VKO skærer hårdt i levevilkårene for alvorligt syge børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VKO skærer hårdt i levevilkårene for alvorligt syge børn"

Transkript

1 VKO skærer hårdt i levevilkårene for alvorligt syge børn Som en del af regeringens Genopretningspakke med Dansk Folkeparti lægges der fra 1. januar 2011 loft over, hvor meget forældre kan få i tabt arbejdsfortjeneste for at passe et kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn i hjemmet. Regeringen har lanceret lovforslaget efter, at det i den offentlige debat er fremgået af ordningen er lukrativ for højtlønnede. Nye beregninger viser imidlertid, at forslaget i høj grad rammer helt almindelige familier. Sygeplejersker, pædagoger og folkeskolelærere, som får et kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn, kommer til at miste flere hundredetusind kroner om året, når forslaget vedtages. af forskningschef Mikkel Baadsgaard 3. december 2010 & senioranalytiker Jes Vilhelmsen Analysens hovedkonklusioner Som en del af genopretningspakken har regeringen fremsat forslag om, at forældre, der visiteres til at passe et alvorligt handicappet eller kronisk sygt barn højst kan få kr. om måneden i lønkompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Langt hovedparten af de forældre, der risikerer at blive ramt af loftet, er personer, der har helt almindelige mellemindkomster. Blandt mødrene, der rammes af VKO s loft over tabt arbejdsfortjeneste, er det således over 67 pct., der har lønindkomster mellem kr. og kr. Det svarer til 2 ud af 3 mødre. Det har meget store økonomiske konsekvenser for almindelige mellemindkomstgrupper som sygeplejersker, folkeskolelærer og pædagoger, hvis VKO vedtager loftet i den nuværende form. Mens en sygeplejerske i gennemsnit vil miste godt kr. om året ved fuldtidsvisitation, vil en folkeskolelærer miste godt kr. om året. Det svarer for begge faggrupper til mere end kr. om måneden. Resultatet af regeringens og Dansk Folkepartis loft over tabt arbejdsfortjeneste til forældre med et alvorligt handicappet eller kronisk sygt barn er, at levevilkårene for de berørte familier forringes betydeligt. Loftet vil på den måde forværre den økonomiske situation for en række familier, der i forvejen står i den svære situation, at de skal lære at leve med, at deres barn har fået konstateret en alvorlig og muligvis uhelbredelig sygdom. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Regeringen og DF skærer hårdt i hjælpen til syge og handicappede børn I Danmark har det hidtil været muligt for forældre at få lønkompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis de helt eller delvist har måttet opgive deres arbejde for at passe et alvorligt sygt eller handicappet barn i hjemmet. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i dag er omkring personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste for at passe et kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn i hjemmet. Dette tal dækker både over personer, der kompenseres på fuld tid og personer, der visiteres til deltid eller enkelte timer. Den nuværende lovgivning fremgår af serviceloven 42, der er gengivet i boks 1. Princippet om fuld lønkompensation i tilfælde af et langvarigt eller kronisk sygt eller handicappet barn har igennem en længere årrække nydt bred politisk opbakning og er blandt andet for få år siden blevet forbedret i forhold til pensionsopsparing. Den tidligere konservative socialminister Henriette Kjær har udtalt om ordningen, at: Det er én ting, at man ikke er på arbejdsmarkedet, men det kan ikke passe, at man også stilles ringere, når man sparer samfundet penge. Det giver ikke mening, hvis vi gerne vil have, at forældre beholder deres børn hjemme. (kilde) Udtalelsen skal ses i sammenhæng med, at lønkompensation for tabt arbejdsfortjeneste kun tildeles forældre i en situation, hvor pasning af barnet i eget hjem ud fra en lægelig afvejning vurderes at være eneste mulighed. Det vil ofte betyde, at det er den billigste løsning for familiens kommune, fordi kommunen spare omkostninger til specialtilbud i dagstimerne, hvor forældrene ville skulle arbejde, hvis ikke de fik tabt arbejdsfortjeneste. Boks 1. Serviceloven 42 om tabt arbejdsfortjeneste gældende lovgivning i dag 42. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt. Der indregnes bidrag til pensionsordning, der udgør 6 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar 2003 og 10 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget. Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1, herunder om indregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning, og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af udgifter til ATP-bidrag. Som en del af aftalen om genopretning af dansk økonomi imellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti har Socialministeren fremsat et forslag om, at der lægges loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste på kr. pr. måned svarende til kr. pr. år (2011-niveau). Hvis borgeren visiteres til et lavere antal timer end den hidtidige arbejdstid, reduceres maksimumsbeløbet forholdsmæssigt. I boks 2 er Socialministerens forslag om loft over tabt arbejdsfortjeneste (L28), der kommer til at gælde fra 1. januar 2011, uddybet. 2

3 Boks 2. Forslag om ændring af lov om social service loft over tabt arbejdsfortjeneste (L28) Det foreslås ( ), at der indføres et loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste på kr. om måneden svarende til kr. om året for modtagere, der får udbetalt ydelsen for hele deres hidtidige arbejdstid. Hvis borgerens bruttoindtægt uanset det timetal, hvori borgeren arbejdede forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste, er lavere end det foreslåede ydelsesloft, påvirkes borgeren ikke af den foreslåede ændring. Hvis borgeren visiteres til et lavere antal timer end borgerens hidtidige arbejdstid, reduceres maksimumbeløbet i forhold til den andel, som de visiterede timer udgør af den hidtidige arbejdstid. Kilde: Bemærkningerne til forslaget som fremsat af ministeren. Lovgiver Socialministeren uden af kende konsekvenserne? I den politiske debat er det fremgået, at ordningen om tabt arbejdsfortjeneste er blevet for lukrativ, og at forældre får for store beløb for at passe deres kronisk syge eller alvorligt handicappede børn i hjemmet. Ifølge svar fra Socialministeren til Folketingets socialudvalg er udgifterne til ordningen steget med op mod 300 millioner kroner over en relativt kort årrække. Derfor har regeringen ønsket at begrænse de fremtidige udgifter ved at forringe ordningen for de familier, der efter 1. januar 2011 får et kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn, der efter lægelig vurdering kun kan passes i hjemmet. Problemet er, at regeringen ikke kender årsagen til, at udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste for at passe et kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn er steget. Socialministeriet har nemlig tilsyneladende ikke tal for eller overblik over, hvordan og hvor mange timer de personer, der i dag modtager tabt arbejdsfortjeneste for at passe et kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn, visiteres til af deres kommune. Da Folketingets socialudvalg for få uger siden beder Socialministeren beregne den årlige besparelse af et alternativt loft, svarer ministeren således, at: De i spørgsmålet ønskede beregninger forudsætter et detaljeret kendskab til det antal timer, som modtagerne af tabt arbejdsfortjeneste er visiteret til. Der foreligger ikke central statistik for disse oplysninger. Det skal bemærkes, at det foreliggende datagrundlag alene indeholder oplysninger om, hvor stor en andel tabt arbejdsfortjeneste udgør af modtagernes samlede årsindkomst. (Socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 3 i Socialudvalgets brev af 9. november 2010 vedr. L28). Ikke desto mindre skønner ministeren i bemærkningerne til regeringens eget lovforslag, at Fuldt indfaset skønnes mindreudgiften til 307,9 mio. kr.. Socialministeriet er altså i stand til med stor præcision at anslå, hvor meget, man sparer ved at indføre regeringens eget loft på godt kr. pr. måned, men er omvendt ikke i stand til at beregne besparelsen ved et alternativt loft. Det kunne tyde på, at ministeriet faktisk ikke kender de reelle konsekvenser af den nye meget restriktive lovgivning, herunder hvilke familier, der rent faktisk rammes og hvor store konsekvenser, det har for deres økonomi. 3

4 Loftet rammer børnefamilier med helt almindelige indkomster hårdt Baseret på lønfordelingen for mænd og kvinder er det faktisk muligt at give et skøn over, hvordan de forventede besparelser af loftet umiddelbart fordeler sig i befolkningen. Det skal imidlertid understreges, at beregningerne ikke baserer sig på information om, hvilke familier, der i dag modtager lønrefusion, men derimod baserer sig på løn-, uddannelses- og alderfordelingen for forældre til alle danske børn under 18 år. Baggrunden for, at der ses på den generelle fordeling er for det første, at det må forventes, at det at få et meget kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn rammer tilfældigt på tværs af f.eks. indkomstog uddannelsesforskelle. Samtidig findes der, som Socialministeren svarer Folketingets Socialudvalg, ikke detaljerede oplysninger om, hvor mange timer familier, der i dag modtager lønkompensation for at passe et kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn i hjemmet, er visiteret til. Som det fremgår af tabel 1, er ordningen med fuld lønkompensation for tabt arbejdsfortjeneste langt fra så lukrativ, som det er fremgået i debatten. Som det ses af tabellen, er det nemlig en meget lille del af forældrene, der kunne komme i betragtning til ordningen, hvis deres barn blev kronisk sygt eller handicappet, som har meget høje lønindkomster. Der er således kun 0,4 pct. af de fuldtidsbeskæftigede mødre, der har en lønindkomst over kr. (2011-niveau), mens den tilsvarende andel blandt fædrene er 3,1 pct. Tilsvarende er der forholdsvis få forældre, der tjener imellem kr. og kr. Her er tallet 1,1 pct. af mødrene og 4,7 pct. af fædrene. Samlet set er det altså kun 1 ud af 66 mødre, der i dag er i fuldtidsbeskæftigelse, som ville skulle kompenseres over kr., hvis de fik et alvorligt handicappet eller kronisk sygt barn, der skulle passes i hjemmet, mens det tilsvarende tal for fædrene er 1 ud af 13. Tabel 1. Lønfordeling blandt forældre, der er fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Under grænse grænse Pct mio. Over 1 mio. Rammes af loftet I alt Mor 8,8 29,1 38,6 14,8 7,2 1,1 0,4 91,2 100,0 Far 1,7 9,0 35,5 25,1 20,9 4,7 3,1 98,3 100,0 I alt 4,9 18,0 36,9 20,5 14,8 3,1 1,9 95,1 100,0 Anm.: Tabellen belyser lønfordelingen blandt alle forældre til børn under 18 år i Lønoplysningerne er årslønninger fra 2008 og omfatter kun fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (afgrænset som personer der betaler fuldt ATP-bidrag i 2008). Årslønningerne fra 2008 er opregnet til niveau. Langt hovedparten af de forældre, der risikerer at blive berørt af loftet, er personer, der har helt almindelige mellemindkomster. Blandt mødrene, der rammes af VKO s loft over tabt arbejdsfortjeneste, er det således over 67 pct., der har lønindkomster mellem kr. og kr. Det svarer til 2 ud af 3 mødre. Blandt fædrene er den tilsvarende andel på knap 45 pct., dvs. næsten hver anden. Samtidig fremgår det af tabel 1, at stort set alle forældre, der i dag er fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, ville blive ramt af loftet, hvis de skulle have tabt arbejdsfortjeneste for at passe et kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn. Af mødrene er det således mere end 9 ud af 10 (91,2 pct.), der ville blive ramt af loftet, mens det for fædrenes vedkommende er hele 98 ud af 100 (98,3 pct.). På den bag- 4

5 grund må det konstateres, at loftet ikke er målrettet en afgrænset del af de danske forældre med særlig høj indkomst, men mere eller mindre alle forældre, der i dag har et fuldtidsarbejde. Hertil kommer, at man kan frygte, at forslaget vil have den ligestillingsmæssige meget uheldige konsekvens, at det er mødrene, der mere permanent kommer til at passe barnet i hjemmet, fordi tabet som det fremgår af tabel 1 for de fleste familier er større, hvis faren det er faderen, der skal have tabt arbejdsfortjeneste og dermed bliver ramt af loftet på kr. om måneden. Sygeplejersker og folkeskolelærere vil miste mere end kr. om måneden En anden måde at belyse de økonomiske konsekvenser af loftet er ved at se på, hvordan det rammer forskellige faggrupper. Dette er gjort i tabel 2, der viser den gennemsnitlige lønindkomst for en række uddannelser samt tabet ved henholdsvis lønkompensation på fuldtid og deltid. Tabel 2. Regneeksempler på konsekvenser af loftet mellemlang videregående uddannelse Tab pr. år Tab pr. måned Lønindkomst Fuldtidsvisitation Deltidsvisitation Fuldtidsvisitation Deltidsvisitation kr. kr. kr. kr. kr. Sygeplejerske Lærer Pædagog Anm.: De anvendte lønniveauer er baseret på den gennemsnitlige lønindkomst blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i 2008 i de typiske a- kasser for de enkelte grupper (DSA, DFL-A, BUPL-A). Lønniveauerne er opregnet til 2011-niveau og afrundet til nærmeste kr. Som det fremgår af tabellen, har det meget store økonomiske konsekvenser for almindelige mellemindkomstgrupper som sygeplejersker, folkeskolelærer og pædagoger, hvis VKO vedtager loftet i den nuværende form. Mens en sygeplejerske i gennemsnit vil miste godt kr. om året ved fuldtidsvisitation, vil en folkeskolelærer miste godt kr. om året. Det svarer for begge faggrupper til mere end kr. om måneden. For en pædagog er der tilsvarende tale om ca kr. om måneden. Et tilsvarende billede ses, hvis man analyserer konsekvenserne af loftet for forældre, der har en faglært uddannelse, som vist i tabel 3. Mens en metalarbejder i gennemsnit vil miste ca kr. om året ved fuldtidsvisitation, vil en faglært tømrer eller murer i gennemsnit miste godt kr. om året. Det svarer også for disse faggrupper til et tab på mere end kr. om måneden. Som det fremgår af tabellen, vil en forældre, der er uddannet social- og sundhedshjælper, på trods af at vedkommende kun tjener lige under kr. om året, ligeledes kunne mærke loftet. Tabet for denne faggruppe er således på godt kr. om året, eller hvad der svarer til over kr. om måneden. 5

6 Tabel 3. Regneeksempler på konsekvenser af loftet faglærte uddannelser Tab pr. år Tab pr. måned Lønindkomst Fuldtidsvisitation Deltidsvisitation Fuldtidsvisitation Deltidsvisitation kr. kr. kr. kr. kr. Metalarbejder Tømrer/murer mv SOSU Anm.: De anvendte lønniveauer er baseret på den gennemsnitlige lønindkomst blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i 2008 i de typiske a- kasser for de enkelte grupper (Dansk Metal, Byggefagene, FOA). Lønniveauerne er opregnet til 2011-niveau og afrundet til nærmeste kr. En almindelig akademiker forældre mister mere end halvdelen af sin indkomst Endnu hårdere rammer loftet almindelige akademikerforældre med en videregående uddannelse, der i gennemsnit vil miste godt kr. om året eller næsten kr. om måneden. Det svarer til mere end en halvering af en akademikerforældres indkomst. Og er en af forældrene økonom eller ingeniør slår loftet endnu hårdere. Det fremgår af tabel 4, der viser konsekvensen af loftet over tabt arbejdsfortjeneste for en række lange videregående uddannelser. Igen viser beregningerne meget entydigt, at loftet på kr. om måneden er meget lavt sat og kun giver forældre, der i fremtiden er nødsaget til at gå hjemme med et kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn, en meget ringe dækning. For de allerfleste familier i Danmark vil en så omfattende reduktion af en af forældrenes indkomst betyde, at familien ikke kan opretholde deres tidligere levestandard. Det kan i værste fald have den konsekvens, at familien må flytte fra deres bolig, fordi de ikke længere er i stand til at betale deres husleje. Tabel 4. Regneeksempler på konsekvenser af loftet Lange videregående uddannelser Tab pr. år Tab pr. måned Lønindkomst Fuldtidsvisitation Deltidsvisitation Fuldtidsvisitation Deltidsvisitation kr. kr. kr. kr. kr. Akademiker Økonom Ingeniør Anm.: De anvendte lønniveauer er baseret på den gennemsnitlige lønindkomst blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i 2008 i de typiske a- kasser for de enkelte grupper (AAK, CA, IAK). Lønniveauerne er opregnet til 2011-niveau og afrundet til nærmeste kr. 6

7 Loftet bryder med fundamentalt kompensationsprincip i dansk sundhedspolitik I Danmark har vi tradition for det grundprincip i handicap- og sundhedspolitikken, at personer, der rammes af et alvorligt handicap eller alvorlig kronisk sygdom, så vidt muligt kompenseres økonomisk. Dette princip sikrer blandt andet, at familier midt i en periode med alvorlig og langvarig sygdom ikke skal opleve af få forringet deres levevilkår markant. Med forslaget om et meget restriktivt loft over tabt arbejdsfortjeneste forlader regeringen og Dansk Folkeparti dette kompensationsprincip. Normalt vil personer, der er i stand til at arbejde, få en tilskyndelse til at komme tilbage i beskæftigelse, hvis den ydelse, de modtager, beskæres. Sådanne økonomiske incitamenter har imidlertid kun effekt på de personer, der reelt har en realistisk chance for at blive eller komme i arbejde. Det har forældre, der på grund af ulykkelige omstændigheder, tvinges til at passe et alvorligt handicappet eller kronisk sygt barn i hjemmet netop ikke. For hvis det på nogen måde var muligt og hensigtsmæssigt, at deres barn kunne passe på anden måde, ville forældrene ifølge serviceloven 42 slet ikke kunne tilkendes tabt arbejdsfortjeneste for at passe barnet i hjemmet. Der eksisterer således ikke et alternativ for disse familier de har ikke nogen mulighed for at vælge en anden måde at forsørge sig på. Derfor er det eneste resultat af regeringen og Dansk Folkepartis loft over tabt arbejdsfortjeneste til forældre med et alvorligt handicappet eller kronisk sygt barn, at levevilkårene for de berørte familier forringes betydeligt. Loftet vil på den måde forværre den økonomiske situation for en række familier, der i forvejen står i den svære situation, at de skal lære at leve med, at deres barn har fået konstateret en alvorlig og muligvis uhelbredelig sygdom. Socialministeren konkluderer i bemærkningerne til lovforslaget om loft over tabt arbejdsfortjeneste, at forslaget ikke indebærer nogen former for negative konsekvenser og/eller udgifter, mens det på den positive side omvendt skønnes at medføre offentlige mindreudgifter. I sin vurdering af de negative konsekvenser opregner ministeren de økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner, de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, de miljømæssige konsekvenser, de administrative konsekvenser for borgerne samt forholdet til EU-retten. Som denne analyse dokumenterer, havde ministeren fået et andet resultat, hvis man ligeledes havde vurderet de økonomiske konsekvenser for de borgere, der efter 1. januar 2011 uforskyldt er tvungede til at passe et alvorligt handicappet eller kronisk sygt barn i hjemmet. For de tusindvis af familier som i de kommende år står i denne situation, vil de økonomiske konsekvenser af VK-regeringens og Dansk Folkepartis lovforslag være særdeles negative. 7

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2009-10 Fremsat den 6. oktober 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Justering af reglerne om hjælp til dækning af

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 157 Folketinget 2010-11 Fremsat den 24. februar 2011 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Tabt arbejdsfortjeneste og handicapbil til

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 Denne analyse belyser en problemstilling, der ikke tidligere har været fremme i debatten om afkortning af dagpengeperioden. Det centrale

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31. 7 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Fremrykket provenu ved pensionsloft

Fremrykket provenu ved pensionsloft Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres

Læs mere

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Hvem har ansvaret forældre har ansvar for deres

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Tusindvis af unge lades i stikken i landets jobcentre

Tusindvis af unge lades i stikken i landets jobcentre Tusindvis af unge lades i stikken i landets jobcentre Knap 9.900 dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år mangler at få et aktivt tilbud fra deres lokale jobcenter, hvilket svarer til knap 15 procent

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Bekendtgørelse om plejefamilier

Bekendtgørelse om plejefamilier Bekendtgørelse om plejefamilier I medfør af 66 a, stk. 7, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 5. september 2013 som ændret ved lov nr. 651 af 12. juni 2013, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 224 Folketinget 2009-10 Fremsat den 2. juni 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Harmonisering af beskæftigelseskravet)

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Oplæg for Hjerneskadeforeningen Lokalafdeling Aarhus/Østjylland d. 3. oktober 2015 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder

Læs mere

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser Stigende bruttoledighed i 9 ud af 1 a-kasser ud af 8 af landets a-kasser har siden årsskiftet oplevet et fald i den registrerede arbejdsløshed. Ser man på bruttoledigheden, hvor der også tages højde for

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Målretning af SVU

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service Til lovforslag nr. L 28 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 9. december 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. november 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Tjenestefrihed af familiemæssige årsager

Tjenestefrihed af familiemæssige årsager Cirkulære om Tjenestefrihed af familiemæssige årsager 2008 Cirkulære af 10. juni 2008 Perst. nr. 015-08 PKAT nr. J.nr. 08-528-19 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger...3 Ikrafttræden mv....5

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. december 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens

Læs mere

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariat Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere