3. BRONSEALDEREN. Borringholmerens Historiebog af M.K. Zahrtmann

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3. BRONSEALDEREN. Borringholmerens Historiebog af M.K. Zahrtmann www.vang-hansen.dk"

Transkript

1 Mellemevropas Handelsveje bar selve Ma1men frem til det afsondrede Land. Og inden Bronsen i større Mængde naaede frem til de borringholmske Vaabenstøbere, fik Vaabenhuggerne lang Tid til at naa frem til et andensteds ukendt, højt udviklet Haandelag i at tumle den stride Flint. Nutiden er ude af Stand til at øve deres fine StenkunBt~ et utroligt Taalmod har den krævet af dem. Selv en almindelig sleben Flintøxe har maauet tage mindst en Uges Arbejd af sin Mand, det samme som ~n Borringholmer frem i det sidste Aarhundred maatte lægge i Opbygningen af et Stueuhr. Og saa kunde hiat een Dags V rerk søndre den skøre Flintøxe. Helt tilbage i Stenalderen kan følges den over hele Norden kendte Samfærd mellem to forskellige Menneskeskahninger, næsten som var Folket groet frem af to Rødder. Forskerne nævne dem efter Hovedskallernes Form Langskaller og Kortskaller, der fra Tidernes Gry drak Livets Broderskaal med hinanden i Dovres Fjelddale som paa Danmarks Sletter. Dette Forhold ligger. til Grund for, at man endnu 1804 kunde tro at se tvende Folkefærd for sig i Nordlandets sindige, blaaøjede, lyshaarede og i Sydlandets ilsindede, brunøjede, sorthaarede Borringholmere. Men denne maaske lidt ilsindede Iagttagelse hviler næppe paa andet, end at den indenamts Samfærd mellem N. og S. var sjelden og ringe endnu omkring Aar 1800, og at for.. øvrigt Borringholmerne altid havde samme sunde Blodblanding i sig som de andre Danskere. 3. BRONSEALDEREN. Man kan endnu ligesom føle det Stød, der for over halvfjerde Aartusend tilbage gik igjennem den Borringholmer, som første Gang fik en Malmøxe i sin Haand. Alt hvad han havde slidt og stræbt med den gjenstridige og sprøde Flint for at slibe den til hastigt søndrede Vaaben, det saa han her fuldkommet i den lille sejge og sikkre Bronseøxe. Med den kunde han ganske anderledes hugge i Træ Qg i Fæ; med den maatte han kunne erobre Verden. Selv frem imod vor Tid laa det Oldforskerne nær at forklare dette Tidskille gjennem Indvandring af en ny Folkestamme, som stærk ved sine overlegne Malmvaaben havde dræbt, underkuet eller fordrevet Stenalderfolket. 20

2 Men et pludseligt omvæltende Fremskridt foregik ikke, -og hin Bordngholmers erobrelystne Tanker maaue smukt vente paa Iværksættelse. Gravfund fra hin Tid godtgjøre, -at Bronseog samtidigt Guldvarer kun langsomt Stykke for Stykke-nanede frem til Borringholm som Rigmands kostelige Eje.- Først gjennem mange Slægtaldres Overgangstid vandt Borringholmerne frem til at eje og selv at kunne støbe Bronseredskabel'--til al deres Dont og helt at forlade de _ forældede Stenvaabens Brug. Desuden vidner Fællesskab i Gravpladser og i Gravskikke -om, at det var et og samme Folk, som boede her i Sten- og i Bronsetiden. Der var Slregtsfrendskab og intet Krigsfjendskab mellem Stenmændene og Bronsemændene. Bronsen sammenstøbtes af ni Tiendedele Kobber og -en Tiendedel Tin. I Haardhed, i at kunne smalnes ud- -1 en skarp Egge eller naalon Spids viger den kun lidt for StaaL Gjenstande af -lignende Støbning og Tildannelse som de af dansk Jord frem;' dragne ere fundne i Grækenland -og i Ungarn. Fra Mar-kedspladser op langs Østtysklands Floder maatte Malmen hidbringes, thi dens Ertser forekomme ikke i Danmark. Borringhol;. merne levede i saa stor en Velstand, at de kunde f;1kaffe sig en Rigdom af BroDse- og Guldsager. Hvad de gav i Bytte for dem, Sælskind, Edderdun eller andet, er ukendt. Ar de var et kraftigt, udviklingsfrodigt Folk, fremgaar af alle de- Oldtidsminder~ de have sat sig for Efterslægten. Ingen af de henfarne Slægter lever stærkere end Bronse!' _alderens ind Wed i Borringholmernes daglige Nutidsliv. Det var Kæmpehøjenes og Bavtåstenenes Tid. Endnu kugle sig tre til fire Hundred store -Kæmpehøje op over _ Landets kornduvende Agre, endnu skyder sig et -Par Hundred Bavtasten- rankt op -af Strandloddernes og Lyngens Sten- og Vildløkker. Tilsam!lleu træde de frem som et umisteligt Smykke i Landets Skønhed, de- kaste svunden Tids Stemningsfylde _ind i Vandrerens Sind. Længe stod de urørte, utilgængelige under de underjordiske Puslingers Varetægt, det -var især om Nattetid ikke farefrit at nærme sig dem. Der kom en nævenyttig Tid i fottige Asrhundred, da dette Værn brødes; flere end -300 Gravhøje vides ødelagte af griske Skattegravere eller nedpløjede af griske Agerbrugere, og dobbelt saa mange Bavtaer vides -bortførte til Hus-, Gjerde- og Brobygning. Først den nyeste Tids Sans for Old 21

3 fædrenes Mindesmærker hegner atter om de stssende og gjenrejser de omsjunkne Oldtidsminder. I de gamle J etlestuer kunne findes Bronsealderslig indsatte ovenpaa Laget af Stenalderens Ligrester. Rimeligvis har da den samme Storbondeslægt ejet Gravkammeret fra Stentiden :frem i Bronsetiden. Ligesom tilforn jordfæstedes Ligene ubrændte. Stormandslig nedsattes i svære Gt'avkister af kantstillede flade Sten j deres bedste Vaaben fulgte dem i Graven, som dækkedes med Stenplader og omgaves helt af en stor Dynge Rullesten. Derover rejstes saa af Jord de mægtige Kæmpehøje som en stærkt stigende Udvikling fra Stenalderens smaa Jordtuer over Enkeltmandsgrave. Under Tiden kunde en svær Tømmerkiste træde i Stedet for den stensatte Gravkiste. Bortset fra den græske Baalfærd kom den borringholmske Bravkarlligesaa stateligt i sin Gravhøj som den samtidige trojanske Helt Hektor, om hvis Ligfærd Homeroe sang: Hen i den dybnede Grav de strax nedsænkede Kisten, / lagde dernæst over Laaget et Lag -for.... svarlige Kampsten, / dynged saa Muld til en Tue og stilled Vagter ~mkring den. / Men da saa Højen var tuet, begav de sig hjem, og til Hobe I ginge de hen til Faderens Borg til det hædrende Gravøl. I Saaledes stedtes til Jorde den hestebetvingende Hektor. Paa Gravøl have næppe heller Borringholmerne ladet det skorte. Den største Kæmpehøj, Præstehøj i Olsker, var 6.3 ID høj, 38 m i Tversnit, og d-en fredlyste Høj ved Aspesgaard i Persker har noget nær samme Størrelse. De hyppigste MaaI ere 2,5 og 7.5 m. Mange af Højene gemme to eller flere Grave. Af deres særlige Navne tør nogle som Aggehøj, Bøsthøj, Faalhøj; Kinhøj, Tronhøj maaske bære Mindelser af Oldtidssproget i sig, ogsaa Offerhøj, Adelhøj og andre være ældgamle. Flere ere nævnte efter deres senere vanhellige Brug Galgebakke, Bavnehøj. Næsten alle Højene ligge "i Landets frodigste Strøg, i Rækker især ved Aaløbene, langs hvilke den tidligste Jordopdyrkning trængte sig Vej ind fra Kysterne; ved Grødebyaa i Aaker. rejste sig en Samling af tolv Høje, ved Blikobbeaaen i Nøkker laa ni samlede. Højene var de store Jordbrugerslægters Grave. En anden Udvikling fra Stenalderens arnaa Grav-tuer førte frem til Bt;onsetidens Gravrøser, Stenrøser eller StenknalIe, lave fladhvælvede Stenhøje, -en af dens hyppigste Gravformer, hvis 22

4 Brug endda strakte sig frem i Jernalderen. Byggede omhyggeligt kresrunde maale de fleste Røser 0.5 m i Højde, 3 m i -Tv ermaal; enkelte ere dog langt større, Stenrøret paa Rødsker Højlyng er 2.5 og 19 m, Tudehøj sammesteds 2 og 15 m. Oftest ligge de samlede i store Gravpladser paa 50 til 100 eller flere, saaledes ved Almegaard i Knudsker, ved Kohbeaaens Udløb i 0strelarsker, V. for Rytterknægten, ved Egeby i Aå.ker 100 og paa Mandhøj i Ibsker 120; mere spredte 600 paa Blemmelyng, 300 paa Vestremarker Højlyng, andre paa Smaalyngen, i Torpebakkerne og i Stenløkkerne langs Nordøstkysten. Guldsager ere fundne i Kæmpehøjene, men ikke i Røserne, som ete fattige paa Gravgods; kun i en Femtedel af de undersøgte Røser er fundet Bronsesager. De samle sig tættest i Landets magre Hedestrøg, endnu ere 2000 paaviselige, over 1000 vides sløjfede. De ere lagte omhyggeligt af sammenbaarne Rullesten, de ældste dækkede af en Jordkappe, de yngre med deres smukt lagte Kuglehvalv barsynligt over Jordsmonnet. I disse Røser synes jevne Nybyggere at hvile sig ud fra deres- Slid med at nyopdyrke strid Lyngjord. Det synes klart at fremgaa af P. Thorsens Paavisning af en Bronsealders Pløje- mark inde paa Blemmelyng N. for Kællingehøj. De af de 8 ha Agre sammensankede Sten ere kastede til Side i Diger, den stenfrie Muld gjennempløjet med Krog eller Bronseplov, vel trukken af Oxeforspand. Men senere er der lagt en 30 Røser ind paa selve den fremdrevne Agermark. Nær ligger den Opfattelse, at de, som nybrød Lyngen her, have valgt sig Grav i sine Hjemmeagres Skød. Den kresrunde Røse kunde af og til vides ud i Længden til en mærkelig Gravform, de saakaldte Skibssætninger, lange smale Brolægninger med bueformede Sider; der mødes i en Spids for og agter; deres Rande, Bordene paa Skibet, ere satte med større Sten. De dække over brændte Ben med Skaar af Lerkar, men uden Malmsager. De findes nær Røsemarkerne, paa og ved Enesbjerg i Skrenten afvestremarker Højlyng ligge 14, ved Egeby i Aaker 8 Skibe, ordnede i en Flaade, som styret mod VNV. De største ere godt 30 m lange, deres Bredde omkring en Sjettedel af Længden. Navnet har Nutiden givet disse Grave efter deres Form; Oldtidens Gravbyggere have næppe tænkt paa i dem at give en billedlig Fremstilling af sine Baade eller Skibe.

5 Ud' i det vildsomt lange droges sal,løanne' Langrøser i, de saakaldte Stenjægel e. Alt som Agerlandet udvidedes, maatte Indlandsis{ms tætte Udsæd af smaa.og store Stenttimlinget-kastes til Side i lange Stend-iger. Til Grav hører Sten, dett~ er en Menneskeheden medfødt Trang, som endnu i -ydre Dage s ætt e1' Borringholms dygtige- Stenhuggere' i Værk med at -til danne.kunstfulde Gravminder, jo større des bedre._ Paa- samme Tid som Evropas Sydlændinger -tog sine forladte Stengruhegange i Brug til Gravkatakomber, hensatte Borringholmerne sine hedenfarnes Askekrukker i Hiemmemarkerlles mægtige Stenudkastninger. Sten jægerne ere Bronsealderens Kolombariereller Dueslag, i hvilke de døde huses Side' om Side. 'Ga,nske SOn). Kæmpehøjenes og Gravrøsernes St~nkjerne,gemtes 'ogsas 'disse Stendiger under en Kappe af- JQrd. Swrligt i Povlsker tra,,:tdte Stenjægerne helt i Røsernes Sted; og -brugte 'gjennem :J3ronse. alderens Aartusend til Optagelse :af vel Lig løb- de over det ganske Borringholm:; mandshøje' og br~dryggede synede de Saa mægtige i Landskabet, at R. P ~Ravn 1671 maatte henføre dette gruelige Kæmpeværk til de forfær~elige' Riser ;og J ettei, hvis hele Slægt gik under i Syndfloden. En senere Tid' har i dem set Forsvarsværker "mod indtr~ngendeviltingakarer, og.-til Kuredigerne paa Rispehjerg og -ved Vestremarkirke ere uden stedfunden Hjemmel knyttede --landløhende Sagn. om kurlaridske Sørøvethorder; talrige' i dem' fundne Menneskeben og Skaat af Lerkar ere brugte til yderlig Støtte' for disse -Sagn~ -om- slagne og lledgravne' -Fjender, men -samm.eri med.. faa og 'Smaa Bronsesager vise de, at gode borringholmske: Bro ns.ealdersbønder -her ere digesatte. Hvor. Alfarvej skar-o sig igjenn(=.un Grø.vdigetne, hø.res Stednavnene' Dødningegabet, to i -Povls-K'er,. to i Nylars. ker, som vidne om, at senet'e -Slægter langt -{rem.j-tiden mindedes, at man her færdedes' over:grave.-.og ;'maatte' agte ~ig for at møde Gjenfærd. Saaledes'. leve' diss~-' Stenjægere endnu~-i Folkemunde; længe efter at de. fleste' åf d_em' ere.' j evnede med Agermulden.., Talrige Grave nndes nedsatte unde.r -flad -Mark: eller i-over~ fladen. af æld~e Kæmpehøje' og' Røser.so:m'_,Srnaa, Stenkasser -ehet Lerumer med -brændte Ben. En lille 8.ø-ndret -og': halvsineltet Bronseklump'. tidfæster dem' som.- '.Bronsealdersgra;ve; Større Urnegl'a.vpladser ligge i 'Amtets' Grusgrav' NV.. for- Aakirkeby, 24

6 ved Grødeby i Aaker, tæt NV. for Pe1'skirke og ved Kumlhøj i Rødsker. I de større samlede Mark- og Mosefund udenfor Gravene findes i "Reglen Bronsesagerne ligeledes forsætligt ødelagte. Man" ser heri Udslag af den Tro hos hin Tids Mennesker, at Vaaben og Redskaber skulde dræbes for at følge deres døde Ejer over i et Liv hinsides Graven. Ud fra de af Jorden fremdragne Oldsager tegner sig et Billed af Bronsealderfolkets Liv. En stigende Folke~længde rykkede sine Bopæle tæt ind til den Skranke, Højlyngens Hede og Skovtykninger satte dem. Kun det senere Bolsker Sogn var sparsomt folket, rimeligvis Urskov; ogsaa i de andre Sogne var Opdyrkningen langt mere spredt, Folketallet følgeligt lavere end i den historisk kendte Tid. Samfundets Lagspaltning mellem det frodige Lavlands magtstore adelsslægter og de nybrudte Ødelnarkers fattige Nybyggere synes stærkt udviklet. -I ""den trelsomme Opdyrkning af Landet hentede man Støtte af et nyt Husdyr Hesten:, som dog endnu kun havdes i ringe Tal; kun ganske faa Hestetænder ere fundne i Gravene. Bronseplove, kendte fra: Sverig,' have vel ogsaa været i Gang paa Borringholm. Skovrydning, Agerbrug og Kvægavl, Jagt og Fiskeri fortede godt med de nye Malmredskaber. Handelen paa Omverdenen tog nye Varer,.videre Veje, og Bygningen af store søgaaende Baade er sikkert sat i Værk paa "det havomflydte, skovklædte Land. Menneskene klædte sig i hæklet eller grovvævet Uldtøj, hvis Rester endnu i Gravene findes varede af Bronsenaalenes" Ir mod fuldstændig Undergang. Til at sy Tøjet' tjente spidse Syle og lange Synarue, hvis Traadøje sad- midt i deres Længde. Smas. Bronserør smykkede som Hængedopper Klædningens Undorkant, og runde fremhvælvede Bronsebuler" var syede fast paa deri; Dobbelknapper, Naale med rigt prydede Hoveder_ og pragtfulde store Bøjlenaale holdt den sammen. Del af disse Bøjlespænder havde en for Borringholm swregen Form med Naalen dækket af en 0.16 m lang og halv saa bred,: med Snirkelridser pi'ydet; skævt firkantet Plade. De vise, at Laridets egne Bronsestøbere, hvis firkantede Stenambolter ere fundne i Røserne, have arbejdet sig frem til at tildanne kunstfærdige.smykker og Vaaben og udviklet en selvstændig" Kunststil. Disse borring:. holmske Fibulaer friste tu en Sammenlignitig med den store 25

7 skæve Firkant, Landet selv er; dog en saadan KortJægning havde Smykkesmedene næppe øje for. Som Smykker bares brede halvmaanefonnede Halsplader med indgravede Snirkler, Halsringe og svære Armringe med indtil tyve Spiralsnoninger, alt af Bronse, Haandleds- og Fingerringe af Bronse eller af- Guld. Derimod var nu Perler, af Glas, Rav eller Bronse, sjeldne Varer. Mændene plejede deres Skæg omhyggeligt med Niptænger og Rageknive, hvilke de tog med sig i Graven til hinsidig Brug. Rageknivenes Skaft endte jevnligt i et prydeligt Hestehoved, et Tegn paa, a,t man skattede dette Trækdyr højt. Men skulde de to vildskæggede Vildmænd, som kølveværne det senere danske Rigsvaabeti, tyde tilbage paa, at dette har sit Udspring i Hedenold, da er Tanken om Oldtidskæmpernes Udseende ganske paa Vildsti. Mændene bar 0.7 m lange tveeggede Sværd med et kort Fæste, enten helt af Bronse eller med _ Trægreb og rigt siret med Stregriller, Naglehoveder og Indlægning af Guldtraad. De bares i Læderskeder og egnede sig bedre til Stik end til Hug. Tiden krævede, at ogsaa Kvinden maatte værge sig mod Ufred; hun gik ligesom Manden med en rigt udstyret, 0.3 ID lang Bronsedolk. Fuldstøbte, nnt udformede og stregprydede Stridsøxer, fæstede i et Træ skaft, Lanser og Pile med Bronseod, Knive med Bronse- eller Træskaft hørte til den fulde Udrustning. Dækvaaben, Skjolde, Hjelme, Brynjer, kendtes ikke. Stolende paa sin Legemsstyrke og Smidighed gik Mændene Fjen_ den ind paa Livet i Nærkamp. I Hjemmets Arbejd brugtes 0xer, Kiler, Mejsler, Save og Høstknive, de -_sidste krummede som Nutidens teblade. Lerkar.. rene formedes simple og grove, uden Pynt; men desuden havdes festlige, smukt sirede Bronseskaale. Kun yderst sjeldent brugtes særlige Gravurner; de fra Ligbaalet opsamlede og rensede Benstykker lagdes simpelt hen i en passelig Lerkrukke, tagen fra Husholdet. Efter Midten af Bronsetiden, for en 2800 Aar siden, foregik et kendeligt Skifte i Samfundsforholde.p.e. Man forlod den fra Stenalderen nedarvede Stensætteise af ubrændte Lig og lagde alle døde paa Baalet. Fra Overgangstiden haves enkelte Kæmpehøje, som gemme ene brændte Lig, og ved Loftsgaard i Persker en Gravplads med mandslange Stenkister, i hvilke man maaue t 26

8 vente at finde hele ubrændte Kn og1 er, men som kun rumme brændte Benstumper. Hurtigt føltes det dog spildt Møje at bygge Kæmpehøje op over de ringe Benklumper fra Ligbaalet~ og de smaa Stenrøser blev nu Allemands sidste Hjem paa denne Jord. En, saa gjennemgribende Ændring i Gravskik tyder paa et fremtrængende Nysyn paa Tilstanden efter Døden, og rimeligvis er en ny Tro hidført sydfra ad de livligt søgte Handelsveje over østersøen. Med Troslivets Omdannelse' synes en Omvæltning i Jordelivets Forhold fulgt Haand i Haand:; Troskrige omstyrte oftest langt mere end Samfundskampe. Ens jevne, ret fattige Kaar præge alle Gravene henimod Bronsealderens Slutning. Bronsealderens stærke Trosliv har sat sig varige Minder i Bavtastenene og i Helleristninge~ne. Men Bavtastenene staa stumme, uden Ord, Helleristningernes Billedtegn ere kun dunkel Tale. _ Hvad vi ud fra vor Opfattelse af det til enhver Tid almenmenneskelige tro at læse i disse Mindesmærker, vilde en gjenopstanden Hedning maaske afvise som vankundig Snak. Vor Trang til at læse og forstaa er dog her uafviselig. Hint Tidsrum udviklede to Midtpunkter for Evropas Fremskridt} Middelhavsog østersøkulturen. I Samfundsbygning, i Søfart, Handel og Agerbrug, i Haandværk og Kunstglæde stod den ene næppe synderligt bag den anden. Men mens det sol1yse Hellas}s Kystfolk vandt den aandsfrodige Lykke at nemme Bogstavskriften fra dens Vugge i Asien, saa at Homers Sange og Herodots Saga om dets Daad og Dont gjorde det lyslevende for al Eftertid, naaede Taleskriften ikke frem til østersøens Taagekyster. Hvor lrongselsfu1dt man end higer efter at kende Bronsetidens Livsskæbner Mand for Mand paa Borringholm, ses de her kun som sammenflydende Taageskikkelser svæve over sine navnløse Grave. Til at rejses som Bavtaer valgtes smale firkantede eller brede flade Natursten, som lodes utilhugne. De fleste ere 1.5 til 2.5 m høje over Jorden, nogle naa en Højde af 4.5 m, og de gaa henved en Fjerdedel saa dybt ned i J orden. Ofte staa de i Flokke, i Gryet i J;jolsker 60, i Kongehaven, midt i forrige Aarhundred vanklædt med Navnet Louisenlund,- i østremarker 50, paa Bjerregaardsbakkerne i Vestremarker 25, paa Hjortebakken i Bolsker 17-; over,100 have staaet fra Kirkeboet ned forbi Bakke- 27

9 gaard'j Rødsker. Nogle 'staa samlede~i aflange runde eller firkantede Krese, som ved Listad H'enig Kvinde med hendes' ti Børn,.2 Bavtasten i en Ring,af 9' andre, Stendansen ved Halle- ga:ard i Rø 'og Maglegrav i Østremarker; pao. Stenebjerg i Persker er 'en firkantet Jordforhøjning omgiven af 13 Bavtaer, og Anes Borg i Olsker Højlyng har en lignende Skikkelse. Nogle staa. midt i en rund Brolægning eller en lav Stenring, a1)dre paa Brons'ealdersgrave, saaledes 0rnestenen paa en stor Røse i Rønne Udmarksskov og Stenen' pas. en Kæmpehøj ved Va;;lens gaatd i Nøkker; 8,stod pao.' Kolhøj i Klemmedsker, og i det hele 19 'Kæmpehøje og 42 Røser vides at have baaret Bavtaer. For Enden af Stenkisten i Bunden ~f nogle Kæmpehøje ere underjordiske Bavtastene satte. Andre star' ud imod' Havet, flest langs Nordøstkysten, 'saaledes 3 paa Frennemark, og særligt opstillede for at ses af Sejlingsinænd pab. Søen 'synes de højt og yderligt staaende 3' Hestestene ved Gudhjem og de tre'bavtaer paa Stammershalle i Rø. Endnu kan det ske, at vejfarende Mand tager Hatten af for Helled Haagen i Bolsker Udmark og for Hellig K vinde, endnu ere diss'e Bavtasten en Helligdom som i de Tider, der rejste dem. Underet' nævne, Borringholmerne ;6a vmstenene 'Jettekegler. " Trods flittig' Søgen er der i 'Bavtalundene ikke fundet Grave. Her.m.ed fålder' al Tale' om,' at Bavtaerne ere, rejste som Gravminder, bort j ogsaade underjordiske Bavtaer i Krempehøjene kunne' som usynlige ikke have tjent til Mindesmær~er. Et fælles Formasl for dem kan da kun' tænkes grundet i Troslivet hos de Mennesker, som med 'Opbud' af stor Arbejds-kraft have draget dem hid' og rejst dem" hvor de nu staa; Det er Menneskets Sind medgiyet, at dets, Tanker ikke altid holde- sig til den jevne Jord,- men svæve ud i det -himmelblaa. Soin senere Kristenfolk byggede sine Kirkespir stedse dristigere op under Sky for at vejpege mod det høje, saaledes har.hedenfolket ladet sine Bavtaer,knejse som Fingerpeg' paa højere Magter; mangt et Kirke- spir viger i 'Højde for Hestestenene', som 'paa den bratte Klippebrink hrevederes Pegefingre 30 m op af Havfladen for at føre de søfarende hine Magter.for øje. Paa og 'i Gravhøjene 'have Bavt~erne stillet de døde i 'Magternes Varetægt. Som en Troens Gjerning har hver Husstand i Omegnens Bygder rejst sin, Bavta i den fællessamlingslund~ eller :hvor' den 'dagligt færdedes. 28

10 Brons'etidens Slægter var imidlertid- haandfaste Karle, som ikke lod sine Tanker maalløse flakke ud i det rene blaa; de lod Bavtastenene pege mod et Maal, mod Solen. Endnu bærer den største Bavtalund Navn af Gryet; helt utænkeligt,er det næppe, at den har sit Navn f~a, at man frem igjennem Hedenold samledes her 52 m over Havet for at hilse Daggryets Sol. Denne Lund har til Nabo det el m høje Slamrebjerg,. hvis Navn man har villet tyde som Solhammara, den i Lavlandet frem skudte Klippeknude, som var viet Solen. Et lignende Leje har det 99 ru høje Duebjerg eller Davbjerg, Dagens Bjerg i Klemmedsker ; her stod en høj Ba vta i en stor Stenring. Dog gjøres sikkrere Vidnesbyrd end blotte Ordtydninger her nødvendige.. Nær Bavtasten og Røser ere hist og her byggede nogle Stensætninger, som Menigmand har nævnt Tingborde, 2 X 1 m store, ret flade N.atursten, løftede 0.5 m op over Jorden i Leje paa understillede Sten; et 3 X 2. ln stort Bord ligger paa Fladehalle i Almingen, hvor der tilforn har været flere; et Par ses ved Kysten mellem Melstad og Kobbeaa. Ved.Jettebro i østremarker fandtes en halv Snes samlede; og ved Tækkerehuset 3.5 km Sø. for Rønne stod elleve Tingborde sammen omkring en Bavtasten og knapt 90 m V. for en Samling af syv Bavtaer, som nævntes Tingstenene, og af hvilke den sidste endnu staar sørgeligt afbrudt i det spidse Hjørne af Robbedalevejens Indløb i Amtsvejen. Maaske stod man her overfor virkelige Offertingsborde. Ganske vist vides intet om Offerfester i Bronsealderen; men naar man først tilbeder nogen, er det almenmenneskeligt at bringe sin tilbedte Offre. Hvad man bar frem paa Offerbordene for Solen, er ukendt; vi tør blot haabe, at det ikke var vore Medmennesker, man slagtede festligt. Helleristninger, Tegn ristede i Fladklipperne~ Hajlana, ere efter 1875 paaviste over Hundred Steder paa Borringholm; J. A. Jørgensen fremsøgte de første 02, barnligt tegnede Billeder paa Klippeflader eller paa løse Stentumlinger. I Mangel af anden Skrift gjorde Bronsealderens Mennesker Klipperne til dere~ Billedbog, Hajlana til de enkelte Blade i denne. Hyppigst ses skaalformede Fordybninger, indtil 0.12 m i Tversnit, tæt sammenstillede uden indbyrdes Orden indtil over 100 paa en enkelt Stenflade, som da kan minde om en stor Pande til smaa Æbleskiver. Et Par af dem ved Ryttergaard i Ibske( og ved Lande- 29

11 vejen S. for Nexø have faaet Navnet Fandens Keglebane, en tredje ved Hullegaard i Ibsker det frommere Navn Sankt Peders Sten. Smaaskaalene synes indslebne med en haard Træstok i hastig Omdrejning med Sand til Slibemiddel. Andre Tegn med skarpe og lige Streger ere indmejslede med Sten eller med Bronsemejsler. Enkel- eller dobbelstregede Rund krese, nogle gjennemskaarne af to krysstillede Tverriller og mindende om et fireget Hjul, indtil 0,25 m i Tversnit. ere fundne paa Klipper ved Allinge og i Nylarsker. Ved Frennegaard i Ibsker ses Tegn, der ligne Hestehove; andre paa,pærebakken i Ibsker og ved Risehøj og Brennesgaard i 0stremarker minde om et Mennesk~s Fodsaal, og en lignende paa Sydøstsiden af Hammeren kaldtes Barnefoden. Menneskeskikkeiser ere fundne indristede i Sten ved Allinge, ved Arnaga Bro, paa Lille Myregaards Udlod i Nylarsker. Endeligt ses især v;ed Allinge og i OIsker ret talrige Tegn, hvilke af de fleste OJdforskere tydes som tætspantede Skibe med høje Snirkelstævne, af og til med Mandskab om Bord, mens J. A. Jørgensen og' andre ved dem mere mindedes Slæder; lignende Tegn ere ogsaa fundne paa Bronseknive. Vinterslæder var hyppige paa Borringholm endnu efter Aar 1800, da først Frosten gjorde Vejsporene farbare for store Læs. I Reglen staa flere af disse Tegn paa en og samme Klippeflade uotdenligt styrende mod alle Vindhjørner. De fleste ero 0.6 ro lange; det længste paa Storløkkebakken i OIsker maaler dog- 1.3' m. Talrigst findes Helleristningerne i Landets frugtbare Kystegne, over 30 i den sydlige Del af Nylarsker, over 10 i den 'østlige Del af 0stremarker, mange i Allinges Opland. Nogle ere indristede i de udækkede Overliggere paa Jettestuer,. andre paa BavtRsten. HelleristniQgerne ere som et lallende Spædbarns Tale eller en døvstums sære Tegn; hvad der laa Bronsetidens Mennesker paa Hjerte at faa udtalt i dem, er dunkelt at raade. For det daglige Livs Dont have disse Ristetegn været unyttige. Deres Øjemed maa ligge i Troslivet. I dem alle, maaske fire undtagne, træde de ska:alformede Fordybninger frem, og disse have da for de flittige Stenristere været Hovedsagen, Helligdom-mens Tegn, under hvis Værn de andre Fremstillinger ere givne. I disse Skaale, i Hjultegnene, i Krestegninger paa Vaaben og Smykker, 30

12 i de med yderste Omhu rundbyggede Røser og Kæmpehøje, overalt mødes den Rundkres, som i Menneskehedens Barnetro var Solens SindbUled. Bronsealdersfolket var Soldyrkere; i en paa Sjælland funden guldlagt Bronseskive, trukken frem paa en firhjulet Vogn af en Hest, haves den guldfunklende Solskive for øje, som den dagligt ruller frem over Himlen. Helleristningernes Skibe eller Slæder lade sig tyde som Solgudens Farmidler. Udefra er Soldyrkeisen kommen til Borringholm. Med nyvundnes glødende Tro have dens Lærlinger prentet dens hellige Tegn paa Landets Klipper. Gjennem den nye Ligbaalsskik vies de dødes Legemer til TIdguden, hvis Magtdømme over hi.. gende Menneskesind har kaldt den tilforn herskende Tros Forkæmpere frem til Kamp. Ogsaa vor Tid har hørt Kamplurene gjalde, da gammel Tro og Vane kaldte til bitter Strid mod LighaaIets Gjenkomst. Regnet mod hele den kendte Hedenaids MaaI af henved fem Aartusender er Bronsealderens Aartusend et kort Tidehv"erv, men rigt paa -"Fremskridtsdaad. Fra Stenalderens Eskimoliv arbejdede Borringholmerne sig op til et højt Udviklings.. stade. Denne' Tids Mennesker forstod at smykke deres Liv og smykke deres Død. De klædte sig i kunstfærdigt virkede Tøjer, de pyntede deres Skæg og Haar, de bar kostelige Smykker og Vaaben. Agerbrug, Husdyrrøgt, Støbehaandværk, Skibsfart og Handel bar fremad. Og i mindst een høj Kunst, Musiken, naaede de vidt frem i at udhamre Bronselurer, de mægtige svungne Blæsehorn, som altid brugtes Par om Par, den ene nøje samstemt med den anden. Hævende sig som et Par Vesselhorn højt over Menneskemylret bar Lurene deres rene kraftige Toner ud i den vide Luft. Saa højt som her Bronscalderen naaede det kristnede Evropa først langt fremme i Middelalderens Kirkemusik; høres dens Lurtoner i Nutiden, fryde de endnu Menneskers Øren og kalde Bronsealderfolkets Færd mellem dets Kæmpehøje og Bavtasten sært levende frem for øje. Lurer ere ikke fundne i Borringholms Jord; men med dette Lands livlige Handelsfart naaede de sikkert ogsaa hid og lod sine Gjald lyde fra dets Klipper ud over østersøen. Lidt Tungsind kunde vel klinge med i deres klare Røster; thi Bronsealderens sidste Tider tyde paa jevne og trange Livskaar hos Borringholmeme. De Rigmandsslægter, som havde evnet 31

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn Index Hørd Grimkelssøns Saga................ 1 i Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n Ældre bronzealder. 2000-1100 før Kristi fødsel Læsetekst for Folkeskolens 3.-6. klassetrin Solens folk Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog? Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Sangen om Vølund. 13. Mælte da Nidud, Njarernes Fyrste: "Hvor har du, Vølund! Alfernes Viser! fundet vort Eje i Ulvedale?"

Sangen om Vølund. 13. Mælte da Nidud, Njarernes Fyrste: Hvor har du, Vølund! Alfernes Viser! fundet vort Eje i Ulvedale? Nidud hed en konge i Svithjod; han havde to Sönner og én Datter, der hed Bødvild. Der var tre Brödre, Sönner af Finnekongen; den ene hed Slagfinn, den anden Egil, den tredje Vølund. De løb på Skier og

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj Lærer Valdemar Vold fortæller om sin indsats som amatørarkæolog skriver i 1938 om sig selv: I januar 1904 blev jeg ansat som enelærer i Guldbæk skole. Skolebygningen lå, i de 6 år jeg var der, ved nordsiden

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson Et fund Gækkebreve fra Djursland Per-Olof Johansson Per-Olof Johansson: Et fund - Gækkebreve fra Djursland På Internet 2014 http://per-olof.dk Påskegæk.. Jeg fandt ikke en Rembrandt. Men jeg købte en lille

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Alexander L. Kielland

Alexander L. Kielland Alexander L. Kielland Garman & Worse 1880 bokselskap.no, 2013. Alexander L. Kielland: Garman & Worse (1880) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1880. Digitaliseringen er basert på skannet og ocr-lest

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

5 gode DIY ideer til dig og din bolig. Af Henriette Villebro Riisom

5 gode DIY ideer til dig og din bolig. Af Henriette Villebro Riisom 5 gode DIY ideer til dig og din bolig Af Henriette Villebro Riisom Indholdsfortegnelse Fra gamle stole til smukke lysestager... 3 Blomsterskjuler af fiberbetonplade... 5 Nye møbler af dem du har i forvejen...

Læs mere

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!!

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! INDLEDNING KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING Ud på det store hav sejler piratkaptajn Jack sammen med alle hans pirat venner. De bor på en øde ø med store palmer,

Læs mere

Hvad ved du om dine naboer?

Hvad ved du om dine naboer? Naboer Hvad ved du om dine naboer? Hvilke(t) job de har 73% Hvilken uddannelse de har 45% Hvilken social baggrund de har 38% Hvilken religion de tilhører Hvem deres omgangskreds er 27% 27% Hvor meget de

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

GPS-skattejagt Skovens skjulte skatte

GPS-skattejagt Skovens skjulte skatte NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune GPS-skattejagt S k å d e S k o v P Ørnereden B æ k h u s e t 8 P 7 12 10 11 9 P M o e s g å r d S k o v 6 5 å 1 P 2 P 3 P P. Moesgård Strand P S k o v m ø

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Borringholmerens Historiebog af M.K. Zahrtmann www.vang-hansen.dk

Borringholmerens Historiebog af M.K. Zahrtmann www.vang-hansen.dk i Magt efter sin Død. I levende Live havde Knud den Fjerde helliget Kongens og Kirl,ens Magt sit haat'de og uforsonlige Virke, Til Tak optog Kirken ham femten Aar efter hans Død. i sin Helgenskare som

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Smaabyens Sjæl. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Smaabyens Sjæl. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

RISEN. Oldtidsagre, gravplads og vandmølle

RISEN. Oldtidsagre, gravplads og vandmølle RISEN Oldtidsagre, gravplads og vandmølle RISEN er et skovområde på ca. 35 ha. i det frodige agerlandskab syd for Østerlars by. Terrænet består af en del sænkninger og våde områder mellem lave bakker.

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Saa pakker vi Kufferten

Saa pakker vi Kufferten Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 Fred bringer jeg til Jer, mine børn, Den Syvfoldige Fred fra den Jordiske Moder og den Himmelske Fader. Fred bringer jeg til Jeres legeme, ledt på vej af Kraftens

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Den berømte jættestue i Ullerup fylder 100 år

Den berømte jættestue i Ullerup fylder 100 år Thisted Amtsavis 21-8-1937 Den berømte jættestue i Ullerup fylder 100 år Et jubilæumsbesøg i Lundhøj Da vore forfædre byggede grave - Turistinvasion til jættestuen Den moderne turist ser ikke med den foragt

Læs mere

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Len Beskrivelse Len er et stykke jord man kan eje. Der er stor forskel på de forskellige len, både i hvor de ligger, hvad de koster, men også hvilke

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Loge nr. 4 PROGRES. Program til. 125 års stiftelsesfest. Lørdag den 2. december 2006

Loge nr. 4 PROGRES. Program til. 125 års stiftelsesfest. Lørdag den 2. december 2006 j Loge nr. 4 PROGRES Program til 125 års stiftelsesfest Lørdag den 2. december 2006. Festloge Gæster og brødre føres ind Storlogen føres ind v br. Storrepræsentant Svend Guldager Nielsen Velkomst ved br.overmester

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere