Nr. 3 I Juni Til jul er det slut, SVIKA lukker Budgetudtalelse Rustne søm og skolekridt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 3 I Juni 2010. Til jul er det slut, SVIKA lukker Budgetudtalelse Rustne søm og skolekridt"

Transkript

1 G L A D S A X E L Æ R E R F O R E N I N G Nr. 3 I Juni 2010 Til jul er det slut, SVIKA lukker Budgetudtalelse Rustne søm og skolekridt

2 Henrik Poulsen Formand for Gladsaxe Lærerforening og Hovedbestyrelsesmedlem Kontoret Stengårds Allé 197 Tlf Fax Thomas Agerskov Næstformand i GLF, medlem af fagligt udvalg Åbent: Ma. - to Fre Sekretær Kolonierne Rita Hagmann Forretningsfører Poul Hansen Koloni- Gert Hermansen. kasserer Gironr Mette Fredensborg Formand for pædagogisk udvalg, medlem af koloniudvalg Kredsen er repræsenteret ved følgende bestyrelsesmedlemmer Skolerådet: Thomas Agerskov - Henrik Poulsen Med-systemet: Hovedudv.: Henrik Poulsen - Bkf-med: Thomas Agerskov Børneinst.: Thomas Agerskov Udviklingsrådet: Mette Fredensborg Ole Kobberup Larsen Webmaster, medlem af koloniudvalg og fagligt udvalg Tyverne udgives af Gladsaxe Lærerforening DLF kreds 20 Redaktør og presseansvarlig: Jeanette H. Christiansen Bladet udkommer 5 gange årligt, med mulighed for ekstranumre. Sats og tryk Grafia Design Vandtårnsvej Søborg Oplag: 1453 ISSN: Svanemærket tryksag Nikolaj Dahlkild Formand for fagligt udvalg og medlem af pædagogisk udvalg Jeanette H. Christiansen Formand for kolonierne og medlem af pædagogisk udvalg John Rasmussen Medlem af pædagogisk udvalg og fagligt udvalg Rita Hagmann Sekretær Skriftlige henvendelser til Har du brug for en personlig samtale med råd og vejledning, er du velkommen til at ringe og aftale tid i lærerforeningen. Stof til næste nummer af Tyverne Deadline er 13. september Evt. senere aflevering kan aftales med redaktøren. Det vil være rart for os at have forhåndskendskab til indlæg især hvis de kommer i sidste øjeblik. Debatindlæg og artikler modtages via . Medsend gerne fotos. Vi forbeholder os ret til at forkorte indsendte indlæg. Indhold nr. 3 juni 2010 Lønkommission og ligeløn Til jul er det slut! På farten igen! Strukturreformen svigter de svageste kompetencen forsvinder SVIKA kan ikke fortsætte Lukning er kortsigtet Budgetudtalelse fra Gladsaxe Lærerforening Årsmøde i UNICEF Aldersintegration Stengård Skole Så ruller medlemsdebatten om krav til OK Hold sammen på Danmark U-landene skal ikke betale for Danmarks genopretning Iransk lærer henrettet Må det blive en dejlig sommer for alle børn på Gladsaxe Lærerforenings kolonier! Tillidsrepræsentanterne og kredsstyrelsen var på kursus på Halleklippen medio april Rustne søm og skolekridt Lejrskole via foreningen Det sker i huset Forside: Sommerpige Isøre 2009

3 Lønkommission og ligeløn Af Henrik Poulsen Den rapport, som lønkommissionen har afgivet, har givet anledning til overskrifter, der peger i flere retninger. Nogle peger på, at der ingen problemer er, mens andre peger på, at de har fundet belæg for, at der er stor ulighed på arbejdsmarkedet: Kvinder tjener mindre end mænd. Skal man være djævlens advokat, handler det vel om at tage patent på rapporten. Alle kan i hvert fald trække synspunkter ud af den meget omfangsrige rapport, der understøtter deres opfattelse. Historien bag kommissionen går tilbage til overenskomstforhandlingerne i 2008, hvor store grupper af offentligt ansatte krævede store forbedringer af deres løn for at udjævne de skel, som de angiveligt mente skyldtes, at der er forskel på mænds og kvinders løn. Det var som bekendt FOA, BUPL og Dansk Sygeplejeråd, der gik ud i konflikter, som blev lange og dyre, uden at forbundenes krav blev indfriet. I stedet blev problemerne parkeret i lønkommissionen, der efter års arbejde nu har afsluttet deres arbejde. Nogle af de spørgsmål, som man ville søge svar på var: Hvad tjener offentligt ansatte egentlig? Hvordan er lønniveauet for offentligt ansatte i forhold til ansatte i den private sektor? Hvad tjener mænd og kvinder i forhold til hinanden? Det kønsopdelte arbejdsmarked I rapporten fremgår det, at den største betydning for kvinders og mænds løn er det kønsopdelte arbejdsmarked. 7 ud af 10 offentligt ansatte er kvinder, og kvinders andel ser ud til fortsat at stige. Alene i kommunerne og regionerne er omtrent 8 ud 10 ansatte kvinder. Staten har flere mænd grundet rekrutteringen til politi og forsvar. I den private sektor er mere end 6 ud af 10 ansatte derimod mænd. Mænd og kvinder arbejder i betydelig udstrækning i forskellige sektorer og brancher, og har forskellige arbejdsfunktioner. Der er fx flere mænd end kvinder, der er ledere. Det er svært at finde dokumentation for, at der er ligelønsproblem inden for det offentlige arbejdsmarked. På lærerområdet er der mindst forskel på lønnen mellem kvindelige og mandlige lærere. Men sammenligner man over til private arbejdsmarked, så vil man kunne hævde, at de mange mænd i den private sektor lønnes bedre end i de deciderede kvindefag i den offentlige sektor. Men det er lidt at sammenligne æbler og pærer. Ikke at der ikke skal slås for en bedre løn også for fx lærerne, men der er andre parametre i ansættelsen end løn. Det gælder bl.a. vilkår ved sygdom, barsel, pension og tryghed i ansættelsen, ligesom mange frokostpauser ligger inden for 37 timer ugens norm. Det gør den mange steder ikke på det private arbejdsmarked. Rapporten viser, at det rent lønmæssigt kan betale sig at uddanne sig, men de mellemlange uddannelser har dog en for lille effekt på lønnen, viser rapporten. Det bør der ses på. Svært at rekruttere mænd til det offentlige Det er et stort problem i den offentlige sektor, at det er svært ved at rekruttere mænd. Det gælder også folkeskolen, hvor antallet af mandlige lærere er faldende. Omvendt er der også behov, for at flere kvinder finder det attraktivt at arbejde i den private sektor. Der bliver under alle omstændigheder kamp om arbejdskraften, når de store årgange går på pension i de kommende år. Opfordring Rapporten opfordrer arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer i staten, kommuner og regioner til at gennemføre serviceeftersyn vedr.: Lønsystemer og løndannelse (centralt og lokalt) Ligeløn for mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde, der tillægges samme værdi Arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse Faggrænser, kompetenceudvikling og arbejdsmiljø Ledelsesrum, samarbejde og medindflydelse Tyverne

4 Til jul er det slut! Af Thomas Agerskov Der sad vi så. Lærere og ledelse på SVIKA (suppleret af undertegnede) og hørte forvaltningen afsige den endelige dom over dette specialundervisningstilbud for voksne, som for blot ganske få år siden var mange gange større end i dag, hvor blot 8 lærere er tilbage. SVIKA lukker! Egentlig var det ikke overraskende for nogen. Det var som om, at der blot blev sat ord på det, som alle havde gået og ventet på. Spørgsmålet har i lang tid ikke været om SVIKA ville lukke, men snarere hvornår. Baggrunden er selvfølgelig økonomien. SVIKAs økonomi har siden overgangen til takstfinansiering pr. 1. januar 2008 været i frit fald. Kommunerne visiterer ikke elever nok til skolen, hvilket betyder faldende indtægter. De seneste beregninger viser, at der er udsigt til et underskud for 2010 på ca. 1,4 mio. kr. Derfor har forvaltningen indstillet til det politiske niveau, at SVIKA skal lukke. Den endelige beslutning træffes af byrådet den 8. juni, men jeg sætter ikke min lid til en redning der. Omplacering eller fyring? Lærerne vil i det omfang, det er muligt blive omplaceret til andet lærerarbejde i kommunen. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, vil de blive fyret efter gældende regler. Således er den barske virkelighed. I skrivende stund ved jeg ikke, hvordan kommunen rent praktisk vil gribe SVIKAS efterår an. Jeg kan dog garantere, at vi fra foreningens side vil være tæt på begivenhederne hele vejen til den bitre ende. Du må ikke have andre guder end mig? Således lyder det 1. Bud. Jeg er ikke en bibelens mand, men intet skal være uforsøgt i kampen mod de moderne guder der tager form som frit valg, pengene følger borgeren, Bestiller/ udfører model, borgerne er kunder i butikken etc. I dagens Danmark har ovennævnte økonomiske og styringsmæssige begreber fået lov at vinde mere og mere ind i debatten, og desværre bliver de ofte betragtet som uangribelige, objektive sandheder. Men kampen er ikke tabt endnu. Der er en anden vej. En vej der fører hen til et samfund, hvor moral, etik og empati er væsentlige parametre for, hvordan vi skal indrette og drive vores samfund. Jeg insisterer på, at vi alle er borgere med rettigheder og pligter i et samfund, der bør styres ud fra saglige drøftelser af, hvad vi vil byde os selv og hinanden. Lukningen af SVIKA betyder i virkelighedens verden, at en lille gruppe voksne mennesker, som ikke er så heldigt stillet som flertallet, bliver et velkvalificeret relevant hjælpetilbud fattigere. Jeg synes, at vi skylder dem og os selv et bedre samfund end det! På farten igen! Af Jeanette Christiansen En solbeskinnet onsdag, nærmere bestemt den 19.maj, indtog vore aktive venner, pensionisterne, Frihedsmuseet. Sikken en forårsdag! Kastellet og Langelinie viste sig fra den allerbedste side: Lunt, grønt og blåt!, sådan starter Jørgen Brøsen sit lille indstik. Ordlyden kunne være starten på en dansk sommervise, men er dog den glade ytring fra en af vores trofaste arrangører. Jørgen Brøsen fortsætter: Treogtyve veloplagte pensionister fra kreds 20 fik en fantastisk rundvisning på Frihedsmuseet. Minderne væltede frem! Især på grund af den meget dygtige guide, Nanna, som er historiestuderende på sidste studieår, med speciale i Besættelsestiden. Besøget sluttede med en sandwich, øl og kaffe tak for det! Brøsen har dog en kort og advarende bemærkning: Husk! Der er parkeringsafgift ved museet I parentes kan fortælles til almen moro, at Brøsen fik en uønsket hilsen fra parkeringsvagterne og giver optimistisk til genmæle: Gør som jeg tæl kun de lyse timer! 4 Tyverne

5 Lærerforeningen har erfaret, at Lars Abel er imod lukning af SVIKA. Lars Abel er derfor blevet anmodet om at skrive et indlæg til Tyverne. Strukturreformen svigter de svageste kompetencen forsvinder Jeg nægter at tro, at den gruppe mennesker, som tidligere modtog kompenserende specialundervisning på SVIKA, pludselig ikke længere har behov for disse tilbud. Er gruppen af mennesker med generelle indlæringsvanskeligheder, sindslidelser, ADHD, læse-skrivevanskeligheder, multiple funktionsnedsættelser eller en kombination af disse vanskeligheder endelig for nedadgående? Eller får disse mennesker rent faktisk et godt (og bedre) tilbud andre steder? Hver gang SVIKAs fremtid har været på dagsordenen, har jeg efterlyst og bedt om svar på, hvor denne gruppe mennesker bliver hjulpet. Svaret er kort og godt: De får andre tilbud! Men hvor? spørger jeg - og det præcise svar udebliver! Det nytter jo ikke, at man henviser til tilbud, som jeg vil placere i kategorien fritidsaktiviteter. Mange mennesker har gavn af disse fritidstilbud, men mig bekendt udarbejder man ikke dér ressourceprofiler. Jeg har altså den opfattelse, at fritidstilbuddene langt fra giver de svage mennesker, som SVIKA henvender sig til, de redskaber, som de har behov for at få hjælp til, for at de kan deltage i dagligdagens samfundsliv. I amtets tid kunne denne svage gruppe af borgere komme ind fra gaden og blive udredt. De kunne få et undervisningstilbud, som var personligt relevant for den enkelte. Efter Af Lars Abel (C) medlem af Børne- og Undervisningsudvalget i Gladsaxe Byråd, tidl. formand for Undervisningsudvalget i Københavns Amtsråd Strukturreformen, hvor Gladsaxe overtog ansvaret for SVIKA, skal der visiteres og laves individuelle handleplaner, som resulterer i bevilling af et fast antal undervisningstimer. Det giver administration, og det giver bureaukrati. Undervejs forsvinder den holistiske tilgang til det enkelte menneske og den vanskelige situation, han eller hun befinder sig i. Heri lå kvaliteten i amtets tilbud. Menneskene var ikke blot et nummer i systemet. De blev behandlet ud fra deres egne forudsætninger. I dag er det på systemets forudsætninger. Og ingen skal fortælle mig, at man blot henvendte sig til SVIKA for sjov skyld. Når først systemet tager over, kræver det løbende evaluering, halvvejsudredning osv., ja, så forsvinder kvaliteten i det egentlige tilbud. Det sikrer ikke den ro om undervisningen af den enkelte, som kompetente pædagoger dygtigt har bidraget til igennem mange år. I dag er kompetencen spredt for alle vinde, ja vel nærmest ved at forsvinde helt. Hvor er vi dygtige i kommunerne! Hvor er vort samfund blevet bedre, efter at kommunerne overtog ansvaret for de svageste i samfundet fra amterne? Eller hvordan? Som konservativ politiker mener jeg, at samfundet har pligt til at drage omsorg for de svageste i vort samfund. Vi skal yde hjælp til selvhjælp. Nogle er født med et handicap, der betyder, at de ikke kan arbejde. Andre er tynget af den negative sociale arv, og andre igen har ikke fået chancerne eller evnerne til at kunne klare sig selv. Derfor har vi opbygget et velfærdssamfund, hvor vi hjælper hinanden, hvor de, der kan, er med til at sikre, at de svagest stillede også får et godt og ordentligt liv. Men med Strukturreformen nedprioriterede man den effektive forebyggelse overfor mange af de talmæssigt små handicapgrupper. Systemet foretrækker tilsyneladende nu symptombehandling. Traditionen for en systematisk evidensbaseret produktudvikling ja undskyld formuleringen som SVIKA rent faktisk igennem mange år leverede, er brudt. Vi savner viden om, hvad der virker, siges der på konference efter konference. Vi skal tænke i nye løsninger, hedder det hele tiden. Noget virker jo for nogen, andet virker for andre. SVIKA virkede. Og hvor dygtige er vi egentlig til at udvikle nye tilbud? I mange kommuner vælger man i disse år at afskaffe mange af de tilbud, der virkede i amternes tid. Det gør man, uden at man stiller andre tilbud til rådighed. Hvorfor vil man ikke længere respektere de mange stille eksistenser, som befinder sig i en særlig svag situation? I bestræbelserne for at tale nye løsninger og forebyggelse, hælder man barnet ud med badevandet. De psykisk sårbare mennesker har brug for at føle ligeværd, respekt og værdighed. Allerede da Gladsaxe Kommune ændrede forudsætningerne i SVIKAs ansvarlige og dygtige tilbud, svigtede vi disse svage mennesker. Det kan være svært at være borger i systemet. Jeg kan altså ikke få mig selv til at stemme for lukningen af SVIKA. Tyverne

6 Lærerforeningen skrev til Susanne Palsig og bad om en forklaring: Kære Susanne Palsig. Vi har med beklagelse set, at et flertal i økonomiudvalget indstiller SVIKA til lukning. Vi har i referatet set, at du har stemt for denne beslutning. Hvordan rimer denne beslutning med dit partis politik? På SFs hjemmeside SF.dk står blandt andet: Det er en vigtig dagsorden for SF at sikre handicappede børn og unge lige og gode undervisnings- og uddannelsesmuligheder i hele landet. Et arbejde, der kræver en indsats både kommunalt og på folketingsniveau. I dit valgoplæg skrev du, at børn, unge og ældre med handicap skal have bedre omsorg, og at der skal gives målrettet støtte til de svageste. SVIKA kan ikke fortsætte Af Susanne Palsig, SF formand for psykiatriog handicapudvalget, formand for handicaprådet I foråret 2006 blev jeg udpeget af byrådet som medlem af SVIKA s bestyrelse, og jeg tog ud på Gammelmosevej og fik en god rundvisning på SVIKA. Eleverne kom direkte til SVIKA med ønsker til undervisning, og skolen havde egen visitation. De fleste elever var i små hold, og jeg så en skole med fleksibilitet over for den enkelte, plads til forskellighed, engagerede lærerkræfter og trygge omgivelser. Der var ingen, der skulle godkende elevens optagelse før strukturreformen anede mange kommuner ikke, at de havde elever på SVIKA, for det var amtet, der betalte. SVIKA havde i 2004 en rammebevilling fra amtet på undervisningstimer pr. år. Så kom strukturreformen. I det første år havde SVIKA det samme budget som i amtets tid. Men siden 1. januar 2008 har SVIKA været takstfinansieret med et budget, der er bestemt af udbud og...men den uanstændige markedsgørelse af det særlige sociale område kan selv ikke SF hamle op med. efterspørgsel, og med visitation fra betalerkommunen. Det var markedsgørelse, så det battede. Det fik omgående konsekvenser for SVIKA, som solgte 30 % færre pladser allerede i 1. kvartal Kommunerne skulle nu visitere og kikkede godt efter, før de sendte en borger til specialundervisning. Tendensen 6 Tyverne

7 til at hjemtage egne borgere er senere kommet til men det er det første, der har betydet mest. Siden har det været svært for SVIKA. Budgettet er reduceret voldsomt i flere omgange, og kommunen har desuden dækket et stadigt stigende underskud. Sådan som Gladsaxes budget er skruet sammen, er det de øvrige tidligere amtstilbud med høj belægning, som har afleveret i alt 6,3 mio. kr. i underskudsdækning. Psykiatri- og Handicapudvalget valgte i juni 2009 at prøve fusion med beslægtede tilbud. Det lykkedes ikke, og SVIKAs ledelse og forvaltningen arbejdede derefter intenst med et mindre, men mere robust SVIKA med kerneopgaver ud fra SVIKAs spidskompetencer. Men det har vist sig ikke at kunne holde i længden. Salg af pladser er faldet fra 26,6 mio. i 2007 til ca. 9,6 mio. i 2010, et fald på 64 %. Samtidig har et smallere og mindre SVIKA en mindre faglig bredde, som gør det svært at opretholde SVIKA som selvstændig skole. Både som udvalgsformand og som SFkommunalpolitiker er jeg af den faste overbevisning, at vi har gjort hvad vi kunne, for at opretholde SVIKA. Da STU kom til, kunne vi så have sendt alle Gladsaxe-borgere med STU til SVIKA, og dermed sikret et lokalt specialundervisningstilbud? Dér mener jeg ikke, at vi har svigtet bortset fra, at de ville været for få til at fylde SVIKA. Et STU-forløb er ikke et sammenhængende skoleforløb, men består normalt af flere forskellige moduler. Som kommune ville vi tjene borgerne dårligt, hvis vi lagde alle æggene i én kurv og lod et specialundervisningstilbud være det eneste, vi visiterede til når unge STU ere har mange andre behov, som kan dækkes fuldt forsvarligt i andre tilbud - til en lavere pris. Henrik Poulsen, Gladsaxe Lærerforening, har bedt mig svare på, om jeg opfylder mit eget valgløfte om at give børn, unge og ældre med handicap bedre omsorg, når nu jeg som SF er er med til at nedlægge SVIKA? Yes, Henrik, det arbejder jeg for hver dag men den uanstændige markedsgørelse af det særlige sociale Lukning er kortsigtet Lukningen af SVIKA er både meget kortsigtet og paradoksal. Det politiske udvalg som tog principbeslutning om lukningen, vedtog på samme møde en vision for udviklingen af den socialpsykiatriske indsats. Her er der brug for SVIKAs ekspertise, når der skal sættes handling bag de flotte planer om rehabilitering af psykisk syge, yngre hjerneskadede og voksne med ADHD. På SVIKA kan disse borgere få hjælp til at opnå eller genvinde muligheden for at kommunikere og til bedre at kunne klare sig selv. Lærernes ekspertise i undervisning målrettet voksne med handicaps findes ikke andre steder i kommunen. SVIKA burde også være helt central i ungdomsuddannelser for bl.a. psykisk udviklingshæmmede. Gladsaxe Kommune har selv medvirket til den faldende søgning til SVIKA ved at indføre takstfinansiering, hvor hver kommune betaler for sine egne brugere. Det betød, at borgerne nu kunne vente i månedsvis på kommunal visitation til SVIKA. Mange fik afslag fordi takstsystemet tilskyndede kom- område kan selv ikke SF hamle op med. Susanne Palsig, byrådsmedlem for SF På Trine Henriksens foranledning er forslaget om lukning af SVIKA blevet sendt videre til behandling i Byrådet. Herunder skriver hun sin begrundelse. Lukningen af SVIKA er både meget kortsigtet og paradoksal. Af Trine Henriksen, Enhedslisten, medl. SVIK As bestyrelse munerne til at fravælge skolen - også Gladsaxe kommune selv. Indføring af markedsvilkår har dermed i realiteten trukket tæppet væk under SVIKA. Lukningen begrundes med SVIKAs underskud. Men SVIKAs beregninger viser, at økonomien vil kunne balancere med huslejeindtægten fra familieskolen, når der ikke længere er udgifter til fratrådt personale. Lukningen kan derimod koste kommunen op til 10 mio kr. pga. tjenestemandsaftalerne. Tænk hvis disse penge i stedet blev brugt konstruktivt på undervisning og støtte til børn og voksne med særlige behov. På forslag fra Enhedslisten skal lukningen nu behandles i byrådet i stedet for kun i økonomiudvalget. Det ændrer måske ikke resultatet, men sagen er for vigtig til at blive afgjort bag lukkede døre. Tyverne

8 Budgetudtalelse fra Gladsaxe Lærerforening Urimelige rammer De økonomiske rammer, som regeringen i de senere år har pålagt kommunerne, vanskeliggør kommunernes mulighed for at løse deres opgaver tilfredsstillende. Borgerne får ikke den service og de ydelser, som de er stillet i udsigt, og for hvert år er denne dagsorden blevet mere og mere åbenbar. Arbejdsmiljøet for de ansatte er blevet mere og mere presset, fordi der kommer flere opgaver og flere krav til, uden at der er fulgt resurser med til opgavernes løsning. Der har været en tendens til, at Byrådet beslutter nye opgaver, uden at der fjernes gamle opgaver. Det er uholdbart i længden at presse systemet på den måde. Ligesom man ikke kan bruge pengene to gange, kan man heller ikke blive ved med at øge arbejdspresset. Arbejdsmiljøet må forbedres Nye tal fra Forsikring & Pension viser, at offentligt ansatte har to til tre gange større risiko for at ende på førtidspension end privatansatte med samme uddannelsesniveau. På lærerområdet er udgifterne til førtidspension eksploderet. Sidste år var der lærere på førtidspension. Det er mere end dobbelt så mange som i 2005, viser tal fra Lærernes Pension. Det burde indgå i politikernes forhandlinger om budgettet. Hvorledes kan arbejdet smidiggøres, og arbejdet gøres mere attraktivt? Vi skal i den forbindelse pege på, at der er muligheder for at søge midler i Forebyggelsesfonden til projekter på en eller flere skoler til forbedring af arbejdsmiljøet. Gladsaxe Lærerforening medvirker gerne i et sådant samarbejde. Krisen rykker nærmere Nu står vi i en økonomisk situation, der er ganske alvorlig. Den økonomiske krise er så at sige rykket ind i den offentlige sektor, fordi skatteindtægterne er faldende, samtidig med at udgifterne til overførselsindkomster, herunder arbejdsløshedsunderstøttelse er stærkt stigende. Gladsaxe kommune havde ved budgetlægningen for 2010 mulighed for at foretage en mindre skattestigning i stedet for at vedtage, at der skal effektiviseres voldsomt i de kommende år. Man kunne i hvert fald have afbødet nogle af problemerne. Disse effektiviseringsmål er endnu ikke udmøntet, og nu vil regeringen begrænse kommunernes økonomiske råderum yderligere og diktere nulvækst. Man må spørge: Hvor er det kommunale selvstyre blevet af? Man kan få den tanke, at det er blevet indskrænket til retten til at vælge mellem pest eller kolera! Folkeskolen skal styrkes Overalt tales der om ønsket om at styrke folkeskolen. Regeringens har igangsat et 360 graders eftersyn. Alle er enige om, at børn og unges uddannelse er en investering i fremtiden. Folkeskolen er fundamentet for fastholdelsen og udviklingen af velfærdsamfundet. Derfor vil det være stik imod ønskerne om at styrke folkeskolen, hvis man 8 Tyverne

9 ved budgetlægningen foretager besparelser i skolen. Desværre har flere skolers dårlige økonomi resulteret i, at der er nedlagt 22 stillinger i skoleåret 2010/11. Tværtimod bør ønsket om øget kvalitet føre til, at der investeres, således at eleverne kan få mere og bedre undervisning. Sæt skatten op og effektiviser med omtanke Uanset hvordan vi end vender og drejer det, vil der være økonomisk smalhals i de kommende budgetperioder. Vi skal pege på følgende muligheder og endelig tillade os at betone et behov, som vi mener kommunen må komme meget bedre efter på skoleområdet: 1. Skat. Vi skal pege, at kommuneskatten sættes i vejret, hvis denne mulighed fortsat foreligger. 2. Skolestruktur. Det kan være relevant at analysere på skolestrukturen mhp en langsigtet planlægning. 3. Effektivisering af administrative funktioner. Generelt må vi anbefale, at man freder skoleledelsen for alskens opgaver. Det er vores opfattelse, at forvaltningen i for stort omfang trækker skoleledelsen til opgaver/ møder på rådhuset, hvilket fjerner ledelsen fra deres kerneopgaver på skolen, nemlig at samarbejde med medarbejderne om bl.a. eleverne og undervisningen. Det kunne overvejes, om en række af de administrative funktioner på skolen kan samles på rådhuset. Kan den overordnede, økonomiske administration samles i en enhed i BKF i stedet for at være spredt på mange små enheder? Kan det give stordriftsfordele? 4. Ledelse. Det må være relevant at se på ledelsesstrukturen i hele kommunen, hvis der skal effektiviseres. Er der for mange mellemledere? I BKF spares der fx psykologstillinger væk, samtidig med at man ønsker at ansætte en leder mere. Dette hænger ikke sammen. Vi er uforstående over, at der på en sfo skal være 3 ledere, svarende til ca. 2 årsværk, for at lede skolepædagoger. Der er også et eksempel på en skole, hvor en afdelingsleder betjener ganske få klasser. 5. Styrket inklusion forudsætter bredere kompetencer. Den øgede inklusion i folkeskolens klasser af elever med vidtgående problemer er en stor belastning for lærere og børnehaveklasseledere. Hvis den proces skal gennemføres med et rimeligt resultat, er det nødvendigt, at lærerne opkvalificeres. Det er fx helt urimeligt, at elever med autisme inkluderes i en klasse, uden at mindst en af klassens lærere har fået efteruddannelse. Vi må insistere på, at kommunen prioriterer efteruddannelsen på dette område massivt. Indsatsen må målrettes, frem for at alle lærere og pædagoger skal deltage på et dagsarrangement, således som det er planlagt i år. Det er at skyde med spredehagl i tider, hvor der er hårdt brug for specifikke tiltag. Folkeskolen er fundamentet for fastholdelsen og udviklingen af velfærdsamfundet. Derfor vil det være stik imod ønskerne om at styrke folkeskolen, hvis man ved budgetlægningen foretager besparelser i skolen. Årsmøde i UNICEF Af Jeanette Christiansen På UNICEFs årsmøde, som fandt sted den 26. maj, blev Irmas direktør Alfred Josefsen genvalgt som formand for bestyrelsen i Danmark. Fra vore egne rækker er Henrik Poulsen også blevet genvalgt som bestyrelsesmedlem. I pressemeddelelsen står der: Henrik Poulsen har i mange år engageret sig i ulandsforhold og børns rettigheder. Han er uddannet folkeskolelærer i Gladsaxe og repræsenterer Danmarks Lærerforening siden 1990 og indtrådte i 2005 i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse: Jeg er glad for genvalget, fordi jeg i UNICEF har mulighed for at hjælpe børn i den tredje verden, hvor der er et enormt behov for hjælp. Derfor bekymrer det mig også meget med nedskæringer i ulandsbistanden. Verdenssamfundet har en forpligtelse til at hjælpe alle verdens børn mod sult, nød og fattigdom, siger han. Vi siger tillykke her fra redaktionen og minder om at vi støtter UNICEF i Gladsaxe Lærerforening med et fast årligt bidrag på kr. årligt. Dette blev enstemmigt vedtaget på generalforsamlingen i marts. Henrik arbejder på at få andre kredse til at støtte op økonomisk. Tyverne

10 Aldersintegration Stengård Skole AF Anna Sandell og Lene Gleerup Kragh, Lærere på Stengård Skole Anna og Lene har gang i noget aldershalløj (Siw 6.a) 6.a skal tage imod en ny klassekammerat efter sommerferien. I den forbindelse skal alle elever i klassen skrive et velkomstbrev. Traditionen tro beretter eleverne i disse breve om hverdagen på Stengård skole og klassens fælles grundlag både i forhold til fællesskabet og i forhold til undervisningen. For 6.a er det i år ikke en helt nem opgave! Der er sket noget de voksne har igangsat noget dette skoleår, som 13-årige Siw i sit brev vælger at kalde aldershalløj. Og Siw er nok ikke alene, for hvad er det dog, de har gang i derinde i 5.a og 6.a hos Lene og Anna? For præcis ét år siden lancerede vi vores aldersintegrationsprojekt for forældregrupperne i daværende 4.a og 5.a. To forældregrupper, der endnu en gang lagde ører til, at Anna og Lene havde fået en god idé! Modtagelsen var ikke uden skepsis, og spørgsmålene var mange, men opbakningen var også til stede og idéen om at sammenblande to børnegrupper på forskellige trin blev til virkelighed. Aldersintegration Hvad er det så for noget aldershalløj? Projektet tager afsæt i tankerne om, at børn er forskellige. De lærer i forskelligt tempo og på forskellige måder. Når udvikling og læring i fællesskaber ikke afgrænses til én årgang med ét alderstrin, men derimod stimuleres gennem en undervisning, der tilrettelægges på tværs af årgange, gives der unikke muligheder for at nå den enkelte elev både fagligt og socialt. Vi kender tankerne fra featureuger og omlagte uger, hvor børnegrupper er blandede på tværs af klasser og årgange. En hverdag med disse muligheder for at sammensætte aldersintegrerede grupper og hold, ser vi som en af vejene til at sikre den enkelte elevs læringsudbytte, løfte det faglige niveau og skabe et rummeligt og større læringsmiljø. Rammerne er fælles og læringsmiljøet er et 5.a og 6.a startede derfor dette skoleår i et fælles klasselokale. Rammerne er fælles og læringsmiljøet ét. Trods dette har det været centralt for os, at den enkelte elev fortsat går i sin klasse med klassekammerater fra samme årgang. Vi er med 5.a og 6.a så langt i elevernes skoleforløb, at det er klassen og klasselæreren, der primært udgør de trygge rammer. Sådan startede det i hvert fald! Klasserne har dette skoleår modtaget fælles undervisning i dansk, kristendom og historie. 51 elever og to lærere sammen i otte ugentlige lektioner. Resten af timerne har eleverne modtaget klasseopdelt undervisning en mulighed, der også har været benyttet i dansktimerne efter klassernes behov for at pleje det lille fællesskab i egen klasse. De første erfaringer Med det første års erfaringer er vi blevet klogere. Mulighederne i denne måde at organisere undervisningen på er mange! Vi har afprøvet en lille del ved at lade 5.a og 6.a arbejde i aldersintegrerede kvartals-team. Teamene har været sammensat ud fra forskellige faglige og sociale principper, og eleverne har løbende lavet samarbejdsmål, forventningsafstemt, evalueret og fremlagt produkter for både lærere, forældregrupper og studerende. At skulle indtage en team-rolle, få alle med, byde ind og lede og fordele arbejdet har været en udfordring for såvel 5.a som 6.a. Den aldersintegrerede gevinst ligger i de utallige muligheder for at sammensætte team, der udfordrer alle. For det er både en udfordring at turde 10 Tyverne

11 byde ind med idéer og forslag overfor teamet og en stor udfordring at være den, der tager teten og får teamet igennem en samarbejdsproces. I løbet af året har vi kunne høre både elever og forældre tale om de store og de små. Her i slutningen af skoleåret ser vi kammeratskaber på tværs, integrerede grupper i frikvarterer og et mindre fokus på alder. Det er den enkeltes potentiale og bidrag til det store fællesskab, der er i fokus og ikke, hvorvidt han eller hun er født i 1997 eller To lærere på samme tid Jeg lægger ikke længere så meget mærke til, at vi er to klasser sammen. Nu er vi bare et stort fællesskab med to lærere. Og det, synes jeg, er fedt. De kan noget forskelligt, og så er det også ret sjovt, når de laver fis med hinanden. (Jeppe, 6.a) Trods lærernes organisering i lærerteam står man som lærer ofte alene med såvel forberedelsen som gennemførelsen af undervisningen. I den aldersintegrerede undervisning planlægges, forberedes og gennemføres undervisningen i fællesskab med den anden lærer. Gevinsten ved at sparre med hinanden ned i de mindste detaljer, give hinanden direkte feedback på oplæg og lærer-elevinteraktionen og udnytte hinandens faglige kompetencer og styrkesider afspejles i den daglige undervisning. Der er for os ingen tvivl om, at to lærere lettere kan målrette og tilgodese den enkeltes og gruppernes forskellige behov, og at vores didaktiske kompetencer udvikles og udnyttes i højere grad end i klasseundervisningen. Når vi er to, kan vi hele tiden fagligt følge op og sikre en sammenhæng og kontinuitet inden for det faglige forløb også selvom den ene lærer er fraværende. Vikaren er aldrig alene i de aldersintegrerede timer, men indgår i et samarbejde med den faste lærer. Det er betryggende at vide, at der altid er én af jer, der er ved roret, hvis den anden er syg, (forælder 5.a) To klasseledere om arbejdet med øget rummelighed og inklusion Med det øgede fokus på folkeskolens rummelighed og det pædagogiske arbejde med at inkludere alle børn i fællesskabet, står vi som lærere overfor en spændende og udfordrende opgave. 5.a og 6.a er som børnegrupper meget forskellige, og tilsammen udgør de 51 elever et meget alsidigt og mangfoldigt fællesskab. Det sociale og pædagogiske arbejde med at se hinandens forskelligheder som en styrke frem for en svaghed har været et fokusområde fra skoleårets start. Klasserne er blevet forstyrrede i deres oplevelse af sig selv, af andre og af deres forståelse af, hvad det vil sige at gå i skole. En forstyrrelse, der også gælder forældregrupperne og os som lærere. Når to klasselærere bliver til en fælles klasseledelse af det store fællesskab, må strukturerne og den daglige Det er betryggende at vide, at der altid er én af jer, der er ved roret, hvis den anden er syg klasseledelse være tydelig og gennemskuelig. Kendskabet til begge børnegrupper er en forudsætning og den tydelige, fælles klasseledelse skaber tryghed og øger inklusionen. Der kan i det daglige skabes mulighed for, at børn i vanskeligheder får ekstra opmærksomhed og tid uden ekstra, tilførte ressourcer en mulighed vi efter det første år er blevet nysgerrige på at udforske og afprøve i endnu højere grad. Udfordringer Forudsætningen for læring er tryghed! Når man går ind midt i et skoleforløb og ændrer markant på børn og forældres opfattelse af, hvad skolen er for en størrelse, så forstyrrer man ikke bare, så ryster man op i de grundlæggende antagelser. Vores udfordring er fortsat at skabe tryghed og dokumentere og kommunikere såvel de gode som mindre gode erfaringer med projektet. Det kræver, at vi lytter til, oplever og evaluerer på især elevernes tilbagemeldinger på processer og deres faglige udbytte af aktiviteter. På Stengård skole arbejdes der ikke aldersintegreret i den daglige undervisning, det er ikke alle, der i de store klasser sidder til samling i sutsko og har så stram en struktur, som er nødvendig med 51 elever i ét fællesskab. Det betyder, at 5.a og 6.a også skiller sig ud og gør tingene på andre måder end andre. En udfordring? Måske. Men én vi ser en ære i at vejlede vores børnegrupper i forhold til, så de ikke bare udfordres, men måske selv udfordrer kammeraters forståelse af det at gå i skole. Kommende 6.a og 7.a Når Siw og 6.a efter sommerferien tager imod en ny klassekammerat bliver det i en hverdag med en masse aldershalløj. Projektets første år har givet så mange positive oplevelser og løftet det faglige niveau og læringsudbytte hos alle elever, at vi fortsætter med de aldersintegrerede timer i dansk, historie og kristendom. Udbyttet af projektet er ikke endeligt, og vi ønsker næste år i endnu højere grad at udforske de faglige- og sociale effekter. I år har det hele været nyt, og næste år bliver med et andet udgangspunkt. Børn og voksne ved nu, hvad aldersintegration kan være! Nu skal vi videre ad samme vej og kan jo skele lidt til Kommunernes Landsforening (KL), som netop er fremme med et forslag om aldersintegreret undervisning i udskolingen. Vi påberåber os imidlertid retten til løbende at arbejde aldersintegreret i en tilpasset form, hvor vi ikke går på kompromis med klassen som det primære fællesskab vi ønsker at gå på flere ben og hele tiden udforske det, der virker! Anna Sandell og Lene Gleerup Kragh Klasselærere i 5.a og 6.a Stengård Skole Tyverne

12 Så ruller medlemsdebatten om krav til OK 11 Af Jeanette Christiansen Tillidsrepræsentanter fra hovedstadsområdet og det østlige Sjælland deltog i et regionalt TR møde i Falkoner Centret den 20. april som opstart på medlemsdebatten om krav til OK 11. Den store sal var spækket med tillidsrepræsentanter og for første gang deltog tillidsrepræsentanterne fra Københavns Lærerforening til et sådan møde. Efter sidste kongres blev de en kreds på lige vilkår som øvrige kredse i DLF. Ganske interessant! Krisen kan få stor betydning for kravenes gennemførelse Anders Bondo og Gordon Ørskov Madsen fra Hovedstyrelsens for- retningsudvalg gennemgik dels erfaringerne fra den indeværende overenskomst og arbejdstiden og dels, hvordan de forestiller sig det kommende scenarie tager sig ud. En ting er nærmest givet på forhånd den økonomiske krise vil præge resultaterne og har allerede gjort det på det private arbejdsmarked, som er godt i gang med deres forhandlinger. Dernæst har de offentligt ansatte været godt stillet i den nuværende aftale, faktisk så godt, at det reelt ser ud til, at vi skal tilbagebetale, eller holde igen med kravene, fordi reguleringsordningen går i minus. Det siger sig selv, det er vi ikke begejstrede for! Det betyder dog ikke at vi bare skal stikke piben ind og lade de andre komme til fadet TRèrne fik den opgave med hjem at få diskuteret Hovedstyrelsens forslag til krav og få opstillet krav på skolerne i de faglige klubber. Sådan kan eventuelle krav se ud En forbedring af reallønnen gennem procentvise generelle lønstigninger Reguleringsordning videreføres og forbedres Lønforhøjelse til lærere og børnehaveklasseledere Pensionsprocenten for overenskomstansatte forhøjes Individuel ret til efteruddannelse Salen i Falconer var godt pakket. Lise, Søndergård Skole, studerer oplægget. Det virker ikke videre opmuntrende. 12 Tyverne

13 Faglige kvinder fra FOA markerede sig talstærkt på talerstolen. Anders Bondo syner ikke af meget på den store scene, men har store visioner. Et udsnit af TR for lærerne landet over den 20.maj. Dennis Kristensen taler til tillidsrepræsentanterne den 20. maj. Hold sammen på Danmark Af Jeanette Christiansen Et stort antal busser med tillidsrepræsentanter fra 11 faglige organisationer indenfor den offentlige sektor kørte mod Fredericia torsdag den 20. maj. Og det gør fortsat noget ved mig, når jeg kommer ind i sådan en enorm hal, som Fredericia Messecenter er, og jeg kan se mennesker i stort tal, snakkende, grinende og gestikulerende. Mange havde valgt at uniformere sig i fagets logo og farver, og de grupperede sig og gav indtryk af noget massivt! Sammen er vi stærke Stormødet skulle være platform for meningstilkendegivelser fra øverste fagforbundstop til nederste fagforening og klub og danne afsæt til faglige aktiviteter, som skal sætte en anden dagsorden for, hvordan vi takler den økonomiske krise. Investeringer frem for besparelser Regeringen vil sende regningen for krisen til den offentlige sektor. Kravet om 8000 fyringer i den kommunale sektor og nye forringelser i den offentlige sektor vil føre til dårligere service og velfærd, hårdere arbejdspres og ringere arbejdsmiljø. Det vil ramme samfundet hårdt og gøre det klart sværere for dig og dine kolleger i hverdagen. Det vil vi ikke acceptere. Vi har alle et professionelt ansvar at leve op til. Danmark skal investere sig ud af krisen i stedet for at afvikle den offentlige sektor. Sådan lød det fælles grundlag. Dennis Kristensen åbnede talerlisten og herefter kom Anders Bondo til. Senere på mødet blev talerstolen åbnet for at de lokale tillidsfolk kunne komme på banen og her kom Der er ikke meget trøst at hente for de svage i regeringens og DFs udspil. bemærkelsesværdigt mange kvinder på talerstolen. De gav snesevis af eksempler på en trængt dagligdag fra pleje, rengøring og omsorgsarbejdet. Men inden da var Jan Gintberg på podiet og fik rystet lattermusklen og folk sammen i et overgivent latterbrøl. På mødet blev der reklameret for forskellige initiativer: En demonstration den 2. juni kl ved Københavns Rådhus: Vi holder sammen på Velfærd Demonstration! arrangeret af KKF En demonstration den 8. juni kl på Christians Borg med parolen: Nej til pakken Ja til job og uddannelse. Mod regeringens og Dansk Folkeparties genopretningspakke og for en øget indsats for job og uddannelse(ftf og LO). Tyverne

14 Pressemeddelelse fra IBIS U-landene skal ikke betale for Danmarks genopretning 1 kl under træ Nihasse. Mozambique. foto Anne Hefting. IBIS tager skarpt afstand fra Dansk Folkepartis forslag om, at skære i ulandsbistanden for at finansiere hullet i det danske statsbudget. Sultende mennesker og børn helt uden adgang til skolen skal ikke betale for genopretningen af økonomien i et af verdens rigeste lande. Det er moralsk uforsvarligt at fastfryse alle offentlige udgifter, men samtidig skære på bistanden til verdens allerfattigste, udtaler Vagn Berthelsen, generalsekretær for IBIS. For de tre milliarder kroner Dansk Folkeparti vil tage fra verdens fattigste kan man hvert år få mere end to millioner børn i skole. De børn og fattige, der i forvejen er hårdest ramt af finanskrisen, skal ikke yderligere lægge skuldre til at betale for den økonomiske krise i Danmark. Regeringen må stå fast over for Dansk Folkepartis umoralske forslag om at sende regningen til Afrika siger Vagn Berthelsen. Regeringen lovede i sit Regeringsprogram fra 2010, at i vil ulandsbistanden blive fastholdt på 2010 niveauet, samtidig med at bistanden ikke vil falde under 0,8 % af BNI. Dette refererede Statsministeren til på pressemødet den 19. maj ved fremlæggelsen af Genopretningsplanen. En nedskæring af bistanden vil være et klart brud på det løfte, som regeringen har givet vælgerne ved regeringsrokaden i februar. Værre endnu, så er det et brud på løfterne 14 Tyverne

15 FAKTA: Den økonomiske krise har sammen med fødevarekrisen kastet mere end 100 millioner mennesker ud i fattigdom i ulandene. Hver dag går mere end 1 milliard mennesker sultne i seng, og der er fortsat 72 millioner børn, der ikke kommer i skole. Hvis ulandsbistanden beskæres til 0,7 %, som DF foreslår, svarer det til at skære ulandsbistanden med 3 milliarder kroner om året. Dansk Bistand 2009: mia. = 0,88% BNI: mia. 0,7 % = 11,96 mia. Yderligere information og kommentarer: Vagn Berthelsen, Generalsekretær IBIS: Tlf: til Danmarks bistandspartnere, der jo lægger deres statsbudget i forventning om, at Danmark holder hvad vi lover, siger Vagn Berthelsen. Samtidig vil Danmark som vært for FN s statuskonference om 2015-udviklingsmålene i september sende et helt galt signal til andre lande, der er værre ramt af krisen, om at man bare kan lade ulandene betale regningen. Milange i Mozambique foto morten blomquist. 0 klasse i Nihasse-provinsenMozambique. foto Anne Hefting (50). Iransk lærer henrettet Af Jeanette Christiansen Den 9. maj blev fem iranere henrettet, en af dem var den 35-årige lærer Fazad Kamanger. Han blev dømt for at være guds fjende, til fare for landets sikkerhed og medlem af det kurdiske arbejderparti PKK. Hverken Fazad eller hans advokat kom til orde Fazad Kamanger blev arresteret i 2006 og kom for retten i februar 2008, hvor han fik sin dødsdom uden at Fazad eller hans advokat fik ordet. Dødsdommen blev straks anket til højesteret, men sagen nåede aldrig frem, fordi akterne var forsvundet. Fazad blev hængt uden at hans familie og offentligheden blev orienteret. Dette skete først da dommen var eksekveret. International støtte til Fazad Kamanger Fazad var lærer og socialarbejder på den tekniske skole, som ligger i den kurdiske by Kamyaran i det vestlige Iran. Han var medlem af den kurdiske lærerforening og kæmpede for kvindeog minoritetsrettigheder og han var en flittig skribent i skolebladet. Fagbevægelserne og menneskerettighedsforkæmpere har kæmpet for at Fazad blev frifundet. Danmarks Lærerforening har også tilsluttet sig protesterne ved direkte at henvende sig til Irans præsident. I de iranske fængsler sidder der 25 politiske fanger, som meget vel kan lide samme skæbne. De har siddet siden protesterne i forbindelse med valget i sommeren På er det muligt at læse om overtrædelser af menneskerettighederne i Tyrkiet, hvor en række lærer sidder fængslet med udsigt til op til 10 års fængsel. Tyverne

16 Må det blive en dejlig sommer for alle børn på Gladsaxe Lærerforenings kolonier! Af Jeanette Christiansen Toogfyrre holdledere var i år forsamlet til det traditionelle opstartsmøde i Gladsaxe Lærerforening den 27. maj. Anderledes var det i år på den måde, at mødet denne aften blev ledet af Poul Hansen som konstitueret forretningsfører. Poul overtager endeligt posten fra 1. august, mens Emil Kestler er rekonvalescent efter en operation og er sygemeldt for en kortere periode. Poul præsenterede de forskellige ledere på holdene og gennemgik kort kolonierne for nyheder og ændringer. Herefter gik vi over til en orientalsk inspireret middag med lidt vin og vand og en god snak om gamle sommerminder, som gav en hektisk stemning og et lydniveau, som bestemt overskred alle tilladte tal fra Arbejdstilsynets anbefalinger Godt rustet med gode ideer og anbefalinger til sommeraktiviteter og udstyret med holdmapper og nye T-shirts med logo og badges tumlede de mange unge holdledere ud af bygningen for at møde den lune luft i sommeraftenen. Vi ses igen til en evalueringsaften den 27. september. Rigtig god sommerferie til alle! Poul Hansens debut som fungerende forretningsfører ved forårets holdledermøde Heidi og Hanne har igennem mange år lagt deres engagement på Isøre kolonien og gør det igen. Kokken Jeanette og datteren Eva, som står for den fine forplejning på holdledermøderne. Ledere fra Halleklippen drøfter det kommende år. 16 Tyverne

17 Kresten Schultz-Jørgensen holder oplæg på TR kursus Tillidsrepræsentanterne og kredsstyrelsen var på kursus på Halleklippen medio april Der var denne gang god tid til at gå i fordybelse med faglige problemstillinger, men organisationsarbejdet fik også en aktuel og brugbar twistning, sagt med et moderne ord, gennem det oplæg som Kresten Schultz-Jørgensen leverede. Oplægget var vedkommende og brugbart og en øjenåbner i forhold til vores kommunikation med omverdenen. Sol over Gudhjem, blev forvandlet til aske over Rønne Det kan nu nok være, at nogle fik morgenbitteren galt i halsen, da det blev annonceret, at flytrafikken til København var annulleret. Nogle ihærdige fik arrangeret en Lyngby bus fra Ystad og hjem gik det i et mere sindigt tempo. På vegne af alle TRèr, mener jeg godt, at jeg kan sige tak til Poul Hansen for dette gode og spændende kursus. Det er Pouls sidste som kursusarrangør. Kresten talte om corporat branding, det vil sige målrettet kommunikation. Kresten, det handler om positionering. Tyverne

18 Rustne søm og skolekridt Willi Bjerregaard. Efter et halvt sekels ophold i den yderste frontlinje på forskellige arbejdspladser med flere års dobbeltarbejde med uddannelse og job og dertil barndommens mindst 10 års knoklen med opgaver af fysisk karakter ja, så er det begyndt at lyde tiltrækkende. Altså at starte sin ydmyge tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet naturligvis i en let bukkende og høflig attitude, mens man forsigtigt skæver bagud for ikke at støde ind i en aktivt fungerende katolsk gejstlig. For der er meget at takke for og mange at huske på. Der er også en hel del at glemme og andet, som man ikke kan glemme, men som man aldrig burde have fået kendskab til. Mit liv har været præget af at være tillidsmand. Det kan jeg lige så godt indrømme. Allerede som 15-årig fik jeg at vide af min lærermester, at: Hvis du laver meget, så skal du nok få lidt. Aldrig siden har en aftale i den grad levet op til sin konkrete ordlyd! For jeg lavede meget og jeg fik lidt. Alligevel ser jeg tilbage på tiden med glæde, for landsbyens lærlinge der var 3 af slagsen var bogstaveligt talt helte for mange især ældre mennesker, som skulle have en håndsrækning. Det var stadig en nøjsom tid og der var kasser med brugte og rustne søm, som skulle rettes ud med henblik på genbrug. Og så lavede jeg dritler til smøreksporten. I dag kender vi dem kun som fastelavnstønder, men jeg har fremstillet næsten stk. i løbet af 4 år! De fleste i min fritid. Arbejdsugen var på 48 timer og dertil 1,5 times pause pr. dag det var jo på landet. Nu er den jo blevet kortere for den enkelte, men ikke for en kernefamilie, hvor der skal lægges 74 timer om ugen. Arbejdstiden er ikke blevet kortere. Den er forøget med ca. 50 % med kvindernes hjælp. Det bedste der er sket i mit arbejdsliv er helt klart, at jeg har været lærer. Den grundlæggende opgave at lære fra sig til de kommende generationer med kompetencer og færdigheder, som de unge skal have med i rygsækken for at kunne fungere og videreudvikle samfundet. Det job som mest af alle ligner forældrerollen! Jeg startede som timelærer og årsvikar på Gladsaxe Skole i oktober Den gang kunne man ikke blive medlem af DLF, hvis man ikke var anordningsmæssigt uddannet. Derfor blev der oprettet en klub i Dansk Kommunalarbejder Forbund Vikarklubben der stadig huskes af mange af vores samtidige. Jeg var med i bestyrelsen og var TR for 6 til 7 vikarer på skolen. Nu er vi kun 2 tilbage, så det haft sin tid, kan man roligt sige og det er kun af det gode. Vikarklubben blev nedlagt i samme minut, som det blev muligt at være medlem af DLF alene i kraft af sine kvalifikationer og de opgaver, som man arbejder med. Meget er forandret og alligevel er alt ved det samme. Men om føje år vil vi blive opfattet som de sidste lærere fra Kridttiden. Ikke alt er gået, som vi ønskede det. Således sad jeg for nylig på et stort politisk møde og hørte, at direktøren for de danske slagterier får 22 millioner kr. i årsløn. I den forargede stilhed, der lagde sig, udbrød jeg spontant: Hold da kæft det får jeg ikke en gang og jeg er endda Folkeskolelærer. Willi til demo den 8.juni, lad storkapitalen betale krisen, hvad ellers Tyverne

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul

Læs mere

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Valgindlæg Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Arbejdstid, overenskomst, lokalløn, arbejdsmiljø, skoleudvikling, det kommunale budget beskæftigelsessituationen, foreningspolitikken

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Formandens beretning 2016

Formandens beretning 2016 Formandens beretning 2016 Kære alle fremmødte, forældre, medarbejdere og skoleledelse Skoleåret 2015/2016 har budt på en lang række forandringer. Forandringer der er kommet til med det mål, at gøre tingene

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Nr. 8 December 2013 26. årgang

Nr. 8 December 2013 26. årgang Nr. 8 December 2013 26. årgang Ny kredsformand På kredsstyrelsesmødet den 20. november orienterede jeg kredsstyrelsen om, at jeg ikke genopstiller som kredsformand på generalforsamlingen i marts måned.

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen Den 2. maj 2011 Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen aflægger hvert år en årsberetning. Beretningen beskriver, hvad vi har arbejdet med i løbet af det sidste år. På

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Kreds60-nyt. Nu håber jeg bare, at I får tid til at slappe af og bruge jeres energi på jer selv, familie og venner.

Kreds60-nyt. Nu håber jeg bare, at I får tid til at slappe af og bruge jeres energi på jer selv, familie og venner. Kære medlemmer! Jeg sidder her på kontoret mandag d. 18. juni, og sommeren står for døren. I morges skinnede solen, og der var lidt god varme i luften. Lige nu styrter regnen ned. Vi trænger til vand,

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Enhedslistens tale til 2. behandling af budget 2016. Side 1 af 8

Enhedslistens tale til 2. behandling af budget 2016. Side 1 af 8 Side 1 af 8 I år har der ingen forhandlinger været om budgettet og det er jo egentlig ærgerligt. Forhandlinger er jo steder man kan mødes og have konstruktive debatter og måske finde punkter man kan være

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Dialogmøde 13.09.2011 BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september 2013

Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september 2013 Enhedslisten Odense Byrådsgruppen Per Berga Rasmussen Egilsvej 54, 5210 Odense NV. Tlf. 20 97 32 55 E-mail: pbra@odense.dk Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Hermed følger det første forældrebrev i 2014. Selv om vores ambition er, at forældre-brevet udsendes en gang månedligt, kan indholdet være så begrænset, at en enkelt måned udgår Dette var

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Lederforeningen Lokalafdelingen

Lederforeningen Lokalafdelingen Lederforeningen Lokalafdelingen Vends Herreds Lærerkreds Nyhedsbrev 2. Marts 2005 Afstemning OK 05 Referat generalforsamling d. 7/3 05 Beretning Kommentarer til beretningen. Ansvarshavende: Jørgen Troelsen

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå. Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2012

Bestyrelsens beretning 2012 Bestyrelsens beretning 2012 Velkommen til alle vore medlemmer forhandlingssekretærer og gæster, med ønsket om en god generalforsamling og konference her på Langsøhus. Landsklubben Siden sidste konference,

Læs mere

Referat af TR-møde d. 24/8 2011. Afbud : Lars IJG, Enrico JS, Henrik TFS. (Annette delvist), Rasmus NY, Jørgen, Anja, Morten S. (NSG).

Referat af TR-møde d. 24/8 2011. Afbud : Lars IJG, Enrico JS, Henrik TFS. (Annette delvist), Rasmus NY, Jørgen, Anja, Morten S. (NSG). Referat af TR-møde d. 24/8 2011. Afbud : Lars IJG, Enrico JS, Henrik TFS. (Annette delvist), Rasmus NY, Jørgen, Anja, Morten S. (NSG). Til stede: Henrik D, Mads, Karla, Helle L, Torben, Peter, Tine F,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE

OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE 1 ok11ledere.indd 1 25-03-2010 13:44:16 Debatoplæg OK 11 til ledere Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd Redaktion:

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj. 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Det er det talte ord, der gælder God morgen. Godt at se Jer. Hvor er det dejligt, at så mange så tidligt har lyst til at mødes og bakke op om vores 1.

Læs mere

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet Beretning 2012 FOA - lille men stor i skrallet Så er det tid at samle op- se tilbage se på bunkerne af sager - hvad har vi brugt tiden til i det forgangne år? Har vi haft sejre - har vi lidt tab ja det

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

2. Fastlæggelse af dagsorden Den udsendte dagsorden følges, der tilføjes dog et nyt punkt 3 e: Beslutning i Skole- og Undervisningsudvalget.

2. Fastlæggelse af dagsorden Den udsendte dagsorden følges, der tilføjes dog et nyt punkt 3 e: Beslutning i Skole- og Undervisningsudvalget. Hvidovre Lærerforening Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej nr. 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 014@dlf.org dlfkreds14.dk 8. oktober 2015 Til Kredsstyrelsen Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Referat af N. Kochs Skoles ÅRSMØDE den 14. oktober 2010

Referat af N. Kochs Skoles ÅRSMØDE den 14. oktober 2010 - vi vil være verdens bedste skole for børn Referat af N. Kochs Skoles ÅRSMØDE den 14. oktober 2010 Skoleleder Lisbeth Qvortrup bød alle velkommen til N. Kochs Skoles årsmøde torsdag den 14. oktober 2010

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Indskrivning fra kl. 15.00 15.30. Vejgaardhallen Vejgaard Torv 1 Aalborg. 112 medlemmer, 1 dirigent og 1 referent, 2 gæster

Indskrivning fra kl. 15.00 15.30. Vejgaardhallen Vejgaard Torv 1 Aalborg. 112 medlemmer, 1 dirigent og 1 referent, 2 gæster 22. februar 2007 JIJ/ 2006-SL01-01826 SL Nordjylland Stiftende Generalforsamlingen 2006 - referat Dato: 27. september 2006 Tid: kl. 15.30 19.30 Indskrivning fra kl. 15.00 15.30 Sted: Vejgaardhallen Vejgaard

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere