Indholdsfortegnelse 1. LEDELSENS PÅTEGNING / SOCIALMINISTERIETS PÅTEGNING PÅTEGNING REVISOR... 2

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. LEDELSENS PÅTEGNING / SOCIALMINISTERIETS PÅTEGNING PÅTEGNING REVISOR BERETNING MISSION, VISION OG HOVEDFORMÅL ÅRETS DRIFTSRESULTAT (RESSOURCEFORBRUG)... 3 Tabel 1. Oversigt over Kofoeds Skoles ressourceforbrug og driftsresultat ÅRETS FAGLIGE RESULTATER FORVENTNINGER TIL DET KOMMENDE ÅR MÅLRAPPORTERING OVERSIGTER OVER MÅLOPFYLDELSE... 6 Tabel 2. Produktion og effekt... 6 Tabel 3. Kvalitet og service... 7 Tabel 4. Viden og humankapital... 7 Tabel 5. Økonomistyring UDDYBNING AF UDVALGTE STRATEGISK VIGTIGE MÅL BENCHMARKING AF RESULTATER SUCCESKRITERIER FOR DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE UDDYBNING AF IKKE OPFYLDTE MÅL, MÅL 7, 12 OG ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS RESULTATOPGØRELSE Tabel 6. Resultatopgørelse pr. finansieringsform BALANCE NOTER Note 1. Materielle anlægsaktiver Note 2. Igangværende projekter, tilgodehavende bevillinger...14 Note 3. Egenkapital Note 4. Langfristet gæld Note 5. Igangværende projekter, periodiseret forbrug Note 6. Eventualforpligtelser OMREGNINGSTABEL Tabel 7. Omregningstabel fra omkostningsbaseret til udgiftsbaseret opgørelse BEVILLINGSAFREGNING FOR KOFOEDS SKOLE Tabel 8. Akkumuleret resultat, Kofoeds Skole BILAG... 1 Tabel 9. Personaleoplysninger for Kofoeds Skole... 1 Tabel 10. Formålsbestemte gaver... 1

2 1. Ledelsens påtegning / Socialministeriets påtegning Årsrapporten for Kofoeds Skole for 2005 er aflagt i henhold til Akt. 163 af 17. maj Udarbejdelsen er sket i henhold til Regnskabsbekendtgørelsen, jf. Økonomistyrelsens vejledning af 14.december Årsrapporten dækker de regnskabsmæssige forklaringer for Kofoeds Skole ( tekstanmærkn. 102) og Prioritetsydelser, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med kontrollen for finansåret Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten for finansåret 2005 giver et retvisende billede af Kofoeds Skoles aktiver og passiver og årets økonomiske og faglige resultater. Repræsentantskabsmøde afholdes den 14. juni Kofoeds Skole, den 30. marts 2006 Bestyrelse: Aase Olesen Formand Palle Simonsen næstformand Jesper Fisker Gunvor Auken Arne Piel Christensen Inge Mærkedahl Lennart Ricard Birgitte Hamborg Dora Morell Falk Bærentzen. Ledelse: Jens Aage Bjørkøe Forstander Ole Ibsen økonomi- og personalechef Påtegning Socialministeriet Denne påtegning af årsrapporten for 2005 sker i overensstemmelse med ovennævnte fremlæggelse. Socialministeriets departement, den Kristian Heunicke Kontorchef 1

3 2. Påtegning revisor "Til repræsentantskabet hos Kofoeds Skole Vi har revideret årsregnskabet for Kofoeds Skole for regnskabsåret 1. januar december Skolens ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på grundlag af vor revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten. Den udførte revision Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og god offentlig revisionsskik samt efter revisionsinstruks af 30. juni 2000 for revisor for Kofoeds Skole. Dette indebærer, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Kofoeds Skoles aktiver, passiver og finansielle stilling i overensstemmelse med den oplyste regnskabspraksis, herunder regnskabsreglerne i Akt 163 af 17. maj København, den 30. marts 2006 KPMG C. Jespersen Statsautoriseret Revisionsinteressentskab Lynge Skovgaard statsaut. revisor Jan Dyhr statsaut. revisor 2

4 3. Beretning Kofoeds Skole er en selvejende institution. Socialministeriet fører tilsyn med Skolen. Der aflægges årsrapport for Kofoeds Skoles samlede virksomhed, som udgøres af Skolens indsamlede og modtagne donationer, formålsbestemte såvel som ubundne midler, projektmidler og midler Skolen har modtaget i henhold til finanslovsbevilling på hovedkonti Kofoeds Skole (tekstanmærkning 102) Mission, vision og hovedformål Mission Kofoeds Skole har til formål at yde hjælp til selvhjælp til mennesker, der har sociale vanskeligheder. Skolen arbejder med undervisning og uddannelse, optræning og resocialisering, akuthjælp og støtte til personlig udvikling, behandling og botræning. Skolen ønsker gennem sin indsats at hjælpe den enkelte elev til at udvikle øgede ressourcer og kompetencer til at kunne leve et socialt og personligt bedre liv som integreret medborger i samfundet. Kofoeds Skole yder med dette udgangspunkt et bidrag til forbedrede vilkår for samfundets vanskeligst stillede grupper af socialt udsatte, herunder personer som er marginaliserede i bred forstand. Dette sker ligeledes ved formidling af Skolens erfaringer og arbejdsmetoder, således at disse kan udnyttes i socialt arbejde andre steder til gavn for den enkelte og for samfundet som helhed. Vision Kofoeds Skole ønsker at fastholde og udvikle Skolen som en institution, hvor mennesker kan komme med en berettiget forventning om at få den hjælp, de har brug for til selv at overvinde sociale vanskeligheder. Skolen vil tilbyde en mangesidet og helhedsorienteret indsats efter princippet om hjælp til selvhjælp. Tilbuddene til eleverne skal være fleksible og udviklingsorienterede med udgangspunkt i og fokus på den enkelte elevs individuelle behov, muligheder og ressourcer. Elevernes ressourcer udnyttes gennem involvering i Skolens daglige arbejde og udvikling. Eleverne skal opleve, at Skolen også er deres, at de bliver inddraget i beslutninger på Skolen, og at de ved at bruge Skolen opnår indflydelse på deres eget liv. Skolens formål og mission søges virkeliggjort og omsat til konkrete aktiviteter under hensyntagen til skiftende tiders sociale behov og aktuelle målgrupper. I de senere år er formålet forstået som en bredt anlagt aktivering og resocialisering med aktiv inddragelse af eleverne. Skolen ønsker hermed at yde social hjælp på et pædagogisk grundlag, hvor der i en værksteds- og undervisningskultur appelleres direkte til elevernes lyst, evner og anlæg for at fremme deres personlige udvikling og dygtiggørelse. Skolens centrale pædagogiske redskaber understøttes af rådgivning og vejledning, terapi, materiel hjælp og botræning. Hovedformål Kofoeds Skoles mission realiseres gennem følgende 10 hovedformål: Undervisning, optræningsværksteder, beskæftigelsesværksteder, rådgivning, akuthjælp og omsorg, bofunktioner, erhvervstræning af særlig udsatte grupper, landsdækkende grønlænderarbejde, fællesudgifter og ledelse og administration. Udover hovedformålene er Skolen involveret i aktiviteter i ind- og udland, som finansieres med projektmidler eller af Skolens indsamlede midler Årets driftsresultat (ressourceforbrug) Årets driftsresultat (ressourceforbrug) kan for hele Skolen opstilles i nedenstående tabel. Opstillingen er foretaget efter finansieringskilde. 3

5 Tabel 1. Oversigt over Kofoeds Skoles ressourceforbrug og driftsresultat Kofoeds Skoles private midler Socialministeriet t.kr. Indsamlede midler mv. ekskl. formålsbestemte Indsamlede midler formålsbestemt Projekter finansieret ved særlige tilskud Aktiviteter vedr. Socialministeriet 2005 I alt gaver fl. kto Tilsagn tilskud/bevilling Periodiseret tilsk/bevilling Driftsindtægter Driftsomkostninger Resultat af ord. drift Finansielle indtægter Finansielle udgifter Årets resultat Driftsresultatet viser et underskud på kr t.kr. Resultatet for de indsamlede midler har været stærkt påvirket af en mindre tilgang af arvebeløb. Arvebeløbene svinger meget år for år, hvorfor nedgangen må forventes at være en almindelig fluktuation. Øvrige modtagne gaver viser et stabilt niveau. Der er i årets løb investeret i køb af en ejendom, som skal tjene som bomiljø. Investeringen er led i planen for en udflytning af bofunktioner fra hovedskolen i Nyrnberggade. Projekter finansieret ved særlige tilskud har i årets løb overfor de respektive tilskudsgivere dokumenteret den stipulerede aktivitet indenfor de økonomiske rammer. Aktiviteterne indenfor finanslovsbevillingen har ligeledes kunnet udføres indenfor de økonomiske rammer. Se side 17, 9. Bevillingsafregning for Kofoeds Skole 2005 Årets ressourceforbrug og resultat anses for tilfredsstillende Årets faglige resultater 12 ud af 17 aktiviteter i Skolens resultatkontrakt er løst, medens 2 mål er delvist opfyldt. Overordnet set finder Skolen det tilfredsstillende, at den overvejende har opfyldt de mål, der var sat for de strategisk vigtige indsatsområder i 2005 Skolen har i 2005 haft indskrevne elever. Det er en fremgang på 605 elever eller 18 pct. i forhold til var førstegangselever - en fremgang på 109 svarende til 8,6 pct. Blandt eleverne har der i 2005 været relativt flere ældre over 60 år (12,3 pct.), flere med meget lang ledighedslængde (58.8 pct. over syv år), flere med mindre end 9 års skolegang eller folkeskolens afgangsprøve (47,8 pct.) og flere med midlertidige boligforhold (9,4 pct.). Andelen af danske elever er gået tilbage til 52,9 pct. Der er ikke påfaldende tendenser i elevernes forsørgelse. Ved årets udgang var personer tilmeldt skolen. 48 pct. havde en opholdstid på to år eller mindre. Det gennemsnitlige daglige elevtal for alle skolens afdelinger på Sjælland og i Jylland var 722 mod 740 i På Hovedskolen i København var det gennemsnitlige daglige elevtal 543 mod 585 i Det er et fald på 7,2 pct elever er udskrevet fra skolen. 14,1 pct. fik arbejde eller påbegyndte et uddannelses-/undervisningsforløb. 29 pct. er udskrevet til anden aktivitet med handleplan eller til behandling, pension m.m. 7,6 pct. er udskrevet til fortsat ledighed uden handleplan. For 49,3 pct. har der ikke kunnet indhentes oplysninger om resultatet af opholdet. Fra optræningsværkstederne er udskrevet 225 elever på dagpenge eller kontanthjælp. Ved ophør på værkstederne er 26 pct. udskrevet til arbejde og uddannelse, 12 pct. til behandling eller pension. 34 pct. er udskrevet til aktivitet med handleplan, og 28 pct. er udskrevet til ledighed uden handleplan. Fra undervisningsafdelingen er 13 pct. udskrevet til arbejde og fortsat undervisning. Knap halvdelen af afdelingens elever er over 50 år og førtidspensionister med en yderst svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Særligt tilrettelagte arbejdsmarkedsrettede projekter inden for afdelingen har udskrivningsprocenter til arbejde og undervisning på mellem 34 pct. og 73 pct. Boafdelingerne har udskrevet 26 elever, heraf 18 til egen bolig. 4

6 Skolens opsøgende arbejde i det indre af København er gået frem fra gennemsnitlig 20 daglige kontakter til gennemsnitlig 38 daglige kontakter. Skolens opsøgende medarbejdere har hjulpet 12 hjemløse til en permanent bolig og seks hjemløse til midlertidige boliger. Der er gennemført 140 konsultationer i den psykologiske rådgivning, 78 konsultationer i familierådgivningen og omkring 500 konsultationer i skolens advokatvagt elever har fået tøj og 484 elever har fået møbler fra skolens depoter. Der er gennemført 423 elevrettede pædagogiske aktiviteter i form af undervisning, værkstedstræning, beskæftigelse, botræning og opsøgende arbejde mod 441 i Skolen har leveret ydelser til Københavns Kommune efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Skolen har ved alle henvendelser været i stand til at imødekomme kravet om straksoptagelse, Af 357 kontrakter er 63 pct. gennemført som forudsat mens 11,8 pct. annulleret før tiden, fordi eleven afbrød opholdet, og 25,2 pct. af kontrakterne er i gang. Det samlede antal elevtimer i de pædagogiske afdelinger var mod i 2004 en tilbagegang på 8,3 pct. Skolen i Århus har haft 403 elever. 176 elever er udskrevet. Af udskrevne elever henvist fra Århus Kommune med bevilling og med mere end 3 måneders ophold er 55 pct. udskrevet til arbejde, uddannelse eller pension/- ansøgning. Ved årets udgang var 114 kontanthjælpsmodtagere henvist fra kommunen. Der er gennemført 75 rundvisninger for besøgende fra pædagogiske og sociale institutioner og andre interesserede i skolens arbejde. Dertil er holdt en række foredrag uden for skolen om sociale spørgsmål. Skolen har superviseret 12 skoler i udlandet og deltaget i internationale sociale netværk. I alt 33 medarbejdere har deltaget i 50 kursusforløb med henholdsvis fagligt/pædagogisk indhold og ledelse og/eller personlig udvikling samt længerevarende kurser (diplomuddannelse, akademiøkonom) Forventninger til det kommende år Udfordringerne for 2006 koncentrerer sig om elevtal, kvalitet og økonomi. Elevudviklingen på Hovedskolen er ikke tilfredsstillende. Skolen er i kontakt med betydeligt flere personer end antallet af elever tilmeldt aktiviteterne. Af personer med gyldigt elevkort er omkring 70 pct. tilmeldt aktiviteter på skolen. Skolen forventer at en særlig tilrettelagt indsats over for de resterende 30 pct. kan vende udviklingen. Der planlægges også med en stærkere opsøgende indsats uden for skolen. Målinger på kvalitative indikatorer peger på behovet for at analysere skolens indsats med henblik på kunne skabe større elevtilfredshed og oplevelse af læring samt forbedre elevfremmødet og udskrivningsresultaterne. Dette vil ske under den givne forudsætning at eleverne gennemgående bliver ældre, er dårligere uddannet og har længere arbejdsløshedsperioder bag sig samt at antallet af elever med indvandrerbaggrund er stigende. Den økonomiske ramme for de private midler forventes at have samme omfang som i 2005 i overensstemmelse med det vedtagne budget for For finanslovsbevillingen gælder, at Skolen forventer at kunne realisere målene for Skolen udgiver hvert år et årsskrift med en grundig beskrivelse af hele Skolens virksomhed. Der henvises hertil på Skolens hjemmeside 5

7 3.5 Målrapportering Resultatkontrakten er opdelt efter om der er tale om aktiviteter, der relaterer sig til Kofoeds Skoles i produktion og effekt i kvalitet og service i viden og humankapital i økonomistyring Oversigter over målopfyldelse Tabel 2. Produktion og effekt Aktivitetens navn Mål Målopfyldelse Bemærkninger 1. Produktivitet Registrering af omkostninger pr. elevtime Opfyldt 2. Aktivitetsregistrering og Delvis opfyldt elev-statistik 3. Udflytning af boafdelingen på Hovedskolen Pr. 1. januar 2005 implementeres registreringen, således at data kan anvendes i årsrapporten for pladser er flyttet til en ejendom i Badensgade. Resten - 16 pladser - forventes flyttet inden for 1-2 år. I forbindelse hermed udarbejdes et nyt koncept for handlingsarbejdet og den pædagogiske indsats med beboerne. 4. Familieirådgivning Rådgivnings- og vejledningsindsatsen udvides i første halvår med ansættelse af en deltidspsykolog til oprettelse af en familerådgivning. Succeskriterierne er at eleverne oplever hjælpen som hjælp til selvhjælp og oplever redskaberne som brugbare for løsning af deres situation. Der gennemføre en tilfredshedsundersøgelse. Succeskriteriet er 80 % votering på de 2 øverste af 5 niveauer. Indsatsen evalueres ved udgangen af Revalideringsprojekt for Igangsat revalideringsprojekt i 2004 for stoffri narkomaner stoffrie narkomaner videreføres. I 2005 forventes et permanent optag af mindst 12 stoffrie narkomaner. Resultaterne vil blive benchmarket med Dansk Rusmiddelforsknings statistikker for tilbagefald. 6. Modelprojekt for uddannelse af langtidsledige med kort uddannelse 7 Styrkelse af analyse og metodedokumentation 8. Benchmarking af resultater Der iværksættes et modelprojekt over 3 år. Projektet består af undervisning, coaching, analyse, metodeudvikling og virksohedsopsøgning.ved løbende analyse og evaluering følges op på projektets mål ved afslutning: 70 % er kommet i beskæftigelse eller er under uddannelse; der er etableret et netværksbaseret jobforum; der er opnået viden om hvad der skal til for at bryde sociale mønstre; der er udviklet viden om hvad der skal til for at integrere langvarigt ledige på arbejdsmarkedet; der er udviklet forslag til strategi for andre aktørers indsats over for langvarigt ledige. Der ansættes i 2005 en praksisforsker /dokumentarist til at forestå evalueringer og dokumentation af skolens metoder og resultater Ved Københavns kommunes udbudsforretning er Kofoeds Skole fra 1/1 05 leverandør af ydelser efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. I forbindelse hermed vil der løbende blive målt på skolens evne til at optage eleverne inden for 12 dage, gennemfør forløbene uden ophør, måle progression i elevforløbene og registrere udskrivningsresultater. Det forventes at skolen ved benchmarking ligger over gennemsnittet på sammenlignelige områder. Opfyldt Opfyldt Opfyldt Opfyldt Ikke opfyldt Opfyldt Et system til tidsregistrering er indført pr. 1/ Systemvanskeligheder har kompliceret implementeringen, således at data ikke umiddelbart kan anvendes i årsrapporten Den forventede effekt af udflytningen er opnået:: sammenlignet med de tilbageblevne elever på selve skolen er beboerne i det selvstændige hus i Badensgade langt mere tilfredse med indsatsen ( 100% mod 57%), oplever deres tilværelse forbedres ( 100% mod 43%) og oplever deres kvalifikationer forbedres (75% mod 43%).Næste fase af udflytning af elever fra skolen er under forberedelse. En spørgeskemaundersøgelse viser at eleverne vurderer kvaliteten af indsatsen som høj. 86% angiver de fik bedre indsigt i de forhold, som de har problemer med, at de er blevet bedre til at arbejde med problemerne og at rådgivningen har hjulpet til at problemerne er helt eller delvist løst. 28 elever var i 2005 indskrevet i projekt Forward. Projektets formål er at forebygge tilbagefald, støtte eleverne til en fortsat stoffri tilværelse og forberede dem til arbejdsmarkedet. 57% er udskrevet til arbejde eller uddannelse. 43% er i tilbagefaldsbehandling, genoptaget i Forward eller uden kontakt. Projektet har kontinuerlig elever, der er indskrevet, eller skolen har kontakt med. Projektet er evalueret efter første år. 57% er udskrevet til et job, 25% til uddannelse og resten er jobsøgende. Se uddybningen under 3.7. Uddybning af ikke opfyldte mål, mål 7, 12 og 14. Københavns kommune har udskudt benchmarking mellem leverandørerne af ydelser efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats til Skolen foretager selv løbende analyser af indsatsen. Skolen har ved alle henvendelser været i stand til at imødekomme kravet om straksoptagelse. Målet betragtes derfor for skolens vedkommende for opfyldt. 6

8 9. Succeskriterier for det pædagogiske arbejde 10. Elevernes status ved udskrivning fra værkstederne Der er udarbejdet en vurderingsnøgle til måling af virkningerne af det pædagogiske arbejde på værkstederne. Der fokuseres på sociale kvalifikationer. I forlængelse af vurderingsnøglen udarbejdes operationelle succeskriterier for elevernes udvikling gennem forløbet. Succeskriterierne udarbejdes for fire faser i forløbet: en afklaringsfase, en udviklingsfase, en rutinefase og en kompetencefase. Arbejdet forventes færdigt med udgangen af Mindste 69% af de elever på optræningsværkstederne, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal udskrives til en forbedret livssituation Opfyldt Opfyldt 71,6% af eleverne på optræningsværkstederne er udskrevet til en forbedret livssituation med en plan herfor. Tabel 3. Kvalitet og service 12. Måling af elevernes fremmøde 13. Måling af belægningsprocent Tabel 4. Viden og humankapital Aktivitetens navn Mål Målopfyldelse Bemærkninger 11. Måling af elevernes tilfredshed, livskvalitet og udbytte Tilfredsheden måles to gange årligt. Målet er tilfredsheden som gennemsnit opgøres til 80%, livskvalitet til 70% og forbedrede Opfyldt Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser. Resultatet viste at 83% udtrykte tilfredshed, mål 80%, 82% har opnået øget livskvalitet, mål 70%, og 82% har fået øgede kvalifika- sociale og faglige kvalifikationer til 60% tioner, mål 60%. Gennemsnitlig fremmøde på 74% Ikke opfyldt Den akkumulerede fremmødeprocent for hele året er 72,6 dvs. 1,4 procentpoint lavere end succeskriteriet på 74. Se uddybningen under 3.7. Uddybning af ikke opfyldte mål, mål 7, 12 og 14. Skal hæves til et gennemsnit på 95% Aktivitetens navn Mål Målopfyldelse Bemærkninger 14..Sygefravær Sygefraværet bør ikke overstige 7,9 dage pr. medarbejder, der var det gennemsnitlige Ikke opfyldt Se uddybningen under 3.7. Uddybning af ikke opfyldte mål, mål 7, 12 og 14. fravær inden for staten i Ansatte på særlige Mål om ansættelse af 3,5 % af skolens Opfyldt 9,7% har været ansat på særlige vilkår. vilkår 16..Ansatte med anden etnisk baggrund Tabel 5. Økonomistyring ansatte på særlige vilkår. Mål om ansættelse af 3,5 % af skolens ansatte med indvandrere fra lande uden for Vesteuropa og Nordamerika. Opfyldt Opfyldt 7,9% med anden etnisk baggrund end dansk har været ansat. Aktivitetens navn Mål Målopfyldelse Bemærkninger 17. Omkostningsbaserede Fastsættelse af tidsfrister for aflevering. Delvis opfyldt Revideret regnskabsinstruks er under udarbejdelse og vil regnskaber, herunder blive fremsendt Rigsrevisionen og departementet i 1. halvår revideret regnskabsinstruks Uddybning af udvalgte strategisk vigtige mål Benchmarking af resultater Skolen har gennemført en tilfredshedsmåling blandt 26 medarbejdere på 16 socialcentre i København for at få deres vurdering af skolens indsats på 32 områder. Resultaterne viser at skolen dækker sagsbehandlernes behov. Der er stor tilfredshed med skolens tilbud, med kvaliteten i de leverede ydelser og med samarbejdet med skolen. 92 pct. af de adspurgte vurderer at skolen har et særdeles godt ry. Undersøgelsen afdækker også områder, hvor en forbedret indsats er ønskelig, bl.a. et bedre overblik over skolens mange tilbud og en afstemning af målgruppeoplevelsen. Analysen peger på otte mulige indsatsområder for forbedringer Succeskriterier for det pædagogiske arbejde Skolen arbejder på at udvikle det pædagogiske arbejde på værkstederne. Der er udarbejdet en vurderingsnøgle til måling af virkningerne af indsatsen. Værkstedsmedarbejdere har analyseret og beskrevet progressionen i typiske elevforløb fra afklaring til udslusning. Materialet er blevet redigeret og samlet i en overskuelig oversigt. Forløbet er inddelt i fire faser med typiske indsatser og metoder. Oversigten bliver i 2006 benyttet til fortsat udvikling af operationelle succeskriterier for det pædagogiske arbejde gennem en løbende proces med iagttagelser og 7

9 sammenfatninger. Arbejdet vil blive suppleret af en akademisk medarbejder, der som dokumentarist skal gennemføre analyser af elevernes oplevelser af kvalitet og behov og rapportere tilbage til medarbejderne med henblik på metodeudvikling. Undervisningsafdelingen igangsætter et udviklings- og evalueringsprojekt, som inddrager alle lærere og ca. 850 elever. Formålet er at udvikle metoder i indsatsen over for udsatte grupper og bygge bro til arbejdsmarkedsindsatsen for mennesker længst væk fra arbejdsmarkedet Uddybning af ikke opfyldte mål, mål 7, 12 og 14 Ad mål 7. Styrkelse af analyse og metodedokumentation. På grund af økonomiske vilkår blev det ikke muligt at ansætte en akademisk medarbejder som dokumentarist i Skolen har derfor i januar 2006 besluttet at omdisponere personaleressourcerne, så en akademisk medarbejder fra at arbejde udelukkende for en enkelt afdeling skal opbygge en indsats for hele skolen. Se i øvrigt bemærkningerne til Succeskriterier for det pædagogiske arbejde. Ad mål 12. Fremmøde. For tredje år i træk er det gennemsnitlige elevfremmøde gået tilbage, fra 76,4 pct. i 2003 til 72,6 pct. i Der tilbagegang i alle afdelinger på skolen på nær en enkelt. Der har været fokus på fremmødet siden 1999, da fremmødemålingerne begyndte (med et gennemsnitligt fremmøde på 68,5 pct.), bl.a. med deling af gode eksempler fra hold med højt fremmøde. Måned for måned udarbejdes analyser for alle aktiviteter. Skolen vil gennemføre elevanalyser for at kunne tilrettelægge en forbedret indsats. Se i øvrigt bemærkningerne til Succeskriterier for det pædagogiske arbejde. Ad mål 14. Sygefravær. Blandt Skolens medarbejdere er der forholdsvis mange ældre (over 50 år) og en del medarbejdere ansat på særlige vilkår. Dette afspejles til dels i antallet af ansatte med langtidssygemeldinger. Der er løbende en tæt opfølgning på de enkelte ansattes sygeperioder. Har en ansat f.eks. mange korte sygeperioder, indkaldes vedkommende til en uformel samtale med sin daglige leder med henblik på en drøftelse af sygefraværet, trivsel og eventuelle problemer, som Skolen kan hjælpe med. I forbindelse med en sygemelding, der viser at være af længere varighed, forsøger enten den daglige leder eller Skolens personalekontor at holde telefonisk kontakt med vedkommende. Der anmodes om varighedserklæring, såfremt der ikke er tale om en helt specifik afgrænset periode. Medarbejderen bliver tilbudt at genoptage arbejdet med en deltidssygemelding, så hurtigt dette er forsvarligt. Ind imellem vil en deltidssygemelding ende med en ansøgning om fleksjob, såfremt dette virker muligt. Endelig har Skolen i 2005 uddannet 10 stresscoaches blandt medarbejderne. Dette i håb om at mindske antallet af sygedage grundet stress. 4. Anvendt regnskabspraksis Indledning Årsrapporten 2005 er aflagt i henhold til Finansministeriets Akt 163 af 17. maj 2004, hvilket indebærer regnskabsaflæggelse efter omkostningsbaserede principper, i modsætning til for 2004 og tidligere, hvor der blev aflagt udgiftsbaseret regnskab. Principskiftet har medført en nettoopskrivning af egenkapitalen pr. 1. januar Som følge af, at det omkostningsbaserede regnskab aflægges første gang for 2005, medtages der ikke sammenligningstal for tidligere år i resultatopgørelsen. Balancen indeholder sammenligningstal med udgangspunkt i åbningsbalancen pr. 1. januar Generelt om indregning og måling I årsrapporten er resultatopgørelsen udarbejdet med udgangspunkt i de for staten gældende regnskabsbestemmelser, idet sammendrag af regnskabsposter er foretaget ud fra et væsentlighedskriterium. I resultatopgørelsen indgår hovedtal for de aktiviteter, hvortil der modtages tilskud. 8

10 Aktiver indregnes (medtages i balancen), når aktivet forventes anvendt i mere end et regnskabsår, aktivets værdi kan måles (værdiansættes) pålideligt, og når aktivet har en værdi, der er svarende til eller højere end den beløbsmæssige bagatelgrænse på kr. Forpligtelser indregnes i balancen, når de er overvejende sandsynlige og kan måles pålideligt. Indregningen omfatter dog ikke forpligtelser, der har karakter af hensættelser til imødegåelse af tab på tilgodehavender eller andre forventede udgifter, som ikke kan opgøres nøjagtigt med hensyn til beløb, forfaldstidspunkt og beløbsmodtager. Hovedregelen er, at alle indtægter og udgifter henføres til det regnskabsår, de vedrører, uanset betalingstidspunktet. Resultatopgørelse Tilsagn om tilskud til hel eller delvis dækning af konkrete projekter (herunder finanslovsbevillingen) indtægtsføres i takt med udgiftsføringen af omkostningerne vedrørende projekterne (finanslovsbevillingen). Tilsagn om tilskud, der ydes til anskaffelser af aktiver fratrækkes i anskaffelsessum/kostpris. Gaver indtægtsføres ved modtagelsen. Angiver gavegiver, at gaven skal bruges til et bestemt formål, indtægtsføres gaven under formålsbestemte aktiviteter. Ikke anvendte gaver til bestemte formål henlægges til en bunden reserve under egenkapitalen. Gaver i form af fast ejendom tillægges kapitalkontoen. Balancen Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver, standardsoftware, styresystem, Navision Stat o.l., indregnes. Egenudviklet software, elevmodul o.l., indregnes. Løbende tilretninger, vedligeholdelse og uddannelse udgiftsføres i resultatopgørelsen i det år, hvori udgifterne afholdes. Egenudviklet software med en anskaffelsessum på under kr. pr. enkeltanskaffelse udgiftsføres i resultatopgørelsen i anskaffelsesåret. Der foretages lineære afskrivninger over aktivets forventede brugstid, der er fastsat således: Aktiv År Egenudviklet software 8 Standardsoftware 3 Materielle anlægsaktiver Grunde, arealer og bygninger Matrikler værdiansættes til en kostpris baseret på den seneste offentlige ejendomsvurdering (grund- og bygningsværdi) pr. 1. oktober Værdien af grunde svarer til den i ejendomsvurderingen anførte værdi. Der foretages ikke afskrivninger på grundværdien. Værdien af grunde reguleres ikke i takt med eventuelle ændringer i den offentlige ejendomsvurdering. I forbindelse med den løbende regnskabsaflæggelse kan den seneste offentlige ejendomsvurdering anføres i noteform. Afskrivning på bygninger påbegyndes fra den 1. januar Eventuelle miljøforpligtelser på grunde fragår i grundværdien. En eventuel herved opstået negativ værdi oplyses under eventualforpligtelser. Bygninger inkluderer, kontorbygninger, beboelsesbygninger og produktionsbygninger. 9

11 Bygninger værdiansættes til seneste offentlige ejendomsvurdering (1. oktober 2004). Værdien af bygninger reguleres ikke i takt med eventuelle ændringer i den offentlige ejendomsvurdering. I forbindelse med den løbende regnskabsaflæggelse kan den seneste offentlige ejendomsvurdering anføres i noteform. Anskaffelser og om- og tilbygninger indregnes til kostpris. Efterfølgende udgifter, der relaterer sig til bygningen (forbedringsudgifter), tillægges aktivets værdi, såfremt omkostningen overstiger 10 % af aktivets regnskabsmæssige værdi (kostpris minus akkumulerede afskrivninger). Øvrige udgifter anses som vedligeholdelsesudgifter og udgiftsføres i resultatopgørelsen i det år, de afholdes. Indretning af lejede lokaler aktiveres og afskrives over lejeperioden. Produktionsanlæg, maskiner og inventar Produktionsanlæg og maskiner måles til oprindelig kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Såfremt det ikke er muligt at fremskaffe kostprisen, benyttes genanskaffelsesprisen (kostpris for et tilsvarende aktiv i dag). Prisen tilbagediskonteres til anskaffelsesåret som et estimat for den oprindelige kostpris. Produktionsanlæg, maskiner og inventar omfatter bl.a. følgende: Produktionsanlæg Maskiner Transportmateriel (biler, minibusser og lastbiler) Inventar, IT-udstyr, kopimaskiner m.v. Modtagne garantier Modtagne garantier f.eks. fra kunder indregnes ikke med beløb men anføres som note. Op og nedskrivninger Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdien (højeste værdi af kapitalværdien eller salgsværdien fratrukket forventede omkostninger ved salg), såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Der foretages en løbende vurdering af aktiver, henholdsvis grupper af aktiver, når der er indikationer på værdiforringelse i forhold til den regnskabsmæssige værdi. Opskrivninger af aktiver foretages ikke. Tab og gevinst Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem slagsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen i det år, hvori bindende aftale om salg indgås. Der foretages lineære afskrivninger over aktivets forventede brugstid, der er fastsat således: 10

12 Aktiv Grunde År Afskrives ikke Bygninger: Beboelsesbygninger Administrationsbygninger Produktionsbygninger Installationer (værdiansættes til 10 % af den seneste offentlige ejendomsvurdering ekskl. grundværdi) Indretning af lejede lokaler Produktionsanlæg og maskiner: Produktionsanlæg Særlige tekniske anlæg i bygninger (eller lejeperioden) Maskiner Transportmateriel 5-8 Inventar og it-udstyr 3-5 Finansielle aktiver Pantebreve, aktier og andelsbeviser o.l. optages til dagsværdi (kursværdi). Såfremt dagsværdien ikke forefindes, anvendes kostprisen. Realiserede og urealiserede kursreguleringer medtages i resultatopgørelsen under finansielle poster. Omsætningsaktiver Tilgodehavender Kortfristede og langfristede omsættelige tilgodehavender optages i balancen under de respektive regnskabsposter til nominel værdi. Såfremt debitor ikke vil være i stand til at indfri sin forpligtelse, skal der foretages en vurdering af, hvor meget der skal hensættes til tab, Værdiansættelsen af et eventuelt tab foretages skønsmæssigt. Tabet modregnes i tilgodehavendet. Tilskud til projekter (herunder finanslovsbevillingen) optages i balancen, når der er opnået bindende tilsagn. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter optages i balancen under andre tilgodehavender. Hensættelser Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser omfatter poster, som med stor sandsynlighed skal indfries, men hvor det kan være vanskeligt at fastsætte størrelse og forfaldstidspunkt. Gæld Finansielle gældsforpligtelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter optages under regnskabsposten langfristet gæld til amortiseret kostpris. Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristet gæld værdiansættes til nettorealisationsværdien (kostpris samt de omkostninger, der er forbundet med selve gennemførelsen af betalingen). 11

13 Eventualforpligtelser Eventualforpligtelser, herunder hensættelser til imødegåelse af tab på tilgodehavender og andre mulige forpligtelser, indregnes ikke i balancen. Sådanne forpligtelser anføres i årsregnskabets fortegnelse over eventualforpligtelser og beskrives i noterne. For eventualforpligtelser, herunder garantier og lignende, hvorpå der hviler aktuelle eller truende tabsrisici, tilføjes bemærkning herom i tilknytning til forpligtelsen. 5. Resultatopgørelse Tabel 6. Resultatopgørelse pr. finansieringsform Kofoeds Skoles private midler Socialministeriet Aktiviteter Finansieret ved Finansieret ved Projekter finansieret v/ indsaml. midler indsaml. midler finansieret v/ Resultat i tilskud fra m.v. ex. formålsbestemtstemt tilskud 2005 m.v. formålsbe- særlige alt Socialministeriet gaver t.kr. Ordinære driftsindtægter Tilsagn om tilskud/bevillinger Periodiseret tilskud/bevillinger Salg af varer og tj. Ydelser Øvrige indtægter, gaver mv Ordinære driftsindtægter i alt Forbrugsomkostninger Husleje Andre forbrugsomkostninger Forbrugsomkostninger i alt Personaleomkostninger Lønninger Pension Lønrefusion Personaleomkostninger i alt Andre ordinære driftsomkostninger Af- og nedskrivninger Ordinære driftsomkostninger i alt Resultat af ordinær drift Finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Finansielle poster i alt Årets resultat

14 6. Balance Balance Åbningsbalance Note AKTIVER DKK DKK ANLÆGSAKTIVER Materielle anlægsaktiver Grunde, arealer og bygninger Produktionsanlæg og maskiner Transportmateriel Inventar og IT udstyr Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver Udlån og andre tilgodehavender Andre værdipapirer Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt OMSÆTNINGSAKTIVER Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser Igangværende projekter, tilgodehavende bevillinger Andre tilgodehavender Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Note PASSIVER EGENKAPITAL Egenkapital Egenkapital i alt Langfristede gældsforpligtelser Prioritetsgæld Anden langfristet gæld Langfristede gældsforpligtelser i alt Kortfristede gældsforpligtelser Leverandører af varer og tjenesteydelser Igangværende projekter, periodiseret forbrug Anden kortfristet gæld Skyldige feriepenge Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Eventualforpligtelser 13

15 7. Noter Note 1. Materielle anlægsaktiver Grunde, Produktions- Transport- Inventar Materielle arealer og anlæg og materiel og anlægsaktiver DKK bygninger maskiner IT udstyr I alt Kostpris 1. januar Tilgang Kostpris 31. december Afskrivninger 1. januar Afskrivninger Afskrivninger 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december Lineære afskrivninger, afskrivningsperiode år år 5-8 år 3-5 år Regnskabsmæssig værdi af grunde, arealer og bygninger indeholder bogført værdi af indretning af lejede lokaler med DKK Offentlig ejendomsvurdering Ejendomsfortegnelse: matrikel nr a1 Sundbyøster Nyrnberggade AF Sundbyøster Holmbladsgade E Sundbyvester Peder Lykkesvej Steenbergsvej Valby Feldskovsvej 30 43B Lynge Sandbergvej 23 5A Sandberg Badensgade Sundbyøster Ikke vurderet I alt Note 2. Igangværende projekter, tilgodehavende bevillinger Modtagne bevillinger før 1. januar Årets bevillinger Modtagne tilskud før 1. januar Modtagne tilskud i året Tilgodehavende bevilllinger 31. december Seniorprojekt Forward Hashafvænning Læringspartnerskab engelsk Grønlænderarbejdet - gråzoneprojektet Grønlandske kvinder Opsøgende medarbejder Ålborg Supervision og metodeudvikling Jobstraks I gang igen Equal Job på dansk Tempo I gang igen Kofoeds Skole i Århus

16 Note 3. Egenkapital Egenkapital DKK Kapitalkonto 1. januar Overført af årets resultat Kapitalkonto 31. december Formålsbestemte henlæggelser 972 Overført af årets resultat 31 Formålsbestemte henlæggelser 31. december Egenkapital 31. december Note 4. Langfristet gæld DKK Omfatter såvel prioritetsgæld som gæld til Finansstyrelsen. Årets afdrag på prioritetsgæld finansieres ved træk på Finansstyrelsen, hvorved den samlede gældsforpligtelse er uændret. Pr. 31. december 2005 omfatter prioritetsgæld 3 obligationslån med en samlet resthovedstol på t. kr. Restgæld 31. december 2005 Afdrag og amortisering næste år Afdrag og amortisering år 2-5 Restgæld efter 5 år Prioritetsgæld Finansstyrelsen Amortisering Total Amortisering omfatter kurstab og låneomkostninger i forbindelse med optagelse og omlægning af lån, der Fordeles over lånenes løbetid. Note 5. Igangværende projekter, periodiseret forbrug Modtagne bevillinger før 1. januar Årets bevillinger Forbrug før 1. januar Årets forbrug Periodiseret forbrug Seniorprojekt Forward Hashafvænning Læringspartnerskab engelsk Grønlænderarbejdet - gråzoneprojektet Grønlandske kvinder Opsøgende medarbejder Ålborg Supervision og metodeudvikling Jobstraks I gang igen Equal Job på dansk Tempo I gang igen Kofoeds Skole i Århus

17 Note 6. Eventualforpligtelser Kontraktlige forpligtelser DKK Lejeaftaler på ejendomme, max. forpligtelse 75 Leasing kontrakter på kopimaskiner 0 I alt 75 Lejeaftalen omfatter en lejekontrakt, der kan opsiges fra lejers side pr 1/ Omregningstabel Tabel 7. Omregningstabel fra omkostningsbaseret til udgiftsbaseret opgørelse Aktiviteter vedr. Socialministeriet fl. kto. Indsamlede midler Projekter finansieret incl. formålsbestemte ved særlige tilskud t. kr I alt 2005 Årets ressourceforbrug fra regnskabet, tabel Årets afskrivninger Årets anskaffelser Regulering i personaleomkostninger Urealisrede kursreguleringer af værdipapirer Årets resultat efter udgiftsbaseret opgørelse Ressourceforbrug = (ordinære indtægter, t. kr t.. kr.) minus (omkostninger, t. kr.) minus (finansielle poster, t. kr. ) 2 Ressourceforbrug = (ordinære indtægter, t. kr t. kr.) minus (omkostninger, t. kr.) plus (finansielle poster, t. kr.) 3 Ressourceforbrug = (ordinære indtægter, t. kr t. kr.) minus (omkostninger, t. kr.) minus (finansielle poster, 1 t. kr.) 4 Kofoeds Skole modtager kvartalsvise tilskud fra Finanslovsbevillingen. Ifølge bevillingsafregningen, se nedenfor, har Skolen i 2005 modtaget t. kr. Differencen indgår i beløbet til videreførelse. 5 Skolen har i 2005 foretaget en forbedrende reparation af gårddækket, t. kr. 16

18 9. Bevillingsafregning for Kofoeds Skole 2005 Bevillingsregnskab til statsregnskabet er fra aflagt af Socialministeriet på baggrund af ministeriets tilskudsbetalinger til Kofoeds Skole, dvs. ministeriets udgifter på finanslovskonto Kofoeds Skole Driftsbevilling Bevilling t. kr. året 10. Kofoeds Skole, løn Kofoeds Skole, øvrig drift Tilskud til grønlænderarbejde, løn Tilskud til grønlænderarbejde, øvrig drift Fra ledig til efterspurgt ressource, Projekt UNO, løn, Fra ledig til efterspurgt ressource, Projekt UNO, øvrig drift, Erhvervstræning af mest udsatte, løn Erhvervstræning af mest udsatte, øvrig drift Kofoeds Skole i alt, løn Kofoeds Skole i alt, øvrig drift Kofoeds Skole i alt Kofoeds Skole prioritetsydelser Udgiftsbevilling Tusinde kroner Bevilling TB Bevilling + TB Regnskab Regnskab Årets resultat Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo Bevilling + TB - regnskab 10. Kofoeds Skoles prioritetsydelser Bevillingen, som er en satspuljebevilling, er treårig. Finansministeriet har bevilget videreførelse af beløbet. 2 Bevillingen, som er en satspuljebevilling, er treårig. Finansministeriet har bevilget videreførelse af beløbet. 3 Kontoen er fra og med 1996 udskilt fra konto Bevillingen dækker Skolens udgifter til prioritetsafdrag for ejendommen, Nyrnberggade 1. Den ydede bevilling gives som lån, hvorom der er tinglyst deklaration. Tabel 8. Akkumuleret resultat, Kofoeds Skole Kofoeds Skole Ultimo 2002 Ultimo 2003 Ultimo 2004 Årets Ultimo 2005 Driftsbevilling t. kr. Resultat 10. Kofoeds Skole, løn Kofoeds Skole, øvrig drift Tilskud til grønlænderarbejde Tilskud til grønlænderarbejde, løn Tilskud til grønlænderarbejde, øvrig drift Fra ledig til efterspurgt ressource, UNO, løn Fra ledig til efterspurgt ressource, UNO, ø. drift Erhvervstræning af mest udsatte, løn Erhvervstræning af mest udsatte, øvrig drift Kofoeds Skole i alt, løn Kofoeds Skole i alt, øvrig drift Kofoeds Skole i alt Resultatet i 2002 blev korrigeret med en bevillingsmæssig omflytning på kr. 2 Af det akkumulerede overskud ultimo 2002 på 30. Tilskud til grønlænderarbejde blev kr. i forbindelse med kontoændringer flyttet til 32. Tilskud til grønlænderarbejde, øvrig drift. 17

19 10. Bilag Tabel 9. Personaleoplysninger for Kofoeds Skole R 2005 B 2006 Gn.årsværksforbrug 81,3 83,0 91,1 99,6 97,0 Tilgang/afgang 31/37 29/20 35/20 20/20 - Heraf vikarer 24 17/8 14/8 7/7 - I 2004 er inkluderet ca. 5,5 årsværk i undervisningsområdet i forbindelse med Københavns Kursuscenter og Aftenskoles konkurs og Kofoeds Skoles fortsættelse af virksomheden. I 2005 er inkluderet ca. 10 årsværk til imødegåelse af et stigende aktivitetsniveau som følge af udlicitering af visse aktivieringsopgaver. Til- og afgang er som tidligere år indbefattet vikarer (afløsere). Renset herfor udgør i 2005 tilgange på 13 årsværk og afgange på 13 årsværk med en personaleomsætning i forhold til antal årsværk på ca. 13%. Af private- og projektmidler har der været beskæftiget svarende til ca. 24,5 årsværk. Tabel 10. Formålsbestemte gaver Formålsbestemte aktiviteter (1.000 kr.) gaver og Saldo andre Anvendt i Saldo 1/ indtægter året Resultat 31/ Sproglaboratorium Bikubenfonden Undervisningsmateriale "Udsat" Atalier & Keramik Augustinus Fond Ungdomsboliger inventar Steinmann Fond Drama og Musik Ole Kirks Fond Støtte til grønlandsrejse Kogeplader Hallen EBC Fonden Trængene børnefamilier Støtte til grønlænderarbejdet Medarbejderujddannelse Cafeteria, køledisk Renovering Louisestiftelsen Produktionsværkstedet ventilation og inventar Gave Lilli Bentien Fond til elektronikværkstedet Kaffevogn Bostøtte, Starck Sørensens Fond Vaskevogn DHL Fond Fiskerkutteren Personalepleje Opsøgende arbejde, BG Fonden Ole Kirks Fond Zimmermann, Autoværksted kørevej Grøndlænderarbejde Ålborg., FLS Industries Enlige med børn ferie Hallen, L&G Jørgensens Fond Opsøgende arbejde, L&G Jørgensens Fond Haugegaarden Håndværkerhuset Aktiviteter Håndværkerhuset Ejendomsservice, JL Fonden