Undervisningsplan revideret fra d.11.marts

Transkript

1 FORÅR februar 12. februar 19. februar 26. februar 4. Marts 11. Marts Undervisningsplan revideret fra d.11.marts Introduktion til faget Hana Malá Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá Plasticitet Jesper Mogensen Anatomi (fort.), Forskningsnyt, Sanse Hana Malá Sansning Hana Malá 18. marts Påskeuge ingen undervisning marts Hukommelse Thomas Alrik Sørensen april Hukommelse; Opmærksomed Thomas Alrik Sørensen april Opmærksomhed; Bevidsthed Thomas Alrik Sørensen april Sprog Hana Malá april Følelser Hana Malá april Nyt fra forskningen; Afslutning og opsamling Hana Malá 1

2 Hjernen og neuropsykologi Hold 2004 X. Sprog ved Hana Malá Tirsdage, , CSS,

3 SPROG 3

4 UNIKT FOR MENNESKET 4

5 DET DANSKE SPROG Det tog et stykke tid, før jeg opdagede, at dansk ikke bare er et sprog, det er også et lands forsvar mod indtrængen. I mangel af utilgængelige kyststrækninger, ubestigelige bjerge og uvejsomme floder udformede vikingerne et sprog for at forvirre og tage modet fra enhver fjende. Daniel Whitmann,

6 Program Sprogets byggesten og principper Er sprog medfødt eller indlært Det mentale leksikon Sprog og hjernen Sprogforstyrrelser 6

7 Sprogets byggesten I. FONEM den mindste lydige enhed, som kan påvirke ordets mening normalt repræsenteret som en enkelt bogstave, men der er mange undtagelser til denne regel (især på dansk eller engelsk: f.x. heel; meal) i flydende taler opfatter vi mere end 15 fonemer per sekund, men det er muligt at strække det til lydenheder per sekund (vist af Werker & Tees, 1992, ved kunstigt akcelereret tale) STAVELSE en sprogenhed som består af en eller flere fonemer: f.x. ba/ga/da 7

8 Fonemer er karakteriseret ved: Hvordan de artikuleres (artikulationsmåden): mundtlige vs. nasale - hœmme/lukke Hvor de artikuleres (artikulationsstedet): fortunge vs. bagtunge vs. lœbe Er de stemte/ikke stemte (stemmelœberne vibrerer for stemte men ikke for ikke stemte fonemer) Opdeles i konsonanter og vokaler (konsonant er lukket ved en eller flere steder i stemmeproduktion) 8

9 Sprogets byggesten II. MORFEM Den mindste meaningsbærende enhed i sproget Hvis en af morfemer undlades, forstyrres ordets meaning Relateret også til gramatikken Indholdsmorfemer/rodmorfemer: Kan stå alene har mening i sig selv (eg. hus, dreng, sove) Funktionsmorfemer/afledningsmorfemer: eks. grammatisk mening, suffixer/prefixer: hus-et dreng-en-e sove-r Fx. ordet huse består af 2 morfemer: hus, og -e, som markerer flertal 9

10 Sprogets byggesten III. ORD I sproget opfattes separate ord, men ved lytning identificerer vi ikke individuelle ord Vi producerer og/eller genkender 3 ord per sekund Der er ikke klare grænser mellem ordene (coartikulation) Produktion af den ene talesegment påvirker produktion af den næste talesegment Ords opfattelse og genkendelse og forståelse er en meget kompliceret process, som involverer bottom-up og top-down processering Ord kombineres til FRASER som så kombineres på det højeste niveau til SÆTNINGER 10

11 Struktur Sætning: De danske piger vandt guld i Atlanta Frase/sætningsled: De danske piger vandt guld i Atlanta Ord: De danske piger vandt guld i Atlanta Morfem: De dan - sk - e pige - r vand - t guld i At - lan ta Lyd/fonem: [ lydskrift ] 11

12 Kontekst påvirking Phonemic restoration effect: Sætninger, hvor * var fjernet og eel lyd var identisk i alle sætninger Warren & Warren (1970) It was found that the *eel was on the axle. It was found that the *eel was on the shoe. It was found that the *eel was on the orange. It was found that the *eel was on the table. Forsøgspersoner hører wheel heel peel meal Evidence for top-down processering. Men, top-down og bottom-up processer må interagere, eftersom den kristiske information vedr. Konteksten kø efter EFTER den manglende lyd. 12

13 SPROG: Grundlæggende opdelinger Det talte sprog vs. det skrevne sprog Perception (opfattelse) Forståelse Produktion (udtale af ord) MEN Auditiv perception af det talte sprog Visuel perception af det skrevne sprog 13

14 Opfattelse af tale og mundaflæsning McGurk effect. McGurk & MacDonald (1976) Forsøgspersoner oplever: visuel input ga-ga, auditiv input ba-ba, opfatter da-da a Green et al. (1991): effekten finder også sted ved sammenblanding af køn: kvindelig ansigt (visuelt input) og mandlig stemme (auditiv input) 14

15 SPROG - ALMENE PRINCIPPER KREATIVT sprogets rigdom af ord og grammatiske muligheder muliggør stort set uendelige muligheder for nyskabelser og variationer STRUKTURERET der findes et antal strukturelle principper ifølge hvilke de enkelte sprogudsagn opbygges og fortolkes => man taler i denne forbindelse også om, at der benyttes deskriptive regler, som angiver, hvad der er tilladte/ikke tilladte sproglige konstruktioner i en given sammenhæng MENINGSFULDT det enkelte ord rummer en bestemt mening og dermed refererer til et givet semantisk indhold; også sammensætning af grammatikken er meningsfuld, dvs. at en sætnings samlede mening er mere end summen af meningen i de enkelte indgående ord 15

16 SPROG - ALMENE PRINCIPPER forts. REFERERENDE (eller REFERENCIELT) sproget henviser til, og på en anden måde repræsenterer genstande og forhold i den ydre og indre verden INTERPERSONELT sprog vil altid mere eller mindre direkte indgå i den interpersonelle og dermed sociale kontekst => dette kan enten være i en direkte samtale, evt. ret ensidig samtale (f. eks. i form af forelæsning) eller mere indirekte (f.eks. hvis man skriver til en eller flere modtagere) 16

17 SPROG MEDFØDT ELLER TILEGNET?

18 Hvilket sprog vil disse børn tale hvis de er blevet bortadopteret straks efter fødslen? 18

19 Er vi genetisk programmeret til at lære at tale? Sprog er komplekst, men alligevel lærer børn at tale flydende Læres ikke ved imitation eller instruktion Nyfødte; kan opfatte/adskille alle kendte fonemer i alle sprog eks. L og R eller Æ og E Allerede efter få dage er de mere opmærksomme mod lyde fra forældrenes sprog end andre sproglyde Efter 6 md; ændring i fonetisk sensitivitet, og efter 12 md betydeligt nedsat/ændret sensitivitet for irrelevante fonemer 19

20 Motherese Sprog læres uden instruktion men: Voksne taler anderledes til børn end til hinanden Specielt tonefald, høj pitch, langsomt, overdreven intonation Børn er specielt responsive overfor denne talemåde - sammenlignet med når en voksen taler til en anden voksen 20

21 Sprogudvikling Først enkeltlyde (meningsløse men kommunikative) Så enkeltord (især substantiver, navne) Ordforråd udvides enormt hurtigt Omkring 2 år: korte, to-ords sætninger (subj., verb) Mangler funktionsord/-morfemer (dog allerede struktur) Enkeltordslærning vs. mønstre (over- og undergeneralisering: gik gåede) Lærer typisk ord i grundkategorien (hund) før over- og underbegreber (dyr, Fido) 21

22 Voksen har ca ord og kan producere 3 ord per sec uden vanskeligheder Hvordan kan dette lade sig gøre??? Mentalt leksikon Indeholder viden om: Semantik (ordets betydning) Syntaks (hvordan ord kombineres i sætninger) Ordform Ortografisk (hvordan ordet staves) Fonologisk (hvordan ordet lyder 22

23 Hvordan er mentalt leksikon opbygget? Ordbog? Forskel mellem A ord og Å ord Parallel vs. Seriel Forskellige modeller Forståelse & Produktion Et system To systemer Fleksibelt Nye ord kan læres gamle kan glemmes (sammenhæng kontekst) Frekvens Højfrekvente ord har nemmere adgang end lav frekvente (Bord Snegl) Nabo effekten Hvis der er mange ord der adskiller sig meget lidt fra målord, vil dette blive identificeret langsommere 23

24 Willem Levelt (1994) Semantik Grammatiske egenskaber / Syntaks Ordformen 24

25 Semantisk netværk Hvordan skal det ses? Forenede Flere konceptuelle systemer Modalitets specifikke Collins & Loftus Ords betydninger er repræsenteret i netværk af konceptuelle informations knudepunkter (nodes) der kæder sammen til andre informationsknudepunkter 25

26 Mentalt leksikon A) et modul B) flere moduler: Separat for levende Separat for menneskeskabte genstande 26

27 Nabo effekten Et ords nabo kan karakteriseres at det ligger op ad ordet, på engelsk eks. Hate Late Rate Eight Har et ord mange naboer så identificeres det langsommere Det lader til at være struktureret i informations specifikke netværk 27

28 Skrift og tale Fælles forståelsesprocesser. Vigtige forskelle i perception/produktion. Tale typisk mere utydelig/tvetydig. (Fx ord klippet ud af sætninger svære at forstå). Tale svært at (bevidst) dele op i diskrete enheder (ord, morfemer, fonemer) (fx fremmedsprog jævn lydstrøm). Tale har prosodiske (tonefald) cues, der mangler i skriftsprog. (Men; -.?, + funktionsord) 28

29 Sprogforståelse Skrift og tale involvere forskellige systemer på de lave niveauer Leksikal selektion Bottom-up model Top-down? 29

30 HVORDAN GENKENDER VI ORDENE? Cohort modellen talt ord genkendelse 30

31 HVORDAN GENKENDER VI ORDENE? Word superiority effect Interactive Activation Model 31

32 WORD SUPERIORITY EFFECT Aoccdrnig to a rscheearch at Cmabrigde Uinervtisy, it deosn't mttaer in waht oredr the ltteers in a wrod are, the olny iprmoetnt tihng is taht the frist and lsat ltteer be at the rghit pclae. The rset can be a total mses and you can sitll raed it wouthit porbelm. Tihs is bcuseae the huamn mnid deos not raed ervey lteter by istlef, but the wrod as a wlohe. Amzanig huh? 32

33 Læsning fra skrift til mening og lyd Læsning er en indlært (ikke naturlig?) færdighed Læres ved instruktion Store forskelle mellem forskellige skriftsprog. Modeller i hovedsag baseret på læsning af latinske bogstaver (men mange fællestræk). Flere ruter fra skrevet til talt (eller forstået) ord. 33

34 Læsning er automatisk 34

35 Stroop effect: J.R. Stroop (1935) Navngivning af farverne Oplæsning af ordene RED GREEN BLUE YELLOW RED GREEN BLUE YELLOW 35

36 Dysleksi 36

37 Dysleksi Læseruter: 2 måder at oplæse på 37

38 Dysleksi Læseruter: lidt mere uddybende 38

39 Overfladedysleksi Marshall & Newcombe, 1973 Er ude af stand til at læse uregelmæssige ord. Kan ikke læse nonsensordene. Læsning lader til at være baseret på grafem-til-fonem rute. 39

40 Dyb dysleksi Mulige forklaring: Skaden rammer samtidigt grafem-til-fonem ruten og det semantiske system (eller forbindelserne dertil). 40

41 SPROG OG HJERNEN SPROG ER LOKALISERET DEN SPROGLIGE HJERNEHALVDEL HØJREHÅNDEDE: Hos 90 % højrehåndede VENSTRE HJERNEHALVDEL VENSTREHÅNDEDE (6-8% af normal befolkning): Hos 50 % venstrehåndede VENSTRE HJERNEHALVDEL Hos 50 % venstrehåndede HØJRE HJERNEHALVDEL 41

42 Hjernens sprogområder venstre hjernehalvdel 42

43 Hvordan lærer vi om forholdet mellem sprog og hjernen? 1) UNDERSØGELSER AF FØLGENE AF LOKALE HJERNESKADER 2) SKANNINGSUNDERSØGELSER AF PERSONER, SOM UDFØRER DIVERSE SPROGOPGAVER 3) STUDIER AF ELEKTROFYSIOLOGISK ART (f.eks. EEG) 43

44 Afasi Forstyrrelse i sprogforståelse og/eller - produktion som følge af erhvervet hjerneskade (efter normal sprogudvikling) Kan påvirke tale, skrift, læsning, mundtlig forståelse i varierende grad. Forskellige afasiformer adskilles ved forskellige forstyrrelser i: spontan tale, auditiv sprogforståelse, gentagelse, benævnelse (læsning, skrivning, stavning) Parafasi: (ud)talefejl 44

45 Afasi som følge af hjerneskade Meget almindeligt (~40% medføre en form for afasi) Primær afasi Problemer med sprogproducerende enheder Sekundær afasi Afledt af problemer med opmærksomhed, hukommelse og perception 45

46 Pierre Paul Broca ( ) Brocas afasi 46

47 Brocas Afasi Ikke-flydende afasi Tab af funktionsord Telegraftale Dysarthri (manglende artikulations kontrol) Tale apraksi (manglende artikulations planlægning) Agrammatisme Skader ikke kun i kortex insula + basalganglierne 47

48 TEST Beskriv hvad du ser på billedet B.L.: Wife is dry dishes. Water down! Oh boy! Okay Awright. Okay...Cookie is down...fall, and girl, okay, girl...boy...um... Examiner: What is the boy doing? B.L.: Cookie is...um...catch Examiner: Who is getting the cookies? B.L.: Girl, girl Examiner: Who is about to fall down? B.L.: Boy...fall down! 48

49 Broca afasi Spontantale: ikke flydende, langsom, anstrængt, aprosodisk Overvægt af substantiver og verber (meningsbærende ord) udelader funktionsord, tit forkert ordstilling (agrammatisk) - telegramstil Evt. fonologiske/litterale parafasier Skriftsprog ramt svarende til taleforstyrrelsen Relativt intakt forståelse (dog ikke af grammatisk svære sætninger). Let nedsat læseforståelse Læsion fortil i venstre hemisfære (Broca s område) 49

50 Karl Wernicke ( ) Wernickes Afasi 50

51 Wernickes Afasi Flydende afasi Sort tale Talestrøm uden meaning Både kortikale (grå substans) og subkortikale (hvid substans) skader 51

52 TEST Beskriv hvad du ser på billedet H.W.:First of all this is falling down, just about, and is gonna fall down and they're both getting something to eat...but the trouble is this is gonna let go and they're both gonna fall down...but already then...i can't see well enough but I believe that either she or will have some food that's not good for you and she's to get some for her too...and that you get it and you shouldn't get it there because they shouldn't go up there and get it unless you tell them that they could have it. and so this is falling down and for sure there's one they're going to have for food and, and didn't come out right, the uh, the stuff that's uh, good for, it's not good for you but it, but you love it, um mum mum (smacks lips)...and that so they've...see that, I can't see whether it's in there or not. Examiner:Yes, that's not real clear. What do you think she's doing? H.W.:But, oh, I know. She's waiting for this! Examiner:No, I meant right here with her hand, right where you can't figure out what she's doing with that hand. H.W.:Oh, I think she's saying I want two or three, I want one, I think, I think so, and so, so she's gonna get this one for sure it's gonna fall down there or whatever, she's gonna get that one and, and there, he's gonna get one himself or more, it all depends with this when they fall down...and when it falls down there's no problem, all they got to do is fix it and go right back up and get some more. 52

53 Wernicke afasi Spontantale: flydende, ofte hurtig tale med litterale og semantiske fejl samt neologismer (ikkeeksisterende ord). Normal intonation/prosodi Påfaldende mangel på indholdsord, især substantiver Nedsat forståelse, gentagelse og benævnelse Læsning og skrivning påvirket Ofte begrænset sygdomsindsigt Læsion bagtil (temporalt) i venstre hemisfære (Wernicke s område) 53

54 Skader både kortikalt og subkortikalt LR R L 54

55 Klassisk lokalisationistisk model A) Wernickes område M) Brocas område B) Begreber Axonbundte forbinder de tre funktionelle områder Læsioner forskellige steder resulterer i forskellige former for afasi Selvom model er for simpel, stemmer den meget godt overens med patientdata 55

56 GESCHWIND- WERNICKE MODEL 56

57 Andre afasiformer Global afasi (alle aspekter af forståelse og produktion er ramt) Ikke flydende: (Broca) Transkortikal motorisk afasi Flydende: (Wernicke) Anomisk afasi Konduktionsafasi Transkortikal sensorisk afasi 57

58 Konduktionsafasi Skader på fiberbundet arcuate fasciculus, der forbinder Broca og Wernicke områderne Problemer med at producere spontan tale og kan bruge ord forkert Kan ikke gentage Til gengæld kan de forstå de ord de ser og kan opdage deres egne talefejl 58

59 Sprogområder i hjernen styrer ikke kun verbalt input og output Tegnsprogsbrugere I forbindelse med erhvervede hjerneskade viser de samme symptomer som andre 59

60 Andre sprogforstyrrelser ANOMI ALEKSI, DYSLEKSI AGRAFI, DYSGRAFI kombinationer 60

61 ... TAK FOR I DAG... 61