Analyse af Aarestrups Var det Synd?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af Aarestrups Var det Synd?"

Transkript

1 Litteratur analyse v/ Jan Rosiek, hold 2 Sine Frejstrup Grav Petersen Analyse af Aarestrups Var det Synd? Digtet Var det Synd af Emil Aarestrup er et lyrisk digt, der består af 6 strofer af hver 4 vers. Første og andet vers har hver 9 stavelser mens tredje og fjerde har 8. Det har rimopbygningen abab, hvor det første rimpar er kvindelige rim, mens det andet rimpar overvejende er mandlige. Digtet må derfor siges at være homostrofisk. Hver strofe har stort begyndelsesbogstav, så det synes at være afsluttede sætninger, og det gør de få enjambementer, der er, svage. Digtet startes og sluttes med en strofe, der indledes af et O. Der er mange bogstavrim, der skaber enhed mellem to ting som Snegl med Silkeslæb og Præst med Pibekrave. Overskriften er et spørgsmål, der gentages i digtets første fire strofer. 10 ud af versene starter med et Og, hvor 8 af dem virker som en uddybning eller tilføjelse til dette hovedspørgsmål. Der er derfor paratakse i sætningsombygningen. Sproget er i høj stil, hvor der bruges højtidelige ord som O, Kammermø og Troskabsed. Dette giver en højstemt, følelsesladet tone. Der er meget få verber, hvor anden og tredje strofe slet ingen har. Verberne er i præteritum og står i indikativ, bortset fra de to sidste strofe, hvor der bruges præsens i de første vers. I tredje sidste strofe siges: saa straf mig Gud, hvor der bruges en imperativ. Det er et lyrisk jeg, der skildrer brylluppet i skoven. Han har udvendig syn. Det er erindringen om dette bryllup og jegets refleksioner herover, der fortælles om i bagudsyn. Kun med det imperative ønske om straf, hvis han glemmer, og henvendelsen til duet skabes der et nu, som jeget må befinde sig i. Der er et konkret naturrum, en isoleret skov med en lille Sø og høie, tause grene. Her lever stork, snegl og græshopper. Der synes at være noget nærmest magisk over denne skov, hvor hvert Minut faldt Stjerneskud og en kærlighedsgud synes nær. I kontrast til dette naturrum står et ikkekonkret bryllupsrum. Dette er ikke et rum, hvor aktørerne kan befinde sig, for det fungerer kun på det figurative plan. Her hører en Præst, en pyntet Kammermø og en Gartnersvend til, de er statister i et forestillet bryllupsscenario. Hver af disse ting præsenteres med formen - her er ingen pyntet Kammermø og ingen anden Bryllupsgave. Ud fra denne række af negationer skabes et figurativt rum, som bliver et modbillede, og dermed også får fortalt noget om det naturrum, som jeget og Bruden befinder sig i. Tidsligt spænder digtet sig over selve bryllupsceremonien og en kort stund derefter. Det er skumring, der bevæger sig over mod nat, for ildorme er deres eneste lyskilde og på himlen ses stjerneskud. Jeget er den handlekraftige aktør, han udsiger højt sin troskabsed, mens hans brud kun 1

2 Litteratur analyse v/ Jan Rosiek, hold 2 Sine Frejstrup Grav Petersen høres sagte. I første strofe optræder et vi, der sammen ser på skoven. I fjerde strofe opspaltes dette vi til et jeg og en brud, der så i femte strofe bliver til et du, som jeget henvender sit spørgsmål til. Hun synes nærmest at være reduceret til statist i dette bryllup på lige fod med den unge Gud for Kjærlighed, der er vidne til ceremonien. Mest aktiv kommer storken til at virke, for den vidner også til brylluppet med sit lange Sladdernæb -?. Denne lille tankestreg synes at ville indikere, at storken måske ikke er et helt uskyldigt vidne. Fabulaen strækker sig altså fra selve brylluppet til en tid, der må lægge et par timer senere, for det er i mellemtiden blevet mørkt. Jeget fortæller om dette fra et nu, der ligger senere i tid. Han skaber en forbindelse mellem troskabsafgivelsen og nuet ved at påråbe sig en straf, der skal række videre udover digtets suyzhet. Aarestrup bruger en anaforrække til at fremmane disse to rum, hvor hvert vers starter med Og. Dette virker samtidig som et zeugma, da alle disse sætningsled viser tilbage til spørgsmålet Var det Synd?. På den måde bygger han skiftevis de rum op i læserens bevidsthed ved at sætte nye statister og genstande ind i hvert af rummene. Brylluppet vidnes af storken og sneglen, der personificeres til at virke som bryllupsgæster. Storken har røde Hoser som en mand og jeget bemærker at den har et Sladdernæb, som kunne den snakke. Ligeledes har sneglen et Silkeslæb som en fornem gæst eller som en spejling af en brudekjole. Det understreges, at jeget betragter disse dyr som gæster og overvågere, han siger ved vort Bryllup var saa faa, og han må derfor betragte dem som deltagende. Denne stork kan også virke i kraft af sin symbolværdi storken der bringer de små børn på denne måde kan storken vise sig at være mere end en passiv del af skoven. Den varsler, hvad dette skovbryllup kan føre med sig. De høie, tause Grene tillægges deres tavshed, som var det en egenskab. Så selvom de ikke foretager sig noget, virker dette som en besjæling, der giver skoven et overnaturligt og magisk pust allerede fra første strofe. Her i skoven føles Guden også nær. Jeget nævner den først i bestemt form og forklarer herefter, at det er Den unge Gud for Kjærlighed. Her følger et spørgsmålstegn, der kan vise tilbage til hovedspørgsmålet om synd, men det kan også betyde, at jeget er i tvivl om hvilken Gud, der vidner brylluppet. Magien intensiveres i takt med at bryllupsceremonien forløber dybet i skoven sammenlignes med en Grotte for en Fee. Det bliver et magisk og intimt rum, hvor jeget og duet føles alene og isolerede fra en omverden. Skoven bliver eventyrlig og lyser op for dem med sine ildorme og stjerneskud. Omkring dem er græshopper, der sang med tusind Stemmer en metafor for det konstante lydbillede, græshopperne skaber, der får gjort dem levende, som lovpriser de foreningen af jeget og duet. Det virker som en erstatning for den salme, der ville have 2

3 Litteratur analyse v/ Jan Rosiek, hold 2 Sine Frejstrup Grav Petersen været i det konventionelle bryllupsrum. Denne sidste strofe er sansemættet af sang og stjerneskud. Aarestrup bruger en død metafor Den søde Stund der kan være ment som at omfatte hele brylluppet, men måske særligt er det den søde stund i den grottelignende skov, han bagefter oplever så lidenskabeligt. For det er nok ikke brylluppet, han er bange for at glemme, men dette sødmefulde minde om befæstelsen af deres forhold. Fordi de er ene, får denne afslutning og kulmination af brylluppet seksuelle undertoner, som storken også varslede ved sin tilstedeværelse. Samtidig med det gentagende spørgsmål om synd, viser hen mod en mere kødelig forening af de to. Jeget får opstillet et modsætningsforhold mellem de to former for bryllup. En modsætning, der igen føres videre i titlens spørgsmål og jegets beretning. Jeget spørger i de første strofer gentagende, om de har begået synd, men han fremmaner et billede af en smuk og intim forening uden nogen form for fortrydelse. Den bliver bevidnet af en kærlighedsgud, der også kommer til at stå som en modsætning til den anden Gud, der implicit er til stede i kraft af syndespørgsmålet. Men denne Gud nævnes ikke ved navn, som den anden bliver. Jeget vælger at opfatte det som usyndigt. Det ville derimod være en synd, hvis han skulle gå hen og glemme. Men med dette retoriske spørgsmål kommer han det i forkøbet og får aflivet alt, der kunne have været syndigt. I sin fremstilling af denne så naturlige forening i de naturlige omgivelser, er der intet af synd at spore. Alligevel er det et mærkeligt fjernt du, der er til stede i digtet. Det er en del af viet, men da det er alene bliver hun til Bruden og ikke et du. Det kan synes, at jeget forsøger at vække hende til live i denne rolle med sit spørgsmål. Men måske fordi begrebet Bruden i virkeligheden hører til i det konventionelle bryllupsrum og ikke i skoven, føler bruden sig tynget eller fremmed og kan kun tale sagte. I sin form er det et spørgsmål, en henvendelse, der er rettet til duet. For selv om hovedspørgsmålet er retorisk, er der et andet og mere vigtigt spørgsmål til stede, der er rettet til duet. For - kan du huske?, spørger jeget. Netop i kraft af betoningen af det syndefulde ved at glemme, bliver dette spørgsmål vægtigt. Her har Aarestrup igen brugt en modstilling ved at sætte huske og glemme overfor hinanden. Det er en lovprisning af naturbrylluppet, som det også indikeres af digtets rammeanafor. De giver associationer til oden og giver en højtideligt og ceremonielt tone. Aarestrups digt er en spøgefuld beretning om et naturbryllup med mange erotiske undertoner. Igennem det lange syndespørgsmål får jeget fremstillet sit bryllup som en naturlig forening, og først hen mod slutningen afsløres jegets egentlige spørgsmål og pointe. 3

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

THE LAND OF NOTHING AND NOWHERE OM UD OG VENDE AF MERETE PRYDS HELLE

THE LAND OF NOTHING AND NOWHERE OM UD OG VENDE AF MERETE PRYDS HELLE 1 THE LAND OF NOTHING AND NOWHERE OM UD OG VENDE AF MERETE PRYDS HELLE Af LISA MARIE HENDERSON Hans siger, det er mig, der er anderledes. Min mor siger, hun ikke kan kende mig. Nej, hun siger: Jeg troede,

Læs mere

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE INDHOLD AT VÆRE SIG SELV. TEMAMATERIALE TIL 6.-7. KLASSE................................. 3 1. HVEM ER VI? ICEBREAKER.................................................

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD

NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD INDHOLD INDHOLD Indledning s. 03 Et barn er aldrig for lille til at savne og sørge s. 04 Konkrete råd i forbindelse med dødsfald s. 07 Fra død til begravelse

Læs mere

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn DAVID G. BENNER At åbne sig for Gud Lectio divina som ramme for et liv i bøn 5 Indhold Introduktion: Forvandlende åbenhed over for Gud 7 1. Mere end du kan forestille dig 11 2. Forberedelse til det guddommelige

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 I. Analyse og fortolkning af Chr. B. Tullin: En Maji Dag...side 1 Form side 1 Komposition side 2 Sproglig karakteristik. side 6 Jeg et...side 7 II. Teksthistorisk

Læs mere

Steen Bonde: Ud af skammen

Steen Bonde: Ud af skammen Steen Bonde: Ud af skammen Som jeg beskrev i kapitlet Skam, er både skyld og skam særdeles relevante størrelser i forbindelse med at have en kronisk sygdom eller et handicap. Selvom begreberne er almenmenneskelige,

Læs mere

TANKER OM IDENTITET OG SELV

TANKER OM IDENTITET OG SELV TANKER OM IDENTITET OG SELV Af hospitalspræst Steen Bonde Jeg vil ikke give mig i kast med at definere, hvad identiteten er eller hvordan identitetsdannelsen sker. Det findes der mange forskellige teorier

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

HELENS BOG OM Børn & Søvn

HELENS BOG OM Børn & Søvn HELENS BOG OM Børn & Søvn Sådan får du dit barn til at sove H e l e n L y n g H a n s e n KAPITEL 3 Du skal lære dit barns søvnrytme at kende Barnets søvn hænger sammen med dets døgnrytme. Derfor er det

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 2 side 38 Støtte i sorgen side 40. Landsforeningen Spædbarnsdød

Indholdsfortegnelse. Del 2 side 38 Støtte i sorgen side 40. Landsforeningen Spædbarnsdød Når I har mistet Når I har mistet Rymarksvej 1 2900 Hellerup Telefon: 3961 2451 Kontonr.: 9884 104990 www.spaedbarnsdoed.dk forening@spaedbarnsdoed.dk Landsforeningen Spædbarnsdød er på Facebook Tekst:

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK Når det er svært at være ung i DK viden og råd om unges trivsel og mistrivsel Jens Christian Nielsen og Niels Ulrik Sørensen Når det er svært at være ung i DK - viden og råd om unges trivsel og mistrivsel

Læs mere

Rodt, / gult, gront / sprog O M

Rodt, / gult, gront / sprog O M Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Der eksisterer kun et problem

Der eksisterer kun et problem Der eksisterer kun et problem Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Billedet som anker - metodisk inspiration til kvalitativ kommunikationsforskning

Billedet som anker - metodisk inspiration til kvalitativ kommunikationsforskning Billedet som anker - metodisk inspiration til kvalitativ kommunikationsforskning Af Christina Hee Pedersen Hvad kan egentlig billeder, som ord alene ikke formår? Det er et spørgsmål som denne artikel vil

Læs mere

Kan vi bære tanken om Helvede?

Kan vi bære tanken om Helvede? Kan vi bære tanken om Helvede? Kapitel 1 De to skikkelser gik langsomt hen ad den lange hospitalsgang. Den 10-årige pige gik beklemt med sin mor i hånden. Da de kom til stue 148, standsede de op og kiggede

Læs mere