Der er brug for Enhedslisten i byrådet. Mennesket før markedet Arbejdsløshed er ikke en naturlov En bedre offentlig sektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der er brug for Enhedslisten i byrådet. Mennesket før markedet Arbejdsløshed er ikke en naturlov En bedre offentlig sektor"

Transkript

1 Der er brug for Enhedslisten i byrådet. Enhedslisten vil bekæmpe enhver forringelse i velfærden Vi vil være din vagthund i byrådet! Men vi har også visioner for udviklingen i vores kommune. Mennesker og miljøet er i centrum for visionerne. I stedet for væksten og markedet. Mennesket før markedet En bestemt politisk opfattelse har bredt sig de senere årtier: Samfundet skal tilpasse sig markedskræfterne! Mennesket skal indrette sig efter markedet, konkurrencen, globaliseringen. Dette mantra har ikke mindst gjort sig gældende i hele den offentlige sektor stat, region og kommuner, som ukritisk har lagt tankerne i New Public management til grund for styringen af store dele af den offentlige sektor. Dette er først og fremmest kommet til udtryk gennem en omfattende udlicitering af offentlige opgaver men også i styringen af det offentliges produktion af velfærdsydelser, hvor betydningen af den enkelte medarbejderes bidrag nedgøres og ledelsernes betydning fremhæves sådan som det senest er set på skoleområdet. De ansattes indsats styres stadig strammere, samtidig med at der er sket en voldsom vækst i krav til de ansatte om registreringer. Samlet set betyder det, at der kun er dårligt rum til for de ansatte til at anvende deres engagement og faglige viden ud over den fastlagte opgave resultatet er en fattig ydelse til borgeren og et utilfredsstillende miljø for de ansatte. Vi arbejder for at skabe et offentligt Danmark, som udvikles i samarbejde med de ansatte, og hvor de ansattes engagement, faglige viden og kreativitet i opgaveløsningen bliver centralt for at opnå en bedre kvalitet. I Enhedslisten vil vi arbejde for en udvikling, hvor det er markedet og globaliseringen, der skal tilpasses menneskers og naturens behov. Det betyder et grundlæggende opgør med det samfundssystem, vi har i Danmark. Det er derfor vi er socialister. Arbejdsløshed er ikke en naturlov Skiftende regeringer har gennemført forringelser på efterlønnen, højere pensionsalder, lavere kontanthjælp osv. for at øge arbejdsudbud osv. Men kendsgerningen er, at der er masser af arbejdsløse - samtidig med, at der er mange uløste samfundsopgaver. Krisen har forstærket problemerne og forøget arbejdsløsheden i Silkeborg Kommune. Mange arbejdsløse køres ud på et sidespor, både menneskeligt og økonomisk. Oven i de menneskelige omkostninger kan så lægges kommunernes ekstra udgifter, når der nedlægges arbejdspladser. Det private initiativ kan ikke afskaffe arbejdsløsheden. Oven i de mange arbejdsløse, kommer der en lang række mennesker, som af andre grunde er parkeret uden for arbejdsmarkedet. På landsplan er det næsten en million mennesker, som er på offentlig forsørgelse: kontanthjælp, sygedagpenge, efterløn, førtidspension osv. Mange af disse er ikke i stand til at klare et arbejde og skal ikke jages, men årligt udstødes ufrivilligt fra arbejdsmarkedet. Hvis man bare kunne fastholde af dem, ville der være rigeligt med arbejdskraft, også på langt sigt. En bedre offentlig sektor Ifølge de fremherskende holdninger er privat bedre end offentligt. Offentligt ansatte er en byrde. Kun privat initiativ skaber værdier. Sådan ser Enhedslisten ikke på det. Vi vil fastholde og udbygge en god og dynamisk offentlig sektor. Efter vores mening er den offentlige sektor ikke god nok til at forebygge de sociale, helbredsmæssige og økologiske problemer. Men det betyder ikke, at opgaverne skal overlades til private firmaer. Tværtimod skal den offentlige sektor gøres bedre ved at inddrage de ansatte og brugerne i større omfang. Ofte fungerer den offentlige sektor som lappeskrædder eller som skraldespand for de problemer, som den kapitalistiske udvikling skaber. Når rengøringsassistenten, arbejdsmanden eller pædagogen er slidt ned, skal skatteyderne betale regningen. 1

2 Grøn by Enhedslisten vil arbejde for at Silkeborg bliver en grøn by - ikke kun af navn, men også af gavn. Der skal skabes helhed og sammenhæng i kommunens miljøpolitik. Det er godt, at kommunen afskaffer sprøjtegift på de kommunale arealer, men det er ikke godt nok, når der så ikke ansættes flere gartnere til at holde ukrudtet nede. Vi ønsker økologisk mad i de kommunale køkkener. Det er sundere for borgerne og sikrer samtidig et marked for økologiske fødevarer. Se til venstre Enhedslisten ønsker en kommune, der viser ansvar over for naturen, de handikappede, børnene, de ældre og de udstødte. Vi vil prioritere de kommunale grundydelser i stedet for at lade millionerne rulle til prestigeprojekter som f.eks. et nyt stadion til SIF, så de kan få plads til flere sponsorer. En sådan udvikling forudsætter selvfølgelig et opgør med den hidtil førte politik. Det har vist sig, at en socialdemokratisk borgmester ikke gør nogen stor forskel. Det første der skete efter sidste byrådsvalg var en kæmpestor nedskæringsrunde på 250 millioner kr., hvor ingen områder slap fri. Og siden er budgetforligene i byrådet vedtaget i stor enighed fra SF til de borgerlige partier. Og det er ikke et udtryk for, at de borgerlige er blevet socialdemokrater!. Det kræver et opgør med nedskæringspolitikken, udliciteringer og højere brugerbetaling. Enhedslisten vil pege på den borgmesterkandidat, der kommer tættest på denne politik. Så langt til venstre som muligt, og så langt fra Venstre som muligt! Enhedslisten vil i byrådet arbejde for en rød-grøn offensiv, hvor demokrati, solidaritet og økologi er nøgleordene. Der er penge nok Regeringen og Kommunernes Landsforening har aftalt en drifts- og anlægsramme, der lægger kommunerne i en økonomisk spændetrøje. Enhedslisten har ofte - både i Silkeborg og på landsplan - opfordret kommunerne til at gøre oprør. Men selv om lokalpolitikerne i KL ofte slår sig lidt i tøjret, sker der ingenting. Ikke desto mindre er det, hvad der skal til, hvis kommunerne skal kunne løse deres opgaver med børnepasning, folkeskoler, ældrepleje osv. Tværtimod har KL og staten sammen tromlet lærerne på skoler og erhvervsuddannelser flade i et koordineret angreb uden protester fra KL s ledelse, uanset partifarve. Kommuneskatten er uretfærdig Enhedslisten går ikke ind for kommunale skatteforhøjelser. Kommuneskatten (ens skatteprocent for alle) er nemlig bunduretfærdig, især fordi det skrå skatteloft fritager de højeste indkomster for skattestigninger. Men brugerbetaling kan være endnu værre. F.eks. er forældrebetaling til daginstitutioner og dagpleje en særlig børneskat. Vi ønsker en ny økonomisk fordeling. Vi ønsker, at folk med høje indkomster skal betale forholdsvis mest i skat. Derfor skal udgiftsfordelingen mellem stat og kommuner ændres, så flere opgaver betales over statsskatten. Selv om det langt fra er perfekt, er der dog i det mindste tale om en vis Robin Hoodomfordeling. Der er andre muligheder Der er trods alt kommunale indtægtskilder, der kan bruges. Dækningsafgiften er en skat på erhvervsejendomme. Enhedslisten er imod kommunale gratisydelser til erhvervslivet og ønsker derfor dækningsafgiften bevaret i Silkeborg. Også grundskylden er en mulighed. Det rammer ganske vist alle, lejere såvel som ejere, men det rammer især dem, der har de største grundværdier. Og jo flere penge du har, jo større hus har du som regel også. Der er også den fordel, at erhvervsejendomme også bidrager. Og så er der heller ikke nogen, der slipper, 2

3 fordi de rammer det skrå skatteloft. Der er altså en klar tendens til, at de velhavende kommer til at betale forholdsvis mere end folk med jævne indkomster. Brug for en ny skattereform Selv om regeringen havde muligheden for at lave et skatteforlig med Enhedslisten, valgte den alligevel at lave forlig med de borgerlige. Endnu et forlig, der forkæler de velhavende. Samtidig med at kommunernes driftsudgifter udsultes. Danmark er et rigt land. Det er kun et spørgsmål om prioritering. Når vores forslag skal finansieres, peger vi på: - mange af vores forslag er gratis - mange af vores forslag er forebyggende og vil tjene sig selv hjem - vi ønsker en økonomisk omprioritering, der betyder nej til prestigeprojekter - at det vigtige i sidste ende ikke er, hvad vi betaler i skat, men hvad vi får for pengene Udlicitering sætter markedet over mennesket I Silkeborgområdet er mange opgaver allerede udliciteret. Mange af de resterende kommunale virksomheder er underkastet en markedsgørelse. Aktiviteter og områder måles op, så de er klar til udbud. Borgere og brugere bliver til kunder, uanset om udbyderen er privat eller offentlig. New Public Management har bredt sig overalt. Det er en udvikling, som Enhedslisten er uenig i. Vi er imod, at omsorg og plejeopgaver markedsgøres, hvor private virksomheders behov for at tjene penge vejer tungere end borgernes og de ansattes behov. Vi ønsker en stærk og funktionsdygtig entreprenørafdeling og gerne en kommunal håndværkerafdeling. Busdrift og renovation har længe været udliciteret, men kunne ligeså godt være kommunale. Men vi er oppe mod stærke kræfter. Et af formålene med kommunalreformen var at skabe så store kommunale enheder, at det bliver attraktivt for private virksomheder at byde på offentlige opgaver. Udvikling i stedet for udlicitering At de borgerlige politikere ønsker at udlicitere mest muligt er oplagt. Det har længe været en torn i øjet på dem, at der har været samfundsopgaver, som har været unddraget private virksomheders mulighed for at tjene penge, profit. SF og Socialdemokratiet har åbenbart mistet troen på visionen om, at vi i fællesskab kan forvalte samfundet efter behov og ikke efter profit. Det offentlige fungerer langt fra godt nok i dag, men det betyder ikke, at alt skal kasseres og overlades til private kræfter. I Enhedslisten vil vi udvikle, ikke afvikle den offentlige sektor. Udlicitering er kortsynet besparelse. På kort sigt kan der spares ganske meget på at udlicitere offentligt arbejde. Private virksomheder er villige til at dumpe priserne for at komme ind på markedet. På længere sigt vil priserne stige. Og når først det offentlige har afviklet sine virksomheder, vil det blive meget vanskeligt og dyrt at overtage opgaverne igen. Vi vil ikke deponere det offentliges økonomiske handlefrihed hos private firmaer. I bestræbelserne på at presse udgifterne, trykkes lønningerne for de ansatte, enten direkte eller ved at de skal lave mere for den samme løn. Udlicitering medfører dårligere arbejdsmiljø og en meget stor udskiftning af de ansatte. Det rummelige arbejdsmarked, som mange taler om, betyder ikke kun, at man skal give fleksjob til dem, der allerede er slidt ned. Det er mindst lige så vigtigt at skabe arbejdspladser, som man kan leve med i mange år. Udlicitering trækker den modsatte vej. I Enhedslisten sætter vi arbejdernes velfærd over kortsigtede besparelseshensyn. Udlicitering går ud over kvaliteten 3

4 Når det offentlige udfører opgaver, bliver der ikke udskrevet ekstra regninger, når der sker uforudsete ting. Private firmaer laver kun det, der står i kontrakten. Uforudsete opgaver bliver enten ikke udført, eller også koster det ekstra. Enhedslisten vil have mere kvalitet i den offentlige sektor i et samarbejde mellem ansatte og borgere. Når det ikke længere er offentlige myndigheder, der udfører opgaverne, forsvinder borgernes mulighed for indflydelse og indsigt. Muligheden for at klage politisk bliver en retssag om kontraktbrud. Politikerne gemmer sig bag indgåede kontrakter, som holdes hemmelige. Aktindsigten forsvinder. Borgerne bliver til kunder. Kommunen som arbejdsplads Kommunen er ikke kun udbyder af offentlig service. Silkeborg Kommune er samtidig den største arbejdsgiver i området. Kommunen skal være en rummelig arbejdsplads. Ikke kun sådan at forstå, at der skal være plads til ansatte med nedsat arbejdsevne, men især sådan at arbejdsforholdene er tålelige for alle et helt arbejdsliv igennem. Det skal ikke være sådan, at først slides hjemmehjælperen, læreren eller rengøringsassistenten ned, og bagefter finder kommunen et fleksjob til staklen. Der skal være en sammenhæng mellem de opgaver, der skal løses, og den tid og de redskaber, der er brug for. Uanset om det drejer sig om socialrådgiveren, der arbejder med udsatte børn, eller om rengøringsassistenten på skolen eller pædagogen i børnehaven. Kommunen skal også være rummelig, når det drejer sig om ansættelse af mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Målet skal være at sammensætningen af de ansatte skal svare til den etniske sammensætning af befolkningen. Det skal der være fokus på både i forbindelse med besættelse af ledige job og af lære- og praktikpladser. Man skal være glad for at arbejde i Silkeborg Kommune og stolt af resultatet. Mange offentligt ansatte føler, at det er svært at få lov at udføre kvalitetsarbejde. De føler sig ikke værdsat og kan ikke se nogen sammenhæng mellem de flotte ord, der er i kommunens erklærede politikker og den virkelighed, de selv møder hver dag. Krav til leverandører Men kravene skal ikke kun rejses til kommunen. Også underleverandører skal leve op til de samme krav, hvis samarbejdet skal fortsætte. Alle udbudsmaterialer skal indeholde krav om, at underleverandøren lever op til det rummelige arbejdsmarked, bredt forstået. Det er fint, at Silkeborg Kommune arbejder med sociale klausuler og uddannelsesklausuler i sine udbud, men det er svært at se effekten af det. Det hjælper ikke, hvis der ikke følges op på det. Det er også godt, at der er indført arbejdsklausuler, der skal sikre, at arbejde bliver udført på overenskomstmæssige vilkår, men der skal være gennemsigtighed, så man ved hvem der er underentreprenører og under-underentreprenører. Og kommunen skal danne en kontrolenhed, som sikrer, af kravene efterleves. Oplysningerne skal være tilgængelige for fagforeningerne, så de kan hjælpe med kontrollen. Enhedslisten ønsker, at Silkeborg Kommune kun samarbejder med virksomheder, der har overenskomst. Ret til at blande sig De offentligt ansattes erfaring og indsigt er uvurderlig for den demokratiske proces i kommunen, så de skal opmuntres til at blande sig i den offentlige debat uden risiko for bagefter at skulle stå til skideballe i systemet. Det bliver mere almindeligt, at offentligt ansatte får udleveret computere og mobiltelefoner, som også må bruges privat. Der skal laves aftaler med fagforeningerne og tillidsrepræsentanterne, som sikrer dem imod, at arbejdsgiveren kan se med i folks private samtaler, sms er og mails. Demokrati på arbejdspladsen 4

5 Kommunen skal gå i spidsen med at eksperimentere med demokratiske ledelsesformer, hvor der satses på kollektiv ledelse og selvstyrende grupper m.m. Tilrettelæggelsen af det daglige arbejde skal ske i samarbejde med medarbejderne og deres tillidsrepræsentanter. Enhedslisten tager afstand fra de kommunale arbejdsgiveres ønske om færre tillidsvalgte og mindre indflydelse til organisationerne. Demokratisering af arbejdspladserne forudsætter, at kommunen bevarer kontrollen over de kommunale arbejdspladser også derfor må alle planer om udliciteringer af kommunale opgaver afvises. En ordentlig løn og indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse er en forudsætning for et godt arbejdsliv og en forudsætning for en god service overfor borgeren. Ligeløn og ligeværd Arbejdsmarkedet er kønsopdelt, også i kommunerne. Lønnen er generelt lavere i kvindefag end den er i mandefag. Kvinderne er stærkt repræsenteret i omsorgsarbejdet. Den lavere løn på området er en nedvurdering af såvel kvinderne, som omsorgsarbejdet. Enhedslisten ønsker udligning af lønnen såvel mellem kvinde og mand, som mellem medarbejder og leder. Brug de ledige hænder og hjerner Der stadig alt for mange i Silkeborg Kommune, der er uden arbejde. Arbejdsløsheden skaber sociale problemer. Millioner af kroner bruges på dagpenge, kontanthjælp, og aktivering. Som følge af regeringens og de borgerliges dagpengereform mister tusindvis af arbejdsløse retten til dagpenge og henvises til kontanthjælp. Hvis de altså er berettiget til af få det. Ungeydelsen på kontanthjælp er udvidet til at omfatte unge op til 30 år. Det medfører en fattiggørelse af mange unge. Kontanthjælpsmodtagere skal udføre såkaldte nyttejob. De skal jo ikke bare gå og dovne den. Det er udtryk for en mistænkeliggørelse at mennesker, som blot ikke kan få et arbejde, og som heller ikke kan slippe igennem det efterhånden mindre og mindre nåleøje til a-kasserne. Det er godt, at fleksjob er blevet er mulighed for de mennesker, der er slidt op, men det er et stort problem, at arbejdsvilkårene i dag er så stressede og pressede, at folk slides op lang tid før pensionsalderen. Rigtigt arbejde og uddannelse Vi ønsker at gøre op med kassetænkningen. Kommunen skal ansætte det antal medarbejdere på ordinære betingelser, der er nødvendig for en ordentlig offentlig service. Skolerne bliver større, og der proppes flere elever ind i bygningerne alligevel sparer byrådet på rengøringen. Kommunens grønne arealer udvides, og ukrudtet må heldigvis ikke længere fjernes med sprøjtegift men normeringerne følger ikke med. Hjemmehjælperne har dårligt tid til at snakke med de gamle. På mange områder er der brug for bedre personalenormeringer, kurser og efteruddannelse. Der skal sættes ind mod nedslidning i såvel kommunalt som privat regi. Der er en nøje sammenhæng mellem arbejdspres og højt sygefravær. Uddannelse til alle På landsplan er der op mod 25% af en ungdomsårgang, der ikke får en kompetencegivende uddannelse efter folkeskolen. Antallet har været stigende her under krisen. Det er et problem, som mange politikere siger, de vil gøre noget ved, men der er meget lidt handling bag. I Silkeborg er der dog taget et positivt skridt med etablering af Garantiskolen, som er et samarbejde mellem 10.klasse, ungdomsuddannelserne, Produktionshøjskolen, VUC og Silkeborg Kommune. Garantiskolesamarbejdet sikrer, at alle unge, der vil, også får mulighed for at komme i gang med ungdomsuddannelse og hjælp, hvis de har problemer med af en eller anden årsag med at kunne fastholdes i uddannelsen. Garantiskolen kan dog ikke løse problemer med manglende praktikpladser til de unge, der har gennemført grundforløbet i en erhvervsuddannelse. Der er stadig unge, der må opgive at fuldføre en uddannelse grundet for få praktikpladser. 5

6 Silkeborg Kommune skal forøge antallet af praktikpladser i kommunen - gerne i kombinationsforløb med private virksomheder, det vil måske kunne forøge det samlede antal praktikpladser. Silkeborg Kommune skal også stille krav til leverandører i forbindelse med udbud af opgaver for kommunen om at påtage sig et ansvar for uddannelse af de unge, og opfyldelse af uddannelsesklausuler skal vægte, når der træffes beslutning om valg af leverandør. Aktivering - ret eller tvang? Folketinget har besluttet, at arbejdsløse skal aktiveres til gengæld for kontanthjælpen. Enhedslisten er imod tvangsaktivering. Det skal være et tilbud og helst så godt et tilbud, at ingen siger nej. I dag sker meget aktivering alene af hensyn til lovens overholdelse og muligheden for statslig refusion og ikke af hensyn til den ledige. Når mennesker kan få kontanthjælp i både 5 og 10 år og have været gennem diverse aktiveringstilbud, er det i sig selv dokumentation for, at meget aktivering er totalt perspektivløs. Vi kræver, at der skal være et klart mål med enhver form for aktivering. Der skal udarbejdes individuelle handlingsplaner for alle i aktivering, som klart beskriver, hvordan aktiveringen giver de kvalifikationer, der bringer den arbejdsløse nærmere målet: uddannelse eller almindeligt arbejde. Og der skal være reelle valgmuligheder. En ledig skal ikke tvinges i gang med et perspektivløst tilbud alene for at kommunen vil undgå at miste et tilskud. Aktivering bruges som en parkeringsplads til alle dem, som man ikke kan finde plads til på det rigtige arbejdsmarked: unge, der venter på en uddannelsesplads, arbejdsløse, der ikke er berettiget til dagpenge fra en a-kasse, flygtninge, misbrugere, syge og nedslidte osv. Systemet skal splittes op. De der kun har manglende arbejde som problem, skal have arbejde eller uddannelse, ikke opbevaring i aktiveringsprojekter. De der har sociale problemer, skal have kvalificeret hjælp, ikke opbevaring i aktiveringsprojekter. De mennesker der ikke har udsigt til at kunne få en plads på det ordinære arbejdsmarked, skal have tilbud om et arbejde, der passer til dem, eller om pension, ikke opbevaring i aktiveringsprojekter. De aktiverede i jobtræning eller på beskæftigelsesprojekter laver gratis arbejde for kommunale og private arbejdsgivere. Arbejde, som ellers kunne være blevet til almindelige job. Hvor stort omfanget er, er svært at få overblik over, men der ingen tvivl om, at der på denne måde udføres meget arbejde, som kunne være blevet udført på almindelige ansættelsesvilkår. Socialøkonomiske virksomheder I disse år sker der en voldsom vækst af socialøkonomiske virksomheder. Disse virksomheder er kendetegnet ved, at deres primære formål ikke er at skabe profit. De socialøkonomiske virksomheder har et socialt formål som for eksempel at skabe arbejdspladser til handikappede eller andre marginaliserede grupper. Virksomhederne fungerer på markedsvilkår, de er uafhængige af den offentlige sektor, og ethvert overskud i virksomheden bruges til at opfylde det sociale formål. Silkeborg skal støtte udviklingen af den socialøkonomiske sektor i kommunen. Det skal ske ved at: Etablere en iværksætterfond øremærket sociale entreprenører Oprette et iværksætterkursus for socialøkonomiske iværksættere Favorisere socialøkonomiske virksomheder ved udbud, indkøb m.m. Indgå i sociale projekter i samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Aarhus Kommune har med succes indført en ordning som betyder, at borgere langt væk fra arbejdsmarkedet kan optage et mikrolån til etablering af egen virksomhed. Enhedslisten vil arbejde for, at Silkeborg Kommune indfører en lignende ordning. Et godt børneliv At have et godt børneliv er for et barn at opleve sig inkluderet i fællesskaber. 6

7 Inklusion har været et af de mest omtalte temaer og mål i børns liv igennem de senere år. Folketinget har fokuseret på det, kommunerne har fokuseret på det - og således også Silkeborg Kommune. Dog - når vi ser på den politiske virkelighed igennem samme periode, kan vi komme meget i tvivl om, hvorvidt vi har samme forståelse af begrebet inklusion. Inklusion defineres af forsknings- og udviklingsteoretikere som: Det enkelte menneskes mulighed for at være en del af et fællesskab på en måde som opleves både autentisk og reel. Man kunne også med barnets ord sige: Jeg kan godt lide at være sammen med jer, og I kan lide mig. Og hvis jeg har svært ved at være sammen med mine kammerater, skal de voksne hjælpe mig. Der er desværre mange børn, der ikke kan sige det ovenstående. Mange børn oplever nok nærmere, at de skal være i en stor gruppe, hvor de er usikre på hinanden, og hvor der er få voksne til at hjælpe, når et barn har brug for hjælp til at blive inkluderet. Modsætningen til inklusions-definitionen og inklusions-oplevelsen bunder først og fremmest i manglen på økonomi i den del af det offentlige, hvor børn hører til. Inklusion finder i disse år sted ved at rigtig mange børn herunder også børn i vanskeligheder (udsatte positioner?) skal kunne rummes af færre og færre voksne og det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre. Børn i vanskeligheder har brug for stabile og gode voksne, der kan støtte dem i at blive en ordentlig og vigtig del af et fællesskab. Og derfor skal økonomien på dette område prioriteres op! Bedre normeringer Siden kommunalreformen i 2007, er normeringerne i daginstitutionerne i Silkeborg Kommune reduceret med 25 % - og selvom etablering af ny ledelsesstruktur blev iværksat for blandt andet at skabe flere ressourcer til børnene, er det ikke det, der opleves i tilbuddene i dag. Tværtimod er der så stort et arbejdspres på personalet, at den grundlæggende pædagogiske omsorg for børnene er truet. Og desværre kan vi konstatere, at de nuværende byrådspolitikere stadig er mere optaget af samle penge på kistebunden, og hertil skal daginstitutioner og skoler atter bidrage i 2014 med yderligere reduktioner i budgetterne på 1%. Personalenormeringerne skal være sådan, at der kan gives varierede tilbud afhængig af børnenes alder, udvikling og behov. En tur i skoven er ikke nødvendigvis sagen for hele børnegruppen den samme dag. Måske har ikke alle drenge lyst til at drage til fodboldbanen på samme tidspunkt. En god personalenormering giver mulighed for større opmærksomhed på det enkelte barn og dermed mulighed for, at eventuelle problemer kan tages i opløbet hvilket faktisk også kan betale sig i det lange løb. Specialpædagogisk indsats og anbringelser udenfor hjemmet er dyre løsninger på ofte store problemer, som måske kunne have været klaret med en tidligere opmærksomhed og indsats. Forældrene er en vigtig ressource. En vigtig del af et barns liv også når der tales om inklusion - er barnets forældre. Derfor skal der systematisk arbejdes med, hvordan forældresamarbejdet udvikles, og forældre inddrages i barnets liv i de offentlige institutioner på måder, der giver mening for alle parter: barnet, forældrene og institutionen. Det kan forudsætte uddannelse omkring metoder og muligheder - og det skal Silkeborg Kommune være en vigtig del af. Børns lige muligheder skal i fokus og øges. Dele af den danske presse og det politiske liv har i mange år forsøgt at få skabt en offentlig fortælling om at der ikke er klasseforskelle i Danmark, og at der ikke er fattigdom i Danmark. Begge dele modsiges ved bare at gå ud i bestemte dele af verden og se ordentligt på, hvordan den ser ud. Så er det til at få øje på både klasseforskelle og fattigdom. Det betyder vidt forskellige muligheder for de børn, der vokser op i Silkeborg Kommune. Og det er ikke fair. Børn bestemmer ikke selv hvilken familie og hvilken verden, de fødes ind i. De er altid prisgivet de voksne omkring sig. Derfor skal Silkeborg Kommune have mere fokus på at være med til at udligne disse forskelligheder, bl.a. ved at øget viden og øgede ressourcer tilføres hele børneområdet. 7

8 Fritidsordning for skolebørn. SFO står for skolefritidsordning vi mener, der skal være vægt på fritid. Børn har også ret til fritid. Pladsen i mange SFO er er trang. For lidt plads giver uro, støj og stress blandt børn og personale, og det bidrager til at øge sygefraværet. Børn har i løbet af en lang dag i skole og fritidsordning brug for at kunne finde et stille sted, et sted at være sig selv eller sammen med den bedste ven. Der skal være gode og inspirerende forhold både ude og inde. De fysiske rammer skal give mulighed for alsidig udvikling, trivsel og læring. Billige dagsinstitutioner i nærområderne Med priser fra 2475 kr. til 3215 kr. om måneden (uden kost) for vuggestuebørn, 1160 kr. til 1610 kr. for børnehavebørn og op til 1935 kr. for en SFO-plads er det alt for dyrt at få passet sine børn. Enhedslisten ønsker at børnepasning skal være gratis dvs. betalt over skatterne. Under alle omstændigheder mener vi, at forældrebetalingen skal sættes ned. Daginstitutionerne skal ligge der, hvor børnene bor. Vi mener ikke, at det skal være forbudt at nedlægge daginstitutioner. Befolkningssammensætningen i bydelene ændrer sig over årene, og så skal kommunens tilbud tilpasses. Der skal være varierede og gode tilbud, som lever op til de behov, der er i lokalområderne. De kommunale tilbud skal være så gode, at der ikke vil være behov for at oprette eller søge private pasningstilbud. Vi mener, at børnepasning hører hjemme i kommunale eller selvejende institutioner. Uddannelse til livet Skolen er ikke uddannelse for livet, men til livet. Det er vigtigt, at skolen er med til at give børnene en god ballast, så de kan tackle alle livets sider ikke bare i et kommende arbejdsliv, men også som borgere i et demokratisk samfund. Børnene skal blive livsduelige. Enhedslisten vil have en skole, hvor alle får lige muligheder, og hvor alle udfordres og udvikles fagligt og socialt. En skole med respekt og tolerance i forhold til etnisk og kulturel forskellighed. Viden og færdigheder er én dimension, ligeså vigtigt er det, at skolerne udvikler elevernes selvværd, handlekraft og evner til samarbejde. Folkeskolens pædagogik og fysiske rammer skal være med til at tilføre eleverne disse evner. Det kræver flere ressourcer og opkvalificerede lærere at åbne skolen, at prioritere kreativitet og styrke elevdemokratiet. Eleverne skal have mulighed for at organisere sig i elevforeninger på tværs af skolerne. Kommunen skal bakke initiativet op, men eleverne skal selv udfylde rammerne. Det tværkommunale fælleselevråd er en god start. Plads til bevægelse På trods af renoveringer, om- og tilbygninger på skolerne kniber det stadig med pladsen. Øgede krav til differentiering og rummelighed i forbindelse med implementering af lovgivningen om inklusion stiller væsentligt større krav til lokalernes kapacitet i såvel areal som kubikmeter. Det være sig stamlokaler og tilstødende grupperum og samtalerum til tidssvarende undervisningsformer. Eleverne har krav på god indretning med hensyn til både lys, materialer, indeklima, akustik og æstetik i deres hverdag på skolen. Langtidsplan for skoleområdet Massive forældre- og elevreaktioner begrænsede skolelukningsrunden til lukning af Linå Skole og en sammenlægning af Nørrevangskolen og Nordre Skole. Nu forsøger kommunen at indføre fællesledelse af flere skoler. Hvis ikke det er forslag, der tager udgangspunkt i lokale ønsker, men i stedet drejer sig om at spare penge, er det ikke en løsning vi i Enhedslisten går ind for. Kommunen er nødt til at lave en langtidsplan for skoleområdet, så både elever, forældre og lærere ved, hvad de kan vente, og så skoleområdet ikke bliver præget af hovsa-politik. Der bliver behov for at tilføre flere ressourcer i de kommende år. Bevillinger som Enhedslisten gerne vil være med til at sikre. 8

9 Skoler i de socialt udsatte kvarterer skal således have en økonomisk såvel som pædagogisk saltvandsindsprøjtning: Færre elever i klasserne, tolærerordning gennem hele forløbet, flere tosprogede lærere, flere ressourcer til støtteundervisning og faglig kvalificering af lærere, der underviser i dansk som andetsprog, tilbud om modersmålsundervisning integreret i den øvrige undervisning samt flere ressourcer til udvikling af en flerkulturel pædagogik. En rummelig skole Når der satses så meget på inklusion i de almindelige folkeskoler, bliver det tydeligt, at der er en markant modsætning mellem de intentioner, der indholdsmæssigt ligger bag inklusionsønskerne og den økonomi, der er til rådighed. Inklusionsbestræbelserne bliver lidt hule, når de børn der virkelig er i vanskeligheder og har brug for støtte, skal rummes inden for den nuværende økonomiramme og Enhedslisten vil arbejde for at der bliver skabt sammenhæng. Det er godt, at besparelsen bliver på skolebudgettet, men opvejer ikke de voldsomme besparelser på både normal- og specialundervisningen, som folkeskolen i Silkeborg Kommune gang på gang har været underlagt. Besparelser der rammer hårdt i et skolevæsen, der i forvejen er et af landets billigste. I Enhedslisten vil vi lade pædagogikken og ikke økonomien have føringen i rummelighedsdebatten. Enhedslisten ønsker loftet på klassekvotienten sat ned til 24 mod nu 28, så der bliver mere tid til den enkelte elev. Over en toårig periode er der forsvundet 120 lærerstillinger i Silkeborg Kommune, svarende til 12 procent af lærerstaben. I samme periode er antallet af elever kun faldet 2 procent. Lockout i foråret Allerede ved præsentationen af regeringens forslag til folkeskolereformen stod det klart, at finansieringen primært skulle frembringes gennem forringelser af lærernes arbejdstidsaftale. Finansministeren indledte et uskønt samarbejde med Kommunernes Landsforening med den hensigt at styre overenskomstforhandlingerne for lærere og andre undervisere. Regeringen ventede fire uger, før den lancerede det lovovergreb, som de fleste havde forventet. Totalteater af værste skuffe. Silkeborg Kommune burde have haft modet til at gå imod en lockout. Allerede i 2012 blev der i Silkeborg lavet en partnerskabsaftale med skolelederforeningen og lærerforeningen og med Kommunernes Landsforening som medspiller langt hen ad vejen. En aftale hvor det var lagt ud til skolerne at komme med forslag til en videreudvikling af den gældende arbejdstidsaftale. Efter fire ugers lockout, mistænkeliggørelse og til sidst et lovindgreb skal Silkeborg Kommune arbejde målrettet på at genskabe tilliden og engagementet. Enhedslisten ønsker, at der indgås en lokal arbejdstidsaftale, som involverer tillidsrepræsentanter og fagforening. En aftale med balance mellem undervisning og forberedelse. Folkeskolereformen Grundlæggende er reformforslaget udmærket. Det er således godt, at antallet af undervisningstimer øges. Det har længe været et krav fra Enhedslisten, at minimumstimetallet i folkeskolen (som skolerne er forpligtede til at efterleve) svarede til det (noget højere) vejledende timetal (som skolens faglige mål er udarbejdet ud fra). Desuden anerkender regeringen i forslaget betydningen af lektiehjælp og efteruddannelse af lærerne. Men her hører enigheden op. Enhedslisten støtter ikke en obligatorisk heldagsskole. Fire femtedele af den forlængede skoledag består af såkaldte aktivitetstimer, der uden regler for holddannelse, uden regler for antal børn pr. voksen og uden regler for de voksnes uddannelse, nu bliver det fag, som skolens elever bruger mest tid på. Men hvad værre er, så medfører den forlængede skoledag et ordentligt indhug i børnenes frie og selvbestemmende tid og i fritidspædagogikken. Det vil især gå ud over de børn, der har brug for tydelige skift og for at indgå i forskellige typer af sociale relationer og ikke alene skolerelationer. Samtidig vil det få alvorlige konsekvenser for fritidstilbuddenes eksistensberettigelse og for det pædagogiske personales muligheder for fuldtidsstillinger. 9

10 Et vellykket skoletilbud vil altid afhænge af muligheden for lokal indflydelse fra elever, forældre og lærere. Beslutningen om hvorvidt en folkeskole skal udformes som en heldagsskole, skal derfor træffes lokalt. Grønne skoler og sunde elever Enhedslisten vil have grønne skoler. Såvel i selve byggeriet som i skolens daglige virke og indhold. Det er i overensstemmelse med folkeskoleloven, at skolerne indrettes, så eleverne i dagligdagen kan hente viden om og vænnes til bæredygtig adfærd. De skal møde muligheder for bæredygtighed og økologi, så affaldsminimering og sortering, grøn kompostering, opsamling af regnvand og solfangere osv. bliver en naturlig del af deres handlemuligheder og af deres tankegods. Der er tendenser til, at den danske befolkning bliver stadig federe overvægt er et alvorligt sundhedsmæssigt problem, som for manges vedkommende grundlægges allerede i barndommen. Vi har derfor en interesse i, at skolen også bibringer børnene sunde kostvaner. Det er også erkendt, at børnenes indlæringsevne og deres evne til at forholde sig roligt i klassen forringes kraftigt, hvis de er sultne eller har fået en forkert kost, f.eks. snacks og sodavand. Børnene skal derfor tilbydes et økologisk og ernæringsrigtigt måltid mad på skolen dagligt uanset at regeringens rammer ikke slår til. Silkeborg Kommune skal gå i spidsen med en gennemført økologisk indkøbspolitik. Også lærere skal lære Lærerne skal sikres efteruddannelse, så de kan leve op til de ændringer, der til stadighed sker i folkeskolen. En lærer skal i dag kunne håndtere en høj grad af forskellighed, skal kunne etablere lærende fællesskaber, der hvor det giver mest optimal læring, men skal også have tid til at tilgodese den enkelte elev, der hvor det er nødvendigt. At kunne være i den form for kompleksitet, kræver konstant uddannelse og træning af nye kompetencer. Fælles ejendomsdrift For at spare penge har Silkeborg Kommune samlet skolernes pedeller i Fælles Ejendomsdrift, ligesom man har samlet rengøringsassistenterne i den kommunale rengøringssektion. Det, mener vi, er den forkerte vej at gå. I stedet skal man arbejde på at integrere dem i skolernes liv. Det vil gøre deres arbejdsdag mere varieret og spændende, og skolerne vil have glæde af at kunne trække på deres ressourcer i bredere sammenhænge. På grund af besparelser er mange skoler i en dårlig forfatning og gøres ikke ordentligt rent, og det slider yderligere på bygningerne og giver dårligt indeklima. Samarbejde med forældrene Forældrene er en ressource i folkeskolen, som i samarbejde med lærerne skal sikre børnene en god skolegang. Det er derfor vigtigt, at lærerne får den nødvendige tid, så et godt forældresamarbejde kan udvikles til glæde for alle parter. Skolebestyrelserne skal tages alvorligt, og ligesom med eleverne skal kommunen aktivt bakke op om forældreorganisering på tværs af skolerne uden at blande sig i indholdet. Når der er brug for hjælp Der er næppe noget voksent menneske, der ikke gerne vil være hundrede procent selvhjulpet. Handikappede, ældre og sygdomsramte borgere har ikke selv valgt at være i en situation, hvor de har behov for hjælp. Alle kan pludseligt få behov for hjælp og støtte. Heldigvis lever vi ikke i et samfund, hvor ansvaret for at yde hjælp alene hviler på familien. Dette er ikke bare heldigt - det er også fornuftigt og forudsætningen for, at vi har så mange kvinder på arbejdsmarkedet her i landet. Når et menneske, en handikappet, syg eller ældre har behov for hjælp for at kunne klare sig i hverdagen - permanent eller måske blot midlertidigt - skal hjælpen tilbydes. 10

11 Der skal gives hjælp til selvhjælp og hjælp til det, den enkelte ikke selv vil kunne hjælpes til at klare. Det skal ikke være en opslidende kamp for den enkelte eller de pårørende at få den nødvendige hjælp. Nødvendig hjælp må aldrig ses som frådseri eller udtryk for en krævementalitet - hvem ville ikke gerne kunne klare det selv? Hjælp og støtte skal gives med respekt for det menneske, der skal modtage den. Fratager man et menneske dets værdighed for en stund eller for altid tager man samtidig noget af grundlaget for livsglæden væk. Jo ringere grundlaget bliver, jo mindre lyst har man til at holde sig i gang fysisk og socialt, og jo mere brug for hjælp får man. Den økonomiske spændetrøje, som kommunerne holdes i, tvinger dem til at forsøge at presse den økonomiske citron i ubehagelig grad. Det har medført, at flere ikke har fået den hjælp, de har behov for, eller har skullet gå så grueligt meget igennem, før den er bevilget. Enhedslisten kan ikke garantere, at alt dette bliver bedre, når vi kommer i byrådet, men vi kan garantere, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at gøre det bedre - og her ofrer vi gerne både stadion og vej gennem Nordskoven. Sundhed og forebyggelse Kommunerne og regionerne har et fælles ansvar på sundhedsområdet. Regionerne driver landets sygehuse og sygesikring med egen læge, mens kommunerne yder sundhedsydelser til børn og unge - gennem sundhedsplejen og tandplejen - og i øvrigt yder hjemmesygepleje til syge borgere, hvor plejen kan varetages i hjemmet. Kommunerne har også en række borgerrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeopgaver. Borgernes sundhedstilstand er meget afhængig af en række sociale forhold. I Danmark er der stor ulighed i sundhed - stor ulighed i forventede leveår og forventet sundhedstilstand. Det skal være en generel målsætning i kommunens indsats, at adgangen til sundhed og behandling bliver lige for alle, og at dette tilbydes af et offentligt sundhedsvæsen - der er for alle. Det regionale sundhedsvæsen - hospitaler og psykiatri - og det kommunale sundhedstilbud skal derfor ses i sammenhæng. Kommuner og regioner skal skabe et sammenhængende sundhedsvæsen i tæt samarbejde om at tilbyde befolkningen og den enkelte borger nødvendig forebyggelse, behandling og pleje, uanset der er behov for hospitalsindlæggelse, eller opgaven kan varetages i hjemmet. Det er vigtigt, at ingen bliver kastebold mellem den regionale og den kommunale indsats, og at ingen ikke bliver tabt grundet manglende samarbejde og kommunikation. Det betyder, at kommunerne skal udbygge og specialisere hjemmesygeplejen, så den i langt højere grad kan understøtte moderne behandlingsformer og det hurtigere udskrivningstempo. Regeringen har en målsætning om, at forebyggelse og bedre ældrepleje skal reducere de nuværende indlæggelser af de ældre medicinske patienter med op mod 20 procent. For at det kan ske, kræver det, at kommunerne tilfører betydelige ressourcer til området, og at regioner og kommuner har en fælles målsætning om, at skabe det sammenhængende sundhedsvæsen. Ældreomsorg Hjælp i hjemmet Mange ressourcer går til spilde i registreringer og minuttælleri i forsøg på at hente besparelser i ældreplejen. Det har aldrig været medarbejdernes ønske at bruge tid bag computer eller på at tælle minutter - det er ikke den slags opgaver, der får dygtige medarbejdere til at vælge fag som social- og sundhedshjælper eller - assistent. Et besøg i hjemmet må aldrig blive en fortravlet affære. Der skal være tid til at inddrage den ældre i løsningen af opgaverne værdighed og ressourcer skal bevares og vedligeholdes. Hvad enten det drejer sig om praktisk hjælp eller hjælp til personlig pleje skal der være tid til at have øje for borgerens aktuelle behov og reel mulighed for at udvise fleksibilitet. Det duer ikke, at hjemmebesøget er så tidsmæssigt presset, at der ikke er mulighed for at tage hensyn til de ældres ønsker og behov i særlige situationer. Kost og ernæring 11

12 Det er et erkendt problem, at mange ældre borgere ikke får tilstrækkeligt med mad og heller ikke tilstrækkeligt varieret kost. Reelt er der for nogle borgere tale om fejl- og underernæring. I hjemmeplejen er der ikke afsat tid til madlavning de ældre borgere kan bare bestille og få bragt en portion frosset eller måske mere eller mindre varm mad ud. Men duften som udvikler sig under madlavningen, og samværet med andre når måltidet indtages - det der skærper appetitten - får de ikke med. Der skal være opmærksomhed omkring de ældre borgeres ernæringsmæssige situation, og der skal afsættes ressourcer i hjemmeplejen til at sætte ind overfor dem, der giver anledning til bekymring. Det kan dreje sig om tid til at lave mad sammen med den ældre borger eller måske tid til at introducere borgeren til fælles spisning på det nærmeste plejehjem eller ældrecenter. Enhedslistens 10 rettigheder for ældre borgere - at spise den mad, de kan lide. - at føle sig velklædte og soignerede. - at bestemme egne tider og rutiner. - at komme ud, når de har lyst. - at træffe andre mennesker. - at købe tøj og ting efter egen smag. - at komme i deres sædvanlige dagligvarebutik. - at udvikles livet igennem. - at holde deres minder levende. - at vælge, hvordan de vil bo. Ældreboliger Ældrebolig, beskyttet bolig eller plejehjem behovet er forskelligt for dem, der ikke kan klare sig i eget hjem eller i et olle-kolle. Vi skal sørge for, at behovene kan dækkes og så vidt muligt i lokalområderne, hvor borgeren kan beholde sit sociale netværk. Store ældreghettoer, som det foreslåede byggeri på stadiongrunden, tilgodeser næppe de ældres behov for eller ønsker om at forblive i lokalområdet. Muligheder for at ældre borgere kan have et aktivt socialt liv, er en selvfølgelighed. Alle skal have tilbud om og mulighed for at deltage i klub- og dagcenteraktiviteter, kan man ikke komme frem ved egen hjælp, skal der tilbydes hjælp til transport. Handikap og psykiatri På Silkeborg kommunes hjemmeside kan man læse følgende: Er du handikappet, har en psykisk sygdom eller et handikappet barn, kan du få hjælp og støtte. Hjælpen vurderes og tilpasses altid efter dit og/eller din families behov. Det lyder både rigtigt og godt. Desværre forekommer dette for nogle tættere på drøm end virkelighed. Inden for de sidste to-tre år er der gennemført tocifrede millionbesparelser inden for handikap og psykiatri. Dette kan ikke undgå at få konsekvenser for mange udviklingshæmmede og psykisk syge. Øget medicinering, isolation og manglende udviklingsmuligheder kan udmønte sig i vold, svære psykiatriske lidelser og arbejdsskader for ansatte inden for området. Det er ikke en værdig behandling af en gruppe medborgere. Psykisk/fysisk udviklingshæmmede mennesker Vi betragter udviklingshæmmede personer som ligeværdige medborgere. I sagens natur er der sjældent tale om jævnbyrdige relationer, og derfor er det særligt vigtigt at sikre deres rettigheder og kompensere for deres handikap, således at de bliver inkluderet i samfundet og får mulighed for et liv så tæt på det normale som muligt. Boliger Der skal sikres et bredt udbud af boformer i kommunen for udviklingshæmmede borgere. Behovene er ikke ens for alle og forestillingen om et god bolig er heller ikke ens. Forestillingen om, at man bare kan samle 12

13 udviklingshæmmede på store institutioner hører fortiden til - eller burde høre fortiden til. Det skal sikres, at ingen udviklingshæmmet borger mod egen eller værges vilje tvinges ind i institutionslignende boformer. Også udviklingshæmmede borgere har lovbestemte rettigheder: - Ret til eget hjem - Ret til at bestemme hvor man vil bo (i hvilken kommune) - Ret til at bestemme hvem man vil bo sammen med Hjælp i hverdagen - et værdigt liv Der er brug for dygtige pædagoger til at hjælpe og støtte udviklingshæmmede mennesker i hverdagen, og hver enkelt skal sikres en fast primærpædagog. Den enkelte udviklingshæmmede, primærpædagogen og de pårørende må være omdrejningspunktet, når der skal træffes væsentlige beslutninger. Udviklingshæmmede borgere skal hjælpes til at få en hverdag, der ligner vi andres hverdag. Arbejde hvis det er muligt, f.eks. på beskyttede værksteder, deltagelse i dagligdags gøremål som madlavning og rengøring, fritidsaktiviteter og social omgang med andre. Det kræver personaleressourcer at udnytte og udvikle de evner, som hver enkelt udviklingshæmmet har. Primærpædagogen kan blive en meget vigtig person i den udviklingshæmmedes liv, og skal derfor forholde sig til og kunne ytre sig om alt, hvad der omhandler medborgerens tarv. Psykisk sygdom Uanset om det drejer sig om børn, unge eller voksne er det en belastning for den enkelte og for familien med en psykisk sygdom. For nogle er det invaliderende og kræver, at den psykisk syge bor og opholder sig i et særligt botilbud. For andre kan en støtte i hverdagen og mulighed for at mødes med andre og ligestillede inden for særlige rammer dække støttebehovet. Men uanset situationen handler det om at få afdækket den enkeltes og familiens behov og finde den nødvendige støtte. Ikke den dyreste, ikke den billigste, men den nødvendige. Hele det psykiatriske område lider under ressourcemangel. Det er ikke nødvendigvis et kommunalt ansvar, men det bliver et problem, som kommunen må involvere sig i, når psykisk syge ikke kan få den behandling og behandlingstid de har behov for på psykiatriske afdelinger, fordi presset er for stort på afdelingerne. Det sætter den kommunale indsats under pres, og derfor drejer det sig også om at værne om de fem tilbageblevne væresteder for psykisk syge og korpset af støtte-/kontaktpersoner. Flere og bedre arbejdspladser På mange felter inden for social- og sundhedsområdet kan der bruges flere hænder eller ører. De ansatte inden for området løber stærkt for stærkt. Nedslidningen af personalet er for stor. Arbejdsmiljøet skal forbedres. Vi har hverken økonomisk eller menneskeligt råd til at slide de ansatte op. Også inden for denne sektor vil vi pege på, at mange ledige vil kunne tilbydes meningsfuld beskæftigelse, uden det stort set vil koste samfundet en krone - også selvom de ansatte får overenskomstmæssig løn. Gøres arbejdsløshedsdagpengene aktive altså får kommunen refunderet de udgifter staten sparer, hver gang en ledig ansættes i en stilling inden for ældreområdet - vil den kommunale udgift blive minimal. På længere sigt vil det også kunne ses på det store sygefravær, der ofte er begrundet i det hårde arbejdsmiljø, vi kender i dag. Frivilligt arbejde En række silkeborgensere involverer sig i frivilligt arbejde, det være sig inden for sport og idræt, inden for kultur og inden for socialt arbejde. Tilslutningen til især det frivillige sociale arbejde er støt stigende. Enhedslisten hilser det medmenneskelige engagement velkommen, og nærer stor respekt for de mennesker, der yder en indsats for andre. Det har stor positiv betydning for lokalsamfundet. Det frivillige arbejde skal være et supplement til det, velfærdssamfundet skal tilbyde, ikke en erstatning. Det må ikke blive sådan, at kommunalt ansatte inden for ældre-, pleje- og børneområdet blot skal sørge for den basale pleje og pasning, og at eksempelvis en snak over en kop kaffe med de ældre eller højtlæsning i børnehaven skal varetages af frivillige. Enhedslisten vil være meget opmærksom på, at de aftaler kommunen har indgået med de faglige organisationer, overholdes. 13

14 Byrådspolitikere i praktik Når budgetterne skal hænge sammen, bliver der skruet lidt på forskellige knapper. Herregud fem minutter mindre til fru Jensen og hr. Hansen, et minut mindre pr. hårvask og tre minutter mindre pr. bad. Det er så lidt, at det næppe betyder noget! Selvom det er i forvaltningen, besparelserne udmøntes, er det stadig politikernes ansvar. Derfor skal politikerne kende og føle virkningen af den politik, de har ansvaret for, og byrådspolitikerne skal alle en uge i praktik i ældreplejen, hos udviklingshæmmede eller med støtte- /kontaktpersonkorpset. Grøn by Enhedslisten vil arbejde for, at Silkeborg bliver en grøn by - ikke kun af navn, men også af gavn. Der skal skabes helhed og sammenhæng i kommunens miljøpolitik. Der er glimrende visioner i kommunens vedtagne bæredygtighedsværktøj, men det er ikke nok. Bæredygtig udvikling i land og by Søhøjlandet er ikke alene kønt for øjet, men er også en ressource for rent drikkevand, rigt dyreliv og gode oplevelser. Desværre kan drikkevandet forurenes, dyrenes levesteder ødelægges, og oplevelserne kan skæmmes af motorveje og højhuse. Derfor er en satsning på miljøet en satsning, der rækker langt ud over skiftende politiske modeord. Vi skal sikre, at vores naturressourcer ikke bliver ødelagt. Derfor skal der ikke dispenseres fra fredninger eller skov - og søbyggelinier. I stedet skal vi sikre flere sammenhængende naturområder, sikre særlige naturtyper og landskaber og ikke mindst etablere flere bynære naturområder. Den kollektive varmeforsyning skal baseres på en mangfoldighed af vedvarende energikilder. Da der er varmetab ved fjernvarme, skal kun nye udstykninger i nærheden af kraft/varmeværket tilsluttes. Vi går ikke ind for, at husstande i eksisterende boligområder skal tvinges til at tilslutte sig fjernvarme, før de f.eks. skal skifte gasfyret ud alligevel. Vi støtter dog en hurtig udfasning af oliefyr i disse områder. Borgerne i Lysbro og Funder er i virkeligheden taget som gidsler for at gøre udbygningen af fjernvarmenettet til nyudstykningerne i Funder rentabel. Tilslutningspligt i nye udstykninger må ikke forhindre, at der bygges nulenergi/passivhuse eller anvendelse af vedvarende energi. Helst skal der etableres decentrale og bæredygtige, kollektive anlæg. Silkeborg Kommune skal opgive enhver plan om at bygge et kraftvarmeværk baseret på affaldsforbrænding. I stedet skal vi satse meget mere på genbrug med mere kildesortering og flere lokale affalds-øer. Biogasanlæg må ikke baseres udelukkende på gylle fra store svinefabrikker. Hvis Enhedslisten skal gå ind for biogasanlæg, skal der være tale om en klar plan for udfasning af den aktuelle afhængighed af gylle. Der produceres alt for mange svin i Danmark. Vi er tilfredse med, at Silkeborg Kommune er gået i gang med energirenovering af og vedvarende energianlæg på kommunale bygninger. Det gavner miljøet, økonomien og beskæftigelsen. Alt kommunalt nybyggeri skal være så bæredygtigt som muligt. Sunde og billige boliger Sunde og billige boliger er grundvilkår for et godt liv. I byrådet vil Enhedslisten sikre: Flere boliger Der skal til stadighed være et godt og varieret udbud af boliger i kommunen. Der skal sikres en fortsat udbygning af antallet af almene boliger som alternativ til købeboliger og privat udlejning. Antallet af tidssvarende ungdomsboliger skal øges, og kommunen skal støtte byggeriet af forskellige typer ældreboliger, der kan give vore gamle medborgere et reelt valg mellem forskellige måder at bo på. For at understøtte en mere jævn befolkningsudvikling og fastholde liv og fællesskab i de mindre bysamfund, skal der prioriteres nybyggeri i disse områder frem for en fortsat udbygning af Silkeborg by. De almennyttige boligorganisationer skal i størst muligt omfang inddrages i løsningen af fremtidens voksende boligbehov i kommunen. 14

15 I det almene boligbyggeri bør kommunen understøtte beboernes organisering, så boligområdet kan fungere som socialt fællesskab. Det er vigtigt, at de hjemmeværende de pensionerede, de arbejdsløse, de unge på barselsorlov støttes i at udgøre et netværk for hinanden, for børn og unge og for de svage i området. Bæredygtigt byggeri I støttet byggeri og i kommunens eget byggeri skal der bruges miljørigtige materialer. Silkeborg Kommune skal fremtidssikre nye boliger og stille krav om, at der ved alt nybyggeri skal bruges regnvand til at skylle toiletter, til havevanding, bilvask og til tøjvask. Boligerne i de ældre ejendomme skal gøres tidssvarende. Der skal værnes om gamle bygninger, og sikres, at bygninger, der er værd at bevare, ikke bliver revet ned. I stedet skal de restaureres. Lave huslejer Det skal sikres, at reglerne om omkostningsbestemt husleje fortsat gælder for Silkeborg Kommune. Og der skal afsættes ressourcer til huslejenævnet og beboerklagenævnet, så sagsbehandlingstiden nedsættes. Kommunen skal gøre en effektiv indsats for at holde huslejerne nede bl.a. for at reducere udgifterne til boligstøtte. Dette kan ske via effektiv udnyttelse af boligstøttekontorets adgang til selvstændigt at indbringe sager for Huslejenævnet via økonomisk støtte til lejernes gennemførelse af boligretssager og lejernes indmeldelse i Silkeborg Lejerforening. Disse bestræbelser skal kædes sammen med en forstærket tilsynsindsats overfor byens almennyttige boligforeninger. Byfornyelse Byfornyelsen skal først og fremmest vedrøre installering af egentlige forbedringer i de enkelte ejendomme - f.eks. installering af bademuligheder, hvor disse ikke forefindes og forbedring af egentlige fælles gårdarealer mellem ejendommene. Udbedring af udlejernes mangeårige vedligeholdelsesforsømmelser skal ikke finansieres af skatteborgerne og yderligere lejeforhøjelser, idet lejerne allerede har betalt for ejendommenes vedligeholdelse over huslejen. Arbejdet for en effektiv kommunal anvendelse af Byggelovens påbudsbestemmelser skal fortsætte. Biler betyder CO2 og støj Silkeborg kaldes for bilernes by, og det har Silkeborg Kommune gennem alt for mange år taget alt for bogstaveligt - til stor skade for naturen og miljøet. Kommunens trafikpolitik har alt for længe bestået i at lægge sig fladt på maven for den voksende privatbilisme - senest illustreret af den håbløse plan om at pløje en omfartsvej ned gennem Nordskoven. I Enhedslisten tænker vi anderledes, og vi vil forbedre vilkårene for fodgængerne og cyklisterne, og vi vil arbejde for, at den kollektive trafik bliver væsentligt forbedret - især for oplandet. Billetpriserne på offentlig transport skal nedsættes og gerne helt afskaffes, som man har gjort det i Ikast. Den offentlige trafik skal være tilgængelig og tilstrækkelig for alle borgere, uanset alder eller bopæl. Sæt tempoet ned Cirka 40 % af biltrafikken i byerne er ture på under 2,5 km - ture som lige så godt kunne køres på cykel. Derfor skal de bløde trafikanters vilkår og sikkerhed forbedres markant. Det skal være muligt at være cyklist uden at frygte for eget liv og helbred. Enhedslisten foreslår, at kommunen anlægger mange flere cykelstier. I bykernerne skal der være en generel nedsættelse af hastighedsgrænserne for biler. Der skal sættes CO2-reducerende initiativer i gang som for eksempel park and ride, busbaner, delebiler og samkørselsordninger, ligesom der skal tilbydes bycykler som de kendes fra Århus og København. Vi skal lave mange flere forsøg med stilleveje i boligområder for eksempel ved at plante træer i gaden, opsætte blomsterkummer og stoppe for gennemkørsel for biler og maskiner. Vi vil ha' bedre og billigere offentlig transport 15

16 Samtidig med at bilisterne gennem mange år er blevet forkælet i Silkeborg, er den offentlige transport blevet stadigt ringere og i oplandet er den nærmest til grin, hvis den overhovedet eksisterer. Selv i de landsbyer der ligger nærmest Silkeborg, er busserne blevet så få og der er blevet så langt imellem dem at de i praksis er uanvendelige, og de er ikke blevet billigere af den grund, tværtimod. Det er i stigende grad blevet nødvendigt at købe en bil, hvis man bor uden for Silkeborg og det sidste miljøet har brug for, er flere biler. Derfor foreslår Enhedslisten en markant forbedring af den offentlige trafik. Vi vil have et bussystem, der kan udgøre et reelt og brugbart alternativ til privatbilen. Vi vil have, at også borgerne uden for Silkeborg by nemt og billigt kan komme fra sted til sted. Midttrafiks ordning med flextur og telebusser kan afhjælpe nogle af manglerne, der er muligvis behov for en oplysningskampagne for at gøre ordningerne mere kendte og gøre dem lettere tilgængelige på nettet. Regnvand Meget tyder på, at de seneste års kraftige regnskyl vil fortsætte i fremtiden. Der findes ingen nemme eller hurtige løsninger. Der er behov for mange forskellige løsninger for at håndtere udfordringen med de øgede vandmængder for at minimere skader på mennesker og natur. Enhedslisten ønsker, at kommunen fremmer følgende tiltag både i nuværende boligbebyggelse og ved fremtidige lokalplaner. Der skal etableres faskiner overalt, hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til jordbunden. Grønne tage som i højere grad kan opsuge regnvand og forøge fordampningen. Etablering af flere regnvandsbassiner. Regnbede som kan etableres i private haver Afledninger i render og trug til eksempelvis regnbede og til nedsivning under transporten. Opsamling af regnvand i beholdere til senere brug. Gennemtrængelige belægninger på terrasser, gårdspladser og indkørsler. Kommunen skal afsætte arealer til oversvømmelse, når regnmængderne overstiger det, kloaksystemer og vandveje kan klare. Mindre dræning på landbrugsarealer, der grænser op til Gudenåen. Vandforsyning For at sikre grundvandet skal kommunen fremover fremme økologisk land- og skovbrug på alle dyrkede arealer. Kommunen skal gå foran med at forpagte sin landbrugsjord bort til økologisk jordbrug. Kommunen skal dyrke skove og andre kommunale arealer uden sprøjtegift. Kultur er fællesskab Silkeborgs kulturliv skal sikres gode betingelser for vækst og udvikling. Alt for længe har Silkeborg Kommune dyrket en billetkultur, hvor pengestærke silkeborgenserne kan købe sig til en kulturoplevelse men kultur er andet og mere end passiv fodring med indtryk. Kultur er det, der sker, når mennesker mødes og foretager sig noget sammen. Vi har lokale teatre, musikgrupper, kor, dansere, kunstnergrupper m.fl.; de skal have mulighed for at finde egnede kommunale lokaler til at øve sig og udvikle sig i og egnede steder til opførelse og udstilling til gavn og glæde for alle byens borgere. Kommunen skal støtte nye og alternative aktiviteter inden for teater, musik, gøgl osv., hvor det kan fremme fællesskab, kreativitet, selvtillid og lyst til at tage aktivt del i samfundsdebatten. Kulturens formål er også at provokere og sætte spørgsmålstegn ved den måde, vi lever på. Investeringer i den lokale kultur behøver ikke umiddelbart at give synlige resultater på den økonomiske bundlinje, men på langt sigt gavner græsrøddernes kulturelle aktiviteter os alle sammen selv de store kulturpersonligheder, hvis navne vækker genklang langt ud over kommunens og nationens grænser, er begyndt et sted. Uden støtte til de aktive græsrødder fraskriver vi os de glæder, som både de og den professionelle kultur kan give os. 16

17 Dyrk græsrødderne Engagerede kulturelle græsrødder skal have anerkendelse for de mange, mange timers gode oplevelser, de har givet byens borgere, og Silkeborg Kommunes kulturpolitik skal inspirere flest mulige borgere til at deltage i kultur- og foreningslivet, både som aktivt udøvende og som tilskuere. Men det behøver ikke kun foregå i de eksisterende institutioner eller i de bløde tilskuerstole. Museer, biblioteker, lokale teatre og musikere skal have mulighed for at lave opsøgende arbejde, forestillinger eller udstillinger der, hvor folk færdes i hverdagen: i boligområder, på arbejdspladser og skoler. Forsamlingshuse Efterhånden som de små skoler og de små dagligvarebutikker lukker rundt om i Silkeborgs opland, mister lokalsamfundene de steder, hvor mennesker mødes. Det eneste sted der er tilbage er ofte forsamlingshuset. Hvis vi skal holde liv i oplandssamfundene og sikre en udvikling som gør dem til andet og mere end sovebyer, skal kommunen derfor gøre op med den vanvittige ide, at forsamlingshuse skal være rentable. Tværtimod skal kommunen støtte forsamlingshusene økonomisk, så lokalsamfundenes puls har et sted at banke. Et godt økonomisk fundament under det lokale forsamlingshus kan være med til at sikre, at aktiviteterne kan udvides til eksempelvis at tilbyde en lokal biblioteksservice. I de byer hvor skolen eksisterer endnu, skal dens lokaler på samme måde stå til rådighed for de lokale borgere uden for skoletiden. Musik og teater. I Silkeborg Kommune er der mange borgere, der viser stor interesse for at opleve og udøve musik, teater og lignende kunstarter. Der er en stor talentmasse blandt både unge og ældre, men kun få muligheder for at udvikle og udøve talenterne. Det er vigtigt for borgernes muligheder i kommunen, at der udvikles et dynamisk samspil mellem amatører, talenter og professionelle musikere og teaterfolk, og at alle - uanset økonomiske og sociale vilkår - har mulighed for at opleve og udøve musik og teater. De eksisterende øve- og scenefaciliter i kommunen er utilstrækkelige. For de fleste nye og eksperimenterende kunstprojekter er faciliteter som Jysk Musik- og Teaterhus, Kedelbygningen og Rampelys økonomisk urealistiske at benytte. Enhedslisten foreslår derfor flg.: - Der bør arbejdes for at oprette et professionelt teater i Silkeborg, evt. under loven om egnsteatre. Teatret skal - foruden at producere forestillinger - inspirere og aktivt understøtte vækstlaget og amatørerne ved at tilbyde kurser, vejledning og samarbejde om projekter. Teatret skal ligeledes sørge for at afvikle kulturelle begivenheder i alle dele af kommunen og indgå i samarbejde med lokale foreninger og initiativtagere i de mindre byer. - Alle børn i Silkeborg skal opleve flere koncerter og teaterforestillinger i deres skoleforløb. - Undervisning i musik og teater på Den Kreative Skole bør være uafhængigt af økonomisk formåen. - Der bør afsættes penge til og arrangeres gratis musik- og teaterbegivenheder med adgang for alle på torve, pladser, i lokalområdet og på scener som eksempelvis Indelukket. - Øvefaciliter og åbne scener til musikere og teaterfolk skal etableres og udbygges i hele kommunen, så det sikres, at talenter kan udvikle sig og opnå nødvendige erfaringer. Billedkunsten Silkeborg Kommune skal byde billedkunstnerne bedre forhold - både de professionelle og amatørerne. Efter lukningen af Kulturspinderiet har kommunen ikke mere et kunstnerisk kraftcenter, men har henvist amatørerne til at arbejde hjemme - fjernt fra alt hvad der hedder inspirerende fællesskaber. Udstillingsmulighederne er det også småt med, og efter Enhedslistens mening skal kunstnernes udfoldelsesmuligheder forbedres væsentligt, ligesom billedkunsten skal blive en del af vores alle sammens hverdag. 17

18 Derfor foreslår vi: Billedkunsten skal styrkes, ved at børnene introduceres til billedernes verden i skolen. Her kan de lokale kunstnere med held inddrages, Kulturspinderiet skal genskabes for de kunstnere, der tager deres kunst alvorligt og mangler et værksted, De lokale kunstnere skal bruges ved kommunale udsmykningsopgaver, Silkeborg Bad skal udvikles til et internationalt kunstcenter, hvor udenlandske kunstnere kan få legatophold og udstille sammen med lokale talenter, Biblioteker En af forudsætningerne for et sundt demokrati er befolkningens lige og frie adgang til information, og her er folkebibliotekerne en hjørnesten. Enhedslisten ser det som en samfundsopgave at tilbyde gratis biblioteksservice for alle. Enhedslisten støtter det store bibliotek, men er modstander af nedlæggelsen af lokalbiblioteker. Lokalbibliotekerne er vigtige for adgang til litteratur, poesi, viden og kulturelle arrangementer - og det er vigtigt at fastholde eller genetablere de små lokalbiblioteker for at dæmme op for affolkningen af lokalsamfundene. Vi foreslår også, at oplandsbyer uden egen biblioteksfilial igen betjenes af bogbusser. Idræt De frivillige idrætsforeninger, breddeidrætten, er en af grundstenene i kommunens kulturliv og en hovedfaktor i lokalsamfundenes fortsatte beståen og skal derfor forkæles med økonomiske tilskud og praktisk hjælp. Dette betragtes som en kommunal hovedopgave. I den forbindelse er Enhedslisten opmærksom på, at kontingentbetaling er et økonomisk problem i mange familier. De faciliteter i form af baner, haller og andre lokaler, der er nødvendige for disse foreningers fortsatte beståen og fremgang, stilles til rådighed af kommunen. Dette betragtes også som en kommunal hovedopgave. Frivillige ledere tildeles kommunal højstatus. Det er også en kommunal opgave i forbindelse med udøvelse af idræt at stille faciliteter til rådighed for den uorganiserede idræt, street-idrætten om man vil, i form af skaterbaner, streetbasketbaner, stisystemer til løbende og kørende motionister, grønne områder hvor der kan opstå spontan bold- og anden leg og svømmeanlæg, både naturlige og kunstigt anlagte. Brug af for eksempel Nordre Skole til flere af disse formål vil være oplagt. Vedligeholdelse af disse anlæg er en kommunal opgave. Kommunen skal medvirke til at sprede idrætten ud til indbyggerne. I socialt udsatte områder skal kommunen gå i spidsen for at udbrede kendskabet til foreningsidræt og øge mulighederne for at dyrke spontanidræt. Projektet "get to sport" bør tjene til inspirationen. Lektiehjælpsprojekter vil være oplagte i forbindelse med udbredelse af idræt i lokalområderne. Enhedslisten er af den opfattelse, at erhvervsidræt skal klare sig selv og ikke tage midler fra bredde- og spontanidræt. Særlige krav til udførelse af erhvervet, f.eks. fra DBU om varme i græsset, krav om specielle hegn eller sponsorfaciliteter skal altså betales af idrætsfirmaet selv. Hvis SIF Invest A/S og deres venner i erhvervslivet mener, at de har brug for et nyt stadion, skal de være velkomne til at bygge det for egne midler. Enhedslisten er imod de aktuelle planer om at investere over 100 millioner kommunale kr. i et nyt stadion. Hvis der er flertal mod planerne i det nye byråd, vil vi ikke tøve med at få beslutningen omgjort. Der er gennem årene investeret mange penge i det eksisterende stadion, og der er rigeligt plads til de tilskuere, der vil se fodbold i Silkeborg. Vi er ikke afvisende over for, at kommunen kan deltage i en færdiggørelse af stadion, men det har bestemt ikke højeste prioritet. Ovenstående forslag er dyre, men det er Enhedslistens opfattelse, at gevinsterne på folkesundheden og integrationsfordelene så rigeligt finansierer projekterne. Idræt skal dyrkes af så mange som muligt på det plan, der passer den enkelte bedst. Et multietnisk Silkeborg 18

19 Enhedslisten ser et multietnisk Silkeborg som en mulighed for fornyelse og mangfoldighed, ikke som en trussel. Skal det blive til virkelighed, skal vi forstå at anvende de ressourcer, de nye borgere kommer med. De skal integreres på det lokale arbejdsmarked, både det offentlige og det private. Det stiller krav til arbejdsmarkedet, og det stiller krav til den enkelte indvandrer og flygtning. Kommunen skal her spille en mere aktiv rolle. En egentlig etnisk personalepolitik bør formuleres. Vi foreslår, at målsætningen her skal være, at den befolkningssammensætning, der er i kommunen, skal afspejles i ansættelse af kommunens personale også når det gælder oprettelse af uddannelsespladser. Vi ønsker også at kommunen skal stille krav til leverandører til kommunen, om at de skal have en etnisk personalepolitik. På trods af, at kommunen ifølge integrationsloven har en forpligtelse til at tilbyde aktivering til de nyankomne flygtninge og indvandrere, er der ikke udviklet aktiveringstilbud, der er målrettet denne gruppe. Nyankomne flygtninge og indvandrere indgår i de almindelige tilbud for danske borgere, som ingen tilknytning har til arbejdsmarkedet. Rollemodellerne for de nyankomne er således ofte danskere, som har en perifer eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ofte har svære sociale problemer. Det giver de nyankomne et skævt billede af, hvordan det danske arbejdsmarked er indrettet. Kulturel velkomstpakke For at sikre, at udlændinge møder og oplever kommunens kulturtilbud, skal de tilbydes en gratis velkomstpakke til de attraktioner, som findes i kommunen. Det kan være en biografbillet, en sejltur med hjejlebådene, en billet til museerne, til veteranbanen, labyrinten mm. Modersmålsundervisning Børnene skal bevare og udvikle en stærk identitet med baggrund i den kultur, de kommer fra. Ikke for at isolere sig i egen kultur, men for at kunne møde den danske kultur og være en del af den. Det forudsætter, at de bevarer eget modersmål, og at modersmålet holdes ved lige og udvikles. Undervisning i eget modersmål kvalificerer indlæringen af det danske sprog, og det er ofte en forudsætning for at kunne kommunikere med forældrene. Har forældre og børn vanskeligt ved at kommunikere, er det svært at tage ansvar for børnene og give dem en solid opdragelse. Plads til Hassan og Hani De skal ligesom danske børn og unge - opmuntres til at deltage i det lokale foreningsliv med dets tilbud af sport, musik m.m. Det er vigtigt, at mødet med dansk kultur og danske unge ikke kun sker på det kommercielle kulturmarked. I denne integrationsproces er det vigtigt at inddrage og ansætte ressourcepersoner fra de etniske minoriteter. Især i forhold til de unge har arbejdsmarkedet en særlig forpligtelse. Det må ikke være en hindring at hedde Hassan eller Hani, når unge skal ud og finde praktikpladser. Basar i byen Der skal etableres en mindre basar i byen. Kommunen kan eventuelt investere i bygningen og leje butikkerne og boderne ud til de handlende. Det stigende antal udlændinge efterspørger varer, som ikke umiddelbart kan købes her i byen. Det kan f.eks. være specialiteter til madlavningen, halalslagtet kød, særlige beklædningsgenstande, tæpper, inventar eller pyntegenstande. Der er kunder til et lokalt marked. Arbejdskraften findes også lokalt. Kombineret med cafeer og spisesteder ville en basar give arbejde til en del af dem. En basar tiltrækker ikke kun udlændinge som kunder. Mange danskere vil også finde vej. Det kunne udvikle sig til et levende, eksotisk miljø. Begravelsespladser til alle Der bor mange muslimer i kommunen, så der er behov for en muslimsk begravelsesplads. Men også mennesker af andre trosretninger har ret til egne begravelsesritualer, ligesom der skal være muligheder for mennesker, der ikke tilhører et trossamfund. 19

20 Integrationsråd Integrationsrådet skal styrkes med flere repræsentanter fra de etniske minoriteter, således at ikke kun indvandrere og flygtninge fra tredjeverdenslande er repræsenteret. Alle forslag og initiativer, der berører de etniske minoriteter, skal til høring i Integrationsrådet. Det vil kvalificere beslutningerne og aktivt inddrage og give indflydelse til de nye medborgere. Rød-grønne principper Silkeborg Kommune har brug for et skub i en social og miljømæssig rigtig retning. Enhedslisten stiller op til byrådet for at trække kommunen til venstre og for at sikre så rød og så grøn en udvikling som muligt. Du vil ikke se os deltage i mudrede forlig for at få magt og poster. Vi mener, hvad vi siger. Og siger, hvad vi mener. Vi vil stemme for selv den mindste forbedring og imod selv den mindste forringelse. Så du aldrig er i tvivl om, hvor du har os. 20

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Vi bygger fremtidens Skive Kommune

Vi bygger fremtidens Skive Kommune Vi bygger fremtidens Skive Kommune Socialdemokraterne vil, at der sættes gang i Skive Kommune igen. Vores vision er et helt Skive hvor der er plads til alle og brug for alle. Vi er 48.000 borgere med en

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Hvidovre rød og grøn. Stem på Enhedslisten. hvidovre.enhedslisten.dk

Hvidovre rød og grøn. Stem på Enhedslisten. hvidovre.enhedslisten.dk Hvidovre rød og grøn Stem på Enhedslisten hvidovre.enhedslisten.dk Enhedslisten det vil vi Enhedslistens politik er at fremme fællesskaber og lighed på alle områder i kommunen. Vi tror på, at det skaber

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg

Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg Medarbejdernes kommentarer ved RMU til budget 2014 i Region Midtjylland Med udkastet

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

For en rød by i en grøn kommune. med sundhed for alle. Stem på Enhedslisten. aarhus.enhedslisten.dk

For en rød by i en grøn kommune. med sundhed for alle. Stem på Enhedslisten. aarhus.enhedslisten.dk For en rød by i en grøn kommune med sundhed for alle Stem på Enhedslisten aarhus.enhedslisten.dk Enhedslisten for en rød by i en grøn kommune med sundhed for alle En stemme på Enhedslisten ved kommunalvalget

Læs mere

Politisk struktur og ansvarsfordeling

Politisk struktur og ansvarsfordeling November 2014 Politisk struktur og ansvarsfordeling Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Når forandringen blev sat i gang... 3 Det politiske fokus... 3 De politiske udvalg... 4 De stående

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder?

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Lars Hilberg Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Sørup Herregård Hvem er BRFkredit? BRFkredit er en finansiel virksomhed... Fondsejet og uafhængigt Forretningsområder:

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Ti skridt i en sund retning!

Ti skridt i en sund retning! Ti skridt i en sund retning! For Enhedslisten er sundhed meget mere end behandling af syge mennesker med medicin og operationer på sygehuse. Sundhed hænger sammen med, hvordan vi arbejder, bor og lever,

Læs mere

Frederikshavn Kommune - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem

Frederikshavn Kommune - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti Jette Fabricius Toft Investeringstanken lever Vi ser fortsat investeringer som en vigtig basis for budgettet og

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Garanti for et rødt Glostrup GLOSTRUP

Garanti for et rødt Glostrup GLOSTRUP Garanti for et rødt Glostrup GLOSTRUP glostrup.enhedslisten.dk Din garanti, for et rødt Glostrup Glostrup er en fantastisk by, en by hvor der skal være plads til alle - høj som lav, unge som gamle, danskere

Læs mere

Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september 2013

Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september 2013 Enhedslisten Odense Byrådsgruppen Per Berga Rasmussen Egilsvej 54, 5210 Odense NV. Tlf. 20 97 32 55 E-mail: pbra@odense.dk Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Tale ved den ældrepolitiske konference Store Claus og lille Claus arrangeret af Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark

Tale ved den ældrepolitiske konference Store Claus og lille Claus arrangeret af Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Tale ved den ældrepolitiske konference Store Claus og lille Claus arrangeret af Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark DET TALTE ORD GÆLDER [Indledning] Ældrerådene er i bund og grund et vildskud i det

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Principprogram Kommunalvalget 2013. Ikast - Brande. Politik handler om mennesker Alle mennesker

Principprogram Kommunalvalget 2013. Ikast - Brande. Politik handler om mennesker Alle mennesker Principprogram Kommunalvalget 2013 Ikast - Brande Politik handler om mennesker Alle mennesker Ikast - Brande Politik handler om mennesker De socialdemokratiske kandidater er hver for sig forskellige, men

Læs mere

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine Kommunalvalg 2009 Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine VI TÆNKER måske ikke så meget over det i hverdagen, men det er kommunen, der danner rammen om de danske familiers hverdag.

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Forandring i Fællesskab. Stem Enhedslisten i Byrådet. odsherred.enhedslisten.dk

Forandring i Fællesskab. Stem Enhedslisten i Byrådet. odsherred.enhedslisten.dk Forandring i Fællesskab Stem Enhedslisten i Byrådet odsherred.enhedslisten.dk Enhedslisten i Byrådet Forandring Enhedslisten arbejder for et socialistisk, demokratisk samfund - et samfund, hvor samarbejde

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store politiske

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Enhedslistens tale til 2. behandling af budget 2016. Side 1 af 8

Enhedslistens tale til 2. behandling af budget 2016. Side 1 af 8 Side 1 af 8 I år har der ingen forhandlinger været om budgettet og det er jo egentlig ærgerligt. Forhandlinger er jo steder man kan mødes og have konstruktive debatter og måske finde punkter man kan være

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Marts 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Overordnet politik Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes

Læs mere

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Valgprogram 2013-2017

Valgprogram 2013-2017 Valgprogram 2013-2017 Sammen om forandring Vi mærker det allerede nu, men også efter krisen vil meget forandre sig. Forudsætningerne for kommunens virke vil blive anderledes. Måden, kommunen skal arbejde

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012

POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012 POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012 Kriserne raser! Fyresedler. Flere fattige. Familier, der går fra hus og hjem. Sådan mærker vi danskere sammen med resten af Verden den økonomiske krise.

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre Beslutningsforslag nr. B 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

Borgerpanelet Budget 2007

Borgerpanelet Budget 2007 Borgerpanelet Budget 2007 September 2006 Borgerpanelet en supplerende dialogmulighed Siden 2004 tilbud til voksne i kommunen I dag 326 medlemmer meget gerne flere Budget 2007 Sundhedsfremme og forebyggelse

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Det mener partierne om HK s fokuspunkter

Det mener partierne om HK s fokuspunkter Kommunalvalg 2013 i Østjylland: Det mener partierne om HK s fokuspunkter Støtter listens kandidater et forslag om, at alle virksomheder, der udfører større arbejdsopgaver for kommunen/ regionen, bliver

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere