Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012"

Transkript

1 Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Berit Haahr Larsen Trine Hammelsvang Kristiansen Vejleder: Mogens Vestergaard

2 INTRODUKTION Som praktiserende læge rådgiver vi ofte kvinder om livsstil under graviditeten, herunder alkoholindtagelse. Som anbefalingerne lyder nu frarådes ethvert alkoholindtag under hele graviditeten (10). Der har dog på det seneste været en del debat, herunder i Ugeskrift for Læger(9) vedr. de gældende anbefalinger, idet der hersker uenighed om hvorvidt, alkohol i begrænset mængde i graviditeten er skadeligt. Det er vores erfaring at flere kvinder enten bevidst eller ubevidst ikke har fulgt de gældende anbefalinger og derfor spørger til risiko for negativ indflydelse på graviditeten. Der har længe været konsensus om, at et stort alkoholindtag under graviditeten er skadeligt på flere forskellige effektmål, herunder intrauterin vækstretardering, præterm fødsel og misdannelser inkl. føtalt alkoholsyndrom etc.(1,2,3,7,11) Derimod er det dårligere belyst hvorvidt et lavt til moderat alkoholindtag har samme skadelige effekt. Dette til trods for at et lavt til moderat forbrug er langt hyppigere i det danske samfund. For bedre at kunne rådgive og måske berolige de gravide fandt vi det relevant at belyse evidensen for Sundhedsstyrelsens anbefaling om helt at undgå alkoholindtagelse under graviditeten (10). Da det førte for vidt at undersøge alle negative effektmål, har vi valgt at sætte fokus på fosterdød, herunder spontan abort og dødfødsel. MATERIALE OG METODE Vi har valgt at lave en litteraturgennemgang, hvor vi inkluderede studier, hvor 1) Eksponering var lavt-moderat alkoholindtag under graviditeten, 2) effektmål var fosterdød defineret som aborter og dødfødsler, dog ikke abortus habitualis 3) artiklerne var publiceret på engelsk, dansk, norsk eller svensk og 4) publikationsdato var senere end Vi har d. 10. oktober 2012 foretaget 2 systematiske søgninger, hvor vi i begge tilfælde søgte på databasen PubMed. Under første søgning anvendte vi MeSH-termerne alcohol drinking AND abortion, spontaneus. Der fremkom herved 82 hits. Under anden søgning anvendte vi MeSH-termerne alcohol drinking AND fetal death, hvorved der fremkom 42 hits. Begge søgninger begrænsede vi yderligere ved at anvende følgende limits : humans og sprog (engelsk, dansk, norsk og svensk). Antallet af hits blev herved reduceret til hhv. 75 og 37 artikler. Da vi primært interesserede os for nyere data, begrænsede vi os til artikler publiceret efter 2001, og endte således med hhv. 20 og 11 artikler, hvor vi læste alle titlerne igennem. Herudfra kunne vi udelukke hhv. 11 og 8 artikler, som ikke opfyldte inklusionskriterierne. Vi læste herefter abstracts for de resterende hhv. 9 og 3 artikler og kunne herved ekskludere yderligere 2 artikler. 1 artikel gik igen i begge søgninger og faldt indenfor inklusionskriterierne, men den omhandlede 302 afroamerikanske kvinder, hvoraf en stor del var underernærede og populationen blev beskrevet som high-risk inner-city sample. Vi mener derfor ikke, at denne lille stikprøve er repræsentativ for danske forhold, dvs. særdeles lav generaliserbarhed, hvorfor vi ekskluderede denne artikel. Det endelige antal relevante artikler ud fra første og anden søgning blev således hhv. 6 og 2, altså i alt 8 artikler. Begge søgninger fremgår af nedenstående 2 flowcharts. Herefter gennemgik vi referencelisterne for disse 8 artikler men fandt ikke yderligere relevante artikler indenfor søgekriterierne.

3 SØGNING 1 SØGNING 2

4 RESULTATER Resultaterne af vores litteraturgennemgang er illustreret i nedenstående skema. Relativ risiko inkl. sikkerhedsintervaller er nærmere illustreret i diagrammet. 7 studier (1-6,8) har abort som effektmål og 3 studier (1,2,7) har dødfødsel som effektmål. Spontan abort 6 ud af 7 studier fandt en øget risiko for spontan abort ved lavt-moderat alkoholindtag, men grænsen for skadeligt alkoholindtag varierede: To studier (2,8) fandt at allerede ved indtagelse af ca. ½ genstand om ugen, var der en øget risiko for abort i 1. trimester/tidligt i 2. trimester. Tre studier (3,4,6) fandt at først ved indtagelse af 4-5 genstande om ugen var der en øget risiko for abort i 1. trimester/tidligt 2. trimester. Kun et studie (5) fandt en grænse ved 10 genstande om ugen. Som det fremgår af diagrammet var der dog en tendens til øget risiko allerede ved indtagelse af 5 genstande om ugen, idet den relative risiko var tæt på 2 og langt størstedelen af sikkerhedsintervallet lå over 1. I det systematiske review (1) fandt man i 5 ud af 8 studier en øget risiko for spontan abort ved indtagelse af op til 7 genstande om ugen. Forfatterne beskriver dog at to studier har signifikante begrænsninger, men de beskriver ikke nærmere hvordan. Et studie fandt kun forøget risiko blandt storrygere, og i de sidste to studier var resultaterne kun grænsesignifikante. Dødfødsel Kun ét studie (7) fandt en signifikant øget risiko for dødfødsel ved indtagelse af 5 eller flere genstande om ugen. Et andet studie (2) fandt ingen statistisk signifikant øget risiko. Af diagrammet fremgår dog at der var en tendens til forøget risiko ved indtagelse af 4 eller flere genstande om ugen, idet den relative risiko var 1,28 og en stor del af sikkerhedsintervallet lå over 1. Kesmodel et al (7) finder samme tendens ved indtagelse af 3-4 genstande om ugen. I det systematisk review (1) indgår 5 studier, som har undersøgt risiko for dødfødsel. Ingen studier fandt en øget risiko for dødfødsel. Derimod fandt et studie faktisk en nedsat risiko ved indtagelse af op til 7 genstande om ugen, man havde dog ikke korrigeret for confoundere. Forfatterne mener ikke, der er evidens for at risiko for dødfødsel øges ved lavt-moderat alkoholindtag.

5 Studiedata Design Eksponering Effektmål Resultater Kommentarer J. Henderson, 2007 Systematic review of effects of low-moderate prenatal alcohol exposure on pregnancy outcome (1) Systematisk review 13* artikler publiceret Op til 84 g alkohol/uge sv.t 7 gens/uge Abort Dødfødsel Ingen overbevisende evidens for skadelig effekt af alkoholindtag i moderat mængde. Metodesvaghed A-M Nybo Andersen, 2011 Moderate alcohol intake during pregnancy and risk of fetal death (2) Follow-up N= gens/uge (ref) ½-1½ gens/uge 2-3½ gens/uge >4 gens/uge Spontan abort = GA<22 Dødfødsel = GA>22 GA<12: Øget risiko ved >2 gens/uge. GA13-16: Øget risiko ved ½- 1½ gens/uge Både prospektivt og retrospektivt studie. GA 12 ved dataindsamling** Stort studie. U. Kesmodel, 2002 Moderate alcohol intake in pregnancy and the risk of spontaneous abortion (3) V. Rasch, 2003 Cigarette, alcohol, and caffeine consumption: risk factors for spontaneus abortion (4) Follow-up N= Case-control Nov jan N=330/1168 <1 gens/uge (ref) 1-2 gens/uge 3-4 gens/uge >5 gens/uge 0 gens/uge (ref) 1-4 gens/uge >5 gens/uge GA>16: Ingen øget risiko. Spontan abort = GA<28 GA<12: Øget risiko ved >5 gens/uge. Spontan abort i GA 6-16, hvor der blev udført evacuatio uteri. GA>12: Ingen øget risiko. Øget risiko ved >5 gens/uge. Prospektivt studie. Selektionsbias Gennemsnitlig GA 14,7 og 11 ved dataindsamling** for hhv. fødsler og aborter. Stort studie. Selektionsbias Recall bias Lille studie T. Brink Henriksen, 2004 Alcohol Consumption at the Time of Conception and Spontaneus Abortion (5) L. Avalos, 2009 Do multivitamin supplements modify the relationship between prenatal alcohol intake and miscarriage? (6) U. Kesmodel, 2002 Moderate Alcohol Intake during Pregnancy and the Risk of Stillbirth and Death in the First Year of Life (7) N. Maconochie, 2007 Risk factors for first trimester miscarriage results from a UK-population-based casecontrol study (8) Follow-up N=186 Follow-up Okt okt N= 1061 Follow-up N= Case-control N=603/ gens/uge (ref) 1-4 gens/uge 5-9 gens/uge >10 gens/uge 0 gens/uge (ref) < 4 gens/uge >4 gens/uge <1 gens/uge (ref) 1-2 gens/uge 3-4 gens/uge >5 gens/uge 0 gens/uge (ref) <0,7 gens/uge*** 0,7-4,7 gens/uge 4,7-9,3 gens/uge >9,3 gens/uge Spontan abort = GA<28 Øget risiko ved >10 gens/uge Prospektivt studie Selektionsbias Dataindsamling** løbende hver måned. Minimal recall bias Meget lille studie. Spontan abort = GA<20 Øget risiko ved >4 gens/uge hos kvinder, der ikke tog multivitamintilskud (ingen risiko hos kvinder, der tog multivitamintilskud) GA<15 ved dataindsamling** Lille studie. Lav deltagelsesprocent (selektionsbias) Sammenlignelighed? Dødfødsel = GA>28 Øget risiko ved >5 gens/uge. Gennemsnitlig GA 14,9 ved dataindsamling**. Prospektivt studie Stort studie Få events Spontan abort i 1. trimester = GA<13 Øget risiko ved 0,7-4,7 gens/uge samt ved >9,3 gens/uge, men ikke signifikant øget risiko ved 4,7-9,3 gens/uge. Recall bias. gens = genstand, 1 gens = 12 g alkohol, ref = reference, GA = gestational age. *13 ud af i alt 46 artikler omhandler effektmålene abort og dødfødsel, **dataindsamling vedr. alkoholindtagelse, ***tal med decimaler skyldes omregning fra engelske units, hvor 1 genstand = 8 g alkohol.

6

7 DISKUSSION Vi har fundet, at der er en øget risiko for fosterdød ved et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten, men der var forskel på hvor meget alkohol, der kunne indtages, før risikoen var forøget. I de fleste studier (3,4,5,6,7) fandt man, at først ved indtagelse af 4-5 genstande om ugen var risikoen øget. I to studier (2,8) fandt man derimod en øget risiko allerede ved indtagelse af ca. ½ genstand om ugen. I det ene studie (8) indeholdt gruppen af gravide, der indtog ca. ½ genstand om ugen dog også gravide, der indtog helt op til 4,7 genstande om ugen. Derfor kan det ligeså godt være eksponeringen tæt på 4-5 genstande om ugen, der medfører den øgede risiko. I det andet studie (2) havde man derimod inddelt eksponeringen i et smallere interval: ½ - 1 ½ genstande om ugen. Således mener vi reelt set kun, at dette ene studie finder en øget risiko, der er væsentligt lavere, end man hidtil har fundet. Overordnet fandt vi ingen øget risiko for abort efter uge 16. Dette stemmer godt overens med, hvad man igennem tiderne har fundet ved lignende studier. I det systematiske review (1) konkluderer man, at der ikke er overbevisende evidens for en øget risiko for fosterdød ved alkoholindtag op til 7 genstande om ugen. Dette begrundes med at resultaterne i flere studier kun var grænsesignifikante samt metodesvaghed, herunder manglende korrektion for confounding og stor risiko for recall bias. Der er uoverensstemmelse mellem de resultater, der kan aflæses vedr. risiko for dødfødsel i en tabel og forfatternes kommentarer. Således beskrives at hele 3 studier rapporterer om højere dødfødselsrate blandt kvinder, der slet ikke drikker alkohol. Dette kan ikke genfindes i tabellen, hvor det kun gør sig gældende for èt studie. Vi har derfor kontaktet forfatterne og bedt om en uddybning, men det gav ikke umiddelbart anledning til nærmere afklaring. Under alle omstændigheder har man ikke fundet øget risiko for dødfødsel ved lavt til moderat alkoholindtag. Dette i modsætning til vores fund, nemlig en tendens til øget risiko for dødfødsel ved alkoholindtag over 4-5 genstande om ugen. Informationsbias Ved informationsbias forstår man en systematisk over- eller undervurdering af et estimat pga forkert information om hhv. eksponering (alkoholindtagelse) og/eller effektmål (fosterdød) (12). Når man i Danmark anbefaler, at gravide slet ikke drikker alkohol, kan det føre til underrapportering om det faktiske alkoholindtag, fordi de gravide er flove over at drikke alkohol. Det kan føre til en overestimering af den skadelige effekt af alkohol. Resultatet af undersøgelsen vil på den måde blive behæftet med informationsbias. På samme måde kan informationer vedr. effektmål være upålidelige: I et studiedesign hvor man følger kvinderne helt fra graviditeten indtræder, og hvor de selv skal indrapportere eventuelle aborter, kunne man forestille sig at kvinder, der har svært ved at blive gravide i højere grad vil tolke en forsinket menstruation som en abort. Derimod vil en mor til 3 formentlig ikke på samme måde være opmærksom på menstruationstidspunkt eller styrke. Skævvridningen opstår således, fordi en gruppe kvinder ubevidst underrapporterer abortincidensen. Kun i ét af de studier (5), som vi så på, fulgte man kvinderne helt fra graviditeten indtrådte, og i dette studie indrapporterede kvinderne ikke selv eventuelle aborter, de blev derimod fundet ved måling af urin-hcg. Derfor mener vi ikke, at denne form for informationsbias optræder i vores studie.

8 Et studiedesign, hvor man følger de gravide helt fra graviditeten indtræder, er selvsagt svært at konstruere. Derfor rekrutteres de gravide i de fleste studier først ved første kontakt til egen læge eller ved prænatal screening på sygehuset (i vores gennemgang ca. sv.t gestationsalder uger (2,3,6,7)). Dette kan give anledning til recall bias, som afspejler det forhold at et event kan ændre på, hvordan man husker eksponeringen. Man kan forstille sig, at en kvinde, der har aborteret og som udspørges vedr. alkoholindtagelse enten overestimerer indtagelsen, fordi hun søger en forklaring på aborten, eller omvendt at hun underdriver indtagelsen for at undgå at føle egen skyld for aborten. I follow-up studierne har man på forskellig vis forsøgt at imødegå problemet: I et studie (3) ekskluderede man gravide, der allerede havde aborteret ved rekruttering. I et andet studie (2) konstruerede man en subkohorte af kvinder, som fortsat var gravide ved rekruttering. Denne subkohorte sammenlignede man med den totale kohorte af kvinder som blev rekrutteret før eller efter en eventuel abort. Man fandt ikke nogen forskel imellem de to kohorter, hvilket tyder på at recall bias i dette studie ikke har ændret på risikoen. I et tredje studie (5) har man helt undgået problemet med recall bias ved at følge deltagerne allerede fra før graviditeten indtrådte, dvs. prospektiv dataindsamling. Recall bias kan også opstå når informationer indhentes vedr. eksponering, der ligger mange år tilbage. Dette er Maconochies studie (8) et eksempel på, idet helt op til 55 årige kvinder blev interviewet vedr. tidligere graviditeter og livsstil i forbindelse hermed. Selektionsbias Selektionsbias defineres som en systematisk over- eller undervurdering af en sammenhæng p.g.a selektionsproblemer. Det kan altså opstå, hvis udvælgelsen af gravide, der deltager i undersøgelsen er associeret både med sandsynligheden for eksponering (alkoholindtagelse) og for effekt (fosterdød) (12). Det er i de fleste studier et problem, at rekruttering først sker sent i 1. trimester/tidligt i 2. trimester. De få data der faktisk kan indhentes vedrørende 1. trimester aborter omhandler således kun kvinder, som tidligt har erkendt graviditeten. Hvis de udgør en selekteret gruppe i forhold til gravide kvinder generelt, opstår selektionsbias. Man kan ikke udelukke at gruppen af kvinder, der tidligt erkender, at de er gravide, har en anderledes risikoprofil. Fx vil kvinder, som havde svært ved at opnå graviditet eller hvor undfangelsen er sket ved fertilitetsbehandling være indeholdt i denne gruppe, og de har a priori en øget risiko for at abortere (8). Dette forhold kunne gøre sig gældende i 3 studier (2,3,6), hvor rekruttering fandt sted, når kvinden henvendte sig hos egen læge med en positiv graviditetstest. Rekrutteringstidspunktet giver imidlertid ikke anledning til selektionsbias, når det drejer sig om 2. trimester aborter og dødfødsler, idet stort set alle gravide var rekrutteret til follow up, når disse events indtrådte. Brink Henriksen et al (5) fulgte deltagerne allerede fra før graviditeten indtrådte, men kun de kvinder, som blev gravide i løbet af de første 6 cykli efter seponering af kontraception blev rekrutteret til studiet. Denne gruppe kunne på samme måde udgøre en selekteret superfertil gruppe. Selektionsbias kan også optræde, når ikke alle, som inviteres til at deltage i en undersøgelse, ønsker at deltage, eller når nogle ydermere falder fra i løbet af undersøgelsen. Brink Henriksen et al (5) havde en lav deltagelsesprocent, kun 16%. Man fulgte her parrene fra før graviditeten indtrådte, og de skulle hver måned indsende dagbøger bl.a. vedr. alkoholindtagelse, og kvinderne skulle opsamle urinprøver i 10 dage i hver cyklus. De par, der valgte at deltage formoder vi havde flere ressourcer end de, der ikke deltog, og de kan udgøre en selekteret gruppe også mht abortrisiko. Også hos Avalos et al (6) havde man en lav

9 deltagelsesprocent (39%), hvor kvindernes primære begrundelse for ikke at deltage var travlhed. De resterende studier (2,3,4,7,8) opnåede høje deltagelsesprocenter varierende mellem 80 og 95%. Frafald var derimod ikke et dominerende problem i nogen af undersøgelserne. Således har man kunnet indhente informationer om næsten alle graviditetsudfald. Dette skyldes formentlig en godt registreringssystem i de respektive sundhedsvæsener. Publikationsbias Hvis sandsynligheden for publikation af et studie afhænger af resultatet, kan der opstå publikationsbias (12). Studier, der viser en effekt, altså forkaster nul-hypotesen, har større sandsynlighed for at blive publiceret end studier, der ikke viser en effekt. Det vil medføre at sammenlignende undersøgelser, fx en metaanalyse vil overvurdere effekten. Der findes analyser, der kan vurdere om publikationsbias gør sig gældende i en metaanalyse. Fx kan optegnes et funnel plot, hvor studierne rangordnes efter størrelse og dermed måleusikkerhed på resultatet. I store studier er måleusikkerheden mindre, og resultaterne ligger tæt på gennemsnittet, hvorimod mindre studier, hvor måleusikkerheden er større, finder resultater, der ligger længere fra gennemsnittet. Når resultaterne visualiseres i et koordinatsystem, vil de fordele sig ligeligt omkring gennemsnittet hvis alle studierne er publiceret. Et asymmetrisk funnel plot tyder derimod på publikationsbias. I vores sammenlignende undersøgelse har vi ikke mulighed for at lave et funnel plot, og vi har heller ikke søgt efter upublicerede studier, da det ligger uden for rammerne af denne opgave. I undersøgelser vedrørende alkoholindtagelse under graviditeten kan nul-hypotesen både være at et moderat indtag ikke er skadeligt og det omvendte. Hvad der med størst sandsynlighed publiceres, kunne afhænge af rådgivningen i det land, hvor undersøgelsen er lavet. I England anbefales fx ikke total alkoholafholdenhed under graviditeten, og her ville studier, der viste, at moderat alkoholindtagelse hos gravide var skadeligt måske med større sandsynlighed blive publiceret, fordi det går imod normen. Omvendt i Danmark, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide slet ikke drikker alkohol, kunne studier, der viser at alkohol ikke er skadeligt, altså opfattes som mere interessante at publicere. Vi tror på den baggrund ikke at vores litteraturgennemgang er behæftet med publikationsbias. Confounding Confounding beskriver det forhold at to eksponeringer begge kan være årsag til et effektmål, og hvis de er indbyrdes associeret, kan der ske en forveksling, således at den ene eksponering fejlagtigt tilskrives hele den kausale effekt (12). Man kan undgå indflydelse fra confounding ved randomisering. I studier som disse er det dog af etiske årsager ikke en mulighed, og man må derfor på anden vis tage højde for confoundere. I alle studierne er der korrigeret for maternel alder. I de fleste studier (2,3,4,5,7) er der desuden korrigeret for kaffeindtag og rygning. Derudover har man i varierende grad korrigeret for prægravid BMI, paritet, tidligere aborter og socioøkonomisk status. To confoundere er der generelt ikke korrigeret for: Graviditetsbetinget kvalme og indtagelse af multivitamin. Det er vist at graviditetsbetinget kvalme er associeret med reduceret risiko for spontan abort, jo større tendens til kvalme og opkastninger, jo lavere er abortrisikoen (4,8). Man kan sagtens forestille at lysten til alkohol er minimal, hvis man er svært plaget af kvalme, så de gravide,

10 der drikker mindst også er dem, der a priori har en lavere abortrisiko. På den måde kan kvalmen altså camouflere en evt. skadelig effekt af alkohol. Kun ét studie (8) har taget højde for dette forhold: Hvor man initielt fandt en grænsesignifikant forøget risiko for abort ved moderat alkoholindtag blev denne effekt udvisket, når man korrigerede yderligere for graviditetsbetinget kvalme. Avalos et al (6) viser at indtagelse af multivitamin beskytter imod den skadelige virkning af alkoholindtagelse, hvilket er tydeligst ved alkoholindtagelse over 4 genstande om ugen. Dette er i tråd med Maconochie et al (8), som finder, at indtagelse af multivitamin isoleret reducerer risikoen for spontan abort. Man kan forestille sig, at de gravide, der indtager mindst alkohol, også er dem, der er mest opmærksomme på at leve sundt under graviditeten og derfor samtidig er mere tilbøjelige til at tage multivitamintilskud. Således kan manglende multivitaminindtagelse være en confounder. PERSPEKTIVERING I vores litteraturgennemgang har vi kun belyst risikoen for fosterdød som følge af lavt til moderat alkoholindtagelse under graviditeten. Risikoen for andre negative effektmål bl.a misdannelser, IUGR og mental retardering skal man imidlertid også tage højde for i det samlede billede. Bay et al (13) har for nyligt publiceret et follow-up studie om langstidseffekter hos børn, som har været udsat for et moderat alkoholindtag i fostertilstanden. Man undersøgte børnenes IQ og psykomotoriske funktioner indtil 5 årsalderen og fandt ingen negative konsekvenser sammenlignet med børn af mødre, der ikke havde indtaget alkohol under graviditeten. Man har ønsket at sende et budskab om, at en smule alkohol i graviditeten ikke er skadeligt og i stedet sætte fokus på fx overvægt og rygning, som kan have en skadelig effekt på barnet. Alle de studier, vi har inkluderet har kun indhentet informationer om alkoholindtagelse i starten af graviditeten, og man antager at eksponeringen har været konstant. Der er således ikke taget højde for, at alkoholindtaget kan variere i løbet af graviditeten. Derfor er det uklart om det ville ændre på risikoen for fosterdød hvis den gravide eksempelvis undlod at indtage alkohol i de første kritiske uger for på et senere tidspunkt at tillade sig selv et enkelt glas ved særlige lejligheder. KONKLUSION Selv et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten øger risikoen for fosterdød, og den nyeste og største undersøgelse (2) tyder på, at endnu lavere mængder alkohol end hidtil antaget øger risikoen. Nybo Andersen et al (2) fandt således, at blot ½ genstand om ugen i starten af graviditeten kan øge risikoen for abort. Et safe level for alkoholindtagelse er derfor meget svært at fastsætte. Efter uge 16 faldt risikoen for fosterdød, og det tyder på, at alkoholindtagelse op til 4 genstande om ugen ikke øger risikoen for senabort/dødfødsel. Af aktuelle gennemgang finder vi nogen evidens for Sundhedsstyrelsens anbefaling til gravide om nul alkoholindtag (10), i hvert fald i første halvdel af graviditeten. Derimod kan det formentlig forsvares at drikke lidt alkohol i slutningen af graviditeten, om end vi kun kan udtale os om fosterdød og ikke andre skadelige effekter af alkohol.

11 Man må dog være opmærksom på, at trods en grundig litteraturgennemgang fandt vi kun 8 relevante artikler, og det er svært at drage klare konklusioner på så lille et grundlag. Der er således behov for yderligere forskning på området, og i fremtidige studier kunne man med fordel korrigere for flere confoundere, bl.a. kvalme og indtagelse af multivitamin. Samtidig ville det være relevant at inddrage oplysninger om, hvorvidt mønstret mht alkoholindtagelse ændrer sig i løbet af graviditeten. ANBEFALINGER Vores anbefaling til kollegaer, som rådgiver gravide vedr. alkoholindtagelse, adskiller sig ikke fra de råd Anne-Marie Nybo Andersen giver (11): De første 4 måneder i graviditeten bør man helt undgå alkohol. Herefter bør man som udgangspunkt fortsat undgå alkohol, men hvis man skal drikke, bør man nøjes med en enkelt genstand, og den skal drikkes langsomt, så koncentrationen af alkohol i blodet forbliver så lav som muligt. Dette ud fra better safe than sorry princippet.

12 REFERENCER 1) J Henderson. Systematic review of effects of low-moderate prenatal alcohol exposure on pregnancy outcome. BJOG 2007; 114: ) A-M Nybo Andersen. Moderate alcohol intake during pregnancy and risk of fetal death. International Journal of Epidemiologi 2012; 41: ) U Kesmodel. Moderate alcohol intake in pregnancy and the risk of spontaneous abortion. Alcohol & Alcoholism 2002; 37: ) V Rasch. Cigarette, alcohol, and caffeine consumption: risk factors for spontaneous abortion. Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica 2003; 82: ) T Brink Henriksen. Alcohol consumption at the time of conception and spontaneous abortion. American Journal of Epidemiology 2004; 160: ) L Avalos. Do multivitamin supplements modify the relationship between prenatal alcohol intake and miscarriage? AJOG 2009; 201: 563.e1-9. 7) U Kesmodel. Moderate alcohol intake during pregnancy and the risk of stillbirth and death in the first year of life. American Journal of Epidemiology 2002; 155: ) N Maconochie. Risk factors for first trimester miscarriage results from a UK-populationbased case-control study. BJOG 2007; 114: ) Ugeskrift for Læger 2012; 174/37: ) SST: Anbefalinger til gravide vedr. alkohol dmeldingeromalkohol/gravide.aspx 11) Videnskab dk. 12) S Juul. Epidemiologi og evidens. Munksgård Danmark ) B Bay. Low to moderate alcohol intake during pregnancy and risk og psychomotor deficits. Alcoholism: Clinical and experimental research 2012; 36:

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Forskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten

Forskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten Forskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten Katrine Strandberg-Larsen Afdeling for social medicin, Institut for Folkesundhed E-mail: ksla@sund.ku.dk Alkohol kan skade barnet i mors

Læs mere

ER MOTION EN RISIKOFAKTOR FOR SPONTAN ABORT?

ER MOTION EN RISIKOFAKTOR FOR SPONTAN ABORT? ER MOTION EN RISIKOFAKTOR FOR SPONTAN ABORT? Forfattere: Anne Wellin og Kristian Voergaard Vejleder: Mogens Vestergaard Introduktion: Motion er en yndet beskæftigelse i den fødedygtige alder, og mange

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Målsætning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet At belyse en videnskabelig problemstilling ved at indsamle, analysere

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation

Læs mere

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 19. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version Måleproblemer A B Fejlkilder og tolkningsproblemer Svend Juul, 19. september 2007 C D 1 2 Usikkerhed og bias De vigtigste kilder til usikkerhed og bias Præcision, sikkerhed, reproducerbarhed, ryster ikke

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point) Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen kob Grove 13. februar, 2006 Program Confounding og effektmodifikation Hvad er confounding Hvad er effektmodifikation Er der confounding eller effektmodifikation

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE TORSDAG D. 03.02.2016 VELKOMMEN TIL EN SUPER AFTEN! 3 DISPOSITION EPI WORKSHOP - Kort præsentation af mig selv - Hvad er epidemiologi?

Læs mere

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Scanning af cervix uteri

Scanning af cervix uteri Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 2. del Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 2. del Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 2. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er hypotesetestning? I sundhedsvidenskab:! Hypotesetestning = Test af nulhypotesen Hypotese-testning anvendes til at vurdere,

Læs mere

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Eva Hoseth Specialeansvarlig overlæge Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd KLINIK KVINDE-BARN OG URINVEJSKIRURGI AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Retningslinjer for

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts Århus 27. februar 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts Epibasic er nu opdateret til version 2.02 (obs. der er ikke ændret ved arket C-risk) Start med

Læs mere

Epidemiologisk evidens og opsummering

Epidemiologisk evidens og opsummering Epidemiologisk evidens og opsummering Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. juni 2014 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 27 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af postcoitale

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt

Læs mere

Metode 31-03-2010. Artikeludvælgelse 4 trins metode

Metode 31-03-2010. Artikeludvælgelse 4 trins metode Occupational COPD - Correlations between Chronic Obstructive Pulmonary Disease and various types of physical and chemical exposures at work A scientific reference document on behalf of The Danish Working

Læs mere

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Population attributable fraction

Population attributable fraction Population attributable fraction Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

PRÆDIKTORER FOR SYGEMELDING I GRAVIDITETEN

PRÆDIKTORER FOR SYGEMELDING I GRAVIDITETEN PRÆDIKTORER FOR SYGEMELDING I GRAVIDITETEN INTRODUKTION Siden 1981 har det i Danmark været muligt at fraværsmeldes inden den lovmæssige ret til orlov 4-8 uger før fødsel ved en sygeligt forløbende graviditet

Læs mere

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Vi vil analysere effekten af rygning og alkohol på chancen for at blive gravid ved at benytte forskellige Cox regressions modeller.

Vi vil analysere effekten af rygning og alkohol på chancen for at blive gravid ved at benytte forskellige Cox regressions modeller. Løsning til øvelse i TTP dag 3 Denne øvelse omhandler tid til graviditet. Et studie vedrørende tid til graviditet (Time To Pregnancy = TTP) inkluderede 423 par i alderen 20-35 år. Parrene blev fulgt i

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Lægevidenskabelig Embedseksamen, 6. semester Forår 2009 Epidemiologi og Biostatistik Rettevejledning

Lægevidenskabelig Embedseksamen, 6. semester Forår 2009 Epidemiologi og Biostatistik Rettevejledning Lægevidenskabelig Embedseksamen, 6. semester Forår 2009 Epidemiologi og Biostatistik Rettevejledning Opgave 1. Angiv studiets formål, design og hvilke associationsmål, der bruges. Beskriv hovedresultaterne

Læs mere

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie 6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport

Læs mere

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Selskab for Surveyforskning Seminar 5. marts 2014 Henrik Brønnum-Hansen Afdeling for social medicin Afdeling for social medicin Hvorfor koble surveys og

Læs mere

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Økologiske studier Tværsnitsstudier Case-kontrolstudier Kohortestudier Randomiserede studier Hvorfor er det vigtigt at

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Flowchart. Søgning efter retningslinjer. Referencer identificeret (n = 409) Grovsortering baseret på titler og abstracts (n = 409)

Flowchart. Søgning efter retningslinjer. Referencer identificeret (n = 409) Grovsortering baseret på titler og abstracts (n = 409) Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 409) (n = 409) (n = 303) (n = 106) Inkluderede retningslinjer (n = 106) Forkert spørgsmål: (n=3) Forkerte outcomes: (n=4) Grundet Agree-II vurdering: (n=1)

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Gennemgang af 3 reviews vedr. helbredseffekter af vindmøllestøj

Gennemgang af 3 reviews vedr. helbredseffekter af vindmøllestøj Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Dato 27-01-2015 Sagsnr. 1-2410-102/80 Hib hib@sst.dk SUU alm. del, spørgsmål 361 bilag Gennemgang af 3 reviews

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD ADHD er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, men vi mangler stadig viden om, hvorfor ADHD opstår. Et ph.d.- projekt har

Læs mere

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2008 Teknik UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0,9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann 23. september 2009 Vurdering af den interne validitet af en epidemiologisk undersøgelse: Informationsproblemer

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014

Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Jordemoderfaglig problemstilling: I Anbefalinger for svangeromsorgen står,

Læs mere

udsat også på, at kvinder med børn ikke søger hjælp, når alkoholproblemet opstår, eller når de bliver gravide - men først længe efter.

udsat også på, at kvinder med børn ikke søger hjælp, når alkoholproblemet opstår, eller når de bliver gravide - men først længe efter. udsat Graviditet og alkohol For fosteret er alkohol suverænt det farligste af alle rusmidler. Sikrer man at alle gravide spørges til deres alkoholvaner, kan kvinder med alkoholproblemer lettere få hjælp.

Læs mere

Behandling for ufrivillig barnløshed

Behandling for ufrivillig barnløshed Når I skal i behandling for ufrivillig barnløshed, afhænger behandlingsmetoderne af årsagen til jeres I denne pjece kan I læse generel information om de forskellige behandlingsmetoder. Præcis hvordan jeres

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsagsteori Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsager The cause of a disease event is an event, condition or characteristic that preceeded the

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 1997-2001 2003:12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Graviditet & Alkohol. Medlemsmøde for jordemødre 3. oktober 2011. De særlige udfordringer omkring alkoholforbrug i graviditeten

Graviditet & Alkohol. Medlemsmøde for jordemødre 3. oktober 2011. De særlige udfordringer omkring alkoholforbrug i graviditeten Graviditet & Alkohol De særlige udfordringer omkring alkoholforbrug i graviditeten Medlemsmøde for jordemødre 3. oktober 2011 Lisa Lærke Iversen & Pia Kesmodel Graviditet & Alkohol Danskernes og særligt

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel Metodeartikel af Hans Lund, fysioterapeut, ph.d., Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital Lund H. (2000) (online 2003, 4. november). Forskning i Fysioterapi (1. årg.), s. 1-6 URL: htpp:///sw1250.asp

Læs mere

Screening for KoloRektalCancer -Har vi kendskab til det? -Vil vi være med?

Screening for KoloRektalCancer -Har vi kendskab til det? -Vil vi være med? Screening for KoloRektalCancer -Har vi kendskab til det? -Vil vi være med? Forskningstræningsmodul Den Lægelige Videreuddannelse Region Nord Region Nordjylland og Region Midtjylland Almenmedicinsk forskningstræning

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

DESIGN OG ERFARINGER

DESIGN OG ERFARINGER en sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever DESIGN OG ERFARINGER Phd-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Phd., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme,

Læs mere

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere