VKO skærer hårdt i levevilkårene for alvorligt syge børn

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VKO skærer hårdt i levevilkårene for alvorligt syge børn"

Transkript

1 VKO skærer hårdt i levevilkårene for alvorligt syge børn Som en del af regeringens Genopretningspakke med Dansk Folkeparti lægges der fra 1. januar 2011 loft over, hvor meget forældre kan få i tabt arbejdsfortjeneste for at passe et kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn i hjemmet. Regeringen har lanceret lovforslaget efter, at det i den offentlige debat er fremgået af ordningen er lukrativ for højtlønnede. Nye beregninger viser imidlertid, at forslaget i høj grad rammer helt almindelige familier. Sygeplejersker, pædagoger og folkeskolelærere, som får et kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn, kommer til at miste flere hundredetusind kroner om året, når forslaget vedtages. af forskningschef Mikkel Baadsgaard 3. december 2010 & senioranalytiker Jes Vilhelmsen Analysens hovedkonklusioner Som en del af genopretningspakken har regeringen fremsat forslag om, at forældre, der visiteres til at passe et alvorligt handicappet eller kronisk sygt barn højst kan få kr. om måneden i lønkompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Langt hovedparten af de forældre, der risikerer at blive ramt af loftet, er personer, der har helt almindelige mellemindkomster. Blandt mødrene, der rammes af VKO s loft over tabt arbejdsfortjeneste, er det således over 67 pct., der har lønindkomster mellem kr. og kr. Det svarer til 2 ud af 3 mødre. Det har meget store økonomiske konsekvenser for almindelige mellemindkomstgrupper som sygeplejersker, folkeskolelærer og pædagoger, hvis VKO vedtager loftet i den nuværende form. Mens en sygeplejerske i gennemsnit vil miste godt kr. om året ved fuldtidsvisitation, vil en folkeskolelærer miste godt kr. om året. Det svarer for begge faggrupper til mere end kr. om måneden. Resultatet af regeringens og Dansk Folkepartis loft over tabt arbejdsfortjeneste til forældre med et alvorligt handicappet eller kronisk sygt barn er, at levevilkårene for de berørte familier forringes betydeligt. Loftet vil på den måde forværre den økonomiske situation for en række familier, der i forvejen står i den svære situation, at de skal lære at leve med, at deres barn har fået konstateret en alvorlig og muligvis uhelbredelig sygdom. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Regeringen og DF skærer hårdt i hjælpen til syge og handicappede børn I Danmark har det hidtil været muligt for forældre at få lønkompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis de helt eller delvist har måttet opgive deres arbejde for at passe et alvorligt sygt eller handicappet barn i hjemmet. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i dag er omkring personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste for at passe et kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn i hjemmet. Dette tal dækker både over personer, der kompenseres på fuld tid og personer, der visiteres til deltid eller enkelte timer. Den nuværende lovgivning fremgår af serviceloven 42, der er gengivet i boks 1. Princippet om fuld lønkompensation i tilfælde af et langvarigt eller kronisk sygt eller handicappet barn har igennem en længere årrække nydt bred politisk opbakning og er blandt andet for få år siden blevet forbedret i forhold til pensionsopsparing. Den tidligere konservative socialminister Henriette Kjær har udtalt om ordningen, at: Det er én ting, at man ikke er på arbejdsmarkedet, men det kan ikke passe, at man også stilles ringere, når man sparer samfundet penge. Det giver ikke mening, hvis vi gerne vil have, at forældre beholder deres børn hjemme. (kilde) Udtalelsen skal ses i sammenhæng med, at lønkompensation for tabt arbejdsfortjeneste kun tildeles forældre i en situation, hvor pasning af barnet i eget hjem ud fra en lægelig afvejning vurderes at være eneste mulighed. Det vil ofte betyde, at det er den billigste løsning for familiens kommune, fordi kommunen spare omkostninger til specialtilbud i dagstimerne, hvor forældrene ville skulle arbejde, hvis ikke de fik tabt arbejdsfortjeneste. Boks 1. Serviceloven 42 om tabt arbejdsfortjeneste gældende lovgivning i dag 42. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt. Der indregnes bidrag til pensionsordning, der udgør 6 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar 2003 og 10 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget. Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1, herunder om indregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning, og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af udgifter til ATP-bidrag. Som en del af aftalen om genopretning af dansk økonomi imellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti har Socialministeren fremsat et forslag om, at der lægges loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste på kr. pr. måned svarende til kr. pr. år (2011-niveau). Hvis borgeren visiteres til et lavere antal timer end den hidtidige arbejdstid, reduceres maksimumsbeløbet forholdsmæssigt. I boks 2 er Socialministerens forslag om loft over tabt arbejdsfortjeneste (L28), der kommer til at gælde fra 1. januar 2011, uddybet. 2

3 Boks 2. Forslag om ændring af lov om social service loft over tabt arbejdsfortjeneste (L28) Det foreslås ( ), at der indføres et loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste på kr. om måneden svarende til kr. om året for modtagere, der får udbetalt ydelsen for hele deres hidtidige arbejdstid. Hvis borgerens bruttoindtægt uanset det timetal, hvori borgeren arbejdede forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste, er lavere end det foreslåede ydelsesloft, påvirkes borgeren ikke af den foreslåede ændring. Hvis borgeren visiteres til et lavere antal timer end borgerens hidtidige arbejdstid, reduceres maksimumbeløbet i forhold til den andel, som de visiterede timer udgør af den hidtidige arbejdstid. Kilde: Bemærkningerne til forslaget som fremsat af ministeren. Lovgiver Socialministeren uden af kende konsekvenserne? I den politiske debat er det fremgået, at ordningen om tabt arbejdsfortjeneste er blevet for lukrativ, og at forældre får for store beløb for at passe deres kronisk syge eller alvorligt handicappede børn i hjemmet. Ifølge svar fra Socialministeren til Folketingets socialudvalg er udgifterne til ordningen steget med op mod 300 millioner kroner over en relativt kort årrække. Derfor har regeringen ønsket at begrænse de fremtidige udgifter ved at forringe ordningen for de familier, der efter 1. januar 2011 får et kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn, der efter lægelig vurdering kun kan passes i hjemmet. Problemet er, at regeringen ikke kender årsagen til, at udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste for at passe et kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn er steget. Socialministeriet har nemlig tilsyneladende ikke tal for eller overblik over, hvordan og hvor mange timer de personer, der i dag modtager tabt arbejdsfortjeneste for at passe et kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn, visiteres til af deres kommune. Da Folketingets socialudvalg for få uger siden beder Socialministeren beregne den årlige besparelse af et alternativt loft, svarer ministeren således, at: De i spørgsmålet ønskede beregninger forudsætter et detaljeret kendskab til det antal timer, som modtagerne af tabt arbejdsfortjeneste er visiteret til. Der foreligger ikke central statistik for disse oplysninger. Det skal bemærkes, at det foreliggende datagrundlag alene indeholder oplysninger om, hvor stor en andel tabt arbejdsfortjeneste udgør af modtagernes samlede årsindkomst. (Socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 3 i Socialudvalgets brev af 9. november 2010 vedr. L28). Ikke desto mindre skønner ministeren i bemærkningerne til regeringens eget lovforslag, at Fuldt indfaset skønnes mindreudgiften til 307,9 mio. kr.. Socialministeriet er altså i stand til med stor præcision at anslå, hvor meget, man sparer ved at indføre regeringens eget loft på godt kr. pr. måned, men er omvendt ikke i stand til at beregne besparelsen ved et alternativt loft. Det kunne tyde på, at ministeriet faktisk ikke kender de reelle konsekvenser af den nye meget restriktive lovgivning, herunder hvilke familier, der rent faktisk rammes og hvor store konsekvenser, det har for deres økonomi. 3

4 Loftet rammer børnefamilier med helt almindelige indkomster hårdt Baseret på lønfordelingen for mænd og kvinder er det faktisk muligt at give et skøn over, hvordan de forventede besparelser af loftet umiddelbart fordeler sig i befolkningen. Det skal imidlertid understreges, at beregningerne ikke baserer sig på information om, hvilke familier, der i dag modtager lønrefusion, men derimod baserer sig på løn-, uddannelses- og alderfordelingen for forældre til alle danske børn under 18 år. Baggrunden for, at der ses på den generelle fordeling er for det første, at det må forventes, at det at få et meget kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn rammer tilfældigt på tværs af f.eks. indkomstog uddannelsesforskelle. Samtidig findes der, som Socialministeren svarer Folketingets Socialudvalg, ikke detaljerede oplysninger om, hvor mange timer familier, der i dag modtager lønkompensation for at passe et kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn i hjemmet, er visiteret til. Som det fremgår af tabel 1, er ordningen med fuld lønkompensation for tabt arbejdsfortjeneste langt fra så lukrativ, som det er fremgået i debatten. Som det ses af tabellen, er det nemlig en meget lille del af forældrene, der kunne komme i betragtning til ordningen, hvis deres barn blev kronisk sygt eller handicappet, som har meget høje lønindkomster. Der er således kun 0,4 pct. af de fuldtidsbeskæftigede mødre, der har en lønindkomst over kr. (2011-niveau), mens den tilsvarende andel blandt fædrene er 3,1 pct. Tilsvarende er der forholdsvis få forældre, der tjener imellem kr. og kr. Her er tallet 1,1 pct. af mødrene og 4,7 pct. af fædrene. Samlet set er det altså kun 1 ud af 66 mødre, der i dag er i fuldtidsbeskæftigelse, som ville skulle kompenseres over kr., hvis de fik et alvorligt handicappet eller kronisk sygt barn, der skulle passes i hjemmet, mens det tilsvarende tal for fædrene er 1 ud af 13. Tabel 1. Lønfordeling blandt forældre, der er fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Under grænse grænse Pct mio. Over 1 mio. Rammes af loftet I alt Mor 8,8 29,1 38,6 14,8 7,2 1,1 0,4 91,2 100,0 Far 1,7 9,0 35,5 25,1 20,9 4,7 3,1 98,3 100,0 I alt 4,9 18,0 36,9 20,5 14,8 3,1 1,9 95,1 100,0 Anm.: Tabellen belyser lønfordelingen blandt alle forældre til børn under 18 år i Lønoplysningerne er årslønninger fra 2008 og omfatter kun fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (afgrænset som personer der betaler fuldt ATP-bidrag i 2008). Årslønningerne fra 2008 er opregnet til niveau. Langt hovedparten af de forældre, der risikerer at blive berørt af loftet, er personer, der har helt almindelige mellemindkomster. Blandt mødrene, der rammes af VKO s loft over tabt arbejdsfortjeneste, er det således over 67 pct., der har lønindkomster mellem kr. og kr. Det svarer til 2 ud af 3 mødre. Blandt fædrene er den tilsvarende andel på knap 45 pct., dvs. næsten hver anden. Samtidig fremgår det af tabel 1, at stort set alle forældre, der i dag er fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, ville blive ramt af loftet, hvis de skulle have tabt arbejdsfortjeneste for at passe et kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn. Af mødrene er det således mere end 9 ud af 10 (91,2 pct.), der ville blive ramt af loftet, mens det for fædrenes vedkommende er hele 98 ud af 100 (98,3 pct.). På den bag- 4

5 grund må det konstateres, at loftet ikke er målrettet en afgrænset del af de danske forældre med særlig høj indkomst, men mere eller mindre alle forældre, der i dag har et fuldtidsarbejde. Hertil kommer, at man kan frygte, at forslaget vil have den ligestillingsmæssige meget uheldige konsekvens, at det er mødrene, der mere permanent kommer til at passe barnet i hjemmet, fordi tabet som det fremgår af tabel 1 for de fleste familier er større, hvis faren det er faderen, der skal have tabt arbejdsfortjeneste og dermed bliver ramt af loftet på kr. om måneden. Sygeplejersker og folkeskolelærere vil miste mere end kr. om måneden En anden måde at belyse de økonomiske konsekvenser af loftet er ved at se på, hvordan det rammer forskellige faggrupper. Dette er gjort i tabel 2, der viser den gennemsnitlige lønindkomst for en række uddannelser samt tabet ved henholdsvis lønkompensation på fuldtid og deltid. Tabel 2. Regneeksempler på konsekvenser af loftet mellemlang videregående uddannelse Tab pr. år Tab pr. måned Lønindkomst Fuldtidsvisitation Deltidsvisitation Fuldtidsvisitation Deltidsvisitation kr. kr. kr. kr. kr. Sygeplejerske Lærer Pædagog Anm.: De anvendte lønniveauer er baseret på den gennemsnitlige lønindkomst blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i 2008 i de typiske a- kasser for de enkelte grupper (DSA, DFL-A, BUPL-A). Lønniveauerne er opregnet til 2011-niveau og afrundet til nærmeste kr. Som det fremgår af tabellen, har det meget store økonomiske konsekvenser for almindelige mellemindkomstgrupper som sygeplejersker, folkeskolelærer og pædagoger, hvis VKO vedtager loftet i den nuværende form. Mens en sygeplejerske i gennemsnit vil miste godt kr. om året ved fuldtidsvisitation, vil en folkeskolelærer miste godt kr. om året. Det svarer for begge faggrupper til mere end kr. om måneden. For en pædagog er der tilsvarende tale om ca kr. om måneden. Et tilsvarende billede ses, hvis man analyserer konsekvenserne af loftet for forældre, der har en faglært uddannelse, som vist i tabel 3. Mens en metalarbejder i gennemsnit vil miste ca kr. om året ved fuldtidsvisitation, vil en faglært tømrer eller murer i gennemsnit miste godt kr. om året. Det svarer også for disse faggrupper til et tab på mere end kr. om måneden. Som det fremgår af tabellen, vil en forældre, der er uddannet social- og sundhedshjælper, på trods af at vedkommende kun tjener lige under kr. om året, ligeledes kunne mærke loftet. Tabet for denne faggruppe er således på godt kr. om året, eller hvad der svarer til over kr. om måneden. 5

6 Tabel 3. Regneeksempler på konsekvenser af loftet faglærte uddannelser Tab pr. år Tab pr. måned Lønindkomst Fuldtidsvisitation Deltidsvisitation Fuldtidsvisitation Deltidsvisitation kr. kr. kr. kr. kr. Metalarbejder Tømrer/murer mv SOSU Anm.: De anvendte lønniveauer er baseret på den gennemsnitlige lønindkomst blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i 2008 i de typiske a- kasser for de enkelte grupper (Dansk Metal, Byggefagene, FOA). Lønniveauerne er opregnet til 2011-niveau og afrundet til nærmeste kr. En almindelig akademiker forældre mister mere end halvdelen af sin indkomst Endnu hårdere rammer loftet almindelige akademikerforældre med en videregående uddannelse, der i gennemsnit vil miste godt kr. om året eller næsten kr. om måneden. Det svarer til mere end en halvering af en akademikerforældres indkomst. Og er en af forældrene økonom eller ingeniør slår loftet endnu hårdere. Det fremgår af tabel 4, der viser konsekvensen af loftet over tabt arbejdsfortjeneste for en række lange videregående uddannelser. Igen viser beregningerne meget entydigt, at loftet på kr. om måneden er meget lavt sat og kun giver forældre, der i fremtiden er nødsaget til at gå hjemme med et kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn, en meget ringe dækning. For de allerfleste familier i Danmark vil en så omfattende reduktion af en af forældrenes indkomst betyde, at familien ikke kan opretholde deres tidligere levestandard. Det kan i værste fald have den konsekvens, at familien må flytte fra deres bolig, fordi de ikke længere er i stand til at betale deres husleje. Tabel 4. Regneeksempler på konsekvenser af loftet Lange videregående uddannelser Tab pr. år Tab pr. måned Lønindkomst Fuldtidsvisitation Deltidsvisitation Fuldtidsvisitation Deltidsvisitation kr. kr. kr. kr. kr. Akademiker Økonom Ingeniør Anm.: De anvendte lønniveauer er baseret på den gennemsnitlige lønindkomst blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i 2008 i de typiske a- kasser for de enkelte grupper (AAK, CA, IAK). Lønniveauerne er opregnet til 2011-niveau og afrundet til nærmeste kr. 6

7 Loftet bryder med fundamentalt kompensationsprincip i dansk sundhedspolitik I Danmark har vi tradition for det grundprincip i handicap- og sundhedspolitikken, at personer, der rammes af et alvorligt handicap eller alvorlig kronisk sygdom, så vidt muligt kompenseres økonomisk. Dette princip sikrer blandt andet, at familier midt i en periode med alvorlig og langvarig sygdom ikke skal opleve af få forringet deres levevilkår markant. Med forslaget om et meget restriktivt loft over tabt arbejdsfortjeneste forlader regeringen og Dansk Folkeparti dette kompensationsprincip. Normalt vil personer, der er i stand til at arbejde, få en tilskyndelse til at komme tilbage i beskæftigelse, hvis den ydelse, de modtager, beskæres. Sådanne økonomiske incitamenter har imidlertid kun effekt på de personer, der reelt har en realistisk chance for at blive eller komme i arbejde. Det har forældre, der på grund af ulykkelige omstændigheder, tvinges til at passe et alvorligt handicappet eller kronisk sygt barn i hjemmet netop ikke. For hvis det på nogen måde var muligt og hensigtsmæssigt, at deres barn kunne passe på anden måde, ville forældrene ifølge serviceloven 42 slet ikke kunne tilkendes tabt arbejdsfortjeneste for at passe barnet i hjemmet. Der eksisterer således ikke et alternativ for disse familier de har ikke nogen mulighed for at vælge en anden måde at forsørge sig på. Derfor er det eneste resultat af regeringen og Dansk Folkepartis loft over tabt arbejdsfortjeneste til forældre med et alvorligt handicappet eller kronisk sygt barn, at levevilkårene for de berørte familier forringes betydeligt. Loftet vil på den måde forværre den økonomiske situation for en række familier, der i forvejen står i den svære situation, at de skal lære at leve med, at deres barn har fået konstateret en alvorlig og muligvis uhelbredelig sygdom. Socialministeren konkluderer i bemærkningerne til lovforslaget om loft over tabt arbejdsfortjeneste, at forslaget ikke indebærer nogen former for negative konsekvenser og/eller udgifter, mens det på den positive side omvendt skønnes at medføre offentlige mindreudgifter. I sin vurdering af de negative konsekvenser opregner ministeren de økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner, de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, de miljømæssige konsekvenser, de administrative konsekvenser for borgerne samt forholdet til EU-retten. Som denne analyse dokumenterer, havde ministeren fået et andet resultat, hvis man ligeledes havde vurderet de økonomiske konsekvenser for de borgere, der efter 1. januar 2011 uforskyldt er tvungede til at passe et alvorligt handicappet eller kronisk sygt barn i hjemmet. For de tusindvis af familier som i de kommende år står i denne situation, vil de økonomiske konsekvenser af VK-regeringens og Dansk Folkepartis lovforslag være særdeles negative. 7

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2009-10 Fremsat den 6. oktober 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Justering af reglerne om hjælp til dækning af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service 2010/1 LSF 28 (Gældende) Udskriftsdato: 19. marts 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-2680 Fremsat den 13. oktober 2010 af Socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 28 Folketinget 2010-11 Fremsat den 13. oktober 2010 af Socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste

Læs mere

Vi har i en meget lang periode kun bygget videre og videre på det sociale område.

Vi har i en meget lang periode kun bygget videre og videre på det sociale område. Socialudvalget 2009-10 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 530 Offentligt Det talte ord gælder Spørgsmål BF: Ministeren bedes redegøre for, hvilke konsekvenser de planlagte ændringer i reglerne om kompensation

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 157 Folketinget 2010-11 Fremsat den 24. februar 2011 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Tabt arbejdsfortjeneste og handicapbil til

Læs mere

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Unge dagpengeforsikrede under 30 år har den største risiko for at blive ledige. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er ledighedsrisikoen blandt de

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom BEK nr 1548 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2013-6613 Senere ændringer til

Læs mere

Beskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år

Beskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet.

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

300-timers reglen har klippet hul i det sociale sikkerhedsnet

300-timers reglen har klippet hul i det sociale sikkerhedsnet 300-timers reglen har klippet hul i det sociale sikkerhedsnet Med 300-timers reglen, som nu er skærpet til en 450-timers regel, har man klippet et gevaldigt hul i det sociale sikkerhedsnet. Omkring en

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 159 Offentligt Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2009-10 Fremsat den xx 2011 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af lov om social service

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom BEK nr 32 af 21/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 6. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr. 2013-6613

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen

Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen Nye beskæftigelsesoplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende lønmodtagere viser, at beskæftigelsen i de seneste to år er faldet væsentligt

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste Område Randers kommune skal yde dækning af hel eller delvis

Læs mere

Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år

Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år Antallet af langtidsledige er det seneste år steget med knap 27.000 fuldtidspersoner, så der i april 2010 var 43.800 langtidsledige. Det svarer til

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser

Læs mere

Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag

Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark.

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Almindelige lønmodtagere får op til kr. i gevinst

Almindelige lønmodtagere får op til kr. i gevinst Almindelige lønmodtagere får op til 5.000 kr. i gevinst Denne analyse gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a- kasser. Analysen viser, at almindelige lønmodtagere får en

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 Denne analyse belyser en problemstilling, der ikke tidligere har været fremme i debatten om afkortning af dagpengeperioden. Det centrale

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31. 7 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp

Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange kontanthjælpsmodtagere klarer sig tilsyneladende allerede dårligt i folkeskolen. Der er således en meget klar sammenhæng mellem elevernes karakterer

Læs mere

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Hvem har ansvaret forældre har ansvar for deres

Læs mere

Hvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt

Hvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet

Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet Kontanthjælpsloft Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet En ny kortlægning af danskernes livskvalitet viser, at kontanthjælpsmodtagere er mindre tilfredse med deres

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Tjenestefrihed af familiemæssige årsager

Tjenestefrihed af familiemæssige årsager Cirkulære om Tjenestefrihed af familiemæssige årsager 2019 Cirkulære af 29. april 2019 Modst. nr. 019-19 J.nr. 2018-8162 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 5 Ikrafttræden mv....

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Tusindvis af unge lades i stikken i landets jobcentre

Tusindvis af unge lades i stikken i landets jobcentre Tusindvis af unge lades i stikken i landets jobcentre Knap 9.900 dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år mangler at få et aktivt tilbud fra deres lokale jobcenter, hvilket svarer til knap 15 procent

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift

Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift Hvis man afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De arvinger, der i forvejen tilhører den ene

Læs mere

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på

Læs mere

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre

Læs mere

Helbredsindikatorer for hyrevognschauffører

Helbredsindikatorer for hyrevognschauffører Analysen belyser helbredsstilstanden blandt hyrevognschauffører ud fra en række helbredsindikatorer. Der fokuseres navnlig på, hvor stor en andel af hyrevognschaufførerne, der får diabetesrelateret medicin,

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Regeringens skatteudspil rammer skævt

Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i

Læs mere

Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer

Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,

Læs mere

Flere oplever stress især blandt offentligt ansatte

Flere oplever stress især blandt offentligt ansatte Flere oplever stress især blandt offentligt ansatte Langt flere danskere har symptomer på arbejdsrelateret stress. Særligt blandt offentligt ansatte er andelen, der udviser stresssymptomer steget med i

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Bekendtgørelse om plejefamilier

Bekendtgørelse om plejefamilier Bekendtgørelse om plejefamilier I medfør af 66 a, stk. 7, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 5. september 2013 som ændret ved lov nr. 651 af 12. juni 2013, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Topskat Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Et argument, der ofte bruges for at lette topskatten, er, at personer med almindelige job som lærere og sygeplejersker betaler topskat. Antallet

Læs mere

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere