Alkoholpolitisk Appel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alkoholpolitisk Appel"

Transkript

1 Alkoholpolitisk Appel til regeringen og Folketinget Ergoterapeutforeningen Børnerådet Aarhus Kommune Efterskolerne Dansk Selskab for Folkesundhed Gladsaxe Kommune Dansk Socialrådgiverforening De Samvirkende Købmænd Jordemoderforeningen Psykiatrifonden Dansk Sygeplejeråd Fagligt Fælles Forbund Kræftens Bekæmpelse Rådet for Sikker Trafik Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger Hjerteforeningen Lægeforeningen Alkohol og Samfund

2 Alkoholpolitisk Appel til regeringen og Folketinget Vi skal hermed opfordre regering og Folketing til at påtage sig et politisk lederskab for at dæmpe de negative sider af danskernes alkoholkultur, skære toppen af overforbruget og hjælpe flere ud af misbrug. Der er brug for en flerårig og forpligtende handleplan, der retter op på en af samfundets store undladelsessynder. Handleplanen må bygge på holdbare løsninger, der har bred forståelse og opbakning fra samfundet. Organisationerne bag denne appel vil hjælpe med at skabe begge dele. De færreste er uenige i, at alkoholforbruget er blevet for højt. Danskerne drikker i dag nogenlunde lige så meget i gennemsnit som i tiden før spiritusafgifterne blev indført for ca. 100 år siden. Danske unge har europarekord i drikkeri 1. Hver ny årgang indvies i drikkekulturen som om den var en naturgiven størrelse, der aldrig kan ændres. Det massive drikkepres i sociale sammenhænge er en del af forklaringen på, at over en halv million danskere har et sundhedsskadeligt forbrug, mens ca er afhængige. Følgerne af overforbruget er ulykkelige og rammer rigtig mange af os. Overforbrug af alkohol er ansvarlig eller medansvarlig for mere end 60 forskellige sygdomme og mindst dødsfald hvert år 2. Hertil kommer kriminaliteten, trafikulykkerne, volden, skilsmisserne osv., der koster samfundet dyrt og ofrene endnu mere. De tungeste byrder bæres ofte af de svageste skuldre: mere end af dagens børn lever sammen med en alkoholmisbruger. Endnu flere voksne har oplevet en barndom med utryghed og svigt på grund af forældrenes alkoholproblemer. Når et barn må fjernes fra sin familie, er alkoholmisbrug med i billedet næsten hver anden gang 3. Få familier i Danmark har ikke haft følger af alkoholmisbrug tæt inde på livet. Men i nogle befolkningsgrupper er det mere ødelæggende end i andre. Man klarer sig typisk bedre igennem et misbrugsproblem med en god uddannelse, gode netværk og en stærk position i samfundet. Derfor er misbrug en vigtig kilde til social ulighed i sundhed 4 oven i købet af den slags, der kan nedarves i generationer. Det kan vi gøre meget ved, også uden at samfundet rykker længere ind på individets enemærker. Samfundet har veldokumenterede metoder til såvel forebyggelse som behandling, men de bruges alt for lidt i Danmark. De kan efter alt at dømme betale sig samfundsøkonomisk 5. Forebyggelse drejer sig typisk om at ændre lovgivning og styrke motivation og koster ikke meget. En opstramning af behandlingsområdet vil med stor sandsynlighed spare de offentlige kasser for penge, hvis den lægges til rette efter moderne principper. 1

3 Derfor foreslår vi, at folketinget i løbet af det kommende år vedtager en handleplan med konkrete mål. Målene kunne være at skære 10 pct. af det samlede alkoholforbrug i løbet af de næste ti år, at udsætte det tidspunkt, hvor unge drikker alkohol for første gang og at mindske andelen af unge med et skadeligt forbrug. Vi foreslår samtidig, at regering og Folketing tager sagen op f.eks. hvert andet år for at sikre fokus og fremskridt. Målene skal nås med realistiske midler, som de fleste kan se fornuften i. De følgende ti forslag rammer den brede middelvej. Der lægges ikke op til nye forbud. Til gengæld opfordrer vi lovgiver til at dele ansvaret på en så præcis og forpligtende måde, at det danske samfund får mulighed for at løfte i flok. Forslagene er: 1. Kommuner skal have en nattelivspolitik Kommunerne skal forpligtes til at sætte rammer for nattelivet, der ikke bare afspejler brugernes, men også borgernes ønsker. Kommunalbestyrelsen skal vedtage en restaurationsplan, der fastlægger, hvor der kan serveres alkohol og på hvilke præmisser, og den skal føre tilsyn med at kravene opfyldes. Nattelivspolitikken skal sendes til offentlig høring før vedtagelsen. 2. Væk med drikkepresset i ungdomsuddannelserne Alle ungdomsuddannelser skal have en alkoholpolitik, der sikrer gode rammer for det sociale liv, også for de unge, som ikke drikker. Skolernes ledelse forpligtes til at udforme regler i samspil med eleverne og sikre sig, at de kommunikeres til forældrene. Ledelsen skal holde opsyn med at reglerne overholdes, gøre årlig status over arbejdet og offentliggøre sin status på skolens hjemmeside. 3. Aldersgrænser skal overholdes Samfundet skal signalere tydeligt, at lovens grænser for salg og udskænkning af alkohol er alvorligt ment, og at det har alvorlige konsekvenser at bryde dem. Der skal sættes flere kræfter ind på at sikre, at aldersgrænserne overholdes. Bryder en forretning loven systematisk, skal det kunne koste næringsbrevet. 4. Klare rammer om ungdomsfester Sportsforeninger, fritids- og uddannelsesinstitutioner skal formulere en alkoholpolitik, hvis de vil holde fester med alkohol for unge uden særlig tilladelse. Kommunen skal hjælpe dem, men også føre tilsyn med, at reglerne følges og at festerne foregår på en måde, som de unge, deres forældre og samfundet kan være trygge ved. 5. Lavere promillegrænse i de første år med kørekort Promillegrænsen sænkes til 0,2 for dem, der har kørekort på prøve, dvs. de første tre år efter erhvervelse af kørekort til bil og motorcykel. Det samme gælder for førere af erhvervsmæssig persontransport og af køretøjer med en totalvægt på mere end kg. 2

4 6. Kloge priser på alkohol Afgifter på alkohol og emballage ændres, så de øger interessen for mindre portionsstørrelser og fremmer alkoholsvage produkter på bekostning af de stærkeste. Det foreslås desuden at overveje en minimumspris for alkohol, der sælges af serveringssteder. 7. Ingen alkohol i markedsføring til unge Forbuddet imod at lade alkohol, herunder symboler for eller hentydninger til alkohol, indgå i markedsføring over for børn og unge, skal formuleres generelt og umisforståeligt. 8. Kortere vej til behandling Læger på sygehuse og i almen praksis og personalet i hjemmeplejen, sundhedsplejen, sundhedscentre mv. skal udrustes med de nødvendige værktøjer til at opdage alkoholproblemer tidligt, og de skal trænes i at hjælpe borgere videre til behandling. Også spiritusbilister bør have et konkret tilbud. 9. Reform af alkoholbehandlingen Borgerne skal have ret til alkoholbehandling, der matcher deres situation med hensyn til misbrug, helbred og sociale forhold. Tilbuddene skal baseres på Sundhedsstyrelsens retningslinjer og varetages af autoriserede behandlere. De skal fortsat være gratis, og åbne for alle, og brugere skal have krav på anonymitet. 10. Aktiv EU-politik skal styrke danske handlemuligheder Danmark bør spille en langt mere aktiv rolle i EU for at mindske grænsehandel med alkohol, øge minimumsafgifterne og fjerne andre barrierer for en effektiv alkoholpolitik, som skyldes EU s indre marked. Regeringen bør samle ligesindede lande om udspil til en ny alkoholstrategi for unionen og spille sammen med folkelige kræfter i EU landene, der støtter en mere ansvarlig europæisk politik. Med venlig hilsen Dansk Socialrådgiverforening De Samvirkende Købmænd Jordemoderforeningen Psykiatrifonden Dansk Sygeplejeråd Fagligt Fælles Forbund Kræftens Bekæmpelse Rådet for Sikker Trafik Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger Hjerteforeningen Lægeforeningen Alkohol og Samfund 3

5 Bemærkninger til forslaget 1. Kommuner skal have en nattelivspolitik Kommunerne skal forpligtes til at sætte rammer for nattelivet, der ikke bare afspejler brugernes, men også borgernes ønsker. Kommunalbestyrelsen skal vedtage en restaurationsplan, der fastlægger, hvor der kan serveres alkohol og på hvilke præmisser, og den skal føre tilsyn med at kravene opfyldes. Nattelivspolitikken skal sendes til offentlig høring før vedtagelsen. Formålet med forslaget er at forpligte kommunerne til at tage et større ansvar for det offentlige natteliv i kommunen, så rammerne om særlig de unges alkoholkultur kommer til at bygge på en åben politisk afvejning af de mange forskellige hensyn til sundhed, tryghed, orden, såvel som til ønsker om et tiltrækkende byliv og til lokale erhvervsinteresser. Samtidig skal forslaget inddrage nattelivets professionelle aktører i et konstruktivt samspil. Nattelivet består af et organiseret restaurationsliv, suppleret med halv- og heloffentlige arrangementer, f.eks. koncerter og sportsbegivenheder, halballer, fester på uddannelsesinstitutioner m.m. Hertil kommer det spontane natteliv på offentlige steder, hvor døgnkiosker, benzinstationer, supermarkeder mv. står for alkoholforsyningen. Nattelivets forskellige arenaer er delvis forbundne kar, og bør betragtes under ét. Risikoen er, at alle opgiver at gøre noget, fordi alle andre også lader stå til. Omvendt kan en meget hårdhændet regulering på ét område give uønskede bivirkninger på et andet. Regulering af beværtninger, håndhævelsen af aldersgrænser i butikkerne, regler og holdninger til alkohol på uddannelsesinstitutioner og i fritidslivet virker sammen. Og tilsammen er de grundlag for de rammer, som familierne kan sætte om hhv. aftale med deres egne unge. Succesen for en kommunal nattelivspolitik afhænger derfor af, at der handles på andre forslag i Alkoholpolitisk Appel. Samtidig er det selvsagt vigtigt, at kommunerne sikres en meget betydelig frihed til at udvikle deres egen politik, bl.a. afpasset efter omfanget af natteliv. Et centralt element vil dog være at formulere en restaurationspolitik for, hvor man ønsker værtshuse mv. placeret og tilsvarende en bevillingsplan, der fastlægger de betingelser, som restauratører skal opfylde for at opnå og bevare en alkoholbevilling. Kræfterne bør samles om de beværtninger, hvor alkoholudskænkning er hovedformålet. Det bør bl.a. sikres, at personalet uddannes, så de kan håndtere deres opgaver ansvarligt og kender lovens krav og kommunens politik på området. En konkret model for, hvordan kommunerne kan arbejde med spørgsmålet, findes i Sundhedsstyrelsens projekt Ansvarlig udskænkning, 6 De medvirkende kommuner er gået systematisk til opgaven og har udviklet de relevante politikker. De har desuden etableret et forum under kommunens ledelse af relevante aktører, såsom restauratører, politi, ungdomsuddannelser, lokale transportselskaber mm., der drøfter de løbende problemer. Erfaringen med arbejdet og ikke mindst samarbejdet har været meget positiv. Politifolk, kommunale folk og restauratørerne kan lettere løse de løbende problemer, når de kender hinanden og har hyppige kontakter. Især hvis det sker i et forum, som kommunens ledelse sætter autoritet og ressourcer bag. Samtidig kan der efter omstændighederne være mulighed for at inddrage andre aktører i arbejdet, f.eks. repræsentanter for idrætsliv og lokale uddannelsesinstitutioner. Kommunen bør selv føre et tilsyn med nattelivet for at sikre, at politikken efterleves og for at kunne informere kommunalbestyrelsen om, hvordan det kommunale natteliv leves, og yde rådgivning til uddannelsesinstitutioner og andre. Kommunen skal endvidere være opmærksom på uønskede bivirkninger, af en restriktiv regulering - f.eks. i form af at flere unge flytter deres festivitas ud under åben himmel eller til steder, hvor de ikke er under voksent opsyn. Det bør overvejes, om der kan findes meningsfulde mål for politiets kontrolindsats, der kan indgå i politiets resultatløn. Det er desuden værd at overveje en form for smiley-ordning, der afspejler virksomhedernes engagement/ansvarlighed og en klippekortordning, når restauratører ikke lever op til deres forpligtelser, uden at forholdet er så grelt, at der skal ske en umiddelbar indberetning til Næringsbrevsdatabasen. En mere aktiv kommunal rolle i nattelivet vil kræve ekstra finansiering. Et bidrag kan findes ved at digi- 4

6 talisere bevillingsansøgninger, og forenkle ansøgningsprocessen, som foreslået i forslag 4. 7 En anden mulighed er at skabe lovhjemmel for, at kommuner kan vælge at opkræve en (evt. løbende, månedlig) afgift for natbevilling. Evt. kunne afgiften fastsættes, så der betales pr. åbningstime, så restauratørerne får tilskyndelse til at lukke tidligere, efterhånden som publikum tynder ud. 2. Væk med drikkepresset i ungdomsuddannelserne Alle ungdomsuddannelser skal have en alkoholpolitik, der sikrer gode rammer for det sociale liv, også for de unge, som ikke drikker. Skolernes ledelse forpligtes til at udforme regler i samspil med eleverne og sikre sig, at de kommunikeres til forældrene. Ledelsen skal holde opsyn med at reglerne overholdes, gøre årlig status over arbejdet og offentliggøre sin status på skolens hjemmeside. Sigtet med dette forslag er at sætte et løbende, kritisk fokus på alkoholforbruget i de åriges uddannelser og at styrke alternativer til drukkulturen. Ledelse og elever forpligtes til at aftale en alkoholpolitik, der sætter rammer om alkoholkulturen. Meningen er at beskytte alle unge mod det drikkepres, der kan være indbygget i traditioner, ritualer og gensidige forventninger. Et lige så vigtigt mål er at sikre, at alle elever kan være fuldgyldige medlemmer af skolens fællesskab, selvom de ikke drikker. Der skal være et bredt spillerum for løsninger, der passer til lokale ønsker og behov. Et eksempel er Skive Gymnasium & HF, hvor kun personer over 18 år, der er iført selvlysende armbånd, får lov til at købe øl og breezers til fester og kun én genstand ad gangen 8. Andre skoler vil foretrække andre modeller. Skolerne må til gengæld acceptere, at deres alkoholpolitik ikke længere kan være et rent internt anliggende. Den skal afspejle almindelige samfundsnormer om ikke at drikke i arbejdstiden og ikke at møde på arbejde med tømmermænd. Den skal desuden formulere retningslinjer for introduktionsarrangementer, studierejser, ekskursioner, caféaftener mv., så der ikke går druk i dem. Et tredje vigtigt punkt er festerne, hvor skolerne fortsat på de betingelser der er nævnt i forslag 4 får mulighed for at sælge alkohol uden at skulle søge lejlighedstilladelse. Endelig bør skolen formulere konkrete mål for indsatsen, som f.eks. mindre rus-drikkeri blandt eleverne og større tilfredshed med fester mm. blandt elever, der ikke drikker. Kravene til alkoholpolitikken vil stille ledelsen overfor en delvis ny opgave. Den skal ikke alene føre et løbende tilsyn med at reglerne overholdes og notere problemer og regelbrud. Den skal først og fremmest stille sig i spidsen for en forandringsproces, der gradvis frigør kommende generationer fra en problematisk side af institutionens og hele samfundets kulturelle arv. Det kan være vigtige forudsætninger, at eleverne får mulighed for at give udtryk for deres ønsker til skolens sociale liv på en nuanceret måde, og at skolen er parat til at tage en kritisk debat om situationer, hvor det i dag opleves som helt naturligt at drikke alkohol. 3. Aldersgrænser skal overholdes Samfundet skal signalere tydeligt, at lovens grænser for salg og udskænkning af alkohol er alvorligt ment, og at det har alvorlige konsekvenser at bryde dem. Der skal sættes flere kræfter ind på at sikre, at aldersgrænserne overholdes. Bryder en forretning loven systematisk, skal det kunne koste næringsbrevet. Formålet med forslaget er at understrege over for borgere, unge og erhverv, at aldersgrænser for salg og udskænkning af alkohol skal overholdes, fordi de beskytter børn og unge mod skader og risici. Ændringen vil være med til at skærpe bevidstheden hos unge og forældre. Samtidig vil ændringen modvirke unfair konkurrence for butikker og serveringssteder, der ønsker at leve op til samfundets krav. Dette er ekstra relevant nu, da lempelser af lukkeloven gør det forholdsvis let at købe alkohol i en stor del af døgnet. 9 En skærpet håndhævelse kræver, at politiet gerne i samspil med andre relevante myndigheder bruger flere kræfter på at kontrollere udsalgssteder. En analyse fra Forebyggelseskommissionens sekretariat beregnede, at det vil koste mellem 2,8 og 7,5 mio. årligt, afhængig af intensiteten. De øgede bødeindtægter er ikke indregnet. 5

7 Der er desuden god grund til at gøre bøderne større, sådan som et politisk flertal i april vedtog at gøre, når forhandlere overtræder samfundets regler for salg af tobak til unge. Udover de højere bøder, bør man åbne mulighed for at inddrage retten til at sælge alkohol og i grove gentagelsestilfælde at inddrage næringsbrevet. Overtrædelser af reglerne om salg af alkohol til unge bør føjes til de love, der kan medføre indberetning til Næringsbasens overtrædelsesregister. Det vil kræve en lille ændring af næringsbrevsloven. Restaurationsloven har allerede en tilsvarende bestemmelse vedr. servering af alkohol for unge under 18 år og overtrædelse af disse regler medfører allerede i dag indberetning til Næringsbasens overtrædelsesregister og dermed en risiko for at blive frakendt retten til at drive restauration. 4. Klare rammer om ungdomsfester Sportsforeninger, fritids- og uddannelsesinstitutioner skal formulere en alkoholpolitik, hvis de vil holde fester med alkohol for unge uden særlig tilladelse. Kommunen skal hjælpe dem, men også føre tilsyn med, at reglerne følges og at festerne foregår på en måde, som de unge, deres forældre og samfundet kan være trygge ved. Formålet med forslaget er først og fremmest at styrke grundlaget for sociale sammenkomster og fester for unge, hvor alkohol spiller en mere begrænset rolle, end det ofte er tilfældet i dag. Præciseringen ventes at opmuntre til at nytænke sociale arrangementer i uddannelsesinstitutioner, foreninger med mange unge under 18 år mv. Der skabes også grundlag for et mere konstruktivt samspil med de unges hjem om at begrænse opvarmning og afterparties. Derved kan forslaget bidrage til at forsinke alkoholdebuten hos flere og moderere alkoholkulturen blandt unge i almindelighed. Sportsklubber 10 samt fritids-, og uddannelsesinstitutioner skal lige som i dag kunne gennemføre fester mv. som lukkede, private arrangementer, hvis de vedtager en alkoholpolitik, der lever op til nogle minimumsbetingelser, og sørger for at de opfyldes i praksis. Den overordnede betingelse bør være, at foreningen eller institutionen beskytter unge bedst muligt mod forudseelige risici. Foreningen eller institutionen bør kunne rådføre sig med kommunens nattelivs-forvaltning for at få hjælp til at vurdere og imødegå relevante risici. Konkrete betingelser må bl.a. være, at der ikke udskænkes alkohol for unge, der ikke har lov at købe tilsvarende produkter i et supermarked, og at der ikke udskænkes alkohol til berusede. Kommunen skal tilse, at reglerne følges, og den skal inddrage den generelle tilladelse til at afholde arrangementer som private fester, hvis institutionen eller foreningen ikke forvalter tilladelsen betryggende og efter reglerne. Alternativet vil i så fald være at institutionen eller foreningen må søge en lejlighedstilladelse, der igen forudsætter, at den følger reglerne i Restaurationsloven. I så fald kan der f.eks. ikke sælges alkohol til unge under 18 år. Det er nærliggende at gennemføre ændringen som led i en generel gennemgang af restaurationsloven. Loven regulerer både restaurationsbranchen i al sin mangfoldighed og meget forskellige private arrangementer. Det har skabt en kompliceret lovgivning med mange muligheder for misforståelser og utilsigtede lovovertrædelser. En enklere lovgivning gør det lettere at efterleve reglerne og fører til mindre bureaukrati end nu, når det gælder bevillinger og tilladelser. Det vil desuden bevirke, at politiet skal foretage langt færre individuelle vurderinger end nu. Forenklingen kan indebære, at man helt undtager arrangementer af entydigt privat karakter, herunder firmafester og vejfester med en afgrænset deltagerkreds. Derimod fastholdes det, at store arrangementer af offentlig/professionel karakter som f.eks. koncerter, festivaller og byfester vil kræve en lejlighedstilladelse eller at den skal ske i samarbejde med en professionel restauratør, der har ansvaret for at udskænknings-reglerne overholdes. Som i dag bør bevillingsmyndigheden anlægge en helhedsvurdering, når der skelnes mellem offentlige og private arrangementer. Det er bl.a. centralt, om invitationen sker til en lukket kreds, om deltagerne på forhånd har relationer til hinanden, om der skal tjenes penge på arrangement eller alkoholsalg og om arrangementet foregår et sted, hvor offentligheden har adgang. 6

8 5. Lavere promillegrænse i de første år med kørekort Promillegrænsen sænkes til 0,2 for dem, der har kørekort på prøve, dvs. de første tre år efter erhvervelse af kørekort til bil og motorcykel. Det samme gælder for førere af erhvervsmæssig persontransport og af køretøjer med en totalvægt på mere end kg. Sigtet med dette forslag er at mindske antallet af trafikofre som følge af alkohol, men også generelt at skærpe især unges risikobevidsthed: Spritkørsel koster mange unge liv hvert år. Der er en tydelig gevinst ved at sænke promillegrænsen for nye bilister. Det viser udenlandske erfaringer. Forklaringen er, at unge ofte kører galt med relativt lave promiller, da de både er uerfarne bilister og uerfarne alkoholforbrugere. 11 Der er lavet en række studier af effekten på ulykker, som viser forskellige resultater, men alle i positiv retning. Faldet i antal dræbte er på mellem 9 24 %, og antal personskadeulykker falder med mellem 4 og 17 %. 12 Hvis promillegrænsen sænkes for nye bilister vil rammerne for danske unge komme til at ligne, dem der gælder i resten af Europa, Nordamerika og Australien. I Europa har følgende lande lavere promillegrænse for unge: Østrig, Tyskland, Grækenland, Letland, Slovenien, Luxembourg, Holland og Spanien. Desuden har Canada, Australien og de fleste stater i USA lavere promillegrænse for unge. En række lande har en lavere generel grænse for alle. Det gælder Sverige, Norge, Estland, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Polen, Slovakiet og Rumænien. Der er generelt et stærkt ønske i befolkningen om navnlig at beskytte unge bedre, når det gælder alkohol. 13 Erhvervsbilister, der kører med passagerer eller med tunge køretøjer har et særligt ansvar, hvorfor det er rimeligt at stille særlige krav til dem. 6. Kloge priser på alkohol Afgifter på alkohol og emballage ændres, så de øger interessen for mindre portionsstørrelser og fremmer alkoholsvage produkter på bekostning af de stærkeste. Det foreslås desuden at overveje en minimumspris for alkohol, der sælges af serveringssteder. Formålet med forslaget er at ændre danske regler og afgifter, så de bidrager til at mindske det samlede alkoholforbrug men uden at ændre det samlede provenu af afgifterne. Høje priser på alkohol er med til at begrænse overforbrug af alkohol, bl.a. hos unge. På grund af grænsehandel kan afgiftsforhøjelser dog virke mod hensigten og tværtimod gøre billig alkohol lettere tilgængelig for brede grupper. Derimod bør det overvejes, om afgifterne kan ændres, så de fremmer alkoholsvage produkter på bekostning af de stærkeste øl, og øger interessen for mindre portionsstørrelser uden at øge det samlede afgiftstryk. For øl kan man afskaffe den glidende afgiftsskala og indføre afgiftsklasser med en lavere afgift for øl under pilsnerstyrke. Til gengæld sættes afgiften op for de stærkeste øl. Det foreslås samtidig, at det gøres muligt at anvende betegnelsen alkoholfri øl på produkter med en styrke på op til 0.5 pct. imod 0,1 pct. i dag. Dette vil bringe os på linje med Sverige og bidrage til at udvikle et marked for velsmagende øl med næsten ingen alkohol. Et sådant marked findes i mange andre lande. En anden mulighed er at ændre emballageafgiften på alkoholprodukter, så den beregnes ud fra indholdet af ren alkohol. Det vil give lavere afgifter på vin i halvliters flasker end i dag, og dermed åbne for et marked, der ikke rigtigt findes i Danmark. Omvendt vil det øge afgiften på større vinkartoner. I dag favoriserer emballageafgiften direkte de store kartoner, f.eks. er emballageafgiften på 4 stk. vinflasker á ¾ liter 4 kr. i alt, hvorimod afgiften på 3 liter karton er 1,25 inkl. moms. Det bør desuden overvejes seriøst at indføre en minimumspris for alkohol, der sælges på offentlige serveringssteder. Minimumsprisen svarer til, hvad en billig genstand typisk koster uden rabat af nogen art. Formålet er at begrænse priskonkurrence mellem restauratører, evt. opmuntret af leverandører, og navnlig at begrænse såkaldt hård udskænkning, hvor gæsterne tilskyndes til at drikke meget eller hurtigt mod at få drikkevarerne til foræringspris. Endelig bør regeringen insistere på, at den tyske regering lukker det smuthul i sin lovgivning, der tillader butikkerne i grænselandet at eksportere flasker og dåser til Danmark uden at køberen skal betale tysk pant. Ordningen bidrager til at forværre grænsehandelsproblemet. Kravet fra dansk side har været fremført i årevis, men regeringen bør ofte og tydeligt give udtryk for sin frustration over den tyske passivitet, som mange i Danmark oplever som urimelig 7

9 og i strid med både sundhedspolitik, miljøpolitik og almindelige principper for godt naboskab. 7. Ingen alkohol i markedsføring til unge Forbuddet imod at lade alkohol, herunder symboler for eller hentydninger til alkohol, indgå i markedsføring over for børn og unge, skal formuleres generelt og umisforståeligt. Forslagets formål er alene at sikre, at folketingets erklærede hensigt om at fjerne alkohol fra markedsføring, rettet imod børn og unge, føres ud i livet. I forbindelse med forberedelsen af Markedsføringsloven blev der den 1. december 2005 indgået følgende aftale om at ændre ministerens oprindelige forslag. Ændringsforslaget indeholder en præcisering af 8, stk. 2, således at det klart understreges, at alkohol er blandt de stoffer, som det er forbudt at opfordre til indtagelse af i reklamer rettet mod børn og unge. I bemærkningerne til ændringsforslaget hedder det: Med ændringen præciseres det, at bestemmelsen særligt forbyder opfordring til at anvende alkohol som rusmiddel Endelig fastslås det generelt, at Formålet er at sende et præcist signal om, at indtagelse af alkohol ikke hører hjemme i markedsføring rette mod børn og unge. Ikke desto mindre er der flere eksempler fra de senere år på, at producenter gennem deres markedsføring overfor unge er med til at gøre det mere attraktivt og voksent at drikke, eller bruger alkohol i deres markedsføring af andre produkter, der henvender sig til unge. Domstolene har kun helt undtagelsesvist villet gribe ind. Vestre Landsret frifandt således 1. april i år en rejsearrangør, der sælger rejser til unge under 18 år, og bl.a. markedsfører dem via ungdomsblade, der omdeles på gymnasier. Retten fastslog, at Markedsføringslovens 8. stk. 2 ikke forbyder at det i markedsføringen oplyses, hvilke ydelser der indgår i forskellige arrangementer, herunder (..) at der på feriestedet besøges et antal barer og diskoteker i løbet af natten, at der i forbindelse hermed serveres øl eller sangria, at der er fri drikkevarer eller billige drinks, at der er indgået rabataftaler med barer, at der afholdes happy hour eller lignende udsagn, som er nævnt i tiltalen mv.. Forbrugerombudsmanden har i et brev til Folketingets Erhvervsudvalg fra 26. juni erklæret, at han herefter kun har grundlag for gribe ind mod markedsføring af alkohol over for børn og unge i helt grove tilfælde. Ifølge Forbrugerombudsmanden rejser dommen spørgsmålet, om der er opstået et misforhold mellem den retstilstand, der følger af landsrettens dom, og de politiske intentioner, der lå bag Folketingets formulering. Såfremt man fra Folketingets side med markedsføringslovens 8 stk. 2, har ønsket, at alkohol ikke skal høre hjemme i markedsføring rettet mod børn og unge, er det min opfattelse, at der er behov for en ændring af bestemmelsen, således at dette fremgår mere klart af lovgivningen, konkluderer Forbrugerombudsmanden. Regeringen opfordres til at lægge et forslag til ny bestemmelse frem, der gør forbuddet universelt, umisforståeligt, undtagelsesfrit og gældende for alle medier. Den opfordres i samme forbindelse til at overveje, om et sådant forslag nødvendigvis behøver at afvente beretningen fra det udvalg, som Erhvervs- og vækstministeren har nedsat for at gennemgå alkoholreklamer generelt og som først afslutter sit arbejde i løbet af Kortere vej til behandling Læger på sygehuse og i almen praksis og personalet i hjemmeplejen, sundhedsplejen, sundhedscentre mv. skal udrustes med de nødvendige værktøjer til at opdage alkoholproblemer tidligt og de skal trænes i at hjælpe borgere videre til behandling. Også spiritusbilister bør have et hurtigere tilbud. Målet med forslaget er at bruge det sundhedsfaglige personales ressourcer bedre end i dag ved at sætte tidligere ind over for alkoholproblemer. Der findes i dag en række gode værktøjer, der kan hjælpe sundhedspersonale til at opdage misbrugsproblemer før de bliver alvorlige og behandlingskrævende og hjælpe borgeren videre til behandlingstilbud og effektiv selvhjælp. Der er stærk dokumentation for at det nytter, at læger engagerer sig i opga- 8

10 ven, og både Sundhedsstyrelsen og WHO anbefaler, at opmærksomheden på mulige misbrugsproblemer generelt får en vigtigere plads, når det offentlige møder borgerne. Et oplagt område er politiets møde med spiritusbilister. Hvis promillen er højere end 1,2 burde bilisten henvises til en obligatorisk samtale i sin kommune, så evt. behandling kan indledes hurtigt. Der er samtidig brug for en systematisk indsats for at afprøve metoder, der kan indpasses naturligt i f.eks. sundhedscentre, i hjemmeplejen og på det sociale og socialpædagogiske område. Udviklingen af en ny opmærksomhed klares ikke med pålæg fra Sundhedsstyrelsen alene. Den skal hjælpes på vej ved træning af personalet i såvel den primære som den sekundære sundhedssektor, så frontpersonalet ved, hvordan de kan hjælpe borgeren bedst muligt. Træningen kan i første omgang tilbydes som efteruddannelse, men hører naturligt hjemme som et tværfagligt modul i sundhedsuddannelserne. 9. Reform af alkoholbehandlingen Borgerne skal have ret til alkoholbehandling, der matcher deres situation med hensyn til misbrug, helbred og sociale forhold. Tilbuddene skal baseres på Sundhedsstyrelsens retningslinjer og varetages af autoriserede behandlere. De skal fortsat være gratis, og åbne for alle, og brugere har krav på anonymitet. Formålet med forslaget er at løfte alkoholbehandlingen mærkbart både kvantitativt og kvalitativt, til gavn for misbrugerne, deres pårørende og hele samfundet. En indsats mod overforbrug og afhængighed vil hjælpe med at sænke forbruget i de grupper, hvor den sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske effekt er størst. En styrket behandlingsindsats er også et vigtigt bidrag til at mindske den sociale ulighed i sundhed. Forslagets kerne er at forpligte kommunerne til at basere alkoholbehandlingen på Sundhedsstyrelsens retningslinjer, at organisere samspillet mellem kommuner og regioner mere hensigtsmæssigt og at investere flere samfundskroner i en overgangsperiode, hvor udgifterne endnu ikke opvejes af besparelser på andre offentlige konti. Alkoholbehandling er et kommunalt ansvar efter sundhedsloven. Kommunerne har pligt til at stille et anonymt og gratis behandlingstilbud til rådighed for enhver, der beder om det. Sundhedsstyrelsen har udsendt retningslinjer for forskellige typer af behandling, baseret på videnskabelig dokumentation. 14 Sundhedsstyrelsens retningslinjer er dog kun vejledende. Derfor forbliver det en stor udfordring som Forebyggelseskommissionen fastslog i 2009 at sikre en ensartet optimal behandling af alkoholafhængighed baseret på veldokumenterede metoder i alle landets kommuner. En undersøgelse, som Lægeforeningen har offentliggjort i september , bekræfter, at det langt fra er tilfældet. Og det er ikke blevet bedre i de seneste år: Kun en tredjedel af kommunerne (36 pct.) befinder sig på et acceptabelt niveau, idet udokumenterede og forældede metoder stadig anvendes i vidt omfang. Det fremgår også, at 4 ud af 10 kommuner fortsat ikke checker de behandlede for psykiatriske diagnoser som fx. depression, der kræver særlig behandling. En tilsvarende andel af kommunerne har ikke en alkoholpolitisk handleplan. Antal gennemførte behandlinger svinger med en faktor 100, idet den kommune der behandler flest sender 8 i behandling pr indbyggere, mens den der sender færrest kun sender 0,08 i behandling. Halvdelen af kommunerne sender færre end 3 i behandling pr borgere pr. år. Når patienter, med både et alkoholproblem og en psykisk sygdom, har brug for psykiatrisk behandling, vurderer 54 % af de praktiserende læger, at udbud og kvalitet på de psykiatriske afdelinger i regionerne er utilstrækkelig. Kun 4 %, betegner udbud og kvalitet som rigtig godt. Flere læger oplever, at der er få psykiatere, der vil modtage patienter med et misbrugsproblem, og at dette gælder både for psykiatriske afdelinger og psykiatere i speciallægepraksis. Behov for øget indsats Der er al mulig grund til at tro, at vi kunne nå meget længere med behandlingsindsatsen, uanset om man betragter det med menneskelige øjne eller gennem økonomiske briller. Selvom mange misbrugere erfaringsmæssigt slipper ud af misbruget uden hjælp, og andre næppe kan motiveres for behandling, vil vi kunne hjælpe titusindvis af borgere tidligere og bedre end nu. 9

11 I øjeblikket modtager ca borgere over 18 år behandling i alkoholbehandlingscenter årligt, mens yderligere ca alene får antabus eller anden medicin, men ikke behandling derudover. (2008) Antallet af alkoholafhængige er ca , der ifølge Sundhedsstyrelsen alle har brug for et intensivt behandlingstilbud. Desuden drikker ca danskere over 14 år over højrisikogrænsen og har et direkte skadeligt forbrug. Mange af dem kan hjælpes med en eller flere rådgivende samtaler (såkaldt kort intervention ). Ifølge Sundhedsprofil ønsker 28 pct. af dem, der drikker over højrisikogrænsen at reducere forbruget. Det svarer til personer. Navnlig blandt de årige, hvor overforbruget typisk har stået på i en årrække, ønsker omtrent hver anden at skære forbruget ned. Langt de fleste praktiserende læger har 1-5 henvendelser om ugen, hvor alkohol er årsagen, men størstedelen af lægerne har problemer med at henvise patienterne videre. De finder, at tilbuddene er for få og for dårlige - både kommunens, regionens og de private tilbud. 17 Undersøgelsen fra Lægeforeningen viser også, at kun ca. hver tredje praktiserende læge bruger vejledningen på området 18. Næsten alle læger, 99 %, har inden for det seneste år ordineret antabus, på trods af at evidensen for effekten ikke er særlig stærk. Omkring en tredjedel har ordineret præparaterne acamprosat og naltrexon, som der er god evidens for. Vi har i dag positive erfaringer med at behandle alkoholmisbrug. I de mest succesrige metoder er op til 70 pct. af patienterne alkoholfri eller mådeholdne et år efter endt behandling 19. For dem, der ikke opnår at blive alkoholfri, sker der færre tilbagefald. Desuden falder alkoholforbruget og dermed mængden af skader og tidlige dødsfald. Flere kan klare et arbejde og forsørge sig selv. Det er samtidig væsentligt, at kommunerne i højere grad stiller rådgivning og støtte til rådighed for familier, der har en misbruger i familien. Ca børn mellem 0-18 år vokser op i familier med alkoholproblemer. I alt voksne danskere vurderer, at de er vokset op i familier med alkoholproblemer. Hvis den, der drikker, har en familie, er det ofte en fordel at lægge tilbud til familien ind i behandlingsforløbet. Det hænger sammen med, at misbruget har påvirket relationerne i familien, og at familien skal være det fundament, der hjælper misbrugeren ud af sine alkoholproblemer. Det kræver, at man sammen forholder sig til disse problemstillinger. Organisering Der er behov for en nyorganisering, der styrker de sundhedsfaglige indfaldsvinkler til alkoholbehandlingen og samler den tungere del i færre behandlingsenheder med stærke og udviklingsorienterede faglige miljøer. Udgangspunktet kunne f.eks. være et alkoholambulatorium i hver region, der bistår kommuner og institutioner med problemer, som kræver en specialviden, og som understøtter private, kommunale eller mellemkommunale tilbud fra godkendte leverandører. Dagens kommunale indsats er ofte organiseret under socialforvaltningen, hvor man typisk kun har lidt eller ingen sundhedsfaglig ekspertise, selvom væsentlige dele af misbrugsbehandlingen kræver medicinsk indsigt (i substitutions-/abstinensbehandling, psykiatriske bi-diagnoser, følgesygdomme mm.) Samtidig har kommunerne i vidt omfang hjemtaget behandling fra de tidligere amtslige institutioner: hvor der indtil for få år siden var behandlingsenheder, findes der nu over 60 forskellige enheder i Danmark. Det er kommunerne selv, der skal godkende institutionerne, men det sker ikke på et fagligt grundlag og i nogle tilfælde slet ikke. Det ville være nærliggende at indføre en regulær autorisationsordning for behandlere og at lade regionerne stå for godkendelse og kvalitetssikring af behandlingsinstitutionerne. Økonomi og finansiering Kommunernes udgifter til alkoholbehandling, udgjorde i 2010 på landsplan 283,5 mio. kr. Beløbet udgør kun en brøkdel af samfundets omkostninger uanset hvordan disse opgøres jf. note 5). Da samfundet som nævnt har effektive metoder til rådighed i misbrugsbehandlingen er her med andre ord et betydeligt potentiale for besparelser. Som illustration kan nævnes, at man i Viborg Kommune regner med at kunne finansiere hele sin familiebehandlingsindsats, hvis den fører til bare én tvangsanbringelse mindre pr. år. Det er afgørende, at der skabes økonomisk råderum for en udbygning af indsats over de kommende år. Udbygningen kan ske over en årrække på f.eks. otte år, hvor man først i år tre når den fulde behandlingskapacitet, som så aftrappes efterhånden som antallet af alkoholafhængige mv. falder. Det må samtidig overvejes, om udbygningen kan finansieres på en måde, der hjælper aktørerne til at 10

12 tænke tværgående og langsigtet. Risikoen for kassetænkning er til stede fordi udgiften til behandling afholdes af kommunen inden for etårige budgetter, mens de besparelser og nye indtægter, der vil være resultatet af en effektiv behandling først sker senere og i høj grad tilfalder regionerne, staten og private, bl.a. livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Det kan tale for at etablere en fælles pulje, der finansierer behandling i kommunalt, regionalt eller privat regi. Kommunernes bidrag til finansieringen kan ske som et beløb pr. borger, evt. med udgangspunkt i de ca. 60 kr. pr. borger, som kommunerne bruger på sagen i dag. Den øvrige finansiering kan evt. findes i den regionale meraktivitetspulje, som et udtryk for en opprioritering af alkoholbehandlingen i de kommende års aktivitetsforøgelse i sundhedsvæsenet. Andre muligheder er at øremærke nye statslige bevillinger til formålet eller at pålægge f.eks., sundheds- og livsforsikringer en midlertidig afgift, der svarer til de gevinster, selskaberne kan se frem til, hvis kunderne dør senere og fortsætter længere på arbejdsmarkedet end i dag som følge af en effektiv alkoholpolitik. 10. Aktiv EU-politik skal styrke danske handlemuligheder Danmark bør spille en langt mere aktiv rolle i EU for at mindske grænsehandel med alkohol, øge minimumsafgifterne og fjerne andre barrierer for en effektiv alkoholpolitik, som skyldes EU s indre marked. Regeringen bør samle ligesindede lande om udspil til en ny alkoholstrategi for unionen og spille sammen med folkelige kræfter i EU landene, der støtter en mere ansvarlig europæisk politik. Formålet med forslaget er først og fremmest at skabe handlerum til at føre den afgiftspolitik på alkoholområdet, som vi ønsker i Danmark. Andre vigtige mål er at regulere markedsføring via grænseoverskridende medier og at fremme produkter i mindre emballager og med lavere alkoholprocenter. Disse mål er ikke alene vigtige for befolkningen i Danmark. Ifølge WHO er alkoholforbruget for højt i de fleste medlemslande, langt højere end f.eks. i USA eller blandt de asiatiske stormagter. Alkoholspørgsmålet er dybt forbundet med europæiske problemer i sværvægtsklassen: social ulighed, pres på velfærdsstaterne og manglende konkurrenceevne. EU-landene har dog ikke været i stand til at blive enige om, hvad der burde ske. I 1992 enedes man om et direktiv, der lægger en bund under de afgifter, som medlemslandene skal opkræve på øl og spiritus (men ikke vin). Meningen var at undgå en ond spiral, hvor markedet tvinger medlemsstaterne til at sænke afgifterne til laveste fællesnævner. Det er ikke desto mindre præcis det, der er sket. Prisniveauet har været faldende og er i nogle lande halveret siden midten af 90 erne. Til gengæld er det ikke lykkedes at hæve bunden under afgifterne. Europa-Kommissionen fastslog i 2006, at The current system of taxation on alcohol and alcoholic beverages is not working in accordance with what consumers have a right to expect from the internal market but the Member States (MS) have not agreed to harmonise the excise rates applied to these products beyond the current agreement on minimum rates. Excise is the term used by trade experts to denote the tax payable in the country of consumption. I forlængelse heraf fremlagde Kommissionen samme år et direktivforslag om at hæve minimumsafgiftsniveauet med 31 pct. svarende til inflationen siden afgiften blev indført. Det lykkes dog ikke at skabe enighed om forslaget, der kræver enstemmighed. Et forslag fra det svenske formandskab i 2009 om at hæve niveauet med 4,5 pct. kunne heller ikke vedtages, selvom det er veldokumenteret, at en række lande betaler en meget høj pris for den europæiske laissez-faire-politik. Et andet konkret lovgivningsinitiativ drejer sig om audiovisuelle medietjenester, hvor direktivet fra marts 2010 pålægger medlemsstaterne at fastsætte strenge kriterier for fjernsynsreklamer for alkoholiske drikkevarer. Direktivets artikel 9 fastslår, at Audiovisuel kommerciel kommunikation for at fremme salget af alkoholiske drikkevarer må ikke være rettet specifikt mod mindreårige og må ikke tilskynde til umådeholden indtagelse af sådanne drikkevarer. De øvrige alkoholpolitiske initiativer i EU har bestået i gensidig udveksling af viden, monitorering af alkoholpolitikken i medlemslandene og tilsvarende blød regulering uden faste benchmarks endsige forpligtelser. 11

13 Danske initiativer EU-kommissionen foretager i disse måneder en evaluering af alkoholpolitikken i Unionen og ventes at fremlægge et bud på en ny alkoholpolitisk strategi i begyndelsen af Regeringen opfordres i den forbindelse navnlig til at undersøge, hvad der skal til for at bryde det aktuelle dødvande i afgiftspolitikken, hvor flertallet af lande hidtil har afvist at se alkoholafgifterne som et også sundhedspolitisk spørgsmål. Regeringen opfordres til spille sammen med ligesindede regeringer (navnlig Finland, Sverige, Estland og UK), men også til at undersøge muligheder for at understøtte det arbejde, der gøres af folkelige organisationer i andre EU lande med henblik på at hæve afgifterne i de lande, som har de laveste afgifter, og som derfor er skyld i en usund grænsehandel. Et andet vigtigt skridt vil være at ændre EU s såkaldte cirkulationsdirektiv, der sætter rammerne for, hvor meget man må handle og medbringe til eget forbrug på tværs af landegrænserne. (Artikel 32) De vejledende grænser udgør her 10 l spiritus, 90 l vin, og 110 l. øl hver gang man passerer grænsen. Grænserne bør i stedet fastsættes efter det maksimumsforbrug, der anbefales af f.eks. WHO inden for en kortere periode (f.eks. 3 måneder.) Jo vanskeligere det viser sig at være at få hævet minimumsniveauet for afgifter, jo vigtigere er det for Danmark at samle opbakning til ændringer af cirkulationsdirektivet, der i høj medvirker til at holde grænsehandel og alkoholforbrug i Danmark oppe! 12

14 Noter 1 En særdeles grundig, aktuel oversigt over forskning om alkohol og alkoholpolitik, rettet mod unge findes i Unge og Alkohol - En baggrundsrapport. Kræftens Bekæmpelse Personer med forbrug over højrisiko genstandsgrænserne dør i gennemsnit 4-5 år for tidligt jf. K. Juel mf. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, Statens Institut for folkesundhed En helt aktuel oversigt over problematikken findes i Helle Lindgaards "Familier med alkoholproblemer," der findes på Sundhedsstyrelsens site I øvrigt er utrygheden blandt børn er vokset i de seneste tiår I en undersøgelse fra TrygFondens svarer 6,9 pct. af svarpersonerne under 40, at deres barndomshjem var alvorligt belastet af misbrug. Blandt de over 50 årige gælder det kun 3,9 pct., hvilket kan afspejle, at alkoholforbruget voksede kraftigt i perioden. Tryghedsmåling s 33. TrygFonden. 4 Jf. Omtalen af betydningen af alkohol i Ulighed i Sundhed - årsager og indsatser, s. 98ff., fra Københavns Universitet og Sundhedsstyrelsen International forskning af høj kvalitet indikerer, at ændringer i befolkningens alkoholforbrug slår fuldt igennem i helbredsstatistikken over ti år, men at de positive effekter viser sig med det samme (jf oversigt af John Holmes et al. The temporal relationship between per capita alkohol consumption and harm: A systematic review of time lag specifications in aggregate time series analyses 2011). I størrelsesordenen 20 pct. af den samlede effekt viser sig allerede i det første år, mens 40 pct. eller endnu mere er opnået i år tre. Effekterne er dokumenteret grundigst for skrumpelever og iskæmisk hjertesygdom samt ulykker og selvskadende adfærd, men et tilsvarende mønster findes antageligt for alkoholrelaterede diagnoser som nervebetændelse i benene, alkoholbetinget hjertemuskelsvækkelse (kardiomyopati), alkoholbetinget mavekatar, akut og kronisk betændelse i bugspytkirtlen. Da et sænket alkoholforbrug også kan lede til et sænket blodtryk, vil vi også se hurtige reduktioner, når det gælder hjerneblødning og blodprop i hjernen. Den fulde gevinst vil være opnået i løbet af cirka 10 år. De samlede alkoholbetingede sundhedsudgifter er senest opgjort til ca. 2,2 mia. årligt (jf. Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol en registerbaseret analyse af kommunernes meromkostninger til overførselsindkomster, medfinansiering i sundhedsvæsenet og andre støttende foranstaltninger. Jakob Kjellberg m.fl, Dansk Sundheds Institut. Sundhedsstyrelsen 2012). Hvor stor en del heraf, der vil kunne spares - og med hvilke midler er ikke dokumenteret, men den seneste forskning tyder på, at en betydelig del af disse udgifter kan undgås helt (jf. Johan Jarl mfl. On Measurement of Avoidable Costs of Alcohol: An Application of Method for Estimating Costs Due To Prior Comsumption). Ud over at mindske sundhedsudgifterne vil et reduceret alkoholforbrug spare samfundet udgifter på bl.a. det sociale område. Der findes ingen samlet opgørelse af, hvad overforbrug af alkohol koster de offentlige kasser, baseret på detaljerede udgiftsoplysninger, men analysen fra Dansk Sundheds Institut sandsynliggør, at de kommunale merudgifter inkl. udgifter til sundhed befinder sig i spændet mellem 3,1 og 7,8 mia. årligt. Hertil kommer kommunale udgifter til bl.a. rehabilitering, samt de regionale sundhedsudgifter og statens udgifter f.eks. i forbindelse med spritkørsel, kriminalitet. mm. Den seneste opgørelse af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger, der også indregner virkningen for de offentlige kasser af produktionstab som følge af sygefravær, tidlig tilbagetrækning mm. er udgivet af Sundhedsministeriet i Her blev samfundets samlede omkostninger skønnet til 12 mia. kr. årligt. 6 Se Ansvarlig Udskænkning, Sundhedsstyrelsen 2009, samt Inspirationshæfte Ansvarlig Udskænkning 9 lokalområders samarbejde om bevillingspolitik, Sundhedsstyrelsen, Tiltaget vil også kunne bidrage til at ensarte og opkvalificere oplysninger om restauratørernes forretningsplaner og dermed danne bedre og mere objektivt grundlag for bevillingsnævnets afgørelser. 8 Dagbladet Holstebro 26. september 2012, 1. sektion Fornuft er bedre end stram lovgivning. 9 Aldersgrænsen for salg af alkohol er 16 år. Grænsen blev justeret i 2011, så alkohol med en procent på mindst 16,5 kun kan sælges til personer over 18 år. 10 Det antages ind i mellem i debatten, at idrætsforeningerne er afhængige af indtægter fra bl.a. salg af øl og vin ved klubfester og stævner. Det er sjældent rigtigt. Indtægterne fra tilskuere, arrangementer og aktiviteter m.v. udgør samlet set 10% af den gennemsnitlige idrætsforenings kontante indtægter som er på kr. årligt jf. Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten januar s 30 ff. (se under Idans udgivelser. 11 Trafiksikkerhedshåndbogen, Elvik et al ETSC Fact Sheet: Drink driving and Young and Novice Drivers. 13 Flere undersøgelser fra de senere år tyder på en betydelig forhåndsforståelse for forslag om at sænke promillegrænsen. Tilbage i 2008 fandt 63,0% at promillegrænsen for bilkørsel er passende, mens 25,7% mener, at den burde sænkes. Året efter viste en måling fra Mandag Morgen/TrygFonden, at et stort flertal (61 pct. mod 21 pct.) støtter en sænkelse af promillegrænsen for mænd under 25. En tredje måling fra Rådet for Sikker Trafik fra 2010 siger 59 %, at det er en god/meget god ide at nedsætte promillegrænsen fra 0,5 til 0,2 for alle. (Megafon 2010). 14 Elementerne i en kvalificeret behandling består af afrusning, udredning, farmakologisk behandling, motiverende samtale, psykosocial behandling indenfor en kognitiv referenceramme, familiebehandling og dobbeltfokuseret behandling af personer med såvel afhængighed som en psykisk problematik. 15 De nævnte data er fra undersøgelsen Alkoholbehandling i kommunerne. Statens Institut for Folkesundhed v. Ulrik Becker m.fl. Lægeforeningen, september Sundhed og Sygelighed i Danmark 2010, Anne Illemann Christensen. Statens Institut for Folkesundhed. 17 Jf. svar fra 1644 praktiserende læger i Alkoholbehandling i kommunerne % af lægerne i Lægeforeningens undersøgelse benytter sig af vejledningen Spørg til alkoholvaner diagnostik og behandling af alkoholproblemer, udarbejdet af Dansk Selskab for Almen Medicin og Sundhedsstyrelsen. 19 Jf. Mandag Morgens omtale af Odense-Modellen 5. dec

Den nye alkoholpolitiske appel

Den nye alkoholpolitiske appel ALKOHOLFOREBYGGELSESKONFERENCE Statens Institut for Folkesundhed, d. 24.2.14 Den nye alkoholpolitiske appel Anette Søgaard Nielsen, formand Alkohol & Samfund Alkohol & Samfund Et ngo-initiativ med henblik

Læs mere

Alkoholpolitisk Appel

Alkoholpolitisk Appel Alkoholpolitisk Appel til regeringen og Folketinget Vi skal hermed opfordre regering og Folketing til at påtage sig et politisk lederskab for at dæmpe de negative sider af danskernes alkoholkultur, skære

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen 14,0 Alkoholforbrug i liter fra 1906-2012 12,0 10,0 8,0 6,0 Liter 4,0 2,0 0,0 1906 1916 1926 1936 1946 1956 1966

Læs mere

Forbrug af alkohol og dets omkostninger

Forbrug af alkohol og dets omkostninger KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for sundhed August 2014 Videnspapir om alkohol Dette videnspapir indeholder informationer om københavnernes alkoholvaner, alkoholkultur og evidensbaserede

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Beskytter lovgivningen vores børn og unge godt nok?

Beskytter lovgivningen vores børn og unge godt nok? Beskytter lovgivningen vores børn og unge godt nok? Forbrugerombudsmand Henrik Øe Alkoholkonference 2012 Markedsføring og drikkepres på børn og unge Fællessalen, Christiansborg Mandag den 26. november

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

Alkohol Hvad virker?

Alkohol Hvad virker? Alkohol Hvad virker? Lanceringskonference sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Herlev 20. januar 2011 Torben Jørgensen, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup hospital,

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14.

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14. Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet den 14. november 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem

Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem 1 Alkoholforebyggelse i kommunen Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem Projekt ansvarlig servering Baggrund Projektet er et delprojekt under projekt Alkoholforebyggelse

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning.

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Bevillingsstrategi 2014-2017 Kredsrådets strategi for Bevillinger i Syd- og Sønderjylland

Bevillingsstrategi 2014-2017 Kredsrådets strategi for Bevillinger i Syd- og Sønderjylland Bevillingsstrategi 2014-2017 Kredsrådets strategi for Bevillinger i Syd- og Sønderjylland 1 Kredsrådet, Syd- og Sønderjylland 2 Forord 3 Udfordringer 4 Mission og Vision, / Overordende mål 5 1 / Mål for

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.7.2010 KOM(2010)399 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om Kongeriget Sveriges gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at tobak,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Alkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012

Alkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012 1. Organisering af det alkoholpolitiske forebyggelsesarbejde At forebyggelsesarbejdet på alkoholområdet organiseres systematisk og forankres politisk og ledelsesmæssigt så det kan gøre en forskel. 1a.

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Dette dokument sammenfatter de forslag til initiativer, der kom frem på konferencen God stil i vinterferien på Ørestad Gymnasium den 16.

Læs mere

Det grønne Danmarks bidrag til velfærdssamfundet

Det grønne Danmarks bidrag til velfærdssamfundet Det grønne Danmarks bidrag til velfærdssamfundet Contribution to the welfare state by The green Denmark Danske bryggeriers bidrag til det danske velfærdssamfund udgør 11,9 mia. kr. Bidraget er fordelt

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

FESTER - FOR OG MED DE UNGE REGLER OG GODE RÅD

FESTER - FOR OG MED DE UNGE REGLER OG GODE RÅD FESTER - FOR OG MED DE UNGE REGLER OG GODE RÅD TIL ARRANGØRER OMKRING UDSKÆNKNING AF ALKOHOL INDHOLDSFORTEGNELSE & FORORD Indholdsfortegnelse & Forord... side 2 Om Fester - for og med unge... side 3 Definitioner

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

skabe en sund alkoholkultur for såvel ansatte som andre aktører omkring skole.

skabe en sund alkoholkultur for såvel ansatte som andre aktører omkring skole. Alkoholpolitik på Dronninggårdskolen Mål Dronninggårdskolens alkoholpolitik skal medvirke til at: skabe en sund alkoholkultur for såvel ansatte som andre aktører omkring skole. være medvirkende til at

Læs mere

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet Unge, der starter tidligt med at drikke, har relativt flere konflikter med venner og forældre, involveres i flere slagsmål, kommer ud for uønsket og usikker sex

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN 30-08- 2013 VEJEN KOMMUNE Status på indsatserne I nærværende rapport fremstilles, hvilke initiativer der er blevet iværksat for at realisere de indsatser,

Læs mere

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 November 2014 Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet, og have lige muligheder for et godt og

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Juni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol

Juni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Juni 2012 Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Indhold Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet... 3 Har efterskolerne en udfordring?... 3 Hvad siger loven... 3 Elevfester med

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling

Forslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling 2008/1 BSF 146 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Özlem Sara Cekic

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen blev der med finansloven 2014 afsat

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Alkohol

Tjekliste for forebyggelsespakke om Alkohol Tjekliste for forebyggelsespakke om Alkohol : rundniveau : dviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at kommunen

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Notat Dato 13. september 2012 J.nr. TS2060503-68 Nærheds- og Grundnotat om Europa-Kommissionens udkast til forordning om periodisk syn af køretøjer

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere