Verdens fødevaresituation i dag og frem til 2050

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Verdens fødevaresituation i dag og frem til 2050"

Transkript

1 Verdens fødevaresituation i dag og frem til 25 Landbrugs- og fødevaremarkederne verden over står over for betydelige udfordringer i de kommende årtier. Frem til 25 vil der være 1/3 flere mennesker på jorden at skulle mætte. Vi bliver rigere, og det betyder, at fødevareforbruget pr. indbygger vil stige. Stigende produktivitet og større høstudbytter er nødvendige for at imødekomme den fremtidige fødevareefterspørgsel. Alternativet er at inddrage mere jord i landbrugsproduktionen, ogdet kan gå ud over regnskove og miljøfølsomme områder. Vi skal også producere landbrugsafgrøder til energiformål. Samtidig vil fødevaremarkederne blvie mere ustabile, og vi vil givetvis opleve endnu flere fødevarekriser. - Landbrugsjord - hvor stort landbrugsareal er der i fremtiden? - Befolkningsvækst - Mindre landbrugsjord pr. person - Stigende produktivitet - Klimaforandringer - Vand som ressource - Ustabilitet - Nye fødevarekriser? - Landbrugsvarer: Fødevarer eller energi? - Hvor skal vi producere fødevarer fremover? - Økologi og/eller GMO - GMØ? - Argumenter for og imod GMO i økologi 1

2 Verdens fødevaresituation i dag og frem til 25 Introduktion Landbrugs- og fødevaremarkederne verden over står over for betydelige udfordringer i de kommende årtier. En række forhold vil påvirke den fremtidige fødevareforsyning, og der vil være et betydeligt pres på landbrugssektoren med henblik på at kunne forsyne befolkningen med fødevarer: - Frem til 25 vil der være mere end 1/3 flere mennesker på jorden at skulle mætte. - Verdens befolkning bliver (forhåbentligt) rigere og mere økonomisk velstillet, og det betyder, at fødevareforbruget pr. indbygger vil stige. - Bioenergi baseret på skov- og landbrugsproduktion vil også øge efterspørgslen efter landbrugsjord. - Byudvikling vil beslaglægge en stigende del af arealerne. - En stigende del af verdens landbrugs jord udpines eller ødelægges på grund af erosion, saltophobning m.m. Det medfører alt andet lige en mindre land brugsproduktion. - I i-landene vil en stigende del af landbrugsjorden blive reserveret til naturformål, ekstensive arealer, skovrejsning m.m., hvilket også vil reducere landbrugsproduktionen. - Stigende produktivitet og større høstudbytter er nødvendige for at imøde komme den fremtidige fødevareefterspørgsel. Væksten i høstudbytterne er imidlertid aftagende, og indsatsen inden for landbrugsudvikling og -produktivitet er aftagende. - En stigende del af verdens befolkning vil bo i byerne. Dermed skal landbrugsproduktionen pr. landmand stige betydeligt for at kunne sikre alle indbyggere tilstrækkeligt med fødevarer. - Alt ialt vil det være nødvendigt med en fordobling af verdens samlede landbrugsproduktion frem til år 25 for at kunne imødekomme efterspørgslen. I det følgende ses der nærmere på en række af disse udfordringer. Landbrugsjord - hvor stort landbrugsareal er der i fremtiden? I dag bliver ca. 12 pct. af verdens samlede areal brugt på planteproduktion - ialt 1,5 mia. ha.. D.v.s., at 12 pct. af arealet bruges på deciderede afgrøder - etårige eller flerårige. Umiddelbart kan det se ud som om, at der er store muligheder for at udvide landbrugsarealerne og dermed også landbrugs-produktionen fremover, jfr. figur 1. - De ændrede klimaforhold vil ændre dyrkningsvilkårene, men generelt vil det sandsynligvis medføre en faldende landbrugsproduktion. Nedgangen vil være størst, hvor problemerne i forvejen er mest alvorlige, nemlig i u-landene. 2

3 Figur 1. Verdens samlede landareal fordelt på nuværende anvendelse (211) Andet areal Landbrugsjord* Som det ses af figur 2, er det teoretiske potentiale for en udvidelse af landbrugsarealet fordelt meget ulige på de enkelte landområder. Figur 2. Teoretisk potentiale for udvidelse af arealet med landbrugsjord til planteproduktion Landbrugsjord Potentiel landbrugsjord Vedvarende græs og eng Transitionslande I-lande Skov * Landbrugsjord i omdrift og flerårige afgrøder Østasien Sydasien Kilde: Egne beregninger på grundlag af FAO (213) FAO vurderer således, at det areal, som i yderste tilfælde kan bruges til landbrugsafgrøder i form af planteproduktion, er 3 gange så højt som det nuværende landbrugsareal, nemlig 36 pct., jfr. FAO (29a). Dette er dog et noget teoretisk tal - af flere grunde. For det første er en stor del af det areal, som teoretisk kunne opdyrkes til landbrugsjord, så vigtigt for den økologiske balance og for CO 2 -balancen, at det ville være uforsvarligt at inddrage det i den almindelige landbrugsdrift. Regnskovene i Sydamerika og Afrika er eksempler herpå. For det andet findes den største del af det uudnyttede potentiale i Sydamerika og i Afrika syd for Sahara - områder, som ligger langt fra de store landbrugs-markeder, og som i høj grad mangler infrastruktur til at kunne udnyttes optimalt i en landbrugsproduktion i den nærmeste fremtid. Nærøst /Nordafrika Afrika syd for Sahara Sydamerika Anm: Den potentielle landbrugsjord er arealer, som i dag ikke er landbrugsjord, men som potentielt kan inddrages til normal planteproduktion Kilde: Bruinsma, J. (29) Mill. ha. I en anden undersøgelse af Ramankutty et al. (22) bliver det vist, at vi i dag dyrker ca. halvdelen af det areal, som er dyrkningsegnet. Det er dog værd at bemærke, at den halvdel, som potentielt kan opdyrkes, i dag især består af tropisk regnskov i Sydamerika og Afrika. Det vil i sagens natur være neget problematisk at opdyrke disse områder. Af disse årsager bør det have høj prioritet at øge høstudbytterne på det eksisterende landbrugsareal For det tredie skal der også fratrækkes de landbrugsarealer, som på grund af intensiv landbrugsudnyttelse ikke mere er egnede på 3

4 grund af saltophobning, vind- og vanderosion m.m. Igennem de sidste 5 år er mere end 2 mia. ha. landbrugsjord og skovarealer blevet udpint og er mere eller mindre ødelagt. Man regner med, at der årligt mistes 5-12 mill. ha. landbrugsjord som følge af ødelæggelse, jfr. Scherr, S. J. (1999). Det svarer til,3-1 pct. af verdens areal med landbrugsjord. Den hel eller delvise ødelæggelse af landbrugsjorden medfører, både at en del af landbrugsjorden ikke mere kan dyrkes, og at høstudbytterne på andre arealer falder betydeligt. Der er flere forskellige undersøgelser over konsekvenserne for den samlede landbrugsproduktion. Generelt antages det, at den hel eller delvise udpining og ødelæggelse af landbrugsjorden medfører et tab på omkring 1-15 pct. af verdens samlede landbrugsproduktion. For det fjerde vil der fremover være et stort behov for træproduktion. En fældning af store skovarealer med henblik på landbrugsproduktion vil dermed skabe nogle nye problemer og mangelsituationer. Endeligt for det femte vil det ikke være økonomisk rentabelt at udvide arealet med landbrugsjord i betydeligt omfang. Jorden er så dårlig, at der skal endog meget høje fødevarepriser til, før det kan betalte sig at dyrke jorden - og dyrkningsusikkerheden vil stadig være meget stor. På denne baggrund vurderer FAO (29a), at arealet med landbrugsjord i 25 kun vil være udvidet med 5 pct., svarende til 7 mio. ha. Dette tal dækker over en stigning i u-landene på 12 mio. ha. og en nedgang i i-landene på 5 mio. ha. Udvidelse af landbrugsarealet er således ikke alene nogen løsning på det fremtidige fødevareproblem. Det vil også være nødvendigt 4 at øge produktion på landbrugsarealet - der må altså ske betydelige produktivitetsstigninger. Befolkningsvækst Ifølge de seneste befolkningsprognoser fra FN forventes verdens samlede befolkning at stige fra 6,7 mia. i dag til 9,1 mia. i 25 - d.v.s. mere end en trediedel flere mennesker skal have mad hver dag. Befolkningsudviklingen er dog meget forskellig fra kontinent til kontinent. Også udviklingen i i- og u-landene er meget forskellig. FN forventer således en negativ befolkningsudvikling i både Europa og Japan frem mod 25. Næsten hele befolkningstilvæksten forventes derfor at ske i u-landene. I Afrika syd for Sahara forventes således en fordobling af befolkningstallet. Det betyder dermed også, at befolkningstallet stiger mest i de områder, hvor fødevaresituationen allerede i dag er mest kritisk. Det betyder også, at Afrika og Asien bliver langt mere dominerende som kontinenter, når man ser det rent befolkningsmæssigt, jfr. figur 3. Figur 3. Verdens samlede befolkning. Forventet udvikling frem til Mia. mennesker Europa Asien Amerika 1 Afrika Kilde: Egen fremstilling på grundlag af FAO (213).

5 Figuren illustrerer også, at befolkningsvæksten forventes at aftage i de kommende årtier. Den faldende vækst er dog ikke tilstrækkeligt til at forhindre, at der kan forventes at være ca. 2½ mia. flere mennesker om ca. 4 år. Man forudser dog, at væksten i verdens samlede befolkning vil aftage i de kommende år - i takt med stigende velfærd og uddannelse i især u-landene. Ikke nok med, at verdens samlede befolkning stiger dag for dag: Andelen af jordens befolkning, som er beskæftiget med at producere fødevarer, falder markant i de kommende år. I 25 forventes det, at 7 pct. af verdens samlede befolkning lever i byerne - i dag er tallet ca. 5 pct., jfr. figur 4. Figur 4. Bybefolkning i pct. af ialt Pct Verden ialt Europa Asien Amerika Afrika Kilde: FAO (213) samt egne beregninger. Den kraftigt stigende bybefolkning vil både beslaglægge mere landbrugsjord og øge forsørgerbyrden på de landmænd, som forbliver i landbruget. Begge dele vil lægge et pres på fødevareforsyningen fremover. Mindre landbrugsjord pr. person Gennem mange årtier har befolkningstilvæksten været langt større end væksten i landbrugsarealerne. Det medfører, at landbrugsarealet pr. person er vedvarende faldende, jfr. figur 5. Figur 5. Areal med landbrugsjord pr. indbygger i forskellige områder Ha. pr. indbygger,8,7,6,5,4,3,2,1 I-lande Hele verden U-lande Kilde: Egne beregninger på grundlag af FAO (213) Figuren viser, at landbrugsjord bliver en mere og mere knap ressource verden over. Det gælder især i u-landene, hvor befolkningstilvæksten er størst, og hvor det trods inddragelse af arealer til landbrugsproduktion forventes, at der kun er,15 ha. landbrugsjord til rådighed pr. indbygger i 25. I i- landene vil der være 2-3 gange så meget landbrugsjord til rådighed pr. indbygger. Ud fra et rent ressourcemæssigt perspektiv kan man således sige, at i-landene umiddelbart har de bedste komparative fordele til at producere landbrugsvarer. Det antyder også, at i-landene også fremover vil have en væsentlig rolle i at producere landbrugs- og fødevarer til den stadigt voksende befolkning. 5

6 Stigende produktivitet Befolkningstallet stiger langt mere end landbrugsarealet i de kommende år. Derfor må en stor del af den stigende fødevareproduktion komme fra stigende produktivitet. Inden for planteavlen skønnes det f.eks., at 9 pct. af produktionsstigningen skal komme fra stigende høstudbytter og mere intens produktion. Gennem adskillige årtier har der været en markant stigende produktivitet i planteavlen. Som følge af planteforædling, gødskning, driftsledelse m.m. har man år for år kunnet øge høstudbytterne. Udviklingen startede for alvor omkring 2. verdenskrig, og som figur 6 viser, har det medført en 3-5 dobling af hvede- og majsudbytterne i USA Figur 6. Kornudbytter i USA, Hkg pr. ha Anm: 3 års løbende gennemsnit Majs Hvede Kilde: Egen fremstilling på grundlag af USDA (213) og FAO (213) Ser man på udviklingen i USA over en meget lang periode - så man kan tage højde for tilfældige udsving nogle enkelte år - er der således intet der tyder på, at vi nærmer os en markant aftagende produktivitetsudvikling. Produktivitetsstigninger vil på et eller andet tidspunkt aftage, da der jo er en vis øvre grænse for den potentielle landbrugsproduktion. På det hele globale niveau har der også gennem de sidste mange årtier været stigende høstudbytter i det meste af verden, men produktivitetsvæksten er dog aftagende. I slutningen af 196 erne var der årlige gennemsnitlige udbyttestigninger på 3-4 pct i verdens samlede kornproduktion. Siden har der generelt været en faldende tendens, og i de seneste år er væksten nede på omkring 1 pct., jfr. figur 7. Figur 7. Årlig gennemsnitlig vækst i kornudbytterne i hele verden under ét, Pct. pr år Anm.: 5 års glidende gennemsnit Kilde: Egne beregninger på grundlag af FAO (213). Med den nuværende udvikling vil den lave produktivitetsvækst være en afgørende forhindring i at producere tilstrækkelige fødevarer til den voksende befolkning. Udviklingen afspejles af, at der i de seneste årtier tilsyneladende er en faldende interesse for at understøtte landbrugsudvikling i u-landene, herunder udvikle nye teknologier, bedre effektivitet målrettet netop u-landenes land- 6

7 brug. Dette er i skarp kontrast til, at netop investeringer i udvikling af u-landenes landbrug generelt giver meget store positive effekter. Klimaforandringer Klimaforandringer er en meget ukendt faktor i den fremtidige fødevareforsyning. Generelt forventes klimaforandringerne at få stor betydning for den fremtidige landbrugsproduktion. Landbruget er sandsynligvis det erhverv, som er mest følsomt over for klimaforandringer. Klimaforandringerne vil bl.a. give sig til udtryk i mere ekstreme klimaforhold. Perioder med tørke eller oversvømmelse vil således forekomme oftere. Netop tørke og oversvømmelse er de vigtigste grunde til, at der i perioder opstår akut fødevaremangel i områder i Afrika syd for Sahara og i Sydasien. Det viser således, at områder, hvor fødevareforsyningen i forvejen er kritisk, vil blive mest påvirket i negativ retning af klimaforandringerne. Man vurderer (FAO, 29b), at klimaforandringerne over en længere periode vil reducere landbrugsproduktionen i Afrika med i størrelsesordenen 15-3 pct. Nyere forskning viser, at verdens hvedeproduktion bliver hæmmet af klimaforandringerne. For hver grad temperaturen stiger, vil der blive produceret seks procent mindre hvede. En temperaturstigning på mindst 2 grader er næsten uundgåelig. Selv om man kan forædle sig frem til mere tolerante sorter og få bedre dyrkningssystemer, kan vi ikke helt undgå, at udbyttet generelt bliver lavere (Olesen, J., 215). Vand som ressource Sammen med jord er vand en meget vigtig ressource for den fremtidige fødevareforsyning. Imidlertid vil både klimaforandringer, industriel udvikling, inddragelse af marginale landbrugsjorder samt øgede krav til større høstudbytter lægge et betydeligt pres på vand-ressourcerne fremover. Det forventes dog, at de senere årtiers stigende anvendelse af vanding ikke kan fortsætte fremover. I i-landene vil landbrugsarealerne med vanding næppe blive forøget, mens der kun vil ske en mindre forøgelse i u-landene, jfr. figur 8. Figur 8. Landbrugsjord med kunstvanding, og skøn for 23 og 25 Mill. ha Hele verden Kilde: FAO (29a+213) I-lande U-lande Som det ses af figuren, forventes det, at væksten i u-landenes landbrugsarealer med kunstvanding vil aftage i de kommende år. Vand er mange steder den begrænsende ressource i u-landenes landbrug, og mere intensivt landbrug med højudbytte afgrøder vil forudsætte mere og mere vand i vækstperioderne. Ustabilitet EU s landbrugspolitik har gennem mange år sikret højere og mere stabile priser på EU s indre marked end på verdensmarkedet mere for nogle vareområder og mindre for andre. Dette er snart historie, for med liberaliseringer af landbrugsstøtten ikke bare i EU men i alle WTO-lande, kan man ikke mere i samme grad regulere markedet. 7

8 Man kan ikke mere gå ind på markedet og reducere prisudsvingene gennem oplagring og udlagring eller gennem styring af import og eksport. Derfor vil vi med al sandsynlighed også komme til at opleve betydelige prisudsving i de kommende år. Dertil kommer, at klimaforandringer vil medføre mere ekstreme vejrforhold, som også vil medføre større variationer i den årlige landbrugsproduktion verden over. Også inddragelse af nye marginale arealer til landbrugsproduktion vil bidrage til større variabilitet og usikkerhed i landbrugsproduktionen. Det er baggrunden for, at der må nye tiltag til, såfremt markederne skal stabiliseres. Forsikringsordninger, terminshandler, futures m.m. bliver således fremtidige instrumenter, som den enkelte landmand skal overveje. Alt ialt vil en række forhold tale for meget svingende priser fremover: Klimaforandringer og mere ekstremt vejr vil medføre mere ustabil og varierende planteproduktion rundt i verden. Dette vil også medføre større prisfluktuationer. Stigende efterspørgsel efter landbrugsvarer til både føde, foder og energiformål vil i sig selv betyde et stigende pres på markedet, som kan medføre situationer med underforsyning og dermed prisfluktuationer. Vandressourcerne bliver stadig mere knappe, og det øger risikoen for misvækst på grund af tørke, og det begrænser det landbrugsareal, som kan kunstvandes. Det kan også medføre en dårligere dyrkningssikkerhed. Fortsat handelsliberalisering vil i mange tilfælde medføre, at lande ikke kan stabilisere de indenlandske priser. Det betyder dog samtidig, at verdensmarkedet ikke mere bliver et dumping-marked, og dermed stabiliseres verdensmarkedspriserne. Prisudsving kan i praksis kun undgås, hvis staten eller EU griber ind (intervenerer) ved hjælp af oplagring, import- og eksportregulering m.m. Meget taler dog for, at hverken EU eller andre lande vil eller kan vende tilbage til tidligere tiders protektionisme. Andre forhold dog for mere stabile priser fremover: Stigende fokus på planteforædling inden for dyrkningssikkerhed, større vidensspredning, bedre infrastruktur og større international handel kan bidrage til en stigende prisstabilitet. Endeligt vil også den store politiske opmærksomhed på problemet og de konkrete politiske tiltag på området også kunne bidrage til at mere stabile priser. Risiko for nye fødevarekriser Uden at male skræmmebilleder kan vi godt frygte, at der vil opstå flere alvorlige fødevarekriser inden for de næste 4 år. Fødevarekriser i form af dramatiske prisstigninger på basale landbrugs- og fødevarer og efterfølgende fødevaremangel og sultproblemer har optrådt 3-4 gange i det seneste århundred. Hidtil har prisstigningerne været relativt kortvarige - ofte maksimalt 1-2 år, hvorefter markederne igen har stabiliseret sig. Der har således ikke været tale om vedvarende niveau-skift. Man kan karakterisere de hidtidige fødevarekriser som kortvarige prisbobler. Fødevarekriserne i 27-8 og igen i har også medført en debat om, hvordan vi undgår - eller begrænser - fremtidig fødeva- 8

9 rekriser. Fødevarekrisen vil derfor også fremover være på dagsordenen - især med henblik på at analysere, hvordan vi undgår en ny alvorlig krise. Samtidig har fødevarekriserne medført en debat og en række dilemmaer: En række politiske og moralske dilemmaer og spørgsmål er opstået i kølvandet på fødevarekrisen. Fuel vs. food - kan vi tillade os at bruge fødevarer til energi, når der mangler fødevarer, og folk dør af sult? Jord - til natur eller til fødevareproduktion? Skal vi opdyrke naturområder for at sikre en bedre fødevareforsyning? Fødevarer og ny teknologi. Skal vi tillade GMO for at producere flere fødevarer og skabe en bedre fødevareforsyning? Hvad er økologiens rolle i en verden, der efterspørger både bæredygtighed og vedvarende flere fødevarer? Fødevarepolitik og miljøpolitik. Hvordan skal man vægte miljø og fødevarer i en verden med fødevaremangel? Uanset dette er sandsynligt, at der vil opstå flere alvorlige fødevarekriser inden for de næste 4 år jfr. f.eks. FAO (29a). Vi står i en relativt sårbar situation med stadig meget små lagre, efterspørgselspres fra bioenergiområdet og en konstant voksende befolkning i verden samt negative klimaforandringer. Samtidig er der ikke udsigt til, at man fra f.eks. FN s side er indstillet på at opbygge bedre størpudelagre af bl.a. korn, som eller kunne være med til at stabilisere markederne og forhindre nye store fødevarekriser. Landbrugsvarer: Fødevarer eller energi? Landbrugets skal ikke blot producere fødevarer, men også i stigende omfang bioenergi. Der er flere årsager hertil: For det første er bioenergi et vigtigt politisk tiltag til at begrænse væksten i CO 2 - emissionen. CO 2 -besparelsen ved at producere ethanol ud fra korn er dog meget diskuteret og der er uenighed om den reelle effekt, men rent politisk og teknologisk lægges der betydeligt vægt på dette område. For det andet vil bioenergi reducere Vestens afhængighed af energiimport fra Mellemøsten og Rusland. Denne større uafhængighed er et væsentligt politisk motiv i bl.a. USA. For det tredie bliver det også ofte anført, at bioenergi giver landmændene et nyt produktionsalternativ og dermed og dermed også en bedre markeds- og afsætningssituation. Produktion af landbrugsafgrøder til bioenergi spiller allerede en betydelig rolle. Dette ses ud fra følgende nøgletal: - I USA bruges f.eks. ca. 5 pct. af majsproduktionen til bioenergi. - Bioenergiproduktionen beslaglægger i dag ca. 5 pct. af verdens samlede kornproduktion og 1 pct. af planteolieproduktionen FAO og OECD forudser, at verdens produktion af bioenergi i form af ethanol og biodiesel vil fortsætte med at sige i de kommende år, jfr. figur 9. 9

10 Figur 9. Verdens samlede produktion af ethanol og biodiesel, Mia. liter Ethanol Biodiesel Kilde: OECD-FAO (212) Det fremtidige omfang af bioenergi baseret på landbrugsprodukter er dog meget usikkert at vurdere - af flere grunde: For det første er prisforholdet mellem olie (energi) og korn (landbrugsprodukter) afgørende for den fremtidige udnyttelse af bioenergi. Dyr olie og billigt korn vil fremme bioenergi, men relativt høje kornpriser kan gøre bioenergi meget urentabelt - således som det sås under fødevarekriserne i 27/ 8 og igen i 21/11. Derfor kan det også forudses, at priserne på olie og korn i et vist omfang vil følges ad fremover. Olie- og kornpriser ser i stigende grad ud til at samvariere. Som det ses af figur 1, har prisen på hhv. olie og hvede udviklet sig meget i samme retning gennem det seneste årti. Figur 1. Udvikling i priser på hhv. råolie og hvede Hvedepris, US$ pr. ton Anm: Månedsdata Hvede Oliepris, US$ pr. tønde 18 5 Olie Kilde: Federal Reserve Economic Data (213) og USDA (213) For det andet vil bioteknologiske fremskridt også være vigtige - og en forudsætning for en stor udbredelse af bioenergi fremover. Anden-generations bioenergianlæg bliver sandsynligvis mere effektive og kan bidrage til at gøre bioenergien væsentligt billigere end i dag. Dertil kommer, at også affaldsprodukter og produkter, som ikke er deciderede fødevarer, kan bruges som råvarer i bioenergiproduktionen. Uanset dette vil råvareprodukter til bioenergiproduktionen næsten altid beslaglægge jord, som i større eller mindre omfang alternativt kunne bruges til landbrugs- eller fødevareformål. Dermed vil bioenergiproduktion direkte eller indirekte - mere eller mindre synligt - konkurrere med landbrugsog fødevareproduktion For det tredie er den fremtidige miljø- og klimapolitik en ukendt men vigtig faktor. Et stærkt politisk ønske om at begrænse de 1

11 menneskeskabte temperaturstigninger vil fremme udviklingen af alternative energikilder, og her er bioenergi et vigtigt alternativ. Det er i den sammenhæng også ukendt men vigtigt, i hvilket omfang man vil subsidiere bioenergi, og hvormeget samfundet vil betale for det reducerede CO 2 -udslip, som bioenergi medfører. Hvor skal vi producere fødevarer fremover? Der er generelt enighed om, at de er brug for en betydelig vækst i verdens samlede fødevareproduktion i de næste årtier. Nulvækst-ideerne findes reelt ikke mere. Der er også en generel erkendelse af, at da landbrugsjorden er begrænset, må den stigende fødevareproduktion især komme via bedre effektivitet og mere intensiv landbrugsproduktion. I mange år har ekstensivering, braklægning, skovrejsning og naturgenopretning været på dagsordenen, og det kan også være udmærkede goder i et velfærdssamfund med fødevarer nok, og med ressourcer til overs til også at investere i natur. Spørgsmålet er ikke, om vi skal have en betydelig vækst i den samlede landbrugs- og fødevareproduktion. Spørgsmålet er mere, hvor og hvordan produktions-stigningen skal foregå. Rent logisk bør produktionsstigningen finde sted, hvor den kan foregå mest effektivt og bæredygtigt. Det vil sige, hvor man nemmest og billigst kan øge produktionen med færrest omkostninger og mindst mulig skade på miljøet. Produktionsstigningen skal uden tvivl i vid udstrækning finde sted i u-landene. Landbruget i u-landene har langt lavere høstudbytter, så potentialet for at øge produktionen er relativt stort i u-landene. Samtidig vil behovet for fødevarer stige mest i u-landene, og det er også her, at sultproblemerne opstår. Stigende fødevareproduktion tæt på de fattigste u-lande er derfor essentielt. Det vil dog være naivt blindt at afvise, at i- landene også skal udvide produktionen. Produktionsudvidelse kan i mange tilfælde finde sted i i-landene. Landbrugsjord er en relativt stor ressource i i-landene ca. dobbelt så stor som i u-landene målt i forhold til befolkningens størrelse. I-landene har derfor ressourcerne som jord, teknologi og know-how til at kunne producere landbrugsvarer på en ressourcemæssig og bæredygtig måde. Kompetencerne til at producere fødevarer på en bæredygtig måde, som i høj grad bliver en vigtig parameter, findes i i-landene, og den kan og skal spredes til u-landene, i det omfang det er muligt. At fordoble landbrugsproduktionen på 4 år er en krævende udfordring, som vi ikke blot kan overlade til u-landene at udfylde på deres faldende og relativt begrænsede landbrugsareal. Der er netop ikke brug for nogen ny-kolonialisme på dette område..hvis u-landene via overførsel af viden og kapital fra i-landene kan stå for en stor del af den fremtidige stigning i landbrugsproduktion på en effektiv og bæredygtig måde, er det optimalt. Hvis omvendt u-landene kun kan øge landbrugsproduktionen på en ikke-bæredygtig eller ineffektiv måde, hvis fødevareforsyningen bliver voldsomt ustabil, dyr eller mangelfuld, eller hvis u-landenes landbrugsproduktion forhindrer en økonomisk udvikling af andre sektorer i landet ja, så har i-landene absolut et yderligere ansvar i den fremtidige globale fødevareforsyning. Danmark har også et ansvar med hensyn til at få udviklet, spredt og anvendt viden på landbrugsområdet i u-landene. Danmark kan fungere som laboratorium for landbrugsudvikling og bæredygtig produktion baseret 11

12 på den store viden, der er opbygget omkring den danske fødevaresektor. Figur 11. Andel af officiel udviklingsstøtte til landbruget Konkrete tiltag Det er ikke nemt at opstille garanterede løsninger på at sikre den fremtidige fødevareforsyning i Verden. Dels er der mange usikkerheder, dels er der mange forhold, der påvirker fødevaresituationen. Derfor er der brug for flere forskellige tiltag på én gang. Trods disse komplekse forhold kan der opstilles en række konkrete tiltag: Pct. Store udsving i landbrugspriserne og nye fødevarekriser bør begrænses, da de medfører en uheldig turbulens, uforudsigelighed og ofte en dårligere fødevareforsyning. Der er flere måder, hvorpå man kan reducere disse udsving. En løsning er at opbygge internationale stødpudelagre af korn, som kan sælges, hvis der er tegn på prisstigninger. Lageropbygningen kan ske på flere måder: De enkelte lande kan forpligte sig til at foretage en vis lageropbygning, eller det kan ske direkte i FN-regi. En bedre landbrugsudvikling i u-landene er en af nøglerne til at begrænse omfanget af en ny fremtidig fødevarekrise. Konkret skal i-landene øge udviklingsbistanden med henblik på at udvikle landbruget, landbrugsproduktionen, landbrugsmarkederne samt teknologi og effektivitet i landbrugssektoren. Se f.eks. Godfray, H. Charles J. et al. (21). Det er bemærkelsesværdigt, at verdens samlede udviklingsbistand til landbruget har udgjort en faldende andel de seneste årtier. Selv om der i de allersenbeste år igen er en lille stigning, udgør den kun 4-5 pct. af den samelde udviklingsbistand, jfr. figur Kilde: OECD (212) samt FAO (29a) baseret på OECD. Der er givetvis større politisk prestige i at udvikle andre sektorer end landbruget i u-landene. Omvendt har de seneste år vist, at fødevareforsyningen langt fra er stabil, og at udvikling af landbruget i u-landene bør have større prioritet. Potentialet for at forøge u-landenes egen fødevareproduktion er stort, og en stigende indtjening og produktion i landbruget har en stor afsmittende effekt på den samlede samfundsøkonomi i u-landene. Mange undersøgelser viser, at investeringer i landbrugsforskning og -udvikling giver et meget stort økonomisk afkast. Vi skal undgå at fødevareforsyningen bliver sorteper i klimadebatten og i euforien for at fremme bioenergi baseret på landbrugs- og fødevarer. Bioenergi baseret på landbrugsvarer skal revurderes kritisk. Som situationen er i dag, er bioenergi langt fra den mest effektive måde at løse miljø- og klimapolitiske problemer på. Dertil kommer, at netop den stigende anvendelse af især korn til energiformål var med til at presse priserne op og 12

13 forstærke fødevarekrisen. I betragtning af bioenergiens begrænsede positive effekter på klima og miljø, bør man være tilbageholdende med at understøtte denne energiform, indtil der er udviklet effektive teknologier, som ikke på samme måde kan være en potentiel trussel for fødevaresikkerheden i Verden.. Det er også vigtigt, at vi undgår nyprotektionisme. Liberaliseringen og globaliseringen af de internationale fødevaremarkeder bør fortsætte, således at produktionen kommer til at foregå de mest effektive steder, og således at man via international handel kan sikre forsyningerne til underskudsområder. Jo større og mere velfungerende verdensmarkedet er, jo bedre kan det udjævne fødevareforsyningen. Endeligt er det også vigtigt, at markedsforholdene bliver overvåget endnu mere fremover. Det er vigtigt at kunne forudsige nye fødevarekriser, før de for alvor opstår. Hvis situationen bliver fulgt tæt, er der størst sandsynlighed for, at der er kan gribes forebyggende ind så tidligt som muligt. Økologi og/eller GMO Som verden ser ud i dag, kan økologi og GMO ikke forenes: Økologiske landmænd må ikke dyrke GMO-afgrøder eller have gensplejsede dyr. Økologi og GMO har dog det til fælles, at de begge er meget omdiskuterede, og deres betydning vokser også år for år. Diskussionen om økologi og GMO foregår på både etiske, saglige og kommercielle niveauer og ofte med vægt på forsigtighedsprincippet. Både tilhængere og modstandere af GMO i den økologiske produktion har en række argumenter. Modstanderne fremhæver bl.a., at GMO er unaturligt, og at man ikke kender de langsigtede konsekvenser. Tilhængerne ser mange positive muligheder i GMO - også til gavn for den fremtidige økologiske produktion. Det er muligt, at økologernes mistillid til GMO reduceres i takt med større viden og flere og flere praktiske erfaringer med GMO. Økologiske landmænd og virksomheder må ikke bruge GMO til fremstilling af deres landbrugsprodukter. Det betyder, at landmanden ikke må dyrke GMO-afgrøder eller have gensplejsede dyr. Landmanden må heller ikke fodre sine dyr med GMO-foder. Bliver dyrene syge, er det dog tilladt, at bruge medicin fremstillet ved hjælp af GMO. Med det nuværende regelsæt - som er mere eller mindre gældende i hele verden - kan økologi og GMO således ikke forenes. GMO og økologi - begge dele i vækst Selv om GMO og økologi er uforenelige, har de flere fælles kendetegn. Både økologi og GMO optager meget plads i medierne, og der er både holdninger, følelser og fakta med i diskussionerne. Et andet fælles træk er, at væksten fra år til år er betydelig, som det ses af figur 12. Figur 12. Verdens samlede areal med hhv. GMO-afgrøder og økologiske afgrøder Mill. ha GMO Økologisk Kilder: Egen fremstilling på grundlag af FiBL (213) og Clive, James (213) 13

14 Til sammenligning er verdens samlede dyrkede landbrugsareal steget med 14 mil. ha. gennem de sidste 1 år svarende til 1, pct. Det betyder således også, at både GMO-afgrøder og økologiske afgrøder får en relativt stigende betydning, og at deres markedsandele er stigende. Hvorfor er GMO forbudt? GMO er og produkter, der er fremstillet af eller ved hjælp af GMO er, er uforenelige med begrebet økologisk produktion og forbrugernes opfattelse af, hvad økologiske produkter er. Fravalget af GMO kan betragtes som et mere vidtgående forsigtighedsprincip. Forsigtighedsprincippet i økologisk jordbrug begrundes i erkendelsen af vores begrænsede viden om naturen og om vores påvirkning af den. Økologisk jordbrug adskiller sig fra konventionelt jordbrug ved, at driften skal leve op en til en målsætning om at tage yderligere hensyn til blandt andet miljø, natur og husdyrvelfærd. Diskussionen om GMO i økologi Diskussionerne om GMO i økologi kan tage udgangspunkt i flere forskellige synsvikler: Der er en etisk synsvinkel, hvor man ud fra rent moralske eller naturmæssige holdninger tager afstand fra GMO. Denne synsvinkel er undertiden meget følelsesbetonet. Man kan også ud fra en etisk vinkel argumentere for, at GMO er nødvendig for at sikre tilstrækkelige fødevarer i verden og for at begrænse sult og hungersnød. Der er også en rationel synsvinkel, hvor man sammenvejer mulige fordele og ulemper ud fra en videnskabelig eller blot en faglig vurdering. På dette grundlag træffer man så sin beslutning. Der er også en række kommercielle synsvinkler - mere eller mindre skjulte. Det er klart, at en række virksomheder har klare økonomiske motiver for at argumentere for GMO. Monsanto, som har meget store kommercielle interesser inden for GMO-produktion, går f.eks. også selv ind i debatten om GMO vs. økologi (Monsanto, 21). Endeligt er der også en forsigtigheds-synsvinkel, hvor man vurderer, at der ikke er tilstrækkelig viden om GMO. Derfor er man af forsigtighedshensyn negativ over for GMO. Diskussionerne om GMO i økologi drejer sig ofte om ja eller nej til GMO. Modstandere af GMO i økologi er generelt modstandere af GMO - og samme mønster for tilhængere af GMO. Økologerne kunne dog få en ekstra konkurrence- og salgsparameter, hvis GMO får en større udbredelse i det konventionelle landbrug. I boks 2 ses eksempler på meninger, holdninger og diskussioner i relation til GMO og økologi Argumenter imod GMO Den internationale forening af den økologiske landbrugsbevægelse, IFOAM, afviser GMO af flere årsager. IFOAM er grundlæggende imod genteknologi i landbruget, i betragtning af det hidtil usete fare den udgør for hele biosfæren og de særlige økonomiske og miljømæssige risici det indebærer for økologiske producenter. I boks 3 er IFOAMs argumenter mod GMO vist. Landsforeningen Praktisk Økologi opstiller også en række argumenter imod GMO i form af et debatindlæg på deres hjemmeside, 14

15 Boks 2. Meninger om GMO og økologi Fødevarekrisen: Det er risikabelt at satse på økologi uden GMO Ingeniøren, 3. december 29 GMØ GMØ - altså genmodificerede, økologisk dyrkede planter kan bidrage til at løse den globale fødevarekrise. Peter Olesen, professor KU- LIFE, 29 Økologi i u-lande giver højere udbytte Undersøgelser viser, at økologi kan øge fødevareproduktionen betydeligt i i u- landene. Påstanden om, at mere kunstgødning, pesticider og GMO er løsningen på fødevarekrisen, er baseret på manglende indsigt Information, 1. maj 28 GM-afgrøder kan måske være gavnlige for økologisk jordbrug i Danmark. Men hvad har vi på markedet? Pesticidresistente GMOer.. Og hvis de brugbare GMOer kommer, hvorfor skulle man så anvende dem, hvis der er bedre alternativer for dansk landbrug, naturen og de forbrugere, der ikke ønsker GMO? Rikke Bagger Jørgensen, seniorforsker Risø-DTU. 29. Det nytter ikke, at det økologiske landbrug har fine fornemmelser i forhold til genteknologien. Med den politik kører man økologiens muligheder for at præge fremtiden i sænk. Og det vil være synd og skam. Birger Lindberg Møller, professor i plantebiokemi ved KU-LIFE. 28 GMO og økologi Jeg er ikke 1 pct. imod GMO. Jeg mangler dog stadig de gode eksempler Rikke Bagger Jørgensen, seniorforsker Risø-DTU. 29. Teknologi og økologi GMO og økologi hånd i hånd Teknologi skal være en Jeg er helt uforstående over for nogle økologers nærmest»hellige del af økologien - men krig«imod GMO. GMO kan det er kunstigt at bruge reducere brugen af pesticider og teknologi til at flytte et gødning og reducere jordbearbejdning og CO 2 enkelt gen - det er ikke belastning - naturligt. uden at det går ud over udbytte Ewald Vestergaard, og kvalitet. Er det ikke netop formand for Økologisk økologiens mål og store udfordring? Landsforening, DR 31. Klaus K. Nielsen, udviklingsdirektør i marts 29 DLF-TRIFOLIUM Ved at anvende GMO kan man skabe organismer, som egner sig bedre til økologisk dyrkning. Genteknologi er en af mulighederne for at - tage hensyn til miljø - producere sund mad - producere mad nok - drage omsorg for økologi Peter Olesen, professor KU-LIFE, 29 Apropos... Økologi og GMO Er der noget, der er uforeneligt med tankegangen hos økologiske producenter og forbrugere, er det tanken om at pille ved planternes gener og sætte dem ud i landskabet. Der er ikke tilstrækkelig klarhed over, hvad konsekvensen vil være på længere sigt.. men omvendt er der gode argumenter for at bilægge striden mellem økologien og genvidenskaben. For ved at modificere generne kan man fremstille planter, som netop egner sig bedre til økologisk dyrkning, så man sparer naturen for sprøjtemidlerne. DR, 31. marts 29 DLG: Økologi er eneste garanti for GMOfrit foder Berl. Business, 2. januar 214 GMO-afgrøder er gode for miljøet Et godt argument for brugen af GMOafgrøder er, at de er gode for miljøet, fordi de behøver færre sprøjtemidler april

16 jfr. Landsforeningen Praktisk Økologi (21). Argumenterne er meget baseret på etiske holdninger, omend også faglige argumenter spiller en rolle. I det følgende refereres i korte træk deres væsentligste argumenter: Ejendomsret og brugsret til gener - GMO krænker den fri ret til arvemassen Enhver organisme ejer sine egne gener sammen med sine artsfæller, som den er tvunget til at udveksle sine gener med. Individuelle gener kan således kun have en ejer, nemlig den organisme, som de tilhører. Gener er og skal være frie. GMO indebærer normalt patentering og dermed ejerskab til gener. Artens og genernes fornyelse - GMO er hasard Arvemassen ændres spontant ved en naturligt forekommende proces i form af små ændringer i generne. Store ændringer i arvemassen er normalt dødelige allerede i de tidligste stadier af livet. Hvis de små arvelige ændringer er til fordel for arten, vil de have gode chancer for at overleve. Sjældent sker der en overførsel af gener fra en art til en anden. GMO-generne er fremmede for arten. GMO udvisker grænserne mellem arter. Det indebærer en ukendt risiko for skadelige virkninger, når artsbarrieren overskrides. Boks 3. IFOAM, International Federation of Organic Agriculture Movements, har følgende begrundelser for at være imod GMO-anvendelse IFOAM mener, at genteknologi i landbruget forårsager eller kan forårsage: * Negative og uoprettelige miljøpåvirkninger * Frigivelse af organismer, som aldrig før har eksisteret i naturen, og som ikke kan trækkes tilbage * Forurening af gen-pulje af dyrkede afgrøder, mikroorganismer og dyr * Forurening af organismer uden for landbruget * Ingen eller mindre valgfrihed både for landmænd og forbrugere * Trussel mod landmændenes grundlæggende ejendomsret og mod deres økonomiske uafhængighed * Metoder der er uforenelige med principperne om bæredygtigt landbrug * Uacceptable trusler mod menneskers sundhed Derfor IFOAM opfordrer til et forbud mod GMO er i alle landbrug. IFOAM (22) 16

17 Naturlig spredning af gener - GMO er forurenende Det er geners natur, at de skal spredes, for at arten forsat kan udvikle sig og være robust. Hvis gener ikke er til fordel for arten, vil de forsvinde.»gmo-gener«vil spredes før eller senere og dermed ende ufrivilligt i sammenhænge, hvor de er uønskede, hvad enten det er i naturen eller i kultiverede organismer. GMO vil således med tiden ukontrolleret inficere, invadere og forandre sin art. Geners tilpasning og evolution - GMO er farlig Enhver art har per definition en barriere over for andre arters skadevoldere. GMO er ensbetydende med, at ukendte, ikke alene artsfremmede, men også evolutionsmæssigt ukendte kombinationer af arvelige egenskaber blandes på tværs af arterne. Konsekvenserne af denne indblanding er ikke alene komplet ukendt og uforudsigelig, men også irreversibel, altså man ikke kan komme tilbage til udgangspunktet. Følgerne heraf kan blive langt alvorligere for menneskeheden og for klodens økosystemer end tidligere kendte miljøtrusler. Artens sundhed og genernes udvikling - GMO er uansvarlig Enhver art er per definition sund. Den er i stand til at modstå det meste. Derfor eksisterer den fortsat. Når en art tilføres gener fra en anden art ved GMO, er det, fordi det antages, at arten ikke er god nok eller sund nok. Vendes kikkerten om, kan det omformuleres til, at omgivelserne ikke er gode nok til arten, eller at vi har valgt den forkerte art til de rette omgivelser. Set med økologiske øjne findes de bæredygtige løsninger ved at se på helheden. Fikseringen på GMO-løsningen forhindrer os i at få øje på, at problemet måske meget bedre løses ved at se på omgivelserne. Genetisk mangfoldighed og valgmuligheder - GMO er en forblindelse Menneskers»leg«med gener i sin forædling af planter og dyr er sket dels som et led i vores kamp for at overleve og dels som resultatet af vores stræben efter skønhed. Et rigt, alsidigt udbud af arvemasse giver i sidste ende både den største sikkerhed for overlevelse og for skønhed. GMO er en fristende løsning, men vil under de givne vilkår kun yderligere forringe arvemassens alsidighed. Artens og genernes forandring - GMO er udemokratisk Når levende væsner parrer sig, opstår der nye arvelige kombinationer i afkommet. Miljøet øver sin indflydelse og fremmer de kombinationer og de afkom, der er bedst til at klare sig. Således har enhver art ofte gennem årmillioner gradvist flyttet sine egenskaber med små skridt ad gangen. Når mennesket griber ind i processen og styrer både parring og udvælgelsen, sker det, for at vi kan få kulturplanter og husdyr, der passer os bedre på kort sigt. Vi griber ind for at gøre os til herrer over de organismer, som skal tjene os. GMO er det ultimative valg af teknik til at gribe ind for endegyldigt at gøre mennesket til herre over arvemassen. I bedste fald er GMO nysgerrighedens og grådighedens tjener og en i bund og grund udemokratisk måde at skabe forandringer for menneskeheden. I værste fald har GMO et hidtil ukendt potentiale for at være skadelig, når det bliver brugt af de forkerte. Og det vil GMO blive. 17

18 Forplantningsevnen - GMO en blindgyde Den mest basale egenskab ved liv er organismens evne til at genskabe sig selv. Enhver forædling i menneskets tjeneste skal fremme evnen til sortens, racens eller artens overlevelse, udvikling og selvreproducerende evne. GMO og andre forædlingsteknologier kan være et indgreb i denne evne direkte med sterile afkom eller indirekte med degenererede afkom til følge. Set med livets øjne kan disse teknologier være en blindgyde. Set med demokratiske øjne fratager det andre mulighederne for at bruge generne. Gener og angst - GMO angstprovokerende I alle folk og kulturer lurer der en angst for det ukendte. Psykologisk er mange følsomme overfor truslen om at forrykke den genetiske balance, der kontrollerer de enkelte arters udtryk. Svaret på denne angst er at holde sig fra at eksperimentere med indgreb i livets kode DNA udover hvad der kan gøres med kendte, nedarvede forplantningsmetoder. Gener og tro -GMO en krænkelse af manges tro. For mange mennesker, religioner og kulturer er levende væsener og livet helligt. Troen omfatter livet som en ukrænkelig størrelse ordnet af guddommelige kræfter og forsyn. Troen overlader det til andre magter at afgøre, hvad der er sandt og falsk eller ret og rimeligt. Mennesket forsynder sig således mod det guddommelige eller troen, når det griber ind i livets kerne. Argumenter for GMO i økologi Der er tilsvarende mange, der argumenterer positivt for GMO i økologi, jfr. f.eks. Olesen, P. (29), Lindberg Møller, B. (21) og Streibig, J. C. (21), Nielsen, K. K.(29) Argumenterne kan deles i to grupper: - Argumenter for at anvende GMO i alle tilfælde - Argumenter for, at GMO har en særlig rolle og betydning, når det gælder økologisk landbrugsproduktion. Når det gælder den generelle anvendelse af GMO, bliver den fremtidige fødevaresituation ofte nævnt Et stigende globalt befolkningstal kombineret med fortsat inddragelse af landbrugsjord til andre formål betyder, at udbyttet per arealenhed i det næste årti vil skulle forøges drastisk for at kunne imødekomme det globale fødevarebehov. De forventede klimaforandringer betyder, at planter samtidig skal kunne modstå mere ekstreme vækstbetingelser (kulde, varme, tørke, salt, oversvømmelse) og være mere modstandsdygtige over for skadedyr og sygdomme. Samtidig er der et stort ønske om, at vi ud fra planter skal kunne udvikle bioenergi. I fremtiden vil planter også skulle kunne tjene som grønne fabrikker, der på miljøvenlig måde producerer stoffer som i dag produceres i den kemiske industri på basis af fossile brændstoffer. Hvis disse forventninger skal opfyldes, må det bedste fra alle de teknologier, der er til rådighed bringes i anvendelse. Der bliver også argumenteret for, at de store sikkerheds- og godkendelses-procedurer i både EU og USA på højeste ekspertniveau er en garanti for, at risikoen er forsvindende lille. Dertil kommer, at der også er en direkte eller indirekte risiko og et muligt tab ved at sige nej til GMO. 18

19 Når det specifikt gælder GMO i den økologiske produktion, påpeges det ofte, at der vil blive stillet meget store krav til fremtidens kulturplanter, og så nytter det ikke, at det økologiske landbrug helt afviser genteknologien. Også de økologiske produkter har brug for de forbedrede egenskaber, der kan opnås ved brug af genteknologi. På lang sigt kan det derfor betyde, at økologien får langt mindre indflydelse på udviklingen af fremtidens jordbrug. Det understreges undertiden, at ved at anvende GMO kan skabe organismer, som egner sig bedre til økologisk dyrkning. Genteknologi er dermed en af mulighederne for både at tage hensyn til miljøet, og producere sund mad og drage omsorg for økologi på én gang. Udgangspunktet er derfor, at man kan opnå ekstra fordele - skabe synergier - ved at kombinere økologi og GMO-teknologi. Peter Olesen, professor ved KU-Life, anfører således 7 steder, hvor økologi og GMteknologi kan gøre en forskel sammen, jfr. boks 4. I boks tre vises hvorledes man ved at ændre attitude eller udgangspunkt kan opnå en række fordele. Et væsentligt område er således at lægge mere vægt på accept og forståelse af, at det er virkelige globale udfordringer, som sætter dagsordenen, og at de globale problemer er af langt større betydning end de lokale problemer. Kan det forenes i fremtiden? Der skal ske grundlæggende ændringer i økologi-konceptet, for at GMO kan anerkendes som økologiske produkter. Omvendt bunder meget af økologernes modstand mod GMO i usikkerheden om de fremtidige konsekvenser. I takt med større viden og flere og flere praktiske erfaringer med GMO er det sandsynligt, at mistilliden til GMO reduceres. Dertil kommer, at en ny kommende fødevarekrise med stigende korn- og fødevarepriser, fødevaremangel og stigende sultproblemer kan påvirke debatten og medføre behov for stigende landbrugsproduktion - og dermed bliver GMO et endnu mere relevant redskab. Det er også sandsynligt, at GM-afgrøder på flere områder kan overhale de økologiske produkter indenom. Når der ved hjælp af GM-teknologi er udviklet landbrugsplanter, som - selv kan forsvare sig mod insekter og plantesygdomme, hvorved behovet for pesticider begrænses - ved hjælp af højere næringsstof- og vitaminindhold øger levestandarden blandt de fattigste befolkningsgrupper - via knoldbakterier m.m. selv kan opsamle en stor del af næringsbehovet, hvor behovet for at tilføre gødning reduceres - er meget vand- og salttolerante og som derfor kan være med til at begrænse ørkenspredning m.m. - via forbedrede egenskaber kan øge fødevareproduktionen og -kvaliteten væsentligt, således at en ny fødevarekrise hurtigere overstås, ja, så kan det på et tidspunkt blive svært at se bort fra GMO - også ud fra et økologisk og miljømæssigt hensyn. 19

20 Boks 4. Syv teser: Økologi og GM-teknologi kan gøre en forskel - sammen * Synergier: Fra modsætningsforhold à det bedste fra begge sider * Globalt: Fra navlebeskuende luksusproblemer àerkendelse af større samfundstruende udfordringer og behov * Behov: Fra grønt og lidt sundere à grønt, meget sundere, og nok * Teknologi: Fra først behovà valg af bedste teknologi eller kombination * Marketing: Fra smart marketing à behov, bæredygtighed og integreret kvalitet * Medansvar: Fra kun at tænke økologi til de velbjergede à medansvar for de store globale problemer * Sult og sikkerhed: Fra mad nok à at være med til at bekæmpe social uro og konflikter Kilde: Olesen, Peter (29b) Omvendt er det også sikkert, at såfremt der opstår alvorlige negative følgevirkninger ved GMO-afgrøder - trods de omfattende kontrol- og godkendelsesregler - vil det skabe endnu større afstand mellem GMO og økologi. 2

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug

NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug NOTAT 5 Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug Notat af Tina Søndergaard Thorsen, Bo Normander & Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd 3. september 2014 For at kunne

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050?

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse Landboforeningen Odder-Skanderborg

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvad vil jeg snakke om Oversigt hvad er family farming og hvor meget fylder det Energiomsætningen i industrielt landbrug

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Afsætning for landbruget i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser dramatisk

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

10 ubekvemme om biobrændsler

10 ubekvemme om biobrændsler 10 ubekvemme om biobrændsler Af HENNING HØGH JENSEN Diskussionen om fremtiden for bioenergi raser disse dage i medierne under brug af simple slagord og forenklede billeder som taler til læserens følelser

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

21-03-2014. Danish Crowns overskud. Arla Foods overskud. Indhold. Agro- og fødevareindustriens situation og udvikling

21-03-2014. Danish Crowns overskud. Arla Foods overskud. Indhold. Agro- og fødevareindustriens situation og udvikling 21-3-214 Indhold Agro- og fødevareindustriens situation og udvikling Agro- og fødevareindustriens indtjening 213 Egenkapital og formue i andelsselskaberne Globalisering - betydning og udvikling? 2. marts

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne? Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK. Indledning

Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK. Indledning Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK Indledning I de seneste 50 år har den fælles landbrugspolitik eller CAP (Common Agricultural Policy) gjort det muligt for

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere