Afskedens time. Buddha inspirerer. Sig ordet: struktur. Byen har tårne på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afskedens time. Buddha inspirerer. Sig ordet: struktur. Byen har tårne på"

Transkript

1 2. september årgang Dansk Psykolog Forening 14 Afskedens time På hospitalet møder psykologen Anna og følger hende de sidste uger af hendes liv. De to fører vigtige samtaler. Side 4 Buddha inspirerer Vestlig psykologi er vild med buddhismen. Peter Elsass er rejst langt væk, til Tibet. SIDE 8 Byen har tårne på Der er gode jobmuligheder, hvis man kvitter storbyen. Men hvad nu når man elsker den. SIDE 14 Sig ordet: struktur Hvordan går det med Dansk Psykolog Forenings struktur? Det har bestyrelsen et svar på. SIDE 16

2 2. september årgang Dansk Psykolog Forening Vestlig psykologi er vild med buddhismen. Peter Elsass er rejst langt væk, til Tibet. SIDE 8 Der er gode jobmuligheder, hvis man kvitter storbyen. Men hvad nu når man elsker den. SIDE På hospitalet møder psykologen Anna og følger hende de sidste uger af hendes liv. De to fører vigtige samtaler. SIDE 4 Hvordan går det med Dansk Psykolog Forenings struktur? Det har bestyrelsen et svar på. SIDE 16 LEDER Underrubrik Dax, regular MR Dax, medium 70% sort Også psykologer skal have brød på bordet, og aftalen om specialpsykologer skal følges til dørs af lønaftaler, der afspejler det særlige niveau. Buddha inspirerer Afskedens time Byen har tårne på Sig ordet: struktur Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Papir på virkeligheden S eptember bliver en fantastisk spændende måned og så har jeg vist ikke sagt for meget. Uden at gå landspolitisk til værks vil jeg pege på, at vi inden månedens udgang forventer at kunne sætte punktum for det måske vigtigste foreningsprojekt, siden vi opnåede autorisationsordningen. Nemlig etableringen af specialpsykologordningen. Jamen, vil nogen måske indvende, er det ikke gamle nyheder. Hvortil er at svare, at the job s not over till the paperwork is done. Papirarbejdet er de forhandlinger, foreningen netop nu gennemfører med hver enkelt af landets fem regioner, og som frisk udtrykt omsætter landvindingen fra festtale til hverdagens virkelighed. Også psykologer skal have brød på bordet, og aftalen om specialpsykologer skal følges til dørs af lønaftaler, der afspejler det særlige niveau. Et gennembrud blev nået midt i august, hvor aftalen for nye specialpsykologer faldt på plads i Region Sjælland, og nu fortsætter forhandlingerne i de øvrige fire regioner. Resultaterne kan man nærlæse på hjemmesiden, og her vil jeg nøjes med at pege på, at den nyuddannede specialpsykolog er sikret minimum kr. om måneden plus pension. Beløbet får følgeskab af, hvad man kan forhandle sig individuelt, ligesom et eventuelt uddannelses- eller ledelsesansvar også vil blive tilgodeset lønmæssigt. Indholdet i den fireårige uddannelse til specialpsykolog er mere end specialist dobbelt op det skal kunne ses på lønsedlen. Parallelt med dette kroner og øre passerer vi en ny grænselinje, en håndfast markering af psykologernes centrale placering i det danske sundhedsvæsen. Det sker lige nu, ude i virkeligheden. Og ikke kun på papiret. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Design og produktion: Mediegruppen A/S Tryk: Jørn Thomsen/Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Scanpix Jobannoncer 2011 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2011: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 16 12/9 30/ /9 14/ /10 28/10 Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 I KORT FORM Psykolog: Skræmmekampagner virker Herhjemme giver politiske skræmmekampagner bagslag. Påstås det. Men holder synspunktet længere? Med årene er den danske politiske scene kommet til at ligne den amerikanske mere, og den store VK-annoncekampagne om skrækscenarierne for et Danmark i S/SF s hænder kan godt blive en test på, om vælgerne er rykket tættere på et amerikansk reaktionsmønster. I en analyse på Altinget.dk peger retoriker Peter Koch Palshøj i mangel på oplagte danske fortilfælde på netop de amerikanske erfaringer. Han henviser især til den amerikanske psykolog og hjerneforsker Drew Westen, som i bogen The political brain (2008) har leveret analyser af påvirkningen fra skræmmekampagner, baseret på forskning. En klassisk case er præsidentvalgkampen mellem Bush og Kerry i 2004, hvor Kerry førte klart. Mens Bush havde undgået at blive udsendt, var Kerry blevet dekoreret for sin heltemodige optræden under Vietnamkrigen. Det gav point i USA. En effektiv republikansk skræmmekampagne satte imidlertid spørgsmålstegn ved, om Kerry vitterlig havde udført de påståede heltegerninger, og efterhånden vendte vælgertilslutningen. Selv om Kerry blev fuldt rehabiliteret allerede inden valget, var skaden sket. Der var hos vælgerne skabt en underbevidst association mellem Kerry og manglende trovær dighed. Og Bush vandt som bekendt. Danmark er stadig ikke USA, men lighederne er der. Stemmer tvivlerne på de partier, hvis politik de tror på, eller stemmer de imod de partier, de mener er utroværdige? Det handler ikke kun om blå og rød blok. Også psykologisk set venter der Danmark et spændende folketingsvalg. jc Danmark venter Regionerne Danmark venter stadig på sin psykiatrireform. Sådan lyder titlen på en rapport, som netop er udgivet af Socialforskningsinstituttet, SFI. Rapporten giver et rids af udviklingen de seneste årtier og dets konklusioner hviler på det forhold, at indsatser til personer med psykiske lidelser i Danmark varetages af både regionale og kommunale instanser. De bærer præg af at være udviklet som ad hoc-løsninger og knopskydninger for midlertidige penge. Placeringen i grænselandet mellem sundhedsvæsen og socialvæsen har bidraget til opsplitningen Rapporten tegner et billede af en ressourcestærk hospitalspsykiatri og en mere ressourcesvag distriktspsykiatri, som er den primære behandlings- og kontaktinstans for patienterne. Ved siden af disse regionale instanser står den kom- munale socialpsykiatri med botilbud og beskyttet beskæftigelse. Instansernes opgaver overlapper hinanden, og der er uklarhed om ansvarsfordelingen. Der er brug for en langsigtet samlet plan for psykiatriområdet og en reform af den organisatoriske styring. Mange af de psykiatriske sygdomme er kroniske og behandles kontinuert. Blandt andet derfor er der behov for en samlet behandlingsmæssig organisering, siger seniorforsker Steen Bengtsson, som har forfattet rapporten. Rapporten kan hentes på og den er gratis. jc Ledige ydernumre har opslået i alt 52 ydernumre til besættelse blandt psykologerne den 1. januar Ydernumrene fordeler sig på alle landets fem regioner. Interesserede kan finde opslaget i Psykolog Nyt 13/2011. På > Løn & Arbejdsvilkår > Selvstændig > Praksisoverenskomst kan man finde den præcise fordeling af ydernumre både på regionalt og kommunalt plan. Ansøgningsfrist er 9. september bvp PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 AFSKED foto: Colourbox Anna (jeg) Anna På et hospital ligger Anna og skal dø. Psykologen er tæt på i de sidste uger af Annas liv og fortæller her om forløbet, om samtalerne og den forståelse, sygehusets personale ikke altid mødte pa tienten med. SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 D et er ikke altid lige let at være forhandler i patientens møde med svær sorg og lidelse, og slet ikke når der ingen anden udvej er end en venten på, at patienten dør inden for vores hospitalets monumentale mure. Sværest er mødet med den døende, når denne er et ungt menneske med småbørn og en elsket anden. De er begge ramt af at blive forladt uden at ville eller overkomme det. I tilfældet Anna blev opfattelsen ikke længere genkendt som tilhørende hende selv, men oplevedes som om jeg er blevet sindssyg. Som om det ikke var nok, at jeg skal dø, så skal jeg også være en helt anden person. Afstandtagen og rigide løsningsmodeller giver ofte fornøden arbejdsro for personalet, hvis patientens afmagt anskues som mental uligevægt, men hos patienten er vægtskålen mellem den offentlige gesandt, skylden, og den ensomme langfart, skammen, ikke et valg for en patient, da det rammer ligeligt ind. I enkeltstående tilfælde kan jeg således opleve, at en patient reagerer med kraftig affekt, når behandlingen ophører og personalet går videre til næste patient. Anna beskrev i første samtale, at hendes udgangspunkt for at tale med mig var, at hun ønskede en forklaring på, at det er mig, der skal dø. Samtaleforløbet var fastlagt til to besøg om ugen i en periode over seks uger, men kunne udvides, hvis hun ønskede det. Jeg nærmede mig en kende tøvende under den fjerde intense samtale det gentagne spørgsmål om, hvorfor det var Anna, der skulle dø, hvad hun forventede jeg skulle svare. Det ændrede hendes svar derhen, at Gud blev inddraget som medspiller. Anna replicerede på mit spørgsmål ved at udbryde, at den gud, hun troede på, åbenbart ikke troede på hende, så derfor kunne hun vel lige så godt spørge en psykolog! Da jeg forhørte mig om, hvad døden stod for i hendes regi, svarede hun, at døden var en plebejer, som ville hende ondt, som alle her på afdelingen. Det var velsagtens en af grundene til, at hun i den periode spurgte til, hvorfor hun skulle dø. Bedøvet af smerten Under indlæggelsen havde Anna oplevet en pseudosomnambul tilstand. Den betød, at hun ikke sov igennem af angst for, hvor hun endte, selv om hun hver nat var vågnet op i sin hospitalsseng, men var usikker på, om det var der, hun reelt befandt sig. Da jeg spurgte hende, hvor det værste sted var, hun kunne tænke sig at havne, svarede hun i helvede men det er det jo også her. Dialogen blev derefter rettet mod, hvordan anæstesien umiddelbart efter en operation ofte udløser tyngende og dissociative opfattelser og tankediffusion hos en patient (egen iagttagelse gennem patientsamtaler, forf.), en oplysning, der fjernede Annas angst. PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 Efterfølgende aftog hendes mareridt inden for få døgn og kom ikke igen. Det ændrede vores kontakt til at omfatte en væsentlig forbedring af Annas berøringsflade med personalet og gav rum til, at hun kunne koncentrere sin svækkede energi på at forberede sig på at krybe til bunden af korset, som hun udtrykte det. Det syntes derfor langt mere relevant at inddrage meningsløsheden, Anna oplevede i kontakten med personalet, i mine samtaler med hende, end selve den nærtforestående død. Døden måtte finde sin relevans som hovedaktøren, når Anna ikke længere behøvede at kæmpe mod vejrmøllerne. Lars Sørensen ( Smertegrænsen, 2006, p. 182) anfører, at Måske er det også tilfældet for svært traumatiserede mennesker, at de bedøvet af smerten styrer som møllet direkte ind i flammen, men umiddelbart er det i denne magtesløse sammenhæng let at definere patienten avet om og gelejde ham eller hende ind i grænselandet af normaliteten, som beskyttende buffer for personalet. Patienters rimelige og umiddelbare reaktion er at udvise vrede, når de præsenteres for en opfattelse af, at de reagerer emotionelt inadækvat på behandlingen, men vreden burde lige gerne anerkendes af personalet som et værn mod traumatisering og retraumatisering. En af de sidste dage, jeg talte med Anna, spurgte jeg varsomt, om jeg kunne forhindre hende i at dø, siden hun spurgte mig om det samme, hver gang vi mødtes. Hun svarede efter en længere tænkepause: Jeg ønsker bare, de ville lade mig dø i fred. Hvem de var, ville jeg vide. Hun svarede, at de var personalet selvfølgelig. De er ligeglade med, om jeg er død, synes jeg. Det er mig, der er plebejeren i deres øjne. Det er sgu ikke døden. Men de kan ikke se, de behandler mig, som om det er mig, der er døden. Det er ikke altid lige let at være forhandler i patientens møde med svær sorg og lidelse, og slet ikke når der ingen anden udvej er. Et godt tilbud Jeg formåede først efter to uger at finde ind til essensen af spørgsmålet om, hvorfor Anna skulle dø, mens det, jeg formåede umiddelbart, var at kæmpe sammen med Anna mod vejrmøllerne, en atypisk Tante Rosinante, gennem en daglig dialog med personalet. Det var en ekstraordinær tilstand, Anna befandt sig i, når hun fortsat skulle gennemgå daglige, smertefulde behandlingsforløb, og som hun ikke modsatte sig, da hun ikke siger nej til et godt tilbud. Personalet havde dog fortsat tendens til at se Annas arbitrære facon som en anomal forekomst hos en i nær fremtid døende patient. Sådan opfattede jeg det afgjort ikke, men derimod, at situationen var unormal, hvorfor en unormal reaktion måtte opfattes som det normale. Det var dog sund fornuft og en ganske godt udviklet mental styrke, som kendetegnede Anna, hvorfor udgangspunktet for min udredning og intervention var at anerkende Annas tilsyneladende vanvid som sundhed snarere end at anerkende personalets oplevelse af, at Anna var mentalt lunefuld. Det var hun langtfra, men at personalet opfattede Anna sådan, er forståeligt, eftersom forholdet mellem parterne havde lidt en del nederlag, når personalet gjorde forsøg på at kontakte hende. Manglende empatisk støtte kan i bedste fald medføre resignation, i værste fraskrivning af relevante og gode behandlingstiltag, hvorfor en mental parese, som Anna lagde for dagen, er en nyttig målestok for, hvordan patienten opfatter en krænkende situation. Dette kan ofte afhjælpes gennem at afstå fra at tildele et menneske, der er svag, en uvenlig diagnose og i stedet spejle sig i, hvad man eller jeg som plejeyder eller psykolog selv ville reagere med af affekt, hvis jeg var på tværs eller lå på langs i netop den seng. Mødet med Hr. Død Under et besøg i Annas hjem reflekterede vi en eftermiddag over, hvad der kommer bagefter. Tror du på et liv efter dette? spurgte hun mig. Som psykolog kunne jeg i det scenarie vælge at svare, hvad min overbevisning var, men jeg valgte i første hug at opfatte Annas spørgsmål til mig som et ønske om at kunne afvikle sit liv med et håb til, at der var en forædlet livsduelig kontinuitet, der gav hendes forestående død mening, og at jeg kunne bekræfte hende i spørgsmålets relevans eller i det mindste anerkende det som relevant for mig også. Derfor spurgte jeg hende, hvad hun tænkte sig der var i det næste liv altså imødekom ønsket om en anderledes livsform snarere end at tilbagevise en alternativ samme. Anna svarede, at Jeg håber sgu, det er bedre end det her. I vores sidste samtale, som fandt sted, kort tid før Anna døde, spurgte jeg, om der var noget, Anna ønskede af mig. Anna svarede ikke lige med ét, men lo spontant og spurgte, om jeg kunne tænke mig at gå med ind til Hr. Død. Han er ikke halvt så slem, som man går og siger, sagde hun. Jeg svarede umiddelbart ja som medspiller i en konstrueret medoverføring (tilnærmet empatisk præcision) og spurgte, om hun havde behov for, at jeg gik med ind og hilste pænt på væsenet. Anna mente ikke, at hun havde behov for en følgesvend, men Du skal jo selv møde ham en dag. Bare vent. Han er en flot fyr. Vi lo begge og tog afsked. Ord og latter afløser hinanden og flettes spontant ind i samtalen, når behovet er for det. Alligevel er det stadig en aldeles ensom ordløs rejse, den svært medtagne eller terminale patient skal igennem, uanset hvor mange der står på empatiens sidelinje, for når sjælen ligger og spræller af smerte, så lider alle tavst omkring én. Det er blot ikke muligt at afkorte sjælens lidelse, når døden står i døråbningen og kræver sin ret, vel?! Conny Danielsson, cand.psych. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 NYE BØGER Atle Dyregrov: Børn og traumer. Beskriver, hvordan børn reagerer under og efter traumatiske hændelser og giver råd og retningslinjer for, hvordan man kan hjælpe og støtte på kort og på lang sigt. Bogen indeholder mange praktiske eksempler, som konkretiserer de tiltag, der foreslås. 2.-udgaven indeholder flere specifikke metoder end den oprindelige udgave (1997/98) og er baseret på nyeste viden på området. Hans Reitzels Forlag, 2011, 257 sider, 250 kr. Sidsel Maria Faurholt: Glasklokken. 30-årige Sidsel Maria Faurholt fra Aabybro i Nordjylland fik diagnosen asperger som 12-årig. I Glasklokken fortæller hun om sin årelange kamp for at finde forståelse for de helt specielle vanskeligheder, hun som asperger har på nogle områder og længslen efter at komme til at bo blandt ligesindede uden altid at skulle forklare sig. Siesta, 2011, 77 sider, 149 kr. Claus Elmholdt. Lene Tanggaard (red.) Følelser i ledelse. Ledelse er blevet en følelsesdisciplin, og evnen til at forstå og regulere følelser i sig selv og andre er blevet en eftertragtet ledelseskompetence. Bogen rummer bud på, hvordan man kan bruge følelser på arbejde og derved øge energien og engagementet. Samtidig leverer den kritiske perspektiver, der belyser, hvad der sker, når følelserne på arbejde tager overhånd, eller når medarbejdere og ledere kommer i klemme i kravet om det personlige engagement. Klim, 2011, 246 sider, 299 kr. Nina Ekman. Stine Reintoft: Mindfulness for dig selv som mor med det lille barn. Mindfulness er en livsindstilling, en måde at være på, som kan trænes. Hvordan kan man se i bogens mange øvelser og eksempler fra hverdagen med det lille barn. Der gives ingen opskrift på, hvordan en mor skal være, men der vises veje til, hvordan hun kan lære at give slip på forventningen om at være ekspert og perfekt som mor, så hun kan tillade sig at være nybegynder og lære og vokse i takt med sit barn. Forlaget Mindspace, 2011, 111 sider, 148 kr. Harriet Bjerrum Nielsen: Skoletid. En stor del af børns og unges liv foregår i skolen. Men hvad foregår der egentlig, og hvad er afgørende for, at det går godt for nogle og mindre godt for andre? Bogen giver et levende indblik i skolebørns personlige relationer og faglige strategier, og hvordan de udvikler og håndterer venskaber og konflikter. Akademisk Forlag, 2011, 374 sider, 399 kr. Peter F. Sørensen: Underbevidstheden Den symbolske bevidsthed. Hvad er det ubevidste for noget, og hvorfor drømmer vi? Når vi søger det ubevidste, viser det sig besynderligt nok, at vi finder bevidsthed. Men det, vi finder, er en anderledes bevidsthed, der bæres af symbolske billeder, som kommer til syne. Såvel som det ubevidste kan være bevidsthed, der er forsvundet, er det bevidsthed, der bliver til. Forfatteren er cand.psych. Books on Demand, 2011, 156 sider, 99 kr. NYE BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 RETREAT Buddhas veje Vestlig psykologi har brug for inspiration fra buddhismen, mener Peter Elsass på baggrund af mange års rejser og studier i Tibet. Dog som spirituel udvikling og ikke kun som del af en behandlingsopgave. D et fortælles, at der i forrige århundrede har været britiske, russiske og japanske agenter, der gik ind i Tibet forklædt som munke, og hvor deres rosenkranse blev benyttet til at tælle afstande og deres bedemøller skjulte et kompas. I perioder har jeg haft det på samme måde. Til daglig er jeg professor i psykologi. Men igennem nogle år har jeg været forklædt som psykolog og filmmand og udspioneret buddhismen alt sammen for at se, hvordan buddhismen kan finde vej til mit fag. Hvad kan jeg bruge af den, og forandrer den sig, når den kommer til Vesten. Jeg har rejst frem og tilbage mellem Østen og Vesten og interviewet tibetanske torturoverlevere. De har alle fortalt, at deres overlevelse skyldtes to ting: Buddhismen og Hans Hellighed Dalai Lama. Men det har været vanskeligt at få dem til at redegøre nærmere herfor. Og selv om jeg gerne ville have en forståelse af, hvordan buddhismen har kunnet hjælpe dem, har jeg ikke kunnet få dem til at uddybe deres svar; det var, som om den viden lå i kroppen og ikke kunne iklædes ord. Efterfølgende har jeg rejst rundt og interviewet tibetanske lamaer om resultatet af disse undersøgelser. Jeg har haft en introduktionsskrivelse fra den tibetanske eksilregering og fra Dalai Lama, så at jeg har fået mulighed for at komme ind i klostersamfund på isolerede steder og interviewe spirituelle mestre. Buddhismen og den tredje bølge Mødet med tibetanerne har været en stor oplevelse; tibetanerne har noget særligt, en speciel udstråling, som har overbevist mig om, at klinisk psykologi har brug for den inspiration, der er i buddhisme. Mange psykologer er da også begyndt at bringe behandlingsmetoder ind i det terapeutiske rum, som er buddhistisk inspireret. SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 Fx har den såkaldte tredje bølge inden for kognitiv terapi importeret behandlingsmetoder, såsom mindfulness-baserede metoder, Acceptance Commitment Therapy og Compassionate Mind Training, som alle henviser til buddhismen. Men desværre er der ofte meget få konkrete referencer til buddhistiske tekster og deres praksis. Undertiden kan den skeptiske læser få det indtryk, at udtrykket buddhistisk inspireret bruges som en retfærdiggørelse for at markedsføre nye behandlingsformer. Jeg har derfor sat mig for at trænge om bag den forførende sætning at være buddhistisk inspireret og skrive en fagligt sober bog om buddhistisk psykologi, som skulle bygge på referencer og akademiske analyser. Det viste sig at være en næsten umulig opgave. Buddhismen har tusindvis af grundtekster, som det er meget vanskeligt at finde rundt i. Mange af dem har ikke karakter af tekster, som kan læses uden videre, men er oprindelig beregnet til at blive læst sammen med en kyndig lærer og under nogle komplicerede ritualer. Dertil kommer, at buddhisme har et utal af forskellige udformninger, alt afhængigt af det sted og den tid, den forekommer i. Selv i Tibet har den mange forskellige former og indhold. Det var derfor næsten umuligt at give et sobert overblik over buddhismen og sammenstille den med min kliniske psykologi, som har næsten lige så mange varianter. I stedet for at beskrive det buddhistiske grundlag for den tredje bølge satte jeg mig for at undersøge, hvordan klinisk psykologi i Vesten bliver provokeret af buddhismen i Østen. En af de største provokationer på mine rejser har været mødet med eremitterne: buddhistnonner eller -munke, som har valgt en tilværelse i afsondrethed og i dyb meditation. Ensomhed i Tibet Tibetanerne har en særlig holdning til at placere sig i en alenetilstand, såkaldt retreat. Fx udtrykker nogle tibetanske buddhister, at målet er: Ikke at være bange for at meditere alene i en hule. Ikke at være bange for at meditere alene i en hule med meget lidt mad og blive syg. Ikke at være bange for at meditere alene i en hule og dø i den. Ikke at være bange for at meditere alene i en hule og dø i den, uden at nogen kender dit navn. Den adskilthed virker skræmmende for os vesterlændinge, som svøber os i tilknytninger og relationer. Men hos tibetanerne er livet som eremit ikke en overgivelse til en ustruktureret tomhed, men snarere en travl væren. Fx forpligtiger man sig til at udføre mindst såkaldte glidefald. De udføres ved, at man fra stående position knæler ned og strækker sig ud på jorden, samtidig med at man siger nogle specielle bønner. Når man er færdig med de , udfører man ekstra for at tage højde for diverse fejl, og derefter yderligere som garanti; i alt glidefald. Proceduren tager to til tre måneder. Arbejdet udføres mel- fotos: Forfatteren PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 Hos os mediterer vi for andre, vi koncentrerer os om at skabe omsorg og medfølelse for andre. Og det er et kæmpe arbejde, som kræver mange timers hårdt arbejde hver dag. lem kl. 1 og 7 om natten, kl om formiddagen og kl og kl om eftermiddagen. Man sover fra kl. 22 til 01. At gå i retreat er således en omfattende træning, som kræver både mental og fysisk fitness, for slet ikke at tale om engagement og motivation. Den europæiske buddhistnonne Jetsumma Tenzin Palmo isolerede sig i en hule i Nordindien i 12 år Da hun forlod sin retreat, udtalte hun: Jeg kedede mig aldrig. Ritualerne er en forudsætning for den spirituelle udvikling. Læremestrene og ritualerne repræsenterer den tilknytning, som skal skabe ikke-tilknytning. Formuleret i den vestlige psykologi baserer den spirituelle tilknytning sig på nødvendigheden af at skabe en sikker kontekst, hvor en sårbar person kan få mulighed for at udforske en rigere model for væren. Det paradoksale ved de buddhistiske eremitter er, at selv om de lever i isolation, har de haft stor betydning for det omgivende samfund. I de små landsbyer i Nordindien og Tibet taler man ofte om eremitterne og er taknemmelige for, at de hengiver sig til Buddhas lære. Når eremitterne forlader deres huler, er der mange eksempler på, at de danner religiøse grupper, som de bliver ledere for med stor social kompetence. Ensomhed i Vesten Dette forhold mellem indadvendthed og udadvendthed i den tibetanske buddhisme kan være svært at forstå for os vesterlændinge. Men faktisk har en indadvendt tilværelse som eremit altid haft udadvendt kulturel betydning i Vesten tallet var ensomhedssværmeriets store tid, og Oh solitude blev udtrykt i mange varianter. Oehlenschläger fortæller om ensomhed i sin barndoms have, Frederiksberg Have, Blicher skriver om smerte og sorg på heden, og Goethe havde sit havehus, hvor han søgte skjul, når ensomhedens problem skulle forstås og løses. Oehlenschlägers digte om ensomhed og eremittilværelse var opløftende og omtalte ensomhedens øjeblik som: Ensomheds gyselighellige Lyst gæster min Bakke, naar Sommeren forsvinder. Blicher var derimod den mere sorgfulde og ulykkelige, når han strejfede ensom rundt på heden og udtalte, at Den største Sorg i Verden her, er dog at miste den, Man har kjer. Havekunsten indeholdt sådanne ensomhedsområder. Troels Lund skriver: Ensomheden kunne tage flere Former, enten den Forestilling om Ensomhed, der blev til i den havevandrendes Sind, når han så Ensomhedens Tegn: Eremithytten. Eller den tog Form På rejse Forfatteren har i en årrække rejst rundt med en tibetansk lama i Nordindien og Tibet og interviewet spirituelle mestre om deres syn på vestlig psykologi. Det er der kommet en bog og film ud af: Buddhas veje, Dansk Psykologisk Forlag, SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 af Naturen, dvs. at den Vandrende gerne så sig omgivet af vilde Planter, fritvoksende Træer og rislende Bække. Overgangen mellem de to Former var ikke stor; den samme Bæk kunne udmærket danne en lille Kaskade, et lille Vandfald bag Eremithytten, og denne Hytte skulle helst ligge et afsides, et dystert Sted i Haven, hvor Træer og Buske naturligt blev lidt forsømt. Ensomheden tog forskellige former, som et asyl eller et eksil, et fristed eller en forvisning. Men som regel var den for borgerskabet et uforpligtende koketteri med det enkle landliv, vel at mærke, hvis man havde byens fornøjelige adspredelser tæt ved; for øvrigt ligesom mange i dag trækker sig afsides og tager på landet i deres sommerhuse. Den gode ensomhed har karakter af en fællesskabsorienteret isolation. Konkret giver det sig udtryk i, at mange tager ud i de store parker for at besøge eremitten og få hans gode råd. I 1700-tallet var ensomheden mild og uden excesser og askese. Men i andre tidsperioder formede ensomheden sig anderledes og blev til den religiøse ensomhed. Her forlod eneboeren samfundet for at være alene med Gud, og ensomheden havde snarere karakter af den spanske betydning af ensomhed; soledad som betyder udørk, fangenskab og længsel, og som ikke har lighed har med det engelske solitude. Ensomheden i Vesten er således mere end blot en indadvendthed, som styrker vores narcissisme. Behandling eller spiritualitet Både i Østen og i Vesten betragtes dele af den gode ensomhed som noget, der kan styrkes ved metoder som retreat og mindfulness. Men i Vesten har vi en større parathed til at betragte metoder som fx mindfulness som behandlingsformer i stedet for spirituelle metoder. De har fået en kolossal udbredelse hos os, og selv om systematiske undersøgelser kun viser beskedne behandlingsresultater over for angst, depression og stress, bliver metoderne brugt til næsten alt i vores jagt efter velvære og wellness. Flere af de tibetanere, jeg har mødt har spurgt mig om det er rigtigt, at vi i Vesten går i retreat og mediterer for at slappe af, for at opnå kontrol over vores tanker og for at slippe af med stress og depression. Hos os mediterer vi for andre, vi koncentrerer os om at skabe omsorg og medfølelse for andre. Og det er et kæmpe arbejde, som kræver mange timers hårdt arbejde hver dag. Det er faktisk enormt stressende at meditere, siger de. De antyder hermed, at vores interesse for retreat og mindfulness er blevet til et individuelt behandlingsprojekt, hvor deltagerne skal definere sig som stressede og deprimerede for at få gevinst af metoderne. På den måde fastholder wellness-bølgen os i en sygdomsposition, hvor vi skal bruge de buddhistisk inspirerede metoder til at få det bedre. Retreat og mindfulness er med andre ord med til at skabe de problemer, de præsenterer sig som løsningen på. Buddhistisk psykologi er et bekendtskab værd. Men de fleste af os er ikke syge og skal ikke behandles. Derfor hjælper dens metoder os sådan set ikke til at få det bedre men til at få det lidt anderledes. Peter Elsass, professor i klinisk psykologi ved Københavns Universitet PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 LØNTILSKUD Når storbyen trækker Ikke alle jobsøgende psykologer kan bryde op for at finde beskæftigelse, hvor de ledige job er flest. Løntilskud blev løsningen for Signe Klifoth, der ikke magtede at sige storbyen farvel. O ver en periode har Psykolog Nyt bragt beretninger om, hvordan nyuddannede psykologer har brudt arbejdsløsheden ved at søge til det såkaldte udkantsdanmark. Men hvad gør psykologen med familien, som stortrives på Vesterbro, med kæresten og vennerne, der ikke vil savnes, eller blot med manglende mod til at rykke teltpælene op? Selv talte jeg for ikke så længe siden med i statistikken for arbejdsløse psykologer i københavnsområdet, der ifølge Dansk Psykolog Forening aktuelt udgør 6,2 %, hvor landsgennemsnittet er 4 %. Studiet havde ikke ligefrem øget min faglige selvtillid, og jeg følte mest af alt, at jeg kunne stille flere spørgsmål om psykologi, end jeg kunne svare på. Én ting var jeg dog ikke i tvivl om, nemlig at jeg ville arbejde i psykiatrien og allerhelst med spiseforstyrrelser. Områder, jeg havde beskæftiget mig en del med i løbet af studiet og i specialet det sidste havde jeg skrevet i samarbejde med et voksenpsykiatrisk afsnit, der behandler spiseforstyrrelser i Region Hovedstaden. Det kom derfor som en gave fra himlen, da jeg blev tilbudt ansættelse i offentligt løntilskud selvsamme sted. Fungerede som mesterlære Stedet har erfaring med at ansætte psykologer i løntilskud, og der var derfor en tydelig ramme for forløbet, som kom til at strække sig over et år. Min ansættelse blev indledt af en måneds introduktion, hvor jeg fulgte de andre behandlere til gruppeterapi, individuel terapi, pårørendesamtaler og forsamtaler. Desuden blev der afsat tid til feedback på journalskrivning. På den måde så jeg, hvordan der var en tydelig ramme for og helhed i behandlingen, og samtidig at alle behandlere havde deres helt personlige stil, som jeg kunne låne fra, da jeg fik mine egne opgaver. I det efterfølgende år var jeg bl.a. co-terapeut i en bulimigruppe med en meget erfaren psykolog, der samtidig var min supervisor. Dette fungerede som en slags mesterlære, hvor jeg, samtidig med at jeg selv var terapeut, kunne lære af ham og efterfølgende, når gruppeterapien var slut, havde lejlighed til at stille spørgsmål og få feedback på mine interventioner. Ud over at jeg lavede meget intervention og udredning, modtog jeg i min tid som psykolog i løntilskud al den supervision individuelt og i gruppe, som der er krav om til autorisation. Desuden deltog jeg sammen med mine kolleger i diverse spændende kurser, hvor der på arbejdspladsen ikke skelnes mellem løntilskudsansatte og andet personale. Et tveægget sværd Holdningen fra arbejdspladsen var, at jeg som løntilskudspsykolog skulle være forskånet for et stort arbejdspres. Men som månederne gik og jeg følte mig hjemme i arbejdsopgaverne og glædeligt delte ud af min erfaring til nyansatte på afdelingen, steg selvtilliden og ambitionsniveauet. Min leder sagde tit, at jeg var deres flødeskum. Men allerhelst ville jeg være en af bundene, da mange alligevel skraber flødeskummet af, når lagkagen skal spises! Jeg besluttede mig derfor for, at min mulighed for at få en stilling på sigt var at have det samme antal ydelser som mine ordinært ansatte kolleger på fuld tid og på den måde imponere både kolleger og leder med mit store engagement. Da applausen havde lagt sig, begyndte en følelse af uretfærdighed at rumstere i mig, og den officielle status som ledig, som jeg i begyndelsen udelukkende anskuede som en formalitet, syntes mere og mere nærværende og ydmygende. Da der så pludselig blev et vikariat ledigt på afdelingen og jeg ikke blev opfordret til at søge stillingen, eftersom de havde en mere erfaren kandidat, blev det for meget for mig. Jeg indså, at de uanede muligheder, jeg i udgangspunktet havde set i ordningen, var et tveægget sværd. Noget, der fra første dag på arbejdspladsen faktisk blev gjort helt eksplicit: Du skal ikke regne med, at du bliver ansat, men man kan selvfølgelig aldrig vide En håbefuld arbejdsløs psykolog lytter mest til det sidste. Oplevelsen gav anledning til selvransagelse, og det gik op for mig, at jeg skulle skrue ned for ambitionsniveauet for at passe på mig selv. Ved siden af arbejdet havde jeg jo også to ansøgninger, der skulle skrives om ugen, samt møder med a-kassen, da man som psykolog i løntilskud skal følge de samme regler som andre forsikrede ledige. O ver en periode har Psykolog Nyt bragt beretninger om, hvordan nyuddannede psykologer har brudt arbejdsløsheden ved at søge til det. SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 Løntilskud på to måder Offentligt: Den ledige modtager løn svarende til dagpengesats fra den offentlige institution, som modtager den lediges dagpenge fra a-kassen. Er det en arbejdsplads med overenskomst, får den ledige indbetalt til pension, svarende til hvis det var et normalt job. Arbejdsugen er 30 timer på dimittendsats og 37 timer på maksimal sats. Ordningen bevilges som regel for en periode på 6-12 måneder. Arbejdet tæller til autorisation, og der opspares fuld lønanciennitet. Privat: Den ledige forhandler selv løn med virksomheden, som modtager et tilskud på aktuelt 68,55 kr. fra a-kassen. Arbejdsugen er 30 timer på dimittendsats og 37 timer på maksimal sats. Ordningen bevilges som regel for en periode på 6-12 måneder. Arbejdet tæller til autorisation, og der opspares fuld lønanciennitet. (Kilde: PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 Jeg begyndte også at italesætte min sårbarhed og dilemmaerne forbundet med ikke at få en økonomisk anerkendelse for mit arbejde over for min supervisor, nærmeste leder og centerledelsen. Dette var en positiv oplevelse, og jeg mødte faktisk kun forståelse fra arbejdspladsen og et ønske om at være mere opmærksom i fremtiden. En investering i fremtiden Ved vejs ende var der igen et ledigt vikariat, og denne gang blev jeg opfordret til at søge. I stedet sagde jeg dog ja til en fastansættelse på et privat dagbehandlingstilbud i København, da jeg havde brug for nye udfordringer og større økonomisk tryghed. I det efterfølgende halve år viste min erfaring fra løntilskudsansættelsen og den faglige selvtillid, jeg opbyggede i forløbet, sig at være guld værd. Som eneste psykolog på en arbejdsplads i opstartsfasen blev jeg kastet ud i mange typer udfordringer og havde et stort behandlingsansvar for stedets børn og unge med psykiatriske diagnoser. Udfordringer, jeg bestemt ikke havde kunnet håndtere, hvis det ikke havde været for det foregående år i rammer, som kunne underbygges i teori såvel som i praksis, og som jeg, uden at det før var mig bevidst, havde internaliseret. Dog kom jeg hurtigt til at savne arbejdet i psykiatrien og psykologfaglige kolleger, og jeg begyndte derfor igen at søge nye veje. I dag er jeg fastansat i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden i en stilling og i et team, som jeg kan se mig selv i de næste mange år frem. Mine kolleger er alle meget mere erfarne end jeg med autorisation og en del også med specialistuddannelse, men på grund af min psykiatrierfaring og især den, jeg har inden for spiseforstyrrelsesområdet, kom jeg alligevel gennem nåleøjet. Nogle råd på vejen For tiden kritiseres den offentlige løntilskudsordning i medierne på baggrund af en rapport fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der peger på, at der blandt forsikrede ledige findes tegn på fastholdelse, og der er ikke tegn på, at det følges op af en forbedret beskæftigelsessituation efter afsluttet aktivering. (1) Min egen rejse med aktivering i dagpengeland tegner dog et andet billede af ordningen, og jeg konkluderer, her to år efter at jeg dimitterede som cand.psych., at det i min situation har været det hele værd. Til ledige psykologer, som overvejer og måske endda ikke har et valg om at starte i løntilskud, vil jeg give følgende råd med på vejen: Opsøg selv en arbejdsplads, som kan give dig erfaring med noget, du brænder for og ønsker at bruge fremover i din karriere som psykolog. Gå ud fra, at du ikke bliver ansat på arbejdspladsen i forløbet, men at stillingen kan åbne deres og andres dør på sigt. Tag ekstra arbejdsopgaver, fordi det giver erfaring og tæller til autorisation, og ikke i den tro, at du vil blive ansat. Tal med din supervisor og nærmeste leder om den sårbarhed og de dilemmaer, der kan opstå i forløbet på baggrund af den lønforskel, der er mellem dig og dine kolleger. Fortæl også, hvad de kan gøre for, at det bliver lettere at være dig. Ud over at det kommer dig selv til gode, vil løntilskudspsykologer på arbejdspladsen fremover profitere af det. En god leder kan håndtere det og ønsker at blive bedre til sit job. w Signe Elisabeth Klifoth, cand.psych. (1) Michael Rosholm & Michael Svarer. Effekter af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Arbejdsmarkedsstyrelsen, SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 KLUMME Tvivlens etik V i lever i et samfund, hvor sikkerheden hyldes som aldrig før. Sikkerhed og vished er godt, usikkerhed og tvivl er dårligt. Vi udvikler alle mulige tiltag for at eliminere tvivlen og opnå sikkerheden. Det gælder alt fra politiske beslutninger, der i stigende omfang tages på baggrund af økonomiske kalkuler snarere end politiske ideer, over hverdagslivet, hvor borgerne forsikrer sig mod stadig flere forhold, og til udøvelsen af professioner, der skal være evidensbaseret. Der udvikles samtidig etiske regelsæt for det ene og andet for at mindske tvivlen og øge sikkerheden for, at man handler korrekt. Den tvivlende anses for at være tøvende, svag eller uvidende. Hvorfor er tvivlen og usikkerheden i så lav kurs? Måske fordi vi lever i det, sociologerne kalder et risikosamfund, der konstant producerer risici gennem sin teknologiske udvikling. Miljø-, klima- og finanskriser følger i kølvandet. Som konsekvens hyldes sikkerhedens etik, ifølge hvilken det gælder om at have et fast fundament af viden at stå på i den ustyrlige verden. Forskning og videnskab bliver brugt på alle mulige måder til at etablere det fundament, hvad enten vi taler om økonomi, sundhed, pædagogik eller psykologi. I risikosamfundet skal man være skråsikker for at blive hørt. Man skal bruge vendinger som Forskning viser, at serotoninmangel i hjernen er årsag til depression Vi ved, at børn lærer på fire forskellige måder! Vi har nu endelig et diagnosesystem, der fanger de psykisk syge op! Slår et slag for tvivlen Som kontrast hertil vil jeg gerne slå et slag for tvivlen! I bund og grund er visheden jo dogmatisk, mens tvivlen indeholder en væsentlig etisk værdi. Hvordan det? Jo, vishedens jeg ved fører let til blindhed, mens tvivlen kan føre til åbenhed over for andre handlemåder og forståelser af verden. Hvis jeg ved, behøver jeg ikke at lytte. Hvis jeg er i tvivl, betyder andres perspektiver pludselig noget. Hvis jeg ved, at sandheden er åbenbaret i Bibelen, DSM-IV eller American Psychologist, har jeg ikke brug for at tænke selv. Vi har brug for både forskere og praktikere, der fx siger Vi ved faktisk ikke, hvad psykisk sygdom er! Problemet er, at vi fra folkeskole til universitet kun lærer at vide. Efter min mening bør vi også lære at tvivle! Det gør man først og fremmest ved at kende til det, der er anderledes end én selv. Der er fx en mangfoldighed af folkepsykologier, sygdomsopfattelser, moralsystemer og metafysikker rundt omkring i verden. Hvem siger, at vores er de eneste brugbare? For det andet ved at stille de ubekvemme spørgsmål, også til vores eget fundament. Er psykologiens primitive kausalitetsbegreb fra 1600-tallet, som ligger bag størstedelen af videnskaben, virkelig tilstrækkeligt i dag? Vi har brug for en tvivlens etik. Hvor sikkerhedens etik søger at eliminere tvivl og usikkerhed og fejrer den aktive, udfarende og skråsikre, vil tvivlens etik hylde den tvivlende, den søgende, den tøvende, den besværlige og den forsigtige den, som insisterer på altid at stille flere spørgsmål. Det er vigtigt at slå fast, at tvivlens etik ikke er anti-videnskabelig. Ægte videnskab opfatter sig selv som fejlbarlig og parat til at revidere sig selv, når det er påkrævet. Ægte videnskab kender sin egen begrænsning og er konstant i tvivl om sig selv. Desværre er psykologien ofte uvidenskabelig, når den ud fra sikkerhedens vi ved excellerer i generaliseringer fra aber til mennesker, fra populationer til individer og fra amerikanske førsteårsstuderende til homo sapiens. Det giver avisoverskrifter, men ikke indsigt. Et hovedærinde for psykologer bør i dag være at sige: Vi er i tvivl! Svend Brinkmann, cand.psych. professor ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 STRUKTUR En vanskelig udfordring Arbejdet med en ny foreningsstruktur har skiftet kurs. Den svære opgave ses nu i et mere politisk lys, hvorfor bestyrelsen har valgt at stå for processen frem mod GF P å flere generalforsamlinger har Dansk Psykolog Forenings interne struktur været et tema. På den seneste generalforsamling blev det besluttet, at en strukturarbejdsgruppe skulle udarbejde logiske og enkle vedtægter og modeller for foreningens øverste myndighed. For har foreningen en tidssvarende og gennemskuelig struktur? Eller kan man etablere en organisa tion, der er smartere og bedre end den, vi har i dag med medlemsindflydelsen og demokratiet i centrum. At beskrive en ny intern struktur og organisation er en stor udfordring. Den nedsatte strukturarbejdsgruppe har arbejdet intenst med opgaven og de mange mulige organisationsformer, men at beskrive flere oplagte modeller for et repræsentantskab og en forbedret generalforsamlingsmodel har vist sig at være en overordentlig vanskelig opgave. Udfordringerne undervejs i arbejdet har været mange. Frem for alt fordi struktur- og organiseringsspørgsmål i høj grad handler om indhold om opgaver og arbejdsformer, som modellerne skal være rammen om i fremtiden. Og det centrale spørgsmål: Hvilke opgaver er det, Dansk Psykolog Forening skal løfte nu og i fremtiden, og hvordan vil vi gøre det?, ligger i sig selv uden for rammerne af strukturarbejdet og inde i feltet af politik, som skal behandles af bestyrelse og medlemmer. Strukturarbejdsgruppen og bestyrelsen har været opmærksomme på denne dobbelthed og udfordring for arbejdet. Men kompleksiteten og vanskelighederne i strukturopgaven er blevet mere tydelig, efterhånden som hvert nyt spadestik har vist nye lag af principielle spørgsmål og dilemmaer. Som processen skred frem, viste det sig mere klart, at afklaringen af kommende opgaver og arbejdsformer er en nødvendig forudsætning for udarbejdelsen af forslag til struktur. På denne baggrund, og i lyset af en væsentlig uoverensstemmelse i arbejdsgruppen om arbejdsformen, som det ikke har været muligt at løse, er strukturopgaven nu tilbage på bestyrelsens bord. Det betyder, at den oprindelige procesplan, der blev vedtaget på generalforsamlingen i 2010, justeres noget. Vejen videre frem Ud fra devisen om, at indhold kommer før struktur, har bestyrelsen nu taget fat på en række temadrøftelser om de udfordringer, Dansk Psykolog Forening vil stå over for i de kommende år, og som strukturen skal understøtte løsningen af. Lige nu er det usikkert, om der vil blive præsenteret forskellige færdige vedtægtsforslag på generalforsamlingen i 2012, sådan som det ellers blev besluttet i Det giver ganske enkelt ikke mening på nuværende tidspunkt at lade en advokat gå videre med dette arbejde, så længe rammerne og den politiske linje ikke er klarere defineret. Bestyrelsen vil altså se på foreningens opgaver, arbejdsformer og identitet i et fremtidsperspektiv. I den sammenhæng skal det gerne blive tydeligere, hvilke egenskaber der er nødvendige for at løfte de forskellige fremtidige opgaver. Næste skridt vil være at se på, hvordan de strukturelle forhold og foreningens organisation bedst muligt lever op til ønskerne til en stærk faglig organisation for psykologer i fremtiden. På de kommende bestyrelsesmøder skal der derfor kigges i krystalkuglen. Nogle af debatterne skal handle om, hvordan Danske Psykolog Forening skal se ud i Bestyrelsen vil tage fat på følgende emner: Optagelsesgrundlaget (kan det se anderledes ud). Serviceydelserne (Skal vi have flere/ nye?). De klassiske fagforeningsydelser (Hvordan og hvilke?). Medlemsfordele (Hvilke er interessante? Hvad kan glæde medlemmerne?). Psykologfagets udvikling (Alle brancher har brug for rigtige psykologer). Samarbejdspartnere (Kan vi med fordel indgå i nye partnerskaber eller samarbejder for at fremme vores sag?). Temadrøftelserne vil undervejs blive lagt på og foreningens medlemmer opfordres til at deltage i debatten her. Bestyrelsen SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 URAFSTEMNING VALG PÅ EN HELT NY MÅDE næste gang Dansk Psykolog Forening skal have formand og bestyrelse Samtlige medlemmer skal fremover være med til at vælge den politiske ledelse. Fra marts 2012 sker valg af formand og bestyrelse ved urafstemning og ikke på generalforsamlingen. Mere information S iden Dansk Psykolog Forenings fødsel i 1947 har generalforsamlingerne været præget af same procedure. Dagsordenen har sine faste punkter, og det hele slutter med personvalgene. Der har altid været stor interesse og engagement omkring personvalgene, men med valghandlingen placeret søndag eftermiddag, hvor trætheden har meldt sig, bliver valgene ikke det flotte punktum, både kandidater og generalforsamlingsdeltagere fortjener. Mens stemmerne tælles, tynder det ud i forsamlingen det må der findes udveje for. Og nu kommer der også helt nyt liv til de vigtige personvalg! Fra og med 2012 foregår alle personvalg valg af formand, bestyrelse, Etiknævn og kritiske revisorer nemlig ved urafstemning. Dermed afgøres disse valg altså ikke af de måske 200 eller 250 generalforsamlingsdeltagere, men af samtlige ca medlemmer. Medlemmerne vil blive holdt grundigt orienteret om de ny valgregler i bladet og ikke mindst på I oktober åbner hjemmesiden et særligt område, som vedrører kandidatpræsentation og personvalg De formelle regler er beskrevet i foreningens love, 7 (Personvalg). Se > Publikationer > Regelsæt. Hvordan foregår det? I praksis kommer det til at foregå på den måde, at der på generalforsamlingen vil være kandidatpræsentation som hidtil. Desuden vil der være afsat tid til en egentlig debat mellem formandskandidaterne. Både præsentationer og debat optages på en video, som efterfølgende lægges på foreningens hjemmeside. Denne regel indebærer en pligt til, at kandidater skal være til stede på generalforsamlingen. Medlemmerne får nu to uger til at afgive deres stemme elektronisk eller pr. brev. Umiddelbart efter udløbet af fristen offentliggøres valgresultaterne. Og efter blot yderligere en uge skal bestyrelsen have konstitueret sig, så det politiske arbejde kan komme i gang. Urafstemningsformen blev besluttet af generalforsamlingen i 2010, ligesom der blev lagt visse rammer for, hvordan forløbet skal være. I bestyrelsen og sekretariatet arbejdes der allerede på et praktisk plan med at sikre en god platform for den ændrede afstemningsprocedure. På vil man fra oktober og frem kunne læse nærmere om alt, der vedrører personvalgene i Det gælder både de muligheder, foreningen kan tilbyde kandidater til de forskellige poster for at blive ordentligt præsenteret, og altså procedurerne for afstemning efterfølgende. Opstilling til de forskellige poster følger de hidtil gældende regler. Kandidater skal derfor have meldt sig senest 6 uger inden generalforsamlingen. Jørgen Carl, redaktør PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 DEBATOPLÆG Internetterapi skal, skal ikke Vi har vores begreber om terapiens grundvilkår: fælles rum, øjenkontakt, samtale. Men også på dette område udfordres vi af den udvikling, it-teknolo gien har rykket på. Skal psykologerne rykke med? D e fleste af os går nok med billeder i baghovedet af psykoterapi som en situation i et enkelt indrettet lokale, hvor en psykolog sidder over for en klient og en samtale foregår. Vi lægger vægt på, at der er et psykisk rum, hvor ikke blot fornuftig samtale og følelsesmæssige udtryk kan rummes, men hvor der også er plads til det usagte, det utænkte og måske endnu ikke følte. Selvfølgelig kan der være tilknyttet hjemmeopgaver, brevveksling og telefonsamtaler mellem seancerne. Men kan den indirekte kontakt erstatte den direkte kontakt i mødet mellem klient og psykolog? Det må vel være nødløsninger eller eventuelt supplementer til the real thing. Som psykologer har vi gennemgået en mindst femårig uddannelse, der behandler grundlæggende og forskellige sider af sjælelivet. I studiet har vi beskæftiget os med både normale og abnormale sider af menneskelivet, arbejdet selvstændigt med fordybelse i udvalgte områder, opnået en teoretisk sammenhæng og ved siden af det fået en introduktion til professionen i praktikken, fået bredere kendskab til menneskelivet gennem studenterjob og efter studiet gennemført efteruddannelse for at opnå autorisation og specialistgodkendelse i psykoterapi. Kan det anvendes i en middelbar kontakt med klienten, uden at en stor del af overblik og sensitivitet går tabt? Og så på den anden side: Vi har som psykologer med stort held evnet at formidle psykologisk viden og færdigheder ud i samfundet. Læger, sygeplejersker og fysioterapeuter har tilegnet sig kognitive tilgange, yogalærere og afspændingsterapeuter har tilegnet sig emotive tilgange, erhvervspædagoger handlemæssige tilgange, humanister og præster filosofiske tilgange etc. I løbet af blot den sidste generation er den almene mellemmenneskelige forståelse i befolkningen mærkbart hævet. Vi kan godt være stolte af, at både psykologisk forståelse og handlekompetence er blevet udbredt til hele samfundet både på normal- og specialområder. Et dilemma for psykologerne Så hvorfor vil internetterapi ikke blot være det næste skridt på vejen til at formidle både psykologiske forståelser og handlekompetence til bredere dele af befolkningen som special- og almenfunktion? Eller skal vi på den anden side beskytte og holde på vore kompetencer for os selv? Det er et dilemma for psykologerne og for vores forening! For hvis man rækker fanden en lillefinger, snupper han så ikke mere og mere af vore kompetencer? Hvis vi først åbner for, at psykologer kan lave professionel terapi foran skærmen, hvor tiltrækkende vil det ikke være for andre med interesse for psykoterapi eller økonomisk gevinst at etablere sig i et parapsykologisk foretagende? Og så er det vel ude af kontrol også Etiknævnet vil have svært ved at gribe ind. Og så igen på den anden side: Er det ikke bedre at være med fra begyndelsen, sætte sig ind i mulighederne, samle viden og andres erfaringer, forsøge at finde grænserne for det anstændige og markere dem ikke blot inden for egne rækker, men også over for omverdenen. Undersøgelse og kontrol kunne være en måde psykologforeningen skulle reagere på, før fænomenet udvikler sig på anden vis. I regi af Dansk Selskab for Psykoterapi for Psykologer, DPSP, er vi en gruppe psykologer, der ved nogle møder har diskuteret perspektiverne ved at udføre terapi over nettet, og vi blevet enige om at ville rejse problematikken over for vores kolleger. Svenskerne og især nordmændene har i et stykke tid diskuteret mulighederne for psykoterapi gennem elektroniske medier, SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

Om antagelser for den efterladte efter selvmord

Om antagelser for den efterladte efter selvmord Om antagelser for den efterladte efter selvmord Værdier i vores rygsæk At dø for egen hånd er ikke en indøvet og accepteret del af vores kultur. Mennesker i forhold øver sig i at være sammen, udvikle sig

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Invitation. CFPS sommerkonference 2016. Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger,

Invitation. CFPS sommerkonference 2016. Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger, Invitation CFPS sommerkonference 2016 April, 2016 Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger, For første gang åbner CFPS dørene for vores årlige sommerkonference. Vi begynder med et brag fantastiske

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG

PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG Mindfulness træner din evne til at være til stede i dit eget liv. Mindfulness

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Kærlighed og selvbeskyttelse

Kærlighed og selvbeskyttelse At lægge afstand til virkeligheden Kærlighed og selvbeskyttelse Eget indre Andre mennesker Realiteterne i sin egen aktuelle livssituation 1 Jens på vej i skolen Selvbeskyttelsesstrategier mod det indefra

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere