APRIL 2008 SPROG TIL TIDEN RAPPORT FRA SPROGUDVALGET

Transkript

1 APRIL 2008 SPROG TIL TIDEN SPROG TIL TIDEN RAPPORT FRA SPROGUDVALGET

2 SPROG TIL TIDEN RAPPORT FRA SPROGUDVALGET

3 2 SPROG TIL TIDEN SPROG TIL TIDEN rapport fra sprogudvalget Udgivet i 2008 af: Kulturministeriet Nybrogade Kbh. K Design: e-types og Sangill Grafisk Produktion Tryk: Sangill Grafisk Produktion Oplag: ISBN: ISBN, elektronisk version: Ophavsretten til denne publikation tilhører Kulturministeriet. Teksterne må imidlertid frit gengives med behørig kildeangivelse. Dog må teksterne ikke gøres til genstand for selvstændig kommerciel udnyttelse. Fotos: Omslag: Mikkel Østergaard/Scanpix S. 19: Erik Jepsen/Scanpix S. 41: Phototake/Polfoto S. 59: David Beightol/Polfoto S. 69: Finn Frandsen/Polfoto S. 85: Workbook Stock/Polfoto S. 95: Bax Lindhardt/Scanpix S. 111: Jørgen Schytte/Scanpix S. 117: Francois Mori/Polfoto

4 SPROG TIL TIDEN 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledende bemærkninger Førskolen, grundskolen og ungdomsuddannelserne Sprog på de videregående uddannelser og i forskningen Sprog i erhvervslivet Sprogteknologi og terminologi Sprog i det offentlige Sprog i kultur og medier Det nordiske sprogfællesskab Dansk i EU Afsluttende bemærkninger Forslag til videre læsning English Summary

5 4 SPROG TIL TIDEN 1INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

6 INDLEDNING SPROG TIL TIDEN 5 INDLEDENDE BEMÆRKNINGER LOVGIVERNES STØRSTE OPMÆRKSOMHED Sproget har, med Jens Schielderup Sneedorffs ord, saa vigtig en Indflydelse paa et Folkes Tænkemaade, Sæder, Opdragelse, Love, Videnskaber, og paa alt det, der kan bestemme og forøge et Folkes Lyksalighed, at det fortiener Lovgivernes største Opmærksomhed. Sneedorff levede fra 1724 til 1764, tilhørte altså generationen efter Holberg og fremmede lærdom og oplysning på Sorø Akademi såvel som over for almenheden, bl.a. gennem udsendelsen af tidsskriftet Den patriotiske Tilskuer. Vor tids lovgivere har i de senere år givet sproget den største Opmærksomhed. Hele tre arbejdsgrupper har været nedsat siden årtusindskiftet. Den første, som blev nedsat af kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, nåede at formulere nogle overordnede mål for en dansk sprogpolitik, som blev diskuteret på et stort anlagt møde på Louisiana i juni 2000, men processen blev afbrudt, da der blev udskrevet valg i I 2003 nedsatte Kulturminister Brian Mikkelsen en arbejdsgruppe, som udarbejdede rapporten Sprog på spil med en lang række anbefalinger; rapporten lå til grund for en folketingsdebat og en sprogpolitisk redegørelse fra regeringen i Rapport og redegørelse blev grundigt diskuteret i offentligheden, opmærksomheden over for sprog og sprogbrug steg, flere og flere offentlige institutioner og private virksomheder formulerede sprogpolitikker, skolens danskundervisning fik større fokus på de sproglige sider af faget, det nye gymnasium fik et introduktionsmodul, Almen sprogforståelse, og gymnasiefaget dansk skærpede kravene til elevernes sprogbeherskelse og viden om dansk sprog. Dansk sprog blev dokumenteret gennem digitalisering af store mængder tekst (såkaldte tekstkorpora), skønlitterære såvel som faglitterære, og nye sprogressourcer blev stillet til rådighed for offentligheden. Senest er sprogportalen sproget.dk åbnet. Her kan man hente sproglig vejledning og slå op i digitaliserede udgaver af Retskrivningsordbogen, Den Danske Ordbog og Ordbog over det danske Sprog for blot at nævne nogle enkelte af de søgemuligheder, der foreligger. Man kan øge sin viden om dialekter, ungdomssprog,

7 6 SPROG TIL TIDEN INDLEDNING kunstsprog osv. Der stilles til stadighed nyt materiale til rådighed, og der er en dag for dag-dækning af aktuelle begivenheder for sprogligt interesserede. Dette var kun et uddrag af de initiativer og aktiviteter, der ligger i forlængelse af den tidligere rapport, Sprog på spil, som blev til på kun få måneder, og som derfor ikke kunne rumme så omfattende et materiale som den foreliggende. Dertil kommer, at vi under dette udvalgs arbejde i større omfang har kunnet udnytte erfaringer fra sprogpolitisk arbejde i andre lande, ligesom vi har kunnet anvende de rapporter og undersøgelser på området, der er gennemført i de mellemliggende år. GLÆDEN VED SPROGET Men sprog er meget andet end sprogpolitik, og dansk som det almindelige tale- og skriftsprog er da heldigvis ikke i nogen truet position. Heldigvis, for dansk er det sprog i verden, der er specielt tilpasset udtryksbehovene hos langt de fleste her i landet. Inventaret af gloser i et sprog afspejler lokale udtryksbehov. Man har brug for at benævne andre emner i Kina og Thailand, end man har i Danmark; vi har så at sige produktudviklet det danske sprog gennem 1000 år, og det giver os nogle udtryksmuligheder, vi ikke kan finde andre steder. På sit modersmål kan man sige, hvad man vil, på andre, hvad man kan, som Vigdís Finnbogadóttir, UNESCO-ambassadør for sprogene i verden, har formuleret det. Alle sprog er symbolsystemer, der giver mulighed for også at beskæftige sig med det, der ikke umiddelbart foreligger. Vi kan ved hjælp af sprog og andre symboler lave prognoser, strategier og beregninger, ligesom vi kan udtrykke forestillinger om fortiden. Vi kan udfolde fantasi og udtrykke os kunstnerisk, vi kan lege og lære. Sproget giver mennesket en frihed, som ingen andre levende væsener har del i. Ikke desto mindre er glæden over sproget ofte vanskeligere at få øje på end sprogkritikken og de sproglige mindreværdskomplekser. Der klages over de unges sprog, over moderne udtale, over staveusikkerhed, over groft sprog, over læseproblemer og ikke altid uden grund. Kun få erkender den gave, det er at have et sprog, der på én gang afspejler den enkeltes historie og identitet og samtidig giver adgang til større fællesskaber.

8 INDLEDNING SPROG TIL TIDEN 7 Mindreværdskomplekserne ytrer sig på mange måder. Mange opfatter dansk som et lille sprog, men det er blandt de store og velkonsoliderede sprog. Man opfatter dansk som uskønt, bl.a. fordi der er lyde, man ikke genfinder i andre sprog. Men sprogspecifikke lyde findes i alle sprog. Dansk rangordnes af danskerne ofte lavere end engelsk og fransk, men det er netop udviklet som litteratur-, kulturog fagsprog til erstatning af fremmedsprog som latin, fransk og tysk i en proces, der blev gennemført i og 1800-tallet. Man har derfor fra et stykke ind i 1800-tallet kunnet tale om dansk som et komplet sprog. Der er altså gode grunde til at følge opfordringen i kapitel 7 om kultur og medier: Der skal gøres en indsats for at øge glæden og stoltheden ved det danske sprog, dets værdier og alt det, det kan. DEN NORDISKE SPROGDEKLARATION Et vigtigt grundlag, allerede for kommissoriet, var Den nordiske sprogdeklaration. Den formulerer nogle fælles mål for sprog og sprogpolitik i de nordiske lande, og den blev underskrevet af de nordiske undervisningsministre, idet det dog var den danske videnskabsminister, der var til stede ved underskrivelsen i slutningen af Deklarationen vil sikre landenes og de selvstyrende områders hovedsprog, den vil fremme kendskabet til de nordiske nabosprog, og den vil tilstræbe, at de nordiske befolkninger herudover får kendskab til mindst to andre sprog. Endvidere vil den placere Norden som en såkaldt global foregangsregion mht. sprogkundskaber og indsigt i sprogets funktioner. Den nordiske sprogpolitik tager udgangspunkt i, at alle nordboere har ret til: At tilegne sig et samfundsbærende sprog i tale og skrift, således at de kan deltage i samfundslivet At tilegne sig forståelse af og kundskaber i et skandinavisk sprog og forståelse af de øvrige skandinaviske sprog, således at de kan tage del i det nordiske sprogfællesskab At tilegne sig sprog med international rækkevidde, således at de kan deltage i udviklingen af det internationale samfund At bevare og udvikle deres modersmål og deres nationale minoritetssprog

9 8 SPROG TIL TIDEN INDLEDNING Fremkomsten af deklarationen skyldes formodentlig flere tendenser i tiden. Det er dokumenteret, at kendskabet til de nordiske nabosprog er blevet ringere; det skandinaviske sprogfællesskab er belastet af forståelsesproblemer mellem dansk- og svensktalende, af et fald i danskundervisningen i Island og af svenskundervisningen i Finland. En anden årsag til fremkomsten af en deklaration er de nordiske sprogsamfunds ret markante ændringer i de senere årtier. De forholdsvis homogene sprogsamfund er afløst af mangesprogede samfund, og det har været ønskeligt at præcisere rettigheder og mål for dem, der ikke har nordiske modersmål. Globaliseringen har sat sit præg, både i deklarationen og i de nationale sprogpolitikker. GLOBALISERING Men det har globaliseringen også på mange andre relevante områder som erhvervsliv, forskning og uddannelse. Den internationale samhandel er stigende, nye markeder åbner sig, og en del af dem stiller krav om nye sproglige kompetencer. Men der kan også være markedsfordele knyttet til fastholdelsen af færdigheder inden for de etablerede europæiske sprog, f.eks. tysk i forhold til landets største samhandelspartner. Universiteter og andre uddannelsesinstitutioner lægger stigende vægt på den internationale dimension, på tiltrækning af forskere og studerende udefra og på danske studerendes erhvervelse af erfaringer fra uddannelsesinstitutioner uden for Danmark. Det medfører en stigende anvendelse af engelsk i sektoren, og mange fakulteter og universiteter har ønske om at gå foran i denne udvikling. Der er i udvalget ikke fuld enighed om, i hvilket omfang og på hvilket undervisningsniveau man skal undervise på engelsk, men der er enighed om, at det for alle højtuddannede er ønskeligt, at de har sikre kundskaber i engelsk, ligesom der er enighed om, at højtuddannede har pligt til at formidle deres viden og omsætte den i praksis til gavn for det samfund, der har bekostet deres uddannelse. Udvalgsmedlemmerne er endvidere enige om, at et universitet i dag må udvikle en sprogpolitik, der både sikrer det danske sprog mod at miste domænet forskning og øger beherskelsen af engelsk og andre fremmedsprog. Men hvor det drejer sig om forslag om at udmønte udvalgets anbefalinger i bindende regler eller lovgivning, har der ikke kunnet opnås en fælles forståelse. Bortset fra dette er alle anbefalinger i rapporten enstemmige.

10 INDLEDNING SPROG TIL TIDEN 9 DANSK SOM HOVEDSPROGET I DANMARK Vi kan ikke klare os med ét sprog i Danmark, men dansk er hovedsproget i Danmark. Det er der en række argumenter for: Det realpolitiske argument Langt de fleste taler og skriver dansk og kan ikke lade være med det. Dansk kan ikke afskaffes. Det semantisk-kulturelle argument Det danske sprog afspejler og udtrykker en dansk erfaringsverden. Det mentale argument Dansk sprog er en integreret del af de fleste danskeres bevidsthedsliv og dermed mest operativt, også i mange former for kunst og videnskab. Det globale argument Dansk sprog er et bidrag til den sproglige mangfoldighed i verden. Kommer vi alle med samme sprog og samme kulturelle ballast, har vi ikke meget at tilføre hver for sig. ANDRE SPROGLIGE KOMPETENCER I FREMTIDENS SAMFUND Udvalget ønsker at understrege, at der må forventes skærpede sproglige krav i fremtidens samfund. Hvis den økonomiske vækst i Kina, Indien og andre fjernøstlige lande fortsætter, vil vi i højere grad blive eksponeret for sprog, som kun yderst få herhjemme har kendskab til. Det må derfor anbefales, at universiteter og større virksomheder finder sammen om at styrke mulighederne for beherskelse af sprogene i disse lande. Russisk har tabt terræn, men samhandelen med Rusland og eksponering for russisk kultur kan ventes at stige, hvorfor der også på dette felt må etableres særlige foranstaltninger. De romanske sprog er som helhed blevet svækket ved gymnasiereformen, mest drastisk fransk; til gengæld er der stigende interesse for spansk. Kulturelt har vi haft stærkere forbindelse med Frankrig end med Spanien, men ud fra en kommerciel betragtning er det nyttigt at tilegne sig spansk. Arabisk og tyrkisk er store sprog og fortjener større opmærksomhed, ikke kun fordi de er store indvandrersprog i Danmark. Det er desuden ønskværdigt, at flere får kendskab til polsk og andre østeuropæiske sprog.

11 10 SPROG TIL TIDEN INDLEDNING Kort sagt: Fremtidens samfund har brug for andre sprog end engelsk og dansk, og det anbefales, at universiteterne i Danmark samarbejder om at samle og organisere sprogundervisningen, så bredden i udbuddet af sproguddannelser sikres. REGULERING OG NORMERING Det er klart, at de forskellige områder, Sprogudvalget har beskæftiget sig med, ikke i samme omfang lader sig regulere; sprog tales og skrives af mennesker, der i almindelighed befinder sig uden for de officielle regelsystemers rækkevidde, og sprog og sprogbrug lader sig ikke nær så let styre, som mange tror. Man kan eksempelvis udmærket formulere anbefalinger til brug for erhvervslivet, men man kan ikke uden videre sikre, at de bliver fulgt. Skoler, universiteter og andre offentlige uddannelsesinstitutioner kan derimod reguleres gennem lovgivning, også mht. sprog. Kommunal, regional og statslig kommunikation kan reguleres på forskellig måde, men i kunstens verden er sproglige restriktioner i almindelighed ikke ønskværdige. Mht. de forskellige sider af sproget er de også kun delvis styrbare. Man kan nok autorisere ords retskrivning og bøjning, men som bekendt er det ikke alle, der lever op til normerne. Udtalen er endnu sværere at ændre; ellers havde meget været anderledes. Ord kan få en særlig status ved at blive optaget i autoritative ordbøger, men hver dag produceres der ord, der ikke er registreret, og mange ord glider ud af sproget. Ordenes betydning er på samme måde vanskelig at fastfryse; ords betydning har altid ændret sig, lige fra middelalderen til i dag. Og der er ingen sproglig grænsekontrol, så ord udefra kommer til stadighed ind i sproget, sådan som det har været tilfældet i 1000 år. Et sprog i kontakt Et styrtløb ned gennem ordenes historie i dansk Det danske sprog har fundet sin form gennem vekselvirkning; det rummer i sit ordforråd århundreders materielle og kulturelle aflejringer, det fastholder mødet mellem hjemligt og fremmed, mellem gammelt og nyt. Mange gloser er historisk beslægtede med ord i de øvrige indoeuropæiske sprog: mand, sove, æde, drikke, far, mor, øje, hoved, finger, jord, hus osv. Nogle ord deler dansk kun med ét eller flere af de nordiske sprog: bonde, skov, fattig, elske, han, hun m.fl. Indførelsen af kristendommen medførte nye udtryksbehov og dermed nye ord, ofte via oldsaksisk eller oldengelsk, f.eks. kristen, kirke og kloster.

12 INDLEDNING SPROG TIL TIDEN 11 Tysk I perioden udsattes dansk for sin stærkeste påvirkning udefra. Det nordtyske (nedertyske) sprog i Hansestæderne kunne brede sig, fordi området handelsmæssigt og økonomisk blev dominerende i hele det nordiske og baltiske område i flere hundrede år. Der var store tysktalende befolkningsgrupper i de store danske købstæder, og det nedertyske sprog var ikke så forskelligt fra de daværende nordiske, som højtysk er fra de skandinaviske sprog i dag. Dermed kunne tysk lettere påvirke nordisk. Det aflæses tydeligt af ordforrådet. Der er dels tale om en direkte påvirkning, dels en indirekte, idet også hovedparten af de romanske og klassiske lån har dette sprog som gennemgangsled. Mange af gloserne har med handel, håndværk og byliv at gøre, men ikke så få trænger ind i det centrale ordforråd, f.eks. angst, lykke, magt, blive, straks, jo. Alene fra middelaldernedertysk har dansk modtaget mindst 1500 gloser. Efter reformationen fortsatte importen af låneord sydfra. Tysk var stadig den vigtigste eksportør af ord, men højtysk, Luthers tysk, afløste i stadig stigende omfang nedertysk som påvirkningskilde. Letgenkendelige er ord med præfikserne ge- og er-, f.eks. gespenst, gemen, erfare, erhverve. Inden for håndværk og handel fortsatte strømmen af låneord, og en stor mængde almindelige ord uden særlig tilknytning til en speciel sfære kom til: billig, slyngel, flot, pludselig, munter etc. Stillingsbetegnelserne på det nye universitet i København blev som i Tyskland gennemgående latinske: student, professor, magister. Søfolkenes betegnelser blev nedertyske eller hollandske, f.eks. matros, pynt, dæk, fartøj osv. Fransk og italiensk De dominerende samfundsgruppers orientering mod Frankrig afspejler sig i og 1700-tallet i en række nye ord: baron, respekt, atelier, kulisse, silhuet, premiere, konkurrence, chef, direktør, fabrik, industri, patrulje, korps, ammunition, korset, klinik, ambulance, karantæne, bandage, kanyle, dessert, souper, bouillon, bøf, kotelet, kompot, garderobe, toilet, salon, sekretær, avis, redaktør, journalist, annonce etc. Blandt de italienske lån er fallit, inkasso, saldo, konto, bankerot, andante, piano, cello. Fra italiensk har vi endvidere kartoffel. Som de øvrige europæiske kultursprog rummer dansk store tilskud fra græsk og latin: leksikon, politik, alter ego, praksis, psykologi, interesse, telefon. Som det ses, indgår klassiske komponenter ofte i nydannede ord og betegnelser.

13 12 SPROG TIL TIDEN INDLEDNING Engelsk I den nyeste tid har dansk som de fleste andre europæiske sprog været under stærk indflydelse af engelsk/amerikansk. Inden for områder som videnskab, teknik, handel, reklame, sport, underholdning og politisk journalistik er indflydelsen særlig stor, men der er langt igen, før det engelske fingeraftryk i ordforrådet er lige så kraftigt som det franske, tyske og klassiske. Det er imidlertid påfaldende, at påvirkningen er gået meget hurtigt. Det er også karakteristisk, at man på enkelte områder inden for videnskab og uddannelse undertiden fravælger modersmålet og i stedet udtrykker sig på engelsk. Desuden er store dele af ungdomskulturen præget af engelsksprogede tekster og lån fra engelsk/amerikansk. Nogle har ligefrem den opfattelse, at alle nydannelser inden for ordforrådet er engelske. Det er ingenlunde tilfældet. Engelsk er blevet det mest dominerende långivende sprog, men nyordslisterne rummer stadig flere hjemlige dannelser, især nye sammensætninger med velkendte komponenter (lommeregner for (pocket) calculator). Et indtryk af nyordstyperne kan man få af dette udvalg af ord fra midten af 1990 erne, af hvilke en hel del allerede nu virker bedagede og er på vej ud af sproget: afrodansker, cd-rom-brænder, dummy, etisk regnskab, e, euro, fødevareminister, grøn afgift, homebanke, light, netavis, poll, returntast, site, okay. LOVGIVNING, JUSTERING AF EKSISTERENDE LOVE ELLER ANBEFALINGER? I Sprog på spil er der et udblik til de statslige bestemmelser for sprog, sprogvalg og sprogbrug i en række europæiske og nordiske lande. Siden da er der taget talrige sprogpolitiske initiativer, bare inden for det nordiske sprogområde. I Norge har man udsendt rapporten Norsk i hundre! (2006), som ventes fulgt op i Stortinget primo I Sverige har man besluttet sig for at udforme en lov om sprogene i Sverige. Det ser ud til, at det bliver en rammelov i forlængelse af de helt overordnede anbefalinger i udredningsarbejdet Mål i mun (2002). På Færøerne er man netop nu ved at afslutte et omfattende udvalgsarbejde. I Island vil man udforme en lov på baggrund at et udvalgsarbejde, der netop er igangsat. Hvis der skal formuleres en dansk sproglov, må det blive en fleksibel rammelov. Hvis man foretrækker mere håndfaste reguleringer på enkelte regulerbare områder, kan man nøjes med ændringer inden for eksisterende lovgivning, suppleret af en række anbefalin-

14 INDLEDNING SPROG TIL TIDEN 13 ger. Hvis man ikke ønsker nogen ændringer af nogen lov på området, må man, som i Sprog på spil, indskrænke sig til at fremsætte anbefalinger på områder, der skønnes egnede. Man kan desuden kombinere en overordnet rammelov med lovjusteringer på nogle områder og anbefalinger på andre. DEN POLITISKE PROCES Regeringen nedsatte Sprogudvalget i forlængelse af et forslag B 56 af 6. december 2006 til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov. Forslaget blev fremsat af Dansk Folkeparti, og det var ledsaget af nogle bemærkninger og bilag, dels i mere ræsonnerende form, dels i form af konkrete forslag til sikring af dansk sprog. Ligeledes aftrykte man Dansk Sprognævns forslag til retningslinjer for en dansk sprogpolitik fra Både regering og opposition fik interesse for spørgsmålet og kunne tilslutte sig, at et uafhængigt udvalg skulle overveje, om der skulle formuleres en sproglov, eller om man på anden vis skulle regulere sprogforholdene i Danmark. Da forslaget kom i Folketinget 30. januar 2007, fremkaldte det 169 indlæg i salen. I maj samme år blev udvalgsarbejdet igangsat. Udvalget har kunnet løse sin opgave uden politisk indblanding undervejs. Men der har været politisk interesse, manifesteret ved et velbesøgt formiddagsmøde 16. maj i Folketingets Kulturvalg, som også Sprogudvalgets formand deltog i. Den i november 2007 rekonstruerede regering Fogh Rasmussen har desuden omtalt Sprogudvalget i sit regeringsgrundlag. SPROGBEGREBET Sprogudvalget vil sluttelig gerne understrege, hvor sammensat en opgave det har skullet forsøge at løse. Der er så at sige sprog i alle hjørner af det danske samfund, og sprog er meget andet end det, der tales og skrives. Kommunikation forveksles ofte med sprog, men sprog og kommunikation er ikke det samme. Man kan kommunikere på mange andre måder end gennem sprog; signalsystemer, piktogrammer, røgsignaler, kemiske formler, noder, håndbevægelser og meget andet kan kommunikere budskaber helt uden om verbalsproget. Og sproget er ikke kun et kommunikationsmiddel, men først og fremmest noget, der lever i vores bevidsthed som et væsentligt mentalt organiseringsmiddel, som et redskab for tænkning og refleksion og som bærer af vores egen historie. Sproget er ikke bare et tilfældigt kodesystem, som man kan udskifte så let, som når man skifter skjorte. Ikke desto mindre er dette en udbredt opfattelse i dag.

15 14 SPROG TIL TIDEN INDLEDNING Jens Schielderup Sneedorff blev citeret i første afsnit. Han gik i Holbergs fodspor og arbejdede for en domæneudvidelse for dansk sprog i en periode med latin som lærdomssproget og tysk og fransk som prestigesprog. Projektet lykkedes; men i dag taber det danske sprog domæne som videnskabssprog, hvad der ikke uden videre kan betragtes som en negativ udvikling, så længe forskerne også formidler deres resultater og indsigter på dansk. Men udviklingen i retning af engelsk må følges nøje, så den bliver styret af saglige argumenter og ikke af signalpolitik, og så den ikke truer dansk som et brugbart videnskabssprog. UDVALGSARBEJDET Udvalgsmedlemmerne har bidraget med indsigter fra mange og meget forskellige områder af samfundslivet, og samtalerne har været åbne, tillidsfulde og konstruktive. Der har været afholdt 9 møder i Sprogudvalget, som i øvrigt har støttet sig til 5 underudvalg, der hver især har holdt ca. 5 møder. Sprogudvalgets medlemmer har desuden deltaget i en række sprogpolitiske konferencer. netop Modersmaalet og ikke kunstigt tilegnede Tungemaal bliver den uomgiængelige Erkiendelsesvei. (Jens Schielderup Sneedorff ( )). På Sneedorffs tid var det en ny og banebrydende opfattelse, en opskrivning af vadmelssprogene i forhold til latin. I dag står den til debat af helt andre grunde. Sprogudvalgets medlemmer Niels Davidsen-Nielsen, formand for Dansk Sprognævn Helge Elbrønd, uddannelsesdekan, Danmarks Tekniske Universitet Jens Morten Hansen, statsgeolog, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS Peter Hess-Nielsen, lærer, medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse Per Holten-Andersen, dekan, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Henrik Galberg Jacobsen, professor, Syddansk Universitet Jannik Johansen, rektor, Frederiksberg Gymnasium

16 INDLEDNING SPROG TIL TIDEN 15 Søren Kaare-Andersen, adm. direktør, Roskilde Bank Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør, Dansk Sprognævn Christian Kock, professor, Københavns Universitet Jørn Lund, formand for udvalget, direktør, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Susan Mose, lektor, Nyborg Gymnasium Fra ministerierne Karin Marcussen, kontorchef i Kulturministeriet Helle Otte, kontorchef i Universitets- og Bygningsstyrelsen Benedicte Kieler, undervisningskonsulent i Undervisningsministeriet. Repræsentanterne for Kulturministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Undervisningsministeriet har deltaget i udvalgsarbejdet og bistået udvalget med data og analyser. Sprogudvalget har imidlertid været et uafhængigt udvalg, og de tre ministerier og ministre kan således ikke tages til indtægt for udvalgets konklusioner og anbefalinger. Sekretariat: Malte Eichberg, Kulturministeriet Thomas Hansen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Annette Kornerup, Kulturministeriet. Udvalget står i taknemmelighedsgæld til en række personer, der enten som underudvalgsmedlemmer eller som bidragydere i anden sammenhæng har kvalificeret udvalgets arbejde: Marianne Alenius, adm. direktør, Museum Tusculanums Forlag Susanne Andersen, branchedirektør, Dansk Management Råd, DI Svend Bech, chef, EU-kommissionens danske sprogdepartement Dorthe Bleses, lektor, Syddansk Universitet Andreas Bonnevie, forlagschef, Akademisk Forlag Lise Bostrup, ekstern lektor, Københavns Universitet, forfatter mv. Egon Clausen, forfatter, formand for Dansk Forfatterforenings faglitterære gruppe Christian Nicholas Eversbusch, rådgivende retoriker, Rhetor Tina Fehrmann, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet Steen Grønberg-Jensen, skoleleder, Tjørnelyskolen i Greve Peter Harder, professor, Københavns Universitet Stig Hjarvard, professor, Københavns Universitet Anne Holmen, professor, DPU

17 16 SPROG TIL TIDEN INDLEDNING Anne Jensen, redaktionssekretær, Folketingstidende Jens Otto Kjærum, Business Development Manager, Prolog Development Center PDC Lisbeth Krogager, chef for den danske afdeling af EU-kommissionens Tolketjeneste Troels Larsen, HR-medarbejder, Nokia Danmark A/S Bodil Nistrup Madsen, professor, Copenhagen Business School Anne-Marie Mai, professor, Syddansk Universitet Poul Christian Matthiessen, professor Grete Pagter Mortensen, EU s sprogtjeneste Mikkel Harder Munck-Hansen, skuespilchef, Det Kongelige Teater Ebbe Dam Nielsen, direktør, formand for Forlæggerforeningens Sektion for Undervisningsforlag Jens Raahauge, skoleleder, Holmegårdsskolen i Kokkedal Benny Rasmussen, entreprenør, Havdrup Bygningsentreprise ApS Tom Rasmussen, Kulturdirektoratet, Frederiksberg Kommune Katherine Richardson, prodekan, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef, Dansk Industri Peter Rønnov-Jessen, forfatter Hanne Salomonsen, forlagschef, Hans Reitzels forlag Anne Holm Sjøberg, chefkonsulent, Håndværksrådet Anja Svejgaard, ph.d.-stipendiat, Copenhagen Business School Anne-Marie Søderberg, professor, Copenhagen Business School Mette Fjord Sørensen, konsulent, Dansk Industri Hanne Tange, adjunkt, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Bjarne Thostrup, Kulturdirektoratet, Frederiksberg Kommune Claus Tilling, seminarielektor, bestyrelsesmedlem i Modersmål- Selskabet Ingo Østerskov, direktør, formand for Handelsskolernes Forstanderforening Kommissorium for Sprogudvalgets arbejde Udvalget skal følge op på udviklingen i det danske sprog i kølvandet på regeringens sprogpolitiske redegørelse fra 2003/2004, som udgjorde det første initiativ til en samlet dansk sprogpolitik. Der skal endvidere følges op på den nordiske sprogdeklaration samt andre konkrete initiativer som f.eks. Rektorkollegiets anbefalinger til universiteterne om sprogpolitik. Der skal gives en status på følgende områder:

18 INDLEDNING SPROG TIL TIDEN 17 Dansk i den offentlige sektor Dansk i førskolen, grundskolen og ungdomsuddannelserne Dansk på de videregående uddannelser og i forskningen, herunder spørgsmålet om faglig terminologi Dansk i erhvervslivet Dansk i kulturlivet, film, tv og radio, pressen mv. Sprogteknologiske muligheder Fremmed- og nabosprog Dansk i EU. Udvalget skal endvidere give en vurdering af det danske sprog og de generelle sprogkompetencer i fremtidens danske samfund. På baggrund af såvel status for de seneste års sprogudvikling som vurderingen af fremtidens sprog og sprogkompetencer skal udvalget: Vurdere behov og mulighed for lovregulering af sprogområdet enten gennem en egentlig sproglov eller gennem lovgivning på enkelte områder. Såfremt der peges på en egentlig sproglov, skal udvalget nærmere specificere lovens indhold, ligesom udvalgets anbefalinger bør bygge på en analyse af sammenlignelige landes sprogpolitiske erfaringer. Komme med konkrete forslag til en yderligere styrket indsats for det danske sprog, blandt andet skal udvalget komme med forslag til, hvordan sprogspørgsmålet håndteres i den offentlige sektor og i kulturlivet bredt betragtet, samt til styrkelse af sprogets stilling i erhvervslivet og i uddannelsessektoren. Forslag vedrørende sprogets stilling på de videregående uddannelser og i forskningen er væsentligt i denne sammenhæng, og særligt bør princippet om parallelsproglighed, og hvilke retningslinjer der i givet fald bør være herfor, belyses nærmere.

19 18 SPROG TIL TIDEN KAPITEL 2 2FØRSKOLEN, GRUNDSKOLEN OG UNGDOMSUDDANNELSERNE

20 KAPITEL 2 SPROG TIL TIDEN 19

21 20 SPROG TIL TIDEN KAPITEL 2 FØRSKOLEN, GRUNDSKOLEN OG UNGDOMSUDDANNELSERNE Barnet kan kommunikere, længe før det kan tale. Mellem moderen og det nyfødte barn finder de første kontakter sted, og barnet kan genkende sine forældres stemme, fordi det allerede i løbet af fostertilstanden udvikler høresansen. De tidlige kontakter med forældre og andre omkring barnet forbereder barnet til skiftevis at være aktiv og registrerende som når man senere i samtaler skifter mellem at tale og lytte. Familiens opmærksomhed på kontakt, kommunikation og sprog spiller med andre ord en grundlæggende rolle fra barnets tidligste udvikling. Gennem sang, leg, højtlæsning, fortælling og samtale tilegner barnet sig et sprog, som klæder det på til verden uden for hjemmet og senere mødet med samfundets uddannelsestilbud. At opdage sprogets muligheder og samspil med andre udtryksmidler som redskab til udfoldelse, at raffinere evnen til kontakt, beskrivelse og vurdering styrker barnets ønske om viden og skærper lysten til at lære, og det er netop dette potentiale, barnet forudsættes at realisere i sit uddannelsesforløb. Men et udbytte af indsatsen forudsætter støtte og vejledning hjemmefra. Hjemmets samtalekultur og medieforbrug har stor betydning for udviklingsforløbet, og hvis barnet altid må kæmpe om kap med medierne om de voksnes opmærksomhed, kan det gå ud over mulighederne for at udvikle et rigt og varieret sprog. Børnehaver og skoler vil omvendt have en mere overkommelig opgave, hvis barnet har fået styrket sin evne til at lytte til andre og til at udtrykke sig nuanceret. Set fra et samfundsperspektiv er dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner blandt de områder med størst mulighed for at påvirke og styrke samfundets sproglige ressourcer og sørge for et sprogstærkt samfund i fremtidens Danmark. Siden Sprog på Spil i 2003 har arbejdet med sprog inden for førskolen, grundskolen og ungdomsuddannelserne nydt fremme på adskillige områder. Ud over de emner, der blev behandlet i Sprog på spil, har udvalget denne gang inddraget sprogindsatsen for de tosprogede, situationen for dansk sprog på erhvervsskolerne, sprogarbejdets placering i pædagog- og folkeskolelæreruddan-

22 KAPITEL 2 SPROG TIL TIDEN 21 nelserne og undervisningen i andre fremmedsprog end engelsk i skolesystemet. FORSKELLIGE TRIN ÉT FORLØB Arbejdet med sprog i førskolen, grundskolen og ungdomsuddannelserne strækker sig ikke alene over lang tid, det spænder over forskellige trin og niveauer, hvis indbyrdes forskelle er åbenlyse. Kravene stiger og varierer, jo længere man kommer i forløbet; alligevel kan det være hensigtsmæssigt at betragte forløbet som en helhed, hvor der arbejdes for at skabe kontinuitet mellem de forskellige institutions-, skole- og uddannelsestrin. Især for de sprogsvage er det vigtigt, at der er kontakt mellem de forskellige trin, således at indsatsen ikke starter forfra, hver gang man når til et nyt trin. Danskfaget har i de seneste år været inde i en god udvikling. To undersøgelser (PIRLS og PISA 2006) viste i slutningen af 2007, at folkeskoleelevernes læsefærdigheder var blevet bedre. Ny læseforskning, stigende interesse for efteruddannelse blandt lærerne og et alsidigt udbud af undervisningsmaterialer er formentlig blandt årsagerne, om end der stadig er problemer mellem 4. og 7. klassetrin, hvor særlig drengene mister interessen for at læse. Hvis endnu flere skal opnå mere end de basale læsefærdigheder, må der gøres en indsats for eleverne på disse trin gerne med udgangspunkt i Undervisningsministeriets retningslinjer på folkeskoleområdet, Fælles Mål. Også i gymnasiet tegner faget Almen sprogforståelse, som indgår i studentereksamens (stx) grundforløb, til at give bedre rammer for det sproglige arbejde. Men selv om danskfaget spiller en nøglerolle i bestræbelserne, bærer det ikke løsningen i sig selv. Der kan være meget at hente ved at øge opmærksomheden på sprog i de øvrige fag, og efteruddannelse i dansk, herunder dansk som andetsprog, kan derfor være relevant, ikke kun for dansklærere, men også for lærere i de øvrige fag. FØRSKOLEN OG SKOLESTARTEN For at sikre barnets faglige og sociale udbytte af undervisningen i grundskolen sættes der tidligt ind. Siden august 2007 har kommunerne tilbudt en vurdering af de 3-åriges sprogfærdigheder. Denne såkaldte sprogscreening kan efter behov følges op af særlige tiltag. I dagtilbuddene koncentreres indsatsen. Vuggestuer, børnehaver og private dagplejeinstitutioner har siden 1. august 2004 udarbejdet

23 22 SPROG TIL TIDEN KAPITEL 2 pædagogiske læreplaner for at dokumentere de 0-6-åriges læring og udvikling, og her er ét af de seks temaer netop sprog. Initiativet er ledsaget af et skriftligt inspirationsmateriale og kurser, som ifølge den første evaluering fra august 2006 er blevet vel modtaget i dagtilbuddene. Den overordnede opfattelse er, at læreplanerne har betydet en tættere faglig dialog blandt personalet og med forældrebestyrelserne. Imidlertid viste evalueringen også, at børn med særlige behov kunne fortjene større opmærksomhed i læreplanerne. Især i institutioner med mange tosprogede børn havde man ikke set sig i stand til at udarbejde en læreplan, og netop her anså mange det for vanskeligt at drage nytte af det skriftlige inspirationsmateriale. Den endelige evaluering af de pædagogiske læreplaner er først færdig i begyndelsen af 2008, men udvalget opfordrer til, at der holdes et vågent øje med de tosprogede og de udsatte børn. Fra bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner (BEK nr af 24/11/2006) 2. Der skal i alle dagtilbud efter serviceloven udarbejdes en pædagogisk læreplan, der behandler: Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer). Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Naturen og naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Nogle dagplejere oplever, at de kun i beskedent omfang uddannes til at løfte opgaven med de pædagogiske læreplaner. Desuden er de enkelte fokuspunkter mange steder kun i centrum hvert 3. år, fordi dagplejerne koncentrerer sig om ét indsatsområde pr. halvår. Og dette indsatsområde arbejdes der primært med hver 14. dag, hvor 6-8 dagplejere samles med deres dagplejebørn. Skoleforberedelse For langt de fleste børn i Danmark forløber mødet med folkeskolen som en overgang fra leg til undervisning i børnehaveklassen. Bar-

24 KAPITEL 2 SPROG TIL TIDEN 23 net er nysgerrigt i den alder; det trives med udfordringer og er så fortroligt med forskellige slags samvær, at det gennem blandingen af leg og undervisning kan udvikle forudsætningerne for at indgå i skolearbejdet, både som talende og lyttende part. Sproglege, oplæsning, fortælling, samtale og endda tilløb til skrivning er alt sammen med til at introducere barnet til kravene i skolen. Navnlig betydningen af læseforberedelsen for det videre skoleforløb er veldokumenteret, og for nylig har også vigtigheden af variation og brug af visuelle virkemidler i førskolens arbejde med sprog været i fokus. Men børnehaveklassens positive indflydelse på udviklingen af barnets sprog i overgangen mellem familie- og skoleliv understreges desværre også af de mindre grupper, der ikke benytter den i fuldt omfang, heriblandt mange tosprogede børn. Ved skolestarten er disse børn generelt dårligere forberedte på arbejdet i skolen end de af deres klassekammerater, der har taget børnehaveklassen med. Selvom der på landsplan kun er tale om ca. 250 børn, ser udvalget derfor positivt på, at et flertal i Folketinget vil gøre børnehaveklassen obligatorisk. At lege sproget ind Det engelske ord edutainment (af education undervisning og entertainment underholdning ) er undervisning, hvor viden leges ind. På dansk har fænomenet fået betegnelsen leg og lær. Computermediet spiller ofte en central rolle i leg og lær-koncepter, og der findes flere programmer, hvor udviklingen af barnets sproglige kompetencer er i centrum. Sådanne programmer kombinerer visuelle, auditive og interaktive virkemidler, og arbejdsformen har berøringsflader med mere traditionelle computerspil, som børnene bruger i fritiden. Eksempler på leg og lær Cykelmyggen og dansemyggen: Alfabetdyrene Træner børnene i bogstavgenkendelse og de lyde, der svarer til bogstaverne (4-7 år). Pixeline får det sidste ord Børnene skal som led i en fortælling hjælpe Pixeline med at finde de rette bogstaver og med at stave og læse i forbindelse med historien (fra 5-års-alderen). Magnus og myggen: Jeg vil læse Børnene skal samle sætninger, stave til ord, tegne bogstaver, dele ord i stavelser og gætte udtalen på konsonanter og vokaler (fra 6-års-alderen).

25 24 SPROG TIL TIDEN KAPITEL 2 Regeringens Skolestartsudvalg udgav i februar 2006 rapporten En god skolestart. Den rummede bl.a. følgende anbefalinger: En samlet og sammenhængende skolestart Sprogscreening af alle 6-årige Obligatorisk børnehaveklasse Dansk med fast timetal mindst en lektion dagligt Ny 1. klasse får trinmål og indholdsbestemmelse SFO får mål og indholdsbeskrivelse. Udvalget er enigt i, at undervisningspligten bør indtræde det kalenderår, barnet fylder 6 år, såfremt man i undervisningen tager hensyn til børnenes alder, udvikling og forskellige forudsætninger. Det er ligeledes en god idé at afprøve, om obligatorisk sprogscreening ved skolestarten kan bidrage til hurtigere identifikation af indsatskrævende børn. For at sikre, at screeningerne er grundige og sammenlignelige, må man foretrække individuelle screeninger på baggrund af standardiseret materiale. Derudover er det afgørende, at der sørges for en koordinering mellem screeningerne ved 3-årsalderen og screeningerne ved skolestarten, så der bliver tale om en kontinuerlig sproglig vurdering. Pædagoguddannelsen I foråret 2007 blev en ny bekendtgørelse for uddannelsen til professionsbachelor som pædagog vedtaget. Danskfaget har i den nye uddannelse fået tilført flere timer, og alle pædagogstuderende skal nu gennemføre faget Dansk, kultur og kommunikation, hvor der bl.a. lægges vægt på sproglig stimulering og sproglig forståelse. Undervisningsministeriet har beskrevet målet med faget således: Faget skal styrkes med henblik på at skærpe den studerendes kulturelle og sproglige bevidsthed og give den færdiguddannede bedre forudsætninger for at bidrage til børns sproglige udvikling, herunder den sproglige udvikling hos tosprogede børn. Styrkelsen af sprogarbejdet i pædagoguddannelsen er positiv, og selv om det endnu er for tidligt at vurdere effekten af de nye tiltag, vil de forhåbentlig give sprogindsatsen et løft, som vil være til gavn for både sprogsvage og sprogstærke børn.

26 KAPITEL 2 SPROG TIL TIDEN 25 GRUNDSKOLEN Status for dansk i folkeskolen I folkeskolen er de Fælles Mål for danskundervisningen netop blevet revideret af Undervisningsministeriets læseplansudvalg, og justeringerne vil blive gennemført fra skoleåret I de justerede Fælles Mål vægtes grundlæggende færdigheder som læsning, skrivning og stavning tungt under hele skoleforløbet, men eleverne skal mere end blot beherske sproget i skrift og tale. Gennem litteraturundervisning skal de opnå bevidsthed om dets udtrykspotentiale, udvikle deres ordforråd, begrebsverden og indlevelsesevne. Desuden indgår fortrolighed med faglig læsning nu som et mål i dansk. Udtrykket faglig læsning beskriver en læsekompetence, som gør det muligt for eleverne at tilegne sig faglig viden ved hjælp af blandt andet fagbøger og fagtekster og drage konsekvenser af denne viden i relation til deres egen forståelse af omverdenen. Ydermere sigter man imod at styrke elevernes forudsætninger for at indgå i et mangesproget samfund. Fortrolighed med informationsteknologi, kritisk anvendelse af netressourcer og skrivning på computer er udtrykkeligt anført relevante steder på de forskellige trin, og alle disse mål konkretiseres på hvert enkelt skoletrin gennem trinmål, læseplan og undervisningsvejledning. Læsning, skrivning og retstavning Læsning og skrivning er centrale indsatsområder for det sproglige arbejde i folkeskolen. Som færdigheder er de af afgørende betydning for børn og unges muligheder for at klare sig i et samfund, hvor tekstlig kommunikation og informationssøgning spiller en fremtrædende rolle. Gode rammer, der både kan vække og fastholde interessen for læsning og skrivning, er derfor uomgængelige i bestræbelserne for at højne niveauet på disse felter. Men arbejdet med skrivning er forandret i løbet af de sidste årtier. Hvor man før i tiden opfattede en sikker, personlig håndskrift som absolut afgørende, må man i dag erkende, at sms er, , chat og andre kommunikationsmåder ændrer vilkårene for håndskrivning, ligesom eleverne på et tidligt tidspunkt benytter elektroniske tekstprogrammer til det skriftlige arbejde. Desto større er skolens opgave med at lære eleverne, at det er vigtigt at udvikle en hurtig, læselig håndskrift.

27 26 SPROG TIL TIDEN KAPITEL 2 Der har i en årrække været øget opmærksomhed på retstavning i danskundervisningen i folkeskolen med et mere målbevidst arbejde med retstavning og beslægtede områder som bøjningsformer og tegnsætning mv. Dette arbejde er foregået i vekselvirkning med udviklingen af folkeskolens afsluttende prøve i retstavning, der på det allerseneste har fået udvidet sit område. Prøven omfatter nu ikke længere kun stavning, men inddrager også tegnsætning, sprogrigtig brug af ord og bøjningsformer samt grammatik. Udvalget har med tilfredshed noteret sig den øgede fokus på sprogbrug og sprogbygning, som denne udvidelse er udtryk for. Udvalget er opmærksomt på, at der siden foråret 2005 har været en intensiveret debat om en ændring af dansk retskrivning, så den i højere grad kan afspejle udtalen. Udvalget vil ikke på forhånd afvise, at en velforberedt og gennemarbejdet retskrivningsændring af visse ord og ordtyper kan have pædagogiske fordele, navnlig for begynderlæsere og begynderstavere, men vil dog pege på, at andre hensyn, end det rent pædagogiske kan trække i den modsatte retning, f.eks. undgåelse af en markant forvirring i overgangsperioden mellem gammel og ny retskrivning og hensynet til kulturel kontinuitet; alle tekster fra før en sådan ændring kunne blive fremmede og gammeldags for læserne. På kortere sigt bør der efter udvalgets opfattelse satses på justeringer af problematiske enkeltord og ordgrupper i nye udgaver af Retskrivningsordbogen kombineret med en fortsat vægt på arbejdet med retskrivning på alle trin i skolen. Mange børn og unge møder i dag læsning på en helt anden måde, end man gjorde for bare fem år siden. Nye kommunikationsformer og udviklingen inden for informationsteknologien gør, at de stifter bekendtskab med tekster på andre præmisser i dag end før i tiden. Et aspekt af den nye udvikling er skærmlæsningen, som spiller en markant rolle i dag. Der er god grund til at være opmærksom på udviklingen for læsning og skrivning og de udfordringer, som man i arbejdet med disse traditionelle færdigheder stilles over for. Minimumstimetal i folkeskolen Fælles Mål, der indeholder de bindende trin- og slutmål for undervisningen i folkeskolen, er beskrevet ud fra det vejledende timetal. Det vejledende timetal er udtryk for det af Undervisningsministe-

28 KAPITEL 2 SPROG TIL TIDEN 27 riet anbefalede timetal i fagene. Dette fremgår både af bemærkningerne til folkeskoleloven fra 2003 og af vejledningen om undervisningstimetal i folkeskolen fra september Ud over det vejledende timetal opererer folkeskoleloven med et lovpligtigt minimumstimetal, som er en del lavere end det vejledende timetal. Af UNI-C s Statistik og Analyse fra marts 2007 fremgår det, at ca. 7 procent af eleverne i klasse i den danske folkeskole ikke modtager undervisning i det lovpligtige minimumstimetal. I KL s budgetredegørelse 2006 opgøres det, at 31 procent af eleverne modtager undervisning i et timetal, der ligger mellem minimum og det vejledende timetal. Der er altså ca. 38 procent af folkeskolens elever over 1/3 af eleverne der ikke får det vejledende timetal. Forskellen mellem minimumstimetallet og det vejledende timetal inden for f.eks. den humanistiske fagblok svarer til ca. 1 års undervisning i dansk og engelsk på 9. klassetrin. Samlet set er danske skoleelever blevet bedre læsere. Det viste en international læseundersøgelse blandt 4. klasser (PIRLS), som blev offentliggjort i slutningen af Men næsten samtidig udkom den nye PISA-undersøgelse (PISA 2006), som måler på de åriges færdigheder, og her var resultatet kun en minimal forbedring i læsning. Undersøgelserne kunne tyde på, at de nyeste tiltag har hjulpet på læsefærdighederne i de mindre klasser, imens man endnu må vente på at se effekten i de ældre klasser. Danske tosprogede elever lå også i den nyeste PISA-undersøgelse i bunden sammenlignet med de øvrige lande, og der var markant ringere forskel på 1.- og 2.- generations-indvandreres færdigheder end i de lande, vi normalt sammenligner os med, hvor 2.-generationseleverne er bedre til at læse end 1. generation. I den forbindelse er der god grund til at holde øje med de problemer, der gør sig gældende for eleverne mellem 4. og 7. klassetrin. Særlig drengene mister i denne periode interessen for at læse. Muligvis mangler der litteratur, som kan fange drengenes interesse i denne fase. Fænomener som Harry Potter-bøgerne viser, at det med det rette materiale kan lade sig gøre at fange denne gruppe elevers interesse for litteratur og læsning.

29 28 SPROG TIL TIDEN KAPITEL 2 Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og det tidligere Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender iværksatte fra den såkaldte Læselystkampagne, som er nærmere omtalt i kapitlet om Dansk i kultur og medier, og som har fremmet en lang række læsemotiverende initiativer i forbindelse med dagtilbud og fritidsordninger, på skoler og biblioteker osv. Kampagnen blev afsluttet ved årsskiftet men fortsætter fremover som program. De positive erfaringer fra kampagnens initiativer bør også for fremtiden blive benyttet og videreformidlet i arbejdet med at fremme børns interesse for læsning. Børns fritidsinteresser såsom musik og computerspil er ofte blevet set som en modsætning til skolearbejdet. Men i forsøget på at skabe variation i et koncentreret skoleforløb begynder man nu i højere grad at lade sig inspirere af dem. En skolegang, hvor man veksler mellem formelle og uformelle læringsrum, kan gøre det lettere for børnene at holde koncentrationen og gøre dem mere motiverede for læsning, fordi de lærer, at læsning og skrivning kan bruges til mange forskellige ting på forskellige niveauer. Samtidig er det afgørende, at man bevarer de formelle læringsrum, hvor man sikrer, at eleverne opnår de ønskede færdigheder. Udvalget har med tilfredshed noteret sig, at folkeskolens afsluttende prøve i retstavning siden vinterprøven 2006 er udvidet til også at omfatte læsning og læseforståelse. Udvalget ser gerne avislæsning inddraget i undervisningen. Læs mere! Læs sammen! Læsebånd på kryds og tværs På de fleste skoler er læsning ikke kun en dansk-ting, men derimod en del af alle skolens fag. En del skoler i landet har f.eks. lavet såkaldte læsebånd. Det vil sige, at alle elever på skolen på samme tid, f.eks. fra kl til kl. 8.20, har individuel læsning på skemaet. Denne aktivitet gennemføres af alle overalt i klasseværelser, på gange, i kroge osv. Den kan foregå siddende, liggende eller stående. Der skal bare LÆSES, læses, læses. Hvad man vil læse, bestemmer eleven selv, men klassens lærere eller skolebibliotekaren kan hjælpe med at finde noget interessant. Og i mange kommuner er der de allerseneste år uddannet en læsevejleder til hver af kommunens skoler for at styrke elevernes lyst og evne til at læse.

30 KAPITEL 2 SPROG TIL TIDEN 29 Denne form for fælleslæsning kan både styrke elevernes læseoplevelser og deres læseniveau, ligesom den kan styrke fællesskabsfølelsen på hele skolen. Den kan også medvirke til at fastholde fokus på læsning som en vigtig faglig disciplin også efter den grundlæggende læseindlæring i de yngste klasser. Tiden til arbejdet med læsebånd tages derfor ikke blot fra dansktimerne, men finansieres af timer fra alle skolens fag. Engelsk i andre fag end engelsk? I det seneste år har der været debat om muligheden for at undervise på engelsk i andre fag end engelsk i folkeskolen f.eks. i såkaldte internationale klasser. Udvalget mener grundlæggende, at der i folkeskolen normalt ikke skal kunne undervises på engelsk i andre fag end faget engelsk. Det kræver, hvis man ikke har engelsk som modersmål, særlige forudsætninger at undervise på et tilfredsstillende niveau på engelsk, og eleverne vil i almindelighed ikke have tilstrækkelige forudsætninger til at få fuldt udbytte af undervisning på andet end dansk. Der er derfor grund til bekymring for, at det faglige og pædagogiske niveau vil falde, hvis man underviser på engelsk. Det er folkeskolens opgave at etablere et fundament for beherskelse af engelsk, men samtidig afgørende, at eleverne tilegner sig en dansk begrebsverden og fagterminologi i de enkelte fag. Der er intet til hinder for, at de elever, der senere får brug for engelsk fagterminologi og særlige kompetencer i engelsk, kan tilegne sig dette i løbet af deres videre uddannelsesforløb. Udvalget er ikke afvisende over for kontrollerede forsøg med undervisning på engelsk i et samarbejde mellem faget engelsk og ét eller flere andre fag, men det skal ske under forudsætning af, at eleverne kan leve op til folkeskolens faglige mål også på dansk. Andre fremmedsprog i folkeskolen Det fremmedsprog, som danske børn møder i folkeskolen ud over engelsk, er for ca. 80 procents vedkommende tyske. Folkeskolerne skal udbyde tyskundervisning, men afgør derimod selv, om de kan og vil udbyde fransk som alternativ.