ONR ÅRGANG 70 B

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ONR. 4 2013 ÅRGANG 70 B"

Transkript

1 Ordblinde NR. 4 december ÅRGANG 70 B L A D E T Foto: Bubber, Erik og Tom Ordblindeforeningens medlemskonference den 5. oktober 2013 med Bubber Læs mere på side 5 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark

2 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde B L A D E T Hans kongelige Højhed Kronprins Frederik er protektor for Ordblinde/ Dysleksiforeningen i Danmark Foto: Steen Evald ISSN Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. Indlæg sendes til: Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Blekinge Boulevard Taastrup Redaktion: Erik K. Rasmussen (ansvarshavende redaktør) Tom West Mona Steiniche Birte Jensen Per Jensen Rasmus Lerbak Ordblindebladet udkommer fire gange om året også som PDF fil på mail. Abonnement: Blad: 200 kr. pr. år. (abonnement er inkluderet i kontingent til landsforeningen). Årligt kontingent: Enkelt medlemskab: 310 kr. Familiemedlemskab: 440 kr. (blad er inkluderet) Institutionsmedlemskab: 440 kr. Medlemskonference og Bubbers livserfaringer Bubber tog hele ordblindeforeningen med storm med sin levende og gribende fortælling om sit liv som ordblind. Alle deltagerne på medlemsmødet gik derfra med ny inspiration til at håndtere ordblindhed. Læs resume og se billeder samt citater fra dagen på side 5. Redaktionen Enkeltnumre: 50 kr. inkl. forsendelse. Bestilling af abonnement eller enkeltnumre kan ske hos: Sekretariatet Blekinge Boulevard Taastrup Tlf.: Annoncebestilling: Sekretariatet Blekinge Boulevard Taastrup Tlf.: Gaver til foreningen er meget velkomne: Beløb på over 500,- kr. er fradragsberettiget og kan indsættes på følgende: Reg.: 2273 Kontonummer: Layout: Strandbygaard Grafisk A/S Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: ekspl. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Sekretariatet Blekinge Boulevard Taastrup Tlf.: Åbent mandag til fredag fra til Internet adresse: Læserbreve bragt i Ordblindebladet er nødvendigvis ikke udtryk for Ordblindeforeningens holdning og politik. Redaktionen forbeholder sig ret til at beskære, redigere eller udelade tilsendte læserbreve. 2 Ordblindebladet

3 Indhold Bestyrelsen og lokale formænd Indhold Bestyrelsen: Formand: Erik K. Rasmussen Baunehøj 106, Osted 4000 Roskilde Tlf.: Næstformand: Lars Sander Møllevænget Hørning Tlf.: Næstformand: Maj Mortensen Kollensøvej Slangerup Tlf.: Folkevalgt bestyrelsesmedlem Lene Baasch Kivsmosevej Tommerup Tlf.: Folkevalgt bestyrelsesmedlem Christian Bach Andersen Skippingevej Snertinge Tlf.: Folkevalgt bestyrelsesmedlem Søren Nielsen Industrivej Farsø Telefon: Folkevalgt bestyrelsesmedlem Carsten Hansen Skolegade 5, Kliplev 6200 Åbenrå Folkevalgt bestyrelsesmedlem Kaj Andersen Smed Sørensens Vej Ringkøbing Tlf.: Lokale formænd: Bornholm og repræsentant for det nordiske samarbejde: Tom West Sølunden 4, 3700 Rønne Tlf Storstrøm Formand: Henvendelse til Sekretariatet Fyn Formand: Lene Baasch Kivsmosevej Tommerup Tlf.: Nordjylland Formand: Flemming Gaaei Hans Dyres Vej Sæby Tlf.: Nordsjælland Formand: Thomas Friis Rasmussen Prins Valdemars Alle 14, Allerød Tlf Midtsjælland Formand: Susanne Thorsager Stærevænget 4, 4622 Havdrup Tlf.: Storkøbenhavn Formand: Birte Jensen Amagerfælledvej 107, 2.tv København S Tlf Sydjylland Formand: Vibeke S. Hansen Klovtoftvej 11, Jels 6630 Rødding Tlf.: Vejle Kontaktperson: Brit Stromark Vorslundevej 12, 7323 Give Tlf Vestjylland Formand: Ib Jensen Nørrevang 3, Skave 7500 Holstebro Tlf.: Vestsjælland Formand: Peter Bislev Apollovej 15, 4200 Slagelse Tlf Viborg: Henvendelse til Sekretariatet Østjylland Formand: Lena Utoft St.St.Blichersvej Århus V Tlf.: Formanden har ordet...4 Ordblindeforeningens medlemskonference med Bubber...5 Resume fra medlemskonferencen...7 Hvem bliver»faglært til Fremtiden?«...8 It-rygsæk for ordblinde elever i folkeskolen...10 Kampagne sætter fokus på IT-værktøjer til ordblinde...12 Julies kamp for en uddannelse...13 Fonologik multisensorisk l æse-stave-materiale til elever og kursister med ordblindhed...16 Nordisk møde på Island...18 Lærer at læse med billeder...20»du«skrevet og formet med ler...22 Karina overvandt sin ordblindhed...24 Mod på at få en uddannelse...26 Foreningen holder årsmøde...27 Dette års Skriverpris...28 Ordblind statsminister...29 Hjernekassen på P1: Ordblindhed...29 Mikro Værkstedet skifter navn!...30 Ny kulturpodcast fra Københavns biblioteker...30 Nyt netværk i Fredericia...30 Nyt fra kredsene...31 HUSK! Sidste frist for indlevering af indlæg til Ordblindebladet 1/2014 er: 13. januar 2014 Sidste frist for indlevering af indlæg til Ordblindebladet 2/2014 er: 7. april 2014 Ordblindebladet modtager gerne indlæg for vores læsere og andre med interesse for ordblindhed. Meget gerne på men selvfølgelig også indlæg skrevet på maskine, indtalt på bånd eller håndskrevet. Husk, at der også gerne må være illustrationer eller billeder med. Ordblindebladet

4 Formanden har ordet Formanden har ordet Erik K. Rasmussen, formand for Ordblinde/ Dysleksiforeningen i Danmark Hvem kan blive faglært? I Ordblindeforeningen håber vi, du har haft et godt efterår. Vi har afviklet et medlemsmøde med TVvært Bubber. Arrangementet med næste 200 deltagere, blev en succes, fordi der var så mange frivillige, der gav en hånd med. Vi kan takke de mange frivillige for gode minder til den kolde vinter. I»politisk udvalg«har der i årets løb været mange møder. Regeringens udspil:»faglært til fremtiden«, har givet anledning til mange overvejelser, læs mere om dette i artiklen på side 8. Regeringens udspil til en gennemgribende reform af erhvervsuddannelserne betyder, at der skal indføres adgangsbegrænsning for elever både på erhvervsuddannelserne og elever på de forskellige typer gymnasiale ungdomsuddannelser som HTX, HHX, STX, HF og EUX. En folkeskoleelev, der går ud af grundskolens 9. eller 10. klasse, skal bestå med et gennemsnit i dansk og matematik på over 02 for at kunne starte på en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse. Hvis eleven selv kan skaffe sig en læreplads, kan der dog dispenseres fra reglen om 02 i gennemsnit. Det kan blive meget vanskeligt for ordblinde elever, der meget nemt kan få -03 i retskrivning, at opnå dette gennemsnit i dansk. De må så tage en ekstra flexuddannelse, og derved bliver de sat tilbage i uddannelsesforløbet. Det er ikke rimeligt, for ordblindhed er en dysfunktion i hjernen, der gør, at man ikke kan omsætte lyd til bogstaver, og det har intet med personens håndelag og intelligens at gøre. Læs også Peter Bislevs artikel på side 7. Ordblindeforeningen har derfor gjort myndighederne opmærksom på foreningens ønsker og krav: Det må være muligt for ordblinde med en test i hånden, at gå til en samtale med uddannelsesstedet, og hvis de finder den unge uddannelsesparat, så kan eleven blive optaget på lige fod med dem, der har bestået afgangsprøven. Ordblindhed kan ikke fjernes ved kortere eller længere kurser. Dysfunktionen kan højst minimeres. Det er også vigtigt at alle voksenuddannelserne som VUC, AOF, FOF og Voksenskolen kan give direkte adgang til en erhvervsuddannelse. Det er foreningens ønske at alle ordblinde, der har deltaget i kursus, kan optages direkte på en erhvervsuddannelse, selvom de ikke har taget prøven. Ved en samtale med uddannelsesstedet, kan den ordblinde selv fortælle om de ekstra kurser og tiltag, de har deltaget i for at opkvalificere sig. Bliver eleven vurderet som uddannelsesegnet, bør han blive optaget uden danskprøven. Der ligger et tungt ansvar på kommunerne og folkeskolen for at give alle elever mulighed for at klare grundskolen. Der skal sættes hurtigt ind med screening af de børn, der har behov for ekstra undervisning. En tidlig indsats er nødvendig for at de udsatte børn kan lære at læse og skrive. Ordblinde og andre med læseog skrivevanskeligheder skal undervises af faguddannede lærere, og der skal bevilliges IT-støtte med vejledning i hele skoleforløbet. 4 Ordblindebladet

5 Medlemskonference med Bubber Ordblindeforeningens medlemskonference» Ordblindeforeningens arrangement var en stor succes set med vores øjne. Det var et super godt møde. Min søn synes det var spændende at høre Bubber fortælle om, hvordan han klarer sig som ordblind.«med Bubber Tilbagemeldinger:» Dagen var yderst interessant og udbytterig, et rigtigt godt arrangement. Mange tak for en dejlig og hyggelig dag. Vi deltager glad og gerne en anden gang. Jeg synes det var dejligt at møde andre med samme problematikker som mig selv. Jeg synes også at foredraget fra Bubber var godt. Jeg syntes forresten, Bubber var fantastisk åbenhjertig og klog. Det var lidt uventet. Find meget gerne en anden, der kan fortælle, hvordan man klarer sig. Tak for et supergodt arrangement. Fantastisk I orker at stable et sådant på benene. Godt med de små boder Den geografiske placering var rigtig fin, og de fysiske rammer var fantastisk gode.«ordblindebladet

6 Medlemskonference med Bubber Hvilke temaer kunne I godt tænke jer der blevet taget op på sådanne store medlemsmøder? Åbenhed omkring ordblindhed i vores samfund hele vejen igennem. Ordblindhed er ingen hindring for dine drømme. Ordblindhed kan gøre stærk. Et foredrag om muligheder for hjælpemidler og hvordan man får disse. Et tema om, hvordan vi forældre bedst kan støtte vores ordblinde børn både i livet generelt og i forbindelse med uddannelse. Jeg er ikke selv ordblind og har f.eks. svært ved at bedømme hvornår jeg skal være vedholdende og eftergivende i forbindelse med mine børns lektielæsning. Her var det jo netop Bubber snakkede om at hans forældre lod han slippe hele tiden, hvilket havde været en bjørnetjeneste. Orientering om støttemuligheder hvad har man ret til, hvad skal man selv søge, hvad skal kommunen og uddannelsesinstitutionen sørge for? Sidste nyt om hjælpemidler. Sidste nye forskningsresultater. En ordblind, der klarer sig godt på en lang videregående uddannelse hvordan lykkes det? Hvilken hjælp har man brug for og mulighed for at få? Gerne om arbejdslivet som ordblind og om de hjælpemidler som man kan bruge på en smartphone. 6 Ordblindebladet

7 Medlemskonference med Bubber Resumé fra dagen medlemskonferencen Af Nina Lundberg Dohm Arrangementet blev afholdt på Nislevgård Efterskole. Vi startede med indskrivning og morgenmad og så bød Erik K. Rasmussen formand i foreningen velkommen, og sagde at det var rigtig dejligt at se så mange medlemmer til arrangementet. Programmet for dagen blev kort gennemgået og herefter bød han velkommen til Bubber, som tog os alle med storm med sin ærlige og super inspirerende foredrag om sit liv med udfordringer og muligheder og om ikke at give op. Hermed Bubbers citater fra foredraget:»det gælder om at få noget godt frem, og om at bruge det, jeg kanså længe jeg har noget at kæmpe for, så bliver jeg vedhvis det, jeg laver, giver mening og jeg kan bidrage med noget, så bliver jeg vedjeg har aldrig ladet mig begrænseder er muligheder for alledet er vigtigt at man siger sin fuldstændige mening, og det gælder om at være nærværendeman tror at hvis man planlægger så bliver det sådan men det ved vi jo godt alle sammen at det gør det ikke det er det imellem det planlagte«efterfølgende blev der mulighed for at stille spørgsmål, og der blev bl.a. talt om hvor vigtigt det er, at man har stærke forældre der støtter op og hjælper. Bubbers vigtigste pointe var at en grundlæggende kærlighed fra familien og opbakning er altafgørende for at den ordblinde kan udnytte sine potentialer. Så blev der budt på lækker frokost buffet og snakken gik lystigt blandt alle medlemmer. De forskellige udstillere stod også parat med vejledning og præsenterede deres produkter. Ordblindeforeningen havde også en bod med oplysnings materiale, og der var mulighed for at købe nogle af foreningens blå t- shirts og sweat shirts. Forstander Jens Østergaard holdte et informerende oplæg om Nislevgård Efterskole og fortalte blandt andet detaljeret om hvordan en dag kan forløbe fra morgen til aften på efterskolen. Efter en kort pause kom Kirsten Weile, forstander på Vrigsted Efterskole og formand for netværket af ordblindeefterskolerne, på med oplysning om resultaterne af undersøgelsen af»efterskolens betydning for unge ordblindes liv og uddannelse«samt info om Vrigsted Efterskole. Bolette Willemann Jensen og Katia Kromann Nielsen fra Nota fortalte herefter om deres udviklingsprojekter og de ydelser Nota kan tilbyde og viste bl.a. også en demo på en tegneserie. Til sidst var der afrunding ved formanden samt kaffe og lagkage. Endnu en gang fik medlemmer på kryds og tværs af bordene udvekslet erfaringer og der blev snakket med diverse frivillige. Tak for en rigtig god, spændende og inspirerende dag. Tak til alle jer, der valgte at bruge en lørdag sammen med Ordblindeforeningen. Desværre var der nogle som ikke mødte op, og det synes vi er rigtig ærgerligt, da foreningen har betalt for 200 personer. Vi vil dog sige mange tak til de af jer, der var søde at melde fra per mail eller telefon pga. sygdom. Vi påtænker at lave et lille deltager gebyr eller depositum næste gang, da vi håber at det kan være med til at fremmødet bliver endnu større. Er der nogen som har lyst til at være med til at arrangere det næste medlemsmøde kan I kontakte sekretariatet på eller per mail: Ordblindebladet

8 Hvem bliver»faglært til Fremtiden?«Hvem bliver»faglært til Fremtiden?«Regeringen lancerede 2. oktober 2013 udspillet»faglært til Fremtiden«. Den beskriver udspillet som en gennemgribende reform af erhvervsuddannelserne, hvor der indføres adgangsforudsætninger. Indførelse af adgangsforudsætninger gælder for både elever på erhvervsuddannelserne og elever på de forskellige typer gymnasiale ungdomsuddannelser: HTX, HHX, STX, HF og EUX. Adgangsforudsætninger De direkte adgangsforudsætninger for en elev, der går ud af grundskolens 9. eller 10. klasse er: Bestået dansk med gennemsnitskarakteren 02 og bestået matematik med gennemsnitskarakteren 02. Desuden kan der gives adgang på visse betingelser, fx ved at eleven selv laver en uddannelsesaftale med en virksomhed, der garanterer for eleven. Regeringen kan evt. bringe flere alternative indgange i spil i forhandlingerne. Det nævnes også, at unge, der allerede har en ungdomsuddannelse med det fornødne niveau i dansk og matematik, har direkte adgang til en ungdomsuddannelse. Regeringens udspil»faglært til Fremtiden«skal forhandles med folketingets partier. Regeringen foreslår, at reformen træder i kraft den 1. august Spørgsmålet om en særlig 10. klasse målrettet mod erhvervsuddannelserne, skal formentlig forhandles i forligskredsen omkring folkeskolen. Indsatsområder I forbindelse med reformen er der opregnet syv centrale indsatsområder. Konsekvensen af at gennemføre reformen vil være en opdeling af eleverne i erhvervsuddannelserne i tre forskellige grupperinger: 1) En løftet eller forbedret erhvervsuddannelse for unge. 2) En flexuddannelse til unge med svagere forudsætninger. 3) En ny erhvervsuddannelse til voksne på 25 år og derover. De måske egnede Eleverne i grundskolen skal gå til eksamen. Lærere og censorer skal dumpe nogle elever. Danmarks Lærerforening meldte klart ud i efter reformudspillet, at det ikke er skolen eller lærerne, der har ansvaret for dumpeprocenten. Karakterskalaen er nemlig konstrueret sådan, at en vis procentdel (ca.10 procent) af eleverne skal have dumpekarakter uanset deres niveau. Der gives fire karakterer i dansk: Læsning, retskrivning, skriftligt og mundtlig. Gennemsnittet heraf skal være mindst 02. Ordblinde elever scorer som regel lavt i læsning og især i dansk retskrivning (0 eller -3). Dansk læsning er en prøve i læseforståelse. Det ville være en stor hjælp for de ordblinde, at de blev tilbudt digital oplæsning af teksterne. Dansk retskrivning er en prøve i stavning uden de hjælpemidler (ordforslagsprogrammer), som de ordblinde bruger i deres daglige arbejde. Der gives to karakterer i matematik. Og gennemsnittet heraf skal også være 02. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har ansvaret for test, prøver og eksamen i bl.a. folkeskolen og har dermed også ansvaret for dumpeprocenten. Det er nemlig Kvalitetsog Tilsynsstyrelsen, der har besluttet, at ordblinde elever hidtil ikke har måttet benytte ordforslagsprogrammer eller stave- og grammatikkontrol ved prøven i dansk retskrivning heller ikke selv om deres daglige skolearbejde foregår med disse hjælpemidler. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen vurderer nemlig, at de to ting ikke må benyttes af hensyn til at bevare prøvens faglige niveau. Det fremgår af Vejledning om fravigelse af 8 Ordblindebladet

9 Hvem bliver»faglært til Fremtiden?«bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver fra nov En karakter på 0 eller -3 i en eller to af de danskfaglige prøver er et svagt udgangspunk for at nå et gennemsnit på 02, også selv om det er tilladt at bruge ordforslagsprogram i skriftlig dansk, og selv om man måske er dygtig til mundtlig dansk. Scoren i mundtlig dansk vil sandsynligvis være højest af de 4 karakterer, men mange ordblinde er i risiko-zonen for at være blandt dem, der ikke består Folkeskolens afgangsprøve i dansk og som derfor sættes bagud i uddannelsessystemet. De dumpede De dumpede elever, som fremover ikke kan optages på en almindelig ungdomsuddannelse, må sikkert tage til takke med at starte på en flexuddannelse en slags hjælpeuddannelse Blandt andet inspireret af informationer fremført af Danmarks Lærerforening følger i punktform nogle grunde til ikke at gøre optagelse på en ungdomsuddannelse afhængig af karakterer: 1. Afgangsprøverne er konstrueret, så cirka 10 % får laveste karakter. (0 eller -3 er dumpekarakter) 2. Det er derfor meningsløst, at karaktererne skal afgøre optagelse på en ungdomsuddannelse. 3. Ca. 50 % af de elever, der starter på en ungdomsuddannelserne falder fra undervejs. Det er ikke nødvendigvis de elever, som har det fagligt svært i skolen. 4. Fx har mange ordblinde det meget svært ved afgangsprøverne, men klarer sig fint i ungdomsuddannelserne. 5. Mange af de elever, der dropper ud med personlige eller sociale problemer, har ikke haft vanskeligheder ved folkeskolens afgangsprøver. 6. Ca. 1/3 af de elever, der gennemfører en erhvervsuddannelse, har ikke bestået dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve. 7. Uddannelsesparathed er meget vigtigere end karakterer. I Ordblindeforeningen undrer vi os over, at DVO s screeningsmateriale til identifikation af elever i risiko for at udvikle dysleksi, og som har været til rådighed for alle grundskoler i hele landet siden 2007, er parkeret i»socialstyrelsen«. Det bliver langt fra anvendt på alle skoler. Burde materialet ikke være placeret hos myndigheden. Altså i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen? Men først og fremmest burde det anvendes hver gang, der er grund til at undersøge, om en elev er ordblind. Det kan nemlig være overordentlig vanskeligt for ordblinde børn at få anerkendt handicappet i grundskolen. Der er fortsat kommuner/skoler, hvor der ikke testes for ordblindhed, men karakterer i grundskolen får fremover en afgørende indflydelse på placeringen i ungdomsuddannelserne og dermed for deres arbejdsmuligheder i hele deres voksenliv. I Ordblindeforeningen er vi helt enige med Danmarks Lærerforening: Uddannelsesparathed er meget vigtigere end karakterer ved rekrutteringen til ungdomsuddannelserne. Peter Bislev, Ordblindeforeningens Politiske Udvalg Fakta Ordblindhed er et medfødt specifikt handicap, Der er ingen sammenhæng mellem IQ og ordblindhed. Ca. 6% af eleverne i folkeskolen er ordblinde. Det svarer til, at der er en til to ordblinde elever i hver klasse. Ordblindeinstituttet tilbyder vejledende læseundersøgelser læseobservation supplerende undervisning kurserforlærerei folkeskolenogforældre supervisionmed deltagerbetaling Nærmereoplysninger påtlf eller Ordblindeinstitutteteren specialskoleunder BallerupKommunefor ordblindeelever. Vihar63eleverifuld skolegangpå3.-10.klassetrinfordeltpå9.klasser. Bemærk: Forældreinformationsaftenden27.marts2014. Nærmereoplysningerog tilmeldingpåskolens telefonellervores hjemmeside. ORDBLINDE INSTITUTTET Baltorpvej Ballerup Tlf.: Hjemmesidewww.oi.dk Ordblindebladet

10 It-rygsæk for ordblinde elever i folkeskolen It-rygsæk for ordblinde elever i folkeskolen Ordblinde elever får i dag en it-rygsæk, når de bliver optaget på en ungdomsuddannelse. Nu får eleverne i fire kommuner mulighed for at få tildelt en it-rygsæk allerede i folkeskolen. For undervisningsminister Christine Antorini er det vigtigt, at ordblinde så tidligt som muligt får den hjælp, de har brug for. Vil ordblinde elever i højere grad starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis de får en it-rygsæk allerede i folkeskolen? Det undersøger projektet»it-rygsæk til tiden«, hvor skoler i fire kommuner screener alle elever i 9. og 10. klasse og efterfølgende tilbyder de elever, som har behov, en it-rygsæk, som kan hjælpe dem i deres daglige skolearbejde. I dag får nogle ordblinde elever først en it-rygsæk, når de er optaget på en ungdomsuddannelse. Projektet har fokus på at skabe en mere smidig overgang til ungdomsuddannelsen for denne gruppe af elever.»ordblindhed skal ikke være en hindring for at klare sig godt i skolen og senere på en ungdomsuddannelse. Det kan være en stor mundfuld for elever, hvis de først får de nødvendige hjælpemidler, når de er startet på ungdomsuddannelsen, og derfor undersøger vi nu, hvad effekten vil være, hvis vi sikrer, at ordblinde børn og unge får den rette støtte, før de starter på ungdomsuddannelsen,«siger undervisningsminister Christine Antorini. Projektet for 9. og 10. klasse er en del af et større projekt under Undervisningsministeriet, som skal sikre smidige overgange for ordblinde elever mellem grundskole og ungdomsuddannelse. I januar 2015 introduceres en ny ordblindetest, som skal bruges til at identificere ordblinde elever fra 3. klasse til de videregående uddannelser. Alle 9. og 10. klasses elever i Bornholm, Hørsholm, Næstved og Sønderborg Kommuner deltager i projektet. Her er eleverne blevet systematisk screenet med SPS-screeningen, som også er den, der bliver anvendt på ungdomsuddannelserne. Efterfølgende bliver elever, som vurderes at være støtteberettiget, tildelt it-rygsække og instruktion. En it-rygsæk består af en bærbar computer med talesyntese, der kan læse teksten op, et ordforslagsprogram, der kan støtte skrivning, og en scanner og scannepen til at scanne papirtekst til oplæsning. Projektet gik i gang i august 2013 og bliver evalueret sidst i 2015, når eleverne er i gang med deres ungdomsuddannelse. Projektet er finansieret af Undervisningsministeriet. Trine Gandil og Trine Nobelius fra professionshøjskolen er tovholdere på projektet, mens Hovedstadens Ordblindeskole varetager it-kurser til lærerne. Stina Kjær Madsen Undervisningsministeriet Unge med læse- og skriveproblemer Mange børn og unge har problemer med læsning og skrivning. På St. Andst Efterskole har vi specialiseret os i dette. Ring og lad os tage en snak Markdannersvej 3 St. Andst 6600 Vejen Tlf Ordblindebladet

11 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark SVÆRT AT LÆSE OG SKRIVE? Boglig undervisning Mange forskellige værkstedsfag Udenlandsrejser Mulighed for afgangsprøver Vi har 3 skolevejledere, der hjælper dig med overgangen til uddannelse og arbejde Jose fine, Freja og F rederik ke : ings d l e F. r d På S er m m o k e l Ef tersko en tilbage! d skoleglæ Høj faglighed Stærkt fællesskab Få skoleglæden tilbage! Smorupvej Nørager Telefon: Sdr. Feldings Efterskole Sdr. Feldingvej 32, 7280 Sdr. Felding Tlf mail: www. GYLLING-EFTERSKOLE.dk OPLEVELSER UDFORDRING DANSK IDRÆT REJSER MATEMATIK SELVTILLID KREATIVITET ENGAGEMENT NATUR LIVSLYST MUSIK GLÆDE UDVIKLING VENSKAB Ordblinde foreningen ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår DRAMA FORTÆLLING HÅNDVÆRK Skolen for elever med læse- og stavevanskeligheder Telefon: Ordblindebladet

12 Kampagne sætter fokus på IT-værktøjer til ordblinde sådan KOMMER DU VIDERE Kampagne sætter fokus på IT-værktøjer til ordblinde Af Charlotte Aagaard Knudsen Besvær med at læse og skrive? Få hjælp eller hjælp andre videre Gør som Louise, Tommy, Anne Lise og Frederik MED IT & UNDERVISNING Over en million danskere skønnes at læse og skrive så dårligt, at det giver dem problemer på jobbet og i fritiden. En ny kampagne sætter fokus på de mange tekniske hjælpemuligheder, der findes.»kom videre i teksten med IT og undervisning«. Sådan lyder sloganet for en ny landsdækkende informationskampagne, som Arbejdsmarkedsstyrelsen står bag. Kampagnen er målrettet de mange danskere, der har problemer med at læse og skrive. Ifølge kampagnen er vejen frem IT og undervisning. IT i form af programmer og apps til computer og smartphone. Og undervisning i strategier for at læse, stave og skrive samt undervisning i at bruge IT-værktøjerne. Næsten alle danskere i arbejde læser eller skriver i forbindelse med deres job. Så det er helt basalt at kunne læse, skrive og regne. Formålet med kampagnen er at motivere til at udforske de nye muligheder i form af IT og undervisning. Ny skrifttype til ordblinde I forbindelse med kampagnen er der lavet en hjemmeside og forskelligt kampagnemateriale alt sammen med en ny skrifttype, dyslexie, der er særligt udviklet til at hjælpe ordblinde med at læse hurtigere og få en bedre tekstforståelse. Man installerer skrifttypen på sin computer, der så erstatter alle andre skrifttyper. Skrifttypen er udviklet af hollænderen Christian Boer, der selv er ordblind. Han forklarer på hjemmesiden: - Det gælder om at behandle bogstaverne som 3D-objekter. Uanset hvordan man vender dem, må de ikke ligne hinanden. Og gør de det, gælder det om at ændre skrifttypen. Besøg kampagnens hjemmeside viderenu.info Din fremtid starter her Dansk på rekordtid Tid til opgradering Frisk start brandehs.dk OPENING.DK Forår 23 uger EFTErår 19 uger Tjek brandehs.dk ring ErhvErvs- og uddannelsesrettet især For ordblinde! 12 Ordblindebladet

13 Julies kamp for en uddannelse Julies kamp for en uddannelse Jeg er blevet inspireret, til at skrive denne artikel, om mig selv af min mor, som er med i bestyrelsen i Ordblindeforeningen. Jeg er selv ordblind, og det er derfor min mor har bedt mig skrive denne artikel. Jeg har sagt ja til denne mulighed, da jeg mener, at jeg har noget at dele. Jeg har valgt at dele min artikel ind under små overskrifter, som repræsenterer min alder, da jeg synes at det er en oplagt inddeling. Jeg håber, at denne artikel kan give andre unge, med samme udfordring blod på tanden til at satse højere end folkeskolen, hvis det er det man lyster. Vi som ordblinde, har muligvis nogle bump på vejen andre ikke har, men det skal da ikke afholde os fra gymnasiet eller for den sags skyld universitet. Kæmp for det så skal det da nok også lykkes. 0-5 år Forarbejdet Mine yngste år husker jeg nærmest ingenting af, men har fået fortalt meget fra både min storesøster og mor. Lige fra min første dag af var min mor klar med bøger, sange og rim. Forberedelserne til optimal læring var allerede skudt i gang. Da jeg var 1½ år gammel kunne jeg tale og sige sætninger. Det var også i denne alder at jeg blev storesøster. Jeg erindrer ikke selv tiden før min lillesøster, men hun har altid været min støtte og omvendt. Børnehaven gik med masser af leg og hygge. Der hjemme stod den på masser af godnat historier, fællessang og klappelege. Alle disse ting var for mig som barn en fantastisk sjov måde, at bruge tiden med min mor, men mor havde bagtanker, det var nemlig alt sammen en del af forarbejdet til min videre læring år Skolestart Skolestart, en stor dag for mig. Det var her jeg rigtig fandt ud af hvor genert jeg egentlig var. Det var skræmmende så mange nye ansigter og indtryk jeg skulle tage stilling til. Det første skoleår var roligt og fyldt med masser af leg. Så startede udfordringerne. Jeg skulle lære at læse. De andre i klassen kom hurtigt efter det og var rigtig gode, når de læste højt. Jeg sad i hver time og var nervøs for hvornår det var min tur. Mor tvang mig til at læse hver dag. Jeg græd flere gange om ugen, fordi jeg ikke følte mig god nok. Det var allerede her, min mor første gang bad om at få mig testet for ordblindhed. Jeg kom ind til en dame, som bad mig kigge på nogle figurer og derudfra kunne sige, at jeg ikke var ordblind. Dette resultat accepterede min mor ikke. Gennem de næste år var jeg til adskillige test, men de fleste af dem var intelligenstest, som viste at jeg ikke var ordblind. Til sidst da jeg var 9 eller 10 år gammel fik jeg endelig en test, som var en test med ord og fjolle ord, som jeg skulle stave, denne test viste tydligt at jeg var ordblind. Alt i mens dette testhelvede stod på, skulle jeg stadig koncentrere mig om at lære at læse og stave. Diktaterne var de værste, eller rettere sagt det at øve til diktat var forfærdeligt. Jeg sad hver gang og terpede med min mor eller søster, min lillesøster sad altid ved siden af og hørte med. Nogle gange når jeg stavede forkert, rettede min lillesøster mig, hvilket var et kæmpe nederlag for mig. For hver diktat jeg gennemgik, så jeg da små bedringer. Jeg husker tydeligt hvilke sejre, det var for mig, da jeg kunne gå et niveau Julie og hendes lillesøster Rikke og mor Maj på feriekoloni op i diktat. Jeg var ikke længere på det dårligste niveau år Engelsk undervisning Fremmede sprog noget fanden har skabt hvis man spurgte Julie 11 år. Hele min skoledag var ødelagt, lige fra morgenen af hvis jeg skulle have engelsk den dag. Det var så svært og udfordrende. Jeg følte, at alle andre end mig bare kunne det. Min mor og søster var en stor støtte derhjemme, når jeg havde lektier for. En af dem sad altid ved siden af mig, mens jeg gjorde det så godt jeg kunne, også hjalp de mig når det ellers gik helt galt. Så blev jeg år gammel, og skolen var ikke længere den største del af mit liv. Jeg fik øjnene op for fyrene. Jeg og to veninder kunne ikke bliver teenagere hurtige nok. Så vi smuglede makeup med i skole, så vores forældre ikke behøvede Ordblindebladet

14 Julies kamp for en uddannelse at vide noget om det. Dette gav mig mulighed for at fokusere på andet, end kun de alt for svære fag i skolen. Jeg var nu blevet en nogenlunde læser. Min læsehastighed var ikke den hurtigste, men jeg lå midt i klassen og havde også en god forståelse. Jeg havde nu selv accepteret at jeg aldrig ville blive en super staver. Jeg begyndte så småt, at få det lidt bedre med mig selv, efter at have indset, at jeg var ordblind og det er helt okay, at have en udfordring. Jeg blev god til, at sige til min klassekammerater, at jeg havde denne udfordring. De fleste at mine kammerater var super søde til at hjælpe med stavningen, når jeg spurgte. Jeg har aldrig brudt mig om at kalde det et handicap, fordi omverdenen reagerer så kraftigt på det ord, og jeg mener ikke at der skal tages så meget hensyn til mig. Jeg ønsker at indgå i klassedynamikken som alle andre år Ny skole Min første skole var en lille lokal folkeskole, man kan nok godt kalde det for en landsbyskole. På min første skole gik der kun 200 elever og skolen gik fra klasse. Så da jeg skulle videre til 7. klasse, startede jeg automatisk på en ny skole. Alle klasser fra den nye og gamle skole blev splittet og blandet på ny. Dette blev gjort så alle havde lige forhold. Den hårdeste del af min faglige kamp var ovre. Jeg var nu på et niveau der svarede nogenlunde til de andre. Jeg var selvfølgelig ikke den der fik top karakterer, men jeg kunne fungere på nogenlunde lige fod med resten af klassen. Det skal ikke lyde, som skolen nu var en leg. Alle sproglige lektier jeg fik for, brugte jeg næsten dobbelt så lang tid på som de andre. Jeg havde stadig store udfordringer og måtte stadig kæmpe og kæmper fortsat. På dette tidspunkt var kampen bare blevet overskueligt. Jeg var nu klar til selv at tage kampen, jeg havde ikke længere behov for den samme støtte hjemmefra. Jeg husker dog en episode fra en af de første dage i min nye klasse. Vi havde matematik og læreren spurgte mig, om jeg vil være sød at læse op. Jeg svarede så, at jeg var ordblind og derfor, gerne ville falde lidt mere til i klassen, inden jeg læste højt. Hvortil læreren spurgte, om jeg godt kunne læse det der plus tegn, der var lidt længere nede på siden. Denne episode viser blot hvor dårligt informeret alle andre er om ordblindhed. Det er dog blevet bedre og fokus på ordblindhed er blevet meget større. Da jeg var 15 år fik jeg min første kæreste, og begyndte for alvor at se livet fra en ny vinkel. Skolen var en kæmpe del af mit liv stadig, men jeg havde også dejlige ting at se frem til når skolen dagen var ovre. I og med at jeg fik flere Nislevvej Otterup EFTERSKOLE FOR NORMALTBEGAVEDE ORDBLINDE / DÅRLIGE LÆSERE Undervisningen Undervisning på små hold. Der er maksimalt 8 elever på vores danskhold. Timetal 9 timer dansk, 4 timer matematik, 2 timer engelsk, orienteringsfag og masser af idræt. Værdier Faglighed, fællesskab, tillid, tryghed og varme. Det må gerne være SJOVT at gå på efterskole! Målsætning Vi gør alt for, at det unge menneske bliver kvalificeret til at tage en uddannelse. Ring og aftal et besog. tlf Ordblindebladet

15 Julies kamp for en uddannelse drenge venner, her i blandet i gruppe der var 3 år ældre end mig selv, begyndte jeg, at stole på, at jeg var en pæn pige. Denne ny fundne selvtillid gjorde, at jeg blev bedre i skolen, fordi jeg turde prøve. Turde tage nogle chancer, mange gange var det rigtigt og andre gange knap så korrekt. Det skal så lige siges, at jeg ikke synes, at skolen var så slem, fordi jeg fandt ud af at jeg er dygtig til alle naturvidenskabelige fag så som matematik, kemi og fysik. Mine kompetencer i de naturvidenskabelige fag gjorde, at jeg også havde noget at brillere med i klassen, hvilke var en fed følelse. Det var også i denne alder, jeg begyndte, at gå til fester, drikke alkohol og koble 100% af. Jeg mener, at det er utrolig vigtigt, at have en fritid som man hviler i og er tilfreds med. Har man denne fritid, der er fyldt med alt det man godt kan lide, er skolen også nemmere at komme igennem år Gymnasiet De indtil nu tre hårdeste, mest udfordrende, lærerige, sjove, sociale og fantastiske år af mit liv. Jeg har altid været sikker på, at jeg skulle i gymnasiet. Da tiden endelig kom, var jeg virkelig nervøs for ikke, at kunne klare det. Jeg var nervøs for, at min faglighed ikke var tilstrækkelig. Jeg har gennemført det, jeg overlevede, jeg dumpede ikke og jeg er nu klar til den videre rejse. Gymnasiet er så meget mere end læring og lektier og skole. Gymnasiet handler også utrolig meget om at finde sig selv. Igennem gymnasiet modnes man meget, fordi de tre år er fyldt med utrolig mange udfordringer. I gymnasiet skal man være selvstændig og kunne tage ansvar for selv at lære noget. Jeg var aldrig kommet så godt igennem gymnasiet, hvis jeg ikke havde haft mine to veninder. Vi støttede hinanden og trøstede når det gik helt galt og vigtigste af alt vi hjalp EN NY CHANCE! Succes Bliv bedre til at læse og skrive Oplevelser Bliv fagligt dygtigere Læring Venskaber for livet Idrætsfag (fx. motorcross, klatring, fodbold, ridning, maratonløb) Kreative fag (fx. billedkunst, glasmaling, smykkefremstilling) Læs mere om os på hinanden gennem alle lektierne. På gymnasiet bliver der afholdt mange fester, her er det igen op til en selv, om man vil deltage i de fester, der foregår på en hverdag, den del har jeg altid valgt fra, fordi jeg vidste at jeg måtte holde fokus, for at klare gymnasiet. Hver dag var der nye udfordringer, hvilke var udmærket, men også utroligt hårdt. I gymnasiet får alle udfordringer og alle kan gennemføre det, hvis de virkelig vil. Samtidig er det socialt den fedeste tid et ungt menneske kan have. En klasse som helhed, oplever nedtur sammen og de fede tider sammen også de absurd hårde tider hvilket alt sammen var en fantastisk tid. 19 til nu 21 år Jagten på universitet Min store drøm er at blive dyrlæge. Jeg er desværre ikke kommet på universitet endnu. I stedet laver jeg noget studierelevant. Siden jeg afsluttede gymnasiet, har jeg været i gang med en landbrugsuddannelse. Jeg er færdiguddannet landmand til januar. Jeg fortryder ikke mit valg, det har været utrolig lærerigt og har modnet mig meget. Jeg tror at det har været godt for mig, at komme ud og opleve et arbejdsmiljø, inden jeg studere videre. Jagten på universitet er langt fra slut til januar, fordi jeg umiddelbart efter skolen, tager til Afrika sammen med min lillesøster. Min søster og jeg skal være i Afrika, i 8 uger som frivillige. Her skal vi arbejde først med dyr og senere med forældreløse børn. Jeg kan kun tage denne rejse til Afrika, fordi jeg har taget min landbrugsuddannelse og dermed har fået tjent nogle penge, hvoraf jeg heldigvis har lagt en god del til side til videre studier og hvad der tilhører. Jeg satser alt og håber af hele mit hjerte, at jeg bliver optaget på veterinærmedicin til september Julie Riisby Ordblindebladet

16 Fonologik multisensorisk læse-stave-materiale til elever og kursister med ordblindhed Fonologik multisensorisk læse-stave-materiale til elever og kursister med ordblindhed Nyt multisensorisk læse-stave-materiale bibringer elever med ordblindhed et stærkt fonologisk fundament. Materialets særlige tælleteknik gør læsningen og stavningen mere overskuelig, idet den hjælper eleverne med at fastholde sproglydene i den rigtige rækkefølge. Af Mikael Højbjerg og Thomas Mose, ordblindelærere At være ordblind i et informationssamfund som det danske er ingen dans på roser. Ordblindheden kan spænde ben for mange ting, ikke kun drømmeuddannelsen og drømmejobbet, men også almindelige dagligdagsting som fx at læse dagens nyheder, at læse en god bog eller se en tekstet film på TV. I vores daglige arbejde møder vi ordblinde i alle aldre. Således tester, rådgiver og underviser vi børn og unge med ordblindhed i vores kursusvirksomhed Fonologisk Træning, og på VUC Vest underviser vi ordblinde voksne i dansk og engelsk. Fælles for vores elever og kursister er, at de alle har skriftsproglige vanskeligheder, der bunder i vanskeligheder med at lære at udnytte skriftens lydprincip (ordblindhed). Fælles for vores elever og kursister er også, at deres skoletid ofte har været præget af nederlagsoplevelser, der især bunder i omgivelsernes manglende forståelse for deres læsehandicap, men også i manglende (eller sen) ordblindediagnose. Herved har de udviklet en mindreværdsfølelse i forhold til det at gå i skole. Læse-stave-materialet Fonologik De seneste to år har vi arbejdet på udviklingen af et multisensorisk læse-stave-materiale til elever og kursister med ordblindhed. Med ovenstående praksiserfaringer in mente har vi ønsket at udvikle et materiale, der dels træner ordblindes primære vanskelighed (fonologisk forarbejdning), og dels skaber grobund for mange (og hurtige) 16 Ordblindebladet

17 Fonologik multisensorisk læse-stave-materiale til elever og kursister med ordblindhed succesoplevelser i undervisningen. Endelig har vi ønsket at udvikle et materiale, der er skræddersyet til det løbende optag i undervisningen af voksne ordblinde på VUC. Ovenstående arbejde er blevet til læse-stave-materialet:»fonologik 1 og 2«et undervisningsmateriale, der kan anvendes fra klasse og fremefter. Systematisering, overindlæring og direkte undervisning Fonologik bygger på principperne systematisering og overindlæring, der er vigtige elementer i undervisningen af elever og kursister med ordblindhed. Systematiseringen kommer til udtryk ved, at eleverne lærer at huske bogstavernes lyde ved hjælp af stikord, som de selv tegner. Herudover er materialets vokal- og konsonantnummerering en del af denne systematisering; altså at eleverne med udgangspunkt i stikordene bevidst tager stilling til, hvilke vokal- og konsonantlyde der optræder i hæfterne. Endelig er materialet opbygget efter en rolig progression, hvor ordene følger samme mønster. I»Fonologik 1«arbejder eleverne således kun med bogstavernes standardudtaler, hvor eleverne lærer at læse og stave lydrette ord med stigende sværhedsgrad. I»Fonologik 2«arbejder eleverne videre med de lærte bogstavlyde og præsenteres for de hyppigste betingede udtaler. Overindlæringen kommer til udtryk ved, at eleverne arbejder indgående med hver eneste bogstavlyd. Hver øvelse bygger på de foregående, og de indlærte bogstavlyde repeteres gennem hele materialet. Direkte undervisning er desuden et nøgleord i arbejdet med»fonologik«. Direkte undervisning betyder, at intet i undervisningen må være underforstået eller usagt. Eleverne må altså ikke overlades til selv at opdage sammenhængen. Eksempel på tælleøvelse i»fonologik 2«: I de røde og blå kasser over vokalerne og konsonanterne markerer (nummererer) eleven med udgangspunkt i sine stikord hvilke vokal- og konsonantlyde, der indgår i ordene. Multisensorisk undervisning Fonologik er især inspireret af Malin Holmbergs engelskmateriale HELP (2008) og tager udgangspunkt i den multisensoriske undervisningsmetode, som både Den Internationale Dysleksiorganisation og National Reading Panel anbefaler. Multisensorisk undervisning er betegnelsen for undervisning, der anvender så mange indlæringskanaler/sansemodaliteter (se, høre, føle og gøre) som muligt samtidig. Det særlige ved materialet Fonologik er, at næsten alle øvelser inddrager ovennævnte sansemodaliteter på samme tid. Det vil sige, at eleven ser, hører, føler og gør ordene, der trænes i hæfterne, især understøttet af materialets særlige tælleteknik, også kaldet tapping/fingerstavning. Erfaringer med undervisningen i Fonologik Vores erfaringer med undervisningen i materialet er, at eleverne får et stærkt fonologisk fundament, og at de relativt hurtigt oplever at kunne læse og stave lydret. Herudover erfarer vi, at materialets særlige tælleteknik hjælper eleverne med at fastholde sproglydene i arbejdshukommelsen. Ovenstående gør desuden, at eleverne bliver bedre til at anvende kompenserende it-hjælpemidler, fordi de netop opnår en stærkere fonologisk bevidsthed og kan fastholde sproglydene i den rigtige rækkefølge. Fonologik-serien udvides Serien udvides primo 2014 med»fonologik start«og»fonologik 3«.»Fonologik start«, som vi udvikler i samarbejde med læsekonsulent Helga Conradsen, Aabenraa Kommune, er rettet mod elever på folkeskolens første klassetrin, som har behov for at træne grundlæggende ordlæsestrategier. Hæftet kan enten anvendes som et klassemateriale, hvor alle eleverne lærer at læse og stave med fingrene, eller som et individuelt materiale, hvor udvalgte elever (fx elever i risiko for at udvikle ordblindhed) lærer teknikken. Hæftet kan desuden anvendes i undervisningen af unge og voksne med ordblindhed, som har behov for at arbejde indgående med de kritiske forudsætninger for læsning, inden de påbegynder arbejdet med»fonologik 1«.»Fonologik 3«afslutter serien, og i dette hæfte arbejder eleverne med mere komplicerede lydforbindelser som fx det vokaliske r, de mest almindelige diftonger med mere. Fakta Materialet»Fonologik«er udgivet på Alfabeta Forlag. På hjemmesiden alfabetaforlag.dk findes en lærervejledning med videoeksempler, facitlister og lyd, der knytter sig til materialets opgaver. Læs mere om materialet og vores læse-stave-kurser på hjemmesiden: fonologisktræning.dk Ordblindebladet

18 Nordisk møde på Island den oktober 2013 Nordisk møde på Island De sidste mange år har det været en tradition, at alle de nordiske lande mødes en gang om år og udveksler erfaringer og ideer. Længe var der usikkerhed om mødet kunne afholdes eller ej, men heldigvis kom der i sidste øjeblik en invitation fra Island og mødet blev gennemført med stor succes. Besøg på Islandske uddannelsessteder Fredag den 25. okt. startede det nordiske møde på det Islandske Ordblindekontor Tilstede var Snævar Ivorsson og Gudmund Johansen fra Island. Karin Reynisdóttir, Anne Karin Kjeld og Laila Egholm fra Færøerne. Airi Valkama, fra Finland. Erik Kildegaard Rasmussen og Tom West fra Danmark. Derefter besøgte deltagerne erhvervskolen, Fjölbrautarskóla Armula, hvor vi blev mødt af lærerne Elín Vilhelmsdóttir og Hildur Jóhannsdóttir, der fortalte os om, hvordan ordblinde elever bliver hjulpet på skolen med ekstra undervisning og IT-hjælpemidler. På det sidste møde den dag var vi på universitetet, Íslensk erfðagreining Decode, hvor dens CEO Kári Stefánsson fortalte os om den nyeste forskning i genetik og dets relevans for ordblindhed. Gyda Björnsdóttir og Hreinn Stefánsson, forskere ved Decode, fortsatte foredraget og gik mere i detaljer med et forskningsprojekt om ordblindhed. Ordblindhed kan lokaliseres til bestemte steder i hjernen, men den nyeste forskning mener, at det er forbindelserne mellem f. eks. syns- og hørecentret der afgør den arvelige dysfunktion (defekt) Dette vil være meget fascinerende at følge op på i den nærmeste fremtid. De nordiske lande udveksler erfaringer Lørdag er der tradition for at repræsentanter for landene udveksler erfaringer fra deres hjemland. Det er meget lærerig og giver anledning til mange gode og nye ideer. Island. Mange lærere har lært at undervise de ordblinde, og mange bruger en tablet som gør det nemt at tilegne sig viden og sparer mange dyre bøger. Lad ikke din ordblindhed stoppe dig, brug den nye teknologi til at hjælpe dig til at blive dygtigere. Skolernes nye metode med fri læring, hvor læreren er til rådighed for den elev, der ønsker hjælp, har vist sig at være nyttig for mange. Island fortalte om mange af deres måder at skaffe penge til foreningen på. De solgte kuglepenne til en stærk overpris til 45 kr., som samtidig var en form for sponsorat. Man solgte også den populære tørfisk til fordel for foreningen. Til jul solgte man julekort, som firmaer havde sponsoreret. Man har nu 1304 medlemmer i Island, hvad er meget imponerende med de kun ca indbyggere, og med de få år foreningen har eksisteret. Man har nu sin egen syntekst Jvona.com med to stemmer Karl og Dora. Programmerne har kostet 3,8 millioner danske kroner, som man har fået finansieret af sponsorater og gaver. Dette program gives til alle ordblinde på Island. Norge som har 7 ansatte med tilsammen 4,3 årsværk, har stadig stor tilslutning til deres netkurser for lærere. Kurser for lærere, som ønsker at undervise ordblinde. Der har i 2013 været 230 lærere på disse kurser, som bliver afholdt af den norske dysleksiforening. I Norge har ordblindeforeningen afholdt kurser for 230 deltagere med dyskalkoli, 193 med dysleksi, 150 med specifikke sprogvanskeligheder. Forældrekurser for 60 personer. Kurser for studerende med ordblindhed, og som noget nyt kurser for optikere om ordblindhed. Der har været 2 kurser i engelsk for børn og 1 kursus for voksne. Disse kurser er oversat til hollandsk og kan købes billigt. De kan så igen oversættes til dansk og svensk. Ideen med den dysleksivenlige skole, som der nu er 16 af i Norge, er stadig meget populær. 18 Ordblindebladet

19 Nordisk møde på Island den oktober 2013 Der kommer efter ansøgning og efterkontrol, om man overholder kravene, ca. 2 nye skoler pr. år. Man ønsker, at det skal være noget eksklusivt at have tegnet hængende, at man er en dysleksivenlig skole. Der er 6 unge, som er fordelt i Norge, der arbejder som ungdomsrepræsentanter med at hjælpe andre unge. Man glæder sig over, at man i Norge har fået en ny statsminister, som er ordblind. Dette giver forhåbninger om mere opmærksomhed. Finland. Her underviser man, alle der har et psykisk eller fysisk problem, og ikke bare personer med ordblindhed. Der er 3 trin af hjælp, de kan give nemlig Orienteringshjælp Udvidet hjælp og Totalhjælp. Kriminalforsorgen psykologforsorgen og ordblindeforeningen arbejder nu sammen. Det gav nogle store problemer i starten. Hero, som afdelingen i Helsinki hedder, har medlemmer og»finder«, som er i hele Finland har medlemmer. Der er en gruppe på 15 unge, som tager rundt i landet og fortæller om ordblindhed og hvad man kan gøre ved det. Hero har et budget på mere end 3,7 millioner kr. og 6 ansatte, dertil kommer to ansatte på»læring på en anden måde«med et budget på ca kr. Mål for fremtiden er at etablere en hjælpemiddelcentral. Færøerne, får nu efter, de har eksisteret i 10 år, tildelt fra finansloven kr. pr. år, det gør, at man nu kan undervise en dag mere, så nu underviser man 3 dage om ugen, med nogle gode lønnede speciallærere. Dette giver et godt resultat. Også pladsen på skolen er udvidet til de nu 250 m 2. Skolens social og sundhedsassistent kan tilkaldes, hvis der opstår adfærdsog socialproblemer. Færøerne har fået en ny og bedre computertale, og der kan vælges mellem en mandlig og kvindelig stemme. Man arbejder på, at alle ordblinde elever i alle skoler skal have udleveret programmet»tale til alle«. Man håber dette vil ske meget snart. Der er blevet uddannet 18 nye lærere til at undervise de ordblinde, men der er desværre ikke penge til, at de kan undervise. Nu arbejder 7 af de uddannede lærere for selskabet»skole for læse- og skrivesvage børn«. Det er man her rigtig godt tilfreds med. Man har igennem de 10 år gjort et forbilledligt arbejde på Færøerne, og brugt mange private midler, til gavn for de ordblinde. Sverige. Var desværre ikke repræsenteret, da man selv på samme tid havde et stort arrangement. Det var rigtig synd, da Sverige altid har mange nye og spændende ting på gang. Danmark. Ordblindeforeningen, som er startet i 1943, har fået et nyt sekretariat med to ansatte. Bestyrelsen består af ordblinde, pårørende til ordblinde, fagfolk, repræsentanter for virksomheder og industri. Vores mål er stadig at ordblindhed ikke må være nogen hindring, så derfor prøver foreningen at varetage de ordblindes interesser over for myndighederne og offentligheden. Et håb for os er at få en bred anerkendelse for de ordblinde. Vi støtter forskning, driver gerne lobbyisme, som påvirker positivt beslutningstagerne. Vi støtter også nye hjælpeprodukter til ordblinde. Jeg fortalte om vores problemer med at skaffe flere medlemmer, som igen giver færre penge i tilskud og kontingent. Der bliver arbejdet for at skabe et netværk for de ordblinde studerende. Ordblindeforeningen laver foredrag medlemskonferencer kurser rådgivning. Vi har nu i flere år afholdt sommerferiekoloni i år med 80 deltagere og 15 frivillige. Kravet er, at der er mindst en i familien, der deltager, som er ordblind. Igen i år blev der skrevet et brev til undervisningsministeren, om den ulige fordeling af de midler, som de ordblinde får af deres hjemkommune. Mange venskaber i mellem børnene bliver knyttet og mange af disse holder i lang tid efter, de kommer hjem igen. Den viden og erfaringsudveksling alle får kan hjælpe mange børn og forældre til at få et bedre liv og fremtid for de ordblinde. Fremtid Til næste år har Færøerne inviteret til det Nordiske møde den sept. I et samarbejde mellem Færøerne og Danmark er der søgt penge i den Nordiske velfærdsfond. Bliver pengene bevilliget vil det nordiske møde blive udvidet. Projektet støttes af de andre nordiske lande, der var til stede. Tom West Danmarks repræsentant i det nordiske dysleksisamarbejde. Ordblindebladet

20 Ordblinde lærer at læse med billeder Ordblinde lærer at læse med billeder Mange ordblinde tænker i billeder. Det er grundlaget for en læsemetode, der tager udgangspunkt i børnenes visuelle begavelse. Metoden er indlysende, brugbar og lettilgængelig, synes læsevejlederen på Gudenåskolen i Ry, der afprøver den Af Maria Larsen Da Cecilie Jepsen begyndte i 2. klasse efter sommerferien, kunne hun fem bogstaver sikkert. Nu kan hun dem alle sammen og sidder i læsevejlederens lille kontor og siger alfabetet bagfra, mens hun lægger bogstaver formet i ler op i bagvendt alfabetisk rækkefølge og uden at tænke særlig meget. Cecilie Jepsen har selv formet bogstaverne, og arbejder nu med at visualisere dem og deres rækkefølge i alfabetet. Med lukkede øjne fortæller hun, at R står imellem Q og S. Hun ser bogstaverne for sit indre øje, mens læsevejleder Britta Langdahl guider og spørger. Det har de efterhånden gjort mange gange, og det bliver nemmere og nemmere at huske bogstaverne bagefter, fortæller Cecilie Jepsen. Hun er et af de 12 børn, der som forsøg får læseløft og specialundervisning efter Davis-metoden på Gudenåskolen i Ry. Forsøget er et samarbejde mellem skolen, PPR i Skanderborg og Moniek Geven, der er den første danske uddannede konsulent i den såkaldte Davis-metode. En metode, som er opkaldt efter sin udvikler Ronald D. Davis. En amerikansk ingeniør, der selv er ordblind og har lært sig selv at læse og skrive ved hjælp af sin egen metode. Moniek Geven er som uddannet Davis-konsulent ansat seks timer om ugen på skolen for at arbejde med skolens børn og lære sin metode fra sig til skolens lærere. Hun har de sidste to og et halvt år arbejdet med Davis-metoden fra sit eget kursuscenter»dysleksi-i-fokus«. Visuelt begavede Davis-metoden tager udgangspunkt i, at de fleste ordblinde er særligt visuelt begavede. I stedet for at tænke to til fem ord i sekundet, som de fleste mennesker, tænker ordblinde 32 billeder i sekundet. Derfor kan Cecilie lære at se alfabetet for sit indre øje. Ligesom hun kan lære, at visualisere de såkaldte triggerord. Det er ord, som man ikke umiddelbart kan se for sig. Ord som»hvis«,»så«,»os«og»måske«. Dem findes der 120 af, og det er dem, der gør ordblinde desorienteret. Et nyt perspektiv Læsekonsulent Britta Langdahl har arbejdet målrettet med Davis-metoden i et år, men har interesseret sig for metoden de sidste par år. Hun har været lærer i 20 år, læsevejleder i 10 og har en pd. i læsning og litteratur.»jeg har ikke set en metode, som den her, der er så indlysende, tilgængelig og brugbar. Vi har fat i et nyt perspektiv. Fra at opfatte ordblindhed som problemfyldt til at se, at børnene har særlige evner, som vi kan hjælpe dem med at udnytte«, siger hun. Britta Langdahl blev opmærksom på metoden for et år siden gennem PPR i Skanderborg, der anbefalede metoden til en dreng i 4. klasse med store læsevanskeligheder.»jeg var med ham et par gange til undervisning ved Davis-konsulenten, og jeg blev dybt forundret og betaget af det arbejde, jeg så. Jeg havde aldrig set den dreng stave et eneste ord før, selvom vi havde øvet og øvet med lyde. Nu sad han sammen med Moniek Geven og arbejdede med et af trigger-ordene. Jeg kan stadig huske, at det var»over«. Han havde ingen ide om, hvad ordet betød. Da hun spurgte ham, sagde han noget med, at man kan»gå over en hest«. Det snakkede de så om. At man kan hoppe over et hegn for eksempel. Drengen formede en figur i ler, der hopper over et hegn og visualiserede både 20 Ordblindebladet

21 Ordblinde lærer at læse med billeder lerfigur og bogstaver. Da han blev bedt om at stave til»over«med lukkede øjne, gjorde han det uden at tøve. Jeg glemmer det aldrig. Bagefter har jeg flere gange testet ham i, om han stadig kan huske det. Det kan han. Den dreng kan altså noget, som vi bare ikke havde fået øje på før. Han kan se og huske billeder«. Betænkeligheder Davis-metoden er ny i Danmark, og er ikke blevet undersøgt mere systematisk her. Det er den derimod i udlandet. Den dokumentation er god at have, selvom Gudenåskolen ikke mærker skepsis fra forældrene. Tværtimod, fortæller Britta Langdahl.»Forældrene ved godt, at der er noget, deres barn har svært ved. De har kunnet mærke, at barnet tænker på en helt anden måde, og siger ting, som de som forældre Fakta undrer sig over. Mange kender det også fra sig selv. Ordblindhed er ofte arveligt. Når vi begynder at arbejde med Davis-metoden, oplever de, at deres barn pludselig kan lære noget, det ikke kunne før, og så er de solgt til metoden«. Har du nogle betænkeligheder ved systemet?»ikke i forhold til de små og til at bruge det forebyggende i de mindste klasser. Mere i forhold til store børn, der har levet så mange år med, at de ikke kan læse. Her skal man hjælpe dem med at fjerne deres dårlige vaner og tanker om sig selv, og det nærmer sig næsten terapi i forhold til de allertungeste. Det, synes jeg, er en lidt for stor mundfuld som lærer. Så må de ud til en Davis-konsulent og arbejde individuelt, inden jeg overtager den mere faglige undervisning efter metoden«, siger Britta Langdahl. DAVIS-METODEN Ifølge manden bag Davis-metoden, Ronald D. Davis, er dyslektikere begavet med en speciel iagttagelsesevne. De kan gøre brug af hjernens evne til at forandre og skabe sanseindtryk, og de tænker hovedsagligt i flerdimensionelle billeder i stedet for ord. Når man har den evne, tænker man meget hurtigere end andre og er dermed meget kreativ og dygtig til at løse problemer og se ting i større sammenhænge. Problemet opstår, når et barn skal lære at læse symboler, altså ord og tal. Her skaber den tredimensionelle tænkemåde desorientering. Ronald D. Davis har bl.a. skrevet»den begavede dyslektiker». Flere oplysninger på: FORSØG PÅ GUDENÅSKOLEN En 0. og en 1. klasse afprøver om Davis-metoden fungerer som supplement til den almindelige begynderundervisning. Samtidig får 12 børn specialundervisning eller læseløft. Fem lærere på Gudenåskolen arbejder med metoden som supplement til deres øvrige undervisning. Foto: Finn Nordfeld Ny farve i paletten I PPR i Skanderborg Kommune støtter og følger psykolog Charlotte Thusing arbejdet med Davismetoden tæt for at afklare metodens anvendelig i forhold til børn med læsevanskeligheder.»jeg hørte om metoden for et par år siden, og syntes, at den passede godt på flere af de børn, som jeg ser. Børn, som jeg har lavet forskellige undersøgelser af og i nogle tilfælde sendt videre til udredning på børnepsykiatrisk afdeling for fx ADHD. Metoden er et rigtig godt alternativ til nogle af de børn, der tænker i billeder, og som vi hidtil har haft svært ved at hjælpe. Nu kan vi hjælpe dem endnu mere kvalificeret«, siger hun. Som Gudenåskolens leder ser John Eriksen store muligheder i arbejdet med den nye metode.»den løser selvfølgelig ikke alt, men vi har fået en ny farve i vores palet, som virker rigtig, rigtig interessant. Jeg fornemmer på lærerne, at de kan se store muligheder i metoden. Det kan jeg kun støtte dem i«, siger han. Arbejdet med Davis-metoden skal evalueres i denne måned. Samtidig starter et tilsvarende projekt med metoden på en folkeskole i Gl. Rye. Ordblindebladet

22 »DU«skrevet og formet med ler»du«skrevet og formet med ler Som en ny farve i lær at læse-paletten afprøver Gudenåskolen den visuelle Davis-metode på børnene i 0. og 1. klasse. Målet er at få de ordblinde med fra starten, så de kan undgå special-undervisning senere Af Maria Larsen Lukkede øjne og dybe åndedrag. 18 par hænder og underarme ligger afslappet på bordene. Eleverne gør deres bedste for at slappe af, som deres lærer beder dem om. Inden de lukkede øjnene, har de testet deres energimåler: En lille farvestrålende vifte på bordet foran dem, med en pil, der kan pege på tallene fra et til ti. Nu beder deres lærer Britta Langdahl dem om at gå en tur med deres fantasikrop. Ud på legepladsen, hen forbi klatrestativerne.»her møder du en, som du gerne vil lege med. I leger og har det sjovt«, guider lærerens stemme roligt. Efter fem minutters fantasirejse åbner børnene øjnene igen og fortæller ivrigt om, hvem de mødte, og hvem de legede med. Så tager Britta Langdahl den store ordbog frem og slår op under DU for at finde ud af, hvad DU egentlig betyder. De finder frem til, at det er den anden, den person jeg snakker til, der er du. Den de legede med. Forebygge Alle børn formulerer en sætning med du og henter hver deres plastikbakke med ler og bogstaver formet i ler. De former deres egen du-figur i ler. For Emma er det Amalie, der er du. Hun former Amalie som en lille lerfigur og tager et billede af hende med sit indre øje. Med lukkede øjne siger hun:»amalie, du spiser is. Amalie, du er mit billede på»du«, du er den person, jeg snakker til. Og du staves D-U«. Foto: Finn Nordfeld 1. klasse arbejder også med lyd-metoden og laver historier med børnestavning. Den visuelle Davis-metode bliver som et forsøg brugt som supplement til den øvrige danskundervisning i klassen.»vi vil se, om vi kan forebygge problemer for dem, som, vi ved, kan få problemer. Vi ved, der er en håndfuld i klassen, og håber, at nogle af dem, kan undgå at få vanskeligheder med at lære at læse. Og undgå at få et bøvlet skoleliv«. Ro og fokus Eleverne kan kun lære, når de er modtagelige for det, og det er de, når de er i ro, og energimåleren står omkring de fem, er filosofien i Davis-metoden. Det er derfor, at afslapningsøvelserne og fantasirejsen er bygget ind i undervisningen, og de øvelser har i sig selv allerede været utroligt givende for klassen, siger Britta Langdahl.»Der er kommet en helt anden ro i klassen. Det er slående, at det er så positivt for alle børnene. Alle kan være med og få noget ud af det«. Til at træne børnenes fokus har Britta Langdahl to bolde i syntetisk materiale, der er lette at gribe. Dem skal børnene øve sig i at gribe, når de er færdige med deres lerfigur. Først griber de en bold med en hånd, så to bolde med to hænder, og til sidst igen to bolde med to hænder, men stående kun på et ben.»det kan kun lade sig gøre, når de koncentrerer sig. På den måde lærer de helt håndgribeligt at mærke efter, hvornår de er i fokus, og hvornår de er ukoncentrerede«, fortæller Britta Langdahl. 22 Ordblindebladet

23 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark LISBETH ZORNIG ANDERSEN FAG-LET ZORNIG vrede er mit mellemnavn FAG-LET Omskrevet af Hanna og Søren Vinzent Lisbeth Zornig Andersen: Zornig vrede er mit mellemnavn FAG-LET Omskrevet af Hanna og Søren Vinzent TOM BUK-SWIENTY David Lagercrantz: Jeg er Zlatan Oversat fra svensk letlæsnings-udgave Denne letlæsningsudgave er omskrevet af Sanne og Poul Holm Slagtebænk Dybbøl 18. april 1864 FAG-LET Tom Buk-Swienty: Slagtebænk Dybbøl Omskrevet af Sanne og Poul Holm FAG-LET Bestil hos: Bibliodan, Låsbygade 67-69, 6000 Kolding, tlf.: , Ordblindebladet

24 Karina overvandt sin ordblindhed Karina overvandt sin ordblindhed Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern VUC har testet 700 Arla-medarbejdere i dansk og matematik. Tilbuddet har hjulpet Karina Thomsen. Både på arbejdet og privat Mejeriarbejder og assistent Karina Thomsen fra Videbæk har indtil for nylig følt sig begrænset af sin ordblindhed. Men efter et internt VUC-kursus i dansk på sin»efter at jeg har været på kursus, flyder s og opsummeringer let fra min hånd«, siger Karina Thomsen. arbejdsplads, Arla Foods Nr. Vium Mejeri, både læser og skriver hun meget bedre og selvtilliden har fået et gevaldigt løft.»jeg havde for eksempel svært ved at skrive opslag til tavlen på mit arbejde, og jeg oplevede ofte, at der blev rettet i det, jeg lavede. Men efter jeg har været på kursus, er det ikke længere et problem for mig. s og opsummeringer flyder let fra min hånd«, siger Karina Thomsen. Mere forståelse og sammenhold Dorthe Viborg, teamleder og uddannelsesambassadør på Nr. Vium Mejeri siger:»man er på kursus sammen med sine kolleger, som kan hjælpe hinanden. Efterfølgende giver det dem en bedre forståelse for deres kollegers stærke og svage sider, og et bedre sammenhold på arbejdspladsen.«også hjulpet på hjemmefronten Det er ikke kun på arbejdspladsen, at Karina Thomsen har mærket en forskel. På hjemmefronten har danskkurset også hjulpet.»min søn har diabetes, og det kræver megen korrespondance med offentlige myndigheder. Det kunne jeg ikke stave mig igennem før, men nu har jeg fået hjælp via de interne kurser på Arla, og kan skrive det hele selv«, fortæller Karina Thomsen. Indtil nu 18 kurser hos Arla Arla ønsker at sikre, at alle medarbejdere har en række basisfærdigheder, som er nødvendige for at kunne videreuddanne sig. Medarbejderne på Nr. Vium Mejeri er derfor alle testet i dansk og matematik. Hvis det har været relevant, er de efterfølgende blevet tilbudt et kursus. VUC Ringkøbing Skjern har foreløbig stået for afklaringen af over 700 Arla-medarbejdere. På nuværende tidspunkt har der været afholdt 18 kurser fordelt på Arlas forskellige afdelinger i området, og flere kurser er på vej Kontakt Uddannelsesvejleder Mette Lindberg tlf Informationsmedarbejder Vagn Bro tlf Karina Thomsen har ikke mere svært ved at skrive en besked på opslagstavlen på arbejdet. 24 Ordblindebladet

25 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Kragelund Efterskole for unge med læse- og stavevanskeligheder, og med lyst, engagement og gåpåmod til at deltage i et fællesskab. Grundværdierne på Kragelund Efterskole er social trivsel og faglig udvikling i et sundhedsbevidst miljø. Kragelund Efterskole Skolesvinget Løsning Tlf Ta på Vrigsted Efterskole - mere end ord 8., 9. og 10. klasse Folkeskolens afgangsprøve og 10. klasses prøve i alle fag, forberedelse til alle ungdomsuddannelser - erhvervsuddannelse eller gymnasiale uddannelser Spændende valgfag inden for Design, Musik/Performance, Outdoor og Sport Overvej 12 Vrigsted 7140 Stouby Ordblindebladet

26 Jeg har fået mod på at få en uddannelse Jeg har fået mod på at få en uddannelse Skrevet af Bent Arne Brefil Til sommer har Bent Arne Brefil 25 års jubilæum som ansat på Statens Serum Institut. Men det seneste års tid, har hans kolleger måttet undvære ham i perioder, for da har han siddet på skolebænken. Han er gået i gang med en uddannelse som VVS er, og det betyder ugelange skoleophold. En menu, der ellers ikke har været Bents livret, for han er ordblind og har ikke de bedste minder fra folkeskolen. Dengang jeg gik i skole, var der 1250 elever, og vi ti, der gik i min klasse en hjælpeklasse vi var skolens sorte får. Så den stod på mobning fra morgen til aften, husker han. Men da han besluttede sig for at kaste sig ud i at skifte tilværelsen som ufaglært ud med en fremtid som faglært, fik han stor støtte til at håndtere problemerne med bogstaver. Han er på andet år i gang med danskkurser på Statens Serum Institut under ordblindeprojektet. Her undervises han af en lærer fra Hovedstadens Ordblindeskole, og så er der kommet andre boller på suppen i forhold til folkeskoletiden for 35 år siden: Vores lærer, Louise, er en kanon underviser. Hun underviser på en hel anden måde, end da jeg gik i skole. Det er for eksempel noget med at arbejde med bogstavernes lyde, som giver mig en helt anden forståelse. Hun er også god til at forklare ordenes betydning, hvis jeg falder over et gammeldags ord,»jeg synes, det er kanongodt, at staten og instituttet tager ansvar og tilbyder de her kurser. Vi er måske ordblinde i Danmark, og hvis ikke der er nogen, der gør noget, så bliver det jo aldrig anderledes.«som jeg ikke helt forstår med det samme, fortæller Bent Arne Brefil. Man føler sig tryg Tre timer om ugen er han på kursus. Han har gennem hele forløbet fået opbakning fra ledelsen og kollegerne. Det betyder meget for ham, at han går på et lille hold med andre, der også har svært ved at læse og skrive: Vi er fem på holdet. Nogle er lidt bedre end andre, men det er det samme, vi kæmper med. Det betyder meget, at vi i bund og grund har det samme problem. Man føler sig tryg i sådan en samlet gruppe, fortæller han. Ud over undervisning, der virker, har han fået en række hjælpemidler, som han kan bruge både i forbindelse med uddannelse og privat, når han f.eks. skal skrive på computer. Blandt andet et program, der kan læse det op, han har skrevet, så han kan høre, om det er rigtigt. Jeg er kommet over min berøringsangst med it. Man får nogle hjælpemidler til at komme i gang. Det gør en kæmpe forskel. Og det går bedre med at læse og skrive end før. Det er selvfølgelig ikke godt men bedre, og det, jeg har lært på kurserne her på SSI, har givet mig mod på at starte en uddannelse og holde ved den, siger Bent Arne Brefil. Også privat kan han bruge det, han har lært, f.eks. til brug af netbank eller til at undersøge noget på nettet via Google. Og så har han fået oprettet en privat adresse. Vil gerne give andre et skub Det var en fyringsrunde, der fik sat gang i overvejelserne om en uddannelse. Og nu vil han gerne inspirere andre til at gøre det samme: Da der blev fyret 70 mand, tænkte jeg, at jeg nok var nødt til at få mig en uddannelse. Så jeg tog mig sammen. Jeg vil gerne skubbe til andre kolleger uden uddannelse og fortælle dem, at det kan godt lade sig gøre. Samtidig er det at have svært ved at læse og skrive generelt et stort tabu for mange mennesker. Men jeg tror, det vil hjælpe, hvis vi er flere, der åbner os og siger til kolleger og andre: På med vanten og gå i gang. Man kan altid prøve at få mere viden. Jeg har i hvert fald haft en god oplevelse med det, fortæller han. 26 Ordblindebladet

27 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark holder årsmøde Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark holder årsmøde Lørdag den 10. maj 2014 klokken i Strib Fritids- og Aktivitetscenter, Ny Billeshavevej 1-3, 5500 Middelfart med følgende dagsorden: 1. Velkomst og valg af dirigent 2. Aflæggelse af bestyrelsens årsberetning 3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse 4. Orientering om det nuværende års budget 5. Behandling af indkomne forslag *) 6. Fastsættelse af kontingent fra medlemmer 7. Valg til bestyrelsen 8. Eventuelt *) Forslag der ønskes behandlet på årsmødet, skal være indsendt til sekretariatet senest 20 dage før årsmødet. Ordblindebladet

28 »En god dreng«får dette års Skriverpris»En god dreng«får dette års Skriverpris Glenn Ringtved vinder Undervisningsministeriets Skriverpris 2013 for romanen»en god dreng«. Romanen er en uhyggelig aktuel, tankevækkende og realistisk roman, der sætter fokus på rummelighed. Undervisningsminister Christine Antoni uddeler den 8. november 2013 Undervisningsministeriets Skriverpris på BogForum i Bellacenteret. Dette års pris går til romanen»en god dreng«af Glenn Ringtved. Romanen handler om den lidt overvægtige Jonas, der hele sit liv har været kastebold mellem mere eller mindre kaotiske voksne. Romanen er en kompliceret psykologisk fortælling, der sætter fokus på konsekvenserne af livets barske lussinger og gentagende svigt.»en god dreng«beskriver, hvor galt det kan gå, hvis børn ikke bliver set og forstået men antyder også, hvor vigtige mødet med de rette voksne eller anerkendelse fra et andet menneske er. Det er en tankevækkende morale til alle. Glenn Ringtved får Skriverprisen 2013 for hans imponerende arbejde med at beskrive et kompliceret emne på en læsevenlig måde,«siger undervisningsminister Christine Antorini. Skriverprisudvalget fremhæver, at»en god dreng«er en gribende fortælling, som formår at være nuanceret uden at blive indviklet. Det er en vigtig balance i forhold til prisens målgruppe, som er de læsesvage børn, unge og voksne. Gennem et let forståeligt sprog og en kompliceret problemstilling formår romanen at tage denne målgruppe alvorlig og tale til dem med respekt, mener udvalget. De understreger, at»en god dreng«er en god læseoplevelse, der i højeste grad lever op til Skriverprisens kriterier. Nov. 2013, Undervisningsministriet Ærtebjergvej 71, Tjæreby, 4230 Skælskør Tlf.: Mail: Hjemmeside: efterskolensolbakken.dk Vi er en efterskole for normaltbegavede unge med læse- eller stavevanskeligheder. Vi optager 70 elever og de er fordelt på 6 bo-områder. Vi kan bl.a. tilbyde dig: -5 niveauer i dansk, engelsk og matematik -to-lærerordning i de obligatoriske fag -masser af bevægelse og sund mad -3 vejledere -10. årgang med brobygning -spændende og afvekslende valgfag -lejrskoler 28 Ordblindebladet

29 Ordblind statsminister / Hjernekassen på P1: Ordblindhed Ordblind statsminister Norge har fået ny statsminister og i den anledning skrev Roskilde Dagbladet den 10. sept. 2013»Partilederen har ikke haft de bedste forudsætninger for en dag at kunne blive Norges statsminister. Som 16-årige fik Erna Solberg nemlig diagnosen dysleksi også kaldet ordblindhed. Selvom hun havde oddsene imod sig, kæmpede hun videre op sin politik ærgerrighed og retoriske evner. I 1986 tog hun en kandidatgrad i statskundskab fra Bergen Universitet og to år senere supplerede hun med en kandidatgrad i socialøkonomi fra samme universitet.«ekr Hjernekassen på P1: Ordblindhed SENDT: DR P1, 28. OKTOBER 2013, KL. 10:03 11:00 Vi skal møde to, der er ordblinde, med job, man umiddelbart ikke kan forestille sig, de kan udføre, og så kommer der en hjerneekspert og fortæller om, hvorfor hjernen kan have svært ved at danne ord og vendinger. Vært: Peter Lund Madsen. Foto: Martin Kunzendorf Link til udsendelsen: Hvis du vil Hvis vide du mere... vil vide mere... Dansk Videnscenter for Ordblindhed Hvis du ViHs (Videnscenter for Handicap, Kongevejen Hjælpemidler 256 A Dansk vil 2830 Videnscenter og Socialpsykiatri) Virum vide for Ordblindhed Telefon: Landemærket 9 mere... Kongevejen 256 A 1119 København K Virum Telefon: Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 2 Dansk 1220 handicap/ordblindhed Videnscenter København K for Undervisningsministeriet Ordblindhed Telefon: Ministeriet Frederiksholms Kongevejen for 256 Kanal A 2 Børn og København Virum Undervisning K Telefon: 33 Frederiksholms Kanal Danmarks København K Blindebibliotek Telefon: (DBB) 00 Danmarks Undervisningsministeriet Teglværksgade 37 Blindebibliotek København (DBB) Ø Frederiksholms Kanal 2 Telefon: Teglværksgade København K Nota København Telefon: Ø00 Telefon: Nationalbiblioteket og (netbibliotek) for mennesker med læsevanskeligheder og KLO Danmarks (netbibliotek) Teglværksgade 37 Kultur- Blindebibliotek og Litteratur 2100 København (DBB) Orientering KLO Ø for læse-handicappede Kultur- Teglværksgade Telefon: og 39 Litteratur København Ø Orientering for Torvegade Telefon: læse-handicappede Vejen Telefon: Torvegade 1 (netbibliotek) 6600 Vejen Telefon: (netbibliotek) Lydbogsforlaget KLO Kultur- og Litteratur INFOKO Lydbogsforlaget Orientering INFOKO læse-handicappede Jernbanegade Jernbanegade Tønder Torvegade Vejen Telefon: 6270 Telefon: Tønder Telefon: og Ordblinde/Dysleksi Lydbogsforlaget - foreningen INFOKO Ordblinde/Dysleksi i Danmark - foreningen i Danmark Kløverprisvej Jernbanegade 10 24B 2650 Blekinge 6270 Kløverprisvej Tønder Hvidovre Boulevard 10 B Hvidovre Telefon: Taastrup Ordblinde/Dysleksi - foreningen i Danmark Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre Ordblindebladet

30 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Mikro Værkstedet skifter navn! Den 15. januar lukker og slukker»mikro Værkstedet«... Medarbejderne på Mikro Værkstedet har i mange år måttet høre for vores minimalistiske og fabriksagtige navn:»laver I meget små ting?er det et åbent værksted for dværge?hvad hedder I???«Navnet har nu alligevel tjent os godt igennem de 26 år, der er gået, siden Mikro Værkstedet så dagens lys. Men kun inden for landets grænser. Med to nordiske søsterselskaber og et stigende samarbejde med aktører uden for Danmark er det tid til forandring. Vi tager dog sjælen med, når vi nu bevæger os ud i den store verden så vi beholder M og V. Det nye navn er: MV-Nordic Tak for gaven Det sker ofte, at der er nogle gavmilde mennesker, som tænker på de ordblinde. Det er noget vi sætter meget pris på. Ordblinde/ Dysleksiforeningen i Danmark takker mange gange for det store pengebeløb vi arvede efter Hanne Kirstine Bechsgaard Slot. Formand Erik Kildegaard Rasmussen Ny kulturpodcast fra Københavns biblioteker PRESSEMEDDELELSE Københavns Biblioteker lancerer podcasten Kulturlyt, som tilbyder indlæste artikler om kultur fra de store dagblade. Tænk hvis man kunne lytte til avisartikler om kultur i København, når man cykler på arbejde. Det kan man nu med den nye podcast»kulturlyt«, som Københavns Biblioteker fremover udgiver hver mandag. Nyt netværk for ordblinde og pårørende i Fredericia Af Lone Petersen Kulturlyt indeholder artikler om kultur i København fra Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten og Information. I podcasten vil der blandt andet være interviews med skuespillere, anmeldelser af koncerter og omtaler af kunstudstillinger. Alt sammen kultur, der sker i København. Podcasten bliver redigeret og indlæst af Københavns Lydavis, der også udgiver andre podcasts blandt andet en daglig lydavis. Du kan lytte gratis på kk.dk/podcast. Flere oplysninger: Kulturformidler Morten Maegaard Astrup Mail: Tlf Kultur- og Fritidsforvaltningen Biblioteksfaglig Afdeling - Lydavisen PRESSEMEDDELELSE NY KULTURPODCAST KØBENHAVNS BIBLIO Fredericia bibliotek, Netværkslokomotivet og Dysleksiforeningen starter et nyt netværk for ordblinde og deres pårørende. Her kan du udveksle erfaringer og få gode råd af andre i samme situation. Er du ordblind eller har du et barn som er ordblind? Så kender du alt til de udfordringer og frustrationer ordblinde møder i hverdagen. 30 Ordblindebladet De udfordringer vil Fredericia Bibliotek, Dysleksi Foreningen og Netværkslokomotivet nu gøre noget ved. Vi starter et nyt netværk for ordblinde og deres pårørende. Her kan I udveksle erfaringer med andre i samme situation og få gode råd og opbakning fra nogen som forstår det I gennemgår. I kan også deltage i aktiviteter med udgangspunkt i fælles behov. Det kan være præsentation af gode apps for ordblinde eller oplæg af faglige personer. Tanken er, at netværket samles efter behov måske en gang om måneden. Kontaktperson fra Ordblinde / Dysleksiforeningen i Danmark: Britt Stromark Telefon: eller mail: Københavns Biblioteker lancerer po om kultur fra de store dagblade. Tænk hvis man kunne lytte til avisa arbejde. Det kan man nu med den n Biblioteker fremover udgiver hver m Kulturlyt indeholder artikler om ku Jyllands-Posten og Information. I po med skuespillere, anmeldelser af ko sammen kultur, der sker i Københa Podcasten bliver redigeret og indlæ andre podcasts blandt andet en dag God lytning. Flere oplysninger: Kulturformidler Morten Maegaard As

31 Nyt fra kredsene Information Nordjylland Den 16. september havde vi et arrangement i Års i samarbejde med VUC & hf Nordjylland. Oplæg v/ Christian Bock, som er ved at være kendt i ordblindekredse, da han på en god måde fortæller om hvordan it-udstyret kan bruges. Ca 130 havde tilmeldt sig, så det kan vist kaldes en succes. Vi påtænker at lave et lignende arrangement nordenfjords til foråret. desværre ikke den store lyst til at gøre mere ud af det. På bestyrelsesmødet den 3. september blev det bestemt at holde den årlige generalforsamling den 10. marts De fleste fra bestyrelsen tog til Nislevgård den 5. oktober for at opleve Bubber. Det var en stor oplevelse at høre 1½ times foredrag om Bubbers opvækst og arbejdsliv. En lang og dyr tur for Bornholmerne, men som gav meget til eftertanke. Tom West Information om de aktuelle nyheder og aktiviteter i kredsene kan altid ses på hjemmesiden: under de enkelte kredse Vestsjælland Kredsen holder generalforsamling Onsdag den 5. feb kl. 19. Sted: Lærerværelset, CSU-Slagelse Sverigesvej 15, 4200 Slagelse. Dagsorden ifølge vedtægterne. På bestyrelsens vegne Peter Bislev, Kredsformand Midtsjælland Midtsjællandskredsen afholder generalforsamling den 4. feb kl i Roskilde frivilligcenter. Efter generalforsamlingen vil de nyeste tekniske hjælpemidler Iphone og Ipad blive gennemgået. Uddeling af legat Medlemmer af Ordblinde/ Dysleksiforeningen på Fyn har nu mulighed for at søge et legat. Legatet uddeles to gange om året i februar og august. Kun skriftlige ansøgninger modtages telefoniske henvendelser frabedes. Ansøgningsfrist 15. januar og 15 juli. Bornholm Ordblindeforeningen på Bornholm har haft 25 års jubilæum den 22. september Dagen blev markeret stille med en middag til bestyrelsen. Der var Ansøgningen skal indeholde medlemsnr. og en kort beskrivelse af, hvad legatet skal bruges til og sendes til: Lene Baasch, Kivsmosevej 10, 5690 Tommerup. Kun de ansøgninger, der bliver imødekomne, får besked Ordblindebladet

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015. side 1

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015. side 1 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015 side 1 Amtsforeningens bestyrelse: Formand: Kasserer: Søren Nielsen Indutrivej 1 9640 Farsø tlf.: 2340 3690 sn.farsoetaxi@gmail.com Jytte

Læs mere

Besvær med at læse og skrive?

Besvær med at læse og skrive? såd an KO MM ER DU VID ER E Besvær med at læse og skrive? Få hjælp eller hjælp andre videre Gør som Louise, Tommy, Anne Lise og Frederik MED IT & UNDERVISNING VIT_Kampagne_Generel_K2.indd 1 04/10/13 17.36

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN. Januar 2014. side 1

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN. Januar 2014. side 1 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN Januar 2014 side 1 Amtsforeningens bestyrelse: Formand Flemming Gaaei Hans Dyres vej 51 9300 Sæby Telefon: 60 64 90 95 flemming@supersej.dk Næstformand

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Formandens beretning 2012/2013

Formandens beretning 2012/2013 Formandens beretning 2012/2013 Timring Læringscenter har nu eksisteret i et år og dette er dermed den første beretning for Timring Læringscenter. Det har været et rigtig spændende første år, men også et

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Det har

Læs mere

Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole

Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Forord På Hjallerup skole ønsker vi at give det bedst mulige undervisningstilbud til elever med ordblindeproblematikker.

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske

Læs mere

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd 1 Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd Tema Indhold 1 Hvordan ser en god skoledag ud? At få eleverne til at være mere aktive end de er normalt.

Læs mere

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk Velkommen til VUC Storstrøm Den 2-årige hf er en kompetencegivende ung doms - uddannelse, der giver adgang til de videregående

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Undervejs vil vi også deltage i forskellige projekter som Aktiv rundt i Danmark, Læseraketten, uge sex, etc.

Undervejs vil vi også deltage i forskellige projekter som Aktiv rundt i Danmark, Læseraketten, uge sex, etc. Årsplan 2015/2016 Dansk 4.klasse Årsplanen herunder er vejledende. Der vil som altid kunne ske ændringer af årsplanen i løbet af året, hvis der dukker et emne op, som pludselig er meget aktuelt eller spændende.

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk Velkommen til VUC Storstrøm Den 2-årige hf er en kompetencegivende ung doms uddannelse, der giver adgang til de videregående

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil

Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil Interview med kursister Morten, 3. år Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil Inklusion på ungdomsuddannelser: Til sommer får de første kursister fra HF Inklusion hue på. Morten Pilemann er én af dem.

Læs mere

PLAN T - læsecamp for teenagere

PLAN T - læsecamp for teenagere Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Om dig. Dit hjem og din familie

Om dig. Dit hjem og din familie Om dig 1. Hvor gammel er du? Vælg på listen: (1) 6 år (2) 7 år (3) 8 år (4) 9 år (5) 10 år (6) 11 år (7) 12 år (8) 13 år (9) 14 år (10) 15 år (11) 16 år (12) 17 år 2. Er du en pige eller en dreng? (1)

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN. LøkkeFondens projekter 2014-2015

VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN. LøkkeFondens projekter 2014-2015 VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN LøkkeFondens projekter 2014-2015 INTENSIV LÆRING Den 30. juni 2014 troppede 99 drenge op på LøkkeFondens DrengeAkademi. 99 drenge fra hver sin del af landet, men i samme

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Det har

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

De femårige gymnasieforløb. i Gentofte Kommune

De femårige gymnasieforløb. i Gentofte Kommune De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE 2015 Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse. Det er derfor med stor glæde, at vi sender tilbuddet om det femårige gymnasieforløb ud til

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET 2013-2014

SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET 2013-2014 SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET 2013-2014 JEG HAR VALGT 10.KL. FOR AT FÅ BEDRE KARAKTERER OG BLIVE MERE MODEN, OG DET HAR SKOLEN NU HJULPET MIG MED Berican HVIS DU VÆLGER OS, FORVENTER

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering 10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering - Information til forældre og elever 10 spørgsmål og svar om vurdering af uddannelsesparathed: Hvem skal vurdere min uddannelsesparathed? Det er dine

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 35-36 2014

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 35-36 2014 OL. Det første større SFO arrangement her i det nye skoleår er OL i Skovby. Her dyster vi mod SFO fra Skovby, Låsby og Herskind i en række discipliner som f.eks. mooncar ræs, fodbold, sjipning m.v. Arrangementet

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Ole Sørensen blev valgt som dirigent og Annette Støckel som referant. 2. Forelæggelse af bestyrelsens beretning v. Annette Støckel, Elbæk Efterskole

Ole Sørensen blev valgt som dirigent og Annette Støckel som referant. 2. Forelæggelse af bestyrelsens beretning v. Annette Støckel, Elbæk Efterskole Generalforsamling i Efterskolerne i Sydøstjylland (EIS) Tirsdag den 1.10.2013 på Elbæk Efterskole 1. Valg af dirigent og referant Ole Sørensen blev valgt som dirigent og Annette Støckel som referant 2.

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af

Læs mere

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC 2-årigt hf Hf-enkeltfag Gymnasial Supplering FLEX- og Fjernundervisning Undervisning for ordblinde Forberedende Voksenundervisning Undervisning på 8.-10. klasse + D-niveau Læs mere på www.vuctm.dk Uddannelse

Læs mere

Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen

Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen Hjælpemiddelinstituttet blev 1. marts 2012 fusioneret med ViHS Ordblinde / Dysleksiforeningen Årsmøde 2012-70

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

HANDS-ON TOUR HÅNDBOG

HANDS-ON TOUR HÅNDBOG HANDS-ON TOUR HÅNDBOG FORORD Danske produktionsvirksomheder har brug for dygtige faglærte. Men erhvervsuddannelserne, som skal uddanne de dygtige industriteknikere, plastmagere, tekniske designere og

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

2011-12 TJEKTASKEN.NU

2011-12 TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2011-12 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget.

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:56 Vejleder : Alle vejledere er fortsat optaget. Du

Læs mere

Ungdomsuddannelse og elitesport 2015/2016. Aalborg 23. november Herning 24. november. Aarhus 25. november Odense 26. november. Roskilde 2.

Ungdomsuddannelse og elitesport 2015/2016. Aalborg 23. november Herning 24. november. Aarhus 25. november Odense 26. november. Roskilde 2. Ungdomsuddannelse og elitesport 2015/2016 Aalborg 23. november Herning 24. november Aarhus 25. november Odense 26. november Roskilde 2. december Et af livets store valg TITEL / 27. november 2015 VI KÆMPER

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål. Må vi præsentere... Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium er et godt sted at lære og et godt sted at være. Vi ved, at hvis vores elever trives på skolen og oplever et godt fællesskab med deres klassekammerater

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

CAMPUS VEJLE. FVU (Forberedende voksenundervisning) OBU (Ordblindeundervisning)

CAMPUS VEJLE. FVU (Forberedende voksenundervisning) OBU (Ordblindeundervisning) CAMPUS VEJLE FVU (Forberedende voksenundervisning) OBU (Ordblindeundervisning) FVU Forberedende voksenundervisning ASFALDT ELLER ASFALT? FVU-dansk......hvis du vil være bedre til at følge med i aviser,

Læs mere

Informationsmøder om Ordblindetesten. Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM

Informationsmøder om Ordblindetesten. Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM Informationsmøder om Ordblindetesten Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM Program for informationsmødet Baggrund for og intentioner med Ordblindetesten Trine Nobelius, Center for Udvikling af Folkeskolen,

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Ordblinde elever i 7. 10. klasse

Ordblinde elever i 7. 10. klasse VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - giski@aarhus.dk Hanne Mette Kristensen - hanpa@aarhus.dk En guldkaramel VIA University College 5. feb.

Læs mere