Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekt af nedsættelse af promillegrænsen"

Transkript

1 Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen i Danmark sat ned til 0,5. Baggrunden herfor var, at forskningen har vist, at uheldsrisikoen kan være forhøjet selv ved alkoholpromiller under den tidligere grænse på 0,8. Således er det tidligere beregnet, at f.eks. unge mandlige førere i alderen år har en 4 gange forhøjet uheldsrisiko allerede ved kørsel med små promiller under 0,5 i forhold til den sikreste gruppe af bilister, nemlig de årige mænd. I intervallet 0,5-0,8 er uheldsrisikoen for de årige ca. 10 gange forhøjet. Forud for at promillegrænsen blev sænket havde regeringen i juni 1997 besluttet at indføre brug af præcisionsalkometre samtidig med nedsættelsen af promillegrænsen fra 0,8 til 0,5 med virkning fra 1. marts Yderligere politisk debat resulterede dog i, at promillegrænsen pr. 1 marts 1998 blev sat ned til 0,5 uden at der samtidig blev indført præcisionsalkometre. Eneste bevismateriale er således fortsat en blodprøve. Nedenstående tabel 1 viser, hvordan udviklingen i antal afgørelser i forbindelse med promilleog spirituskørsel hos motorførere har været fra 1993 til Tabel 1 Afgørelser i sager om motorføreres spiritus- og promillekørsel både i forbindelse med færdselsuheld og uden uheld Promille ,8 ( 53,2) ,5 ( 53,2) ,51 0, ,81 1, , I alt marts 1998 blev den nye promillegrænse på 0,5 indført. Derfor må det antages at mange af afgørelserne i 1998 omhandler sigtelser før promillegrænsen blev ændret. Afgørelserne i 1999 må derimod formodes i høj grad at være resultat af sigtelser efter 1 marts 1998, hvor den nye grænse blev indført, hvorfor årene 1997 og 1999 sammenlignes i det følgende. Det totale antal afgørelser for kørsel med promille over 0,8 var lidt højere i 1999 end i 1997, idet dette antal steg fra til Fordelingen på promilleniveauer er derimod ændret, idet der i 1999 var færre afgørelser for kørsel med promille over 1,2 og tilsvarende flere med Trafikdage på Aalborg Universitet

2 promille i intervallet 0,81-1,2 end i Denne ændring i promillefordelingen er signifikant. I 1999 er der i alt afgjort 1349 sager for promillekørsel med lav promille (0,51-0,8 ). Disse afgørelser er en direkte følge af den nye grænse. Inden lovændringen blev der kun rejst få sigtelser i forbindelse med kørsel med promiller under 0,81, nemlig kun hvis der var tale om skærpede omstændigheder - såsom uheld eller overtrædelse af færdselsloven i øvrigt ( 53.2). Tilsvarende var der i 1999 et lille antal afgørelser i forbindelse med promiller under 0,51 ( 53.2). Antallet af afgørelser for kørsel med promille under 0,81 kan ikke sammenlignes før og efter lovændringen. Virkningen af lovændringen er efterfølgende vurderet dels på bilisternes vaner i forbindelse med at drikke og køre, dels på udviklingen i uheld med promille- og spirituskørsel. Metode For at få kendskab til, om den ændrede promillegrænse har haft effekt på bilisters holdning til spritkørsel og drikkevaner, samt deres viden om promillegrænsen, indgik der i Danmarks Statistiks persontransportundersøgelse i visse måneder før og efter lovændringen nogle tillægsspørgsmål herom. De samme spørgsmål blev stillet før og efter lovændringen. For at vurdere, om lovændringen har haft indflydelse på antallet af uheld med promille- og spirituskørsel, er uheldsudviklingen på baggrund af Danmarks Statistiks uheldsregistrering af færdselsuheld med personskade undersøgt for en 6 års periode, hvoraf ét år omhandler tiden efter lovændringen. Det empiriske grundlag Tillægsspørgsmålene i forbindelse med Danmarks Statistiks persontransportundersøgelse blev stillet i oktober, november og december 1997 samt gentaget i oktober og december I alt besvarede 4282 personer mellem 18 og 74 år (2263 mænd og 2019 kvinder), som på interviewtidspunktet havde kørekort til bil, fire spørgsmål vedr. alkohol og bilkørsel. Uheldsanalysen er baseret på indberetning af færdseluheld i perioden Promillegrænsen blev ændret , dvs. at data som nævnt indeholder 5 år i førperioden og 1 år i efterperioden. Resultat af interviews Viden om promillegrænsen Personerne, der deltog i persontransportundersøgelsen blev bedt om at angive, hvad promillegrænsen var. I den følgende figur 1 ses, hvordan fire aldersgrupper af bilister svarede. Svarene er relateret til den aktuelle promillegrænse og grupperet i tre kategorier, eftersom der blev angivet en værdi, der var for høj, for lav eller korrekt i forhold til den rigtige grænse. Svarene i før- og efterperioden er vist ved siden af hinanden for hver aldersgruppe. Korrekt viden var før lovændringen, hvis der blev svaret 0,8, og efter lovændringen, hvis der blev svaret 0, Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

3 For alle fire aldersgrupper er andelen af personer, hvis viden om promillegrænsen er korrekt, steget fra ca. 40% før lovændringen til ca. 80% efter lovændringen. Stigningen er signifikant for alle aldersgrupper. Bedst viden både før og efter fandtes hos de årige. Den meget store andel af respondenterne (omkring 40%), der i førperioden angav promillegrænsen til at være lavere end det var tilfældet på dette tidspunkt, tyder på, at den megen omtale af en eventuel kommende sænkning allerede har haft indflydelse på svarene i førperioden. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% år før og efter år før og efter år før og efter år før og efter korrekt for lav for høj Viden Figur 1 Viden om promillegrænsen fordelt efter alder før og efter lovændringen Det ses af figuren, at jo ældre personerne var, jo flere angav en værdi for promillegrænsen, der var højere, end den var i virkeligheden. Dette gjaldt både før og efter lovændringen. Alkoholindtagelse før bilkørsel Interviewpersonerne blev også bedt om svare på, hvor mange genstande de højest ville drikke i løbet af 2 timer, under forudsætning af, at de ikke havde drukket noget den pågældende dag og at de skulle køre efter de 2 timer. I figur 2 er vist procentfordelingen af svarene før og efter nedsættelse af promillegrænsen vedrørende det antal genstande, som interviewpersonerne ville tillade sig at drikke i de sidste 2 timer før bilkørsel. Procentfordelingen er vist for forskellige antal genstande. Der er medtaget svar fra alle interviewpersoner, uanset deres viden om promillegrænsen. De to fordelinger før og efter lovændringen er signifikant forskellige, dvs. at der er sket en markant ændring af, hvor meget folk tillader sig at drikke før de skal køre. Før lovændringen ville 37% af de adspurgte ikke drikke overhovedet i de sidste 2 timer før bilkørsel, efter lovændringen fulgte yderligere 4% dette eksempel. Andelen, som ikke drak eller højest ville drikke en enkelt genstand, er steget fra 71% til 80%. Trafikdage på Aalborg Universitet

4 50% 40% 30% 20% Før lovændringen Efter lovændringen 10% 0% Antal genstande i de sidste 2 timer før bilkørsel Figur 2 Alkoholindtagelse i de sidste 2 timer før bilkørsel - før og efter nedsættelse af promillegrænsen Drikkevaner for dem, der kendte promillegrænsen Svarene i før- og efterperioden fra de interviewpersoner, der kendte promillegrænsen, blev analyseret for sig. I figur 3 ses det gennemsnitlige antal genstande før og efter lovændringen for denne del af de interviewede, opdelt på mænd og kvinder. Antal genstande 1,5 1 Før Efter Antal genstande 1 Før Efter 0,5 0, år år år år Mænds alder år år år år Kvinders alder Figur 3 Gennemsnitligt antal genstande i de sidste 2 timer før bilkørsel før og efter ændring af promillegrænsen Mænd og kvinder med korrekt viden om promillegrænsen Det ses af figur 3, at både før og efter lovændringen vil kvinder, der kender promillegrænsen, før bilkørsel i gennemsnit tillade sig at drikke omtrent ½ genstand mindre end mænd, der kender promillegrænsen. Dette gælder for samtlige aldersgrupper. 804 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

5 Alle aldersgrupper af både mænd og kvinder har rapporteret at drikke mindre efter lovændringen, i gennemsnit omkring ¼ genstand. Størst fald er der for mænd i alderen år (0,4 genstand). Forskellen i antal genstande er dog kun signifikant for mænd i alderen år og for kvinder i alderen år. Ændring i drikkevaner De interviewpersoner, der havde ændret drikkevaner i løbet af det sidste år, blev bedt om at give en begrundelse herfor. I alt gav 177 personer i førundersøgelsen og 249 personer i efterundersøgelsen en begrundelse for, hvorfor de tillod sig at drikke mere eller mindre i forbindelse med kørsel end det havde været tilfældet et år forinden. Svarene blev angivet i fri tekst, for derefter i denne analyse at fremstå grupperet. I alt 21 personer 18 i førundersøgelsen og 3 i efterundersøgelsen tillod sig at drikke mere. I halvdelen af svarene (11) var begrundelsen, at personerne følte, at de kunne tåle mere end før. Øvrige begrundelser var, at de i løbet af det pågældende år var blevet mere rutinerede bilister, at de havde overstået en sygdom, der havde sat begrænsninger i deres alkoholforbrug eller at de i mellemtiden var flyttet til Danmark fra et land med lavere promillegrænse (dette svar forekom kun i før perioden). Begrundelserne for at drikke mindre var langt mere nuancerede. Disse svar er i grupperet form gengivet i figur 4, idet enkelte interviewpersoner optræder med flere udsagn. Figur Antal svar Begrundelser for at drikke mindre Promillegrænsen er blevet sænket Promillegrænsen er ved at blive sænket Straffen er blevet øget Opdagelsesrisikoen er blevet større Jeg er bange for at miste mit kørekort Kampagnerne har virket Jeg har ændret holdning Jeg er blevet syg/gravid Jeg drikker mindre/er holdt op Jeg har fået kørekort Jeg har kendskab til færdselsuheld Jeg har mistet kørekortet Grupperede udsagn Førundersøgelsen Efterundersøgelsen Det ses af figuren, at der i førundersøgelsen er to udsagn, der hver dækker ca. 1/3 af svarene på, hvorfor man tillader sig at drikke mindre, nemlig pga. at promillegrænsen er blevet Trafikdage på Aalborg Universitet

6 sænket, selv om den på det pågældende tidspunkt ikke var blevet det endnu, og at personene har ændret holdning. I efterperioden er sænkningen af promillegrænsen langt den hyppigste grund til at drikke mindre, næsthyppigst er ændrede holdninger. Men det skal bemærkes, at viden opnået via information og kampagner også spiller en rolle i begrundelserne for at drikke mindre. Resultat af uheldsundersøgelse I det følgende undersøges det, om der på baggrund af uheldsstatistikken kan vurderes noget om en eventuel effekt af nedsættelse af promillegrænsen på færdselsuheld med personskade. Da promillegrænsen blev sænket pr , omhandler de følgende statistikker skæve år, der hver dækker perioden fra 1. marts i ét år til 28 februar i det følgende år. Udvikling i personskadeuheld med motorførere Spirituspåvirkede førere er defineret som førere med promille >=0,5, ud fra den betragtning, at det også før lovændringen kunne give anledning til sigtelse, hvis der var tale om skærpede omstændigheder, f.eks. uheld eller øvrige overtrædelser af færdselsloven, selv om promillen var under 0,8 ( 53.2). Der var således også før lovændringen fokus på små promiller. Promilleværdier på præcis 0,50 kan desværre ikke adskilles fra værdier på 0,51 i Danmarks Statistiks uheldsregistrering, der ligger til grund for tabellerne. Derfor er værdien 0,50 medtaget i den del af data, der beskriver ulovlige promiller. Vædien 0,50 forekommer dog yderst sjældent. I figur 5 er den indekserede udvikling over de 6 seneste år vist for alle personskadeuheld med motorførere, hvortil der kræves kørekort, og for de tilsvarende personskadeuheld, hvor der optrådte en fører med promille >=0,5. År 1993 (dvs ) er sat til værdien 1. Indeks 1,1 1 0,9 0,8 0, År Alle psk.uheld Psk.uheld med o/oo >= 0,5 Figur 5 Indekseret udvikling i personskadeuheld Hvert år omhandler marts-dec. samt jan.-feb. i det følgende år Det ses, at der er sket et markant fald fra 1997 til 1998 i begge kurver, idet faldet i indekset for uheld med spirituspåvirkede motorførere er lidt større. I figur 6 er vist den tilsvarende udvikling i dødsuheld for de samme 12 måneders perioder. 806 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

7 Indeks 1,1 1 0,9 0,8 0, Alle dødsuheld Dødsuheld med prom>=0,5 År Figur 6 Indekseret udvikling i dødsuheld Hvert år omhandler marts-dec. samt jan.-feb. i det følgende år Mens indekset for antal dødsuheld trods svingninger har ligget nogenlunde stabilt under niveauet i årene , så har indekset for dødsuheld med spirituspåvirkede motorførere svinget op og ned gennem alle årene, for i 1998 igen at ligge på linie med niveauet i Denne udvikling illustreres også i figur 7, hvor andelen af dødsuheld, hvor der var impliceret en motorfører med promille >=0,5 er vist for de samme 6 år. Desuden er andelen af personskadeuheld med spirituspåvirket fører vist i figuren. Andel uheld med førere med o/oo >=0,5 25% Alle psk.uheld Dødsuheld 20% 15% 10% 5% 0% År Figur 7 Udvikling i andel uheld med motorførere med promille >=0,5 af alle uheld. Både for personskadeuheld og dødsuheld med motorførere. Hvert år omhandler marts-dec. samt jan.-feb. i det følgende år. Andelen af personskadeuheld med spirituspåvirkede motorførere i forhold til samtlige personskadeuheld har kun været ganske lidt faldende siden Der er dog ikke tale om, at andelen i 1998 er lavere end forventet, dvs. at lovændringen ikke ses at have haft indflydelse på andelen af uheld med spirituspåvirkede førere i Trafikdage på Aalborg Universitet

8 Andelen af dødsuheld med spirituspåvirkede motorførere har svinget meget i de seneste år. Variationen ser ud til at være tilfældig, men andelen i 1998 er den højeste i de 6 viste år. Promillefordelingen hos spirituspåvirkede motorførere i personskadeuheld I de følgende figurer ses promillefordelingen, idet der skelnes mellem førere med og uden lovligt kørekort. Figur 8 ser således kun på uheldsimplicerede motorførere, der har haft lovligt kørekort, idet motorførere med 0,5 eller mere samt førere, der var antaget at være påvirkede, men ikke har afgivet blodprøve, er medtaget. Andel motorførere med o/oo >= 0,5 8% 6% 4% 2% 0% År påv., ej pr. 1,2-++ 0,8-1,2 0,5-0,8 Figur 8 Udvikling i andel motorførere i personskadeuheld med promille >=0,5. Førere med lovligt kørekort. Hvert år omhandler marts-dec. samt jan.-feb. i det følgende år Der ses et fald fra 1993 til 1994 og igen fra 1997 til 1998, men i årene har andelen været stigende. Figur 9 omhandler tilsvarende motorførere uden lovligt kørekort. Det er bemærkelsesværdigt, at ca. halvdelen af de uheldsimplicerede motorførere uden lovligt kørekort, har haft en ulovlig spirituspromille. Andelen ser dog ud til at være faldende, fra ca. 60% i 1993 til under 50% i Både for motorførere med lovligt kørekort og motorførere uden lovligt kørekort har der været tendens til en gunstig udvikling fra 1997 til 1998 når det gælder promiller over 1,2, mens det modsatte er tilfældet i intervallet 0,8-1,2. Ændringen er dog hverken signifikant for motorførere med lovligt kørekort eller motorførere uden lovligt kørekort. 808 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

9 Andel motorførere med o/oo >= 0,5 60% 40% 20% 0% År påv., ej pr. 1,2-++ 0,8-1,2 0,5-0,8 Figur 9 Udvikling i andel motorførere i personskadeuheld med promille >=0,5. Førere uden lovligt kørekort. Hvert år omhandler marts-dec. samt jan.-feb. i det følgende år Det var forventet, at der efter lovændringen ville optræde flere motorførere med promille i intervallet 0,5-0,8 end i de foregående år. Det er dog ikke tilfældet, tværtimod, hvorfor det måske kan antages, at politiet også inden lovændringen tog hånd om dette promilleinterval. Begrundelsen herfor kan på den anden side også være, at en eventuel nedgang i antal uheldsimplicerede førere med de nye ulovlige promiller til dels er blevet ophævet af en øget kontrol af førere i personskadeuheld. Konklusion Holdningsspørgsmålene viser et signifikant fald efter lovændringen i antal genstande, som bilister tillader sig at drikke, hvis de ved, at de skal køre efter 2 timer. Således steg andelen af bilister, der højst tillader sig at drikke én genstand, fra 71% før lovændringen til 80% efter lovændringen. De fleste af dem, der havde ændret drikkevaner, havde gjort det på grund af lovændringen. Bilisters viden om promillegrænsen er desuden væsentlig forbedret i efterperioden, hvor ca. 80% kender promillegrænsen. Denne andel var kun ca. 40% i førperioden. I gennemsnit tillod de interviewede mænd sig at drikke 1,2 genstande i førperioden, mens mængden af alkohol efter lovændringen faldt til 0,8 genstande. Hos kvinderne var det gennemsnitlige antal genstande 0,8 i førperioden og 0,6 efter lovændringen. Holdningsændringen har dog ikke resulteret i et tilsvarende markant fald i andelen af uheld med påvirkede motorførere (promille >=0,5) inden for det første år efter lovændringen. Både det absolutte antal af dødsuheld med spirituspåvirkede førere samt andelen af disse i forhold til samtlige dødsuheld er højere i efterperioden end i de foregående år. Ét år er dog for kort tid til at kunne afgøre effekten af lovændringen. Derfor må uheldsudviklingen i forbindelse med promille- og spirituskørsel også følges nøje i fremtiden. Trafikdage på Aalborg Universitet

10 Referencer Behrensdorff, I., Bernhoft, I.M. og Christensen, J. (1989). Spritkørsel i Danmark hvem hvor meget og hvornår. Rapport 28. Rådet for Trafiksikkerhedsforskning. Gentofte. Rigspolitichefen (2000). Politiets årsberetning København. Bernhoft, I.M. (2000). Effect of lowering the alcohol limit in Denmark. Konferencerapport fra 15 th International Conference on Alcohol, Drugs and Traffic Safety (ICADTS2000), Stockholm. Databaser fra Danmarks Statistik. Persontransportundersøgelsen Databaser fra Danmarks Statistik. Uheldsstatistik Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen?

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Udvikling i spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Af seniorforsker Tove Hels (ths@transport.dtu.dk), tidl. forskningschef Søren Rude (sru@ebst.dk) og seniorforsker Inger Marie Bernhoft

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark

Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark Mette Møller, mm@transport.dtu.dk Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Carlo G. Prato, cgp@transport.dtu.dk

Læs mere

Interview med spiritusbilister

Interview med spiritusbilister Interview med spiritusbilister Af Cand. psych. Tanja Legind Rendsvig Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Resumé I forbindelse med undersøgelsen Karakteristik af spiritusbilisten fra Danmark TransportForskning

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME I dette afsnit omtales manddrab ( 237), forsøg på manddrab ( 237, jf. 21), uagtsomt manddrab ( 241), uagtsom, betdelig legemsbeskadigelse ( 249) og fareforvoldelse

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Hvor meget kan du drikke og stadigt være i stand til at køre?

Hvor meget kan du drikke og stadigt være i stand til at køre? Undervisningsmateriale indsamlet af PARSEL konsortiet Som en del af et EU FP6 finansieret projekt (SAS6 CT 2006 042922 PARSEL) om Popularitet og Relevans af Naturvidenskabsundervisning for scientific Literacy

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Medicin, narkotika og færdselsuheld. Baggrund og formål. Indledning. Resultater fra IMMORTAL

Medicin, narkotika og færdselsuheld. Baggrund og formål. Indledning. Resultater fra IMMORTAL Medicin, narkotika og færdselsuheld v/civilingeniør, Seniorforsker Inger Marie Bernhoft Danmarks Transportforskning Cand. Pharm, Lektor Anni Steentoft Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Karakteristik af spiritusbilisten. Rapport 1 2007. Inger Marie Bernhoft Tove Hels Tanja Legind Rendsvig Ivanka Orozova-Bekkevold

Karakteristik af spiritusbilisten. Rapport 1 2007. Inger Marie Bernhoft Tove Hels Tanja Legind Rendsvig Ivanka Orozova-Bekkevold Karakteristik af spiritusbilisten Rapport 1 2007 Inger Marie Bernhoft Tove Hels Tanja Legind Rendsvig Ivanka Orozova-Bekkevold Karakteristik af spiritusbilisten Rapport 1 2007 Af Inger Marie Bernhoft Tove

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp

Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp - En ASCOT undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere Supplerende ASCOTresultater ift. funktionsevne Tine Rostgaard, Morten Højmose Andersen, Sanne Lund Clement

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

1 Om kurset. Evaluering af kurser i alkohol og trafik (A/T Kurser) Af Gitte Carstensen og Lotte Larsen DTU Transport

1 Om kurset. Evaluering af kurser i alkohol og trafik (A/T Kurser) Af Gitte Carstensen og Lotte Larsen DTU Transport Evaluering af kurser i alkohol og trafik (A/T Kurser) Af Gitte Carstensen og Lotte Larsen DTU Transport 1 Om kurset Alle bilister, der på grund af spirituskørsel har fået kørselsforbud eller ubetinget

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og Prisme ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. oktober 2014 Sag 107/2014 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 5. september

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering 1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Af Trafikingeniør Pablo Celis, Dansk Cyklist Forbund marts 2002 Baggrund I efteråret 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Rådet

Læs mere

%DJJUXQGRJIRUPnO 0HWRGH

%DJJUXQGRJIRUPnO 0HWRGH '\EGHDQDO\VH DI I UGVHOVXKHOG metode og resultater fra en undersøgelse over 17 frontalkollisioner. Af psykolog Liselotte Larsen, Rådet for Trafiksikkerhedsforskning. %DJJUXQGRJIRUPnO Den danske Trafikminister

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

'\EGHDQDO\VHUDIXKHOGPHGF\NOLVWHURJIRGJ QJHUH

'\EGHDQDO\VHUDIXKHOGPHGF\NOLVWHURJIRGJ QJHUH '\EGHDQDO\VHUDIXKHOGPHGF\NOLVWHURJIRGJ QJHUH,QJHU0DULH%HUQKRIW 5nGHWIRU7UDILNVLNNHUKHGVIRUVNQLQJ (UPHOXQGVYHM*HQWRIWH,QGOHGQLQJ Et af delprojekterne under det EU finansierede projekt ADONIS - $nalysis

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Effekt af alkolås i biler samt mulighed for at indføre brug heraf i Europa

Effekt af alkolås i biler samt mulighed for at indføre brug heraf i Europa Effekt af alkolås i biler samt mulighed for at indføre brug heraf i Europa Inger Marie Bernhoft Seniorforsker, M.Sc. Danmarks TransportForskning 1. Baggrund Baggrunden for projektet var et ønske om at

Læs mere

23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet.

23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet. 23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet. Ældrerapporten og Benchmarkingsamarbejde Greve Kommune indgår normalt i et benchmarkingsamarbejde med følgende kommuner: Helsingør, Hillerød, Gentofte,

Læs mere

Indledning. Hvem streamer?

Indledning. Hvem streamer? Indledning Producentforeningen har udarbejdet en undersøgelse af streaming af nye danske film; det såkaldte VOD-meter. Undersøgelsen gennemføres en gang i kvartalet og har til formål at belyse hvordan

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere

Ren By-kampagnen 2012

Ren By-kampagnen 2012 Ren By-kampagnen 2012 Aarhus Kommune Natur & Miljø Kendskabsmåling Om kampagnemålingen 2012 Aarhus Kommune råder over et borgerpanel med bredt repræsenterede medlemmer over 18 år - alle bosat i Aarhus

Læs mere

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %. Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og

Læs mere

Effektstudie af stræknings-atk

Effektstudie af stræknings-atk Effektstudie af stræknings-atk 1. Stræknings-ATK 1. Stræknings-ATK 2. Hypotese 3. Analysedesign Fast stander Videoudstyr Registrerer nummerplade Strækningsmiddelhastighed Skiltet kontrol Bo Brassøe (bbr@grontmij.dk)

Læs mere

Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse

Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Nr.33 - marts 212 Statistik om rottebekæmpelsen (Kildemateriale: De kommunale indberetninger om rottebekæmpelse) De danske kommuner har siden

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode. Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing

IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing MEDICIN, NARKOTIKA OG FÆRDSELSUHELD Resultater fra EU-projektet IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing Seniorforsker Inger Marie Bernhoft Trafikdage på Aalborg

Læs mere