MEDLEMSNYT GENERALFORSAMLING I NORDFYNS LÆRERKREDS. Kreds 83 Marts Tirsdag den 17. marts 2015 kl på Søndersøskolen.

Transkript

1 MEDLEMSNYT Kreds 83 Marts 2015 GENERALFORSAMLING I NORDFYNS LÆRERKREDS Tirsdag den 17. marts 2015 kl på Søndersøskolen Dagsorden: 1. Valg af dirigent og godkendelse af forretningsorden. 2. Formandens beretning. 3. Kassererens forelæggelse af revideret årsregnskab for Forslag fra kredsstyrelsen, (udsendes til tillidsrepræsentanterne senest 3 dage før generalforsamlingen). 5. Forslag fra medlemmerne, (skal være formanden i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen og udsendes til tillidsrepræsentanten senest 3 dage før generalforsamlingen). 6. Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent til kredsen. 7. Eventuelt. Forslag til forretningsorden: 1. Generalforsamlingen indledes af formanden, der leder valget af dirigent. 2. Generalforsamlingen afvikles efter den udsendte dagsorden. 3. Kredsstyrelsen udpeger stemmetællere. 4. Kredsstyrelsen udpeger referent. 5. Dirigenten påser, at god parlamentarisk orden opretholdes. Generalforsamlingen må i alle tilfælde rette sig efter dirigentens afgørelser. 6. Generalforsamlingen eller kredsstyrelsen bestemmer, at dele af generalforsamlingen afholdes for lukkede døre. 7. Forslag og ændringsforslag skal afleveres skriftligt til dirigenten. Dirigenten bestemmer i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning. 8. Talerne får ordet i den rækkefølge, de indtegnes hos dirigenten, dog kan formanden og forslagsstilleren når som helst begære ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik. Alle afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal jf. dog vedtægternes 11, hvorefter vedtagelse af vedtægtsændringer kræver en majoritet på 2/3 af de afgivne stemmer.

2 Skriftlig beretning: Siden sidste generalforsamling er der sket meget store ændringer indenfor vores felt. Vi er gået fra at arbejde under A08, en arbejdstidsaftale der beskrev rammer og vilkår på rigtig mange områder af vores arbejde. En aftale indgået mellem kreds og kommune, der beskrev en aftalt retfærdighed, hvor begge parter havde givet og taget. En aftale begge parter efterlevede og bakkede op om. Vi vidste, at vi fra 1. august skulle til at arbejde efter Lov 409, som Folketinget havde besluttet, som afslutningen på KL s lockout af lærerne og børnehaveklasselederne. Tiden frem til sommerferien var præget af uvished og frustration. Helt grotesk var det, at samtidig med at vi var blevet trynet ved OK13 vedtog arbejdsmarkedets parter på det offentlige område en tillidsreform sammen med regeringen. I tillidsreformen beskrives et samarbejde mellem parterne, der skulle fremme en offentlig opgavevaretagelse og kultur med fokus på tillid, samarbejde, resultater, effektivitet, nytænkning, kvalitet og faglighed. Det lyder rigtig godt, men vi kunne se, at på vores område gik det i den stik modsatte retning. Danmarks Lærerforening kunne ikke anbefale, at vi deltog i dette projekt, men det kunne vi ikke overbevise FTF om, så via vores medlemskab af FTF er vi også med i tillidsreformen. I foråret deltog vi som lærerkreds i arbejdet med en ny Børn- og Ungepolitik for Nordfyns kommune. Udover en del møder i arbejdsgruppen afholdt vi et møde på Besøgscenteret Eriksholm ved Gyldensten Strand, hvor mange interessegrupper var repræsenteret. Arbejdet er endt med et forslag, der pt er sendt i høring her i februar måned. I juni måned deltog kredsen i et informationsmøde arrangeret af Venstre om skolereformen. Karen Ellemann, uddannelsesordfører for Venstre i Folketinget, Lars Bjørnsbo, medlem af kommunalbestyrelsen og med plads i Børn- & Ungeudvalget for Venstre og kredsformanden gav oplæg. Et godt møde, der kom til at handle om inklusion, forældresamarbejde, karakterer og test. Lige inden sidste generalforsamling underskrev Nordfyns Lærerkreds og Nordfyns kommune en fælles forståelsesramme for skolernes planlægning af lærere og børnehaveklasselederes arbejdstid Den nordfynske arbejdstidsforståelse. En forudsætning for denne fælles forståelse var, at vi også kunne indgå en lønaftale. Det lykkedes at opnå enighed på løndelen i juni måned. Lønaftalen betød, at vi beholdt vores løn med et Nordfyns tillæg og med et undervisningstillæg, der dækker op til 760 / 830 timers undervisning pr år for hhv. lærere og børnehaveklasseledere. Nogle tillæg blev taget ud af Nordfynstillægget og bliver nu udbetalt efter overenskomstens bestemmelser. Samtidig fik vi videreført høkeraftalen, der er vigtig for vores tjenestemandsansatte kolleger, der med denne regel opnår en pensionering fra et højere skalatrin end ellers. En lønaftale vi kan være tilfredse med. Men en forståelsesramme og en lønaftale gør det ikke. Flere kolleger end sædvanligt valgte at forlade kommunen i forbindelse med afslutningen af skoleåret 2013/14. for at arbejde tættere på deres bopæl. Med fuld tilstedeværelse på skolen betød det, at de havde svært ved at få deres arbejdsliv og privatliv til at passe sammen. Der var også flere kolleger end sædvanligt, der valgte helt at stoppe som lærer/børnehaveklasseleder. Flere gav udtryk for, at de ikke kunne se dem selv arbejde under Lov 409 og derfor valgte at gå på efterløn eller pension. De grundlæggende vilkår for at være lærer/børnehave- 2

3 klasseleder blev ændret radikalt, ikke med den nye folkeskolelov, men med lovgivningen om vores arbejdstid. Fra at have fleksibilitet og stor indflydelse på egen arbejdsdag stod næste skoleår forude med en rigid arbejdstid, hvor med bestemmelse og medindflydelse var væk. Vi stod ved indgangen til det nye skoleår foran porten til ubetrådt land. Alt hvad vi kendte til fra tidligere af aftaler og kutymer var væk, og vi skulle til at bygge noget nyt op. Et hav af ubesvarede spørgsmål krævede svar og de var rigtig svære at få. Helt banalt og presserende var der spørgsmålet om tid til forberedelse af det nye skoleår. Nogle var krøbet til korset og havde forberedt sig i sommerferien og andre holdt fanen højt og ventede med forberedelsen til uge 32, den sidste uge af elevernes sommerferie. Det var besluttet at invitere alle til kommunens Kickoff -dag. En invitation man ikke kunne sige nej til. Desværre. Dagen blev oplevet som spild af god tid. Tid som kunne være blevet brugt langt bedre til planlægning og forberedelse af det kommende skoleår. Mange steder var arbejdspladserne ikke på plads og mange stod med deres sammenpakkede materialer fra hjemmekontoret i papkasser og forsøgte at få skabt orden i en kaotisk start. Efterhånden er der kommet styr på arbejdspladserne. Nogle skoler var hurtigt på plads med skriveborde og skabspladser, mens andre steder var længere tid om det. Dette var bl.a. forårsaget af ombygning på flere skoler. En gammel talemåde siger: Det skal være skidt, før det kan blive godt. Og skidt var det. Store bygningsmæssige ændringer satte sine spor og har været en stor udfordring i hverdagen, men heldigvis er det også flere steder blevet godt. Opgaveoversigten, der beskriver et årsværk for den enkelte, skulle ligge klar ved skoleårets start. En opgaveoversigt, som lederen har gennemgået med den enkelte lærer og børnehaveklasseleder. Det er hvad man har krav på, men det har ikke fundet sted. Opgaveoversigten skal indeholde en angivelse af hvilke fagdelte undervisningsopgaver, lederen har tiltænkt den enkelte samt hvilke understøttende undervisningsopgaver man skal udføre. Begge disse undervisningsopgaver skal være angivet med et undervisningstimetal. Derudover beskriver opgaveoversigten hvilke andre opgaver den enkelte skal løse i skoleårets løb. Det kan være tilsynsopgaver, en tovholderfunktion, klasselæreropgaven og meget andet. Disse opgaver er ikke tildelt et bestemt timetal, så det er ikke muligt at se, hvor meget ledelsen har tænkt opgaven skal fylde tidsmæssigt og på hvilket niveau opgaven skal løses. Det gør det endog meget svært for den, der har opgaven. Vi vil gerne løse alle vores opgaver, så godt vi kan, men gør vi det med alle de opgaver, vi har fået tildelt uden ledelsen har beskrevet forventningen til opgavevaretagelsen, står man hurtigt i en situation, hvor tid og opgaver ikke passer sammen. Sænk barren er den besked vi flere gange har fået, når vi påpeget problemstillingen overfor forvaltningen. Men det er svært og ikke tilfredsstillende at levere et stykke arbejde, som den enkelte ved kunne gøres bedre. Opgaveoversigten er også et løntilsagn, idet bl.a. mængden af undervisning har indflydelse på lønnen. Alle fuldtidsansatte er ifølge lønaftalen garanteret undervisningstillæg for 760 / 830 timers undervisning på årsbasis for en lærer / børnehaveklasseleder. Timer derudover afregnes med lige godt 108 kr./time. Hvis man er ansat på nedsat tid, f.eks. 80 %, får man 80 % af det fulde undervisningstillæg og grænsen for at få det høje undervisningstillæg på de godt 108 kr. nedsættes tilsvarende. Det var der en del problemer med i starten af skoleåret. Alle på nedsat tid fik et forkert undervisningstillæg, men vi fik forklaret Nord- 3

4 fyns kommune, hvordan tillægget skulle beregnes. Desværre var der rigtig mange fejl og mangler på lønsedlerne de første måneder. En del af fejlene skyldtes, at lønkontoret ikke havde fået de rigtige oplysninger fra skolerne, og så skal det jo gå galt. Men det er ikke kun undervisningstillægget, der skal være styr på. Der er også et tillæg for at undervise i specialklasser, for at undervise tosprogede elever samt tillæg for at foretage tale- /høreundervisning. Der er mange steder, det kan gå galt, men korrekt løn til tiden er stadig målet, og nu ser det også ud til at være på plads. I november 2014 var vi med i en landsdækkende kampagne for at sikre korrekt løn. Dette løntjek afdækkede fejl, der senere er blevet rettet. Til hjælp for at kunne kontrollere sin lønseddel har Nordfyns Lærerkreds udviklet et regneark, der ved hjælp af ganske få oplysninger beregner den korrekte løn. Regnearket ligger tilgængeligt på vores hjemmeside, og vi holder det opdateret i forhold til reguleringer og ændringer i overenskomsten. Den helt store problemstilling i indeværende skoleår er som sagt ikke den nye folkeskolelov og ej heller den fulde tilstedeværelse. Problemet er den manglende tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Vores arbejdsgiver ville have fuld kontrol over vores arbejdstid på timer. Fraregnet ferier og helligdage er der nettoarbejdstimer tilbage, hvori vi skal udføre vores arbejde. Jeg er af den faste overbevisning, at langt de fleste lærere og børnehaveklasseledere tidligere arbejdede mere end det de faktisk skulle. Forberedelsen derhjemme var som elastik i metermål. Det var svært at gøre den præcist op, men den kom i klumper på forskellige tidspunkter i løbet af skoleåret, med elevudtalelser, retteopgaver, prøver og censur, projektopgave, forældrehenvendelser, skole- /hjemsamtaler og meget andet. Nogle perioder var hektiske og andre var mere fredelige. Der var tillid til, at vi løste opgaven. Men det er fortid. Nu skal der være styr på, at vi arbejder det vi skal på skolen og ikke mere. Der er sat hegn om vores arbejdstid, og det er som udgangspunkt godt, så vi ved, hvornår vi har fri. Ledelsen skal ved skoleårets afslutning gøre vores tjenestetid op, så evt. overarbejde kan beregnes. At hele dagens arbejde ligger på skolen ud i en kører, er ikke den mest effektive måde at arbejde på for alle. Det var godt at kunne beskæftige sig med noget andet i nogle timer inden arbejdet blev genoptaget derhjemme. Den gennemsnitlige undervisningsforpligtelse er steget fra 705 til 765 timer om året, svarende til 2 lektioner om ugen. Det er da ikke så voldsomt, kunne jeg høre en lægmand sige, men det er galt! For det første havde vi en høj undervisningsforpligtelse før, og med en arbejdsdag, hvor den tid der skal bruges til forberedelse, efterbehandling og mødeaktivitet ligger i spredt fægtning på ugeskemaet, så er det ikke indenfor det muliges kunst, at løse opgaven på tilfredsstillende vis. En mulighed ville være, at få samlet den tid der ikke bruges på undervisningsopgaven i større blokke, så tiden kan bruges bedre. Ofte er der ikke et skrivebord til hver, så der går tid med at hente de materialer man skal bruge, og når den næste undervisning eller mødeaktivitet står for døren, skal der ryddes op, så den næste kan overtage arbejdspladsen. Men en mere sammenhængende tid til egen disposition kan gøre problemet mindre, men fjerner det ikke. I bund og grund er undervisningsforpligtelsen for stor. Så enkelt er det. Tænk engang hvor meget det kunne have lettet på undervisningsforpligtelsen, hvis kommunens skattelettelse til borgerne var blevet brugt til at nedsætte det pligtige undervisningstimetal. Så var vi landet på ca. 23,5 lektion pr uge. 4

5 For det andet er der med den nye folkeskolereform sat større fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Nu skal eleverne i 8. klasse være lige så dygtige som eleverne var i 9. klasse var førhen. Inklusionsdagsordenen fortsætte, hvilket stiller yderligere krav til en velforberedt undervisning. Hertil kommer den øgede samarbejdsforpligtelse både omkring de inkluderede elever, men også med andre personalegrupper f.eks. i forbindelse med den understøttende undervisning. Så ja, det er galt med 2 lektioner mere om ugen. Vi slynger om os med visioner for folkeskolen, strategiplaner og politikker, incitamentsstruktur og sammenlægninger til større enheder for at skolevæsnet skal blive så godt og effektivt som muligt. Men hvad er det vi står tilbage med? En hverdag, hvor det psykiske arbejdsmiljø er under et voldsomt pres. Det er desværre ikke et særsyn, at kolleger bryder sammen, fordi mulighederne for at gøre et godt stykke arbejde ikke er tilstede. Det er her de gode kolleger, tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten skal hjælpe med at samle deres kollega op. Og heldigvis har de fleste et netværk, der kan træde til når filmen knækker. Vi har i mange sammenhænge bedt om at få en sygestatistik for lærere og børnehaveklasseledere. I pressen har vi kunne læse om et stærkt stigende sygefravær i visse kommuner og selvfølgelig har vi også en interesse i at se, hvordan det ser ud i Nordfyns kommune. Disse tal har vi indtil nu ikke kunne få. Både direktør, skolechef og økonomichef har forsikret os om, at vi nok skal få tallene lige så snart, de er tilgængelige. Vi efterspørger tallene jævnligt og venter og venter og. Jeg undre mig over, hvorfor vi ikke kan få de oplysninger. Indenfor undervisningsområdet kan vi se, at sygefraværet er steget, men tallene omfatter også andre faggrupper end vores, så hvordan sygefraværet er fordelt på faggrupper, kan vi ikke se. I Område-MED for undervisning har vi et mål om, at sygefraværet skal ned på 6,9 dage pr år pr medarbejder. Måltallet blev sat i 2012 og var 1 dag lavere end det gennemsnitlige fravær på det tidspunkt. I dag er det faktiske tal på 14,7 dage for alle medarbejdere indenfor Område-MED for undervisning. Altså over det dobbelte af, hvad måltallet er. Der er 572 ansatte indenfor området fordelt på mange forskellige personalegrupper. Set hen over året, har der også været mere opmuntrende begivenheder. Vores lokale pensionistforum, der består af Hans Kappel, Finn Søberg, Else Andersen og Lone Green fra kredsstyrelsen har gennemført 2 arrangementer. Først var det en heldagstur til Roskilde den Første stop var på det ombyggede Sinatur Hotel Storebælt, hvor der blev serveret morgenbuffet. Herefter gik turen til Vikingeskibsmuseet, hvor der var en rundvisning med efterfølgende frokost. Dagen blev sluttet af i Roskilde Domkirke, hvor der også var en rundvisning. Det andet arrangement var et eftermiddagsforedrag på Vissenbjerg Storkro, hvor Christiane Hach fortalte om livet i en præstegård i det tidligere DDR. Dette arrangement var som sædvanligt i samarbejde med Vestfyns- og Vends Herreds Lærerkredse. 5 I januar måned blev der gennemført en trivselsundersøgelse for samtlige af kommunens ansatte. Resultatet af denne undersøgelse er endnu ikke gjort op og bearbejdet.

6 I det forpligtende kredssamarbejde på Fyn er der et underudvalg for pensionister. Hver af de 6 lærerkredse på Fyn har to pladser her. Finn Søberg og Keld Tygesen har deltaget i dette arbejde, men begge har nu valgt at trække sig. Det betyder, at der er to nye der kan komme til. Både Finn og Keld skal have mange tak for deres indsats i dette arbejde. For øjeblikket er Nordfyns kommune i gang med at forhandle en ny MED-aftale på plads med et forhandlingsudvalg bestående af organisationsrepræsentanter. Nordfyns Lærerkreds er med i dette arbejde. I kommunens budget er der indlagt en besparelse på dette område på kr. Om denne besparelse opnås er usikkert. Besparelsen ønsker kommunen opnået ved, at slanke MED-strukturen bl.a. ved at sammenlægge Område-MED for familie og Område-MED for undervisning. Begge udvalg ligger under samme direktørområde og der har været medarbejderrepræsentanter, der har siddet i begge udvalg. Samtidig ønsker kommunen, at der ikke er dobbelt repræsentation fra en personalegruppe i udvalgene. Som det er nu, sidder både formand og næstformand for Nordfyns Lærerkreds i Område-MED for undervisning. På skoleniveau ønsker kommunen, at det lokale MED-udvalg på medarbejdersiden består af de tillidsvalgte, der er på skolen. Dvs. valgte arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter for de personalegrupper, der er på stedet. Det er fortsat således, at der ikke kan være flere ledelsesrepræsentanter end medarbejderrepræsentanter. Når dette Medlemsnyt bliver udsendt, er medlemsdebatten om OK15 i fuld gang. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad der er overenskomststof og hvad der ligge udenfor overenskomsten. I grove træk er overenskomstforslaget delt i to: arbejdstid løn Hvad angår arbejdstiden fik vi ikke det vi gik efter. Vi ønskede en fælles arbejdstidsaftale, men det kunne KL ikke gå med til. Som vi får det forelagt, var det finansminister Bjarne Corydon, der satte en kæp i hjulet for den del af overenskomsten. Resultatet blev så, at KL og LC skrev ind i overenskomsten, at parterne kunne konstatere, at det ikke lykkedes at opnå enighed om en ny arbejdstidsaftale. Derfor reguleres arbejdstiden for lærere m.fl. fortsat efter Lov 409 vedtaget af Folketinget den Dvs. at vi stemmer ikke om Lov 409 idet den ikke er en del af overenskomsten. Til gengæld er der 15 punkter som parterne kunne blive enige om vedr. arbejdstid. KL s tidligere bandbulle mod aftaler på arbejdstid er ophævet. Løndelen indebærer at der er et løntrin til alle. Dog er en del af denne lønstigning betalt med tillægget for udfasning af 60-årsreglen der bortfalder. På lønsedlen hedder det Centralt lærertillæg. Der er en ændring af specialklassetillægget og andre tillæg. Dette er mere udførligt beskrevet andre steder. Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse er enige om at anbefale et ja til overenskomsten. Kredsstyrelsen i Nordfyns Lærerkreds er enige i denne anbefaling. Men uanset om du stemmer JA eller NEJ så brug din stemme! 6

7 Regnskab for samt budget tal i kr. Regnskab 2014 Budget 2014 Forslag til budget 2015 Indtægter Kontingent , Adm. Særlig fond , Refusion AKUT , I alt , Udgifter Styrelsesudgifter , TR udgifter , AMR-udgifter 6.676, Medlemsudgifter , Administration , Personaleomkostninger , Diverse , I alt , Renter 5.046, Årets resultat overskud , Regnskab for Særlig fond 2014 Indtægter - tal i kr. Husleje ,00 Renter 2.471,11 i alt ,11 Udgifter Administration ,00 Gebyr 1.000,00 Skatter og forsikringer 9.533,89 Forbedringer 9.423,84 I alt ,73 Årets resultat før afskrivning ,62 Årets afskrivninger ,00 Årets resultat ,62 Bankkonto ,63 Vurdering af Vestergade ,48 Hele regnskabet for 2014 og budgettet for 2015 kan ses på kredsens hjemmeside: 7

8 Til pkt. 6 Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent til kredsen Styrelsen foreslår et frikøbstimetal på nettotimer, en stigning på 62 timer i forhold til nuværende frikøb. Timerne fordeles blandt styrelsesmedlemmerne ved konstituering og opgavefordeling. Styrelsen ønsker bemyndigelse til i perioden frem til næste generalforsamling, at kunne ændre frikøbstimetallet, hvis vilkår for fællestillidsrepræsentanten ændres. Styrelsen foreslår, at kontingentet til lokalkredsen pr for fraktion 1, 2 og 4 fortsætter uændret året ud. Kontingent pr : Fraktion 1 og 2: 151 kr./måned opkræves månedsvis Fraktion 4: 40 kr./måned opkræves én gang årligt Kontingentet kan reguleres igen med KL s sædvanlige pris og lønfremskrivning pr. 1. januar Hertil kommer kontingent til DLF centralt og evt. konfliktkontingent. I tidens strøm Der går gennem tiden en strømning, som ikke kan dø, af arbejdets sang og af tankernes spirende frø Hvert et slægtled skal finde sin vilje sit håb og sin tro - finde vejen derhen hvor dets fremtid og lykke kan gro Vi står ved en vanskelig front i den stadige kamp som ikke kan vindes ved magt eller støvlernes tramp - som kræver det daglige valg: Vil du tage en strid for at menneskets værdighed stadig kan præge vor tid Vil du møde de børn af vor tid som har fremtiden med i tro på at børnenes drøm kan bli virkelighed Vil du søge den stærke syntese af fremtid og arv hvor ideernes flugt kan forenes med hverdagens krav Der er meget som splitter i tiden og vejen er lang Der er kræfter som truer selv arbejdets brusende sang I en brændende verden hvor mennesker sulter ihjel kan vi vise, vi alle har ansvar for mer end os selv Lad os glæde os over det udsyn, vort arbejde gi r ved en daglig forening af gamle og nye værdier Vi har skabt Danmarks Lærerforening så lad os stå ved: Der hvor menneskets værd bli r forsvaret må vi være med. Musik og tekst: Gudmund Auring Nordfyns Lærerkreds Vestergade 3 Særslev 5471 Søndersø mobil: Mail: 083@dlf.org Hjemmeside: Kontorets åbningstid: mandag - torsdag: kl fredag: i øvrigt efter aftale.