fra første færd og frem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1956-1996. fra første færd og frem"

Transkript

1 fra første færd og frem

2

3 FRA FØRSTE FÆRD OG FREM Om Egmont Højskolens tilblivelse, dens første forstanderpar: Lise og Oluf Lauth samt et indlæg om fremtiden. Jubilæumsskrift af Leif Hjernøe Egmont Højskolen

4 Fra første færd og frem 1. udgave 1996 Copyright 1996 By Egmont Højskolen Redaktion og tekst: Leif Hjernøe Ole Lauth Grafisk tilrettelægning: Stevie Kørvell Logo: Bent Hjortshøj, Grafisk Tegnestue, Århus Sats og montage: Stevie Kørvell Leif Hjernøe Tryk: P.E.Offset & Reklame A/S Enkelte fotos er venligst udlånt af: Odder Lokalhistorisk Arkiv Horsens Folkeblad Printed in Denmark 1996 ISBN Udgivet med tilskud fra Den Danske Bank

5 Fra første færd og frem I det første hele år efter Anden Verdenskrig - blev nogle beslutninger taget, som 10 år senere, i 1956, skulle føre til oprettelsen af Den selvejende institution Holsatia Højskole. Efter nedrivningen af den oprindelige hovedbygning, fik denne institution fem år senere, i 1961, virkeliggjort de første betydelige dele af sine nuværende moderne arkitektoniske rammer. Dette skete takket være en milliongave fra Egmont H. Petersens Fond i 1959 og en ekstrabevilling på kr fra samme fond i Som følge heraf blev disse rammer, også i deres videreudbyggede form i de kommende 35 år over alt kendt under det nye navn, Egmont Højskolen. Alt efter hvordan man vender og drejer disse årstal, er der således under alle omstændigheder nogle runde år at fejre i I årene var samme skoles første forstander, Oluf Lauth ophavsmanden til ideerne bag og retningslinierne for opbygningen af og undervisningen i den hidtil eneste danske og dermed også verdens første rigtige højskole for handicappede. Jubilæumsskriftet vil derfor ikke alene være tilegnet ham, men også være et forsøg på først at skitsere såvel den nationalhistoriske som den personalhistoriske baggrund for dernæst, på en så autentisk måde som muligt, at kunne dokumentere den pionér-indsats, som både han og hans uvurderlige ægtefælle Lise Lauth ydede i højskolens første femten leveår. Egmont Højskolens historie og dens aktuelle forhold repræsenterer på én og samme tid noget almengyldigt og noget ekstraordinært. Derved er den blevet til et skoleeksempel på nogle af de mest karakteristiske udviklingstendenser i det 20. århundredes Danmarkshistorie. Men ikke nok med det, skolen fortjener ifølge sagens natur også at blive beskrevet som et særkende ved den højskolehistoriske udvikling i samme tidsrum. 3 Forord

6 Hvor det i forrige århundrede var de selvbestaltede og derfor privilegerede magthavere, der havde midler til at styre historiens gang, dér blev der op igennem vort århundrede, via folkestyrets lovgivning, skabt stadigt større muligheder for, at også de uformuende, de underprivilegerede og på anden vis handicappede kunne få midler til at virkeliggøre deres ideer og visioner. For at kunne komme videre i tilværelsen er det ofte af betydning at kende til, hvordan de første skridt blev taget. Det gælder for såvel det enkelte menneske som for en hel institution. Hermed begrundelsen for den første del af skriftets titel: Fra første færd. Mindst lige så vigtigt er det imidlertid også, at der bestandigt planlægges og tumles med visioner om såvel den nære som den fjernere fremtid. Det skal der naturligt nok ses på i sidste del af dette skrift. Det første elevhold på Holsatia Højskole

7 Lise og Oluf Lauth

8 Egmont Højskolen

9 Marginalt og dog centralt Egmont Højskolen ligger på én gang midt i landet og dog afsides. Det virker både symbolsk og naturligt. Set fra oven, er det en typisk højskole. En almindelig højskole for ualmindelige elever. Og derved adskiller den sig vel at mærke ikke fra andre højskoler. Egmont Højskolen står såvel for noget centralt som for noget marginalt i det danske samfundssystem. Symbolsk skal det også forstås sådan, at Egmont Højskolens nu 40-årige tilblivelseshistorie er et skoleeksempel på, hvordan initiativer kan tages, ideer og visioner kan blive virkeliggjort både på trods og i kraft af landets historiske udvikling og demokratiske opbygning. Og det er symbolsk, fordi Egmont Højskolen i mange henseender også er enestående på en afvigende måde. Hele dens opkomst bygger på dette ofte konfliktskabende modsætningsforhold mellem normalitet og ualmindelighed. Og heri er der vel egentlig også noget yderst almindeligt unormalt. Set fra almindelig øjenhøjde har Egmont Højskolen på en i bogstaveligste forstand naturlig måde indføjet sig i det danske kystlandskab. Først i form af en herskabelig villa. En smuk men, skulle det hurtigt vise sig, også en skrøbelig kapsel. En frøkapsel som, efter noget der næsten virkede som en naturlov, hurtigt gik til grunde for at kunne give liv til den dramatiske opblomstring i For også at benytte et billede fra dyrelivet, så viser fotografierne fra begyndelsen af 60erne, hvordan der fandt et ham-skifte sted. Et bygningshistorisk arkitektonisk ham-skifte Bygningstilvæksten har i øvrigt på en næsten organisk måde pågået lige siden. Meget typisk har den fundet sted midt i, hvad der i dag tager sig ud som, et velordnet parcelhuskvarter. Alligevel kan skolen stadigvæk også opleves som den isolerede størrelse, den var i de første anlægsår: 7

10 En kultiveret oase midt i et vildnis af træer, krat og buske. En tilstand mellem natur og kultur, strand og mark, hav og by. I de seneste år er denne isolation dog blevet fuldstændigt brudt. Skolen er i dag en funktionsdygtig bestanddel af det lille havnebysamfund, man på landkortet kalder for Hov. Egmont Højskolen markerer på sin 40-årsdag en vidtforgrenet optegning af nogle helt specielle træk ved efterkrigstidens Danmark. Det er træk, som sine steder har karikaturens præg. Også derfor er dette jubilæumsskrifts målsætning et ønske om, at det vil nå en kreds af læsere, som ikke alene interesserer sig for højskolehistorie, og hvad dertil hører af specielle pædagogiske synspunkter og sociale problemer i særdeleshed, men også er interesseret i et typisk stykke Danmarkshistorie om vort lands forhold i almindelighed. Herom handler dette festskrift om Egmont Højskolens tilblivelse, vel at mærke med særlig vægt på at få dokumenteret de første femten år. Det var i den periode Lise og Oluf Lauth var skolens forstanderpar. Og det var den periode, der i sin afslutning åbnede veje for en ny udvikling i skolens historie og dermed lagde op til et nyt kapitel i den større bog, som de følgende sider kan læses som bidrag til, og som det i årene frem mod et 50-årsjubilæum vil være en spændende opgave at se nærmere på. Som allerede nævnt består festskriftets sidste del af en præsentation af højskolens fremtidsplaner. Disse sider er det naturligt at overlade til skolens nuværende forstander, Ole Lauth. Tak til Stevie Kørvell, Lis Duun, Lise Lauth, Annie Christensen og Ole Lauth for vejledning under tilrettelæggelsen, gennemsyn, rettelser og gode råd - og i taknemmelig erindring om leverandøren af råstoffet til dette jubilæumsskrift, Oluf Lauth, der døde i Leif Hjernøe 8

11 Indhold Forord...3 Historiens ironi - et historisk banebrud...11 Drømme og virkeligheder omkring et slot...14 Frem mod år et skæbnesvangert år...17 En streg i regningen - fundamentet skrider...20 Fra større frihed til sammenbrud og opbrud...23 Forår i Askov - pigen fra Fyn...26 De tre miljøer og hvad deraf fulgte...29 Oluf Lauths første forslag til en invalidehøjskole...31 Inspiration fra Norge - modstand i Danmark...35 Mødet på Holsatia - sommeren Uddrag af Lise og Oluf Lauths skoledagbog Enhver kommunikation beror på samtale...95 Skolens forstandere...99 Skolens bestyrelsesformænd Skolens første lærere Skolens første bestyrelse Egmont Højskolens fremtid! Medarbejdere pr. 14. oktober Bestyrelsesmedlemmer pr. 14. oktober

12 I alle årene frem til maj 1977 havde Egmont Højskolen sin egen banegård. Holsatia var navnet på det trinbræt, der lå, hvor det nærmeste rutebilstoppested ligger i dag. Jernbanen mellem Odder og Hov blev nedlagt under protest fra højskolen. 10

13 Historiens ironi - et historisk banebrud Der er løbet meget vand i stranden, siden et legendarisk sildefiskeri gjorde den skovbevoksede udbugtning af kystlinien - hovet - syd for Norsminde, lige inden Gyllingnæs, og hvad derefter følger af Horsens Fjord, til noget af et tilløbsstykke. Og der er opdæmmet meget sand ved molerne i den havn, der, siden det første bolværk blev banket i havbunden, med tiden skulle blive grundlaget for de bebyggelser, som endnu i dag udgør kernen af den landskendte færgehavn Hov. Der er stadigvæk maleriske rester af det urgamle kystlandskab ved Hov. Det er egeløv, der kaster skygger over stierne ned mod stranden både nord og syd for byen. For fire hundrede år siden var det da også her og et godt stykke ind i landet, der blev tyndet kraftigt ud i de gamle skove. Hov var en tid lang et betydningsfuldt udskibningssted for det vigtigste byggemateriale for kongens fregatter og andre af orlogsflådens hundredtallige enheder. Den kongelige marines krigsskibe var langt op i forrige århundrede endnu af samme råstof som de ældste vikingeskibe: egetømmer. Men der var samtidigt, som allerede nævnt, også andre, mere fredsommelige og med tiden nok så betydningsfulde maritime virksomheder under udvikling i Hov. Efter den store skovhugst, og godt to hundrede år længere frem, træder der nu navngivne skikkelser ind i historien, som siden skulle komme til at spille en utilsigtet, men helt afgørende rolle for denne bogs indhold og handling. Det er historiens mærkelige ironi, at i lige akkurat dette lille hjørne af landet krydses et par spor som tager deres begyndelse i Tyskland. Mennesker fra de rigeste af de rigeste og mest indflydelsesrige miljøer i fortidens adelige eller feudale Danmark sætter gang i et ærgerrigt forløb, som i en foreløbig sidste ende skulle resultere i, at en efterkommer af de fattigste af de fattigste, og i starten mindst agtede mennesker i fortidens danske hedebondeland: kartoffeltyskerne, skulle få sine højtflyvende men altså alligevel meget mere perspektivrige planer virkeliggjort. Det lyder både eventyrligt og også noget indviklet. Det ene tyske slægtskabsspor træder for alvor tydeligt frem i denne beskrivelse, efter at ét blandt mange familiære dramaer har udspillet sig, for det meste forårsaget af stor børnedødelighed eller barnløshed. For ikke at løbe sur i de indviklede adelige slægtsnavne kan det her være nok at nævne fornavnene for så til 11

14 sidst at føje det efternavn på, som har speciel betydning for denne sammenhæng. Ud af det, der ad snirklede familiære omveje omkring år 1800 blev til familien Holstein-Rathlou fødtes en søn, som hed Niels. Han døde imidlertid af en blodforgiftning i 1850, 38 år gammel. Inden sin død nåede han dog både at blive gift med Julie Sophie og at få en søn med hende. Julie Sophie giftede sig siden med Niels yngre bror, der herefter blev Hads Herreds største godsejer Viggo von Holstein-Rathlou ( ). Bemærk familienavnets geografiske islæt. Det er, som ovenfor antydet, en efterklang af et tysk-dansk adelskabs forhold, som i hvert fald klart kan spores tilbage til 1600-tallet. I 1671 giftede en datter af familien Gersdorff sig således med Gregorius Rathlou ( ), der var en direkte efterkommer af en holstensk adelsslægt. De to familienavne kan stadigvæk genfindes i navne på de to store lokale hovedgårde, Gersdorffslund ved Hov og Rathlousdal ved Odder. Men ellers er det så som så med de direkte slægtskabsforhold. Der er snarere tale om en arveretslig navnekonstruktion. Viggo von Holstein-Rathlou havde både de fornødne midler og dermed muligheder for at sætte system i det fiskeri, som snart skulle give anledning til anlægget af det første egentlige fiskerleje ved Hov. Et smukt sammentræf er det, at den første fiskerikontrakt, der blev indgået mellem storgodsejeren og den fra Nibe helt bogstaveligt indvandrede Rasmus Rasmussen Færgemann, bærer årstallet Det er altså i skrivende stund nøjagtigt 150 år siden, at Hov fik papir på det erhverv, der i flere generationer frem skulle gøre stedet til et eftertragtet landingssted for utallige østjyske fiskere. Helt fra Kolding, og selvfølgelig også fra Vejle og Horsens, kom de sejlende hertil. Da der samtidigt blev bygget kornpakhus for hele godset, blev en kombineret fiskeri- og udskibningshavn grundlagt i Også hvad den angår, er der således i hvert fald et halvrundt år at fejre. Netop i år er det 115 år siden. Endnu et halvrundt år skal nævnes: den 15. november altså for 120 år siden - dannedes Selskabet til Tilvejebringelse af en Jernbane fra Odder til Århus. Og i 1881 kom også Hov med ind i billedet af fremtidens Danmark, denne gang takket være Carl Frederik Emil von Holstein-Rathlou. Dvs. takket være ovennævnte eneste søn efter Julie Sophies første ægteskab. Efter banens indvielse i 1884 begyndte en udvikling, som bl.a. medførte at Hov blev kendt som et populært rejsemål og badested. Det var derfor helt i tidens ånd, med dens vågnende sans for friluftslivet, at familien Holstein-Rathlou i netop disse år byggede en- 12

15 kesædet Villa Holsatia. Her skulle Julie Sophie tilbringe sine sidste år i den sunde havluft, tæt ved skov og strand, inden hun døde i Holstein hedder på latin Holsatia. Holsatia Højskole. Hovedbygningens kælderetage gav plads for køkken, toilet, lagerrum og andre mindre rum. Køkkenet var både for eleverne og de to familier, der havde bolig i slottet. En god del af inventaret, bl.a. flaskegasanlæg med ovn, var forstanderparrets eget. I stueetagen var der to elevspisestuer, tre undervisningslokaler, et kontor, samt bolig for skolens økonoma. På første sal bestod forstanderparrets bolig af to stuer og to kamre. Dertil endnu en stue og et kammer, der tilsammen udgjorde en lærerbolig. Fælles toilet med bad. På øverste etage var der et værelse til en af lærerne, samt seks personaleværelser. Fælles toilet med bad. 13

16 Drømme og virkeligheder omkring et slot Tanken om at netop denne store strandgrund, dens egetræsbevoksning og det parkagtige haveanlæg, samt den herskabelige bebyggelse - på egnen også omtalt som slottet - skulle danne rammer om en helsebringende tilværelse, er således langt over hundrede år gammel. Ikke mindst i dette skrifts sammenhæng, er det vigtigt at minde om, at der var tale om en udvikling, som kun en smule forsinket på alle måder nøje afspejlede udviklingen i hele landet. Holsatia var aldrig blevet bygget, hvis ikke der også på disse kanter havde været forståelse for de muligheder, der over alt i landet, i løbet af få årtier, åbnede sig med den hurtigt voksende industrialisering. Holsatia var aldrig blevet omdannet til det værested for alle tænkelige mennesketyper og mangeartede tankeeksperimenter, som siden skulle blive denne særprægede bygnings skæbne, hvis ikke udviklingen over alt i landet havde ført til udbygningen af den såkaldte infrastruktur. Fra første færd var der her tale om et monumentalt byggeri, der kunne ses som et arkitektonisk symbol på fremsynethed og på en - helt bogstaveligt - banebrydende pionérånd. Havneanlæg og færgeforbindelser; vej- og jernbanenet; post- og telegrafvæsen - en eksplosiv udvikling af det alt sammen på samme tid. Fra at landet så at sige havde været bevægelseshæmmet igennem århundreder blev det hele nu sat på hjul og skinner. En udvikling tog fart. Ikke engang Hov kunne sige sig fri. Men dér som her var mangt og meget lettere tænkt og sagt end gjort. Befolkningstilvæksten tog til i takt med befolkningens stigende mobilitet. De nærliggende købstæder, Århus og Horsens blev stadigt mere dominerende både som havne og som trafikale knudepunkter. Imod alle forventninger udviklede Hov sig ikke efter Holstein-Rathlous planer. Hov blev ikke den forsyningshavn for Odder og opland, man havde forestillet sig. Heller ikke udskibningen af korn viste sig at blive nogen bæredygtig forretning. Havneanlægget forfaldt. Storgodsejeren gav afkald på ejerforholdet. Da fiskeriet til sidst var det eneste, der udviklede sig gunstigt omkring århundredskiftet, blev havnen renoveret for offentlige midler. Også hvad Holsatia angik, var der kun i den første snes år nogenlunde overensstemmelse mellem drøm og virkelighed tallets eksklusive enkesæde blev efter et par år 14

17 af det nye århundrede i hvert fald delvist til 1900-tallets folkelige tilløbsstykke. Også i den udvikling var der tydelige paralleller til udviklingen i resten af landet. I århundredets begyndelse var der dog først planer om at få solgt Holsatia med henblik på oprettelse af enten et sanatorium eller et badehotel med tilknyttet restaurationsvirksomhed. Amtsrådet ville imidlertid ikke udstede nogen gæstgiverbevilling. Hovedbygningen stod i lange perioder ubeboet hen. I andre perioder var den opdelt i separate beboelser, som blev lejet ud. Efter nogle tumultagtige år med skiftende ejerforhold lykkedes det i bemærk årstallet, det skulle vise sig at blive skæbnesvangert for Holsatia! - en velhavende hotelejer fra Århus, barnefødt i det nærliggende Randlev, Karen Cecilie Sejersen ( ) at få tilladelse til at skabe en kombination af en pensionsvirksomhed og et traktørsted. På slottet indrettedes pensionatet, medens almindelige folk kunne blive betjent i Pavillonen eller Tehuset, en kvadratisk træbygning i skoven, tæt ved stranden. Sidstnævnte bygning er i dag indrettet til undervisning, men omtales stadigvæk som Tehuset. Det var også i Karen Cecilie Sejersens tid, at der blev opført en garagebygning - en såkaldt rejsegarage - og et hønsehus, sandsynligvis i forlængelse af den såkaldte gartnerbolig. Sidstnævnte findes stadigvæk. Den ligger tæt ved højskolens nordlige gavle, parallelt med en senere opført (1953) ny garage- og staldbygning, som i dag er indrettet til værksteder. Men da den gamle gartnerbolig nu er nævnt, og da den faktisk er det eneste tilbageblevne af den oprindelige Holsatia-bebyggelse, giver det her en naturlig anledning til at kaste et foreløbigt sidste blik på dette byggeri, inden der sker sporskifte og et nyt kapitel kan begynde. For det hævdes med god ret, at man i nævnte gartnerboligs tagkonstruktion bl.a. kan finde elementer i gavlene, som tyder på, at det skulle være den fra Københavnsområdet vidtberømte rådhusarkitekt Martin Nyrop ( ), der også var arkitekten bag Holsatia. Det er en formodning, som kun indirekte kan sandsynliggøres. Den gamle hovedbygnings stejle tagrejsning, skiffertaget og det dominerende tårn er stilistiske træk, som virker genkendelige og typiske for arkitektens tidligste arbejder. Dertil kommer at Martin Nyrop og Christian Frederik Emil von Holstein-Rathlou ikke alene var jævnaldrende, men også kendte hinanden personligt fra en fælles skoletid på Sorø Akademi. Endelig er der konkrete oplysninger om, at Nyrop leverede flere tegninger til godset Rathlousdal, bl.a. en bjørnegrotte og en jagthytte på Hesselø i årene omkring 1880, 15

18 altså umiddelbart inden byggeriet af Holsatia blev sat i gang. Holsatias samlede bebyggede grundareal blev på 280 m 2. Da bygningen var opdelt i tre plan med tilhørende fuld kælderetage og et meget rummeligt hjørnetårn kom det samlede boligareal op på ca. 850 m 2. Stueetagen bestod af to opholdsstuer og en spisestue, med udgang til en veranda. Dertil oprindeligt tre store værelser, hvoraf to siden hen blev delt til i alt fire. Det gav et boligareal på ca. 235 m 2. På førstesalen var der, udover badeværelse og toilet, et depotrum, en spisestue og seks værelser. Denne etage var den største, den havde et boligareal på ca. 243 m 2. Loftsetagen bestod udelukkende af værelser - en 5-6 stykker - et af dem var placeret i tårnet, hvortil der var adgang via en gangbro. I alt et boligareal på ca. 142 m 2. Kælderetagen udgjorde med sine køkkenlager-, vaske- og brændselsrum, samt toilet og endnu et par værelser det resterende boligareal på ca. 230 m 2. De 8 bogstaver, hvormed slottets navn var skrevet på hovedbygningens facade, kan endnu læses i deres originale udformning på gavlen af det hus, som Karen Sejersen nåede at få bygget til sig selv inden sin død i Huset blev ganske vist gennemgribende renoveret og ombygget i 1977, men kan stadigvæk ses under navnet Holsatia på grunden over for indkørslen til højskolen. 16

19 Frem mod år et skæbnesvangert år Oluf Lauth var ikke for ingenting købmandssøn fra Varde. Hvad nedarvede egenskaber angik fortalte han siden tit om sine slægtskabsforhold som var det om en blandet landhandel. I denne forbindelse er det under en større historisk synsvinkel meningsgivende at hæfte sig ved navnet Lauth. Et blandt mange navne, som kom fra det samfund af indvandrede tyske hedebønder, der omkring 1760, under løfter om fordelagtige arbejdsvilkår, blev lokket til at opdyrke bl.a. Alhede sydvest for Viborg. Disse ikke særlig højt værdsatte gæstearbejdere, som blev sat til at løse de opgaver, danskerne selv fandt sig for gode til, kom til at præge folk på et så intimt område, som spisevanerne må siges at være. De gjorde dermed en epokegørende indsats for at få det danske bondesamfund til både at dyrke og spise kartofler. En indsats som uden videre kan sammenlignes med, hvad italienske gæstearbejdere ydede, da de i den sidste halvdel af det 20. århundrede gjorde spaghetti- og pizza-retter til noget nær danske nationalspiser. Kartoffeltyskere kaldte man disse 1700-tallets hårdføre nybyggere eller pionerer. Og disse sidste to betegnelser skulle vise sig også at blive karakteristiske for Oluf Lauths hele liv og virke. Selv om man selvfølgelig skal passe på at gøre for meget ud af sådanne arveforhold, så omtalte Lauth selv sin far, Valdemar Lauth som en mand hos hvem man kunne genkende typiske træk fra en farfar og en farmor, der stammede fra kartoffeltyskersamfundene på Viborg-egnen. Farfaren var en lille ilter person med smilende øjne. En både påholdende og derfor holden mand. Han var hele livet hypokonder, overbevist om, at han aldrig blev gammel. Var dog aktiv til efter at han havde passeret de firs. Den ti år ældre farmor huskedes for sin store gavmildhed og en enorm rastløs aktivitet. Oluf Lauths far havde træk fra begge forældre, dog flest fra sin mor. Opfarende og hidsig, dog for det meste blid og stille, når han altså ikke var rastløs aktiv. Men i øvrigt var han ikke interesseret i sin syd-tyske slægt. Morfaren var også af bondeslægt. Opvækst i et hosekræmmermiljø på Herningegnen førte på en følgerigtig måde til ejerskab af en trikotageforretning i Kolding. Han var fåmælt og indelukket, evigt bekymret for økonomisk ruin. Hans egen farfar havde mistet alt under Napoleonskrigene og deraf følgende statsbankerot. Farfaren havde hængt sig. 17

20 Morfarens dag var præget af fast dagsrytme. Højtlæsning af tre forskellige andagtsbøger for de tilstedeværende familiemedlemmer. Mormoren var kusine til sin mand. Trods samme indstilling til hverdagslivet i den jyske købstad led hun under den måde, hvorpå hendes mand administrerede sine økonomiske evner. En opkomlings økonomiske sans. Hvad der imidlertid er vigtigt i denne sammenhæng er, at morfaren altid var storslået i pengesager, når det siden hen skulle handle om Oluf Lauths specialist-behandling. Morfaren var et forretningsmæssigt naturtalent. Han havde overblik og disponerede søvngængeragtigt sikkert. Efterlod ved sin død en millionformue. Mormorens død satte sig også dramatiske spor i eftertiden, om end på en helt modsat og negativ måde. Hun blev dræbt i skæbneåret 1922 ved et færdselsuheld, kun en måneds tid inden datteren, den musikalske Astrid Mikkelsen - altså Oluf Lauths mor - skulle giftes. Mormoren havde været den udglattende og forsonende. Nu var dette værdifulde familiære element pludseligt ude af verden. Datteren fik aldrig en ønsket uddannelse. Morfaren havde fundet en konservatorieuddannelse forrykt blev et skæbneår på godt og ondt. Trods mormorens tragiske død, var der alligevel noget nyt i vente. Et historisk sammentræf fandt sted: I selv samme år nogle ideer blev undfanget om at ændre et østjysk enkesæde, med det tyskklingende, latiniserede adelsnavn Holsatia, til en pensionats- og restaurationsvirksomhed, blev det drengebarn også undfanget, som med en kartoffeltyskers navnetræk et kvart århundrede senere skulle gribe så kraftigt og radikalt ind i denne bygnings videre skæbne, at det blev dens endeligt. Oluf Lauth blev navnet. Han fortalte siden hen selv hvordan. Lad os her få den første af en lang, lang række stemmeprøver: Min bedstefar havde indført den skik, at alle nyfødte drengebørn fik en bankbog på 100 kr. i dåbsgave, vel at mærke hvis de kom til at bære navnet Christian. Selv hed han Christian Mikkelsen og ønskede ganske enkelt at blive nævnt op. Derfor har så at sige alle mine fætre Christian som for- eller mellemnavn. Min mor havde intet imod, at jeg kom til at hedde Christian, men hun ønskede også at min anden bedstefar, mælkemanden, skulle nævnes op. Men hverken hun selv eller mine mostre, som blev taget med på råd, syntes, at Jacob Christian lød særlig godt foran Lauth. Imidlertid var den ene af de to mostre lige kommet hjem fra Oslo, hvor hun i nogle år havde været husbestyrerinde for stadsingeniøren. Her var hun blevet ulykkeligt forelsket i sønnen som hed Oluf. Hvilke overvejelser og samtaler, der gik forud, før mit navn blev bestemt, ved jeg ikke. Men jeg blev 18

21 døbt Oluf Jacob Christian Lauth. Men inden det kom dertil, havde min ankomst været nok så dramatisk. Oluf Lauth blev født den 9. februar 1923 på sin faders fødselsdag. Veerne var allerede begyndt dagen inden. Det blev en kompliceret 13 punds sædefødsel. Der skulle gå godt et år, inden familien blev klar over, at der var noget i vejen. En ung læge i Kolding stillede den endelige diagnose: Morbus Little. Forældrene havde forinden etableret sig i Varde, Kræmmergade 10. Oluf Lauth huskede det som et godt og trygt miljø blandt glade og optimistiske mennesker. Først mange år senere fortalte moderen ham, at da hun en dag kom kørende med sin dreng, standsede en af byens store forretningsfolk hende for at beklage hende og hendes søns tilstand. Det blev sagt rent ud, at det nok havde været bedre, om drengen havde været dødfødt. Da gik moderen hjem og græd for første gang over sin mislykkede søn. Det var for den tid usædvanligt at tage fysisk elendighed som andet end en skæbnens tilskikkelse. - Men jeg fik massage og elektrisk behandling af en massøse, som var uddannet i Tyskland. Jeg fik en gangkurv, som jeg trænende i, og der blev leget meget med mig. At aktivitetsniveauet omkring min person var så højt, skyldtes dels, at de havde råd og dermed menneskeligt overskud, men også at min yngste moster, som var børnehavelærerinde og en dynamisk sjæl, vel har animeret dem. En lang række indlæggelser hos professor Monrad på Dronning Louises Hospital gled sammen til én indlæggelse. Trods al tillid til professorens ideer om børneopdragelse blev det alligevel et skuffende resultat. Oluf vendte hjem som et skræmt, utrygt og mørkeræd barn. Han kunne fortælle, at man på hospitalet have sagt, at når børn ikke var søde, kom den sorte mand og tog dem, puttede dem i en sæk og bar dem ned i en dyb, mørk kælder. Her var en maskine med roterende tæppebankere. Hvad den skulle bruges til, sagde de aldrig. Men antydningen var også tilstrækkelig. Olufs far tog til København for at opsøge hospitalets ledelse. Det førte til at alle på afdelingen kom i forhør, som endte med, at en elev på afdelingen blev udpeget som den skyldige og afskediget. Egentlig noget af en landvinding. At benytte frygten som pædagogisk virkemiddel var på den tid og i mange år derefter jo ellers meget udbredt, såvel på skoler som i de fleste hjem. Det gunstige resultat skyldtes, at Valdemar Lauth havde et endog meget indgående kendskab til en bog om børneopdragelse, hvoraf det fremgik, at man aldrig måtte skræmme børn. Bogen var skrevet af ingen anden end netop nævnte professor Monrad. 19

22 En streg i regningen - fundamentet skrider Som 7-årig blev Oluf opgivet af hospitalet og henvist til Samfundet og Hjemmet for Vanføre. Fra den første konsultation på dets ortopædiske hospitalsafdeling på Toldbodvej huskes det lille venteværelse, og al den gebrækkelighed, der var samlet dér, for dets skummelhed, den uendeligt lange ventetid og en vredladen gammel mand, der i venteværelset tog mål til ortopædisk fodtøj. Benene gik på kryds. Skulle der ændres på det, måtte der en ny indlæggelse og en større operation til. Om jeg var bange for at blive opereret? Det spurgte mine stuekammerater mig også om. Jeg måtte svare benægtende, men årsagen til min frygtløshed tav jeg klogeligst med. For allerede på det tidspunkt boblede en af de naive sider af min natur op til sindets overflade. Jeg var fuldt og fast overbevist om, at i samme øjeblik, man skulle til at sætte kniven i mig, ville jeg blive så bange, at jeg ganske simpelt kunne gå, hvorefter ethvert indgreb ville være overflødiggjort. En streg i regningen blev det derfor, at Oluf blev spændt fast til operationsbordet, for hvordan skulle et fastspændt barn kunne flygte fra den skæbne, som ventede? Først da jeg havde fået masken på og kvalt havde trukket vejret nogle gange, lykkedes det mig at flygte. Ud på en grøn eng, der ligesom fjedrede under mine rappe fødder, mens overlægens rungende røst hele tiden lød bag mig. Jeg blev ved med at flygte, indtil jeg vågnede med en skærende smerte i underlivet og en ulidelig tørst. Nogle uger efter blev jeg udskrevet og kom hjem til min bedstefars villa, hvor min moster Maria stod for et målbevidst træningsprogram. Nu skulle jeg lære at gå, ude på villavejen, ved hjælp af en buk med fire ben. Jeg fik vabler i hænderne og ømme ben. Men dag for dag blev min aktionsradius større og større. Senere lærte jeg at gå med to stokke, en status som jeg bevarede, til jeg var op i trediverne. Oluf kom til at gå i Varde Borgerskole. Oplevelsen af forløbet blev præget af meget blandede følelser. Størst indtryk gjorde det, da moderen på vej hjem fra skolen forklarede, at han nu skulle undervises dér i mindst lige så mange år, som han havde levet indtil da. Da svimlede det for ham. Syv år, et uendeligt tidsrum. Vi tilpassede os, fandt os i det, gjorde ikke oprør. Kun Ernst, der var meget snavset og 20

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Vi har været i praktik i 10 uger på statshospitalet Katatura hospital i Windhoek, Namibias

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

Bodil Brændstrup. Lille Guds ord - fra Horsens

Bodil Brændstrup. Lille Guds ord - fra Horsens 1 Bodil Brændstrup Lille Guds ord - fra Horsens Forlaget BB-KULTUR 2013 2 Bodil Brændstrup Lille Guds ord fra Horsens 2013 Bodil Brændstrup og Forlaget BB-KULTUR Kopiering og anden gengivelse af dette

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

A L B A I Et lille Guds ord fra Horsens. Forlaget BB-KULTUR. af Bodil Brændstrup

A L B A I Et lille Guds ord fra Horsens. Forlaget BB-KULTUR. af Bodil Brændstrup A L B A I Et lille Guds ord fra Horsens af Bodil Brændstrup Forlaget BB-KULTUR 1 - ALBA - I Bodil Brændstrup 2010 ISBN 978-87-92485-08-3 Til mine børn og børnebørn! Forord: Denne lille E-bog er første

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen

Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen Kroghs Forlag Indhold 7 Forord Birgit Madsen 11 Frosset ude Lotte, 13 år 17 Totalt ydmyget Nikolaj, 15 år 21 Jeg flippede ud Jeanne, 12

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

24. Min tid på Grønnehaven

24. Min tid på Grønnehaven 24. Min tid på Grønnehaven G RØNNEHAVEN var et botilbud for svært anbringelige alle dem, der ikke kunne være andre steder. Da jeg fik af vide, at jeg skulle sådan et sted hen, følte jeg mig kasseret. Nu

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

TALE TIL JUBILARERNE PÅ SORØ AKADEMI lørdag den 20. juni 2009 ved formanden for Soransk Samfund, Niels Henriksen

TALE TIL JUBILARERNE PÅ SORØ AKADEMI lørdag den 20. juni 2009 ved formanden for Soransk Samfund, Niels Henriksen TALE TIL JUBILARERNE PÅ SORØ AKADEMI lørdag den 20. juni 2009 ved formanden for Soransk Samfund, Niels Henriksen Kære rektor, kære lærere på Sorø Akademis Skole, og især: Kære jubilarer, Det er en stor

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Unges lyrik 2012. Fra skriveværksteder i og omkring Brabrand

Unges lyrik 2012. Fra skriveværksteder i og omkring Brabrand Unges lyrik 2012 Fra skriveværksteder i og omkring Brabrand Unges lyrik 2012 Lyrik fra skriveværksteder med unge, maj 2012 De unge forfattere Mads Mygind og Kristina Nya Glaffey har i løbet af maj 2012

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere.

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere. Drengen 1 Du blev født. Du voksede op. Du havde en lykkelig barndom i naiv forventning om, at hele verden ville dig det godt, og at livet altid ville forblive trygt og dejligt. Så blev dine forældre skilt,

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Det autentiske liv 15. marts 2007.

Det autentiske liv 15. marts 2007. 1 Det autentiske liv 15. marts 2007. Jeg har i aften været så letsindig at love at holde et foredrag over emnet Det autentiske Liv. Det var i hvert fald sådan det føltes for nogle måneder siden, da jeg

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Tilgivelse. Tilgivelsestest Hvordan kan man bede om tilgivelse?

Tilgivelse. Tilgivelsestest Hvordan kan man bede om tilgivelse? Tilgivelse Er det altid vigtigt at sige undskyld? Hvorfor eller hvorfor ikke? Hvad synes du er sværest at bede om tilgivelse, når du har lavet en fejl, eller at tilgive nogen, som har gjort dig ondt? Tilgivelsestest

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere