Læsernes nyhedsbuffet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsernes nyhedsbuffet"

Transkript

1 KAPITEL 10 Læsernes nyhedsbuffet en knap så trekantet model Af Lars Pynt Andersen I dette kapitel vil vi forsøge at give et bud på en interaktiv, dvs. non-lineær, model for opbygningen af avisens nyhedsartikler om svært stof f.eks. om politik, økonomi, miljø. Den kan ikke sammenlignes direkte med f.eks. nyhedstrekanten, og den kan og skal ikke erstatte den. Modellen beskriver ikke en egentlig genre ; den handler ikke om én bestemt form, men skal derimod, med læsernes forståelse som mål, tjene til at gøre nyhedsformidlingens elementer bevidste for journalisten. Et tilbud om at se på nyhedsformidlingen lidt fra siden, og overveje hvad det er man skriver og hvilken funktion det skal have for læseren. 221

2 Man kunne kalde modellen en slags læsernes nyhedstopografi (eller nyhedstopik, som det ville hedde med en retorisk term): et forsøg på at bygge bro mellem journalistens produktionsvilkår og læserens informationsbehov. En huskeliste der er lige så simpel som den gamle hv-remse: hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor. Det er dog ikke sikkert at den altid er nem at følge, f.eks. stiller analyse-elementet store krav til journalistens viden og overblik. Modellen har en vis lighed med de modeller som den hollandske tekstforsker Teun van Dijk har opstillet over nyhedsartiklers opbygning (van Dijk 1985, 1986). Forskellen er dog bl.a. at van Dijk søger at beskrive den faktiske praksis i nyhedsartikler, hvor en grundlæggende egenskab netop er lineariteten. Hans modeller afbilder meget elegant hvordan de forskellige elementer i nyhedsartiklen typisk kommer i en vis rækkefølge. Vi prøver derimod at levere et redskab til en ændret praksis; og det ændrede er især at man ikke behøver skrive en nyhedsartikel lineært. Men fælles er den konstatering at nyhedsartiklen er opbygget af tilbagevendende standardelementer. Læsernes nyhed Modellen viser de elementer der skal til for at læserne kan få en god forståelse ud af nyhedslæsningen. En vigtig pointe er at mangler nyhedsformidlingen elementer så hele modellen ikke er repræsenteret, bliver forståelsen ringere. Man kunne sammenligne med Brugsens madpyramide, eller Maslows behovspyramide. Indholdet er rigtignok ikke det samme (selvom de nævnte pyramider også handler om behov), men for alle pyramiderne gælder at hvis ikke modtagerne har grundlaget i orden (midten og det nederste i modellen), så har de ringe eller ingen glæde af toppen. Og omvendt kan man sige at grundlaget alene kan blive lidt kedeligt i længden, mennesket lever jo ikke af brød alene

3 Modellens anatomi Hvis man forestillede sig modellen som en menneskekrop, kunne man kort beskrive den anatomi således: Den centrale akse og rygrad i nyhedshistorien udgøres af elementerne NYHED og ANALYSE; her er det der skal bæres frem mod læseren. Nyheden er som hovedet og ansigtet, det man som regel ser først, men centrum og historiens egentlige solar plexus skal i virkeligheden findes længere nede, i analysen, torsoen, hvor linjerne mødes og problemfelterne krydses. Det der rækker ud mod læseren og giver læseren begreb om, og et forhold til, historiens kerne, er armene : PER- SPEKTIV og KONSEKVENS. Til hver af disse er knyttet EVIDENS, hænder der så håndgribeligt som muligt netop skal gribe læseren og udgøre den grænseflade der kan appellere direkte til sanser og følelser. Med andre ord: gøre historien virkelig for læseren. For at stå solidt skal historien også have et eller flere ben at stå på: modellens nederste elementer DEFINITION, HISTORISK BAGGRUND, RESUMÉ eller DOKUMENTATION. Uden dem kan nyheden få svært med at komme i øjenhøjde med læseren, den vil mangle jordforbindelse eller vælte til siden, så læseren kun opfatter en strittende arm med konsekvens og måske gribende evidens men ikke hvad dette er baseret på eller indskriver sig i. Hvorfor ser den ud som den gør? I modellens visuelle udformning har vi forsøgt at vise noget om elementernes art og relationer. Sagt helt banalt er nogle mere kantede end andre: Jo mere kantet, jo mere nyhedsrelateret og hårdt er stoffet. Hvorimod de runde evidens-elementer normalt regnes som mere blødt og human-interest -relateret. NYHED og ANALYSE hører visuelt sammen som en pyramidetop og -base, for netop at vise sammenhæng og for at vise at nyheden som element er som toppen af et isbjerg og at analyse er fundament for læserens forståelse. Elementerne DEFINITION, HISTORISK BAGGRUND, RESUME og DOKUMEN- TATION har en rektangulær form for gennem visuel kontrast at signalere en svagere relation til nyheden. Den rektangulære form skal sammen med ligheden til faktabokslayout signalere stabilitet og ikke-kontroversiel, da deres leksikale og baggrundsagtige karakter af viden adskiller dem fra de øvrige. Læserne får nyhedsstof og baggrundsstof fra flere kilder, og derfor kan det være svært at vide præcis hvad de har behov for den dag artiklen trykkes. Men nyhedsdækning er i sin natur i høj grad et øjebliksfænomen, og om læserne i dag gider overveje ting de ikke forstod i går, er usikkert. Skal 223

4 syntesen af information i læserens hoveder ende med indsigt, må det derfor være en fordel at sammenhørende informationer om et emne tilbydes sammen, dvs. på samme tid, gerne på samme side og så klart forbundet og overskueligt som muligt. Dvs. gerne i et interaktivt layout, som en frokostbuffet, så læserne kan vælge det de har behov for, og lyst til. Det er altså ikke optimalt når læserne i forbindelse med et givet emne den ene dag tilbydes en kort, stram NYHEDsartikel, den anden dag en lang EVIDENS, den femte lidt KONSEKVENS og den syvende en ANA- LYSE. Man byder heller ikke sine børn at spise kød den ene uge og kartofler den anden. En avis bør se det som en opgave at levere en komplet og varieret nyheds-buffet. Ligesom når madvaner skal lægges om, behøver det ikke koste alverden. Der kræves ikke meget mere plads eller tid, men energi og omhu må til når først den psykologiske barriere ved omlægningen er overskredet. Modellens elementer Når vi bruger ordet forståelsesramme her i sammenhæng med nyhedspyramidens elementer, handler det om det helt overordnede spørgsmål som læseren kan stille: Hvordan skal jeg bruge dette element til at forstå noget om emnet? Det handler altså her bl.a. om funktion og formål for læseren. Men det kan også handle om den ramme journalisten skaber med den vinkling og kontekst han fremstiller stoffet i. Modellen skal give et overblik over en nyhedshistories vigtigste elementer. Man kan som nævnt vælge at kombinere brugen af modellen med et layout der klart afgrænser elementerne og viser dem hver for sig (om det interaktive layout, se kapitel 9). Det har den fordel at læserne klart kan se relationerne imellem elementerne, og dermed vælge en hensigtsmæssig forståelsesramme for hvert af dem. Men man kan også vælge at placere elementerne helt traditionelt, som lineær prosa. Hvis man gør det, skal det passe på ikke at blande kortene for meget, fordi det går ud over forståelsen hvis teksten skifter hyppigt, umotiveret og på en utydelig måde mellem forskellige elementer (se kapitel 7 for en analyse af en traditionel temaside hvor dette er tilfældet). Hvorfor ser modellen ud som den gør, og hvad indebærer den? Modellen er opbygget af elementer der på en avisside kan repræsen- 224

5 teres af hhv. tekst-, grafik- eller billed-elementer (evt. i kombination). Hvert element er en del af et samlet forståelsesbillede, og for læseren modsvarer hvert element en forståelsesramme som læseren aktiverer og anvender (mere eller mindre bevidst) når stoffet skal forstås. I det følgende vil vi forklare og begrunde modellens opbygning. Nyhed Tænk, skal der virkelig en nyhed med i en nyhedsartikel? Jo, det skal der, men hvad består den i, hvilken funktion har den, og hvordan forholder elementet sig til de øvrige? Som navnet siger, er dette element selve nyheden, forstået som det der er nyt. I de tilfælde hvor nyheden er et præsidentattentat eller en kvinde der har bidt øret af en pitbull-terrier, er det som regel ingen sag at finde det der er nyt, i disse tilfælde: sensationen. I dette kapitel er det ikke her selve nyhedsbegrebet der skal diskuteres, vi vil blot konstatere at elementet NYHED i en artikel om det mere komplicerede, tunge nyhedsstof kun sjældent giver sig selv. Her er det der er nyt i høj grad et spørgsmål om den måde man har valgt at sælge stoffet på, altså en mere eller mindre bevidst konstruktion af aktualitet fra journalistens og redaktionens side. Selvom tilstanden eller hændelsen har flere år på bagen, er den først en nyhed den dag en journalist falder over den; det kender vi fra dengang Thule-sagen blev opdaget mange år efter, eller fra historier om det mere almindelige tema svigt i det offentlige system. Politiken er storforbruger af dette tema og havde f.eks. den 28. juli 2000 en historie på forsiden, Firmaer bag test af varer, om at praksis i Forbrugerstyrelsen er at firmaer selv betaler for test af deres varer. En tilstand der ikke er akut eller ny, men som kan fremstilles som sensationel og ladet med potentiel konflikt og derfor bliver en nyhed. NYHED er altså i højere grad defineret ved noget formelt journalisten kan skabe end ved noget substantielt ved selve begivenheden eller tilstanden. Men hvorfor overhovedet gøre sig dette besvær med at skrive ud fra nyheder? Burde man ikke lade sag være sag og blot holde sig til den? Her er vi så den vigtigste funktion af NYHEDs-elementet: at fange læserens interesse, at være indgangsportal for en artikel eller temaside. No- 225

6 get man ikke skal kimse ad, men på den anden side heller ikke overvurdere og slet ikke forcere. Der er jo mange måder at få læserens opmærksomhed på. De øvrige er: foto, illustration, grafik, infobokse, løfter om indsigt, indlevelse, facts i en fart. En skarpt vinklet rubrik med tilhørende NYHEDs-element er kun én af flere muligheder. Problemet med en lidt for skarpt vinklet indgang til artiklen opstår længere nede, når den anlagte forståelsesramme ikke længere passer til det der fortælles. Læseren opdager at overskriften ikke dækker virkeligheden og bliver måske derfor irriteret (backlash-effekt: -arrh, er det ikke andet? ). Det kan være en grund til at læseren skipper resten af artiklen eller endnu værre: misforstår den, dvs. får en forkert eller forvirret forståelse ud af den. I en artikel med titlen Gennembrud for HIV-vaccine (se kapitel 3) blev flere læsere skuffede over at der faktisk ikke var udsigt til en snarlig vaccine, og de havde derfor ikke blik for at der faktisk var sket en konkret videnskabelig udvikling. Allerede ved artiklens 2. afsnit sagde en læser: Det er så spørgsmålet hvor meget der er rigtigt. Man har før skrevet at nu havde man vaccinen, og så havde man ikke alligevel. Det viser at strategien med kategoriske, men dækningsløse overskrifter til at lokke læsere ind har en ulven kommer -effekt. Ingen undersøgelser tyder på at de er hvad læserne vil ha. NYHEDs-elementet er typisk forholdsvist kort. Teksten vil især lægge vægt på besvarelse af de tre første hv-spørgsmål: Hvem? Hvad? Hvor? I sjældnere tilfælde er det nye at man har opdaget en årsag eller forklaring på en tidligere hændelse, og i så fald kan det nye være svar på: Hvorfor? Hvordan? F.eks. Derfor kommer der flere indvandrere (Aktuelt ). I visse tilfælde kan det næsten svare til at man springer NYHEDs-elementet over, evt. placerer det der kunne stå dér (men ikke er nyt), i et særskilt RESUMÉ-element og går direkte ind i analysen. 226

7 Nyheder der forplumrer Den grundlæggende antagelse i nyhedsmedier er at det gælder om at bringe nyheder. Denne tilsyneladende selvfølge resulterer gang på gang i at historier uberettiget præsenteres som om der er sket noget nyt. Og helst noget der lever op til nyhedskriterierne : sensation, konflikt, identifikation og aktualitet (jf. Meilby 1996, 55). Desværre giver historien ofte ingen dækning herfor. Mange læsere frustreres, forvirres eller fejlinformeres. Men man skal være vågen for at opdage det. Gang på gang har man foldet sin avis sammen (eller slukket for tv-avisen) uden at forstå at den forståelse af verden man fik, var noget mudder. Den mest almindelige muddergenerator er den dækningsløse rubrik. F.eks. hvor et forslag eller en strøtanke, fremsat af en politiker, præsenteres som fuldbyrdet kendsgerning. Et eksempel: Arbejdsmiljø i gabestokken (Politiken d ). Allerede i 1. afsnit hedder det imidlertid: Arbejdsminister Ove Hygum (S) overvejer at åbne døren på vid gab ind til danske virksomheders dårlige samvittighed ved at offentliggøre, hvordan virksomhederne behandler medarbejderne (vor fremhævelse). Her er slet ikke tale om noget faktum, end ikke om et forslag, kun om en overvejelse. I sidste afsnit siger Dansk Industris talsmand: Det har vi vanskeligt ved at tro er undervejs. Det var det heller ikke. Men skaden er sket: Læser vi kun rubrikken, tror vi måske at gabestokmetoden er indført. Læser vi artiklen til ende (men det gør kun få), får vi to modsatte budskaber: dels at den er det, dels at den ikke er det. Vi bliver enten fejlinformeret eller forvirret. Politiken er slem til dette. Forsiden d forkyndte: Radiokanal til TV2 og dagblade. Sagen om den fjerde radiokanal var en kamp som bølgede frem og tilbage i flere år. Var den nu afgjort? Nej, dette var kun et kompromisforslag fra kulturministeren, som på ingen måde kunne regne med at blive vedtaget, og ikke blev det. Faktisk blev resultatet kort efter at kanalen skulle i udbud, og i marts 2001 blev den tildelt Danmarks Radio. Så de der så forsiderubrikken den dag i marts 2000, blev fejlinformeret. Forvirret kunne de også være blevet, hvis de var nået til Kultur og debat -sektionen samme dag, s. 3, for hér lød rubrikken: Radiokanal kan gå til udlandet! Problemet er traditionen for at rubrikker skal bringe én bestemt, spidsvinklet nyhed. Men hvis kilden f.eks. en rapport, et foredrag af en nationalbankdirektør giver et nuanceret og komplekst helhedsbillede, snarere end ét spidst udsagn, så går det galt. Har dagspressen belæg for at avisabonnenter hellere vil betale for overspidsvinklede rubrikker og historier som fejlinformerer eller forvirrer? Næppe. Skaden er ikke kun at læsernes omverdensforståelse forplumres. I takt dermed synker også deres tiltro til de medier der skulle have hjulpet dem til at se klart. Vi bliver dummere og samtidig mere kyniske. Det er en farlig cocktail. 227

8 Analyse Dette er elementet der hvor man for alvor forsøger at svare på de to ovennævnte hv-spørgsmål: Hvorfor? Hvordan? Analysetyper Mogens Meilby (1996) opererer med fire typer af analyse: Beskrivende analyse, der søger at forklare det er faktisk sker, og afdække årsager. Forudsigende analyse, der tager sigte på at forudsige konsekvenser. Dømmende analyse, der udtrykker afsenderens positive eller negative mening om emnet. Anvisende analyse, der giver løsninger på problemer og argumenterer for dem. Men de to spørgsmål kan ikke alene beskrive formålet med dette element: Det er i ANALYSEN trådene til alle de øvrige elementer knyttes, årsagssammenhænge vises, og forklaringer tilbydes. Hvor positioner trækkes op uden skærende spidsvinklinger og forenklinger. I denne sammenhæng er det først og fremmest den beskrivende analyse der betegner hvad ANALYSE-elementet er. Den forudsigende analyse vil hovedsageligt være et KONSEKVENS-element, men der er netop ikke vandtætte skodder, der må være tråde i ANALYSE-elementet der peger ud mod KONSE- KVENS og PERSPEKTIV. Dømmende og anvisende analyse er ikke noget der hører hjemme i ANALYSE-elementet, men placeres i et PERSPEKTIV-element, klart adskilt også layoutmæssigt, med en tydelig afsender, f.eks. om nødvendigt avisen-mener. Struktur I ANALYSE er tekstens opbygning styret af emner (temaer), relationer og problemer. Med en retorikfaglig term: Teksten er struktureret topisk ikke efter vigtighed, som i nyhedstrekanten. Normalt heller ikke som fortælling eller efter kronologi, som det er hyppigt i New Journalism. I visse tilfælde kan det ikke desto mindre være en god idé helt eller delvist at bruge kronologi eller fortællende struktur. Men det skal gerne have en klar pointe i forhold til overblikket og forståelsen. Et eksempel 228

9 på et sådant tilfælde kan være når man vil vise hvordan selve forløbet af en sag har haft en betydning, idet begivenhedernes rækkefølge mere eller mindre er årsagen. Ikke blot gengive krisens gang time for time men forklare hvordan begivenhederne hænger sammen. Skal en ANALYSEs struktur fremstilles visuelt, vil den ligne et mindmap mere end en spiseseddel (som til gengæld passer bedre til NY- HED). Når nyhedsformidlingen fokuserer mere på analyse end på gengivelse af sidste nyt, får det også betydning for den visuelle præsentation: Stoffet kommer til at fremtræde mere interaktivt og todimensionalt, mere som mind-map end som spiseseddel. Med andre ord er en mere interaktiv præsentation sandsynligvis hensigtsmæssig for at følge et mere analyseorienteret indhold. Når ANALYSE-elementet har fået en så central placering i modellen, er det bl.a. fordi det er det læserne i vore undersøgelser klarest efterlyser: ikke blot facts, ikke blot gengivelse af kilders holdninger i en citatmosaik, men et så objektivt og neutralt bud på et overblik som muligt (et tydeligt budskab fra læserne i både fokusgruppe-, protokol- og spørgeskema-undersøgelserne). En analyse vil komme læserne i møde og foreslå dem en forståelse af hele det billede NYHEDen indskriver sig i. De filosofiske komplikationer ved objektivitet vil vi springe flot hen over her, men blot indrømme at ANALYSE-elementet er svært at skrive og kræver en sagkyndig forståelse af emnet fra journalistens side. Det er tydeligt at de læsere der efterlyser analyse, ikke mener holdningspræget analyse med hurtige firkantede konklusioner, slet ikke hvis den lugter af kampagne eller kæpheste. Journalisten må gerne hælde til én konklusion eller fortolkning frem for en anden, det er ikke et brud på kravet om objektivitet når han blot uddyber hvorfor, og hvad der har ledt ham til konklusionen. Kort sagt: Han skal argumentere, vise mellemregningerne og tildele modgående argumenter den plads og vægt de fortjener. Kan han ikke på skrivende tidspunkt se klare konklusioner, er det dét han skal fortælle sine læsere; det er ikke skråsikre konklusioner, men netop analyse som mange læsere savner. Ofte garderer journalisten sig ved at lade en ekspert komme ind og tage ordet i de sidste ti linier, så er ryggen fri, kilden på plads og alle glade. Måske med undtagelse af læseren, der ikke kender eksperten så godt som journalisten og derfor har svært ved at vurdere neutralitet eller sand- 229

10 hedsværdi, men nu blot har endnu en person og synsvinkel at holde rede på. Eller lige så sandsynligt: Læseren er allerede sprunget ud af artiklen længe inden eksperten kommer på banen. Den rene parodi bliver det når journalister interviewer andre journalister som eksperter (især en tendens i tv-mediet). I stedet for denne fordobling bør journalisten turde påtage sig en rolle og ansvar som analyserende journalist hverken mere eller mindre. Genren politisk analyse Man kunne indvende at den politiske journalistik i Danmark bestemt ikke savner analyse, al den stund at politisk analyse er et fast inventar i både morgen- og formiddagsaviser. Navne som Ralf Pittelkow, David Trads, Michael Seidelin, Jesper Termansen, Henrik Qvortrup kan nævnes blandt genrens udøvere i de senere år. Men det som kendetegner hovedparten af disse skribenters analyser, er at de handler om den politiske proces, om personer, polarisering og strategisk-taktisk spil ikke så meget om de politiske emner. Man analyserer hvordan partier og politikere med alle deres handlinger og udspil har bagtanker om at styrke deres egen position og/eller svække modstandernes, især op til valg. Alle politiske resultater eller udfald bliver bedømt som sejre, nederlag eller ydmygelser for de involverede parter ikke ud fra hvad de betyder, og hvad der måtte være godt eller skidt for landet. Ud over hvad der sker i den egentlige politiske proces, interesserer analytikerne sig også meget for hvad politikerne gør i forhold til medierne, og igen bedømmes alt ud fra den skjulte hensigt om at gavne egen position og skade modparternes. F.eks. er det repræsentativt at da et flertal mod regeringen ved afslutningsdebatten d vedtog at staten skal give flere penge til ombygning af private plejehjem, analyserede Berlingske Tidende (Jesper Termansen) det alene ud fra vinklen Nyrup ydmyget, idet det udtrykker at regeringen er helt i lommen på sit lille støtteparti. Men hvad vedtagelsen konkret består i, og hvilke argumenter der kan være for eller imod den Enhedslisten vedtager den sammen med de borgerlige, mens både SF og regeringen er imod analyseres ikke. De politiske analysers gennemgribende definition af politik som strategi, snarere end som lovgivning om samfundets spørgsmål, kan også fornemmes gennem disse tilfældigt udvalgte citater: Det er umiddelbart svært at se, hvordan Auken m.fl. forestiller sig, at deres offentlige kritik kan bidrage til et euro-ja. Derimod kan den styrke dem inden for Socialdemokratiet, hvis det 230

11 bliver et nej (Pittelkow om debatten om eurodebatten, ).... netop forbedringer for de ældre ligger i klar forlængelse af den velfærdspakke, partiet skal sælge befolkningen som et afgørende salgsargument i den kommende valgkamp (Michael Seidelin i Politiken ). Det var netop for at fremstå med maksimal ansvarlighed, Venstreleder Anders Fogh Rasmussen i weekenden tog afstand fra at love skattelettelser, før de reelt kan gennemføres (Michael Seidelin og Christine Cordsen i Politiken ). Retfærdigvis bringer alle aviserne også i mindre antal politiske analyser, skrevet af de samme skribenter eller f.eks. af kapaciteter som Erling Bjøl, om de politiske emner som trods alt er genstanden for politikernes gøremål, f.eks. euroen, ældreforsorgen eller skattepolitikken. Og vore undersøgelser såvel som mange andre data fra ind- og udland taler for at det er indsigt om disse emner der efterlyses af et væsentligt segment af avislæsere. Derimod synes et flertal af politiske journalister enige om at analyser af det politiske magtspil (med eller uden berøring med politiske emner) er langt mere spændende. Med et citat fra Henrik Qvortrup, fra 2001 politisk chefredaktør på BT: i det øjeblik man begynder at beskæftige sig med de strategiske overvejelser og de personlige stridigheder, får man fat i en langt større læserkreds, end hvis man kun beskæftiger sig med syreregn og lovtekster (i Hansen 1997). Vi tror ikke at Qvortrup kan henvise til data, f.eks. i danske avisers generelle oplagsudvikling, som understøtter denne påstand. Det er en af modellens vigtige pointer at hvis man ønsker en bedre forståelse hos læserne, må forklarende analyse opprioriteres og placeres centralt i nyhedsartiklerne. Analyse er ikke en genre der bør forvises til at stå alene som kommentarer fra korrespondenten eller henvises til søndagssektionernes lange baggrundsartikler (hvor den naturligvis også hører hjemme, og læses med stor fornøjelse af læserne når de har tid). En mere udstrakt brug af analyse har forbindelse til følgende praktiske problemer: tidspres gør det svært at nå en rimelig behandling af stoffet den stiller store krav til journalisters viden og overblik hvis arbejdsgiverne ønsker at journalister er generalister i stedet for specialister, kan det forringe journalistikkens kvalitet, især analysernes. Alle tre problemer er forbundet med ressourcespørgsmål, og der er ikke noget nemt svar der kan løse dem en gang og for alle. Men alle udsagn 231

12 fra læserne i vore undersøgelser peger på at læserne prioriterer analyse højt, og at de prioriterer kvalitet mht. forklaring og formidling frem for kvantitet. De ser med andre ord hellere færre men bedre artikler (ikke nødvendigvis længere artikler), og hellere emneorienterede, formidlende artikler end artikler hvor det vigtigste er aktualitet. Perspektiv Læsere har behov for at vide hvordan de skal forholde sig til det der sker omkring dem, især når det sker langt fra dem. Nyheden skal sættes ind et forståelsesperspektiv. Hvorfor er det vigtigt eller godt eller skidt at euro-valutaen falder, eller at folkeslag slås i Langbortistan? Journalisten må her stille sig selv spørgsmålet: Hvordan gør jeg nyheden relevant for læseren? Det er op til journalisten at stille spørgsmålet hvad så? inden læseren gør det, og det bliver til et so what? Både PERSPEKTIV og KONSEKVENS-elementerne har som mål at hjælpe læseren til at forholde sig til nyheden, og dermed forstå den bedre. De er parallelle, men de fungerer ikke ens: KONSEKVENS er rettet direkte imod konsekvenserne for læseren, så tæt på og konkret som overhovedet muligt. PERSPEKTIV er bredere. Fokuserer man ensidigt på konsekvenser, er der mange nyheder der ikke giver mening og ikke er relevante for læserne: Uanset hvor mange børn der dør i Afrika, eller hvor mange øst-timoresere der massakreres, har det næppe nogen direkte og umiddelbare konsekvenser overhovedet for hverdagen i danske familier. Men moralsk og menneskeligt set vil de færreste mene at sådanne hændelser er ligegyldige. PERSPEK- TIV-elementet skal tilbyde læseren en slags svar på spørgsmålet Hvad så?, ofte moralsk i sine undertoner, men ikke for filosofisk og fjernt. Netop når svaret ikke kan forklares entydigt i et KONSEKVENS-element som f.eks. endnu en ekstraregning fra skattevæsenet, er dette vigtigt. 232

13 Hvad så? -spørgsmålet vil ofte også lede til svar i form af løsningsforslag og fremtidsperspektiver. Men det skal ikke forstås som målet med PERSPEKTIV-elementet, og nævnes de her, skal de også kommenteres i ANALYSE-elementet, hvor de i højere grad hører hjemme. En vigtig hjælp til at danne perspektiv er hvad andre mennesker mener eksperter, politikere og måske naboen. Læsere får kendskab til nyheder fra mange forskellige medier og fra andre kilder løbende: tv, aviser, venner og familie (se Robinson & Levy 1986, Robinson o.a. 1986). Både udtalelser fra folk læserne respekterer, og fra dem de elsker at hade, kan være interessante. PERSPEKTIV-elementet er ikke begrænset til blot en vox-pop-deluxe, men en sammenligning med den dømmende analyse er ikke helt ved siden af. Det vil ofte være fremlæggelse af forskellige mere eller mindre evaluerende forståelsestilbud og synspunkter på nyhedsemnet. Ud fra disse kan læseren så selv sammensætte et personligt perspektiv, et holdningsmæssigt ståsted der gør det muligt for læseren at forholde sig til nyhedsemnet. Konsekvens Her peges på konsekvenser og effekter af NYHEDen. Det kan ske med realistiske fremskrivninger og beregninger i menneskelige tal, eller lignende (bemærk: princippet med at bruge tal i en forståelig størrelsesorden gælder naturligvis al nyhedsformidling og alle de øvrige elementer). Det er vigtigt ikke blot at operere med faste standardberegninger når man går i denne retning; der er en stor risiko for at en velstillet single vil synes at (endnu) en konsekvensberegning for en enlig mor med to børn er dybt uinteressant. Jo tættere på læseren en konsekvens kan vises, jo mere relevant vil læseren føle stoffet. Ingen læsergrupper er helt homogene, så flere parallelle tilbud om konsekvensen for dig i hver sin boks er en god løsning, og så kan man jo også skimme naboens boks hvis man vil. Meget ofte vil man fokusere på økonomiske konsekvenser, men inden for mange emner er dette ikke det mest interessante for læseren; konsekvenserne kan jo også dreje sig om noget helt andet: politiske, menneskelige, miljømæssige etc. F.eks. er det vigtigt at huske at sociale konsekvenser ikke er synonymt med økonomiske konsekvenser. Kører man artikler på en ensidig konsekvensvinkling uden samtidig at 233

14 Konsekvensjournalistik har været et slagord i journalistisk debat og praksis i en del år, undertiden med betoning af at det gælder om at erstatte ekspertens perspektiv med manden på gulvet s. Men udfordringen for nyhedsjournalistikken om politik m.v. må være at levere både den generelle og den konkretiserede indsigt, og det er en opgave der bedst lader sig løse i en form hvor de to tilbydes slags indsigt overskueligt og parallelt. Peter Kramhøft taler om det episodiske over for det tematiske nyhedsformat, og han mener, tilsyneladende med adresse til ensidig brug af episodisk konsekvensjournalistik: Hvis det episodiske nyhedsformat er dominerende, giver det modtagerne et fragmenteret og konkretiseret billede af den omkringliggende verden. Et billede som til forskel fra det tematiske kun i lille udstrækning inviterer til en generel og sammenhængende forståelse (2000, 74). Problemstillingen gælder lige fuldt på lokal-, national- og internationalt niveau. Ud fra lokaljournalistikkens perspektiv skriver Peter From Jacobsen: Konsekvensjournalistik er ikke (altid) den-lille-mand-mod-systemet-historier men en bred beskrivelse af netop konsekvenserne af bestemte beslutninger. Hvor såvel beslutningstageres, fagfolks og såkaldte konsekvenseksperter bliver hørt (2000). Og Lars Kabel skriver, i et bidrag til bogen om udenrigsjournalistik Verden på tilbud, om Jyllands-Postens Explorer - holds artikler fra Afrika (Ytzen m.fl. 2000): Explorer-artiklerne er udtryk for en klar tendens i tidens avisjournalistik. Det er oplevelsen, de almindelige mennesker og fortællingerne, der nu sættes i centrum. En redaktionel forestilling om at give læserne en totalforståelse af store og væsentlige hændelser eller af et helt afrikansk land synes i dag i stigende omfang at blive betragtet som illusorisk. tilbyde de andre elementer, bliver det et næringsfattigt produkt for læseren, og der kan opstå en konsekvenstræthed hos både læsere og journalister. F.eks. hvis man i en artikel blot ønsker at pege på negative konsekvenser for en bestemt gruppe og kombinerer dette med følelesladet EVIDENS, så kommer man nemt til at ignorere hvorfor forslaget overhovedet blev stillet i første omgang, at der kan være gode grunde, måske endda grunde der (i det mindste for nogle) giver mening og kan retfærdiggøre også de negative konsekvenser. Får man kun serveret konsekvenserne, eller fokuseres der meget ensidigt på dem, kan de synes meningslø- 234

15 se, og det er misvisende formidling, uanset hvad man egentlig måtte mene om den sag de handler om. Nogle vil måske mene at der er givet spalteplads til emnet tidligere, men det er ikke nok. Det er ikke sundt at tro at man kan have gavn af sidste uges kostfibre i dag. Evidens Vi bruger udtrykket EVIDENS som et lån fra den klassiske retoriks evidentia. Det betegner virkemidler i en tekst der får det beskrevne til at fremstå som om vi havde det lige for øjnene af os. EVIDENS kan f.eks. være: en case-story (gerne i fortællende form) enkeltsagen det sigende, repræsentative eksempel, skoleeksemplet det fremhævende, markante eller ekstreme eksempel billedstof, f.eks. det beskrivende pressefoto En case-story er det klassiske eksempel på en journalistisk EVIDENS-tekst, men alle former for elementer med konkrete, beskrivende detaljer er med til at give virkelighed og nærvær, og dermed evidens til en historie. Det egentlige EVIDENS-element er den konkrete forlængelse af KONSE- KVENS- og PERSPEKTIV-elementerne. EVIDENS er det element der har som formål at gøre emnet virkeligt for læseren. Og det skal forstås meget konkret og sanseligt. Tv s store force som medie er netop at det er meget velegnet til at levere klar evidens, så emnet forekommer virkeligt og dermed mere relevant. Men tv s problem er så til gengæld at denne evne til at levere konkrete billeder nemt kommer til at skygge for de mere almene betydninger som giver en dybere forståelse af nyhedsemnet. Et problem som også kan gøre sig gældende i dagblade hvis EVIDENS-artiklen får lov til at leve sit eget liv, løsrevet fra stof der forklarer emnets videre perspektiver og problemer. Men den forklaring burde avismediet så til gengæld have bedre muligheder for. Og selvom meget tyder på at tv kan gøre en del af evidens-arbejdet for aviser ved at fange modtagernes opmærksomhed om et emne, så kan EVI- DENS-opgaven ikke overlades helt til tv (jf. ovenfor om værdien af en alsidig nyhedsbuffet). Problemet med en enkeltsag og det markante eksempel er altid i hvil- 235

16 ken grad man kan tillade sig at generalisere på baggrund af det. Især frem med fakta -læsere (se kapitel 5) kan blive stærkt irriterede hvis det ikke samtidigt forklares i hvilken grad, og på hvilken måde, EVIDENS-elementets indhold kan generaliseres. Hvis journalister ensidigt jager det markante eksempel i stedet for det signifikante, må da også siges at være forbundet med formidlings-etiske problemer. Hvis læseren skal kunne vurdere den anvendte evidens, må journalisten tydeligt vise hvor repræsentativt det udvalgte eksempel er. Det er uredeligt hvis det sensationelle, og spektakulære eksempel bliver valgt, uanset at det ikke er repræsentativt. Et slående eksempel men på hvad? Et skoleeksempel på det slående eksempel er Ekstra Bladets artikler fra foråret 1997 om den somaliske flygtning på Lolland Ahmed Hassan Ali, hans to eks-koner og deres 11 børn, der modtog bistands-kroner om året. Avisens historier sagde formentlig intet usandt. Men det er uklart hvad eksemplet er eksempel på. At flygtninge får mere end danskere end i bistandshjælp? At alle flygtninge er på bistand? At alle flygtninge har 11 børn?... De tænkelige generaliseringer som dette provokerende eksempel lægger op til, er utallige og er helt overladt til læserne med deres eventuelle frie fantasi som man også så i den heftige læserbrevsdebat eksemplet medførte. Ved alene at fremlægge et slående eksempel uden at diskutere hvad det med rimelighed kan tages til indtægt for, fralægger avisen sig, uden at skrive noget usandt, et ansvar som den burde have løftet. Det formidlings-tekniske problem med evidens er hvordan EVIDENS stoffet tematiseres så læserne forstår hvad for et alment tema det skal bruges som eksempel på, altså hvad det egentlig skal vise, og hvordan det forholder sig til NYHEDs-emnet. Der er imidlertid ingen tvivl om at EVIDENS-stof er populært hos læserne. Vi så det bl.a. i kapitel 3, hvor 13 ud af 17 læste en meget konkret beskrivelse af en hjemløs mands tilværelse, Med livet i trækvognen ; mange angav at de havde læst den til ende, og 9 knyttede positive bemærkninger til den, mens 3 var irriteret af den men dog læste den! Det er ofte EVIDENSen der læses (eller ses) først, og dette stof fungerer efter 236

17 læsernes eget udsagn ofte som appetitvækkeren der giver interesse for at læse de lidt tungere elementer (nævnt ovenfor). Men en vigtig betingelse for at læserne faktisk vil gå videre med disse tekster, er at de har en reel og klar forbindelse til EVIDENS-stoffet. En forbindelse der er gjort umiddelbar og tydelig, bl.a. gennem layout- og rubrikvalg. I kapitel 3 finder vi også det læserudsagn at andre elementer end lige de konkrete skal bruges til at gøre stoffet nærværende, og end anden taler i relation til dækningen af Kosovo-konflikten om upassende fotos og evidens. I en af fokusgrupperne (kapitel 5) siger en deltager For mig er det en form for manipulation, og en anden: Det bliver meget populistisk... den ene der er ramt rigtigt hårdt, og så generaliserer man ud fra det. Men andre er positive, samtidig med at de betoner at: Det skal ikke blive til at vi bare synes det er synd for tyrken der har mistet sin lejlighed og sin mor. Der er også andre der har mistet deres hjem. Det skal være det rette blandingsforhold. Baggrundselementerne De nederste elementer i modellen har til formål at tilbyde læseren mere grundlæggende baggrundsviden om NYHEDs-emnet, samt at give informationer som kan give læseren mulighed for at afprøve journalistens konklusioner. De er i højere grad valgfrie end de fire centrale der er nævnt ovenfor. Det er vigtigt at læserne kan se en klar forbindelse mellem artiklens fokus som fremstillet i de centrale elementer og den information der tilbydes i baggrundselementerne. Det er en forbindelse der helst skal være meget tydelig, og gerne må ekspliciteres både verbalt i de øvrige elementer og visuelt gennem layoutet. (Mangelen på meningsfulde og synlige relationer mellem de forskellige elementer i f.eks. en temaside er ofte et problem der gør at der ikke opstår reel interaktivitet mellem læser og avisside, med det resultat at læseren må vælge stumper ud i blinde.) Definition Besvarelse af hvad? spørgsmålet i NYHEDs-elementet kræver ofte forklaringer og definitioner af f.eks. 237

18 institutioner og organisationer metoder og handlinger objekter og begreber DEFINITION af centrale begreber er grundlæggende i al formidling. Det er en klassisk journalistisk bommert at tabe læsere på gulvet fordi man ikke har været bevidst om at et centralt begreb er ukendt for dem. I vor protokolundersøgelse (kapitel 5) blev det f.eks. klart at en artikel med overskriften FamilieCenter Falsters fremtid stadig uvis (Lolland-Falsters Folketidende) havde ringe interesse hos læserne og blev dårligt forstået, bl.a. fordi meget få vidste hvad FamilieCentret var. Og det er ikke kun, som her, konkrete og lokale fænomener der er mindre kendt af læserne end journalister tror. En dansk undersøgelse fra Statens Information (Eriksen & Møller 1997) viste at et flertal af de udspurgte overhovedet ikke forstod en lang række elementære ord og begreber som optræder hver dag netop i nyhedsartikler. Definitionen skal tage udgangspunkt i emnet for NYHEDs-elementet, og kun tage det med der er vigtigt for at forstå det. Overinformation eller diffus information er bare til gene for læseren, og opstår nemt hvis journalisten for ukritisk gengiver leksikonartikler eller andet standard-stof. På den anden side må man heller ikke smide stof væk der nuancerer problemet, for at vinkle skarpere eller forstærke nyhedsværdien. F.eks. er det for skarpt vinklet og forvirrende hvis man i en artikel om madsminke vil definere et tilsætningsstof E-xxx med at det hedder NN og er kræftfremkaldende, men undlader at forklare at det har en konserverende evne, eller omvendt. Mange nyhedshistorier, bl.a. om EU-forhold, er forvirrende derved at de alene vinkler på hvad f.eks. Kommissionen nu vil gribe ind over for, til gene for Danmark, men uden at nævne hvad for et motiv godt eller dårligt der kan ligge bagved. Overinformation kunne i dette tilfælde være at forklare stoffets molekylstruktur eller fremstillingsmetoder. Historisk baggrund Historisk baggrund er beslægtet med resuméet, men går længere tilbage og kan være lidt bredere (dog ikke bredere end at der stadig er en klar forbindelse til det centrale). 238

19 Eksempler på definerende faktabokse der kunne forekomme under overskriften: Ny trussel mod drikkevandet eller Nye fund af MTBE i grundvand. Nuanceret og formidlende: Hvad er MTBE? MTBE er et stof der tilsættes benzinen for at hæve oktantallet. Fordelen er at det erstatter en række farlige stoffer i benzinen, f.eks. bly. Ulempen er at det kan sive ned i grundvandet og få det til at smage meget grimt. Det er ikke sundhedsskadeligt i små mængder. Denne definition fokuserer på det læserne skal bruge for at forstå MTBE. Ikke på videnskabelig præcision. Definerer ved anvendelse, farlighed og fordel/ulempe -modstilling, der helst bør stilles op over for hinanden i to kolonner. (Af hensyn til sammenligningen er det undladt her så boksene grafisk er ens.) Diffust informerende: Hvad er MTBE? Forkortelse for Methyl Tertiær Bhutyl Ether. Det er en slags æter der tilsættes benzinen for at hæve oktantallet. Oktan 98 indeholder ca. 11 % MTBE. Der er kun ca. 1% eller mindre i oktan 95. Den mest neutrale og videnskabeligt præcise definition. Men også den der er mindst værd fordi den giver information de færreste læsere kan bruge eller selv sætte i en sammenhæng. Ensidig: Hvad er MTBE? Et tilsætningsstof til benzin som truer med at ødelægge grundvandets drikkelighed, fordi det smager grimt. Selv meget små doser kan gøre det nødvendigt at filtrere vandet. Formidlende men ensidig definition. Vil støtte en vinkel om at grundvandet er i fare (hvad det jo også reelt er), men efterlader læserne uden en forståelse af nuancerne og med en følelse af at verden er af at lave fordi fordele og hvorfor gjorde vi dette i første omgang ikke formidles. Dette element kan være med til at give læseren en bedre forståelse af at f.eks. lovindgreb og politiske forslag ikke er helt tilfældige, men måske indskriver sig i en historisk sammenhæng med tidligere forslag og hændelser. Netop sådan var det f.eks. med den reform af loven om førtidspension som kom i efteråret 1999, og som ifølge Jørn Henrik Petersen reelt var uforståelig ud fra avisernes fremstilling hvis ikke læserne havde et erindringsapparat af elefantiske dimensioner (Petersen 2000, 41). I kapitel 3, hvor læsere kommenterede avisernes dækning af Kosovo-konflikten, var ønsket om mere baggrund det hyppigste af alle temaer, som blev berørt af 239

20 12 ud af 17. Det er altså et element som mange læsere sætter stor pris på fordi det kan give større oplevet udbytte, enten ved at læseren genkender tidligere hændelser og dermed får en oplevelse af kontinuitet, eller ved at tilsyneladende tilfældige og enkeltstående nyheder kommer til at fremstå i en sammenhæng. Dertil skal lægges at selvom nogle vil kende til denne baggrund i forvejen, kan de opleve en glæde ved at vide mere og blive bekræftet i det, ligesom når tv-seere til game-shows gætter med hjemme i stuerne. Læserne er i øvrigt meget large med holdninger i retning af jeg ved det jo godt, men der skal også være noget for andre læsere end mig (jf. protokolundersøgelsen og fokusgrupperne, hhv. kapitel 4 og 5). Man skal altså ikke være så bange for at kede læserne med baggrundsstof, især ikke hvis det layoutmæssigt er markeret så det er muligt at vælge til eller fra. Der er netop stor mulighed for at fremstille denne art stof i form af en indholdsrig informationsgrafik (herom i kapitel 13 og 14). Indholdet af HISTORISK BAGGRUND kan være: redegørelse for tidligere hændelser, sammenhænge og årsager, enten i fortællende prosa eller punktform, men i hvert fald så forløbet fremstår kronologisk grafik der viser tidligere situationer, hændelser og evt. forløb, f.eks. som kort tidslinier med vigtige hændelser og forklarende tekst Dokumentation DOKUMENTATION kan f.eks. være: citater fra rapporter citater fra medier citater fra pressemeddelelser og lign. udtalelser fra relevante personer, citeret bredt så den fulde kontekst kan vurderes henvisninger med f.eks. internetadresser, data på bøger og artikler etc. statistisk materiale, helst som grafik (se kapitlerne om informationsgrafik) pressefotos (ofte reelt problematiske, men kan have dokumentarisk funktion) Dette elements funktion er at dokumentere journalistens oplysninger og analyser. 240

21 Placeret som separat element i et interaktivt layout kan DOKUMEN- TATION give journalisten mulighed for at medtage mere kildemateriale i en mere uforarbejdet form, og dermed tilbyde læseren en bedre og bredere forståelse af f.eks. hvor store de omtalte problemer er, eller hvilken vægt de citerede udtalelser har. Når dette bringes som separat element, snarere end som del af én lineær tekst, kommer det ikke til at tynge artiklen. Derfor kan der medtages meget mere. Det er først og fremmest en service for den interesserede læser; men netop fordi denne service tillader læseren at gå på opdagelse og tilfredsstille sin nysgerrighed, kan den også skabe interesse for et emne. Det gælder nok især hvis nysgerrigheden kan tilfredsstilles uden at man behøver læse et helt dokumentationstillæg, men kan overskue indholdet i en mindre boks. Mange nyheder er et resultat af udtalelser, officielle eller halvofficielle dokumenter, rapporter og lignende. Hvad er mere oplagt end at gengive citater, lange nok til en vis kontekst kan fornemmes eller for den sags skyld teksterne i deres helhed? Men også mere personlige tekster som dagbøger, historiebøger og biografier kan af og til være kilder der kalder på et vægtigt DOKUMENTATIONs-element. Da Ritt Bjerregaards upublicerede dagbog i 1995 gik hen og blev en nyhed, trykte Politiken hele dagbogen så læserne kunne vurdere sagen selv. Det blev en salgssucces uden sidestykke. (Se boks.) Man kan fristes til at spørge om sagen virkelig var så vigtig at Politiken behøvede at trykke de mange sider og endda rende ind i et retsligt efterspil. Skønt mange købte avisen den dag, var der formentlig kun få der gad læse hele dagbogen; men fordi dokumentationen blev lagt frem, kunne de læsere der gad bladre bare lidt i tillægget, selv se at der var langt mellem snapsene og skandalerne. Læserne fik altså med lidt skimmen hen over siderne mulighed for selv at drage nogle konklusioner om dagbogsskandalens omfang og realitet. Noget der også er hensigtsmæssigt i langt mindre skala. Modsætningsvis er det den fremherskende praksis både i tv, radio og aviser at man blot meddeler at den og den og den har sagt sådan og sådan, næsten uden noget om hvor, hvordan, hvornår, hvorfor og i hvilken kontekst. Der kan være tale om tre linjer inde midt i en dagbog på 200 sider, eller om noget der er sagt alene fordi journalisten har ringet op og spurgt om det men disse omstændigheder er ofte ubelyst. Også avislæserne, der ellers havde mulighed for at vide mere, er på denne måde ofre for den mekanisme der prioriterer politiske nyheder frem for indsigten i hvad der egentlig foregår. 241

22 At se for sig selv Et ekstremt eksempel på DOKUMENTA- TION leverede Politiken da man den 26. oktober 1995 optrykte EU-kommissær Ritt Bjerregaards dagbog, i alt 17 avissider. Chefredaktør Tøger Seidenfaden har senere gjort rede for forløbet omkring denne indsats. Historien sprang på Jyllands-Postens forside mandag den 23. oktober under overskriften: Ritt B. angriber Chirac. Her stod: Frankrigs præsident Jacques Chirac nedvurderes og kritiseres voldsomt af EU-kommissær Ritt Bjerregaard. I en ny bog afslører hun samtidig, at Jacques Chirac er helt ligeglad" med EU-kommissionens formand Jacques Santer. Bogen er endnu ikke offentliggjort, men oplysningerne slipper ud midt i det politiske drama om de franske atomforsøg". Berettigelsen af at hele dagbogen blev tilgængelig for offentligheden Ritt Bjerregaard valgte at trække den tilbage og lod det trykte oplag makulere argumenterer Seidenfaden for ved at stille følgende spørgsmål til JP s version af historien (Seidenfaden 1997): Får man for eksempel et klart indtryk af at Ritt Bjerreggaards angreb på Chirac kun består i en (1) passage langt inde i en ikke offentliggjort bog? Eller får man ikke snarere indtryk af, at Ritt B. dels angriber Chirac, dels samtidig i en bog afslører at Chirac er helt ligeglad med EU-kommissions-formand Santer? Og får man nogen fornemmelse af, at Ritt Bjerregaards kritik af Chirac alene består i den selvsamme passage fra bogen og at oplysningerne om forholdet til Santer ligsom kritikken af Chirac alene vedrører og bygger på et (1) konkret møde, hvor Ritt Bjerregaard så Chirac og Santer sammen? Med andre ord, mediernes lancering af Ritt Bjerregaards angreb og afsløring giver slet ikke læserne mulighed for at bedømme den konkrete handling Ritt Bjerregaard havde begået, og som i de følgende dage indbragte hende en byge af kritik fra politikere og medier (der ikke havde læst bogen). Affæren førte til en straffesag, hvor Seidenfaden fik 20 dages betinget hæfte for brud på ophavsretten. Avisen fulgte sin dokumentationspraksis ved den 10. maj 1997 at aftrykke hele byrettens dom i sagen, et dokument på ord. Det er klart at det kun i helt specielle tilfælde vil være relevant at trykke dokumentation i et sådant omfang. Det naturlige vil i dag være at man lægger så store dokumenter frem på Internet, som Politiken allerede i dagbogs-sagen gjorde via sin online-udgave og databasen Polinfo. Men det tankevækkende er at publikums interesse for at se for sig selv var så enorm: Avisens løssalg steg til i stedet for de sædvanlige Seidenfaden nævner selv to fortilfælde af den art: fyldige uddrag af Rushdie s De sataniske vers, da den i 1989 havde nedkaldt en fatwa over sin forfatter, og konklusionen på dommer Hornslets enorme Tamil-rapport i

23 Der er mange begivenheder i nyhedsstrømmen hvor man kunne ønske at se hvad der egentlig var ordene eller tallene eller kendsgerningerne. Et eksempel fra nyere dansk debat er en tale af Tysklands udenrigsminister Joschka Fischer den 12. maj Heri talte han varmt om en europæisk føderation, og nyheden om at den grønne udenrigsminister nu genoplivede disse tanker, fik en vigtig rolle i den danske debat forud for euro-afstemningen. Men hvad havde Fischer helt konkret sagt, og hvor og hvordan og hvorfor? Kun få danske avislæsere fik tilbuddet om at læse talen selv (i Informations kronik d. 18. maj). Det havde været let også for de store morgenaviser at trykke talen, eller i det mindste give et link til den originale tekst. Til ethvert DOKUMENTATIONselement er det vigtigt at spørge: Dokumenterer indholdet virkelig noget i NYHEDen eller ANALYSEN? Her menes ikke at indholdet skal levere tvingende beviser for Sandheden. Det er relationen det handler om: Hvad er sammenhængen? Er den tydelig? Det gælder om at undgå tomme postulater om dokumentation: Ligegyldige faksimiler af krøllede, overstemplede dokumenter med ringe efter kaffekopper kan, trods en vis umiddelbar fascination, ikke give læseren nogen brugbar indsigt (især ikke hvis reproduktionen er ulæselig). Den hule dokumentations -effekt opdages hurtigt af læseren og kan falde negativt tilbage på historiens og avisens troværdighed. Hvad læsere derimod har brug for, er, sammen med nyheden, at få adgang til den dokumentation der er central for nyheden, og ud over det: henvisninger, så det er muligt at gå videre med emnet selv. Når man giver sådanne henvisninger, er der rigtignok kun få der faktisk bruger dem, så de kan ikke erstatte DOKUMENTATIONs-elementets indhold generelt. Men de er en god service, og de fylder ikke meget. De er også et signal om åbenhed og respekt over for læseren, og kan i øvrigt tilføje en dybde til oplevelsen af artiklen en oplevelse af at det man læser, er en del af en større helhed. Resumé RESUMÉ er den korte opsummering af sagens hovedpunkter. Resumeet skal gøre hovedteksten forståelig for de læsere der ikke har fulgt med i sagen, eller genopfriske den for dem som tænker hvad var det nu det 243

At skrive en artikel

At skrive en artikel At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017

Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse

Læs mere

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale

Læs mere

INTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier

INTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kevin Matin Teis Nielsen

Kevin Matin Teis Nielsen Kevin Matin Teis Nielsen 11-05-2015 Hvem Afsenderen i dette projekt er Kevin Matin og Teis Nielsen som begge er 1 års elever i klasse 1.1 på Roskilde Tekniske Gymnasium. Hvad Det budskab som vi prøver

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Nonfiktion DEL O KAPITEL 3. ANALYSE OG FORTOLKN!NG

Nonfiktion DEL O KAPITEL 3. ANALYSE OG FORTOLKN!NG DEL O KAPITEL 3. ANALYSE OG FORTOLKN!NG Figur 3. 15 Team Rynkeby Fonden I fotograf Thomas Nørremark. Skoleelever løber til fordel for Børnecancerfonden Nonfiktion Nonfiktion betyder "ikke-opdigtet'', og

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Den korte nyhed. Se et eksempel på den korte nyhed her: dr.dk/formatkort

Den korte nyhed. Se et eksempel på den korte nyhed her: dr.dk/formatkort Den korte nyhed Se et eksempel på den korte nyhed her: dr.dk/formatkort Den korte nyhed Den klassiske nyhedshistorie på dr.dk skriver vi kort, skarpt og ligetil i enkelt nyhedssprog. Den lever op til følgende:

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation Etape 0 Kommunikationen er en del af jeres ansigt udadtil. Sørg derfor for at den stemmer overens med jeres foreningsstrategi. Mission: Hvorfor findes foreningen?

Læs mere

NOTAT. Pressepolitik Køge Kommune. Side 1: Forside Forslag: Illustration der signalerer kommunikation / presse. Side 2: Indledning

NOTAT. Pressepolitik Køge Kommune. Side 1: Forside Forslag: Illustration der signalerer kommunikation / presse. Side 2: Indledning NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Kommunikation Pressepolitik Køge Kommune Side 1: Forside Forslag: Illustration der signalerer kommunikation / presse Side 2: Indledning Køge Rådhus Torvet 1 4600

Læs mere

1. Danskforløb om argumenterende tekster

1. Danskforløb om argumenterende tekster 1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet

Læs mere

Mediekontakt. - gode råd fra Kommunikation til ledere og andre ansatte, der har kontakt med medierne

Mediekontakt. - gode råd fra Kommunikation til ledere og andre ansatte, der har kontakt med medierne Mediekontakt - gode råd fra Kommunikation til ledere og andre ansatte, der har kontakt med medierne I kontakt med medierne I Viborg Kommune vil vi gerne være synlige i medierne. Vi vil åbne kommunen op

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Mig og mine ord. Avisens genrer

Mig og mine ord. Avisens genrer Mig og mine ord Avisens genrer Punkter Genrer Nyhedshistorie Reportage Baggrundsartikel Interview Anmeldelse Læserbrev Nyhedskriterier Research Kilder Skriveproces Design Genrer Journalistik inddeles i

Læs mere

Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse

Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse Via Ritzau Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse Læs mere om Via Ritzau på ritzau.dk/home/via-ritzau Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse Af Ritzau Fokus Hvad er det, der gør, at en

Læs mere

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15 Avis artikel rapport Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Afsender Side 3 Budskab Side 3 Medie Typografi Side 4-6 Medie Farver Side 7-9 Medie

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Elev-manual til journalistisk arbejdsform

Elev-manual til journalistisk arbejdsform Elev-manual til journalistisk arbejdsform Når I arbejder som journalister i skolen, skal I igennem fem forskellige faglige område. I skal: Finde en sag Skaffe jer viden Strukturer jeres stof Optage billeder

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

PR-guide til klubben. - sådan kan din petanque-klub skabe lokal synlighed omkring klubbens aktiviteter og petanque-sporten

PR-guide til klubben. - sådan kan din petanque-klub skabe lokal synlighed omkring klubbens aktiviteter og petanque-sporten PR-guide til klubben - sådan kan din petanque-klub skabe lokal synlighed omkring klubbens aktiviteter og petanque-sporten 1 Hvorfor er lokal synlighed vigtigt for klubben? Der er flere gode grunde til,

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

INFORMATION NR. 8/1993 19.12.93

INFORMATION NR. 8/1993 19.12.93 INFORMATION NR. 8/1993 19.12.93 ANTENNENYT (?) Arbejdet munder desværre ud i "Viel Geschrei und wenig Wolle", som tysken siger, for konklusionen af vores arbejder bliver: DESVÆRRE..... Vi springer lige

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Bilag 8.2: Udvalgte citater fra gruppe A-Multi (Type A, Multimedie-version)

Bilag 8.2: Udvalgte citater fra gruppe A-Multi (Type A, Multimedie-version) Bilag 8.2: Udvalgte citater fra gruppe A-Multi (Type A, Multimedie-version) Mi = Michael Dam, S = Signe Aarestrup, A= Anna Cecilie Larsen, Ma = Martha Borum, R = Rasmus Hylleberg, LL = Lasse Lindquist

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden.

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden. Sådan skriver du et whitepaper Et whitepaper er et almindeligt brugt værktøj til at introducere tekniske innovationer og nye produkter. Men der er meget at tage stilling til, når man skal skrive et whitepaper.

Læs mere

Analysemodel for gennemgang af sagprosa

Analysemodel for gennemgang af sagprosa Sagprosa er ikke-fiktive tekster, f.eks. artikler, afhandlinger og rapporter. Altså sagprosa er tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed. Sagprosaen søger at fremstille verden som den forekommer

Læs mere