fra første færd og frem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1956-1996. fra første færd og frem"

Transkript

1 fra første færd og frem

2

3 FRA FØRSTE FÆRD OG FREM Om Egmont Højskolens tilblivelse, dens første forstanderpar: Lise og Oluf Lauth samt et indlæg om fremtiden. Jubilæumsskrift af Leif Hjernøe Egmont Højskolen

4 Fra første færd og frem 1. udgave 1996 Copyright 1996 By Egmont Højskolen Redaktion og tekst: Leif Hjernøe Ole Lauth Grafisk tilrettelægning: Stevie Kørvell Logo: Bent Hjortshøj, Grafisk Tegnestue, Århus Sats og montage: Stevie Kørvell Leif Hjernøe Tryk: P.E.Offset & Reklame A/S Enkelte fotos er venligst udlånt af: Odder Lokalhistorisk Arkiv Horsens Folkeblad Printed in Denmark 1996 ISBN Udgivet med tilskud fra Den Danske Bank

5 Fra første færd og frem I det første hele år efter Anden Verdenskrig - blev nogle beslutninger taget, som 10 år senere, i 1956, skulle føre til oprettelsen af Den selvejende institution Holsatia Højskole. Efter nedrivningen af den oprindelige hovedbygning, fik denne institution fem år senere, i 1961, virkeliggjort de første betydelige dele af sine nuværende moderne arkitektoniske rammer. Dette skete takket være en milliongave fra Egmont H. Petersens Fond i 1959 og en ekstrabevilling på kr fra samme fond i Som følge heraf blev disse rammer, også i deres videreudbyggede form i de kommende 35 år over alt kendt under det nye navn, Egmont Højskolen. Alt efter hvordan man vender og drejer disse årstal, er der således under alle omstændigheder nogle runde år at fejre i I årene var samme skoles første forstander, Oluf Lauth ophavsmanden til ideerne bag og retningslinierne for opbygningen af og undervisningen i den hidtil eneste danske og dermed også verdens første rigtige højskole for handicappede. Jubilæumsskriftet vil derfor ikke alene være tilegnet ham, men også være et forsøg på først at skitsere såvel den nationalhistoriske som den personalhistoriske baggrund for dernæst, på en så autentisk måde som muligt, at kunne dokumentere den pionér-indsats, som både han og hans uvurderlige ægtefælle Lise Lauth ydede i højskolens første femten leveår. Egmont Højskolens historie og dens aktuelle forhold repræsenterer på én og samme tid noget almengyldigt og noget ekstraordinært. Derved er den blevet til et skoleeksempel på nogle af de mest karakteristiske udviklingstendenser i det 20. århundredes Danmarkshistorie. Men ikke nok med det, skolen fortjener ifølge sagens natur også at blive beskrevet som et særkende ved den højskolehistoriske udvikling i samme tidsrum. 3 Forord

6 Hvor det i forrige århundrede var de selvbestaltede og derfor privilegerede magthavere, der havde midler til at styre historiens gang, dér blev der op igennem vort århundrede, via folkestyrets lovgivning, skabt stadigt større muligheder for, at også de uformuende, de underprivilegerede og på anden vis handicappede kunne få midler til at virkeliggøre deres ideer og visioner. For at kunne komme videre i tilværelsen er det ofte af betydning at kende til, hvordan de første skridt blev taget. Det gælder for såvel det enkelte menneske som for en hel institution. Hermed begrundelsen for den første del af skriftets titel: Fra første færd. Mindst lige så vigtigt er det imidlertid også, at der bestandigt planlægges og tumles med visioner om såvel den nære som den fjernere fremtid. Det skal der naturligt nok ses på i sidste del af dette skrift. Det første elevhold på Holsatia Højskole

7 Lise og Oluf Lauth

8 Egmont Højskolen

9 Marginalt og dog centralt Egmont Højskolen ligger på én gang midt i landet og dog afsides. Det virker både symbolsk og naturligt. Set fra oven, er det en typisk højskole. En almindelig højskole for ualmindelige elever. Og derved adskiller den sig vel at mærke ikke fra andre højskoler. Egmont Højskolen står såvel for noget centralt som for noget marginalt i det danske samfundssystem. Symbolsk skal det også forstås sådan, at Egmont Højskolens nu 40-årige tilblivelseshistorie er et skoleeksempel på, hvordan initiativer kan tages, ideer og visioner kan blive virkeliggjort både på trods og i kraft af landets historiske udvikling og demokratiske opbygning. Og det er symbolsk, fordi Egmont Højskolen i mange henseender også er enestående på en afvigende måde. Hele dens opkomst bygger på dette ofte konfliktskabende modsætningsforhold mellem normalitet og ualmindelighed. Og heri er der vel egentlig også noget yderst almindeligt unormalt. Set fra almindelig øjenhøjde har Egmont Højskolen på en i bogstaveligste forstand naturlig måde indføjet sig i det danske kystlandskab. Først i form af en herskabelig villa. En smuk men, skulle det hurtigt vise sig, også en skrøbelig kapsel. En frøkapsel som, efter noget der næsten virkede som en naturlov, hurtigt gik til grunde for at kunne give liv til den dramatiske opblomstring i For også at benytte et billede fra dyrelivet, så viser fotografierne fra begyndelsen af 60erne, hvordan der fandt et ham-skifte sted. Et bygningshistorisk arkitektonisk ham-skifte Bygningstilvæksten har i øvrigt på en næsten organisk måde pågået lige siden. Meget typisk har den fundet sted midt i, hvad der i dag tager sig ud som, et velordnet parcelhuskvarter. Alligevel kan skolen stadigvæk også opleves som den isolerede størrelse, den var i de første anlægsår: 7

10 En kultiveret oase midt i et vildnis af træer, krat og buske. En tilstand mellem natur og kultur, strand og mark, hav og by. I de seneste år er denne isolation dog blevet fuldstændigt brudt. Skolen er i dag en funktionsdygtig bestanddel af det lille havnebysamfund, man på landkortet kalder for Hov. Egmont Højskolen markerer på sin 40-årsdag en vidtforgrenet optegning af nogle helt specielle træk ved efterkrigstidens Danmark. Det er træk, som sine steder har karikaturens præg. Også derfor er dette jubilæumsskrifts målsætning et ønske om, at det vil nå en kreds af læsere, som ikke alene interesserer sig for højskolehistorie, og hvad dertil hører af specielle pædagogiske synspunkter og sociale problemer i særdeleshed, men også er interesseret i et typisk stykke Danmarkshistorie om vort lands forhold i almindelighed. Herom handler dette festskrift om Egmont Højskolens tilblivelse, vel at mærke med særlig vægt på at få dokumenteret de første femten år. Det var i den periode Lise og Oluf Lauth var skolens forstanderpar. Og det var den periode, der i sin afslutning åbnede veje for en ny udvikling i skolens historie og dermed lagde op til et nyt kapitel i den større bog, som de følgende sider kan læses som bidrag til, og som det i årene frem mod et 50-årsjubilæum vil være en spændende opgave at se nærmere på. Som allerede nævnt består festskriftets sidste del af en præsentation af højskolens fremtidsplaner. Disse sider er det naturligt at overlade til skolens nuværende forstander, Ole Lauth. Tak til Stevie Kørvell, Lis Duun, Lise Lauth, Annie Christensen og Ole Lauth for vejledning under tilrettelæggelsen, gennemsyn, rettelser og gode råd - og i taknemmelig erindring om leverandøren af råstoffet til dette jubilæumsskrift, Oluf Lauth, der døde i Leif Hjernøe 8

11 Indhold Forord...3 Historiens ironi - et historisk banebrud...11 Drømme og virkeligheder omkring et slot...14 Frem mod år et skæbnesvangert år...17 En streg i regningen - fundamentet skrider...20 Fra større frihed til sammenbrud og opbrud...23 Forår i Askov - pigen fra Fyn...26 De tre miljøer og hvad deraf fulgte...29 Oluf Lauths første forslag til en invalidehøjskole...31 Inspiration fra Norge - modstand i Danmark...35 Mødet på Holsatia - sommeren Uddrag af Lise og Oluf Lauths skoledagbog Enhver kommunikation beror på samtale...95 Skolens forstandere...99 Skolens bestyrelsesformænd Skolens første lærere Skolens første bestyrelse Egmont Højskolens fremtid! Medarbejdere pr. 14. oktober Bestyrelsesmedlemmer pr. 14. oktober

12 I alle årene frem til maj 1977 havde Egmont Højskolen sin egen banegård. Holsatia var navnet på det trinbræt, der lå, hvor det nærmeste rutebilstoppested ligger i dag. Jernbanen mellem Odder og Hov blev nedlagt under protest fra højskolen. 10

13 Historiens ironi - et historisk banebrud Der er løbet meget vand i stranden, siden et legendarisk sildefiskeri gjorde den skovbevoksede udbugtning af kystlinien - hovet - syd for Norsminde, lige inden Gyllingnæs, og hvad derefter følger af Horsens Fjord, til noget af et tilløbsstykke. Og der er opdæmmet meget sand ved molerne i den havn, der, siden det første bolværk blev banket i havbunden, med tiden skulle blive grundlaget for de bebyggelser, som endnu i dag udgør kernen af den landskendte færgehavn Hov. Der er stadigvæk maleriske rester af det urgamle kystlandskab ved Hov. Det er egeløv, der kaster skygger over stierne ned mod stranden både nord og syd for byen. For fire hundrede år siden var det da også her og et godt stykke ind i landet, der blev tyndet kraftigt ud i de gamle skove. Hov var en tid lang et betydningsfuldt udskibningssted for det vigtigste byggemateriale for kongens fregatter og andre af orlogsflådens hundredtallige enheder. Den kongelige marines krigsskibe var langt op i forrige århundrede endnu af samme råstof som de ældste vikingeskibe: egetømmer. Men der var samtidigt, som allerede nævnt, også andre, mere fredsommelige og med tiden nok så betydningsfulde maritime virksomheder under udvikling i Hov. Efter den store skovhugst, og godt to hundrede år længere frem, træder der nu navngivne skikkelser ind i historien, som siden skulle komme til at spille en utilsigtet, men helt afgørende rolle for denne bogs indhold og handling. Det er historiens mærkelige ironi, at i lige akkurat dette lille hjørne af landet krydses et par spor som tager deres begyndelse i Tyskland. Mennesker fra de rigeste af de rigeste og mest indflydelsesrige miljøer i fortidens adelige eller feudale Danmark sætter gang i et ærgerrigt forløb, som i en foreløbig sidste ende skulle resultere i, at en efterkommer af de fattigste af de fattigste, og i starten mindst agtede mennesker i fortidens danske hedebondeland: kartoffeltyskerne, skulle få sine højtflyvende men altså alligevel meget mere perspektivrige planer virkeliggjort. Det lyder både eventyrligt og også noget indviklet. Det ene tyske slægtskabsspor træder for alvor tydeligt frem i denne beskrivelse, efter at ét blandt mange familiære dramaer har udspillet sig, for det meste forårsaget af stor børnedødelighed eller barnløshed. For ikke at løbe sur i de indviklede adelige slægtsnavne kan det her være nok at nævne fornavnene for så til 11

14 sidst at føje det efternavn på, som har speciel betydning for denne sammenhæng. Ud af det, der ad snirklede familiære omveje omkring år 1800 blev til familien Holstein-Rathlou fødtes en søn, som hed Niels. Han døde imidlertid af en blodforgiftning i 1850, 38 år gammel. Inden sin død nåede han dog både at blive gift med Julie Sophie og at få en søn med hende. Julie Sophie giftede sig siden med Niels yngre bror, der herefter blev Hads Herreds største godsejer Viggo von Holstein-Rathlou ( ). Bemærk familienavnets geografiske islæt. Det er, som ovenfor antydet, en efterklang af et tysk-dansk adelskabs forhold, som i hvert fald klart kan spores tilbage til 1600-tallet. I 1671 giftede en datter af familien Gersdorff sig således med Gregorius Rathlou ( ), der var en direkte efterkommer af en holstensk adelsslægt. De to familienavne kan stadigvæk genfindes i navne på de to store lokale hovedgårde, Gersdorffslund ved Hov og Rathlousdal ved Odder. Men ellers er det så som så med de direkte slægtskabsforhold. Der er snarere tale om en arveretslig navnekonstruktion. Viggo von Holstein-Rathlou havde både de fornødne midler og dermed muligheder for at sætte system i det fiskeri, som snart skulle give anledning til anlægget af det første egentlige fiskerleje ved Hov. Et smukt sammentræf er det, at den første fiskerikontrakt, der blev indgået mellem storgodsejeren og den fra Nibe helt bogstaveligt indvandrede Rasmus Rasmussen Færgemann, bærer årstallet Det er altså i skrivende stund nøjagtigt 150 år siden, at Hov fik papir på det erhverv, der i flere generationer frem skulle gøre stedet til et eftertragtet landingssted for utallige østjyske fiskere. Helt fra Kolding, og selvfølgelig også fra Vejle og Horsens, kom de sejlende hertil. Da der samtidigt blev bygget kornpakhus for hele godset, blev en kombineret fiskeri- og udskibningshavn grundlagt i Også hvad den angår, er der således i hvert fald et halvrundt år at fejre. Netop i år er det 115 år siden. Endnu et halvrundt år skal nævnes: den 15. november altså for 120 år siden - dannedes Selskabet til Tilvejebringelse af en Jernbane fra Odder til Århus. Og i 1881 kom også Hov med ind i billedet af fremtidens Danmark, denne gang takket være Carl Frederik Emil von Holstein-Rathlou. Dvs. takket være ovennævnte eneste søn efter Julie Sophies første ægteskab. Efter banens indvielse i 1884 begyndte en udvikling, som bl.a. medførte at Hov blev kendt som et populært rejsemål og badested. Det var derfor helt i tidens ånd, med dens vågnende sans for friluftslivet, at familien Holstein-Rathlou i netop disse år byggede en- 12

15 kesædet Villa Holsatia. Her skulle Julie Sophie tilbringe sine sidste år i den sunde havluft, tæt ved skov og strand, inden hun døde i Holstein hedder på latin Holsatia. Holsatia Højskole. Hovedbygningens kælderetage gav plads for køkken, toilet, lagerrum og andre mindre rum. Køkkenet var både for eleverne og de to familier, der havde bolig i slottet. En god del af inventaret, bl.a. flaskegasanlæg med ovn, var forstanderparrets eget. I stueetagen var der to elevspisestuer, tre undervisningslokaler, et kontor, samt bolig for skolens økonoma. På første sal bestod forstanderparrets bolig af to stuer og to kamre. Dertil endnu en stue og et kammer, der tilsammen udgjorde en lærerbolig. Fælles toilet med bad. På øverste etage var der et værelse til en af lærerne, samt seks personaleværelser. Fælles toilet med bad. 13

16 Drømme og virkeligheder omkring et slot Tanken om at netop denne store strandgrund, dens egetræsbevoksning og det parkagtige haveanlæg, samt den herskabelige bebyggelse - på egnen også omtalt som slottet - skulle danne rammer om en helsebringende tilværelse, er således langt over hundrede år gammel. Ikke mindst i dette skrifts sammenhæng, er det vigtigt at minde om, at der var tale om en udvikling, som kun en smule forsinket på alle måder nøje afspejlede udviklingen i hele landet. Holsatia var aldrig blevet bygget, hvis ikke der også på disse kanter havde været forståelse for de muligheder, der over alt i landet, i løbet af få årtier, åbnede sig med den hurtigt voksende industrialisering. Holsatia var aldrig blevet omdannet til det værested for alle tænkelige mennesketyper og mangeartede tankeeksperimenter, som siden skulle blive denne særprægede bygnings skæbne, hvis ikke udviklingen over alt i landet havde ført til udbygningen af den såkaldte infrastruktur. Fra første færd var der her tale om et monumentalt byggeri, der kunne ses som et arkitektonisk symbol på fremsynethed og på en - helt bogstaveligt - banebrydende pionérånd. Havneanlæg og færgeforbindelser; vej- og jernbanenet; post- og telegrafvæsen - en eksplosiv udvikling af det alt sammen på samme tid. Fra at landet så at sige havde været bevægelseshæmmet igennem århundreder blev det hele nu sat på hjul og skinner. En udvikling tog fart. Ikke engang Hov kunne sige sig fri. Men dér som her var mangt og meget lettere tænkt og sagt end gjort. Befolkningstilvæksten tog til i takt med befolkningens stigende mobilitet. De nærliggende købstæder, Århus og Horsens blev stadigt mere dominerende både som havne og som trafikale knudepunkter. Imod alle forventninger udviklede Hov sig ikke efter Holstein-Rathlous planer. Hov blev ikke den forsyningshavn for Odder og opland, man havde forestillet sig. Heller ikke udskibningen af korn viste sig at blive nogen bæredygtig forretning. Havneanlægget forfaldt. Storgodsejeren gav afkald på ejerforholdet. Da fiskeriet til sidst var det eneste, der udviklede sig gunstigt omkring århundredskiftet, blev havnen renoveret for offentlige midler. Også hvad Holsatia angik, var der kun i den første snes år nogenlunde overensstemmelse mellem drøm og virkelighed tallets eksklusive enkesæde blev efter et par år 14

17 af det nye århundrede i hvert fald delvist til 1900-tallets folkelige tilløbsstykke. Også i den udvikling var der tydelige paralleller til udviklingen i resten af landet. I århundredets begyndelse var der dog først planer om at få solgt Holsatia med henblik på oprettelse af enten et sanatorium eller et badehotel med tilknyttet restaurationsvirksomhed. Amtsrådet ville imidlertid ikke udstede nogen gæstgiverbevilling. Hovedbygningen stod i lange perioder ubeboet hen. I andre perioder var den opdelt i separate beboelser, som blev lejet ud. Efter nogle tumultagtige år med skiftende ejerforhold lykkedes det i bemærk årstallet, det skulle vise sig at blive skæbnesvangert for Holsatia! - en velhavende hotelejer fra Århus, barnefødt i det nærliggende Randlev, Karen Cecilie Sejersen ( ) at få tilladelse til at skabe en kombination af en pensionsvirksomhed og et traktørsted. På slottet indrettedes pensionatet, medens almindelige folk kunne blive betjent i Pavillonen eller Tehuset, en kvadratisk træbygning i skoven, tæt ved stranden. Sidstnævnte bygning er i dag indrettet til undervisning, men omtales stadigvæk som Tehuset. Det var også i Karen Cecilie Sejersens tid, at der blev opført en garagebygning - en såkaldt rejsegarage - og et hønsehus, sandsynligvis i forlængelse af den såkaldte gartnerbolig. Sidstnævnte findes stadigvæk. Den ligger tæt ved højskolens nordlige gavle, parallelt med en senere opført (1953) ny garage- og staldbygning, som i dag er indrettet til værksteder. Men da den gamle gartnerbolig nu er nævnt, og da den faktisk er det eneste tilbageblevne af den oprindelige Holsatia-bebyggelse, giver det her en naturlig anledning til at kaste et foreløbigt sidste blik på dette byggeri, inden der sker sporskifte og et nyt kapitel kan begynde. For det hævdes med god ret, at man i nævnte gartnerboligs tagkonstruktion bl.a. kan finde elementer i gavlene, som tyder på, at det skulle være den fra Københavnsområdet vidtberømte rådhusarkitekt Martin Nyrop ( ), der også var arkitekten bag Holsatia. Det er en formodning, som kun indirekte kan sandsynliggøres. Den gamle hovedbygnings stejle tagrejsning, skiffertaget og det dominerende tårn er stilistiske træk, som virker genkendelige og typiske for arkitektens tidligste arbejder. Dertil kommer at Martin Nyrop og Christian Frederik Emil von Holstein-Rathlou ikke alene var jævnaldrende, men også kendte hinanden personligt fra en fælles skoletid på Sorø Akademi. Endelig er der konkrete oplysninger om, at Nyrop leverede flere tegninger til godset Rathlousdal, bl.a. en bjørnegrotte og en jagthytte på Hesselø i årene omkring 1880, 15

18 altså umiddelbart inden byggeriet af Holsatia blev sat i gang. Holsatias samlede bebyggede grundareal blev på 280 m 2. Da bygningen var opdelt i tre plan med tilhørende fuld kælderetage og et meget rummeligt hjørnetårn kom det samlede boligareal op på ca. 850 m 2. Stueetagen bestod af to opholdsstuer og en spisestue, med udgang til en veranda. Dertil oprindeligt tre store værelser, hvoraf to siden hen blev delt til i alt fire. Det gav et boligareal på ca. 235 m 2. På førstesalen var der, udover badeværelse og toilet, et depotrum, en spisestue og seks værelser. Denne etage var den største, den havde et boligareal på ca. 243 m 2. Loftsetagen bestod udelukkende af værelser - en 5-6 stykker - et af dem var placeret i tårnet, hvortil der var adgang via en gangbro. I alt et boligareal på ca. 142 m 2. Kælderetagen udgjorde med sine køkkenlager-, vaske- og brændselsrum, samt toilet og endnu et par værelser det resterende boligareal på ca. 230 m 2. De 8 bogstaver, hvormed slottets navn var skrevet på hovedbygningens facade, kan endnu læses i deres originale udformning på gavlen af det hus, som Karen Sejersen nåede at få bygget til sig selv inden sin død i Huset blev ganske vist gennemgribende renoveret og ombygget i 1977, men kan stadigvæk ses under navnet Holsatia på grunden over for indkørslen til højskolen. 16

19 Frem mod år et skæbnesvangert år Oluf Lauth var ikke for ingenting købmandssøn fra Varde. Hvad nedarvede egenskaber angik fortalte han siden tit om sine slægtskabsforhold som var det om en blandet landhandel. I denne forbindelse er det under en større historisk synsvinkel meningsgivende at hæfte sig ved navnet Lauth. Et blandt mange navne, som kom fra det samfund af indvandrede tyske hedebønder, der omkring 1760, under løfter om fordelagtige arbejdsvilkår, blev lokket til at opdyrke bl.a. Alhede sydvest for Viborg. Disse ikke særlig højt værdsatte gæstearbejdere, som blev sat til at løse de opgaver, danskerne selv fandt sig for gode til, kom til at præge folk på et så intimt område, som spisevanerne må siges at være. De gjorde dermed en epokegørende indsats for at få det danske bondesamfund til både at dyrke og spise kartofler. En indsats som uden videre kan sammenlignes med, hvad italienske gæstearbejdere ydede, da de i den sidste halvdel af det 20. århundrede gjorde spaghetti- og pizza-retter til noget nær danske nationalspiser. Kartoffeltyskere kaldte man disse 1700-tallets hårdføre nybyggere eller pionerer. Og disse sidste to betegnelser skulle vise sig også at blive karakteristiske for Oluf Lauths hele liv og virke. Selv om man selvfølgelig skal passe på at gøre for meget ud af sådanne arveforhold, så omtalte Lauth selv sin far, Valdemar Lauth som en mand hos hvem man kunne genkende typiske træk fra en farfar og en farmor, der stammede fra kartoffeltyskersamfundene på Viborg-egnen. Farfaren var en lille ilter person med smilende øjne. En både påholdende og derfor holden mand. Han var hele livet hypokonder, overbevist om, at han aldrig blev gammel. Var dog aktiv til efter at han havde passeret de firs. Den ti år ældre farmor huskedes for sin store gavmildhed og en enorm rastløs aktivitet. Oluf Lauths far havde træk fra begge forældre, dog flest fra sin mor. Opfarende og hidsig, dog for det meste blid og stille, når han altså ikke var rastløs aktiv. Men i øvrigt var han ikke interesseret i sin syd-tyske slægt. Morfaren var også af bondeslægt. Opvækst i et hosekræmmermiljø på Herningegnen førte på en følgerigtig måde til ejerskab af en trikotageforretning i Kolding. Han var fåmælt og indelukket, evigt bekymret for økonomisk ruin. Hans egen farfar havde mistet alt under Napoleonskrigene og deraf følgende statsbankerot. Farfaren havde hængt sig. 17

20 Morfarens dag var præget af fast dagsrytme. Højtlæsning af tre forskellige andagtsbøger for de tilstedeværende familiemedlemmer. Mormoren var kusine til sin mand. Trods samme indstilling til hverdagslivet i den jyske købstad led hun under den måde, hvorpå hendes mand administrerede sine økonomiske evner. En opkomlings økonomiske sans. Hvad der imidlertid er vigtigt i denne sammenhæng er, at morfaren altid var storslået i pengesager, når det siden hen skulle handle om Oluf Lauths specialist-behandling. Morfaren var et forretningsmæssigt naturtalent. Han havde overblik og disponerede søvngængeragtigt sikkert. Efterlod ved sin død en millionformue. Mormorens død satte sig også dramatiske spor i eftertiden, om end på en helt modsat og negativ måde. Hun blev dræbt i skæbneåret 1922 ved et færdselsuheld, kun en måneds tid inden datteren, den musikalske Astrid Mikkelsen - altså Oluf Lauths mor - skulle giftes. Mormoren havde været den udglattende og forsonende. Nu var dette værdifulde familiære element pludseligt ude af verden. Datteren fik aldrig en ønsket uddannelse. Morfaren havde fundet en konservatorieuddannelse forrykt blev et skæbneår på godt og ondt. Trods mormorens tragiske død, var der alligevel noget nyt i vente. Et historisk sammentræf fandt sted: I selv samme år nogle ideer blev undfanget om at ændre et østjysk enkesæde, med det tyskklingende, latiniserede adelsnavn Holsatia, til en pensionats- og restaurationsvirksomhed, blev det drengebarn også undfanget, som med en kartoffeltyskers navnetræk et kvart århundrede senere skulle gribe så kraftigt og radikalt ind i denne bygnings videre skæbne, at det blev dens endeligt. Oluf Lauth blev navnet. Han fortalte siden hen selv hvordan. Lad os her få den første af en lang, lang række stemmeprøver: Min bedstefar havde indført den skik, at alle nyfødte drengebørn fik en bankbog på 100 kr. i dåbsgave, vel at mærke hvis de kom til at bære navnet Christian. Selv hed han Christian Mikkelsen og ønskede ganske enkelt at blive nævnt op. Derfor har så at sige alle mine fætre Christian som for- eller mellemnavn. Min mor havde intet imod, at jeg kom til at hedde Christian, men hun ønskede også at min anden bedstefar, mælkemanden, skulle nævnes op. Men hverken hun selv eller mine mostre, som blev taget med på råd, syntes, at Jacob Christian lød særlig godt foran Lauth. Imidlertid var den ene af de to mostre lige kommet hjem fra Oslo, hvor hun i nogle år havde været husbestyrerinde for stadsingeniøren. Her var hun blevet ulykkeligt forelsket i sønnen som hed Oluf. Hvilke overvejelser og samtaler, der gik forud, før mit navn blev bestemt, ved jeg ikke. Men jeg blev 18

21 døbt Oluf Jacob Christian Lauth. Men inden det kom dertil, havde min ankomst været nok så dramatisk. Oluf Lauth blev født den 9. februar 1923 på sin faders fødselsdag. Veerne var allerede begyndt dagen inden. Det blev en kompliceret 13 punds sædefødsel. Der skulle gå godt et år, inden familien blev klar over, at der var noget i vejen. En ung læge i Kolding stillede den endelige diagnose: Morbus Little. Forældrene havde forinden etableret sig i Varde, Kræmmergade 10. Oluf Lauth huskede det som et godt og trygt miljø blandt glade og optimistiske mennesker. Først mange år senere fortalte moderen ham, at da hun en dag kom kørende med sin dreng, standsede en af byens store forretningsfolk hende for at beklage hende og hendes søns tilstand. Det blev sagt rent ud, at det nok havde været bedre, om drengen havde været dødfødt. Da gik moderen hjem og græd for første gang over sin mislykkede søn. Det var for den tid usædvanligt at tage fysisk elendighed som andet end en skæbnens tilskikkelse. - Men jeg fik massage og elektrisk behandling af en massøse, som var uddannet i Tyskland. Jeg fik en gangkurv, som jeg trænende i, og der blev leget meget med mig. At aktivitetsniveauet omkring min person var så højt, skyldtes dels, at de havde råd og dermed menneskeligt overskud, men også at min yngste moster, som var børnehavelærerinde og en dynamisk sjæl, vel har animeret dem. En lang række indlæggelser hos professor Monrad på Dronning Louises Hospital gled sammen til én indlæggelse. Trods al tillid til professorens ideer om børneopdragelse blev det alligevel et skuffende resultat. Oluf vendte hjem som et skræmt, utrygt og mørkeræd barn. Han kunne fortælle, at man på hospitalet have sagt, at når børn ikke var søde, kom den sorte mand og tog dem, puttede dem i en sæk og bar dem ned i en dyb, mørk kælder. Her var en maskine med roterende tæppebankere. Hvad den skulle bruges til, sagde de aldrig. Men antydningen var også tilstrækkelig. Olufs far tog til København for at opsøge hospitalets ledelse. Det førte til at alle på afdelingen kom i forhør, som endte med, at en elev på afdelingen blev udpeget som den skyldige og afskediget. Egentlig noget af en landvinding. At benytte frygten som pædagogisk virkemiddel var på den tid og i mange år derefter jo ellers meget udbredt, såvel på skoler som i de fleste hjem. Det gunstige resultat skyldtes, at Valdemar Lauth havde et endog meget indgående kendskab til en bog om børneopdragelse, hvoraf det fremgik, at man aldrig måtte skræmme børn. Bogen var skrevet af ingen anden end netop nævnte professor Monrad. 19

22 En streg i regningen - fundamentet skrider Som 7-årig blev Oluf opgivet af hospitalet og henvist til Samfundet og Hjemmet for Vanføre. Fra den første konsultation på dets ortopædiske hospitalsafdeling på Toldbodvej huskes det lille venteværelse, og al den gebrækkelighed, der var samlet dér, for dets skummelhed, den uendeligt lange ventetid og en vredladen gammel mand, der i venteværelset tog mål til ortopædisk fodtøj. Benene gik på kryds. Skulle der ændres på det, måtte der en ny indlæggelse og en større operation til. Om jeg var bange for at blive opereret? Det spurgte mine stuekammerater mig også om. Jeg måtte svare benægtende, men årsagen til min frygtløshed tav jeg klogeligst med. For allerede på det tidspunkt boblede en af de naive sider af min natur op til sindets overflade. Jeg var fuldt og fast overbevist om, at i samme øjeblik, man skulle til at sætte kniven i mig, ville jeg blive så bange, at jeg ganske simpelt kunne gå, hvorefter ethvert indgreb ville være overflødiggjort. En streg i regningen blev det derfor, at Oluf blev spændt fast til operationsbordet, for hvordan skulle et fastspændt barn kunne flygte fra den skæbne, som ventede? Først da jeg havde fået masken på og kvalt havde trukket vejret nogle gange, lykkedes det mig at flygte. Ud på en grøn eng, der ligesom fjedrede under mine rappe fødder, mens overlægens rungende røst hele tiden lød bag mig. Jeg blev ved med at flygte, indtil jeg vågnede med en skærende smerte i underlivet og en ulidelig tørst. Nogle uger efter blev jeg udskrevet og kom hjem til min bedstefars villa, hvor min moster Maria stod for et målbevidst træningsprogram. Nu skulle jeg lære at gå, ude på villavejen, ved hjælp af en buk med fire ben. Jeg fik vabler i hænderne og ømme ben. Men dag for dag blev min aktionsradius større og større. Senere lærte jeg at gå med to stokke, en status som jeg bevarede, til jeg var op i trediverne. Oluf kom til at gå i Varde Borgerskole. Oplevelsen af forløbet blev præget af meget blandede følelser. Størst indtryk gjorde det, da moderen på vej hjem fra skolen forklarede, at han nu skulle undervises dér i mindst lige så mange år, som han havde levet indtil da. Da svimlede det for ham. Syv år, et uendeligt tidsrum. Vi tilpassede os, fandt os i det, gjorde ikke oprør. Kun Ernst, der var meget snavset og 20

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp

ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp En far til en datter adopteret fra Kina: Jeg har aldrig prøvet at elske et lille barn, så jeg frygtede, om jeg kunne. Det har jeg gået og været

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

50 BO BEDRE Nr. 1 2014. Af Marina Lykkesteen. Foto Andreas Mikkel Hansen

50 BO BEDRE Nr. 1 2014. Af Marina Lykkesteen. Foto Andreas Mikkel Hansen Hjem med sjæl Den gamle 1800-tals patriciervilla i oprindelig stand nord for København var umiddelbart ikke, hvad Helle Holstein og hendes familie havde forestillet sig som deres minimalistisk og stramt

Læs mere

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter I hver femte af de konfliktramte familier strækker striden sig overen periode på mere end ti år, viser Gallup-undersøgelse Af Christian Krabbe Barfoed og Charlotte

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Jeg har muskelsvind!

Jeg har muskelsvind! Jeg er fuld. Jeg har muskelsvind! Jim Richelsen har måttet opgive at finde arbejde, fordi han har nedsat muskelkraft og hurtigt bliver træt. I stedet har han valgt at være hjemmegående far med ansvar for

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere