efter 58, stk. 1, nr. 4 i planloven 1.

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk september 2011 J.nr.: NMK Tidl. J.nr. (NKN ) Ref.: MHE AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til placering af en skorsten på et bevaringsværdigt hus inden for lokalplan nr. 30, Mosedalsvej 2, Listed, matr. nr. 95 Listed Fiskerleje, Ibsker efter 58, stk. 1, nr. 4 i planloven 1. Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Bornholms Regionskommunes afgørelse af 22. juni 2009 om afslag på dispensation fra lokalplan nr. 30 til opførelse af en skorsten, der ikke placeres midt i tagryggen. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i Lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer 2 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Kommunens afgørelse er ved klage fra juli 2009 påklaget til Naturklagenævnet. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet 3. I oprindelig klage og efterfølgende supplerende klageskrivelser har ansøger navnlig gjort følgende gældende: at regionskommunen har undladt at foretage partshøring forud for afgørelsen. Klager finder, at dette er i strid med forvaltningslovens regler. Klager har ikke henvist til, hvilke oplysninger kommunen i givet fald skulle have partshørt omkring, at regionskommunen skal søge en sag tilstrækkeligt oplyst forud for, at der træffes en afgørelse. Klager har i brev af 16. juni 2009 til regionskommunen bl.a. anført, at det eksisterende tag på huset består af eternitplader lagt på en let tagkonstruktion. Konstruktionen ligger oven på det mere end 100 år gamle, delvis lerklinede bindingsværkshus. Ifølge klager er der alene af den grund ikke fagligt belæg for, at huset og tagkonstruktionen kan optage flere vandrette kræfter. At bestemmelserne i lokalplanens afsnit 4 om bebyggelsens omfang ikke er klare og præcise nok til at kunne håndhæves og dermed forhindre opførelse af skorstenen som ansøgt, at Retningslinier for bevaringspolitikken i Nexø Kommune fra 1991, revideret 1998 sammen med lokalplanen må udgøre en del af retsgrundlaget for den afgørelse, som kommunen har truffet. I retningslinjerne er det anført om skorstene: Som hovedregel bevares husenes skorstene og skorstenspiber, og Skorstenspiben skal fremtræde i traditionel udformning i muret konstruktion med sokkel, skaft og udkragning og pibens overflade fremstår normalt som huset i øvrigt. Der er yderligere henvist til Vejledningsblad 04 om skorstene. Der henvises til, at der i dette vejledningsblad er vist skorstene, der ikke er placeret i tagryggen. At kommunen i februar 2009 har offentliggjort Retningslinier for administration af områder omfattet af en bevarende lokalplan. Der henvises til, at det i retningslinjerne fremgår følgende: Indtil der er udarbejdet nye bevarende lokalplaner, ønsker Teknik & Miljø med disse retningslinier at have mulighed for at administrere de ældre bevaringsområder efter klarere retningslinier end der er mulighed for i dag, og Rekonstruktion af skorstenspiber skal udføres i et for huset tidstypisk udseende. Skorstenspiben skal opmures og som hovedregel sidde midt over tagryggen og..... Klager anfører, at retningslinjerne synes at underbygge, at 3 Jf. lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love samt lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet som ændret ved lov nr af 22. december

3 regionskommunen fuldt ud var bevidst om, at der ikke i lokalplan nr. 30 er hjemmel til at meddele afslag til det ansøgte. Det fremhæves endvidere, at formuleringen om, at skorstenspiber som hovedregel skal sidde midt i tagryggen ikke fremgår af de pågældende retningslinjer, at der for en række ejendomme i Listed omfattet af omhandlede lokalplan findes bevaringsværdige eller fredede huse, hvor skorsten ikke er placeret midt i tagryggen. Der er henvist til nogle eksakte adresser, at regionskommunen ikke har foretaget det pligtmæssige skøn i sagen, og at kommunens afgørelse er i strid med proportionalitetsprincippet, idet en placering i midten af tagryggen ifølge klager vil være et omfattende og bekosteligt indgreb i tagkonstruktionen. Klager finder således ikke, at kommunens afgørelse står i et rimeligt forhold til det, der opnås. Sagens oplysninger Lokalplan 30 Ejendommen er omfattet af lokalplan 30 (Bevarende lokalplan for særlige bevaringsværdige byområder i Listed, Svaneke, Årsdale, Nexø og Snogebæk) fra Det er bl.a. lokalplanens formål: at muliggøre bevaringen af samlede bebyggelser og enkeltbygninger, som ved deres miljømæssige, historiske eller arkitektoniske karakter har en særlig betydning at ny bebyggelse, herunder om- og tilbygninger udformes på en måde som er i overensstemmelse med det enkelte bevaringsområdes særlige karakter I henhold til lokalplanens 2.1 er matr. nr. 95 Listed Fiskerleje, Ibsker, omfattet af lokalplanens bevaringsområde i Listed. Lokalplanens 4 omhandler bebyggelsens omfang. 4, stk. 1, har følgende formulering: Inden for bevaringsområderne må bebyggelse ikke opføres, nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, med mindre kommunalbestyrelsen giver tilladelse hertil. 4, stk. 3, har følgende formulering: Inden for bevaringsområderne må om- og tilbygning af bevaringsværdige bygninger ikke ske på en måde, der efter kommunalbestyrelsens skøn er i strid med pågældende bygnings særlige historiske og arkitektoniske karakter. Dette gælder dog kun for så vidt angår udvendige byg- 3

4 ningsdele, herunder tag- og vægflader, skorstenspiber, udvendige trapper, døre, vinduer, hegn med videre. Bornholms Regionskommune afgørelser af 12. og 22. juni 2009 På baggrund af ansøgning af 25. februar 2009, møde mellem kommune og ansøger den 14. april, meddelte regionskommunen afslag på ansøgningen den 12. juni Ansøger ønsker at opføre en skorsten til en pejs. Skorstenen ønskes placeret sådan, at den ene side af skorstenen flugter tagryggen. I afgørelsen af 12. juni 2009 er det anført, at kommunen på mødet den 14. april overfor ansøger oplyste, at skorstenen skulle opmures midt i tagryggen. Det fremgår, at ansøger oplyste, at dette ikke umiddelbart var muligt på grund af en spinkel tagkonstruktion. Det fremgår, at ansøger skulle fremsende en begrundet redegørelse for, hvorfor skorstenen skulle placeres som ansøgt. Kommunen modtog ikke den aftalte redegørelse og traf derfor afgørelse på det foreliggende grundlag Kommunen har som begrundelse for afslaget i afgørelse af 12. juni 2009 på det ansøgte placering anført, at det er kommunens vurdering, at en placering som ansøgt ikke er i overensstemmelse med den lokale byggeskik og husets arkitektoniske karakter og dermed ikke i overensstemmelse med Listeds særlige karakter. På baggrund af en genoptagelsesanmodning har kommunen efterfølgende fastholdt afslaget i afgørelse af 22. juni Kommunen har i denne afgørelse henvist til lokalplanens formålsparagraf samt lokalplanens 4.3. Kommunen finder således, at den ansøgte skorsten ikke er i overensstemmelse med den pågældende bygnings særlige historiske og arkitektoniske karakter, hvorfor kommunen har meddelt afslag til en placering af skorstenen, der ikke sidder midt i tagryggen. Kommunen har ved afgørelsen også lagt vægt på, at huset har en markant beliggenhed ved Listed Havn. Kommunen har bl.a. henvist til Historiske huse i Listed Fiskerleje, 1981, hvoraf det fremgår, at den lokale byggeskik er, at skorstene til opvarmning er placeret i rygningen, og at de er opbygget med sokkel, skaft og gesims. Bogen indeholder flere billeder af Mosedalsvej 2 senest et billede fra omkring 1955 hvoraf det fremgår, at den daværende skorsten sad midt i tagryggen. Kommunen anfører, at Retningslinier for bevaringspolitikken i Nexø Kommune fra 1991, revideret i 1998 og Vejledningsblad 04 om skorstene, som klager henviser til, ikke er bindende for kommunen, men alene vejledende for kommunens administration. 4

5 I kommunens afgørelse er det indgået, at en placering midt i tagryggen formentlig vil forudsætte visse bygningsmæssige ændringer. Kommunen har ikke fundet, at en ekstra udgift i den forbindelse i den konkrete sag bør medføre en imødekommelse af ansøgningen. I afgørelsen af 22. juni 2009 har kommunen gentaget opfordringen til ansøger om at fremsende en redegørelse, som dokumenterer dels at det ikke er muligt at opføre skorstenspiben i tagryggen og dels, at det ikke vil være muligt at konstruere skorstenen sådan, at der ved en alternativ udførelse kompenseres for tagkonstruktionens/ydervæggenes eventuelt manglende bæreevne. Bornholms Regionskommune bemærkninger til klagen Om den påståede manglende partshøring har kommunen navnlig anført, at ansøger efter kommunens opfattelse antages at være bekendt med alle de af kommunen anvendte oplysninger, herunder tidligere byggetilladelser. Kommunen finder endvidere, at en eventuel fejl i forhold til partshøringsreglerne i givet fald må være repareret i forbindelse med kommunens genoptagelse af sagen i afgørelse af 22. juni 2009, idet afgørelsen af 12. juni 2009 indeholder alle relevante oplysninger, der er lagt til grund for afgørelsen. I forhold til oplysning af sagen har regionskommunen navnlig henvist til, at kommunen i flere omgange bl.a. i afgørelsen af 12. juni 2009 fra ansøger har efterlyst den omtalte begrundede redegørelse for, hvorfor skorstenen skulle placeres som ansøgt. Med hensyn til klagepunktet om konkret stillingtagen til sagen, er det navnlig anført, at det er indgået i vurderingen, hvilken betydning den ansøgte placering af skorstenen vil have for husets udseende. Husets placering herunder bl.a. synlighed i området samt husets betydning for bymiljøet er endvidere indgået i kommunens vurdering. Regionskommunen finder herefter bl.a. med henvisning til ovennævnte at der er foretaget det pligtmæssige skøn i sagen. Om Retningslinier for bevaringspolitikken i Nexø Kommune og Vejledningsblad 04 om skorstene har regionskommunen anført, at disse dokumenter har status som en hjælp til kommunen, håndværkere, grundejere og andre. Dokumenterne har imidlertid ikke samme retlige status som en lokalplan. Der er henvist til en afgørelse fra Naturklagenævnet fra 2001 (sagsnr / ), der vedrørte de samme retningslinjer. I nævnets afgørelse anføres det bl.a., at retningslinjerne ikke har status som bindende lokalplanbestemmelser. Med hensyn til de ejendomme i Listed som klager har henvist til og som ikke har en skorsten midt i tagryggen, har kommunen anført følgende: Mosedalsvej 5, Hans Thygesensvej 12, Hans Thygesensvej 1, Brøddan 4, Anders Månsstræde 9, Strandstien 24 (for husene på disse ejendomme gælder, at der før vedtagelsen af lokalplan nr. 30 i 1988 enten er givet tilladelse til opførelse af den enkelte skorsten eller, at skorstenen optræder på fotos fra før dette tidspunkt). 5

6 Hans Thygesensvej 14 (for dette hus blev der i 2004 givet tilladelse til, at skorstenen blev opmuret uden for tagryggen). Kommunen har anført, at særlige forhold omkring huset samt en vurdering af husets betydning i bymiljø, beliggenhed mv. konkret medførte en tilladelse. Om de i 2009 offentliggjorte retningslinjer har regionskommunen oplyst herunder bl.a. telefonisk til Natur- og Miljøklagenævnet at de er i overensstemmelse med de omtalte retningslinjer for bevaringspolitikken i Nexø Kommune fra De i 2009 offentliggjorte retningslinjer gælder for hele Bornholm. Om forholdet til proportionalitetsprincippet er det anført, at skorstenen der skal anvendes til en pejs skal nyopføres i huset. Skorstenen vil fra gulvniveau til tag kunne føres lige op gennem bygningen. Dette vil formentlig forudsætte visse ændringer i bygningen, men regionskommunen skønner, at det vil være muligt. Alternativt vil det ifølge regionskommunen være muligt at konstruere storstenen med forskydning således, at den er selvbærende. I begge tilfælde vurderer regionskommunen, at den økonomiske ekstraudgift, der vil være forbundet med at få skorstenen placeret midt i tagryggen, ikke har en sådan karakter, at det bør medføre en tilladelse som ansøgt. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan kommunens afgørelse alene påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Det er et retligt spørgsmål, om kommunen har haft hjemmel til at give afslag på ansøgningen, og om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler. Om kommunens afgørelse herudover er rimelig og hensigtsmæssig er udtryk for et skøn, som nævnet ikke kan tage stilling til. Det følger af planlovens 18, at bestemmelserne i en lokalplan er umiddelbart bindende overfor borgerne, således at dispositioner, der er i overensstemmelse med bestemmelserne er umiddelbart tilladt, mens omvendt dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne hermed, ikke kan etableres, medmindre kommunen i givet fald kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne. Det betyder, at en lokalplanbestemmelse for at kunne håndhæves af kommunen skal være klart og entydigt formuleret, så der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt en given disposition er i overensstemmelse med eller i strid med bestemmelsen. Lokalplanens 4, stk. 1, angiver, at kommunen skal give tilladelse til bl.a. ombygning inden for lokalplanens bevaringsområder. Nævnet finder, at det i sagen omhandlede projekt er omfattet af denne bestemmelse. 6

7 Endvidere er det fastsat i 4, stk. 3, at om- og tilbygning af bevaringsværdige bygninger for så vidt angår udvendige bygningsdele ikke må ske på en måde, der efter kommunalbestyrelsens skøn er i strid med pågældende bygnings særlige historiske og arkitektoniske karakter. Bestemmelsen i 4, stk. 3, skal således ses i sammenhæng med kravet om tilladelse i 4, stk. 1, og der kan derfor ikke gives medhold i klagepunktet om, at bestemmelserne i lokalplanens 4 ikke er tilstrækkeligt klare og præcise til at kunne få retsvirkning som gyldige lokalplanbestemmelser. En lokalplan kan alene tilvejebringes efter de procedureregler, der er beskrevet i lovens kapitel 6 (planers tilvejebringelse og ophævelse). De omtalte retningslinjer for bevaringspolitikken i Nexø Kommune fra 1991 samt de i 2009 offentliggjorte (vedtaget i april 2011) retningslinier for administration af områder omfattet af en bevarende lokalplan (for hele regionskommunen), er ikke tilvejebragt i overensstemmelse med disse bestemmelser. Retningslinjerne har derfor ikke status som bindende lokalplanretningslinjer, som vil kunne håndhæves overfor borgeren i medfør af planloven. Retningslinjerne vil alene kunne danne grundlag for kommunens administration af lokalplanens bevarende bestemmelser, men kommunen vil i hvert enkelt tilfælde skulle foretage en konkret vurdering af en ansøgning. De omtalte Vejledningsblad 04 om skorstene har heller ikke status som bindende lokalplanretningslinjer. I forvaltningslovens kapitel 5 er der fastsat regler om partshøring. I henhold til lovens 19, stk. 1, gælder det, at kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Regionskommunen har oplyst, at alle oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er indgået i sagen, er indeholdt i afgørelsen af 12. juni Kommunen finder herefter, at en eventuel partshøringsfejl i givet fald er repareret i forbindelse med genoptagelsen af sagen. Nævnet er enig heri. Undersøgelsesprincippet, som gælder på ulovbestemt grundlag, indebærer, at den enkelte forvaltningsmyndighed er forpligtet til at fremskaffe de nødvendige oplysninger eller sørge for, at f.eks. parten medvirker til oplysning af sagen, hvorved der kan træffes en rigtig afgørelse i sagen. Nævnet må forstå klagepunktet vedrørende undersøgelsesprincippet derhen, at regionskommunen ikke i tilstrækkeligt omfang har fået indhentet oplysninger af teknisk eller økonomisk art vedrørende en placering af skorstenen midt i tagryggen forud for kommunens afgørelse. Nævnet finder, at regionskommunen i tilstrækkeligt omfang har fremskaffet de nødvendige oplysninger i sagen herom. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at kommunen i flere omgange har opfordret ansøger til at fremlægge 7

8 en redegørelse, der dokumenterer dels, at det ikke er muligt at opføre skorstenspiben i tagryggen og dels, at det ikke vil være muligt at konstruere skorstenen sådan, at der ved en alternativ udførelse kompenseres for tagkonstruktionens/ydervæggenes eventuelt manglende bæreevne. I forhold til det forvaltningsretlige princip om proportionalitet ses der ikke at være fremkommet oplysninger i sagen, der kan begrunde, at kommunens interesse i at håndhæve lokalplanens bestemmelser i denne sag må vige. Kommunens vurdering af en ansøgning om dispensation skal ske på grundlag af almindelige forvaltningsretlige principper, herunder den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. Denne grundsætning betyder, at der vil skulle foreligge en saglig begrundelse for at behandle ansøgninger om samme projekter forskelligt. Kommunen må således ikke udøve usaglig forskelsbehandling. For hovedparten af de huse, som klager har henvist til, og som har en skorsten, der ikke er placeret midt i tagryggen, er den pågældende skorsten opført før vedtagelsen af lokalplanen i Disse sager er derfor ikke sammenlignelige med nærværende sag. Regionskommunen har ved tilladelse til placering af skorstenen på Hans Thygesensvej 14 lagt vægt på særlige forhold omkring huset samt en vurdering af husets betydning i bymiljø, beliggenhed mv. I nærværende sag har regionskommunen bl.a. lagt vægt på husets meget markante beliggenhed ved Listed Havn og husets historiske og arkitektoniske karakter. Nævnet finder herefter ikke, at der er tale om sammenlignelige sager eller, at kommunen har udvist usaglig forskelsbehandling af klageren. Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en myndighed skal foretage en konkret, individuel vurdering af en ansøgning om dispensation ud fra de hensyn, som skal varetages med dispensationsbestemmelsen. En kommune kan således ikke sætte sit skøn under regel ved på forhånd at beslutte ikke at ville meddele dispensation under nogen omstændigheder eller ved at opstille ufravigelige interne regler for, i hvilke tilfælde, dispensationer vil kunne meddeles. Der er i dette tilfælde ikke grundlag for at antage, at kommunen skulle have undladt at foretage en konkret behandling af klagernes ansøgning. Der kan herefter ikke gives klageren medhold, og Bornholms Regionskommunes afgørelse af 22. juni 2009 står ved magt. 8

9 Gorm Møller Ankechef / Morten Heinemann Landinspektør Afgørelsen er sendt pr. til: Bornholms Regionskommune (teknikogmiljoe@brk.dk) Bornholms Regionskommune, att. Claus Reinhold (Claus.Reinhold@brk.dk) Afgørelsen er sendt pr. brev til: Andelsboligforeningen Gruset v/ Carsten Raad Petersen, Ydervang 7, 3460 Birkerød 9