listed on Nasdaq OMX Copenhagen and is a project- and service-focused international engineering company with a unique global market position generating an annual turnover of EUR billion (2008). To maintain this leading position, we invest massively in technological innovation, R&D and training of our 11,300 employees worldwide. With offices in more than 40 countries FLSmidth has unique international relations. The company was established in 1882 in Copenhagen, Denmark. de første par fabriksbesøg, hvor produktionslinjerne blev gennemgået fra a til z, viste det sig hurtigt, at de store syndere var store blæsere med spjæld reguleringer, trykluftanlæg, manglende justering af gas og oliebrændere og enkelte steder var det optimering af regulatorer i processen. 4 5

4 OE 6 7 Ovnhuset på en af Rockwools nyeste produktionsliner under opførelse på fabrikken i Wales I begyndelsen tog et sådan et fabriks audit mellem 3 og 5 dage afhængigt fabrikkens størrelse. På baggrund af de erfaringer, der blev indsamlet ved de første besøg, blev der udarbejdet en checkliste, som så fremsendes til og udfyldes af fabrikken inden besøget. Skemaet indeholder en oversigt over alle de store energiforbrugere, som pr. erfaring findes på en Rockwool fabrik. Efter hvert besøg udarbejdes en rapport, hvori de fundne syndere beskrives, hvad der kan gøres og hvor det er muligt beregnes også tilbagebetalingstiden for investeringen. Disse rapporter anvendes så som bilag til investeringsansøgninger til energimæssige foranstaltninger. I starten gik det lidt trægt, da et sådan besøg mere blev betragtet som en inspektion af fabrikkens arbejdsmetoder og rutiner, end en hjælp. Under besøgene ændredes denne indstilling sig hurtigt, så det blev et effektivt og godt sammenarbejde. Ved en energi audit bliver der både kigget på elektrisk og mekanisk design, forbrug af luft, ilt, vand, el, koks og gas/olie. En af de største syndere på en rockwool fabrik er trykluftsanlægget. De typiske fejl er for højt tryk, ueffektiv drift af kompressorsystemet, lækager i trykluftsrør, ventiler og trykluftsrensesystemer i filtre, som kører selv om produktionsanlægget ellers er stoppet. MES Live og historiske data af Energi forbrug Efter gennemgang og optimering af kompressorsystemet opnås ofte en besparelse på 35-40% af el-energien til systemet. En anden af de store syndere er store blæsere, som ikke er frekvensregulerede, ca. 75% af el-energien bruges af ca. 15% af alle motorer på en fabrik. Derfor er enhver mulig besparelse her af betydning. På de ældre fabrikker er luftmængden i pneumatiske systemer reguleret ved foran siddende spjæld af forskellig type, disse kan med fordel fjernes og i stedet frekvensreguleres motorerne. Denne ændring giver typisk en besparelse, der ligger fra 25% og helt op til 50% i enkelte tilfælde. Den sidste af de store syndere, som skal nævnes, er undersøgelsen af gas og olie forbruget. I første omgang er det forbruget, der ses på og de store forbrugere identificeres. Ofte kan et eftersyn give nogle besparelser. Ud over forbruget undersøges også gas og olie priser. Nogle gange kan brænderne med fordel ombygges til en anden brændselstype, afhængig af hvad der er billigst i det pågældende område, det er svært at sætte % på besparelsen, men der hentes altid noget her. Ud over de her nævnte besparelser, er der mange andre mindre besparelser på en fabrik og som bekendt gør mange bække små en stor å. I en årrække har vi nu gennemført disse energi audits med succes. I det forgangne år har vi i Engineering undersøgt fordelen ved at anvende høj effektive motorer for 85% vedkommende af de motorer, som er mindre 55 kw. Konklusionen er, at det er en god forretning at anvende sådanne motorer på steder, hvor motorerne kører mere eller mindre kontinuert, særligt ved nye anlæg, men også ved udskiftning. F.eks. viser det sig, at tilbagebetalingstiden for en gearmotor på 5,5 kw er på under 7 måneder, hvis den SCADA Et hurtigt overblik for operatørerne er essentielt kører i ca timer/år 65-75% belastet og med en levetid på 10 år. Som hjælp har vi i Engineering simple værktøjer, som gør det enkelt for vedligeholdelsesafdelingerne at se, om der er en fornuftig tilbagebetalingstid i at skifte til energibesparende komponenter. MES udvidelse En ting er selvfølgelig de langsigtede forbedringer, der kan mindske energiforbruget. Ligeså vigtigt er, hvad operatørerne kan gøre her og nu i den daglige produktion. Med henblik på at nedbringe VPC er (Variable Produktion Cost) bl.a. ved reducering af energiforbrug, er vi ved at udvide vores MES funktionalitet. Det er i sådan en sammenhæng vigtigt, at adressere modtagerne på den rigtige måde. Det nytter således ikke at udskrive en lang kompleks SAP rapport til en ovnoperatør. Operatørerne skal have simple speedometervisninger, der enten er i det røde eller grønne felt. Produktionscheferne skal have summerede data i sammenhæng med produktionsserien og i forhold til nominelle værdier. Vedligeholdelsen skal have Historiske data i form af kurver, så man kan se præcis, hvornår linien kørte godt og skidt og samtidig let kunne sammenligne energi data med andre procesværdier for at kunne finde årsag og virkning til ændringer i energiforbruget. Fabrikschefen skal have let hurtig adgang til en skræddersyet online rapport. Derfor arbejder vi på udvidet funktonalitet både i MES-, Dataopsamlings- og HMI-delen samt interface til ERP systemet. I alle tilfælde er det vigtigt, at have simple letforståelige Views for at sikre at der rent faktisk tages action. Udover dette skal operatørerne selvfølgelig have den rette træning og dermed forståelse for, at det rent faktisk koster penge, når viseren står i det røde felt, og hvad der skal gøres. Hvad er OEE? Det hurtige svar er, at OEE står for Overall Equipment Effectiviness, altså et udtryk for en maskines effektivitet. Denne artikel har til formål at give en kortfattet introduktion til OEE, perspektivere begrebet i forhold til andre relaterede begreber, komme med nogle definitioner, vise hvordan man beregner OEE, og hvordan man bruger OEE. Som forberedelse til denne artikel søgte jeg rundt på internettet via bl.a. Google og Wikipedia samt søgte i andet skriftligt materiale. Der findes en masse materiale både af forskningsmæssig og kommerciel art, og opfordringen herfra er, at du som læser af DAu-bladet efterfølgende selv søger videre og finder de informationer, koncepter og produkter, der kan hjælpe dig videre. Ligeledes stod det hurtigt klart, at OEE som begreb ikke kan stå alene, og at jeg hurtigt måtte forholde mig til TEEP (Total Effective Equipment Performance), KPI (Key Performance Indicator), Lean Manufacturing, TPM (Total Productive Maintenance), Six Sigma etc. Det er faktisk et godt udtryk for emnets kompleksitet og sammenhæng med de øvrige teknologiske, organisatoriske, procesmæssige og forretningsmæssige områder i virksomheden. Samtidig viser det OEE s centrale rolle i virksomheders arbejde med at kunne måle effektivitet for derefter at kunne træffe kvalificerede beslutninger, der sikrer virksomhedens konkurrenceevne. Efterfølgende har jeg forsøgt at vise hhv. definitionerne og formlerne for TEEP og OEE med lidt tilhørende forklaring. v/ Frank Faurholt, Siemens A/S. TEEP = Loading x Availability x Performance x Quality TEEP = Loading x OEE Udlastning (Loading) er et udtryk for den planlagte tilgængelige tid i forhold til den teoretisk mulige. Her tages der f.eks. hensyn til ferielukning, muligheden for skifteholdsarbejde og behovet for produktion på produktionsapparatet. Loading = Scheduled Time / Calendar Time OEE = Availability x Performance x Quality Tilgængelighed (Availability) er et udtryk for, hvor stor en del af den planlagte tilgængelige produktionstid (Scheduled Time) der reelt stilles til rådighed for eller udnyttes til produktionen (Available Time) Availability = Available Time / Scheduled Time Effektivitet (Performance) er et udtryk for, hvor hurtigt maskinen arbejder, og der findes faktisk forskellige varianter af denne formel, som tager udgangspunkt i forskellige scenarier. Performance = (Parts Produced x Ideal Cycle Time) / Available Time Udtrykket Parts Produced * Ideal Cycle Time giver en værdi, der viser, hvor godt maskinen udnytter tiden, og denne sættes efterfølgende i forhold til den tilgængelige tid (Available Time). En lidt enklere variant af formlen kunne være: Performance = Real Run rate / Design Run rate Kvalitet (Quality) er et udtryk for antal godkendte emner i forhold til det totale antal producerede emner. Quality = Good Parts Produced / Parts Produced Good Parts Produced Parts Produced Parts Produced * Ideal Cycle Time Available Time Available Time Scheduled Time Scheduled Time Calendar Time OEE TEEP Quality Performance Availability Man taler i OEM-sammenhæng om de 6 big losses altså 6 hovedområder, der kan reducere den samlede OEE. Disse kan igen opdeles på de 3 OEE-faktorer. Nedbrud (lange stop) reducerer tilgængeligheden (Availability). Der er her typisk tale om stopårsager, som kan registreres og kategoriseres til efterfølgende analyser (Down Time Analyze), og som ofte kræver, at vedligeholdelsespersonalet involveres. Ligeledes kan omstillinger mellem forskellige produktionsformer reducere tilgængeligheden. Loading

5 overskuelig måde, det være sig som nøgletal på et stort display eller som grafer på en skærm. 6 big losses Man taler i OEM-sammenhæng om de 6 big losses altså 6 hovedområder, der kan reducere den samlede OEE. Disse kan igen opdeles på de 3 OEE-faktorer. Nedbrud (lange stop) reducerer tilgængeligheden (Availability). Der er her typisk tale om stopårsager, som kan registreres og kategoriseres til efterfølgende analyser (Down Time Analyze), og som ofte kræver, at vedligeholdelsespersonalet involveres. Ligeledes kan omstillinger mellem forskellige produktionsformer reducere tilgængeligheden. Kortere stop reducerer effektiviteten (Performance). Disse kan f.eks. skyldes komponenter, der sætter sig fast, manglende materialetilførsel og mindre maskinfejl og kan ofte afhjælpes af driftspersonalet. Også her er en registrering og kategorisering interessant. Reduceret hastighed kan f.eks. skyldes uhensigtsmæssig betjening, unormale driftsforhold etc. Her er der typisk tale om værdier, der kan være svære at måle direkte, men som f.eks. kræver en nøjere analyse og et efterfølgende optimeringsarbejde af specialister. Spild under opstart og spild under drift reducerer kvaliteten (Quality). Selv om omstændighederne er forskellige, er årsagerne ofte de samme. Under alle omstændigheder er en løbende måling og kategorisering med efterfølgende analyse vigtigt. I forbindelse med TEEP kan man selvfølgelig også tale om tab. Her er fokus ofte mere i retning af en effektiv produktionsplanlægning etc., således at den kapital, der er bundet i produktionsapparatet, udnyttes bedst muligt. Til optimering af denne type tab kan systemerne MES (Manufacturing Execution System) og ERP (Enterprise Resource Planning) anvendes. Ovenstående definitioner, formler, grafer og efterfølgende beskrivelse af de 6 big losses er selvfølgelig ret simplificerede. Omvendt viser det, hvor struktureret man kan arbejde med TEEP og OEE i sin virksomhed. Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan man får adgang til de nødvendige grunddata for at kunne opbygge et godt OEE-koncept. Typisk er en given maskine automatiseret med PLC er og HMIsystemer. Via diverse følere ledes produktionsdata via procesbussen til PLC erne og videre til HMI-systemet. Som udgangspunkt er der tale om data, der har relation til de producerede emner og produktionsapparatets tilstand, og som gør, at produktionen kan dokumenteres, og at operatøren kan betjene maskinen. Ofte glemmer vi at måle og efterfølgende at håndtere OEE-relevante data. Det er altså vigtigt, at du allerede i designfasen tænker OEE ind i din automationsløsning, således at relevante målepunkter bliver identificeret og stillet til rådighed for automationssystemet. Den næste udfordring er at bruge disse OEE-relevante data på en struktureret måde. En klassisk fejl er at vise alle grunddata til operatøren med en forventning om, at han så efterfølgende selv kan finde de relevante data, når der er behov for dem. Al erfaring viser, at OEE-grunddata skal bearbejdes og ikke mindst præsenteres på en enkel og overskuelig måde, det være sig som nøgletal på et stort display eller som grafer på en skærm. Der findes på markedet en række produkter, der kan bearbejde, vise og arkivere OEE-data, således at du som operatør, vedligeholdelsesmand, automationsingeniør eller driftsingeniør har de bedst mulige værktøjer til rådighed. Værktøjer, der giver dig mulighed for at finde de 6 big losses på din maskine og dermed iværksætte de nødvendige korrigerende handlinger. En anden egenskab ved OEE er, at ting bliver objektivt målbare, altså at du kan arbejde med tal i stedet for fornemmelser. OEE-værdier er jo som tidligere angivet et forhold, indeks eller en procentværdi og kan derfor bruges som ledelsesværktøj. Nedenfor ses, hvad der anses som world class, men som selvfølgelig vil variere mellem de forskellige industrier. Vigtigt at have fokus på performance, optimering og konkurrenceevne. Dette sker via en række forskellige artikler i DAu-bladet og på forskellige DAukonferencer. Har denne artikel vakt din interesse og motiveret dig til for alvor at gå i gang med OEE, kan du se frem til et interessant år med mange spændende aktiviteter i DAu-regi. Tør du gå i gang med OEE? Tør du lade være? 1-dags konference: Gør din virksomhed konkurrencedygtig med optimeret produktion PROGRAM: Velkommen til Rambøll og en kort præsentation v/ John Ammentorp, Rambøll Introduktion til området trends og teorier v/ Seniorprojektleder Allan P. Kjær og Senior Ingeniør Torben Schwartz, COWI Tilgængelighed og menneskene bag v/ Direktør for vedligeholdelse og optimering Peter Esbjerg Hejn, Rambøll.Forbedret konkurrenceevne med OEE Tid og sted: 4. Marts 2010 hos Rambøll, Bredevej 2, 2830 Virum Kaffepause POInT OEE: Process Optimisation Information Technology v/ Change Consultant Ernst Madsen, Novo Nordisk A/S OEE målinger ved brug af standardsystemer fra Novotek på Novo Nordisk s Penneedle fabrik i Hjørring v/ Production Engineer Christian Møller Jensen, Novo Nordisk A/S Frokost, networking og minimesse OEE som opfølgningsværktøj overfor leverandører af maskiner. v/ Projekt Manager Finn Ingvertsen, Idealcombi A/S Guideline for etablering af KPI system på Kinesisk For at sikre en kontinuert og fokuseret drift og optimering af v/ Senior consultant Henrik Dantved, Alectia DELTAGERAFGIFT: 2.900,- kr. for alle. TILMELDING: Via DAu s hjemmeside Tilmeldingsfrist: 26. februar 2010 Se udvidet program på Kaffepause DAIMLER Largest WEB 2.0 (AJAX)-Application for production monitoring and control by/ Mr. E. Bühler, Key responsible for Manufacturing-IT at DAIMLER Hvilke læringer har Grundfos høstet omkring indførelse af OEE på deres produktionsfabrikker v/ Lejf Fomsgaard, Global IS Manager, Production IT, Grundfos Management A/S Fremtiden indenfor produktionseffektivisering? v/ Lars Gabe, CEO, ICE A/S Chairman CoP - Operating Efficiency, ISPE Nordic Afslutning Der findes på markedet en række produkter, der kan bearbejde, vise og arkivere OEE-data, således at du som operatør, vedligeholdelsesmand, automationsingeniør eller driftsingeniør har de bedst mulige værktøjer til rådighed. Værktøjer, der giver dig mulighed for at finde de 6 big losses er på det din dog, maskine at man og kan dermed bruge iværksætte disse OEM de nødvendige korrigerende handlinger. KPI er En anden til at egenskab vurdere den ved aktuelle OEE er, OEEsituation stedet for på fornemmelser. din maskine, f.eks. sammen- at ting bliver objektivt målbare, altså at du kan arbejde med tal i holdt OEE-værdier med referenceværdier. er jo som tidligere Ligeledes angivet et forhold, indeks eller en procentværdi og kan derfor kan bruges OEE-værdierne som ledelsesværktøj. bruges til benchmark mellem Nedenfor identiske ses, hvad maskinlinjer, der anses fabrikker, som world class, men som selvfølgelig vil variere mellem de produktionsteams forskellige industrier. etc., Vigtigt således er at det fokus dog, at man kan bruge disse OEM KPI er til at vurdere den hele aktuelle tiden OEE-situation er på have en på så din effektiv maskine, drift f.eks. sammenholdt med referenceværdier. Ligeledes kan OEE-værdierne bruges til benchmark mellem identiske maskinlinjer, fabrikker, produktionsteams som muligt. Konferencen fokuserer på forbedring af etc., således at fokus hele tiden er på at have en så effektiv drift som muligt. virksomheders konkurrenceevne ved brug OEE-værdi World Class af IT og Automation. Overall Equipment Availability 90 % Efficiency (OEE) er derfor i fokus i de Performance 95 % fleste af indlæggene. Anvendelse af OEE Quality 99,9 % OEE 85 % nøgletal bliver også belyst og i det hele taget er konferencens fokus, at få mere ud af eksisterende anlæg. DAu mener, at en I DAu har vi valgt at have fokus på performance, optimering meget og konkurrenceevne. kraftigere satsning Dette på OEE sker via i danske industrivirksomheder vil gøre, at der en række forskellige artikler i DAu-bladet og på forskellige DAu-konferencer. kan beholdes flere arbejdspladser i Danmark. Som deltager på konferencen vil du få gode ideer til nye OEE applikationer, til hvordan de laves og til hvordan de anvendes af produktion og ledelse for at I DAu har vi valgt forbedre virksomheders bundlinje. Dagens forløb er bygget op omkring en introduktion til de forskellige motivationsfaktorer for anvendelses af OEE (business drivers, OEE som ledelsesværktøj etc.) samt en mere teoretisk indføring i OEE. Efterfølgende har vi en række spændende kundecases, hvor du har mulighed for at få input fra virksomheder, som Novos Penfabrik, Grundfos og Idealcombi, der allerede har høstet erfaringer med brug af OEE i forskellige sammenhænge. En af kundecasene er tysk. Den kommer fra den tyske bilfabrik DAIMLER hvorfra Mr. E. Bühler, der er ansvarlig for Manufacturing-IT kommer og fortæller om implementering af et TPM/OEE projekt fra fabriksgulvet i 12 fabrikker med 9000 produktionsmaskiner. På konferencen har vi også en minimesse, hvor en række produktleverandører som Novotek, Rockwell, Siemens, PJD, Pro- Sign og ICE vil vise produkter og koncepter omkring OEE. Her har du altså som et supplement til indlæggene på konferencen mulighed for at tage en konkret dialog med udgangspunkt i netop din situation. Har I også lyst til at udstille så tilmeld jeg som udstillere på tilmeldingsblanketten. 8 9

6 Voyage Care 1. Bestyrelse v/ Lillian Reesen, Dansk Automationsselskab Efter repræsentantskabsmødet i 2009 er bestyrelsen for DAu sammensat som følger: Leif Tångberg, Tångberg Pro-Consult, Formand Mogens Aagaard, ABB A/S, Næstformand Torsten Olsen, Haldor Topsøe, Kasserer Kasper Agerbæk, Emerson Process Management John Ammentorp, Rambøll John Brorup, Festo A/S Frank Faurholt, Siemens A/S Vagn Kudsk, ABB A/S Ernst Madsen, Novo Nordisk A/S Claus Olsen, Dansk Industri Allan P. Kjær, COWI A/S Leif Poulsen, NNE Pharmaplan A/S Flemming Schou, Rockwool International A/S Per Thyme, Rockwell Automation Hassan Yazdi, FLSmidth Automation 2. Aktiviteter Årsberetning 2009 Som i 2008, hvor der samlet var et stort overskud på DAu konferencerne, der alle var 1-dagsaktiviteter, blev det på DAu s strategimødet for 2009 besluttet, at der også i 2009 kun skulle gennemføres 1-dags arrangementer og gerne med medlemsvirksomheder, der har de nødvendige faciliteter, som vært. Flere virksomheder var parate til at hjælpe med faciliteter, men grundet krisetiderne var deltagerantallet meget begrænset i forhold til tidligere, og dette fik betydning for økonomien. Der blev et overskud på aktiviteterne på i alt ca. Kr og det var ikke tilstrækkeligt til at dække underskuddet på den generelle drift af selskabet. Det skal imidlertid her nævnes, at en enkelt aktivitet var budgetteret med et underskud, nemlig den uddannelsesdag, der blev afholdt på DTU allerede i marts. Konferencerne havde i 2009 med undtagelse af en enkelt, temaer, der var mere smalle og meget praktisk orienterede. Den eneste planlagte konference, der havde et bredere tema, henvendte sig til både administrative ledere og mellemledere indenfor automation i virksomhederne, der gerne ville have fokus på karriereudvikling. Denne konference ramte forkert og måtte desværre aflyses. Som noget nyt blev det også på strategimødet vedtaget at starte ERFA grupper op, og den første blev en gruppe med betegnelsen Erfa Safety. Forårsaktiviteter Automation i fremtiden fremtiden for automation Dette var en gratis heldagskonference for både medarbejdere og studerende på DTU (bachelor og kandidat), som DAu gennemførte i samarbejde med Brancheforeningen for Industriel Automation, også kaldet BIA. Det var ment som et pilotprojekt, for at se om det var muligt at få studerende på ingeniøruddannelserne mere interesseret i området automation, som er et område, der er vanskelligt at beskrive. Uanset hvad man beskæftiger sig med, er der automation involveret, selv om det ikke umiddelbart er synligt. Formålet var at orientere studerende, der stod overfor valg af retning midt i studieforløbet om fremtidens muligheder inden for automation, både mht. teknisk og personlig udvikling. En række yngre medarbejdere repræsenterende virksomheder, der er aktive inden for konceptet rigtigt miljø, kom og fortalte om deres arbejdsområder og karriereforløb i virksomheden. Samtidig havde flere virksomheder meldt sig som udstillere med en posterstand, hvor de studerende kunne komme hen og spørge om både karrieremuligheder, muligheder for projekter og aktiviteter. Dagen blev en stor succes, der var over 100 deltagere heraf 70 studerende repræsenterende alle de institutter, der har automation på programmet og dialogen gik livligt mellem de studerende og foredragsholderne fra først til sidst. Ved afslutningen var der flere studerende, der spurgte, om det ikke kunne blive en årlig begivenhed, at DAu holdt sådant et arrangement, og i fremtiden ville man også meget gerne gå mere i detaljer med projektløsninger frem for karriere. De studerende efterlyste også et projektkatalog fra industrien side, så de kan se hvilke muligheder der er og selv på denne baggrund kontakte både industri og en vejleder. 2.2 Engineering Tools til Automationsløsninger. CONTROL X FLEKSI Engineering tools smarte værktøjer Det strukturerede forløb smarte værktøjer Det ustrukturerede forløb På denne konference satte DAu fokus på standardisering af projektmodeller og tilhørende metoder og viste, hvordan man i praksis kan anvende smarte værktøjer til at sikre genbrug af værdifuld viden og erfaring fra andre projekter. Der kom specialister fra forskellige brancher, som fortalte om deres metoder og værktøjer for alle faser i et automationsprojekt, lige fra analyse af behov til udvikling, test, dokumentation, og overdragelse af løsningen til slutbrugerne. Det blev en konference med ca. 50 deltagere og den var en succes med mange gode dialoger og spørgsmål fra deltagerne. Efter selve konferencen, som blev holdt hos ABB i Skovlunde, var der repræsentantskabsmøde. Efterårsaktiviteter 2009 RDA8 2.3 Industrial identification Auto-ID for produktion og logistik smarte værktøjer smarte værktøjer smarte værktøjer AutoID står for Automatisk Identifikation og er en fællesnævner for bl.a. RFID-, datamatrix-, og stregkodeteknologier. Denne konference blev gennemført i samarbejde med TI og blev afholdt på TI s RFID Test og Videncenter i Taastrup, hvilket gav deltagerne mulighed for også at besøge det certificerede testlaboratorium og se AutoID teknologien i aktion. Behovet for at kunne identificere emner i produktions- og logistikflowet er ikke nyt, men de nyeste produkter til håndtering af AutoID er designet på en sådan måde, at de - også for en person med traditionel automationserfaring - er til at håndtere. Det blev en konference, hvor der var mulighed for at udstille, hvilket flere leverandører havde benyttet sig af, og der var et godt besøg hos alle. Konferencen sluttede med et indlæg,hvor foredragsholderen bad deltagerne nu hvor eksperterne var samlet om nogle gode ideer til løsning af et konkret mærkningsproblem i deres produktion. Det fik han, så der var noget at gå hjem og arbejde videre med, ligesom han fik flere kontaktpersoner, der ville hjælpe med råd og vejledning. 2.4 Sæt skub i karrieren friske ideer og praktisk erfaring om personaleudvikling inden for automation Denne konference, der havde fokus på personaleudvikling fra forskellige vinkler fra overordnede strategiske overvejelser til mere operationelle råd om hvordan man kan motivere og udvikle sine medarbejdere i dagligdagen ramte forkert. Da tilmeldingsfristen var nået var der i alt kun 4 tilmeldte, så den måtte desværre aflyses. Den var planlagt afholdt hos COWI, så heldigvis var omkostningerne ved aflysningen meget begrænsede. 3. Erfa Safety Gruppen safety Erfa Safety gruppen har i årets løb afholdt 3 møder. Efter en introduktion med foredrag blev man hurtigt enige om at møderne skulle holdes så man kunne diskutere konkrete emner der blev forelagt. De forskellige deltagere fik derfor konkrete opgaver, som de skulle bearbejde og fremvise på det næste møde. Dette har betydet at der kom livlig gang i dialogen og man har kunnet udveksle erfaringer. Udover udsendelse af Nyhedsbrev fra DAu med invitation til møderne, er gruppen selvkørende, og møderne afholdes på skift hos de involverede medlemmer. Deltagerantallet har man begrænset til 25. Gruppen fortsættes i 2010, hvor der måske også kommer nye ERFA grupper igang. 4. Strategi & Handlingsplan I 2009 kom strategimødet primært til at handle om sekretariatsskift, og det blev besluttet, at der skulle arbejdes videre med DI, som mulig samarbejdspartner for DAu. Der blev i løbet af året afholdt flere møder med DI, således at endelig overdragelse af DAu s sekretariat til DI kan finde sted ultimo Overdragelsen betyder, at DAu bliver en medlemsorganisation under DI, og det er besluttet, at DAu skal ligge under DI organisationen ITEK (IT, Elektronik og Kommunikation). Overdragelsen betyder samtidig en ændring af vedtægter for DAu, da DI kræver at alle firmamedlemmer i DAu også skal være medlem af DI. Se forslag til nye vedtægter her i bladet. Uddannelsesområdet fik som aftalt på strategimøde også fokus via den uddannelsesdag, der blev afholdt på DTU, se under aktiviteter. 4.1 DAu Bladet Det blev for bladets vedkommende besluttet, at det skulle have et givent tema for hele året og da der skulle være klimatopmøde i København i december blev temaet Automation i klimadebatten. DAu bladet er stadig meget velanskrevet blandt DAu s medlemmer, og der var i de 4 numre mange særdeles gode og inspirerende artikler fra medlemmernes side. Lay out af bladet og udarbejdelse af logoer blev som tidligere gennemført af Rikke David, men nu i selvstændigt regi. Bladet er fortsat miljørigtigt, da det trykkes på genbrugspapir leveret af Dalum Papir Hjemmesiden er fortsat vedligeholdt og opdateret i 2009 af samme firma, som i 2008, men med udgangen af 2009 fik DAu meddelelse om, at det ikke længere kunne lade sig gøre, da firmaet grundet krisen var nødt til at lukke. Der er imidlertid fundet et andet firma, kan klare opgaven. 4.3 Udvalg Medie- og WEB udvalget har fortsat arbejdet med henholdsvis DAu Bladet og hjemmesiden. Udvalget har yderligere set, på hvordan det hele kan gennemføres under DI. Uddannelsesudvalget stod for DTU dagen, og siden da har der ikke været afholdt møder i udvalget. Det var meningen, at der skulle afholdes dage ligesom DTU dagen på de øvrige tekniske universiteter og der har været kontakt til Aalborg, men indtil videre uden succes. Herudover har der været nedsat forskellige konferenceudvalg til varetagelse af alle afholdte og planlagte konferencer. 5. IFAC Ingen DAu bestyrelsesmedlemmer har i 2009 deltaget i aktiviteter arrangeret af IFAC. 6. Sekretariat Sekretariatet flyttede i medio juni 2009 tilbage til Hans Edvard Teglers Vej i Charlottenlund, hvor det tidligere har haft til huse. Dette skyldes, at sekretariatet har domicil hos et andet selskab, der her flyttede tilbage til sin tidligere adresse efter 2 år på Bygstubben i Vedbæk. Her afholdes nu alle bestyrelsesmøder samt alle møder i diverse udvalg. Den daglige ledelse af foreningen varetages fortsat af ReLian Consult og det er samme 2 personer her, der aktivt arbejder med både konferencer, blad, hjemmeside, administration og økonomi

7 7. Medlemsfortegnelse Der henvises her til DAu s hjemmeside, der viser alle firmamedlemmer og personlige medlemmer i selskabet. 8. Vedtægter Der henvises her til DAu s hjemmeside hvor de gamle vedtægter er anført. DAu årsregnskab 2009 Resultatopgørelse 1. januar december 2009 Note 2008 Driftsindtægter 1 Kontingenter Støtte til DAu Blad Driftsudgifter Administration ( ) ( ) Øvrige sekretariatsomkostninger ( ) ( ) (61.038) (72.758) Revision og regnskabsmæssig ass. (10.000) (10.000) Udsendelser ( ) ( ) IFAC (18.652) (18.702) Møder og rejser (38.816) (37.032) ( ) ( ) Resultat før renter ( ) ( ) 2 Renter Resultat før aktiviteter ( ) (76.305) Nettoindtægter ved konferencer Årets resultat, overskud (30.395) der overføres til kapitalkonto. Balance 31. december 2009 Note 2008 Passiver Egenkapital Saldo primo Overført fra resultatopgørelsen (30.395) Side 8 Egenkapital i alt Gældsforpligtelser 9. Årsrapport Leverandører af varer og tjenesteydelser Øvrige kreditorer Gældsforpligtelser i alt Balance 31. december 2009 Note 2008 Aktiver Anlægsaktiver Værdipapirer: Aktier Obligationer Noter Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Tilgodehavender: Tilgodehavende moms Debitorer Periodeafgrænsningsposter Likvide beholdninger: Forstædernes Bank Kasse Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Kontingenter Side Firmaer Personer Renter Der er i henhold til årsregnskabsloven udarbejdet en Årsrapport for Da hele årsrapporten fylder flere sider er kun selve resultatopgørelsen, balance og noter med påtegning vist efterfølgende. Medlemmer, der ønsker at få den fulde årsrapport tilsendt kan henvende sig i sekretariatet. Årsrapporten fremlægges på DAu s repræsentantskabsmøde den 21. april efter en minikonference med foredrag af både DAu, DI og 2 foredragsholdere der repræsenterer IT og Automationsbranchen. Som det fremgår af Resultatopgørelsen, som er vist her i bladet, blev resultatet et underskud på kr og ikke som budgetteret i det reviderede og af repræsentantskabet godkendte budget, for 2009 et overskud på kr Som nævnt skyldes dette primært DTU dagen, en aflyst konference samt færre deltagere på de øvrige aktiviteter. Renteudgifter kreditorer 0 0 Renteindtægt, Forstædernes Bank Rente, obligationer Aktieudbytte, netto Fortjeneste ved salg af aktier DAu s bestyrelse har i det sidste år arbejdet med en mulig optagelse af DAu i DI for at sikre en forsat udvikling af DAu og de ydelser, som DAu kan tilbyde sine medlemmer. Vi i bestyrelsen, ser denne optagelse som en stor mulighed for vækst i udbredelsen af viden om automation og har foreslået at DAu indgår som en medlemsforening i DI pr Dette kræver imidlertid at DAu s vedtægter ændres, således at DAu kan indgå som en medlemsforening under DI. Vi har i samarbejde med DI udarbejdet et forslag til DAu s nye vedtægter og de er vist her efterfølgende, så I alle har en mulighed for at læse dem igennem, da de naturligvis også har en betydning for Jeres fremtidige medlemskab af DAu. Det må dog understreges, at ændringerne ikke har betydning for vore medlemmer eller DAu s bestyrelse i indeværende år, uanset om DAu indgår som en DI medlemsforening i Forslaget om optagelse i DI og de nye vedtægter er til afstemning på repræsentantskabsmødet den 21. april, hvorfor jeg må opfordre alle Jer medlemmer til at deltage i mødet og afstemningen. Se programmet for den minikonference vi afholder sammen med repræsentantskabsmødet. Det er et gratis arrangement for alle medlemmer af både DAu og DI/ITEK. Leif Tångberg, formand for DAu Vedtægter 1 Navn og hjemsted Selskabets navn er Dansk Automationsselskab, på engelsk Danish Automation Society. Dets hjemsted er Københavns kommune. 2 Formål Dansk Automationsselskab skal overfor brugere af industriel It & automation og i privat og offentlig virksomhed bidrage til Forslag til nye vedtægter for DAu ved indtrædelse i DI øget viden om industriel IT & Automation og de tværfaglige sammenhænge: DAu skal samle hele automationsbranchen, både brugere, leverandører, uddannelse og forskning. DAu skal være det forum, hvor automationsteknik i bred forstand debatteres og hvor erfaringer udveksles på tværs, herunder betydning for industri og samfund. DAu skal formidle ny viden om industriel IT og automation. DAu skal sætte fokus på: Højt fagligt niveau og fremme af netværk inden for industriel IT og automation. At profilere selskabet og automation mere i offentligheden. Styrkelse af samarbejdet nationalt og internationalt. Uddannelse, hvor DAu skal søge at fremme debatten og påvirke uddannelserne. Selskabet påtager sig ikke løsning af specifikke automatiseringsopgaver, men virker gennem initiativer og aktiviteter, som fremmer erfaringsudvekslingen mellem brugere af automatisering. 3 Organisationsmæssig tilknytning Selskabet er en medlemsforening under DI. Alle foreningens medlemmer skal være enten medlem af eller associeret til DI. Foreningen og dens medlemmer skal respektere de for DI til enhver tid gældende vedtægter. 4 Oprettelse og kapitalforhold Selskabet er en selvejende institution. Selskabets virksomhed er baseret på kontingent fra medlemmerne samt eventuelle driftsoverskud. Derudover kan selskabet søge og modtage økonomisk støtte fra anden side, herunder fra private og offentlige fonds. For selskabets forpligtelser hæfter alene dette til enhver tid værende formue. Ingen af selskabets initiativtagere eller bidragydere eller medlemmer har som sådanne andel eller krav på selskabets formue ligesom de ikke kan drages til ansvar for selskabets forpligtelser. 5 Ledelse Selskabet ledes af en bestyrelse på op til 15 medlemmer, som vælges af selskabets repræsentantskab. Formanden for DAu s bestyrelse og repræsentantskabet er samme person, som vælges af repræsentantskabet blandt bestyrelsens medlemmer ved det årlige, ordinære repræsentantskabsmøde. Valget gælder for 1 år. Valg af medlemmer til bestyrelses i øvrigt gælder for en 3-årig periode. Bestyrelsesmedlemmer tiltræder ved afslutningen af det repræsentantskabsmøde, hvorpå de er valgt. Ved suppleringsvalg gælder valget for højst 3 år indtil et ordinært repræsentantskabsmøde. Hvervet som bestyrelsesmedlem er ulønnet. 6 Bestyrelsens kompetence m.m. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af selskabets anliggender og træffer nærmere bestemmelse om udførelsen af sit hverv. Det påhviler især bestyrelsen at: påse, at selskabets vedtægter overholdes, fastsætte de nærmere retningslinjer for selskabets virksomhed, ansætte selskabets medhjælp, godkende budget og regnskab, Formanden indkalder til bestyrelsesmøder med mindst 8 dages varsel og skal gøre dette, såfremt 3 bestyrelsesmedlemmer anmoder herom. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Passiver i alt Obligationer Nominel Kostpris Kursværdi Forstædernes Bank, 2002/

8 Om de af bestyrelsen trufne beslutninger udfærdiges et referat, der tilstilles bestyrelsens medlemmer til godkendelse. 7 Forretningsudvalg Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg, hvis sammensætning og bemyndigelse fastsættes af bestyrelsen. Bestyrelsen er bemyndiget til efter behov at nedsætte andre råd og udvalg ligesom bestyrelsen er bemyndiget til at rådføre sig med personer uden for selskabets medlemskreds, som efter bestyrelsens vurdering besidder særlig ekspertise inden for industriel IT & Automation. 8 Medlemmer og repræsentantskab Som medlemmer kan selskabet optage: enhver DI-medlemsvirksomhed med interesse for selskabets arbejde; betegnes som firmamedlem. Som associerede til DAu kan optages: Offentlige institutioner og virksomheder, som ikke kan blive medlem af eller associeret til DI. Enkeltpersoner fra offentlige institutioner og virksomheder, som ikke kan blive medlem af eller associeret til DI, og som har særlig interesse i selskabets arbejde. Personer, som af bestyrelsen skønnes at have særlig betydning for selskabets arbejde, kan udpeges som æresmedlem. Firmamedlemmer samt associerede institutioner, virksomheder og personer yder selskabet de af repræsentantskabet år for år fastsatte årskontingenter. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte et lavere kontingent for associerede personer. Æresmedlemmer yder intet kontingent. Udmeldelse af selskabet kan ske med 6 måneders varsel med virkning fra 1. januar de følgende kalenderår. En repræsentant for hvert firmamedlem og associerede institutioner og virksomheder udgør tilsammen selskabets repræsentantskab. Firmamedlemmernes repræsentanter kan stemme ved fuldmagt. Personer, som er associeret til selskabet, og æresmedlemmer kan deltage i repræsentantskabets møder men uden stemmeret for så vidt angår beslutninger om kontingent, valg til bestyrelsen og afstemninger i henhold til vedtægternes Repræsentantskabet følger gennem de valgte bestyrelsesmedlemmer selskabets virksomhed og udvikling. Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes hvert år inden 30. april. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde afholdes, når formanden eller mindst 5 medlemmer ønsker det. Møderne indkaldes med 3 ugers varsel. Repræsentantskabets beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, undtaget dog er vedtægtsændringer m.m. ifølge paragrafferne I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Repræsentantskabet fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. 9 Tegningsregler Selskabet tegnes af formanden eller 2 bestyrelsesmedlemmer i forening. Bestyrelsen kan meddele enkelt eller kollektiv fuldmagt til selskabets medarbejdere. 10 Regnskab og revision Selskabets regnskabsår er kalenderåret. Selskabets regnskaber revideres af en af repræsentantskabet antaget statsautoriseret revisor samt 2 kritiske revisorer udpeget efter reglerne for valg af bestyrelsesmedlemmer. Eventuelt driftsoverskud må kun anvendes til fremme af selskabets formål. Repræsentantskabet kan dog beslutte, at overskuddet helt eller delvis anvendes til almennyttige forskningsformål. 11 Vedtægtsændringer Repræsentantskabet kan, når mindst 2/3 af alle firmamedlemmernes repræsentanter stemmer derfor, på et ordinært eller ekstraordinært repræsentantskabsmøde træffe beslutning om ændringer i selskabets vedtægter. Opnås den fornødne majoritet ikke, og er der blandt de afgivne stemmer flertal for ændringsforslaget, kan bestyrelsen vælge at lade forslaget vedtage med almindeligt stemmeflertal på et følgende repræsentantskabsmøde, eller gennem en skriftlig afstemning blandt samtlige stemmeberettigede. Udsendelse af vedtægtsændringsforslag til skriftlig afstemning sker pr. anbefalet brev og ledsages af et referat af det repræsentantskabsmøde, hvor ændringen blev foreløbigt vedtaget. Referatet skal være attesteret af den på repræsentantskabsmødet valgte dirigent. Til kontrol af den skriftlige afstemning nedsætter repræsentantskabet et stemmeudvalg med selskabets statsautoriserede revisor som formand. Stemmeudvalget omfatter endvidere et bestyrelsesmedlem og et af repræsentantskabsmødet udpeget medlem. Gyldig stemmeafgivelse kan kun ske pr. brev til stemmeudvalgets formand og skal være denne i hænde senest 3 uger efter udsendelsen. 12 Andre afstemninger, som kræver kvalificeret flertal Afstemninger om forslag, der kan medføre udtrædelse af DI skal følge samme procedure som gælder for ændringer af selskabets vedtægter, jf Ophør og likvidation Repræsentantskabets stemmeberettigede medlemmer kan efter reglerne i paragraf 10 om vedtægtsændringer træffe beslutning om selskabets ophør og likvidation, herunder også eventuel indlemmelse i en anden forskningsinstitution. Repræsentantskabets stemmeberettigede medlemmer udpeger en eller flere likvidatorer til at forestå likvidationen. 14 Formuens anvendelse efter ophør og likvidation Såfremt selskabet likvideres ved indlemmelse i en anden institution, jf. paragraf 13, overgår dets formue til denne institution. I tilfælde af total ophør og likvidation skal selskabets formue anvendes til fremme af den teknisk-videnskabelige forskning efter repræsentantskabets nærmere beslutning. I intet tilfælde kan formuen helt eller delvis overgå til nogen af stifterne, initiativtagerne, medlemmerne eller andre. Som vedtaget på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde den 4. december 1984 Som vedtaget på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde den 10. december 1987 Som vedtaget på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde den 27. maj Som vedtaget på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde den xx.xxxx MINI DAu konference inden repræsentantskabsmødet PROGRAM FOR MINI DAu konference: Registrering Formanden for DAu byder velkommen v/ Leif Tångberg,Tångberg Pro-Consult Vækst gennem automatisering v/ Direktør Ralf Thomsen, Omron Electronics AS Effektivisering og vækst gennem brug af IT v/ Chief Technology Officer Karsten Fogh Ho-Laang, NNIT Dagsorden for repræsentantskabsmødet 2010 kl Valg af dirigent 2. Formandens, Leif Tångbergs beretning for 2009 Desuden redegørelse for bestyrelsens beslutning om at lægge DAu ind som en medlemsforening i Dansk Industri (DI ), med placering under ITEK 3. Fordele for DAu ved at blive medlemsforening i DI/ITEK v/ direktør Tom Toxverd, ITEK 4. Vedtægtsændringer som følge af associering med DI/ITEK Bestyrelsens beslutning om vedtægtsændringer (de nye vedtægter vises i bladet) 5. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse og meddelelse af decharge Vedtagelse af budget for 2010, herunder godkendelse af bestyrelsens forslag om: 1. At fastholde prisen for et firmamedlemskab til 8.500,00 kr. pr. år. 2. At fastholde prisen på et firmamedlemskab for små virksomheder med mindre end 20 ansatte på 3.250,00 kr. pr år. 3. At fastholde kontingentet for personlige medlemmer på 1.600,00 kr. pr. år. Tid og sted: Den 21. april 2010 på Hotel Frederiksdal Pause kaffe og kage Vækst gennem forskning, uddannelse og innovation Vækstforum v/ Lars Goldschmidt, Direktør DI Repræsentantskabsmøde for DAu Networking og en let anretning - vin Slut DET ER GRATIS AT DELTAGE 6. Valg af Formand Formanden Leif Tångberg er på valg og ønsker genvalg. Bestyrelsen foreslår at Leif Tångberg bliver valgt. 7. Valg af medlemmer til bestyrelsen På valg er: Torsten Olsen, Frank Faurholt, Kasper Agerbæk og Per Thyme, der alle ønsker genvalg, hvilket bestyrelsen foreslår. 8. Valg af revisorer Af de kritiske revisorer Ole Feddersen og Stig Munck, er Ole Feddersen på valg. Ole Feddersen ønsker ikke genvalg og i stedet foreslår bestyrelsen Bjarne Mandrup. Statsautoriseret revisor A. Bjerglund Andersen, Beierholm, Statsautoriseret Revisionsselskab ønsker grundet associeringen til DI ikke genvalg. Bestyrelsen foreslår i stedet DI s revisionsfirma Deloitte, hvor Statsautoriseret revisor, Per Erik Johannesen vil varetage regnskabet for DAu. 9. Eventuelt Repræsentantskabsmødet afsluttes kl , hvor der servere en let anretning med vin og der er mulighed for Networking. DAu 1-dags konference: Energibesparelser hvad er IT og Automation s rolle Tid og sted: 4. maj 2010 hos Solar Danmark A/S, Industrivej Vest 43, 6600 Vejen Lad dig inspirere til at gennemføre projekter, der sikrer hurtig tilbagebetaling. Vi introducerer dig til teamet og gennem kundecases får du konkrete eksempler på, hvordan det kan gøres. Energibesparelser, der betaler sig ved no cure no pay er også en mulighed. Men hør også hvad SKAT kan give dig af ideer til at opnå besparelser på energiområdet i kr. og øre. Du får ved deltagelse i seminaret en række nye muligheder med hjem som måske kan inspirere dig til at få gennemført projekter der har en meget kort tilbagebetalingstid eller kan hjælpe til en positiv branding af din virksomhed. Vi glæder os til at dele disse foredrag med dig. Se program på $ 14 15