Bo Damgaard Hans Lütken Anette Sønderup Peter Anker Thorsen

Transkript

1 9 B Bo Damgaard Hans Lütken Anette Sønderup Peter Anker Thorsen

2 Forord Kopimappe B er en integreret del af Ny Prisma 9. Kopimappe B indeholder øvelser, der kan bruges sammen med kapitel 5-9 i elevbogen. Mappen indeholder et bredt udvalg af øvelser, som giver mulighed for at differentiere og variere undervisningen. Sammen med elevbogen tager øvelserne udgangspunkt i elevernes dagligdag og spænder bredt over øvelsestyper som afprøvning, observation og registrering, undersøgelse, eksperimenter samt fremstilling af produkter. Elevøvelserne indeholder både bundne og åbne elementer. Ny Prisma 9, Kopimappe B Samhørende titler: Ny Prisma 9, Elevbog Ny Prisma 9, Kopimappe A Ny Prisma 9, Lærerens bog Forfattere: Bo Damgaard, Hans Lütken, Anette Sønderup, Peter Anker Thorsen Forlagsredaktør: Susanne Schulian Grafisk tilrettelæggelse: Flemming Olsen Omslag: Trine Rossle, Janne Rose Illustationer: Peter Sugar Fotos: FOCI Tryk: IEurographic A/S Malling Beck A/S og forfatterne 2000, 1. udgave, 9. oplag 2007 Dette materiale indeholder kopiark på tryk og i elektronisk form. Kopiarkene er solgt på den betingelse, at de hverken erhvervsmæssigt eller på anden måde bruges til mangfoldiggørelse ud over den enkelte købers eget forbrug. Herved forstås, at den skole, institution eller den privatperson, der køber kopiarkene, kun må mangfoldiggøre dem eller dele deraf til brug i undervisningsvirksomhed, som drives umiddelbart af den købendes institution. Mangfoldiggørelse, der tilsigter at dække flere skoler eller undervisningsinstitutioners behov, kan kun ske med skriftlig tilladelse fra forlaget. ISBN Printed in Denmark 2006

3 Indholdsfortegnelse Ark Øvelse Side 5.1 Magnetens tiltrækning Magnetiske kræfter En stangmagnets magnetfelt Kompassets misvisning Magnetisér en savklinge Fremstil en elektromagnet Magnetfeltet omkring en elektromagnet Elektromagnetens poler Elektromagnetens styrke Elektromagnetens styrke 2 A Elektromagnetens styrke 2 B Magnetisk og umagnetisk En spændingskilde Induktionsspændingen Induktionsspændingen Induktionsspændingen Byg en generator Vekselspændingskurven Oscilloskopet i Science Workshop Effektiv spænding Trefaset vekselspænding A Trefaset vekselspænding B Ensrettet vekselstrøm Dobbelt ensretning Transformeren ændrer spændingen Primær- og sekundærspændingen Flere transformere i serie To transformere i serie Magnetfelters styrke Magnetfeltet omkring neodymmagnet Magnetfeltet fra elektriske apparater Transformerligningen Strøm over store afstande Atmosfærisk luft indeholder kuldioxid Luftens indhold af oxygen Undersøgelse af den atmosfæriske luft Forbrænding giver NO x Bilers udstødningsgas Udstødningsgassen danner syre Røg og sur nedbør Afbrænding af svovl Røgrensning Sur nedbør Sur nedbør og grannåle Sur nedbør og planter Sur nedbør og marmorstatuer Sur nedbør og metaller korrosion Drivhuseffekten Luftkvaliteten i danske byer Ark Øvelse Side 7.1 Molekyler af alkohol Sammenlign alkoholer A Sammenlign alkoholer B Undersøg en alkohol Glykol og glycerol Frost-væsker Brændbar blanding Volumen-procent og vægt-procent Bestem vol.% Alkohol som opløsningsmiddel Fra sukker til alkohol Fremstilling af alkohol A Fremstilling af alkohol B Alkohol-procenten i øl Sprit og sprit Fremstil døtre af alkohol Alkotest A Alkotest B Alkoholpromiller Blæs et univers op Youngs forsøg Tegn bølgelængder Lysdæmper Flammefarver Spektrallinier Har du børstet tænder? Lysende mineraler Lys i slik Lys i tape Ringe i vandet bølgefronter Beat Bølger på flaske Lys med støj Lys med tone Lys med tale Lys med musik Støj i radioen Indpakkede mobiltelefoner Modtagelse indendørs Tv-fjernbetjening Din stemmes båndbredde Forskelle i radiobølger Digitalisering Elektromagnetisk støj Forsinket tale Varm samtale Spolen som højtaler Spole og tragt Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

4 Når felter forandres Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende clips og undersøg, hvilke materialer der ændrer den magnetiske kraft på clipsen, så den falder ned. Notér i skemaet, hvilke materialer der ændrer magnetkraften. Hvilken sammenhæng er der mellem materialer, en magnet tiltrækker, og materialer, der kan ændre magnetkraften. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

5 Når felter forandres Magnetiske kræfter Undersøg magnetisk tiltrækning og frastødning stangmagneter - Drejestativ Udfør nogle forsøg, der viser magnetisk tiltrækning og frastødning. Tegn og beskriv, hvad du gjorde. Hvad fandt du ud af? Undersøg, i hvilken retning en frit ophængt magnet indstiller sig. Tegn din forsøgsopstilling. Hvad viste dit forsøg? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

6 Når felter forandres En stangmagnets magnetfelt Undersøg magnetfeltet omkring en stangmagnet Stangmagnet - Jernspåner - Papplade A4-format Anbring magneten under pappladen. Drys i en afstand af cm jernspåner ned på pladen. Bank let på pladen med en finger. Beskriv og tegn jernspånernes mønster omkring stangmagneten. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

7 Når felter forandres Kompassets misvisning Brug computeren til at skaffe oplysninger om Jordens magnetfelt og kompassets misvisning Gå ind på Dansk Rumforsknings hjemmeside med adressen: og klik på undervisning. Vælg Om Ørstedprojektet efterfulgt af Jordens magnetfelt. Find misvisningen i: København. Midtjylland. Moskva. London. Hvorfor opstår kompassets misvisning? Hvad betyder en positiv misvisning? Hvor betyder en negativ misvisning? Find Spørgsmål på nemmeste niveau til kompassets misvisning. Besvar spørgsmålene og tjek selv dine svar. Find Magnetfeltet i rummet omkring Jorden det som Ørstedsatellitten skal måle og besvar spørgsmålene til dette afsnit. Tjek igen selv dine svar. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

8 Når felter forandres Magnetisér en savklinge Gør en savklinge magnetisk Savklinge - Stangmagnet - Magnetnål - Stativ - Clips Gør savklingen magnetisk. Tegn og beskriv fremgangsmåden. Bestem savklingens poler. Beskriv din fremgangsmåde. Hvordan kan du vende polerne på savklingen? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

9 Når felter forandres Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet, og find dens poler Strømforsyning - Femtommersøm - Isoleret kobbertråd, 0,5 mm - 2 krokodillenæb - Magnetnål - Afbryder - Clips Fremstil en elektromagnet, der er så stærk som muligt. Hvor mange clips kan din elektromagnet løfte op? Brug gribereglen til at bestemme elektromagnetens poler. Skriv N og S på sømmet. Beskriv ud fra tegningen, hvordan du har bestemt polerne. Undersøg med magnetnålen, om du har placeret N og S korrekt på din elektromagnet. Hvad viste din undersøgelse? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

10 Når felter forandres Magnetfeltet omkring en elektromagnet Undersøg magnetfeltet omkring en elektromagnet. - Strømforsyning - Sikring - Spole, 400 vindinger - Jernkerne - Glasplade, A4-format - Jernspåner - Lampefatning - Pære, 6 V, 1 A Byg kredsen. Drys i en afstand af cm jernspåner ned over pladen. Indtegn magnetfeltet omkring elektromagneten på tegningen nedenfor. Prøv med og uden jernkerne i spolen. Beskriv magnetfeltet omkring en elektromagnet, og sammenlign det med magnetfeltet omkring en stangmagnet. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

11 Når felter forandres Elektromagnetens poler Brug gribereglen til at løse opgaverne Find ud af, hvor elektromagneterne har nord- og sydpol. Skriv N og S på elektromagneterne. Find elektromagneternes nord- og sydpol. Skriv N og S på elektromagneterne. Tegn de rigtige ledninger fra spolen til strømforsyningen, så elektromagneternes poler bliver som på tegningen. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

12 Når felter forandres Elektromagnetens styrke 1 Undersøg, hvad der gør en elektromagnet stærk Spole, 200 vindinger - Spole, 400 vindinger - Spole, vindinger - Strømforsyning - Amperemeter - Ledninger - Sikring - Jernkerne - Clips Byg opstillingen som vist på tegningen. Indsæt forskellige spoler i kredsen, tilpas strømmen, og notér i skemaet, hvor mange clips de forskellige elektromagneter kan løfte. Strøm 200 vindinger 400 vindinger vindinger 0,2 A 0,4 A 0,6 A Hvad afhænger elektromagnetens styrke af? Hvordan kan du fremstille en stærk elektromagnet? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

13 Når felter forandres Elektromagnetens styrke 2 A Brug computeren til at undersøge, hvad der gør en elektromagnet stærk Pasco 500 interface - Computer - Magnetføler - Spole, 200 vindinger - Spole, 400 vindinger - Spole, vindinger - Strømforsyning - Amperemeter - Ledninger - Sikring - Jernkerne - Pascofil, p9f5.sws Magnetproben har to følere. Den ene føler, axial, sidder på spidsen af proben, mens den anden føler radial sidder på siden af proben. Magnetfelter måles i enheden tesla, T. Se også side 103 i elevbogen. 1 T = µt. Tænd for interfacet og computeren. Start programmet Science Workshop. Slut magnetføleren til indgang A gennem et DIN-stik. Vælg Magnetføler. Vælg Filer fra menuen. Vælg Åbn. Hent forsøget p9f5.sws. Forsøget skal udføres i god afstand fra computeren. Vælg Axial øverst på magnetføleren og 1X på Range select. Nulstil magnetføleren ved at trykke på Tare-knappen. Sørg for, at der ikke er nogen magneter i nærheden, når føleren nulstilles. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

14 Når felter forandres Elektromagnetens styrke 2 B Byg opstillingen som vist på tegningen. Indsæt forskellige spoler i kredsen, tilpas strømmen, og notér magnetfeltets styrke i skemaet. Strøm 200 vindinger 400 vindinger vindinger 0,2 A 0,4 A 0,6 A Hvad afhænger elektromagnetens styrke af? Hvordan kan du fremstille en stærk elektromagnet? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

15 Når felter forandres Magnetisk og umagnetisk Undersøg, hvordan du kan gøre en savklinge magnetisk og umagnetisk med en spole. - Savklinge - Strømforsyning - Spole, 400 vindinger - Clips - Magnetnål med fod - Lampefatning - Pære, 6 V, 1 A Brug spolen til at magnetisere savklingen med. Sæt også en pære i kredsløbet for at beskytte spolen. Beskriv dit forsøg. Find savklingens nordpol og sydpol. Brug spolen til at afmagnetisere savklingen med. Beskriv dit forsøg. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

16 Når felter forandres En spændingskilde Fremstil en spændingsforskel med en spole og en magnet Spole, 400 vindinger - Ledninger - Stangmagnet - Digitalt voltmeter Undersøg, om du kan fremstille en spændingsforskel ved hjælp af spolen og magneten. Tegn og beskriv, hvad du gjorde. Notér din højeste spændingsforskel. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

17 Når felter forandres Induktionsspændingen 1 Undersøg, hvad induktionsspændingen afhænger af Spole, 200 vindinger - Spole, 400 vindinger - Spole, vindinger - 2 stangmagneter - Digitalt voltmeter - Ledninger - Tape Bevæg magneten med samme hastighed i de forskellige spoler, og udfyld skemaet. Spolens vindingstal Spændingen Bevæg magneten med forskellige hastigheder i spolen med 400 vindinger. Udfyld skemaet. Magnetens hastighed Langsom Middel Hurtig Spændingen Variér magnetfeltets størrelse i spolen med 400 vindinger, og udfyld skemaet. Magnetfeltets styrke 1 magnet 2 magneter Spændingen Hvordan skaber du en stor induktionsspænding? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

18 Når felter forandres Induktionsspændingen 2 Undersøg, hvad induktionsspændingen afhænger af Spole, 200 vindinger - Spole, 400 vindinger - 2 spoler, vindinger - 2 stangmagneter - Galvanometerindsats - Ledninger Galvanometeret måler strømmen i kredsen. Når spolerne er forbundet i serie, er modstanden i kredsen fast. Derfor er strømmen også et mål for spændingen. Bevæg magneten med samme hastighed hver gang, og udfyld skemaet. Spolens vindingstal Galvanometerets udslag Bevæg magneten med forskellige hastigheder i spolen med 400 vindinger. Udfyld skemaet. Magnetens hastighed Langsom Middel Hurtig Galvanometerets udslag Variér magnetfeltets størrelse i spolen med 400 vindinger, og udfyld skemaet. Magnetfeltets styrke 1 magnet 2 magneter Galvanometerets udslag Hvordan skaber du en stor induktionsspænding? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

19 Når felter forandres Induktionsspændingen 3 Undersøg, hvad induktionsspændingen afhænger af Spole, 200 vindinger - Spole, 400 vindinger - Spole, vindinger - Rund magnet - Ledninger - Strømforsyning - Motor, 12 V = - Stativ - Drivrem - Voltmeter Planlæg og udfør forsøg, der viser, hvad induktionsspændingen afhænger af. Notér resultaterne af dine undersøgelser. Hvor høj en induktionsspænding kan du opnå? Tegn og beskriv, hvordan du opnåede den højeste induktionsspænding. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

20 Når felter forandres Byg en generator Byg en generator, der kan få en pære til at lyse En rund magnet - Motor, 12 V = - Strømforsyning - Drivrem - Ledninger - Spoler - Jernkerner - Splitter eller tændstikker - Voltmeter - Lampefatning - Pære 6V, 1A Brug materialerne til at bygge en generator, som kan få pæren til at lyse. Tegn opstillingen, og forklar, hvilke forhold der har betydning for generatorens ydeevne. Tag pæren ud af kredsen og undersøg, hvor høj en spænding du kan få generatoren til at give. Notér resultatet her: Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

21 Når felter forandres Vekselspændingskurven Undersøg, hvordan vekselspændingskurven afhænger af magnetens omdrejninger. - Oscilloskop, evt. fra Science Workshop - En rund magnet - Motor, 12 V = - Strømforsyning - Drivrem - Ledninger - Spole, 400 vindinger - Jernkerne - Split eller tændstik Indstil oscilloskopet. Brug evt. øvelse Hvordan kan du gøre frekvensen for vekselspændingen henholdsvis stor og lille? Hvordan afhænger frekvensen af magnetens omdrejninger? Undersøg, hvordan du kan gøre spændingen henholdsvis stor og lille. Hvad fandt du frem til? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

22 Når felter forandres Oscilloskopet i Science Workshop Klargør oscilloskopet i Science Workshop Interface - Computer - Spændingsføler Tænd for interfacet og computeren. Start programmet Science Workshop. Tilslut spændingsføleren til indgang A på interfacet. Træk først analog-ikonet op over indgang A på interfacet. Vælg spændingsføler fra menuen. Træk herefter ikonet Skop til indgang A. Oscilloskopet kommer frem på skærmen. Tryk på vis-ikonet og maksimér vinduet. Nu er oscilloskopet klar. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

23 Når felter forandres Effektiv spænding Undersøg med oscilloskopet forholdet mellem effektiv og maksimal spænding. - Oscilloskop - Strømforsyning - Ledninger - 2 lampefatninger - 2 pærer 6 V, 1 A - Voltmeter Byg de to kredse, og indstil strømforsyningen på henholdsvis 6 volt vekselspænding og 6 volt jævnspænding. Efterprøv med et voltmeter, om spændingerne passer. Hvordan lyser de to pærer? Forbind oscilloskopet som vist ovenfor. Tegn de to kurver på tegningen. Skriv veksel- og jævnspænding ved kurverne. Jævnspændingskurven svarer til den effektive vekselspænding. Afprøv, om U max = U eff 2 gælder for kurverne. Hvad fandt du frem til? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

24 Når felter forandres Trefaset vekselspænding A Undersøg den trefasede vekselspænding med oscilloskopet i Science Workshop Pasco 500 Interface - Computer - 3 spændingsfølere - 3 spoler, 200 vindinger - Motor, 12 V = - Rund magnet - Holder for spoler - 3 jernkerner - Drivrem - Strømforsyning Oscilloskopet i Pasco kan vise 3 forskellige spændinger på samme tid. Det fungerer som et trestrålet oscilloskop. Tænd for interfacet og computeren. Start programmet Science Workshop. Forbind de tre spændingsfølere til hver sin analoge indgang på interfacet. Træk ikonet med den analoge indgang op over A på interfacet. Vælg spændingsføler fra menuen. Gentag ved indgang B og C. Træk herefter ikonet Skop over indgang A. Maksimér vinduet med oscilloskopet. Forbind de tre spoler som vist og tilslut motoren, der trækker magneten. Forbind de tre spændingsfølere med spolerne som vist på tegningen. Åbn for indgang B og C på computerens oscilloskop. Tryk på vis-ikonet. Hvor mange grader er der mellem de tre spoler? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

25 Når felter forandres Trefaset vekselspænding B Iagttag på oscilloskopet de tre kurver for den trefasede vekselspænding, og tegn dem i diagrammet. Hvorfor er de tre kurver forskudt for hinanden? Afmærk på din graf en periode for hver fase. Hvor stor en del af en periode er faserne forskudt for hinanden? Aflæs den maksimale spænding for en fase U max, fase = Beregn den effektive spænding for fasen. U max, fase U eff, fase = = 2 Beregn den maksimale spændingsforskel mellem to faser. U max, fase-fase = 3 U max, fase = Aflæs den maksimale spændingsforskel mellem to faser. U max, fase-fase = og sammenlign med beregningen. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

26 Når felter forandres Ensrettet vekselstrøm Undersøg, hvordan en vekselstrøm kan ensrettes Oscilloskop - Ledninger - Strømforsyning, 6 V - Diode - 2 lampefatninger - 2 pærer, 6V, 1A - Amperemeter Kreds 1 Kreds 2 Byg kredsene og sammenlign de to pærers lysstyrke. Mål strømmen i hver kreds. Hvorfor lyser pærerne forskelligt? Vis med et oscilloskop spændingsfaldet over pæren i kreds 2 Tegn spændingskurven i diagrammet. Forklar kurvens udseende. Vend dioden i kreds 2, og forklar, hvad der sker med kurven. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

27 Når felter forandres Dobbelt ensretning Ensret vekselspændingen, så der ikke er døde perioder dioder - Strømforsyning, 6 V - Ledninger - Lampefatning - Pære, 6V, 1A - Oscilloskop - 4 polstænger Placér de fire dioder mellem polstængerne, så pæren lyser. Indtegn ovenfor, hvordan dioderne vender, når pæren lyser mest muligt. Iagttag spændingsfaldet over pæren på et oscilloskop. Tegn kurven i diagrammet. Hvorfor kommer kurven til se sådan ud? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

28 Når felter forandres Transformeren ændrer spændingen Undersøg, hvordan transformeren kan ændre spændingen på sekundærsiden Jernkerne - Strømforsyning - 2 spoler, 200 vindinger - 2 spoler, 400 vindinger - 2 spoler, vindinger - Voltmeter - Sikring Byg opstillingen. Indstil spændingen på primærspolen til 4 volt. Afprøv forskellige kombinationer af vindingstal på primær- og sekundærsiden, og udfyld skemaet. Vindinger på Spænding på Vindinger på Spænding på primærspolen primærsiden sekundærspolen sekundærsiden V V V V V V V V V Find ud fra skemaet en regel om forholdet mellem primær- og sekundærspolens vindingstal og primær- og sekundærspændingen. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

29 Når felter forandres Primær- og sekundærspændingen Brug reglen om forholdet mellem vindingstallene og spændingerne til at løse opgaverne Hvor stor er sekundærspændingen? U s = Hvor stor er sekundærspændingen? U s = Hvor stor er primærspændingen? U p = Hvor mange vindinger er der på sekundærspolen? N s = Hvor stor er primærspændingen? U p = Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

30 Når felter forandres Flere transformere i serie Undersøg, hvor høj en spænding du kan opnå ved at sætte transformere i serie Strømforsyning, 6 V - Spoler, 200 vindinger - Spoler, 400 vindinger - U-kerner med åg - Voltmeter - Sikring - Ledninger - Pære, 6 V, 50 ma i fatning Skaf så mange U-kerner og spoler som muligt. Byg transformere ved at benytte spoler med 200 og 400 vindinger. Undersøg, hvor høj en spænding du kan opnå ved at sætte transformerne i serie. Prøv også at sætte pæren til sekundærsiden. Tegn og beskriv resultatet af din undersøgelse. Prøv at beregne slutspændingen og sammenlign resultatet med den målte slutspænding. Hvorfor er tallene forskellige? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

31 Når felter forandres To transformere i serie Sæt to transformere i serie, og frembring en bestemt spænding Strømforsyning - 2 spoler, 200 vindinger - 2 spoler, 400 vindinger - 2 U-kerner med åg - Voltmeter - Sikring - Ledninger A B Sæt to transformere i serie, så du kan transformere fra 6 V på transformer A s primærside til 1,5 volt på transformer B s sekundærside. Tegn din opstilling, og skriv spolernes vindingstal på transformerne. Sæt to transformere i serie, så du kan transformere fra 7 V på transformer A s primærside til 28 volt på transformer B s sekundærside. Tegn din opstilling, og skriv spolernes vindingstal på transformerne. Sæt to transformere i serie, så du kan transformere fra 6 V på transformer A s primærside til 6 volt på transformer B s sekundærside. Tegn din opstilling, og skriv spolernes vindingstal på transformerne. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

32 Når felter forandres Magnetfelters styrke Mål magnetfeltets styrke omkring forskellige magneter Pasco 500 Interface - Computer - Magnetføler - Stangmagnet - Hesteskomagnet - Neodymmagneter - Elektromagnet - Magnetjernsten - Pascofil, p9f5.sws Tænd for interfacet og computeren. Start programmet Science Workshop. Slut magnetføleren til indgang A gennem et DIN-stik. Vælg Magnetføler. Vælg Filer fra menuen. Vælg Åbn. Hent filen p9f5.sws. Forsøget skal udføres i god afstand fra computeren. Vælg Axial øverst på magnetføleren og 1X på Range select. Nulstil magnetføleren ved at trykke på Tare-knappen. Sørg for, at der ikke er nogen magneter i nærheden, når føleren nulstilles. Find for hver magnet ud af, hvor magnetfeltet er henholdsvis svagest og stærkest. Mål hele tiden i en afstand af ca. 2 mm fra magneten. Stangmagnet Hesteskomagnet Neodymmagnet Magnetjernsten Højeste styrke af magnetfeltet Mindste styrke af magnetfeltet Hvad viser forsøget? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

33 Når felter forandres Magnetfeltet omkring neodymmagnet Undersøg, hvordan magnetfeltets styrke ændrer sig med afstanden Pasco 500 Interface - Computer - Magnetføler - Neodymmagnet - Lineal, 50 cm - Pascofil, p9f5.sws Gør magnetføleren klar som beskrevet i øvelse Forsøget skal udføres i god afstand fra computeren. Tryk på Axial øverst på føleren og 1X på Range select. Anbring magnetføleren for enden af linealen. Nulstil magnetføleren ved at trykke på Tare-knappen. Sørg for, at der ikke er nogen magneter i nærheden af føleren, når den nulstilles. Placér neodymmagneten i forskellige afstande fra føleren, og udfyld skemaet. Afstand mellem Magnetfeltets føler og magnet styrke 5,0 cm 4,5 cm 4,0 cm 3,5 cm 3,0 cm 2,5 cm 2,0 cm 1,5 cm 1,0 cm 0,5 cm Stop målingerne, når magnetfeltets styrke er på 1,0 T. Hvad viser forsøget? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

34 Når felter forandres Magnetfeltet fra elektriske apparater Mål styrken af magnetfeltet fra forskellige elektriske apparater Pasco 500 Interface - Computer - Magnetføler - Hårtørrer - Barbermaskine - Krøllejern - Strygejern - Andre elektriske apparater - Pascofil, p9f5.sws Gør magnetføleren klar som beskrevet i øvelse Vælg Axial og 100X i Range Select. Nulstil magnetføleren ved at trykke på Tare-knappen. Sørg for, at der ikke er nogen magneter i nærheden af føleren, når den nulstilles. Mål magnetfeltets styrke fra forskellige elektriske apparater, og udfyld skemaet. Find den retning af føleren, der giver den største visning. Magnetfeltets styrke Elektrisk apparat 2 cm fra apparatet 10 cm fra apparatet Hårtørrer Barbermaskine Strygejern Varmluftskrøllejern Hvilken sammenhæng er der mellem apparatets effekt og magnetfeltets styrke? Hvad betyder afstanden for magnetfeltets styrke? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

35 Når felter forandres Transformerligningen Brug transformerligningen til at beregne ukendte spændinger og strømme Hvad bliver primærstrømmen i det første lærerforsøg? Beregn sekundærspændingen. Brug transformerligningen til at beregne sekundærstrømmen. U p I p = U s I s I s = Hvad bliver primærstrømmen i det andet lærerforsøg? Beregn sekundærspændingen. Brug transformerligningen til at beregne effekten og sekundærstrømmen. P s = U s I s = I s = Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

36 Når felter forandres Strøm over store afstande Undersøg, hvordan elværkerne kan sende strømmen ud til forbrugerne To U-kerner med åg - 2 spoler, 200 vindinger - 2 spoler, vindinger - Ledninger - Pære, 4 V, 0,3 A - Lampefatning - 2 modstande, 15 Ω, eller 2 lange, tynde ledninger - Strømforsyning - Sikring Forestil dig, at strømforsyningen er et elværk. Fra elværket skal strømmen sendes ud til forbrugeren, hvor pæren skal lyse. En forbruger bor så langt fra elværket, at modstanden i ledningerne fra elværket til forbrugeren er 30 Ω. Byg kredsene og undersøg, hvordan pæren lyser. Forklar resultatet af forsøget. Byg et nyt kredsløb med transformere, så du kan få pæren til at lyse ude ved forbrugeren. Tegn den opstilling, der fungerer, og beskriv hvorfor. Brug bagsiden af papiret. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

37 Der er noget i luften Atmosfærisk luft indeholder kuldioxid Påvis, at den atmosfæriske luft indeholder kuldioxid Akvariepumpe - Reagensglas - Kalkvand, Ca(OH) 2 Hæld kalkvand ca. 3 cm op i reagensglasset. Lad akvariepumpen pumpe atmosfærisk luft gennem kalkvandet i ca. 15 minutter. Beskriv, hvad du ser. Skriv den kemiske reaktion. Ca(OH) 2 + CO 2 + Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

38 Der er noget i luften Luftens indhold af oxygen Mål indholdet af oxygen, O 2, i den atmosfæriske luft Bægerglas, 400 ml - 2 reagensglas - Ståluld - Salt - Podepind Når jern ruster, binder det luftens oxygen. Fugt en tot ståluld i saltvand, og anbring den i bunden af det ene reagensglas. Brug en podepind til at få stålulden på plads. Hæld ca. 5 cm vand i bægerglasset. Anbring begge reagensglas med bunden i vejret i bægerglasset. Lad glassene stå til næste fysik/kemitime. Beskriv, hvad der er sket. Sammenlign resultatet med den sammensætning af luften, som er vist i elevbogen side 108. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

39 Der er noget i luften Undersøgelse af den atmosfæriske luft Påvis de atmosfæriske gasser nitrogen, oxygen, og kuldioxid Urinposer med gasserne N 2, O 2 og CO 2 - Diverse materialer efter behov Beskriv og tegn, hvordan du vil gøre. Tegn et skema, som viser, hvordan man bedst påviser gasserne nitrogen, N 2, oxygen, O 2, og kuldioxid, CO 2. Brug evt. bagsiden. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

40 Der er noget i luften Forbrænding giver NO x Undersøg dannelsen af NO x ved forbrænding af flaskegas og stearin. - Metaldåse til maling med låg og hul i bunden, 3/4 liter - Plastsprøjte, 100 ml, med 5 cm slange - Drägerrør til NO x, 0-10 ppm - Gasbrænder - Stearinlys - Trefod - Keramisk net - Arbejdshandsker Gasserne NO og NO 2 kaldes også nitrøse gasser. Sug atmosfærisk luft gennem et Drägerrør ved hjælp af en engangssprøjte. Er der gasserne NO x i den atmosfæriske luft? Placér dåsen over gasflammen med bunden opad. Fjern gasflammen efter ca. 1 minut, og sæt dåsens låg på. Sug forbrændingsgassen fra dåsen gennem et Drägerrør ved hjælp af en plastsprøjte. Notér indholdet af nitrøse gasser, NO x, fra gasforbrændingen Udfør ovenstående med et sterinlys. Notér indholdet af nitrøse gasser, NO x, fra stearinforbrændingen ppm. ppm. Forbrænding af flaskegas, propan, foregår efter følgende skema: C 3 H O 2 + Forbrænding af stearinlys foregår efter følgende skema: C 17 H 35 COOH + O Der indgår altså ikke nitrogen i disse forbrændingsprocesser, men luftens nitrogen og oxygen reagerer ved høje temperaturer med hinanden og danner nitrogenoxid, NO. Begrund, hvorfor forbrænding af flaskegas giver mere NO x, end forbrænding af stearin gør. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

41 Der er noget i luften Bilers udstødningsgas Undersøg bilers udstødningsgas for partikler og gasserne NO x, CO og C 6 H Bil - 3 urinposer - Tragt - Plastsprøjte, 100 ml, med 5 cm slange - Drägerrør til NO x, 2-50 ppm - Drägerrør til CO, 0-7 % - Drägerrør til C 6 H 6, 2-23 mg/l - Arbejdshandsker - Hvidt lærred, 40 cm x 40 cm Start bilen, gerne en dieselbil. Hold et rent hvidt stykke lærred omkring udstødningsrøret i ca. 30 sekunder. Brug arbejdshandsker. Beskriv, hvordan dit lærredsstykke ser ud. Hold tragten hen mod udstødningsrøret på en benzinbil og fyld tre urinposer med udstødningsgas. Undersøg udstødningsgassen for NO x, CO og C 6 H 6. Sug forbrændingsgassen fra en urinpose gennem et Drägerrør ved hjælp af en plastsprøjte. Skriv resultaterne i skemaet. Sammenlign udstødningsgas fra biler med og uden katalysator. Undersøgelsesgas Med katalysator Uden katalysator Resultat Resultat Gassen NO x ppm ppm Gassen CO % % Gassen H 6 C 6 mg/l mg/l Kommentér dine resultater. Brug evt. bagsiden. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

42 Der er noget i luften Udstødningsgassen danner syre Undersøg, hvordan bilers udstødningsgas reagerer med vand meter vandslange med tragt - Lille akvarium - Bromthymolblåt - Arbejdshandsker Bromthymolblåt er blåt i neutrale væsker, men skifter til grønt eller gult i sure væsker. Fyld et lille akvarium ved vand og tilsæt 10 ml bromthymolblåt. Start bilen og sæt tragten foran udstødningsrøret. Brug arbejdshandsker. Lad udstødningsgassen boble gennem vandet i akvariet. Beskriv, hvad der sker og hvorfor. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

43 Der er noget i luften Røg og sur nedbør Påvis, at røggasserne fra afbrænding af forskellige materialer kan danne syre Porcelænsskål - ph-papir -Kul -Træ - Olie -Svovl - Sukker - Knækbrød - Forskellige typer plast - Gasbrænder - Stinkskab / punktudsugning - Sikkerhedsbriller Afbrænd små mængder af forskellige materialer. Hold et stykke fugtet ph-papir ind i røgen. Beskriv, hvad du finder ud af. Tegn et skema på bagsiden. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

44 Der er noget i luften Afbrænding af svovl Påvis gassen svovldioxid, SO % brintoverilte, H 2 O 2 - Saltsyre, 4 M HCl - Bariumchlorid, 0,5 M BaCl 2 - ph-papir -Svovl - Forbrændingsske - Jumboreagensglas - Prop og glasrør - Tragt - Slanger - Gasbrænder - Vandluftpumpe - Stinkskab / punktudsugning - Sikkerhedsbriller Råolie, fyringsolie og stenkul indeholder alle svovl i små mængder. SO 2 -indikator Fremstil en SO 2 -indikator af lige dele H 2 O 2 og HCl samt 15 dråber BaCl 2. Indikatoren giver et hvidt bundfald sammen med gassen SO 2. Påvisning af SO 2 Anbring 1/4 teskefuld svovl på en forbrændingsske, og antænd det med en gasbrænder. Til vandluftpumpe. Fugt et stykke ph-papir. Hold det ind i røgen. Hvad viser ph-indikatoren? Sæt forbrændingsskeen op til tragten, og sug forbrændingsgassen gennem din SO 2 -indikator. Beskriv gassen SO 2, og notér, hvor lang tid der går, inden indikatoren bliver mælkehvid. Resultatet skal bruges i øvelse 6.9. Gentag evt. øvelsen med svovlholdigt kul. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

45 Der er noget i luften Røgrensning SO 2 -gassen renses i et rensetårn med calciumhydroxid, Ca(OH) Brintoverilte, H 2 O 2, 10 % - Saltsyre, HCl, 4 M - Bariumchlorid, BaCl 2, 0,5 M - Calciumhydroxid, Ca(OH) 2 -Svovl - Forbrændingsske - 2 jumboreagensglas - 2 propper med 2 huller - Glasrør - Tragt - Slanger - Gasbrænder - Vandluftpumpe - Stinkskab / punktudsugning Ca(OH) 2 BaCl 2 Til vandluftpumpe. Anvend samme opstilling som til øvelse 6.8. Du skal nu indsætte et rensetårn, som SO 2 -gassen suges gennem. Rensetårnet indeholder en teskefuld calciumhydroxid, Ca(OH) 2, og vand. Notér, hvor lang tid der går, inden indikatoren bliver mælkehvid, og foretag en sammenligning med øvelse 6.8. I et røgrensningsanlæg fjernes svovldioxid ved nedenstående kemiske reaktion. Gør reaktionsskemaet færdigt. 2 Ca(OH) SO 2 + O 2 + Calciumsulfat, CaSO 4, er det samme som gips. Det ender med at indgå i produktionen af byggematerialer. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

46 Der er noget i luften Sur nedbør Undersøg ph-værdien i regnvand rene bægerglas, 250 ml - ph-sticks, 3,6-6,1 Stil et bægerglas på en åben plads, så det opsamlede regnvand ikke er påvirket af omgivelserne. Stil det andet bægerglas under et træ, så der opsamles regnvand, der er dryppet fra træets blade og ned i glasset. Udfyld skemaet. Dato Prøvested ph-værdi åben plads ph-værdi under træ Hvad viser forsøgene? Brug bagsiden. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

47 Der er noget i luften Sur nedbør og grannåle Undersøg grannåles opsamling af sur nedbør Grankviste - Demineraliseret vand - Plastpose - ph-sticks, 3,6-6,1 Mål ph-værdien i demineraliseret vand. ph-værdien er Klip en friskplukket grankvist i småstykker, og læg dem i en plastpose. Overbrus granstykkerne med 2 ml demineraliseret vand. Ryst posen med gran og vand godt. Mål ph i væsken i posen. ph-værdien er Kommentér dine resultater. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

48 Der er noget i luften Sur nedbør og planter Undersøg, hvilken indvirkning syre har på planter Klar plastpose, tynd plast -Svovl - Jumboreagensglas - Prop med hul - Glasrør - Gasbrænder - Lille potteplante - Stativ - Kraftigt gummibånd - 4 saftfyldte blomster, f.eks. tulipaner - 4 reagensglas - ph-papir - Eddikesyre, CH 3 COOH - Soda, Na 2 CO 3 -Vat - Stinkskab / punktudsugning - Sikkerhedsbriller A Hæld 1/4 teskefuld svovl i et jumboreagensglas, og luk med prop og glasrør. Varm reagensglasset op med gasbrænder, og led SO 2 -gassen over i plastposen. Sæt posen over potteplanten, og luk tæt til med et kraftigt gummibånd. Observér blomsten de følgende dage, og beskriv, hvad der sker med den. B Fyld 4 reagensglas 3/4 med vand, og fremstil væsker med ph: 2, 4, 7 og 10. Benyt f.eks. eddikesyre og soda, Na 2 CO 3. Sæt en afskåret blomst i hvert reagensglas. Observér blomsterne de følgende dage, og forklar, hvad der sker med dem. Brug bagsiden. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

49 Der er noget i luften Sur nedbør og marmorstatuer Undersøg, hvilken indvirkning syre har på marmor Saltsyre, HCl, 1 M - Svovlsyre, H 2 SO 4, 1 M - Marmor, CaCO 3-4 reagensglas - 2 propper med hul - 2 propper uden hul - 2 urinposer -CO 2 -indikator Hæld saltsyre og svovlsyre op i hver sit reagensglas. Mål syrernes ph-værdi. HCl har ph-værdien H 2 SO 4 har ph-værdien Kom et stykke marmor i reagensglassene. Klem luften ud af urinposerne og slut dem til reagensglassene. Lad reagensglassene med urinposerne stå til næste fysik/kemi time. Mål igen syrernes ph-værdi. HCl har nu ph-værdien H 2 SO 4 har nu ph-værdien Påvis, at urinposerne indeholder kuldioxid. Beskriv, hvad du har gjort og iagttaget. Færdiggør nedenstående kemiske reaktionsskemaer: CaCO 3 + H 2 SO H 2 O CaCO 3 + HCl + + H 2 O Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

50 Der er noget i luften Sur nedbør og metaller korrosion Undersøg, hvilken indvirkning syre har på metaller Beskriv og tegn, hvordan du vil gøre. Fremstil en materialeliste, og udfør øvelsen. Skriv nogle eksempler på reaktionen mellem et metal og en syre. F.eks. Zn + 2 HCl ZnCl 2 + H 2 Zn + H 2 SO 4 + H Giv eksempler fra hverdagen, hvor metaller korroderer (brug evt. bagsiden). Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

51 Der er noget i luften Drivhuseffekten Undersøg, om atmosfærisk luft og CO 2 opsuger varmestråling Papirkurvsposer, tynd, klar plast -CO 2 - Fotolampe, 100 watt - eller infrarød lampe - 2 koniske kolber - 2 termometre - 2 propper med hul A Fyld to affaldsposer med gasser, den ene med CO 2 og den anden med atmosfærisk luft. Bind en knude på poserne. Sæt på skift posen med atmosfærisk luft og posen med CO 2 ind mellem pæren og din hånd. Mærk efter, hvordan det føles. Kan du mærke forskel? Beskriv forskellen mellem de to gassers evne til at opsuge varmestråling fra pæren. B Fyld den ene koniske kolbe med CO 2, og den anden med atmosfærisk luft. Sæt prop og termometer på de to kolber, og placér dem på hver sin side af en pære. Pæren er varmekilde, og den skal være nøjagtig midt mellem de to kolber. Aflæs temperaturen i de to kolber efter en halv time. Forklar, hvad forskellen på de to gassers evne til at opsuge varmestråling har med drivhuseffekten at gøre? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

52 Der er noget i luften Luftkvaliteten i danske byer Følg ændringerne i luftkvaliteten i danske byer på DMU s hjemmeside. Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, har en hjemmeside, hvor luftkvaliteten i en række danske byer kan følges. Adressen er Sammenlign gassernes koncentration på forskellige tidspunkter af døgnet i den samme by. Notér, hvad du finder ud af. Giv en forklaring på, hvorfor koncentrationen af forbrændingsgasserne er forskellig på forskellige tidspunkter af dagen. Skriv din forklaring ned. Sammenlign koncentrationen af en enkelt gas for flere forskellige byer. Gennemgå evt. flere gasser. Notér, hvad du finder ud af. Har gassernes koncentration for den enkelte by ændret sig over en årrække? Tegn et koordinatsystem. Koncentrationen af gassen afsættes op ad y-aksen, og tidspunkter ud ad x-aksen. Opstil selv spørgsmål, som du vil søge svar på. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

53 Slægten alkohol Molekyler af alkohol Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler Molekylbyggesæt Byg alkohol-molekyler med 1, 2 og 3 C-atomer og 1 OH-gruppe. Tegn deres stregformler her, og skriv navnet ved. Byg alkohol-molekyler med 4 C-atomer og 1 OH-gruppe. Hvor mange forskellige kan du lave? Tegn deres stregformler her: Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

54 Slægten alkohol Sammenlign alkoholer A Undersøg nogle alkoholer og find egenskaber Methanol - 2-propanol - 1-butanol - 1-pentanol - Rensebenzin - Diverse materialer - Sikkerhedsbriller Beskriv og udfør forsøg, hvor du undersøger alkoholernes lugt, fordampningsevne, opløselighed, massefylde og kogepunkt. Brug kun 2-5 ml i undersøgelserne. Lav en liste over de materialer, du skal bruge. Skriv stikord ned om dine forsøg. Vis din lærer beskrivelsen, inden du går i gang med et forsøg. Hvordan gik undersøgelserne? Tegn og beskriv fremgangsmåden og resultaterne ved hvert forsøg. Lugt. Fordampningsevne. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

55 Slægten alkohol Sammenlign alkoholer B Resultater af undersøgelsen fortsat Massefylde. Opløselighed i vand og benzin. Kogepunkt. Varm 200 ml vand i et bægerglas, til det koger. Skru så ned for brænderen, så det koger stille. Hold et reagensglas med ca. 2 ml alkohol ned i det kogende vand. Kan du få alkoholen til at koge? Hvor varmt bliver det? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

56

57 Slægten alkohol Glykol og glycerol Find egenskaber ved disse to alkoholer Glykol, ethandiol - Glycerol, propantriol - Karburatorsprit, farvet 2-propanol - Reagensglas - Vægt Husk, at glykol er giftigt. Glycerol er helt ugiftigt og bruges bl.a. i fødevarer. Lav nogle forsøg med glykol og glycerol. Find så mange egenskaber ved de to alkoholer som muligt. I kan sammenligne dem med hinanden og med vand og karburatorsprit. Beskriv jeres forsøg. Hvordan ser det ud, når man lader en dråbe vand falde ned i glycerol og karburatorsprit? Stil glykol, glycerol, vand og karburatorsprit i rækkefølge efter massefylde. Find massefylderne. Prøv at finde genstande, der flyder i nogle, men ikke alle væskerne. Kan I lave en lagkage af de fire væsker i et glas? Skriv en lille rapport om disse forsøg. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

58 Slægten alkohol Frostvæsker Undersøg sammenhængen mellem frysepunkt og blandingsforhold Husholdningssprit -Glykol - 2-methyl-2-propanol - Måleglas, 10 ml og 100 ml - Plastflasker, ca. 50 ml - Termometre, 15 C - Fryser Man kan finde fryse/smeltepunktet for en opløsning ved først at fryse en portion af væsken i en plastflaske med et termometer i. Derefter stilles den frosne flaske i varmt vand. Når isen begynder at smelte, viser termometeret smeltepunktet, som er det samme som frysepunktet. Vand fryser ved 0 C, og 2-methyl-2-propanol ved ca. 25 C. Forudsig frysepunktet af en blanding af 20 ml vand og 5 ml 2-methyl-2-propanol. Jeg forudsiger, at blandingen fryser/smelter ved Udfør dernæst forsøget. Frysepunktet blev Lav en opløsning af vand og en af de tre alkoholer. Brug 1, 2 eller 3 ml alkohol i 20 ml væske. Frys blandingen i en fryser, og bestem smeltepunktet for den. Blanding Frysepunkt Sæt måleresultaterne ind i et skema, der er fælles for hele klassen. Hvilken alkohol giver det laveste frysepunkt? Hvilken alkohol bruges som frostvæske i biler, og hvorfor? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

59 Slægten alkohol Brændbar blanding Undersøg, hvor meget alkohol der skal være i vand, før det kan brænde Husholdningssprit - Måleglas, 10 ml - Bægerglas, 100 ml - Porcelænsskål - Tændstikker -Vat Dampe af sprit er meget brandfarlige, så vær forsigtig. Lav blandinger af vand og sprit. Begynd f.eks. med 30, 50 og 70%. Væd en lille tot vat med blandingen, læg den i porcelænsskålen, og forsøg at antænde den. Beskriv dine forsøg, og angiv resultaterne. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

60 Slægten alkohol Volumen-procent og vægt-procent Forstå forskellen på de to koncentrationsmål for alkohol Hvis alkoholkoncentrationen er x vol.%, er der x ml ren ethanol i 100 ml blanding. Hvis alkoholkoncentrationen er x vægt%, er der x g ren ethanol i 100 g blanding. Når vand og ethanol blandes, ændres rumfanget lidt. 1) Beskriv, hvordan man ud fra ren ethanol og vand kan lave blandinger med koncentrationer på a) 40 vægt%: b) 40 vol.% 2) En blanding med koncentrationen 40 vol.% har massefylden 0,95 g/ml. Vi ser på 100 ml af blandingen. a) Find vægten af den. b) Find rumfanget af ren ethanol. c) Find vægten af ren ethanol. Massefylden af ethanol er 0,79 g/ml. d) Find til slut vægtprocenten af blandingen. 3) En blanding med koncentrationen 40 vægt% har massefylden 0,94 g/ml. Vi ser på 100 ml af blandingen. a) Find vægten af den. b) Find vægten af ren ethanol. c) Find rumfanget af ren ethanol. Massefylden af ethanol er 0,79 g/ml. d) Find til sidst volumenprocenten af blandingen. 4) Hvorfor har fabrikanterne mon valgt at mærke alkoholiske drikke med vol.% og ikke vægt-procent? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

61 Slægten alkohol Bestem vol.% Brug en flydevægt til bestemmelse af vol.% Hjemmelavet flydevægt - Bægerglas, 200 ml - Cylinderglas til flydevægt - Husholdningssprit - Måleglas, 100 ml - 2 ukendte blandinger Kontroller først, at flydevægten kan flyde i rent vand med beholderen lidt under vandoverfladen. Sæt mærke på sugerøret, hvor vandoverfladen er. Lav dernæst fire blandinger af vand og ethanol med koncentrationerne 5 vol.%, 10 vol.%, 15 vol.% og 20 vol.%. Beskriv, hvordan du gjorde det. Prøv så flydevægten i de fire blandinger, og sæt hver gang mærke ved væskeoverfladen. Mål synkedybden i mm, og notér resultatet i skemaet. Blanding 5 vol.% 10 vol.% 15 vol.% 20 vol.% A B Synkedybde Anbring så din flydevægt i de ukendte blandinger. Markér, hvor dybt den synker, og notér synkedybden i skemaet. Forklar, hvordan du kan bruge mærkerne på sugerøret til at finde volumen-procenten. Blanding A vol.% Blanding B vol.% Prøv evt. at anbringe flydevægten i øl. Hvorfor viser den forkert? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

62 Slægten alkohol Alkohol som opløsningsmiddel Undersøg, hvad der kan opløse harpiks propanol - Husholdningssprit - Rensebenzin - Reagensglas - Klude - Harpiks, evt. fra grangren el. -kogle Gnid lidt harpiks på en tør glasflade. Undersøg, hvilke væsker der bedst fjerner den. Prøv også med væskeblandinger. Beskriv dine forsøg og resultater. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

63 Slægten alkohol Fra sukker til alkohol Gennemfør en teoretisk gæring Molekylbyggesæt Tegningen viser to modeller af glukose-molekylet. Byg et molekyle af glukose, som tegningen viser. Omdan molekylet til to molekyler ethanol og to molekyler kuldioxid. I hvert trin må I bryde to bindinger og danne to nye, så der ikke er tomme huller i atomerne. Stive bindinger må frit udskiftes med bløde, når der er brug for det. Hvor få trin kan I gøre det på? Tegn og beskriv jeres omdannelser. Brug bagsiden. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

64 Slægten alkohol Fremstilling af alkohol A Omdan sukker til alkohol og kuldioxid ved hjælp af gær Konisk kolbe, 500 ml - Prop m. 1 hul - 2 glasrør - Slange - Bægerglas, 100 ml - Rørsukker, stødt melis - Gær - Evt. forskellige slags søde frugter - Kalkvand el. CO 2 -indikator - Vægt Fyld 200 ml vand i kolben. Opløs 25 g almindeligt sukker i vandet, og tilsæt g frisk bagegær. Byg opstillingen som vist på tegningen. Sæt den et lunt sted, C. Hvad sker der? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

65 Slægten alkohol Fremstilling af alkohol B Undersøg, hvor meget alkohol gæringen gav Færdiggæret blanding fra øvelse Rundbundet kolbe, 500 ml - Pimpsten - Antiskumemulsion - Prop m. 2 huller - Bøjet glasrør - Jumboreagensglas - Cylinderglas - Termometer - Isterninger - Stativ - Gasbrænder - Måleglas, 10 ml - Sikkerhedsbriller En god destillation skal gå langsomt. Hæld en færdiggæret blanding fra øvelse 7.12 i den rundbundede kolbe. Tilsæt lidt pimpsten og evt. 1 dråbe antiskumemulsion. Byg så opstillingen, som tegningen viser. Start opvarmning, men vent med opsamling af destillat, til temperaturen når 78 C. Varm derefter forsigtigt. Væsken skal koge, men temperaturen må ikke overstige 85 C, og destillationen må ikke gå for hurtigt. Opsamlingen skal afbrydes, når temperaturen kommer over 85 C. Løft glasrøret op af jumboreagensglasset, og sluk for brænderen. Beskriv destillatet (udseende, lugt, mængde): Kan det brænde? Er der andet end ethanol og vand i destillatet? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

66 Slægten alkohol Alkohol-procenten i øl Mål alkoholprocenten ved først at destillere alkoholen Øl - Destillationsapparat som i øvelse Antiskumemulsion - Pimpsten - Måleglas, 100 ml - Flydevægt - Sikkerhedsbriller Man kan ikke bestemme volumenprocenten med flydevægten i øl, fordi øl indeholder andet end ethanol og vand. Byg destillationsapparatet. Sæt streger på jumboreagensglasset for 50 ml og 75 ml. Fyld 100 ml øl i den rundbundede kolbe. Tilsæt 1 dråbe antiskumemulsion og lidt pimpsten. Tænd brænderen, og destillér ml over i reagensglasset. Pas på, når du afbryder. Løft først røret op. Sluk derefter. Hæld destillatet over i måleglasset. Tilsæt vand, til det samlede rumfang er 100 ml. Omryst, så vand og destillat blandes godt. Brug flydevægten til at måle koncentrationen af ethanol i måleglasset i vol. %. Det skulle også være vol.% for øllet. Hvorfor? Målt vol. %: Etikettens angivelse af vol. %: Prøv også at bestemme alkoholkoncentrationen i vin eller andre slags øl. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr

67 Slægten alkohol Sprit og sprit Sammenlign forskellige slags sprit Forskellige slags sprit, f.eks. Husholdningssprit Karburatorsprit Hospitalssprit Ren ethanol - Vandfrit kobbersulfat, CuSO 4 - Reagensglas - Andet apparatur efter behov Sprit kan indeholde andet end ethanol. Der kan være vand og/eller lugtende stoffer i, og det kan være farvet. Gennemfør nogle forsøg for at sammenligne de forskellige slags sprit. Se på egenskaber som lugt, massefylde osv. Beskriv dine forsøg og resultater. Undersøg, om der er vand i spritten. Ryst et par krystaller af vandfrit kobbersulfat med et par ml sprit i et reagensglas. Hvis krystallerne bliver blå, er der vand i spritten. Sprit med vand: Sprit uden vand: Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr