Forebyggelse på ældreområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse på ældreområdet"

Transkript

1 Ældre Forebyggelse på ældreområdet Den praktiserende læges rolle Af Mikkel Vass og Carsten Hendriksen Biografi Mikkel Vass er praktiserende læge i Præstø og postdoc på Center for Sund Aldring, Københavns Universitet. Han har i flere år arbejdet med forebyggelse på ældreområdet og vurdering af kognitive funktioner. Carsten Hendriksen er lektor på Afdeling for Social Medicin, Københavns Universitet, og overlæge på Afdeling for Sammenhængende Patientforløb, Bispebjerg Hospital, og arbejder med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Mikkel Vass adresse Industrivej 3, 4720 Præstø. m.vass@dadlnet.dk 954 Almen praksis er centralt placeret til udførelse og formidling af forebyggelse og sundhedsfremme på ældreområdet.»alderisme«er en faldgruppe, som den praktiserende læge og patienten i fællesskab bør undgå.identifikation af skrøbelighed ser ud til at være afgørende. Artiklen beskriver nogle af de praktiske muligheder, der er til at bevare aktive leveår med god funktionsevne så længe som muligt, og her gives gode anvisninger på, hvordan vi bedst hjælper den ældre patient i almen praksis. Andelen af befolkningen over 65 år vil stige kraftigt i de kommende år. I 2020 er 20% af befolkningen i Danmark over 65 år, dvs. ca. en million mennesker, hvoraf ca vil være over 80 år. Symptom- og sygdomsbetingede kontakter for 65+-årige udgjorde i en dansk gennemsnitpraksis i 2009 ca. 29% sammenlignet med 27% i 1993 (1). Der er sket en kraftig stigning i forebyggende ældrekontakter, hvilket må forventes at stige yderligere, når den aldrende demografi vil påvirke»aldersprofilen«i hver praksis. Opgørelser over forbruget af de samlede sundhedsydelser i dag tyder på, at der ikke sker nogen aldersdiskriminering ift. aktiv behandling. Avancerede behandlinger og operative indgreb foretages i endog meget høj alder, og medvirker til at invaliderende aldersrelateret slid i hofter og knæ, grå stær mv. kan kompenseres, så funktion og muligheder for selvudfoldelse og uafhængigt liv bevares i mange år. Denne generelle behandlings- og sundhedsfremmende indsats har gennem de senere år også været medvirkende til en dramatisk stigning i aktive leveår for den danske ældrebefolkning. Andelen af 65+-årige med god

2 funktionsevne er steget fra 53% i 1987 til 68% i 2007 (2). Den relative stigning er lige stor i grupper med lav, mellemlang eller høj uddannelse. Men ældrebefolkningen er ikke mulig at beskrive som én størrelse, da genetik, levekår, livsomstændigheder og det levede liv bevirker, at forskelligheden bliver større og større. Den uundgåelige aldring styres primært gennem DNA-arvemassens påvirkninger på det cellulære stofskifte og produktion af livsvigtige proteiner, enzymer og hormoner. Som årene går, reduceres funktionen af de enkelte organer med ca. 1% fra vækstens ophør, og den samlede organismes evne til reparation mindskes. Feedbacksystemerne (homøostasen) reagerer langsommere og mere upræcist. Gamle mennesker er derfor mere sårbare over for f. eks. hedebølger, vægt- og væsketab samt evt. sygdom og skal ofte hjælpes gennem disse mere belastede situationer for at undgå varige funktionstab. Hvad og hvem taler vi om? På trods af forskelligheden i ældrebefolkningen bliver det vigtigt at skelne mellem de helt raske og rørige, de ældre med lette funktionsbegrænsninger, ældre med moderate funktions-tab og ældre mennesker med sværere funktions-tab. Det svarer groft sagt til 1) dem, som helt klarer sig selv, 2) dem, som har hjemmehjælp eller tilsvarende, og 3) dem, som lever på institution. Der er meget videnskabelig dokumentation for, at funktionstab blandt gamle mennesker kan forebygges på alle tre niveauer (3-5). Tidlige funktionstab har en stor mulighed for at være reversible, hvis indsatsen for genoprettelse kommer hurtigt og effektivt. Man kan næsten ikke starte rehabilitering med rigtig ernæring og træning hurtigt nok efter sygdom eller stimulere til øvelser, gang og styrketræning efter hoftebrud eller tilsvarende. Præoperativ træning og smidighedsøvelser mv. medvirker til, at den enkelte kan bevare sin uafhængighed i kraft af bedst mulig funktionsevne længst muligt. Forebyggelse i almen praksis bliver dermed ikke et alternativ til god behandling, men et supplement, hvor det kan være svært at skelne god relevant behandling fra forebyggelse. Hvad er den specifikt lægelige opgave? Målet med en professionelt forebyggende indsats over for ældre er at støtte ældre mennesker til at bevare livsomstændigheder, som de selv anser for betydningsfulde. Uafhængighed, et godt helbred og god funktionsevne er de vigtigste forudsætninger for at opnå dette. Foruden at behandle akut opstået sygdom og tilbyde kompetente tilbud til ældre mennesker med kroniske sygdomme bliver vurdering af funktionsevne en lige så vigtig del af indsatsen som f.eks. at måle blodtryk og at stetoskopere. Kort beskrevet kan indsatsen for den praktiserende læge bestå i at: 955

3 Tabel 1 / Dokumenterede effekter af primær, sekundær og tertiær forebyggelse hos ældre. Område Effekt Forebygger Gavner Fysisk aktivitet Udfoldelsesmuligheder Obstipation Ved overvægt Appetit Fald Hjertesygdom Muskelstyrke Frakturer Lungesygdom Smidighed Knoglestyrke Bedre søvn Psykisk velvære Genoptræning Genindlæggelser Syn/hørelse Tænder/fødder Faldforebyggelse Atrieflimren TCI/apopleksi Symptomatisk hjerteinsufficiens Symptomatisk koronararteriesygdom Diabetes Osteoporose Influenzavaccination Funktionstab Hypertension Type 2-diabetes Arthrose mv. Autonomi Funktionstab Psykisk velvære Nye fald Frakturer rer Apopleksip Nye attakker (Gen)indlæggelser ndlæ og død (Gen)indlæggelser og død Senkomplikationer Frakturer Indlæggelser og død 1. Tænke forebyggende i hver konsultation. 2. Undgå alderisme undlade at sige»det er alderen«, men indgå i dialog om, at et behandlingsforslag har en realistisk gavnlig virkning. 3. Anvende overenskomstens tillægsydelse 0121, hvor praktiserende læger kan udføre forebyggende hjemmebesøg med fokus på skrøbelige ældre (6). Månedsskrift for almen praksis november Tænke forebyggende i hver konsultation Tabel 1 viser et udpluk af gavnlige effekter af en forebyggende individuel indsats på alle niveauer (7). Mange undersøgelser påpeger, at en mere aktiv også socialmedicinsk indsats i almen praksis vil være hensigtsmæssig for at afdække skjulte behov, der ofte kan gøres noget ved, og som derfor på længere sigt vil kunne medvirke til at bevare funktionsevne (8). Syn, hørelse, fod- og tyggefunktion er basale forudsætninger for at fungere. Nogle ældre affinder sig med, at disse funktioner ikke fungerer optimalt, som årene går, uden at have fået kendskab til de muligheder, der er for at blive kompenseret med hjælpemidler eller sociale tilbud. Uopfordret at spørge til hvordan hverdagen fungerer f.eks. hvordan de tungere indkøb klares, og hvor ofte man er sammen med andre kan hurtigt give et billede af netværk og transportmuligheder. De gavnlige effekter af at være fysisk aktiv, som ofte også netop inkluderer mulighederne for at styrke de sociale kontakter, er vigtige at få over sine

4 læber i den løbende dialog. Kendskab til lokale muligheder omkring ældreidræt og private organisationer, hvor også ældre har glæde af at komme, kan være en yderligere inspiration til at komme i gang. Der er formentlig ingen tvivl om, at når»min læge også siger det«, kan det medvirke i den vanskelige motivationsproces. Samarbejde med og henvisningsmuligheder til de kommunale træningsfaciliteter er vigtigt, ikke mindst hvis der er sket noget, som har påvirket den daglige funktion. Undgå alderisme - fokuser på realistiske behandlingsmuligheder, herunder brugen af medicin Man skal tænke sig godt om, før man tilskriver alderen i sig selv at være grunden til såkaldt alderdomssvækkelse. De mange nye behandlingsmuligheder hjælper netop ældre mennesker til at bevare et uafhængigt liv længere. En forudsætning for at kunne udnytte de nye behandlingsmuligheder er derfor at undlade at bagatellisere henvendelserne fra de gamle mennesker selv, deres pårørende, hjemmeplejen eller de kontakter, der kan være resultatet af kommunale forebyggende hjemmebesøg. På den anden side kan en realistisk individualiseret diskussion, om hvorvidt en behandling kun vil have marginal effekt ikke mindst ift. forebyggende medikamentel behandling være på sin plads. De evidensbaserede resultater er ofte fremkommet i undersøgelser, hvor eksklusionskriterier netop udelader multimorbiditet, og hvor personer over 75 år kun sparsomt er repræsenteret. Men medikamenter, der forebygger udviklingen af og komplikationer til kroniske sygdomme, har fået større og større betydning. At overføre evidens opnået på grupper til den enkelte ældre, der allerede tager en række præparater pga. andre sygdomme, er en udfordring for almen praksis. Medikamentelle bivirkninger udløser let funktionsnedsættelse i høj alder. Den forebyggende medikamentelle behandling er således en balancegang mellem reduktion af risiko for sygdom og risiko for bivirkninger ift. det enkelte menneskes livssituation. Valideret værktøj til at monitorere ændringer i funktionsevne i forbindelse med påbegyndelse, fortsættelse eller seponering af medikamentel behandling savnes. Sikker ordination og medicinhåndtering vil fortsat være en lægelig kerneydelse, men specielt ved sektorovergange kan der opstå problemer. Medicinhåndteringen vil formentlig blive forbedret ved indførelse af det kommende Fælles MedicinKort (FMK). Men den store lægelige udfordring bliver på længere sigt primært på ordinationssiden med de større tilbud til et stigende antal ældre mennesker. Et nyt arbejde blandt hjemmeboende ældre i Israel, hvor der systematisk efter en detaljeret algoritme blev seponeret 81% af den sædvanlige medicin, medførte ikke inden for 19 måneders opfølgning nogen alvorlige følger. 88% af forsøgspersonerne beskrev tilmed forbedringer i deres helbred (9). Der er generelt en stigende forståelse for, at less is more, især når det drejer sig om ældre menneskers medicin- 957

5 Ældre Tabel 2 / Oprindelige kriterier for skrøbelighed. 1. Utilsigtet vægttab (4-5 kg inden for det sidste år) 2. Selvrapporteret træthed ved daglige aktiviteter 3. Nedsat muskelstyrke (håndtryk < 20% af normale for alderen) 4. Langsom gang (< 20% af normalt for alder og køn) 5. Nedsat fysisk aktivitet (< 20% kcal af normal for alder og køn) Mindst tre kriterier r skal være til stede forbrug. De kommende år vil utvivlsomt give os bedre muligheder for, hvordan en kvalificeret medicingennemgang skal foretages. Tillægsydelse 0121 Praktiserende læger kan nu uopfordret tilbyde forebyggende hjemmebesøg til skrøbelige ældre mennesker. Formålene med ydelsen er at opnå indsigt i den ældre persons resurser og funktionsevne samt at identificere og evt. forebygge og begrænse begyndende sundhedsproblemer. Dette indebærer, at man skal vurdere og evt. revidere medicinforbruget og at have eller få kendskab til den aktuelle livssituation for at kunne indgå som en kompetent samarbejdspartner i det tværfaglige sundhedsarbejde (6). For at kunne koordinere og udnytte denne mulighed er det vigtigt, at man indgår aftaler med den lokale hjemmepleje, om hvilke grupper af ældre mennesker som er skrøbelige. Månedsskrift for almen praksis november Skrøbelighed (frailty) Der hersker stadig ikke fuldstændig enighed om, hvad skrøbelighed egentlig er. I den oprindelige definition (Tabel 2) beskrives syndromet som en klinisk tilstand med vægttab, lav funktionsevne, let udtrætning, nedsat livsenergi og lav muskelstyrke med tilsvarende nedsat fysisk aktivitet (10). Skrøbelighed opfattes i dag som en uspecifik sårbarhedstilstand, der afspejler fysiologiske ændringer i hele organismen. Syndromet er præget af mange metabolske forhold, hvor endokríne ændringer, oxidativt stress, inflammation og neuronal aktivitet leder til celledød og dermed øget følsomhed for sygdom (11). Kronisk inflammation ser ud til at være en vigtig del af syndromet, som klinisk fremtræder med underernæring, osteo- og sarkopeni med tilhørende balance- og mobilitetsproblemer. I mange definitioner indgår nu også mentale og kognitive dimensioner (12). At identificere skrøbelighed bliver derfor vigtigt, såfremt man vil forsøge at undgå, at funktionsevnen falder så meget, at man ikke kan kompensere eller genoprette den igen. Det gælder om at undgå point of no return, hvor de basale fysiologiske processer er sat så meget ud af kraft, at fald, frakturer og dårlig homøostase med risiko for kakeksi leder til institutionsanbringelse og død.

6 Tabel 3 ighe ej Almindelig daglig livsførelse og mere sammensatte aktivitetertete Lav fysisk aktivitet Udendørs aktiviteter Syns- og høreproblemer Medicin Hukommelse Inkontinens Orientering Psykologisk»kontrol«Sociale kontakter Familiær funktion Evne til at planlægge Økonomi Depressive symptomer Skrøbelighedsbegrebet passer godt ind i den måde, almen praksis forsøger at vurdere hele situationen for den enkelte. I visse risikosituationer f.eks. ved udskrivelse efter en indlæggelse og tab af nære er de mentale kræfter ofte nedsatte: Man er sårbar og dermed i fare for at blive skrøbelig. Begyndende skrøbelighed (pre-frailty) For at øge muligheden for reversibilitet er det afgørende med en tidlig indsats (13). Derfor rettes fokus mod at identificere begyndende skrøbelighed så tidligt som muligt. Ift. de oprindelige kriterier vurderes begyndende skrøbelighed ved at kun to af de fem kriterier er til stede (Tabel 2). Siden er der udviklet flere forskellige»algoritmemodeller«til at hjælpe med at afgrænse syndromet (14). Parakliniske indikatorer som f.eks. vægt (body mass index < 23 kg/m 2 ), peak flow (< 270 l/m), D-vitamin-mangel og forhøjet C-reaktivt protein kan også indgå. Men det handler primært om at få indblik i, hvordan hverdagen fungerer, for at opdage, om der er skjulte behov eller problemområder, der kan gøres noget ved. De klassiske fem geriatriske i er immobilitet, instabilitet, inkontinens, intellektuel reduktion og iatrogenese dannede tidligere udgangspunkt for, hvad der var vigtigst at få belyst. Siden er tilkommet mange flere»domæner«, som man med udbytte kan flette ind i samtalen for at afgøre, om der er sket noget siden sidst (Tabel 3). Det afgørende er ikke nøjagtigt, hvilken model man bruger, men at man tænker på, at begyndende skrøbelighed er associeret med reversibilitet og derfor kan være afgørende at identificere tidligt. Af praktiske grunde kan det være nødvendigt at bruge enkle værktøjer til at identificere ændringer over tid, hvilket netop er muligt med den kontinuitet, som dansk almen praksis tilbyder. 959

7 Figur 1 / En mere aktiv også socialmedicinsk indsats i almen praksis vil være hensigtsmæssig for at afdække skjulte behov, der ofte kan gøres noget ved. Foto: Privat. Månedsskrift for almen praksis november Ernæring, mobilitet, kognition og trivsel Fire domæner ser ud til overordnet at være de vigtigste: ernæring, mobilitet, kognition og trivsel. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at tænke på, vurdere og evt. løbende monitorere disse domæner ved alle kontakter, man har med ældre mennesker. Ernæring»uden mad og drikke«kostens fundamentale betydning for den aldrende krop og fysiologi kan ikke understreges nok. Man spiser mindre, jo ældre man bliver, og kaloriebehovet er mindre. Bevæger man sig lidt, stiller det større krav til kostens korrekte sammensætning af protein, fedt og kulhydrater samt vitaminer og mineraler. Foruden at spørge til og understrege vigtigheden af god mad og hensigtsmæssig væskeindtagelse er en løbende registrering af vægten derfor at anbefale. Man får dels et udgangspunkt at sammenligne med og dels muligheden for at vurdere, om vægten snigende er begyndt at falde.

8 Tabel 4 / Værktøj til at identificere og monitorere skrøbelighed. Domæne Ernæringstilstand Mobilitet Kognition Trivsel Klinisk håndtering Vægt Rejse-sætte-sig-testen, esten,»timed up and go«, evt. lungefunktion Genkaldelse af 3 ord efter afledning»har du lyst og energi i din dagligdag til at gøre det, du gerne vil?«uforklaret træthed i daglige aktiviteter Mobilitet Hjørnestenen i»sund«aldring er gode muskler, og især underekstremiteterne skal prioriteres. Den daglige gåtur i raskt tempo, hvor man gerne må få sved på panden eller i hvert fald røde kinder, er stadig the drug of choice. En hurtig vurdering af funktionsevnen hos ældre mennesker er det centrale værktøj i den daglige klinik. Rejse-sætte-sig-testen Der findes mange vurderinger af mobilitet, men en enkel test, som også kan bruges som daglig træning, er rejse-sætte-sig-testen. Den er hurtig at udføre, kan laves hjemme, i praksis, hos terapeuterne, på ældrecenteret eller på sygehuset. Testen udføres ved: Man forklarer, at personen skal rejse og sætte sig på en almindelig stol, som gerne må have armlæn. Armene holdes korslagte på brystet. Antal gange, man kan rejse og sætte sig på 30 sekunder, tælles (sekundviser på et stort ur kan fremkaldes på edb-skærmen ved at dobbeltklikke på uret i højre hjørne). Hvis man får brug for at anvende armlæn, noteres dette. Testen indgår ofte i dag i genoptræningsplanerne ved udskrivelse og beskrives under chair stand test. Der findes et normalområde for køn og alder, men det afgørende er, at man er sin egen kontrol. Diskrete forandringer i begge retninger kan indgå i de kliniske overvejelser også ift. medikamentel behandling og ændringer i medicindoseringer. Smerter og påvirket lungefunktion kan naturligvis påvirke resultatet, men kan sagtens indgå i den helhedsvurdering over for den enkelte, hvor netop opfølgningen over tid kan give vigtig information.»up and go«-testen En mere udbygget test er»up and go«. Man beder personen fra en høj stol (46 cm) med armlæn om at rejse sig, gå 3 m, vende om og sætte sig igen. Man registrerer den anvendte tid og får et objektivt mål for mobilitet samtidig med, at en vurdering af personens kooperation, holdning, psykomotorik, og hvordan vendingen foretages, kan give værdifuld klinisk information. 961

9 Ældre Hvis testen udføres på over 30 sekunder, er det foreneligt med lav funktionsevne. Hvis der anvendes under 20 sekunder, er det normalt foreneligt med god funktionsevne. Kognition Almindelig daglig livsførelse og mere sammensatte aktiviteter som f.eks. at tale i telefon, tage offentlige transportmidler og ordne sine pengesager afhænger af intakte intellektuelle funktioner. Er de påvirkede, og der ikke er kompenserende personer eller hjælpemidler, kan det være vanskeligt at få livet til at fungere. Bor man alene, er der derfor meget større forpligtelser for netværket og det offentlige. Diskrete tegn på kognitive problemer kan bedst opdages af den nære pårørende, men igen: Hvis en sådan ikke findes, kan det være overordentligt svært at identificere. Ved den regelmæssige kørekortsundersøgelse indgår en lille undersøgelse for kognitiv funktion, som i udvalgte situationer naturligvis også kan bruges i den daglige klinik. Da ganske mange medikamenter også påvirker kognition, kan indlæring og genkaldelse af tre ord efter afledning, samt tegning af urskive eller lignende visuelt værktøj også bruges som løbende monitoreringsværktøj. Trivsel og træthed Diskrete meget tidlige tegn på senere funktionsevnetab er ofte ikke klinisk målbare. Subkliniske»depressive tilstande«og»uforklaret træthed i de daglige aktiviteter«har imidlertid dette potentiale, idet de er stærke indikatorer på senere afhængighed af hjælp (13). Nøglespørgsmålet er:»den sidste måned har du haft lyst og energi i det daglige til at gøre det, du gerne vil?«dette»livsenergi«-spørgsmål, og om der er»uforklaret træthed«, kan foruden at være en tidlig indikator på begyndende skrøbelighed bruges til at vurdere, om en given behandling eller ændring i medicindosis har virket efter hensigten (Tabel 4). Månedsskrift for almen praksis november 2011 Samarbejde med kommunen om forebyggelse på ældreområdet Kommunerne skal fra 2010 tilbyde borgere over 75 år et årligt forebyggende hjemmebesøg, hvis borgeren ikke modtager både praktisk og personlig hjælp (15, 16). Dertil kommer, at det er politisk prioriteret, at kommunerne skal tilbyde forebyggende og sundhedsfremmende tilbud, hvor almen praksis aktivt kan medvirke (6). Primær forebyggelse over for ældre mennesker vil fokusere på kost, fysisk aktivitet, socialt samvær og sociale rettigheder. Sekundær og tertiær forebyggelse med patientskoler for ældre mennesker med kronisk sygdom skal koordineres med almen praksis, så der kan udvikles et godt samarbejde også omkring de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg. Et godt tværfagligt samarbejde mellem praksis og hjemmeplejen giver tydelige synergieffekter (17). 962

10 Konklusion Almen praksis er en vigtig brik i en helhedsorienteret tværfaglig indsats i kraft af sin hyppige og nære kontakt med befolkningen. Forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser over for ældre er veldokumenteret til at bibringe aktive leveår og trivsel. Almen praksis kan ved at identificere begyndende skrøbelighed og reagere med adækvat behandling og rehabilitering medvirke til at bibringe flere aktive leveår til ældre mennesker. Optimering af den medikamentelle behandling er centralt. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Litteratur 1. Moth G, Vedsted P, Olesen F. Kontakt- og sygdomsmønsteret i almen praksis. KOS Aarhus: Forskningsenheden for Almen Praksis, Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Statens Institut for Folkesundhed, Elkan R, Kendrick D, Dewey M et al. Effectiveness of home based support for older people: systematic review and metaanalysis. BMJ 2001;323: Beswick AD, Rees K, Dieppe P et al. Complex interventions to improve physical function and maintain independent living in elderly people: a systematic review and meta-analysis. Lancet 2008;371: Ploeg J, Feightner J, Hutchison B et al. Effectiveness of preventive primary care outreach interventions aimed at older people: meta-analysis of randomized controlled trials. Can Fam Physician 2005;51: Overenskomst om almen praksis Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation, Hendriksen C, Vass M. Forebyggelse af helbredsproblemer og funktionsbegrænsninger blandt ældre mennesker. Ugeskr Læger 1999;161: Iliffe S, Lenihan P, Orrel M et al. The development of a short instrument to identify common unmet meeds in older people in general practice. Br J Gen Pract 2004;54: Garfinkel D, Mangin D. Feasibility study of a systematic approach for discontinuation of multiple medications in older people. Arch Intern Med 2010;170: Fried LP, Tangen CM, Walston J et al. Frailty in older adults: evidence for a phenotype. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2001;56A:M146-M Lang PO, Michel JP, Zekry D. Frailty syndrome: a transitional state in a dynamic process. Gerontology 2009;55: Fulop T, Larbi A, Witkowski JM et al. Aging, frailty and age-related diseases. Biogerontology 2010;11: Avlund K. Fatigue in older adults: an early indicator of the aging process. Aging Clin Exp Res 2010;22: De Lepeleire J, Iliffe S, Mann E et al. Frailty, an emerging concept for general practice. Br J Gen Pract 2004;59:e177-e Lov om social service 79. Socialministeriet, Vass M, Avlund K, Hendriksen C. Ældre og forebyggende hjemmebesøg. ÆldreForum, 2006: Vass M, Avlund K, Siersma V et al. A feasible model for prevention of functional decline in older homedwelling people the GP role. A municipality-randomized intervention trial. Fam Pract 2009;26:

Det danske familielægesystem

Det danske familielægesystem Synskonsulenternes Netværksdage 29. Nov. 213 Et liv jeg kan blive gammel i... Hvordan kan vi bidrage? Praktiserende læge dr.med. Mikkel Vass, Præstø Forskningsenheden for Almen Praksis Kbh.s universitet

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Kend din krop når den ældes

Kend din krop når den ældes Kend din krop når den ældes Danske Ældreråds Konference Vingstedscenteret 24. oktober 2017 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes

Læs mere

Erfaringer med forebyggende hjemmebesøg g i Danmark

Erfaringer med forebyggende hjemmebesøg g i Danmark Erfaringer med forebyggende hjemmebesøg g i Danmark Norsk sykehus- og helsetjenesteforening Oslo, 18. november 2011 Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Ældre medicinske patienters værdighed

Ældre medicinske patienters værdighed Ældre medicinske patienters værdighed Værdighed hvad er det? Danske Ældreråd Konference 25. april 2017 Nyborg Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk

Læs mere

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: Ældre medicinske patienter nye udfordringer for sundhedsvæsenet PrimærSektor konference 2017 Dansk Selskab for Patientsikkerhed Kolding 1. November 2017 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge,

Læs mere

Opsporing og forebyggelse af depression

Opsporing og forebyggelse af depression Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt

Læs mere

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk

Læs mere

Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet

Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet 2007 Tidlig opsporing af demens i AP 2010 Tidlig opsporing af demens 2015 i almen praksis Altid fokus på kognitive svigt

Læs mere

Naturmedicin. Medicin. Medicin hvem gør hvad? Hvad synes I? Hvad er forebyggerens opgave? Hvad er svært?

Naturmedicin. Medicin. Medicin hvem gør hvad? Hvad synes I? Hvad er forebyggerens opgave? Hvad er svært? Medicinforståelse og samarbejde med praktiserende læger Hvordan opnår vi sikker og effektiv brug af medicin? Hvad er medicin? SUFO s årsmøde Nyborg Strand 12 marts 2018 Receptpligtig -livsvigtig, symptomdæmpende

Læs mere

Udviklingsprojekt til sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen

Udviklingsprojekt til sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen Marts 2013 Udviklingsprojekt til sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen Tea Broeng Projektkoordinator, afd. C. Gentofte Hospital Akutklinikker på Herlev og Gentofte modtager

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Sårbare ældre tværsektorielt samarbejdsformer UCSF Fast Track Patientaktivering og implementering UCSF, Rigshospitalet Forår 2018

Sårbare ældre tværsektorielt samarbejdsformer UCSF Fast Track Patientaktivering og implementering UCSF, Rigshospitalet Forår 2018 Sårbare ældre tværsektorielt samarbejdsformer UCSF Fast Track Patientaktivering og implementering UCSF, Rigshospitalet Forår 2018 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Research Unit of Geriatrics Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Hvad kendetegner den voksende ældrebefolkning? Og hvilke konsekvenser får det for sundhedsvæsenets udfordringer fremadrettet? Karen Andersen-Ranberg

Læs mere

Generelt om aldring. Skrøbelighed Funktionsevne. Finn Rønholt Ledende overlæge Medicinsk afdeling Herlev-Gentofte Hospital

Generelt om aldring. Skrøbelighed Funktionsevne. Finn Rønholt Ledende overlæge Medicinsk afdeling Herlev-Gentofte Hospital Generelt om aldring Skrøbelighed Funktionsevne. Finn Rønholt Ledende overlæge Medicinsk afdeling Herlev-Gentofte Hospital Når jeg bliver gammel? 102 år 78 år Hundrede årige i Danmark 1870-2000 2000: Ca

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019

Læs mere

Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv?

Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv? Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv? Michaela Schiøtz, Seniorforsker Tværsektoriel Forskningsenhed Hvad er multisygdom? 2 Definition på multisygdom

Læs mere

Er man færdig når man er firs?

Er man færdig når man er firs? Er man færdig når man er firs? Karen Andersen-Ranberg, PhD Overlæge, Geriatrisk afd., Odense Universitetshospital Lektor, Dansk Center for Aldringsforskning, SDU De kommende årtiers udfordring 700.000

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Andel af 65+ årige med god funktionsevne i 1987, 1994, 2000, 2005 Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne, SIF 68,3 64,3 55,6 52,5.

Andel af 65+ årige med god funktionsevne i 1987, 1994, 2000, 2005 Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne, SIF 68,3 64,3 55,6 52,5. Medicin og ældre overforbrug - bivirkninger DK har formandskabet i EU til 7/2012 Det lille skub til fordomme omkring medicin Praktiserende læge, dr.med. Mikkel Vass Center for Sund Aldring, Kbh.s Universitet

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

SUFO Årskursus Nyborg 5. marts Aldring. Aldring Skrøbelighed - begreb eller tilstand?

SUFO Årskursus Nyborg 5. marts Aldring. Aldring Skrøbelighed - begreb eller tilstand? 05-03-2017 SUFO Årskursus Nyborg 5. marts 2017 Aldring Skrøbelighed - begreb eller tilstand? Hvem er de sårbare? Skal sårbare gamle mennesker opspores? og hvis, så hvordan? Kan og skal begreber som sårbarhed

Læs mere

Stoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune

Stoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune Center for Sundhed & Pleje Version 3, nov. 2014 Titel: Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Begreber: Stoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune Ledere i

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams

Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams Ellen Holm, lektor og specialeansvarlig overlæge for geriatri, Medicinsk Afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Oplæg ved DSS møde, 8.6,2017 Behandlingskæden

Læs mere

SSU - Høringssvar til BF 2019 v.2 - forebygg.hj.besøg 2 SSU - Høringssvar fra Ellis Heine - ledelsens svar 5 BUL - Høringssvar vedr.

SSU - Høringssvar til BF 2019 v.2 - forebygg.hj.besøg 2 SSU - Høringssvar fra Ellis Heine - ledelsens svar 5 BUL - Høringssvar vedr. SSU - Høringssvar til BF 2019 v.2 - forebygg.hj.besøg 2 SSU - Høringssvar fra Ellis Heine - ledelsens svar 5 BUL - Høringssvar vedr. budget 2019 v2 - Skolelederforeninge 6 Høringssvar på omlæggelse af

Læs mere

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske

Læs mere

Mindre er måske mere. Kan medicinordination til ældre mennesker forbedres? Ældremedicin

Mindre er måske mere. Kan medicinordination til ældre mennesker forbedres? Ældremedicin Mindre er måske mere Kan medicinordination til ældre mennesker forbedres? Af Mikkel Vass og Carsten Hendriksen Biografi Mikkel Vass er dr.med. og praktiserende læge i Præstø samt post doc i program 4 ved

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

2016 Værdighedspolitik

2016 Værdighedspolitik 2016 Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2016 Et værdigt liv Alle borgere i Glostrup kommune skal have mulighed for at leve et værdigt liv. Også når de bliver ældre og kommer i folkepensionsalderen. Den

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Sundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse. Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Vingsted 24.

Sundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse. Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Vingsted 24. Sundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Vingsted 24. oktober 2017 Formand for Seniorrådet, Fredensborg Kommune Formand for Forebyggelsesrådet

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune NOTAT 2. august 2019 Sundhed og HRCenter for Politik, Sundhed og Personale Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2

Læs mere

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune NOTAT 9. oktober 2018 Sundhedssekretariatet Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2 Individuelle hjemmebesøg...3

Læs mere

Ernæringsprojekt Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder

Ernæringsprojekt Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder Ernæringsprojekt 2018 Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder Evidens! En stor del af Frederiksberg kommunens ca. 4150 ældre i hjemmepleje og på plejecentre spiser ikke optimalt. De er underernærede,

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

PRE-HABILITERING forberedelse af operation STEPHEN DE GRAAFF MBBS, FAFRM

PRE-HABILITERING forberedelse af operation STEPHEN DE GRAAFF MBBS, FAFRM PRE-HABILITERING forberedelse af operation STEPHEN DE GRAAFF MBBS, FAFRM HVAD ER PRE-HABILITERING? Pre-habilitering, eller pre-operativ rehabilitering, betegner den proces der består i at forbedre patientens

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte

Læs mere

Kvalitetsstandard 2017 Forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a

Kvalitetsstandard 2017 Forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a Kvalitetsstandard 2017 Forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a 1 Indhold Forord... 3 Formålet... 3 Generelt om forebyggende hjemmebesøg... 3 Lovgivning... 4 Klageadgang... 4 Ydelsesbeskrivelse...

Læs mere

Projekter i Sundhed 2015

Projekter i Sundhed 2015 Indsatser 2015 Type af aktivitet Effekt Kompetenceudvikling af medarbejdere Osteoporose, Ernæring, kroniske smerter, fald, KOL I forhold til den geriatriske borger har optimeret træningsindsatsen Ernæring

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet

Læs mere

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Hvad er mental sundhed?

Hvad er mental sundhed? Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015

Læs mere

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har

Læs mere

Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard

Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard *Hvor langt kan man ifølge forskningen nå fysisk og funktionsmæssigt med fysisk træning of idræt selv langt op i alderen? *Hvad er forskellene

Læs mere

Værktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk funktionsniveau hos ældre borgere

Værktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk funktionsniveau hos ældre borgere Værktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk hos ældre borgere Nina Beyer, ekstern lektor,, PhD Forskningsenhed for Musculoskeletal Rehabilitering & Institut for Idrætsmedicin tsmedicin, Bispebjerg

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE August 2016 1 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst én gang

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune Samværsgruppe for borgere med demens Ballerup Kommune Sundhed Pleje & rehabilitering & ForeByggelSe Hvad kan Træning og Aktivitet tilbyde - Bryde Skabe ensomhed tryghed og og glæde isolation - Skabe Deltage

Læs mere

Værdighedspolitik. Glostrup kommune Et værdigt liv

Værdighedspolitik. Glostrup kommune Et værdigt liv Værdighedspolitik Glostrup kommune 20186 Et værdigt liv Alle borgere Som borger i Glostrup kommune skal du have mulighed for at leve et værdigt liv. Også når de du bliver ældre og kommer i folkepensionsalderen.

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com Bevæg dig bevar dig Lis Puggaard Frederikssund 2012 Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe sunde og raske, mens en tilsvarende stor gruppe vil være

Læs mere

Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen

Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen Et prospektivt, eksplorativt, klinisk studie over 2 år Eva Jespersen,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE Januar 2018 Side 1 af 6 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og

Læs mere

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam Ledelsesseminar LKT Hoftenære Lårbensbrud Hotel Nyborg Strand 4. april 2018 Frank Farsø Nielsen, Aarhus Patient med hoftenær fraktur Patient med hoftenær

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Præsentation af publikationen for sundhedspersonale med den daglige kontakt til borgerne

Præsentation af publikationen for sundhedspersonale med den daglige kontakt til borgerne Præsentation af publikationen for sundhedspersonale med den daglige kontakt til borgerne Præsentation udarbejdet af Ingrid Salling, Lene Ljungquist & Helene Agerholm, temagruppe om forebyggelse af ældres

Læs mere

SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge. EPJ Observatoriets Årskonference 2006

SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge. EPJ Observatoriets Årskonference 2006 SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge EPJ Observatoriets Årskonference 2006 Anne Frølich, overlæge H:S Bispebjerg Hospital og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA)

Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA) Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA) Et samarbejde imellem Geriatri og cancerbehandlere 1 Lars-Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling G Odense Universitetshospital Den ældre

Læs mere