UDSPIL FRA S+ SF RESPEKTIVE FRA RV TIL REFORM AF FOLKESKOLEN: Frem og tilbageskridt.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDSPIL FRA S+ SF RESPEKTIVE FRA RV TIL REFORM AF FOLKESKOLEN: Frem og tilbageskridt."

Transkript

1 1 UDSPIL FRA S+ SF RESPEKTIVE FRA RV TIL REFORM AF FOLKESKOLEN: Frem og tilbageskridt. 2.udgave, feb. 2011

2 2 Indhold RESUME:... 4 S+SF s En ny start for folkeskolen og RV s Vores skole Godt og mindre godt i udspillet fra S + SF Godt og mindre godt i udspillet fra RV En fælles svaghed: Opgør med eliteorientering og privatskoler INDLEDNING DEL I: REGERINGENS SKOLEPOLITIK OG REFORMFORSLAG Regeringens skolepolitik Folkeskolens udvikling og VK s reformer hidtil Regeringens udspil til folkeskolereform Forhandlingerne Oppositionsudspillene DEL II: S + SF EN NY START FOR FOLKESKOLEN En samarbejdende skolepolitik Flere ressourcer Bedre standard i undervisningen Specialundervisning New Public Management Elitegørelse

3 3 DEL III: RV - VORES SKOLE Skolen skal være fælles kulturinstitution Undervisningen Specialundervisning NPM Eliteorientering IV. SAMLET VURDERING AF OPPOSITIONSUDSPILLENE Godt og mindre godt i udspillet fra S + SF Godt og mindre godt i udspillet fra RV En fælles svaghed: Opgør med eliteorientering og privatskoler V. SUPPLERENDE FORSLAG TIL OPPOSITIONENS UDSPIL TIL FOLKESKOLEREFORM Ressourcer til folkeskolen Loft over klassekvotienter og flere undervisningsassistenter Stop favoriseringen af privatskoler En ændret styringsmodel: Brug for et grundlæggende opgør med New Public Management Kompetenceudvikling i folkeskolen Specialundervisning skal IKKE tilbage i almenundervisningen

4 4 RESUME: S+SF s En ny start for folkeskolen og RV s Vores skole. Det må anerkendes, at der er flere gode og rigtige elementer i udspillene til folkeskolereform fra begge dele af oppositionen. Og der skal ikke herske tvivl om, at de begge er bedre end og at foretrække i forhold til regeringens udspil til folkeskolereform Desværre er ingen af udspillene udelt gode, i det der i begge udspil er tale om både frem og tilbageskridt.. Det må anerkendes og ubetinget roses, at begge udspil på nogle - omend forskellige - punkter gør op med dårlige sider af VK s skolepolitik og forslag til skolereform: Faglighed og frihed. Mindre godt er det for begge udspils vedkommende, at dette opgør ikke er fuldt gennemført og at betydelige svagheder ved også VK s skoleudspil går igen hos både S+SF respektive hos RV. Godt og mindre godt i udspillet fra S + SF. Som værende bedst må nok udspillet fra S+SF vurderes: En ny start for folkeskolen Det må for det første heri anerkendes som rigtigt godt og en væsentlig faktuel styrkelse af folkeskolen, at der skal gives et højst tiltrængt løft af de statslige økonomiske midler til folkeskolen på 2 mia. kr. Dog taler S+SF samtidig om krav til øget effektivisering i folkeskolen og det efterlader en usikkerhed, om S+SF vil give med den ene hånd og tage med den anden? Et definitivt fremskridt i udspillet fra S+SF er for det andet, at de flere midler direkte vil komme undervisningen og eleverne til gode gennem lavere klassekvotient, flere 1 undervisningsassistenter og læseløfte efter 2. klasse. En 1 ) Jf. En ny start, s. 5.

5 5 svaghed i den forbindelse er dog, at S+SF ikke direkte imødekommer behovet for et øget timetal. Derimod er der for det tredje ikke tale om frem -, men tilbageskridt, når SF er gået med på socialdemokraternes insisteren på fortsat NPM styring og kontrol i folkeskolen gennem fx nationale tests. SF har tidligere helt berettiget har været imod hele VK s NPM - styring og kontrol og dokumentationsbureaukrati i folkeskolen, men har altså nu af hensyn til samarbejdet med S bøjet af. Det er rigtigt skidt, fordi der hermed ikke sker et meget tiltrængt opgør med NPM i folkeskolen. SF har i den forbindelse anført, at de så kan blive ændret ved den aftalte evaluering i Det er imidlertid højst tvivlsomt, om de har grundlag herfor i det fælles udspil med S, som ganske utvetydigt fastslår, at De nationale tests skal evalueres i Hvis evalueringen peger på væsentlige problemer, skal problemerne løses, hvilket kan medføre ændringer, MEN DE NATIONALE TESTS FORTSÆTTER som et internt pædagogisk evalueringsredskab også efter et regeringsskifte (min fremhævning hhl). Endelig er det for det fjerde heller ikke noget frem-, men decideret et tilbageskridt, når S+SF køber hele VK s plan om at lægge specialundervisningen tilbage i folkeskolen. Man synes tilmed oven i købet at tilslutte sig VK s plan for herigennem at spare på specialundervisningen. Men enhver kan sige sig selv, at det ikke bliver mindre ressourcekrævende, men snarere mere ressourcekrævende, hvis de almindelige lærere skal oprustes til at tage sig af de elever som speciallærere hidtil har taget sig af. Og at det meget let også kan gå ud over begge grupper af elever specialelever såvel som normalelever når specialeelever med særlige behov puttes ind i normalklasser med dalende timetal og stigende elevtal. Herved kan der kun blive mindre tid til alle og øget risiko for, at de stærke elevers afvandring fra folkeskolen til privatskoler forstærkes.

6 6 Godt og mindre godt i udspillet fra RV. Også hos RV s udspil til skolereform: Vores skole må det anerkendes at der er styrker og at de på nogle punkter vil repræsentere fremskridt i forhold VK s hidtidige skolepolitik og udspil til skolereform. Et definitivt fremskridt i udspillet hos RV er for det første, at man vil gøre op med hele VK s mistillidsregime og New Public Management baserede styringsmodel med mål, test og kvalitetsrapporter. I stedet skal folkeskolen helt rigtigt baseres på tillid til lærerne og deres faglighed skal styrkes ligesom det givet er rigtigt, at et sådant opgør med hele VK s bureaukratisering af styringen af folkeskolen vil frigøre ressourcer til selve undervisningen. Det udgør for det andet også et fremskridt i RV s udspil, at RV ligesom S+SF vil tilføre folkeskolen flere statslige midler, i alt 1,5 mia. kr. Det er godt og vil givet være med til at løfte folkeskolen. Der er heri navnlig godt, at man vil styrke lærernes uddannelse og efteruddannelse. Det er dog på den anden side en svaghed ved RV s udspil, at det kun i mindre grad direkte styrker undervisningen og komme eleverne direkte til gode og i højere grad går på hjørner i og udenomsværker for undervisningen. Og man savner en klar og utvetydig afstandtagen fra hele VK s og kommunernes besparelsesfelttog med nedlæggelse af lærerstillinger, højere elevtal og lavere timetal i skolerne. Endvidere kan det for det fjerde næppe heller betegnes som et fremskridt heller ikke hos RV, når også de vil lægge specialundervisningen tilbage i folkeskolens almenundervisning. Det må dog betragtes som en positivt formildende omstændighed, at RV anerkender, at det faktisk vil kræver flere midler til specialundervisningen. Den er befriende, at RV her ikke deltager i det almindelige hykleri fra VK, om at man både kan spare og forbedre undervisningen herigennem. Det kan KUN blive en forringelse af undervisningen.

7 7 En fælles svaghed: Opgør med eliteorientering og privatskoler. Og sidst savner man i begge udspil til en vis grad et klarere opgør med VK s eliteorientering. Der fornuftige ansatser hertil hos S+F i forslaget om en mere praktisk orienteret udskoling. Og det er også godt, når RV fx betoner folkeskolens almendannende opgaver i modsætning til VK s snævre dyrkelse af boglighed og faglighed. Men der er brug for dybere og mere grundlæggende opgør med folkeskolen for de ressourcestærke. Endelig savner man i denne forbindelse også helt klart et opgør med favoriseringen af privatskolerne.

8 8 INDLEDNING. Som modspil til VK regeringens forslag til reform af folkeskolen 2 har S+ SF sammen fremlagt et udspil: En ny start for folkeskolen ligesom også RV har fremlagt et udspil: Vores skole. Det skal som udgangspunkt anerkendes, at der er flere gode og rigtige elementer i udspillene til folkeskolereform fra begge dele af oppositionen. Og der skal ikke herske tvivl om, at de begge er bedre end og at foretrække i forhold til regeringens udspil til folkeskolereform Desværre er ingen af udspillene udelt gode, i det der i begge udspil er tale om både frem og tilbageskridt. I det følgende vurderes og diskuteres disse to udspil fra oppositionen i relation til de problemer og forringelser, som regeringens hidtidige skolepolitik har indebåret og som regeringens forslag til folkeskolereform vil medføre. I del I redegøres for forhandlingssituationen og regeringens udspil og de overordnede principper i udspillet diskuteres, dernæst behandles i del II udspillene fra S + SF respektive fra RV. Endelig sammenfattes og nogle supplerende overvejelser til de to oppositionsudspil præsenteres. 2 ) Regeringen: Faglighed og frihed regeringens udspil til folkeskolereform. December 2010.

9 9 DEL I: REGERINGENS SKOLEPOLITIK OG REFORMFORSLAG. 3 Regeringens skolepolitik. Statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans VK regering satte med Løkkes 10 drømmemål for Danmark og regeringens arbejdsprogram Danmark 2020 yderligere reformer på dagsordenen for folkeskolen i Danmark. Som Anders Fogh Rasmussen i 2005 i forbindelse med globaliseringsprogrammet ville skabe Verdens bedste folkeskole ville Lars Løkke Rasmussen fra 2010 til 2020 bringe danske elever op blandt verdens 5 bedste mht. læsning, matematik og naturfag samt engelsk men vel at mærke uden at det må koste mere. Realiteterne er imidlertid, at folkeskolens ressourcegrundlag i de kommende år må forventes betydeligt forringet, idet regeringens nulvækst 2011 til 2013 næppe kan undgå at ramme folkeskolen med betydeligt større kraft end ændringen i børnetallet tilsiger, fordi der skal frigøres ressourcer også fra folkeskolen til et voksende antal ældre og stigende sociale behov. Konsekvensen for folkeskolen vil derfor være omfattende nedlæggelser af skoler og lærerstillinger samt forøgelse af klassekvotienter. Samtidig lægges der navnlig op til omfattende reduktion af udgifterne til specialundervisning gennem, at specialundervisningselever flyttes tilbage i almenundervisningen uden at ressourcer og kompetenceoprustning følger med hertil i tilsvarende omfang. Dette vil selvsagt forringe det generelle niveau og den generelle kvalitet i undervisningen og dermed fjerne virkelighedens folkeskole fra de ambitiøse faglige mål. Men navnlig vil de ramme de svageste i folkeskolen, hvad enten de går til specialundervisning eller befinder sig i almenklasserne. 3 ) Dette bygger på den KRITISKE RAPPORT: PISA 2009 og regeringens udspil til folkeskolereform Er folkeskolen dumpet eller regeringens skolepolitik? Jan

10 10 Folkeskolens udvikling og VK s reformer hidtil. VK regeringen hidtidige skolepolitik har allerede skabt en lang række problemer for den danske folkeskole snarere end at løse problemer. Det handler i høj grad om, at VK i stigende grad har søgt at underlægge folkeskolen en nyliberalistisk styringsmodel såkaldt New Public Management (NPM). Der er for det første sket en tiltagende topstyring og bureaukratisering, der har indebåret en udstrakt kontrol af og omfattende dokumentationskrav i folkeskolen. Regeringen har gennemført en standardisering og styring af undervisnings indhold gennem øget brug af eksaminer og test. Gennem bindende mål og nationale tests og kvalitetsreformer har folkeskolen fået sin version af mål og resultatstyrings kontrol og dokumentationskrav. Herigennem er kræfterne blevet drænet fra den egentlige undervisning Samtidig har regeringen i en årrække for det andet kørt folkeskolen i stramme økonomiske tøjler, hvilket kan aflæses i tendens i kommunerne til en vigende ressourceindsats i almenundervisningen i forhold til opgaver/behov, i stigende klassekvotienter og dalende timetal, som dog er noget en række regeringer siden 60 erne sammen må dele ansvar for. Samlet har dette også bidraget til at forringe undervisningsvilkårene i folkeskolens almindelige undervisning. Endelig har VK s skolepolitik for det tredje indebåret en stigende eliteorientering. Det er sket gennem stigende brug af eksamen, prøver og test også indebåret en tiltagende bogliggørelse af folkeskolen. Og med de tiltagende krav om tilrettelæggelse af undervisningen på den enkelte præmisser og om planer for den enkelte elev er fulgt en stigende individualisering. F.eks. splittes uddannelserne i højere grad op i mere individualiserede gruppe eller holdforløb på bekostning af fællesskab og fast voksenkontakt i klasserne.. Bogliggørelse og individualisering har passet ressourcestærke og selvbevidste unge fra den velhavende og veluddannede øverste del af befolkningen godt, men har til gengæld været gift for unge fra hjem med ingen eller kun kortuddannelse, som mere er orienteret mod praktiske fag og som har brug for stærke kollektive rammer og fællesskaber. Som med andre ord har brug for en stærkt lighedsorienteret skole. En stor gruppe af disse elever magter ikke det udstrakte ansvar for egen læring, som uvægerligt følger med denne skoleform.

11 11 Og den stigende præstationsorientering har samtidig med dalende ressourcer til normalundervisningen næsten naturnødvendigt medført et snævrere normalitetsbegreb i folkeskolen og dermed lagt grunden til en stigende udtrængning af elever med læringshandicap eller adfærdsvanskeligheder. Parallelt med denne stigende eliteorientering af folkeskolen har VK s skolepolitik også indebåret en favorisering af privatskoler gennem fordelagtige tilskudsregler og manglende sociale krav. Et stigende antal elever fra højtuddannede hjem er da også som reaktion herpå og på folkeskolens ringere vilkår flygtet herover til. Regeringens udspil til folkeskolereform. VK regeringen har nu selv spillet ud med forslag til en folkeskolereform, som imidlertid ikke tegner til at kunne flytte meget i en positiv retning, men snarere til at det modsatte. Ganske vist er der enkelte gode forslag såsom bedre efteruddannelse af lærere, læseløfte og flere timer i indskolingen. Samlet angiver VK at ville tilføre folkeskolen 180 mio. kr om året stigende til 850 mio. kr. om året en gang efter Men samtidig fortsætter regeringen i det væsentlige med mere af topstyring og ensretning af undervisningen gennem skærpede trinmål, flere test og offentliggørelse af nationale test. Og Faglig og friheds højt berammede mere frihed viser sig med forslag om øget holddeling og frihed til tilbageføring af specialundervisningen til folkeskolerne primært at være frihed til kommunerne til at spare løs. Besparelserne vil forringe undervisningen og især ramme de svagere elever hårdt. Samtidig viser en sammenligning med det ofte fremhævede Finland imidlertid netop, at finske elevers langt bedre score ved de internationale undersøgelser i høj grad beror på, at den finske folkeskole evner at få de svageste elever med og herigennem også hive niveauet op for de elever, som præsterer bedst. Denne evne til at få de svageste med er ikke enestående for det finske skolevæsen. Finland scorer også topkarakter, når der gælder egne til at udligne de sociale forskelle og skabe mere lighed i samfundet. F.eks. ved at gøre børne af udsatte grupper som indvandrere og bistandsklienter til mønsterbrydere, der får en højere uddannelse. Samtidig er Finlands resultater ikke 4 ) Jf. Faglighed og frihed, s. 13.

12 12 opnået gennem de danske metoder med tiltagende kontrol og evaluering, men tværtimod opnået gennem en høj grad af opbakning og tillid til lærerne og byggen på deres faglige dømmekraft og indsats. Heroverfor vil regeringens forslag og overvejelser således fortsætte i det samme nyliberalistiske spor, som indtil nu ikke har skabt bedre resultater i folkeskolen. Og sammen med nulvækstens ressourcedræn fra folkeskolen kan resultatet ikke undgå at blive en forringelse af undervisningens kvalitet og faglige resultater. Det hører også med i billedet, at VK s tilførsel af midler til folkeskolen i høj grad finansieres gennem besparelser andre steder i uddannelsessystemet, nemlig først og fremmest ved at tage SU fra hjemmeboende studerende. Samlet er der ringe udsigt til, at VK s planer for folkeskolen vil føre til verdens bedste folkeskole, men kun til at de ender som verdens bedste folkeskolebesparelser. Forhandlingerne. Som bekendt eksisterer et forlig om folkeskolen, hvori VK, DF, S, og RV er deltagere, men ikke SF. Ifølge gængs forligspraksis på Christiansborg kan VK ikke ændre lovgivningen på denne side af et valg med mindre, at der er tilslutning i hele forligskredsen. Man kan dog altså opsige forliget og efter et valg gennemføre de forslag, som der på det tidspunkt måtte være flertal for. I forhold til de kommende forhandlinger burde det på den ene side naturligvis give en styrkelse af forhandlingspositionen overfor regeringen, at S og RV de som forligspartier har en tilnærmelsesvis vetoret på denne side af et valg. Men på den anden er det modsat også en svækkelse af oppositionens forhandlingsposition, at S respektive RV fremlægger forskellige udspil samt at SF slet ikke er med i forhandlingerne. Oppositionsudspillene Spørgsmålet er så, på hvilke punkter og i hvilket omfang udspillene fra S+SF respektive RV bryder med regeringens skolepolitik. Vi vil i det følgende ikke behandle alle detaljer, men se på først udspillet fra S+SF og dernæst fra oppositionen indenfor

13 13 følgende 5 hovedpunkter: 1) Ressourcer 2) Kvalitet i undervisning 3) Specialundervisning 4) New Public Management 5) Eliteorientering Men det skal som udgangspunkt anerkendes, at der er flere gode og rigtige elementer i udspillene til folkeskolereform fra begge dele af oppositionen. Og der skal ikke herske tvivl om, at de begge er bedre end og at foretrække i forhold til regeringens udspil til folkeskolereform Desværre er ingen af udspillene udelt gode, i det der i begge udspil er tale om både frem og tilbageskridt.

14 14 DEL II: S + SF EN NY START FOR FOLKESKOLEN En samarbejdende skolepolitik. Udspillets titel En ny start for Folkeskolen hentyder til, at hvor regeringen har kuldsejlet samarbejdet med parterne i folkeskolen, navnlig med lærerne, vil S + SF indbyde til et partnerskab mellem folkeskolens aktører. Dette er et både væsentligt og rigtigt princip, at den hidtidige topstyring fra regeringens side og udtalte mistillid til lærerne skal erstattes af indflydelse og gensidige forpligtelser på af løfte folkeskolen Flere ressourcer. Som anført er folkeskolens ressourcer til almenundervisning i VK s tid faldet og klassekvotienterne steget, hvilket alt sammen indikerer, at kvaliteten i folkeskolens undervisning er under pres.

15 15 VK vil som anført heroverfor blandt andet udvide timetallet i indskolingen og hertil tilføre 180 mio. kr. i 2011 stigende til 850 mio. kr. efter Det fremstår imidlertid i denne forbindelse som et åbent spørgsmål, hvorledes det reelt forholder sig med dette løft, når kommunerne på grund af VK s nulvækst samtidig sparer voldsomt i kommunerne, herunder nedskærer timetal og lærerantal. Udvides timetallet, som foreslået af VK, samtidig med nedlæggelse af lærerstillinger, er der temmelig stor udsigt til, at det blot bliver et papirløft og at realiteten vil handle om stigende klassekvotienter og flere og flere fag med minimumstimetal. Heroverfor må det anerkendes som en styrke ved det fælles forhandlingsudspil fra S + SF, at der her ikke er nogen tvivl om, at folkeskolen skal tilføres ressourcer og i betydeligt større omfang end VK s noget tvivlsomme. Det hedder herom i S + SF udspillet, at man tilfører 2 mia. kr. ekstra i Fair Løsning til en bedre folkeskole 6. Det skal dog i denne forbindelse medinddrages, at S+SF anfører, at man samtidig med tildeling af flere midler også kræver..de samlede ressourcer udnyttes bedre, hvis vi skal realisere de ambitiøse mål for folkeskolen. At kræve at også folkeskolen hen ad vejen stille og roligt bliver mere effektiv hen ad vej er der i sig selv kun berettiget. Men spørgsmålet er i hvilken størrelsesorden og takt? Det fremgår ikke af skoleudspillet fra S + SF. Men man kan i Fair Løsning generelt se, at hvor S+SF tilfører velfærden i alt 12 mia. kr, heraf 2 mia. til folkeskolen, forudsætter man samtidig effektivisering i kommuner og regioner for et tilsvarende beløb dvs. 12 mia. kr i samme periode. 7 Hvis det på samme måde skal forudsættes, at der i folkeskolen også skal effektiviseres i tilsvarende omfang som der tilføres midler, indebærer dette, at der i folkeskolen parallelt med løftet skal spares 2 mia. kr. Om dette vil være tilfældet, fremgår ikke af folkeskoleudspillet, men er det tilfældet er det en ganske stor effektivisering, som man må stille et ganske spørgsmålstegn ved, hvorvidt det kan realiseres uden egentlige forringelser af undervisningens standard og service? Vil S+SF give til og tage fra folkeskolen på en og samme tid? 5 ) Jf. Faglighed og frihed, s ) Jf. En ny start for folkeskolen, s ) Jf. Fair Løsning, s 91.

16 Bedre standard i undervisningen. Det er i forbindelse med tildelingen af flere midler til folkeskolen også en væsentlig styrke ved udspillet fra S + SF, at disse flere midler til folkeskolen nærmere bestemt skal bruges til direkte forbedringer i undervisningen, navnlig i indskolingen dvs. direkte til komme eleverne til gode. S+ SF ønsker her bl.a. to lærerordning eller undervisningsassistenter i fagene dansk og matematik. Endvidere skal der i indskolingen højst være 24 elever i klasserne samt tilbydes lektiehjælp. 8 Derudover skal midlerne bruges til at gennemføre en læsehjælpsgaranti efter 2. klasse gennem særlige læsekurser. 9 Endelig vil S + SF indføre en såkaldt fleksuddannelse, som en måde at gennemføre en ungdomsuddannelse med et mere praktisk og erhvervsrettet indhold. 10 Der er ingen tvivl om disse sådanne tiltag vil give selve undervisningen i folkeskolen et reelt løft og skabe mulighed for forbedret faglighed og kvalitet i undervisningen. Der skal dog som anført foran gøres opmærksom på det ubelyste spørgsmål om omfanget af de forudsatte effektiviseringer og hvilke konsekvenser det måtte for undervisningen. Endvidere må det anføres som en svaghed ved udspillet fra S + SF at det ikke lægger op til en sikring og oveni købet udvidelse af timetallet, således som VK s udspil gør. Det er der brug for, men S+SF vil alene afholde et antal forsøg med heldagsskole Specialundervisning. Derimod må det betragtes som i høj grad et tilbageskridt, at S+SF med udspillet i høj grad accepterer, at specialundervisningen skal tilbage i folkeskolen som en besparelse. 8 ) Jf. En ny start for folkeskolen, s. 3 9 ) Jf. Fair Losing, s ) Jf. Fair Løsnings. 63 samt jf. En ny start for folkeskolen, s 5 11 ) Jf. En ny start, s. 5,

17 17 Det hedder herom i oplægget: Op mod 30 pct. af udgifterne til folkeskolen bruges til specialundervisning uden for den almindelige undervisning. Dette beløb er alt for højt. I stedet skal normalundervisningen styrkes og langt flere elever kan inkluderes i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger. 12 Videre hedder det, at der skal etableres et ressourcecenter på alle skoler, hvor der tilknyttes AKT vejledere, socialrådgivere, lærer med speciale i dansk som andetsprog samt psykologer. 13 Der er to ting heri: At normalundervisningen skal styrkes på den ene side og på den anden side, at langt flere specialundervisningselever skal inkluderes i normalundervisningen med støtteforanstaltninger. At mindre krævende specialundervisnings og støttebehov kan tilgodeses indenfor normalklasserne skal på ingen måde afvises. Men den udtrykkelige forudsætning må være, at der må følge mindst lige så store ressourcer med til de elever, som tidligere anvendtes på dem i specialklasser og skoler. Ellers vil der reelt være tale om en spareøvelse, som både indebærer ringere undervisning for specialeleverne og for normaleleverne. Men det passer dårligt sammen med den ovenanførte målsætning om at en sådan omlægning af specialundervisning skal reducere udgifterne. Det rejser spørgsmålet, om også S+SF er hoppet med på regeringens massive besparelsesplaner for navnlig de svageste i folkeskolen ved i høj grad at nedlægge specialundervisningen? 2.5. New Public Management. En anden svaghed ved udspillet fra S+SF er, at der på trods af en kritisk holdning hertil fra SF er tale om en høj grad af accept af regeringens NPM baserede styringsreformer for folkeskolen. Oplægget fra S+ SF taler således samme sprog som VK, når der tales om en styrke evalueringskultur og udtrykkes accept af nye evalueringsværktøjer som elevplaner, 12 ) En ny start for folkeskolen, s ) Ibid.

18 18 kvalitetsrapporter og nationale test som pædagogiske redskaber, uanset at der reelt ikke så meget er tale om pædagogiske redskaber for den enkelte elev, men kontrol og styringsinstrumenter for en regering, hvis tilgang til lærerne grundlæggende er præget af mistillid. 14. Det skal dog retfærdigvis tilføjes, at S+SF tager afstand fra regeringens planer om, at de nationale test skal offentliggøres, således at der herigennem etableres en konkurrence mellem skolerne om testresultater. S+ SF har her fuldstændig ret i, at.. offentliggørelse af nationale test risikerer at føre til ensretning af undervisningen samt opdeling i A + B skoler 15 Dette forbehold ER ganske vigtigt, men ellers synes der i udstrakt grad at være tale om accept af NPM. Fx vil S+SF oven i købet indføre en ny NPM foreteelse: Forældrekontrakter, som skal sikre forpligtende medansvar mellem forældre, elever og skolen om respekt for undervisningen. 16 At forældrenes engagement i og opbakning til skole og undervisning er central, kan ikke diskuteres. Derimod må der stilles alvorligt spørgsmålstegn ved om man skaber engagement gennem noget så formalistisk som indgåelse af kontrakter. Det som skaber ægte engagement er og bliver skolens medinddragelse af forældrene og det skabes altså ikke ved at efterligne den private sektors juridiske kontrakter. Snarere tværtimod: Forældrekontrakter kan lede til et formalistisk syn på, at det her er forældrenes pligter og det her er så skolens opgave en kunstig deling i stedet for ægte samarbejde Elitegørelse. Med den vidtstrakte accept af NPM, f.eks. elevplaner, og dermed følgende accept af individualiseringen af folkeskolen og den i oplægget lige så vidtstrakte accept af PISA 14 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: PISA 2009 og regeringens udspil til folkeskolereform Er folkeskolen dumpet eller regeringens skolepolitik? Jan ) En ny start for folkeskolen, s ) Oven anførte værk, s. 3./

19 19 undersøgelsernes logik om øget boglighed i folkeskolen er det på den ene side en svaghed ved oplægget, at det ikke klart bryder hermed. Det må dog på den anden side også peges på, at S+SF i hvert fald i udskolingen ser det tidligere anførte behov for mindre boglighed og flere praktiske fag gennem en såkaldt fleksuddannelse som en måde at gennemføre en ungdomsuddannelse med et mere praktisk og erhvervsrettet indhold. 17 En ting man dog også savner, er et opgør med den favorisering af privatskoler, fx gennem manglende sociale og etniske krav hertil, som er en af årsagerne til en stigende afvandring fra folkeskolen til privatskolerne. 17 ) Jf. Fair Løsnings. 63 samt jf. En ny start for folkeskolen, s 5

20 20 DEL III: RV - VORES SKOLE Skolen skal være fælles kulturinstitution. Det Radikale Venstres skoleudspil kaldes Vores skole og hermed vil de Radikale betone vigtigheden af..en folkeskole for alle. Den skal være vores fælles kulturinstitution.. 18 Også dette aspekt af skolepolitikken må anerkendes som centralt og rigtigt på lige fod med betoningen fra S+SF af vigtigheden af, at inddrage alle aktører i folkeskolens udvikling. Under VK har der i stigende grad været lagt vægt på folkeskolens for de videre uddannelser, arbejdsmarkedet og økonomien. Uddannelse er primært blevet set som produktivkraft. 19 Men folkeskolen er mere end det. Den har en vigtig rolle i almen dannelse og i at socialisere os ind i det samfundsmæssige fællesskab og opdrage og ruste os til demokrati og medleven i det samfundsmæssige liv og samfundets forpligtelser. 18 ) Jf. Vores skole, s ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Uddannelse som produktivkraft. Dansk Pædagogisk Tidsskrift.

21 21 Man kan derfor kun være enig i netop RV s betoning af folkeskolen som kulturelt fællesskab i modsætning til VK s klare ideologiske og eliteorienterede tilgang Flere ressourcer, men Det må anerkendes som godt og rigtigt, at også RV give flere ressourcer til et tiltrængt løft af folkeskolen. I alt vil man investere 1,5 mia. kr i de forslag, som udgør Vores skole. Altså også en betydelig større sum end VK. Alligevel er der også et par forbehold: RV taler nok om flere statslige midler til folkeskolen, men synes samtidig ikke at distancere sig i hvert fald ikke udtrykkeligt - fra en række af de sparetiltag, som VK vil lade kommunerne gennemføre, fx nedlæggelse af lærerstillinger, højere klassekvotienter osv. Ligesom det også var tilfældet ved udspillet fra S+SF rejser det spørgsmålet om også RV vil give til og tage fra folkeskolen på en og samme tid? Det er også til andre ting end S+ SF, som RV vil give flere midler til i folkeskolen. RV vil investere: 500 mio. kr. på efteruddannelse af lærere og til dækning af vikarudgifter 300 mio. kr. til styrket specialundervisning 100 mio. kr. til styrke modermålsundervisning 500 mio. kr. til bedre skolelokaler og IT 20 Det må anerkendes, at der i sig selv er tale om gode og rigtige investeringer, herunder ikke mindst i efteruddannelse af lærere, vikardækning samt i specialundervisning og bedre skolelokaler. Man kan fx kun være enig med RV i vigtigheden af at sikre, at folkeskolens lærere har fagligheden i top. 21 Men samtidig er der i mindre grad end hos S+SF tale om et løft, som direkte kommer den almindelige elev til gode og i højere grad hos RV tale om investering i hjørner og udenomsværker i folkeskolen. 20 ) Jf. Vores skole, s ) Oven anførte værk, s. 7

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING

HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING Erikstrupskolens skolebestyrelse har nøje gransket Endelig rapport angående rationalisering på specialundervisningsområdet marts 2009. Rapporten beskriver udførligt

Læs mere

Inklusion i sparetider

Inklusion i sparetider Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Temadag DH Holbæk Inklusion i sparetider Lidt om mig og mit arbejde Fra udskillelse over rummelighed til inklusion Menneskerettighedserklæringen 1948 FN

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Hjælp til at komme i arbejde eller parkering på lavindkomst og i uvished?

Hjælp til at komme i arbejde eller parkering på lavindkomst og i uvished? En artikel fra KRITISK DEBAT Hjælp til at komme i arbejde eller parkering på lavindkomst og i uvished? Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 14. december 2010 VK's reformforslag og begrundelser

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform: Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Kvalitetsrapporter skaber mindre kvalitet

Kvalitetsrapporter skaber mindre kvalitet En artikel fra KRITISK DEBAT Kvalitetsrapporter skaber mindre kvalitet Skrevet af: Thomas Medom Offentliggjort: 01. september 2009 Jeg stiller derfor spørgsmålet: "Ville det ikke være klogere at koncentrere

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018

SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018 SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018 VELFÆRD OG GRØN OMSTILLING FREMFOR SKATTELETTELSER 2 ORDFØRER/KONTAKT: VELFÆRD OG GRØN OMSTILLING FREMFOR SKATTELETTELSER SF viser her, hvordan finansloven kunne se ud, hvis

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76 5. Sammenfatning Generelt om Grl 76 Grl 76 forudsætter en undervisningspligt for børn i grundskolealderen, hvis nærmere omfang og indhold dog ikke er nærmere defineret i Grundloven. Bestemmelsens 1. pkt

Læs mere

LP-modellen og udfordringer for den danske skole.

LP-modellen og udfordringer for den danske skole. LP-modellen og udfordringer for den danske skole. Af Marianne Jelved Mærk Skolen Der er både udefra og indefra kommende faktorer, der påvirker og bidrager til udfordringerne for folkeskolen i Danmark.

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN.

IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. 1 Debatindlæg, 3. rev. udgave: IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. Nogen skal jo sige det: Frustrationen hos Enhedslisten over S + SF s reaktionære reformer er forståelig og berettiget

Læs mere

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES mio. kr. Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i 2017-3 CASES Regeringen har i sit finanslovsudspil fastholdt og videreført omprioriteringsbidraget i 2017-20, hvilket betyder en besparelse

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv Ballerup Lærerforening April 2008 Indledning Ballerup Lærerforening har netop gennemført en undersøgelse af rummeligheden

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

En reform af folkeskolen 1.8.2014

En reform af folkeskolen 1.8.2014 En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet 2008/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Pernille

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.  Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Folkeskolereformens økonomi

Folkeskolereformens økonomi KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Budget og Regnskab NOTAT Bilag 2: Folkeskolereformens finansieringsudfordring I det følgende præsenteres Københavns Kommunes samlede finansiering af folkeskolereformen,

Læs mere

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler.

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler. AN AL YS E NO T AT 4. juni 2012 Udviklingen i folkeskolens serviceniveau Danmarks Lærerforening har i maj 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens tillidsrepræsentanter om udviklingen

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger.

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger. Blivhoert.dk HØRING Sprog og Integration KLF støtter den kommunale målsætning om, at alle børn skal have lige muligheder. Ligeledes deler vi vurderingen af, at de tosprogede elever, især drengene, klarer

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007 FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere