RADIKAL 10 POLITIK. 8. dec. 2005

Transkript

1 RADIKAL 10 POLITIK 8. dec Ingen opstillet 0 % 2,9 % 3,0 % 4,9 % 5,0 % 7,5 % Over 7,5 % Det Radikale Venstres andel af stemmer ved kommunalvalget. Læs mere side 6 12

2 FORMANDEN SKRIVER Moses og velfærden FOTO: MICHAEL TOFT SCHMIDT DET FORTÆLLES, at da Moses kom med stentavlerne, havde han to budskaber. Et godt og et dårligt. Det gode var, at han havde fået forhandlet Vorherre ned til max. 10 bud. Det dårlige var, at Gud ikke ville give køb på det 6. bud. Sådan kommer det måske til at gå med Velfærdskommissionens forskellige udspil. Efterlønnen er nemlig velfærdsdebattens 6. bud. Mange vil ikke afvikle denne begunstigelsesordning. Og andre, desværre færre, mener, at velfærdsproblemerne kun kan løses ved at droppe netop efterlønnen. Uanset kommissionsforslagene bliver de næste års enorme politiske opgave af både folkelig og pædagogisk art. Nu gælder det om indtil hudløshed at tydeliggøre, at velfærd i fremtiden handler om benhårde prioriteringer indbygget i en bred vifte af tiltag. Intet er fredet. Vi kan ikke nøjes med 10 velfærdsbud. Der skal mange flere til, hvis velfærdssamfundet skal fremtidssikres. Og hvad angår det 6. bud, så er en efterlønsreform vigtig, men den er formodentlig kun ét skridt i den rigtige retning. PARTIERNE ER PRÆGET af stabil ubevægelighed, som vi nu skal se. Det Skjulte Folkeparti (DSF) har konserveret sine reformønsker i den prestige, der ligger i rollen som regeringsparti. Man er tilfreds med at være smuttet ind i regeringskontorerne uanset resultaterne. Når ministrene sidder derinde, bemærker befolkningen ikke, at partiet findes. Det vigtigste bud lyder derfor: Bedriv ikke reformer, men tal om dem. Danmarks Uforanderlige Velfærdsparti (DUV), før 2001 de liberale, har valgt status quo i velfærdspolitikken. Mens velfærdsprofeterne fra universiteterne tænkte, tav Velfærdspartiets egne præster, så vi ved ikke, om de overhovedet har tænkt. De skulle ikke Rohde sig ud i noget. Partiet behøver ingen nye bud, men kan nøjes med et: Du må ikke have andre guder end Fogh, regeringsmagten og skattestoppet (Treenighedslæren). Så er der Det Konservative Danskhedsparti (DKD), der gerne så farvede personnumre indført, så man lettere kunne se og gøre forskel til gunst for den blege danske folkestamme. Partiets bud på forandringsvilje (status quo + en) synliggøres bedst i de årlige finanslove, hvor de markeres i kroner til plus-grupper i folkestammen og nogle katte. Strukturerne røres ikke. Det kunne svække solidariteten i folkestammen. Vær solidarisk med dig selv. Eller med præsteskabets bud: Elsk dig selv som du elsker andre danskere. Fra den kant kommer ingen forandringer. Partiet tilhører et skriftklogt præsteskab med Luther rødder i ufordærvet danskhed. De ved, at Fogh intet foretager sig, der kan forarge DKD. Det Højreramte Socialparti er bange for sin egen skygge fra 1998 uanset hvordan det vender sig efter vælgersolen. Det længes umådeligt efter regeringskontorerne. Det Højreramte Socialparti synes tilfreds med sin lille vetoret i reformarbejdet, men da Det Konservative Danskhedsparti sidder med hovednøglen til regeringskontorerne, spiller denne lille vetoret ingen reel rolle. De Socialistiske Seddelbrugerpartier (DSS) skal nævnes, men de er uden for økonomisk rækkevidde. Det Kreative Bådeogparti (DKB) får i dette morads af reformangst en særlig forpligtelse til konstant at påpege, at der er langt mere end 10 bud på velfærdsreformer, og at ingen aktuelle velfærdsordninger er hellige. Mærkeligt nok ved alle partierne, at det er julemanden, der deler gaverne ud, men Det Kreative Bådeogparti ved, at andre har betalt dem. Den viden skal nu spredes til alle. FLERE NUMRE AF RADIKAL POLITIK Fremover udkommer Radikal Politik hver tredje uge bortset fra en længere sommerpause og en juleferie. Den store, radikale fremgang ved Folketingsvalget udmønter sig fra årsskiftet i et væsentligt større tilskud til partiet. En del af disse penge vil blive brugt til at sende flere numre af bladet på gaden. Radikal Politik er et vigtigt bindeled i partiet både som debatforum, som kontaktorgan mellem de enkelte medlemmer og som formidler af oplysninger om, hvad der sker centralt i landsforbundet, i de forskellige udvalg og i folketingsgruppen. I det kommende halvår vil jeg i samarbejde med redaktionen tage fat på en gradvis produktudvikling af bladet, så det bliver endnu mere vedkommende for læserne. Har du forslag til ændringer, til emner, du gerne vil have behandlet, eller stoftyper, du gerne vil have mere af, så kontakt mig endelig. Bjarke Larsen, redaktør REDAKTION: Bjarke Larsen (ansvarshavende), Lars Nielsen, Anna Ebbesen, Anne Sofie Christensen, Johannes Sørensen, Astrid Haug, Lasse Bruun og Birgit Voigt. ABONNEMENT: Kr. 200 (10 numre). Gratis for medlemmer af Det Radikale Venstre. FORSIDEILLUSTRATION: Jakob Strandberg LAYOUT: Helle Bøye Christensen. TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: ISSN: X Det Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K tlf fax girokontonr radikale@radikale.dk redaktion: redaktion@radikale.dk

3 Velfærden varer længe koster mange penge Det Radikale Venstre glæder sig til endelig for alvor at få gang i debatten om velfærdsreformer Af Astrid Haug EFTER AT VELFÆRDSKOMMISSIONEN nu har afsluttet sit arbejde, kan der for alvor komme gang i debatten om de reformer, der er nødvendige, hvis velfærdssamfundet ikke skal knække over, når der i fremtiden bliver flere ældre og færre i arbejdsstyrken. Det Radikale Venstre har længe understreget, at der skal sættes ind med omfattende reformer for også i fremtiden at have råd til velfærden. For finansordfører Morten Helveg Petersen betyder det bl.a. nedsat skat på arbejde og afskaffelse af efterlønnen. Vi har bedt ham om at redegøre for de radikale grundholdninger i velfærdsdebatten. Flere skal i arbejde Hvad er udgangspunktet for velfærdsdebatten? Det kræver mange mennesker på arbejdsmarkedet for at kunne opretholde det niveau, vi har for velfærden i Danmark. Et niveau, som vi i Det Radikale Venstre mener skal bevares. Men Danmark har et alvorligt finansieringsproblem i forhold til fremtidens velfærd. Der er ikke nok penge i kassen, når fremtidens velfærd skal betales. Hvordan løser vi bedst det finansieringsproblem? Der er ifølge Velfærdskommissionen tre mulige scenarier, hvis dansk økonomi skal være holdbar på langt sigt. Enten skal der ske massive skattestigninger helt op til ni procent i bundskatten. Det vil ramme alle lige fra kontanthjælpsmodtageren til bankdirektøren, men det vil ramme de lavestlønnede forholdsvis hårdest. Alternativet er at foretage massive besparelser i den offentlige sektor, svarende til hele sundhedsvæsenet eller to gange udgifterne til folkeskolen. Endelig er der en tredje vej, som Det Radikale Venstre ønsker at gå, nemlig at skabe flere arbejdspladser ved at øge arbejdsudbuddet. Hvilke politiske tiltag mener du er nødvendige i den henseende? Først og fremmest vil vi bryde skattestoppet og sænke skatten på arbejdsindkomst. Det kan være med til at skabe op mod ekstra arbejdspladser, idet flere vil efterspørge arbejdskraft, og derved skabes der flere arbejdspladser. F.eks. skal en sygeplejerske i dag arbejde syv timer for at få råd til to håndværkertimer. Med en skat på 42 pct. vil sygeplejersken med fire timers arbejde få råd til samme service, forudsat at håndværkerens løn efter skat er den samme som før. Efterlønnen skal væk Men nedsat skat på arbejde gør det vel ikke alene? Nej, derfor er det også en radikal mærkesag, at afskaffe efterlønnen. Det kan i sig selv løse op mod halvdelen af det samlede holdbarhedsproblem i dansk økonomi. Det er sådan, at efterlønnere i gennemsnit ikke er mere nedslidte end folk på arbejdsmarkedet. Vi mener ikke, skatteydernes penge skal gå til at finansiere, at folk trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis de har deres arbejdsevne i fuld behold. De penge kan bruges meget mere fornuftigt. Vi har i stedet foreslået en seniorpension, der er målrettet dem, der reelt er uarbejdsdygtige. Dagpengereform Vi har også foreslået en række arbejdsmarkedstiltag, som skal gøre op med særregler og forenkle dagpengesystemet vha. af en såkaldt årsindkomstmodel, hvor dagpenge beregnes på baggrund af sidste års indkomst, så den ledige undgår en masse bøvlede beskæftigelsesopgørelser. Tiltagene giver et enklere beregningsgrundlag og skaber større incitament til at tage et arbejde. Det er blot nogle af de nødvendige tiltag. I gennemsnit er efterlønnere ikke mere nedslidte end folk på arbejdsmarkedet. Skatteydernes penge skal ikke gå til at finansiere, at folk trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis de har deres arbejdsevne i fuld behold. Vi skal være ambitiøse Hvordan er udsigten til velfærdsreformer? Det Radikale Venstre vil arbejde for, at der bliver skabt langsigtede løsninger, så vi ikke efterlader de kommende generationer med et umuligt regnestykke. Derfor håber jeg da også, at regeringen vil lytte til Velfærdskommissionens anbefalinger, som helt sikkert er både ambitiøse og gennemarbejdede. Med de udmeldinger, regeringen er kommet med indtil videre, lover det ikke godt. Statsministeren insisterer på at opretholde skattestoppet frem for at sænke skatten på arbejde. Men der er behov for politisk lederskab for at fremtidssikre velfærdssamfundet og ikke kun at fastfryse systemer og strukturer. Det Radikale Venstre har en vigtig opgave i at presse på og være ambitiøse. 3

4 Nedlæg integrationsministeriet Den radikale integrationsordfører, Morten Østergaard, vil have integrationsarbejdet ud i de enkelte ministerier og give kommunerne resultatløn Af Bjarke Larsen NEDLÆG integrationsministeriet, og sørg i stedet for, at alle ministerier arbejder målrettet og koordineret med integration på hver deres område. Beskæftigelsesministeren skal tage sig af de integrationsproblemer, der har med arbejdsmarkedet at gøre, undervisningsministeren skal have ansvaret for integrationen i skolerne, sundhedsministeren skal sørge for at få gjort noget ved indvandrernes særlige sundhedsproblemer etc. Imens skal et uafhængigt videnscenter måle indsatsen og stille viden til rådighed for praktikerne i kommuner, organisationer og virksomheder. Det er den kontante udmelding fra Morten Østergaard, der som nyvalgt MF er har fået et af de stormomsuste ordførerskaber nemlig integrationsområdet. Vi har en udlændingestyrelse med en historisk dårlig administration og korruptionssager. Og selve integrationen går dårligere og dårligere på næsten alle områder. Så man kan ikke ligefrem sige, at integrationsministeriet har vist sig at være nogen stor succes, siger han. Væk fra Christiansborg Det konkrete arbejde med at løse integrationsproblemerne skal flyttes væk fra Folketinget: Både vores og regeringens tilgang til integrationspolitikken er for ideologisk. Debatten om integrationspolitikken er endt som en ideologisk skueplads på Christiansborg. Det gælder nok både vores egen og regeringens tilgang til emnet. Morten Østergaard foreslår desuden, at man giver kommunerne resultatløn alt efter, hvor gode de er til at sørge for integrationen. Læs mere side 5 Fantastiske uger hos FN Af Bente Dahl, MF SOM EN AF DE HELDIGE har jeg deltaget i FNs 60. generalforsamling fra den 20. september til 7. oktober som delegat. Hjemmefra havde der været to orienteringsmøder, så vi ikke skulle starte fra point zero, når vi stod i New York. Ved daglige briefinger af den dygtige stab fra den danske FN-mission og ved at følge møderne i FNs forsamlinger, Plenarforsamlingen, Sikkerheds- rådet og i nogle af udvalgene fik jeg god indsigt i FNs organisatoriske opbygning og arbejde. Jeg fik indsigt i og forståelse for de komplekse problematikker, der knytter sig til Danmarks internationale samarbejde og involvering i brændpunkter rundt omkring i verden i dag. Brændpunkter som Afghanistan, Irak og Dafur for at nævne nogle, der er højaktuelle. Over hele kloden er der p.t. 18 fredsbevarende aktioner, FN er med i. Der er ca m/k er udstationeret for at varetage opgaver i forbindelse med aktionerne. De fleste aktioner foregår i Afrika. Ved topmødet, der gik forud for åbningen af den 60. Generalforsamling, blev der enighed om et dokument, der indeholdt flere af de prioriteringer, vi i lang tid har arbejdet på i EU-regi. Dokumentet tager udgangspunkt i Millenium Development Goals (MDG), og der blev taget en række skridt i den rigtige retning: FN er en naiv størrelse. Selv kunsten, der hænger i FN-bygningen, bærer præg af denne naive tro på, at menneskeheden vil hinanden det bedste. Men FN har sin berettigelse og er en nødvendig organisation, fordi verdens befolkninger skal have et forum til at føre en dialog og til at formidle hjælp igennem. De sidste fire dage tilbragte delegationen i Washington. Ambassaden havde her lavet et fyldigt program: Folketingsmedlem Bente Dahl havde stort udbytte af at deltage i FNs generalforsamling. Informative besøg i Højesteret, hvor vi fik en time af højesteretsdommer Scalias tid, i Verdensbanken, i Pentagon samt en dag sammen med lovgivere i parlamentet i Maryland. Det var fantastiske uger. 4

5 FOTO: SZLAVIK ANDREAS, POLFOTO Vi ved alt for lidt om succes erne Takket være en målrettet indsats er kriminaliteten i Gjellerupparken i dag lavere end i resten af Århus. Her er der møde mellem 16 dansktalende mødre og fædre fra Somalia, Irak, Libanon, Syrien og Tyrkiet, som alle er med i områdets ambassadørkorps. Kommunerne skal belønnes for god integration Af Anna Ebbesen STATISTIKKERNE TALER deres eget sprog: ghettoproblemerne accelererer, indvandrere fylder mere og mere i retssale og fængsler, og antallet af arbejdsløse indvandrere er i dag 30 pct. større, end da VK overtog magten. Regeringens forsøg på at tvinge integrationen igennem via økonomiske sanktioner og stram udlændingepolitik er med andre ord en fiasko. Vi skal starte et helt andet sted, begynder Morten Østergaard, integrationsordfører for Det Radikale Venstre. Viden frem for fordomme Vi har meget alvorlige integrationsproblemer i dette land, men heldigvis er der ingen af problemerne, som ikke er blevet løst et eller andet sted i Danmark. Vi kender bare ikke nok til løsningsmodellerne, idet vidensdelingen på området er praktisk talt ikke-eksisterende, siger Morten Østergaard. Det er baggrunden for, at Det Radikale Venstre har foreslået, at der skal oprettes et Videnscenter for Integration. Med armslængde til ministerierne skal centret varetage evalueringsopgaver, indsamle erfaringer og levere vidensformidling både nationalt og internationalt. En lignende institution er allerede uundværligt på f.eks. uddannelsesområdet, hvor Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), håndterer evaluering og vidensdeling under undervisningsministeriet. I betragtning af hvor mange penge, der bruges på området, er det skræmmende, hvor lidt vi rent faktisk ved, konkluderer han hovedrystende. Mange succes-historier Og meget kunne tyde på, at kommunerne har brug for at lære af hinandens erfaringer. Til trods for at kriminaliteten er i stigning i landet som helhed, har en målrettet indsats i Gellerupparken medført, at kriminaliteten her er lavere end i resten af Århus. Her er kommunen gået sammen med forældre og politi for med stor succes at modvirke problemerne. Vi har mange succeshistorier, men løsningsmodellerne genbruges ikke rundt om i landet, konstaterer Morten Østergaard, der også foreslår, at kommunerne skal belønnes for at være gode til at integrere. Ingen kommuner har interesse i en dårlig integration, men jeg synes, det er udmærket, at statstilskuddet til integration kædes sammen resultaterne. Det vil øge opmærksomheden på at lære af de dygtigste. Samtidig understreger han, at integration ikke skabes i folketingssalen: Vi skal give de bedste rammer for kommuner, frivillige og den enkelte nydansker og så skal vi holde op med at tro på mirakuløse lovforslag, der med et tryk på en knap kan løse problemerne. En chance for alle? Regeringens syn på arbejdsmarkedet som nøglen til bedre integration deles af Det Radikale Venstre. Men vi tror ikke på den grundholding, der ligger bag mange af regeringens udspil: at der eksisterer alverdens jobs til indvandrerne; de er bare for dovne til at tage dem, siger Morten Østergaard. Han fortsætter: Ugebrevet A4 bragte en undersøgelse, der viste, at hele 76 pct. af nydanskerne anså det for meget vigtigt at være selvforsørgende, mens tallet for gammeldanskere kun var 57 pct. Samtidig ved vi, at der er færre jobs at få især i servicesektoren. I stedet for at se på startydelser og fratagelse af kontanthjælp, foreslår Morten Østergaard, at vi begynder at se på de forudsætninger for integration, som staten byder flygtninge. Som det er nu, sender vi selvforsørgende flygtninge hjem, hvis de blot har modtaget få dages sygedagpenge i løbet af en årrække eller skiftet arbejdsgiver undervejs. Hvorfor ikke holde på dem, der gør en indsats og integrerer sig? siger Morten Østergaard, hvis inspiration kommer fra et studiebesøg i USA. I USA bruger man hverken tid eller penge på at sende flygtninge hjem. De tilbydes muligheden for at opbygge en ny tilværelse i deres nye land. Det er mit indtryk, at det er en af årsagerne til, at 80 pct. af alle nytilkomne familier har en indtægt efter de første otte måneder. Kommer du i stedet til Danmark, har du risikoen for at blive hjemsendt hængende over hovedet fra starten af. Det indbyder ikke til at begynde på en frisk, siger Morten Østergaard. Det Radikale Venstres forslag til bedre integration kan læses på radikale.dk 5

6 KV2005 Kommunalt gennembrud Med radikale politikere i 60 kommuner er der et solidt grundlag for de kommende års arbejde Af Bjarke Larsen SOM VENTET FØRTE kommunalvalget til en markant, radikal fremgang. I tørre tal kan resultatet gøres op på følgende måde: En fremgang på 33 pct. i antallet af stemmer fra 3,9 pct. til 5,2 pct. Repræsentation i 61 pct. af kommunerne mod 25 pct. tidligere. Antallet af radikale kommunalpolitikere er stort set uændret (86 mod 88 før), selv om det samlede antal kommunalbestyrelsesmedlemmer er reduceret med 45 pct. (fra 4647 i de gamle kommuner til 2524 i de 98 nye). Der er radikal repræsentation i alle fem regioner. God investering Landsformand Søren Bald er godt tilfreds med resultatet: Vi har faktisk fået et lige så stort politisk gennembrud som ved reformen i 1970, da vi endda havde statsministerposten at profilere partiet med. Det giver os fra nytår meget bedre muligheder for det lokalpolitiske arbejde. Jeg glæder mig over, at vi satsede så mange af vores økonomiske midler på at hjælpe foreninger og kandidater ud over landet. De penge har forrentet sig godt. Samme konklusion har Leon Sebbelin, formand for det kommunalpolitiske netværk: Det ser rigtig godt ud. Vi har fået slået fast, at vi også kommunalt er et landsdækkende parti. Mange har knoklet Søren Bald glæder sig ydermere over, at valgkampen også internt er forløbet rigtig godt: Især glæder det mig, at det er gået over al forventning i de kommuner, der skulle lægges sammen. Folk har været gode til at finde fælles fodslag, og i det hele taget er det forbavsende få steder, hvor der har været intern ballade. Det vidner om stor demokratisk modenhed. Det er også værd at bemærke hvor mange radikale, der har knoklet, selv om de ikke selv havde en chance for at blive valgt. Det lover godt for fremtiden. Radikale mærkesager Den kommunale fremgang skal bl.a. bruges til at fodre folketingsgruppen, mener Søren Bald: Den har behov for flere indspark fra det radikale bagland, og her er det vigtigt med et tæt samarbejde med det kommunalpolitiske netværk. Leon Sebbelin ser især tre områder, hvor der fra radikal side skal satses ude i kommunerne: Ingen radikale kommunalbestyrelsesmedlemmer 1 radikalt kommunalbestyrelsesmedlem 2 radikale kommunalbestyrelsesmedlemmer Flere end 2 radikale kommunalbestyrelsesmedlemmer Miljøet, som kommunerne nu får ansvaret for, er en vigtig, radikal opgave. Det samme gælder hele specialundervisningen og de øvrige sociale institutioner, kommunerne skal til at drive. Endelig er skoleområdet selvfølgelig et tredje, vigtigt område. Vi skal være åbne over for, at tingene kan gøres anderledes, men samtidigt skal vi være meget på vagt over for den centralisering og detailstyring, der sker fra Folketinget. 6

7 KV2005 De lokale forhold afgørende Kommunalvalget viste, at de landspolitiske forhold ikke betyder så meget lokalt Af Bjarke Larsen OP TIL KOMMUNALVALGET forsøgte diverse forskere og kommentatorer at forudsige resultatet ved at sammenligne med, hvordan partierne står landspolitisk. Disse spådomme ramte alle langt ved siden af det endelige resultat. Sammenligner man derimod med kommunalvalget i 2001 viser det samlede landsresultat et forholdsvis stabilt billede: Socialdemokraterne går 1,8 procentpoint frem, De Radikale vinder 1,3, Enhedslisten vinder 1,0 og Dansk Folkeparti vinder 0,5 procentpoint. Venstre og De Konservative gik begge 0,8 pct.point tilbage, mens SF kunne nøjes med en tilbagegang på 0,1 pct.point. Også de små partier, der ikke er i Folketinget, samt lokallisterne går tilbage. Skal der endelig udledes en landspolitisk konklusion må det være, at oppositionen samlet set gik frem med 4,0 procentpoint. Forskere blev snydt Roger Buch, der er kommunalpolitisk forsker på Danmarks Journalisthøjskole, er forbavset over dette billede: Der var på mange måder tale om et radikalt anderledes valg i forhold til tidligere: antallet af kommuner blev reduceret, mange partier ændrede opstillingsform, antallet af kvindelige kandidater gik frem og så videre. En række jordskred, som dog tilsyneladende har ophævet hinanden, så det samlede billede nærmest er status quo. Vi forskere blev alle godt og grundigt snydt. Det er utroligt, at landspolitikken ikke slår mere igennem. ønskelig tydelighed, at kommunalpolitik og landspolitik er to helt forskellige ting for rigtig mange mennesker. Det understreger Socialdemokraternes fremgang, der kom på et tidspunkt, hvor de står meget svagt landspolitisk. Der er langt hen ad vejen tale om lokale valgkampe. Radikale skuffede Både Ulrik Kjær og Roger Buch mener dog, at Det Radikale Venstre burde have klaret sig endnu bedre. Ulrik Kjær siger: Det Radikale Venstre har først og fremmest en række landspolitiske mærkesager og mangler nok de lokale sællerter. De Radikales bud på velfærdsreformer, krig-og-fred, retssikkerhed og så videre appellerer ikke lokalt. Man har brug for at udvikle en særlig, lokalpolitisk profil, fordi man ellers bliver klemt mellem de store, der har borgmestereffekt og meget andet at trække på. Det er Roger Buch ikke enig i: Omkring f.eks. integration har De Radikale en selvstændig profil, og det samme kan vel siges om skolepolitik og miljø. Problemet er snarere, at man ikke overalt har kunnet opstille lokale folk med tilstrækkelig gennemslagskraft. Leon Sebbelin, formand for det kommunalpolitiske netværk, har en anden forklaring: I den overgangsfase, kommunerne står i, har mange valgt det sikre. Man har stemt på de markante borgmestre og de, der i forvejen sidder i byrådet. Og de steder, hvor kommuner er blevet lagt sammen, er der gået geografi i valget. Man stemmer i højere grad på en kendt person fra sin gamle kommune, og der har vi ikke været repræsenteret så bredt. Lokale forhold afgørende De tilsyneladende beskedne forskydninger dækker over store, lokale udsving for alle partiers vedkommende. For kommunalforsker Ulrik Kjær, Syddansk Universitet, er det ikke overraskende: Dette kommunalvalg viste med al FOTO: ARNE ROHDE Modsat valgeksperternes forventninger, blev de lokale forhold og den lokale valgkamp afgørende for partiernes stemmetal. Landspolitikken kommer fortsat i anden række, når krydset skal sættes. 7

8 KV2005 FOTO: TARIQ KHAN, POLFOTO Erik Fabrin har været borgmester i 20 år, og han vurderes i radikale kredse til bedst at kunne genrejse KL som en slagkraftig organisation, der tør sige regeringen imod. Radikale pegede på Venstremand til formandspost i KL Erik Fabrin vil være den bedste til at skabe samling i kommunernes interesseorganisation Af Bjarke Larsen HVORDAN I ALVERDEN kan Det Radikale Venstre være med til at gøre en Venstre-borgmester til formand for Kommunernes Landsforening? Er De Radikale ikke lodret imod den politik, regeringen har ført over for kommunerne de sidste fire år? Sådan er der givet mange, der har spurgt sig selv, da det i slutningen af november kom frem, at De Radikale udnytter sin rolle som tungen på vægtskålen til at pege på venstremanden Erik Fabrin som formand for KL den fælles paraplyorganisation, som varetager de 98 nye kommuners interesser over for ikke mindst regeringen. Svaret på sidste spørgsmål er let og ligetil: jo, Det Radikale Venstre er fortsat lodret imod den udhuling af det kommunale selvstyre, som Foghregeringen har stået for. Og den modstand er paradoksalt nok en stor del af forklaringen på, at de radikale kommunalpolitikere besluttede at pege på Erik Fabrin. I noget nær fuld enighed, for øvrigt. Modkandidaten var socialdemokraten Anker Boye, Odenses nu snart forhenværende borgmester. Fabrin kan samle Beslutningen blev truffet ud fra samlet vurdering af den politik, vi kan enes om, de personlige kvalifikationer hos formandskandidaten og hvilken indflydelse, vi kan få. Det siger Leon Sebbelin, der er formand for det kommunalpolitiske netværk. Han uddyber således: Begge sider var parate til at give os en tung udvalgsformandspost og plads i det fem mand store formandsskab. Tilbage stod så, at det helt overordnede mål må være at genskabe det politiske og økonomiske råderum, som kommunerne tidligere har haft og som regeringen har sat under voldsomt pres. Her pegede pilene næsten entydigt på, at Erik Fabrin var den bedste til at stå i spidsen for et både slagkraftigt og samlet KL. I den forbindelse kom det så først i anden række, at vedkommende er Venstre-mand. Personvalg i januar Det kommunalpolitiske netværk afgør på et møde lørdag den 28. januar, hvem der skal have de poster, partiet får forhandlet sig frem til. Målet er at få en række poster som menigt medlem af de stående udvalg. Forhandlingerne varetages af Leon Sebbelin, Henrik Larsen og Vibeke Peschardt med folketingsmedlem Johs. Poulsen på sidelinjen. Sidstnævnte har tidligere været medlem af KLs bestyrelse og formand for KLs miljøudvalg. Der er 17 medlemmer i KLs bestyrelse. Ud fra antallet af poster i de 98 kommuner, bliver bestyrelsen sammensat med 7 medlemmer til Socialdemokraterne, 1 til SF, 1 til Dansk Folkeparti, 2 til De Konservative, 5 til Venstre og 1 til Det Radikale Venstre. 8

9 KV2005 Nær ved og næsten Det er surt at mangle fire stemmer i at blive valgt Af Johannes Sørensen JA, SELVFØLGELIG ER DET rigtig ærgerligt at være fire stemmer fra at komme i byrådet, men vi har ikke tabt modet af den grund. Det er Mikael Togeby, radikal spidskandidat i Hillerød, der allerede er begyndt af se frem. Vi satsede på et valgforbund med Socialdemokraterne, fordi vi mente, at vi på den måde kunne få mere radikal politik igennem. Rent matematisk har vi givet dem et mandat, men nu satser vi på at skabe radikal politik og synlighed ad andre kanaler. Vi regner med at få formandsposten i integrationsrådet og arbejder på at få oprettet et udvalg for demokrati og dialog. Også i den nye Langeland kommune var Det Radikale Venstre tæt på. En stærk borgerliste med en stærk spidskandidat støvsugede øen for stemmer og efterlod meget få til de andre partier, herunder de radikale, der kun manglede en håndfuld stemmer i at erobre et enligt radikalt byrådsmedlem. De to ovenstående eksempler står ikke alene. Det Radikale Venstre står nu uden repræsentation i 38 kommuner, men der er en eller flere med ved bordet i 60 kommuner. Disse 60 kommuner er opnået ved hjælp af knap stemmer, men som ovenstående eksempler viser, ville det ikke kræve nogen stor fremgang at blive repræsenteret i et større antal kommuner. Tæt på to mandater På samme måde ville relativt få stemmer kunne have gjort de 86 radikale kommunalbestyrelsesmedlemmer til endnu flere. I den nye Rebild kommune manglede der blot syv radikale stemmer i at Mikael Togeby har ikke tabt modet selv om han manglede fire stemmer i en byrådsplads. Leon Sebbelin kunne have fået en radikal sparringspartner i byrådet, og det samme gør sig gældende i Rudersdal, hvor syv stemmer stod i vejen for at de lokale, radikale fik opfyldt deres målsætning, der lød på at der skulle 3 repræsentanter i det nye sammenlægningsudvalg. Også andre steder i landet var man tæt på endnu et mandat. Nær ved og næsten slår som bekendt ingen af hesten, men det kunne tyde på, at Det Radikale Venstre har endnu en fremgang til gode ved KV Radikal topscorer MÅLER MAN ANTALLET af personlige stemmer i forhold til kommunens størrelse og det totale antal radikale stemmer i en kommune, blev Karin Friis Bach radikal topscorer ved dette kommunalvalg. Den 40-årig mor til tre børn og med et fuldtidslederjob, fik 670 personlige stemmer, hvilket svarer til 57 pct. af de afgivne stemmer på liste B. Det er et pænt stykke over Klaus Bondam i København (42 pct.), Pernille Høxbro på Frederiksberg (34 pct.), Erik Simonsen i Odense (18 pct.) og Uffe Elbæk i Århus (13 pct.). Karin Friis Bach sprængte listen i Egedal, hvor der for første gang kom et radikalt medlem i kommunalbestyrelsen. Partiet var endda tæt på to mandater. 9

10 FOTO: STEPHAN CAMILLA, POLFOTO KV2005 Mere kvalitet på sygehusene Hvordan sikrer man den højeste kvalitet i behandlingen (som her af kræft), når alt tyder på, at sygehusene får ondt i økonomien de kommende år? Radikale regionsmedlemmer lægger op til debat Af Lars Nielsen KVALITETEN PÅ SYGEHUSENE skal i top, og sygehusstrukturen skal forenkles. De radikale medlemmer af de nye regionsråd lægger op til en stor debat om sygehusene i de nye regioner. Men regionspolitikerne er alle bekymrede for sygehusenes økonomiske situation. Det Radikale Venstre bliver repræsenteret i alle 5 regionsråd. I alt blev der valgt 11 personer: fem i hovedstaden, to i Region Sjælland, en i Syddanmark, to i Midtjylland og en i Nordjylland. I Region Nordjylland blev Vagn Kvist fra Pandrup valgt. Han lægger op til at gennemføre den radikale mærkesag om at en markant regional udvikling. I Nordjylland skal Erhvervsudviklingen forbedres og arbejdsløsheden skal ned. Han foreslår blandt andet et tættere samarbejde med universitetet. Det bliver også en mærkesag at få en fuld lægeuddannelse til Aalborg for at sikre læger til nordjyderne. Radikale i Nordjylland meldte ligeledes under valgkampen, at de ønsker at bevare den decentrale sygehusstruktur og dermed det nuværende antal sygehuse. Vagn Kvist får et godt udgangspunkt for at føre partiets mærkesager igennem. Han sidder ganske vist kun på et mandat, men er alligevel blevet valgt som næstformand for regionsrådet. Parat til at lukke sygehuse Det tidligere folketingsmedlem Kirsten Lee bliver det ene af de fem radikale medlemmer af Region Hovedstaden. Valgt blev også Abbas Razvi, Vibeke Rosdahl, Trine Petersen og John Philip. Kirsten Lee understreger, at De Radikale vil have højere kvalitet i patientbehandlingen. Eksempelvis er det vigtigt at kunne nedsætte dødelighed i kræftoperationen. Det bliver også vigtigt at få indført en kontaktpersonordning på sygehus, så den samme person følger patienten i hele behandlingen. Ligeledes bliver det vigtigt med større fokus på forebyggelse, eftersom mange sygdomme kan forebygges, men ikke behandles. Kirsten Lee er meget bekymret over den stramme økonomi på sygehusene i hovedstaden: For at sikre en høj kvalitet, er jeg er derfor parat til at lukke sygehuse. Kvalitet skal ikke handle om antal af bygninger, men om kvalitet i behandlingen af patienterne, siger Kirsten Lee. Etiske komiteer I Region Midtjylland bliver der to radikale repræsentanter: Ulla Fasting fra Vinderup og Gunhild Husum fra Randers. Ulla Fasting lægger op til større fokus på den interne uddannelse. Hun mener, at der brug for, at sygeplejerske, ergoterapeuter og fysioterapeuter skal kunne varetage flere af lægernes opgaver. Mange patienter skal fremover behandles hjemme. Det betyder, at vi får brug for, at eksempelvis syge- 10

11 KV2005 Konstitueringer på kryds og tværs Politik, bredde og kvalitet har været i fokus for de radikale forhandlere Af Johannes Sørensen DER ER FORSKEL på landspolitik og lokalpolitik. Det kan aflæses af valgresultaterne, men også af en lang række af de konstitueringsaftaler, der er blevet indgået over hele landet. Det Radikale Venstres repræsentanter har hver for sig forsøgt at skabe forhandlingsresultater, der rækker længere end den klassiske problemstilling: er de radikale til højre eller til venstre? Nedenstående eksempler vidner om, at politik, bredde og kvalitet har været i fokus for de radikale forhandlere. Favrskov Jeg vil da ikke udelukke, at jeg kunne have bidt hovedet af al skam og skaffet mig en udvalgsformandspost ved at støtte en borgmester, som jeg egentlig er imod. Sådan konkluderer Marianne Saxtoft, der efter en lang valgkamp og den efterfølgende konstituering må konstatere, at det ikke helt gik som håbet i Favrskov kommune. Vi var i valgforbund med De Konservative og Kristendemokraterne. Vores projekt gik ud på at trække de konservative ud af Venstres arme, så der kunne skabes et alternativ til det sædvanlige kommunalpolitiske billede. Socialdemokraterne og SF havde nikket til ideen, men bagefter opdagede vi, at de havde gang i et dobbeltspil, og allerede havde lagt sig i kølvandet på Venstre og Dansk Folkeparti. Så vi står nu med en Venstre-borgmester, som er uegnet til opgaven, og en venstrefløj, der har deponeret deres politik hos Dansk Folkeparti og resten af højrefløjen. I det billede ville jeg ikke passe ind som udvalgsformand, så jeg afslog at gå med i aftalen. Vi er nu i opposition, og jeg tror stadig, der er muligheder for at påvirke kommunen i den rigtige retning. Odense På valgnatten i Odense var der, som alle havde forventet, to centrale aktører, nemlig den socialdemokratiske borgmester Anker Boye og den konservative borgmesterkandidat Jan Boye. Men da stemmerne var talt op, blev den radikale Erik Simonsen konstitueringens afgørende hovedperson. Han blev tilbudt borgmesterposten af socialdemokraterne, der havde tabt næsten stemmer. Til manges forundring blev svaret et tydeligt nej tak. De radikale foretrak, at FOTO FRA: ARNE ROHDE De Konservatives Jan Boye fik posten. Er de radikale i Odense nogle kyllinger, eller er der en god forklaring? Ja, det er der, forklarer Thorkild Maarbjerg, der er vælgerforeningens formand. Erik Simonsen, spidskandidat og genvalgt byrådsmedlem, vurderede, at vi ville komme i klemme mellem to næsten lige Fortsættes side 12 Inden stemmerne kan høstes, skal der knokles. Her skæres masonitplader ud i valgplakatstørrelse. plejersker kan varetage flere opgaver. Uddannelsen af det kliniske personale skal derfor opgradueres, siger Ulla Fasting. Ulla Fasting vil også arbejde for nedsættelse af lokale etiske komiteer. Mange af de vigtige etiske diskussioner finder sted lokalt. Det er derfor vigtigt, at der bliver et formaliseret sted, hvor sådanne diskussioner kan føres og afgøres. Omkostningsbevisthed Kristian Grønbæk Andresen fra Odense bliver ene om at repræsentere Det Radikale Venstre i Region Syddanmark. Der manglede 1000 stemmer til mandat nummer to. Han gør det meget klart, at han har tre mål for arbejdet i den nye region: En sammenhængende sygehusstruktur for hele regionen med Odense Universitets sygehus som omdrejningspunktet; kvalitet skal i centrum med større patienttilfredshed; og derudover skal der være større omkostningsbevidsthed. Vi skal have mere bevidsthed om konsekvenserne af globaliseringens krav. Vi kan ikke konkurrere på løn, men på indhold, siger Grønbæk Andersen. Han lægger derfor op til bedre samarbejde mellem virksomheder og uddannelser. Kandidater fra universiteter og studerende fra mellemlange uddannelser skal i praktik og have større kontakt til virksomhederne. Specialer skal samles I Region Sjælland er Inge-Lise Hansen fra Stege og Knud Munksgaard fra Holbæk valgt. Inge-Lise Hansen mener, at der er brug for en fornuftig sygehusplan for hele regionen: Det er meget vigtigt med en forenkling for at sikre kvalitet. Vi sammenlægger jo tre amter. Vi foreslår, at specialerne bliver samlet for at sikre en høj kvalitet, siger Inge- Lise Hansen. De Radikale skal ifølge Inge-Lise Hansen også være en garant for en anstændig overdragelse af amternes sociale institutioner til kommunerne. 11

12 KV2005 KONSTITUERINGER PÅ KRYDS OG TVÆRS, fortsat fra side 11 Henrik Larsen, Kolding: Vi fik to mandater, og det gav tre udvalgsformandsposter og en plads i økonomiudvalget. store fløje. Og det er vores klare overbevisning, at vi har valgt rigtigt. Vi er nu i en position, hvor vi har større mulighed for at få gennemført radikal politik, end hvis vi havde haft en enmandshær på borgmesterposten. Vi havde allerede inden valget besluttet, at vi ville pege på Jan Boye som borgmester, og at vi ville sikre os, at DF ikke fik nogen rådmandspost. Så i den forstand har vi nået vores mål, og jeg tror også, vi har valgt det rigtige, set fra Odenses perspektiv, slutter Thorkild Maarbjerg. Kolding I Kolding er Marlene Lorentzen nyvalgt byrådsmedlem, og hun følges med Henrik Larsen, der er klar til at tage fat på sin tredje periode. Han siger: Vi fik to mandater, og det gav tre udvalgsformandsposter og en plads i økonomiudvalget. Og selv om det i løbet af forhandlingerne så ud til, at der var en chance for en radikal borgmesterpost, er Henrik Larsen rigtigt godt tilfreds. Vi fik brudt et godt samarbejde mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, vi fik gennemtrumfet en bred konstituering, hvor også Venstre er med, og vi er gået i gang med at forhandle et grundlag for det politiske arbejde i Kolding kommune de næste fire år. Det svarer til de målsætninger, vi havde stillet op inden valget, forklarer Henrik Larsen, der går mere op i politik end i udvalgsposter. Den politiske aftale kommer blandt andet til at handle om integrationsområdet, skoleområdet og det erhvervspolitiske samarbejde med resten af trekantområdet, siger han og fortsætter med at fortælle om et andet radikalt initiativ. Der skal i Kolding oprettes et visionsudvalg, hvor man vil samle f.eks. erhvervspolitik, udviklingsplanlægning, PR-aktiviteter og støtte til lokale initiativer, der kan brande Kolding kommune, osv. Vi skulle jo gerne have andet at byde på end Koldinghus og håndbold, så jeg håber på, at det nye udvalg ikke bliver en papirtiger, men en rigtig god idé, slutter Henrik Larsen. MARIANNES KLUMME Hvilket samfund? Af Marianne Jelved VELFÆRDSKOMMISSIONEN har gjort et stort arbejde med omfattende analyser af udviklingen af velfærdssamfundet i de næste årtier. Opgaven har været: Kom med forslag til ændringer af velfærdsordninger og tilrettelæggelse af en politik, så vi i Danmark kan have en stabil og holdbar finansiering af de offentlige opgaver i fremtiden. Så godt man nu kan det, når flere går på pension, og der er færre mellem 16 og 64 år til arbejdsmarkedet samtidig med, at vi alle heldigvis lever længere, men også har historiske erfaringer for, at jo mere velstand, jo flere ønsker og krav stiller vi til velfærdssamfundets ydelser, samtidig med at vi ønsker os mere fritid. Det er en stor mundfuld. Hvis vi fastholder det velfærdssamfund, som vi kender, og regner ændringerne i aldersgrupperne ind, så ser vi, at vi år efter år efter år vil have underskud på de offentlige budgetter. Det går jo ikke. Så vi har pligt til at udvise rettidig omhu. Men, siger nogen, vi vil jo have stigende velstand, så kan vi ikke bare betale mere i skat? Det kan man vælge, men det er ikke sikkert, det er muligt at fastholde den nødvendige solidaritet mellem dem, der er nettomodtagere af velfærdsydelser, og dem, der er nettobidragsyderne til finansieringen. Og desuden ved vi, at den stærke internationale konkurrence mellem landene både direkte og indirekte presser skatterne og også fører til konkurrence på skat. Der er brug for reformer. I Det Radikale Venstre har vi længe opfordret regeringen til at tage fat på fortsættelse af 80 ernes og ikke mindst 90 ernes reformarbejde. VK-regeringen har udskudt det og gemt sig bag velfærdskommissionen. Nu sker der forhåbentlig noget. Det er værd at huske på, at reformerne fra de foregående år har virket efter hensigten. Vi har høj beskæftigelse og overskud på de offentlige budgetter og på betalingsbalancen. Det skal vi have i gode konjunkturer, så der er råd til at have underskud i dårlige konjunkturer med højere ledighed. Det giver et stabilt grundlag for samfundet og for borgerne, fordi alle ved, hvad man kan regne med. Det skal vi gerne kunne fortsætte med. Men det er ikke alle ændringer, der er lige gode. Ændringer af velfærdsordninger og styringen af dem, påvirker borgernes og medarbejdernes adfærd og syn på borgerne, hvilket også er meningen. Det er derfor, vi har ændret dagpengeperioden i 90 erne. Det er derfor, VK og DF har indført starthjælp, og det var derfor, SR afskaffede integrationsydelsen efter et år, da vi så, at det ikke førte til hurtigere integration, men til større forarmelse. Så vi skal være superopmærksomme på, hvordan vi indarbejder styringen i velfærdsordningerne. Det handler også om, hvordan vi vil leve sammen, og hvordan samfundet behandler de svageste borgere, der er dem, der er mest afhængige af fællesskabet. 12

13 Biografi om Baunsgaard udfylder stort hul God bog om et usædvanligt politisk talent Af Niels Helveg Petersen HILMAR BAUNSGAARD, radikal statsminister i VKR-regeringen , har omsider fået sin egen biografi, skrevet af Henning Nielsen, historiker af fag og mangeårig formand for Det Radikale Venstres internationale udvalg. Bogen udfylder et stort hul, for i mangfoldige politiske bøger optræder Hilmar Baunsgaard som vigtig biperson; her får man for første gang muligheden for at se udviklingen, som den har set ud med hans egne briller. Et usædvanligt talent Hilmar Baunsgaard (HB) var et usædvanligt, politisk talent. Han havde et vindende væsen, havde let ved at omgås mennesker af alle slags, evnede at sætte sig ind i stort og vanskeligt stof på kort tid, havde stor taktisk begavelse og sidst, men ikke mindst: Han var en fremragende taler og polemiker, en frygtet modstander både i forsamlingshuset, i folketingssalen og især på tv. Det er muligt, at der blandt hans samtidige var mere elegante eller slagfærdige talere, men ingen var så effektiv en kommunikator som han. Hans hovedbudskaber fremstod klare, enkle og umiddelbart forståelige. En radikal skæbnestund Ved valget i 1964 tabte DRV et mandat og var nu reduceret til 10 mandater. Med rette fandt HB, at partiet befandt sig i en skæbnestund. Hvis partiet skulle have ny luft under vingerne, måtte man stå mere frit i forhold til Socialdemokratiet, og partiet trådte ud af SR-regeringen. Ved valget i 1966 gik DRV gik da også frem, fra 10 til 13 mandater. Fremgangen skyldtes især, at HB på tv ved hjælp af byggeklodser beskrev det radikale skatteudspil på en letforståelig måde. Men også SF gik frem så meget, at der var flertal af S og SF, og Det røde kabinet kom til verden. Det fik en kort og dramatisk tilværelse, indtil SF sprængtes i december Mange radikale reformer Ved valget i januar 1968 fik Det Radikale Venstre 15 pct. af stemmerne og 27 mandater. Resultatet blev VKR-regeringen med Hilmar Baunsgaard som statsminister. Regeringen gennemførte en række vigtige reformer. En omfattende jordlovgivning, tjenestemandsreform, kildeskat, kommunalreform, fri abort, frigivelse af pornoen og en ny styrelseslov for universiteterne, der gav de studerende en hidtil uhørt indflydelse. Da historikeren Tage Kaarsted skulle opsummere VKR-regeringens indsats skrev han til vennen HB: Det gale var, at din regering for så vidt førte en for radikal politik, som ødelagde de konservative. RV bevarede sine 27 mandater ved valget i 1971, men VKR-regeringen tabte flertallet. De følgende år og valg var hårde ved De Radikale. HB genopstillede ikke i 1977, og et langt sejt træk for at genopbygge partiet tog sin begyndelse. Anbefales varmt Henning Nielsens bog kan anbefales på det varmeste til alle, der ønsker at forstå Det Radikale Venstre historie. Det er tankevækkende, at Det radikale Venstres fremgang ved de seneste valg finder sted en generation efter Hilmar Baunsgaard. Det er børn af dem, der i så stort tal stemte på Hilmar Baunsgaard i 1968, der i dag finder sammen i Det Radikale Venstre. Hilmar Baunsgaards virke har sat sine positive spor. HENNING NIELSEN: Hilmar Baunsgaard Statsminister med tv-tække. Syddansk Universitetsforlag. 262 sider, 278 kr. Bogen kan købes med rabat via annoncen på denne side eller gennem Fremsyn se omtalen andet steds i bladet eller gå ind på partiets hjemmeside under

14 For meget Folketing for lidt Marianne Erik Holsteins bog om Marianne Jelved skæmmes af forfatterens ensidige indvandrer-fokus Af Bjarke Larsen EN MAGNET FOR POLITIKERE fra en anden kultur, der i den grad sammenblandede religion og politik. Det er en karakteristik af Det Radikale Venstre, som det vist bliver svært at finde partimedlemmer, der vil skrive under på. Heller ikke for et par år siden, hvor der var enkelte sager af den type, men det er Erik Holsteins påstand i hans såkaldt politiske biografi om Marianne Jelved (side 50). Eksemplet er typisk for den skæmmende, men desværre dominerende svaghed ved bogen: den er i alt for høj grad præget af den særlige, populistiske tilgang til politik i almindelighed og indvandrings- og integrationspolitikken i særdeleshed, som Ralf Pittelkow i Jyllands-Posten og Erik Meier Carlsen i BT har dyrket til perfektion. En grundlæggende kynisk holdning, som er blevet alment accepteret blandt analytikere og journalister, og hvis kerne er, at politikerne skal gribe og fastholde magten ved hele tiden at imødekomme folkestemningen. Gør man ikke det, tilhører man en arrogant elite. Det er i absolut modsætning til den grundholdning, der præger Det Radikale Venstre i almindelighed og Marianne Jelved i særdeleshed: at politik handler om at dele sig efter anskuelser og så med argumentets kraft kæmpe for at vinde tilhængere for sit synspunkt. Samt at man skal turde fremføre og fastholde upopulære synspunkter og beslutninger, hvis man mener, det er det sagligt rigtige. Disse uforenelige grundholdninger er nok en del af forklaringen på, at det ikke for alvor lykkes for Erik Holstein at komme ind under huden på Marianne Jelved hverken personligt eller politisk. FØRSTE HALVDEL af bogen er udmærket: beskrivelsen af barndommen, ungdomsårene og årene som først lærer, så lokalpolitiker og til sidst nyvalgt folketingsmedlem er grundig og nuanceret med en række både sjove, sigende og tankevækkende detaljer og pointer. Det gælder bl.a. beskrivelsen af Marianne Jelveds flid, selvbevidsthed (samtidig med en genert ydmyghed) og målrettethed, der er så stor, at hun f.eks. i 1990 ikke holder sig tilbage fra at bryde en uskreven regel om ikke at stille op i samme amt eller storkreds som et siddende folketingsmedlem. Jelved var bange for at miste sit mandat i Roskilde amt og efter lokal opfordring stillede hun op i Nordjylland, hvor hun vandt mandatet på bekostning af Hans Larsen-Ledet. MEN FRA BOGEN når frem til at beskrive tiden fra dannelsen af den første SR-regering under Nyrups ledelse i 1993 bliver skævhederne og svaghederne stadig mere tydelige. Dels fordi Erik Holstein ikke formår at lægge tilstrækkelig distance til de meget nære begivenheder, dels nok på grund af forfatterens førnævnte grundholdning til det politiske liv. De mange og ofte meget omfattende reformer, som SR gennemførte op gennem 90erne, får ikke den omtale og vægtning, de efter min mening fortjener. I stedet fokuserer bogen mere og mere og mere og mere ensidigt på udlændingedebatten. Det betyder bl.a., at Erik Holstein bruger et helt kapitel på at beskrive de tre-fire sager, hvor radikale kandidater med indvandrerbaggrund for nogle år siden kom på kollisionskurs med partiets grundlæggende holdninger omkring et absolut nej til dødsstraf og sharia-inspireret lovgivning. Det er en proportionsforvrængning, der vil noget. Også bogens brug af kilder er sine steder problematisk. Den udstrakte brug af anonyme kilder fra især Socialdemokratiet er præget af, at de så godt som alle kommer fra den højrefløj i partiet, der pt. er ved magten. Og med al respekt for Rasmus Hylleberg, så har hans analyser flere steder fået en vægt, som ikke afspejler den opbakning, der rundt om i partiet er til hans synspunkter. ERIK HOLSTEIN ER uddannet journalist og har tilbragt stort set hele sin karriere på Christiansborg. Pt. arbejder han som integrationsmedarbejder på den elektroniske nyhedsportal altinget.dk. Forfatterens journalistiske udgangspunkt betyder, at bogen er velskrevet i et letflydende, fængende sprog, men hans Christiansborg-baggrund har også betydet, at der er for meget fokus på, hvad der er foregået i Folketingets osteklokke, og for lidt på, hvad der er sket ude i samfundet og i hovedet på Marianne Jelved. ERIK HOLSTEIN: Jelved en politisk biografi. People s Press. kr Bogen kan købes med rabat via Fremsyn se omtalen andet steds i bladet eller gå ind på partiets hjemmeside under 14

15 nye VEDTÆGTER På vej mod vedtægter Parti maskineriet skal indrettes, så det både er effektivt og demokratisk to hensyn, det ikke altid er let at forene. Nyt kommunalt landkort og ny valglov gør det nødvendigt med nye vedtægter Af Søren Bald, landsformand og Jesper Groenenborg, næstformand HVORDAN INDRETTER VI partiet, så organisationen passer bedst muligt til den nye kommunale og regionale struktur, der blev knæsat ved valget den 15. november? Og som følges op af en ny valglov? Det spørgsmål skal diskuteres i de første 9 måneder af 2006 frem til og med landsmødet, hvor diskussionerne gerne skulle munde ud i nye vedtægter. Vi mangler stadig at se indholdet i den nye valglov. Fra radikal side deltager Niels Helveg Petersen i det forberedende arbejde, og senest i februar kommer der et udspil, som indenrigsministeren derpå forventes at omforme til et egentligt lovforslag, der kan vedtages i juni Status er 33 uændrede kommuner, 65 nye kommuner, 14 forsvundne amter, fem nye regioner og til sommer en ny valglov, hvor der næppe ændres i principperne, men som sikkert flytter mangen en kredsgrænse. Kritisk masse Vi står derfor med en bunden opgave, men vi kan glæde os over én meget vigtig ting: Medlemstallet i de nye kommuner indebærer, at Det Radikale Venstre næsten overalt får kritisk masse. Foreningerne vil få et medlemstal, der gør politisk arbejde langt mere spændende og giver nye muligheder for samspil mellem folkevalgte og medlemmer. Der er nogle ting, vi nu skal gøre, og der er nogle ting, som vi måske måske ikke skal benytte lejligheden til at gøre, når organisationen efter strukturreformen og valglovsændringerne skal ændres. En slank organisation Der er et bredt ønske om at slanke organisationen, så vi f. eks. ikke skal til en stribe generalforsamlinger hvert forår sammen med Tordenskjolds andre trofaste soldater. Derfor er det også vigtigt, at vi ikke tilføjer ekstra led til organisationen. Vi er en medlemsbåret organisation, hvis vigtigste formål er at diskutere og udforme politik og opstille de mest egnede kandidater til alt fra kommunalvalg til Europaparlamentsvalg. Vi skal kunne fungere både lokalt og på landsplan, og vi skal kunne håndtere balancen mellem lokale forskelligheder og landspolitisk tydelighed i vores udmeldinger. Vores vedtægter skal så enkelt som muligt beskrive, hvem i organisationen der har ansvaret for opstillinger og valgkamp på alle niveauer fra kommuner til EP-valg. Demokrati er nu og da uhyre besværligt, og mange kan sikkert pege på eksempler på uhensigtsmæssige forhold i de nuværende vedtægter, men vi skal både sikre den effektivitet, som er nødvendig for at arbejde politisk, og den legitimitet, der er demokratiets forudsætning. Det er ikke altid let at få disse to hensyn til at spille sammen. Kommunen i centrum Det er oplagt, at de nye kommuner skal være grundstammen i vores organisatoriske opbygning, hvorfra valget af delegerede til landsmødet udgår. De vil også kunne være det bærende led i opstillingen til regionsrådene, som ikke nødvendigvis bør afspejles i strukturen ud over bestemmelserne om opstilling af kandidater. Når det gælder EP-valget, er tiden kommet til at foretage en forenkling, fordi hele landet er én valgkreds. Måske skal vi skabe mulighed for at opstille den radikale liste ved et ekstraordinært endagslandsmøde i EP-valgåret, hvor der opstilles maksimalt 12 kandidater anført af en særskilt valgt spidskandidat. Den centrale kontingent-service har vist sig at have mange fordele. Den centrale administration af medlemskabet bør derfor nu gennemføres fuldt ud, så der gælder ens vilkår i hele landet, så den lokale administrationsbyrde minimeres, og så risikoen for organisatoriske blackouts ved personudskiftninger fjernes. Medlemskabet skal knyttes til Det Radikale Venstres landsforbund, hvilket automatisk medfører fulde medlemsrettigheder på alle landsforbundets niveauer. Tidsplanen Amtsformændene tager første spadestik i arbejdet. Det sker i december, og i sam- Fortsættes side 16 15

16 VEDTÆGTER Det lokale arbejde skal styrkes i ny struktur En forenklet organisation, hvor der ikke spildes for meget krudt på en regional organisering, er på ønskelisten hos radikale tillidsfolk i debatten om en ny partistruktur. Af Eivind Sønderborg Johansen DE 98 NYE KOMMUNER skal være grundstammen for den nye struktur i Det Radikale Venstre, og kredsforeningerne skal afskaffes. Sådan lyder den entydigt melding fra en række tillidsfolk over hele landet, som Radikal Politik har spurgt om, hvordan partiet fremover bør skrues organisatorisk sammen for at modsvare det nye kommunale landkort og den kommende valgkredsreform. Tillidsfolkene er ikke helt enige om, hvordan det regionale niveau skal takles men de har en række andre ideer til den videre debat. Flad struktur Per Kleis Bønnelycke, amtsformand i Sønderjylland og tidligere medlem af både kommunalbestyrelsen i Dragør og Københavns amt, er fortaler for færre organisatoriske niveauer i partiet. Vi skal arbejde på at få så flad en struktur som muligt. Det er kun nødvendigt med to politiske niveauer: lokalforeningerne og landsforbundet. Det må være muligt at undgå en organisering på regions- og kredsniveau gennem indirekte valg og brug af delegerede. Der er intet i vejen for at overlade det til flere lokalforeninger i fællesskab at opstille kandidater der, hvor en opstillings- eller storkreds dækker flere kommuner. Det er ikke nødvendigt at opbygge et stort organisatorisk apparat, og på den måde undgår vi at skulle bruge medlemmernes arbejdskraft på at få fire-fem organisatoriske niveauer til at hænge sammen, siger Per Kleis Bønnelycke. Ja til regionalt niveau Torsten Jakobsen, Sæby, medlem af HB og FU, er modsat tilhænger af radikale regionsråd med en bestyrelse og et årligt delegeretmøde samt møder i løbet af året, hvor man tager stilling til regionale spørgsmål og opstilling af folketingskandidater. Også Anders Hjorth, Hellerup, mangeårigt medlem af HB og formand for Voldgiftsnævnet, ønsker et regionalt niveau: Medlemmerne af regionsrådene må have en referenceramme i forhold til partiet, dvs. et organ, der dækker hele regionen, og som ud over den løbende politiske kommunikation i partimæssig sammenhæng har ansvaret for de kommende regionsvalg (kandidater, valgkamp mv.). Selvom de færreste tror, at regionsrådene får en lang levetid, er det radikal tradition at give sådanne opgaver fuld skrue. Medlemmerne til dette råd bør udgå fra samtlige regionens kommuner vægtet efter medlemstal. For store afstande Thomas Berntsen, Kjellerup, HB-medlem og kandidat til regionsvalget, er bange for, det bliver svært at agere i forhold til regionerne: Her i den midtjyske region er der f.eks. langt fra Hvide Sande til Ebeltoft. Hvordan skal man opstille regionskandidater? Er der brug for regionsforeninger eller en backinggruppe for kandidater og medlemmer af regionen? Der er flere ubesvarede spørgsmål end svar, og det ser jeg som et problem, konstaterer Thomas Berntsen. Jens Peter Thestrup, Sønderborg, der er tidligere formand for amtsformændene og for partiets organisationsudvalg, foreslår, at dækningen af regionerne sker med udgangspunkt i landsforeningen: Der er så langt fra Langeland til Sønderborg, at det ikke er realistisk at lave en regional partiorganisering. Aage Dahl, Spøttrup, er netop gået PÅ VEJ MOD NYE VEDTÆGTER, fortsat fra side 11 spil med Forretningsudvalget skal det munde ud i et principudspil til Hovedbestyrelsen, som ved sit weekendmøde i slutningen af januar skal drøfte og formulere hovedlinjerne for et formelt vedtægtsudkast. Dette skal siden konfirmeres af Hovedbestyrelsen den 25. marts og udsendes til foreningerne. Fra den 1. april og til landsmødet i september skal vi så dels kunne diskutere forslagene, dels indføje de nødvendige rettelser, når vi kender slutresultatet af Folketingets beslutninger om valgloven. Overgangsordning Der er sikkert mange, der allerede nu overvejer forårets generalforsamlinger ikke mindst i de 65 nye kommuner. Forretningsudvalget vil derfor allerede i januar 2006 udsende et hyrdebrev, som kan levere forskellige modeller til brug i foreningerne, så vi kan komme så enkelt og smertefrit fra gamle vedtægter, gamle kommunegrænser og de forsvindende amter til den nye struktur, hvor landsmødet i september så kan sætte punktum for vores interne overvejelser. Der bliver nok at se til. Lad os hele tiden huske, at det vigtigste i landsforbundet er at kunne skabe politik baseret på enkle og demokratiske regler, hvis indhold skal lette, ikke besværliggøre, det politiske arbejde. Nye vedtægter skal på én og samme gang sikre både demokratiet og en effektiv beslutningstagning. 16

17 VEDTÆGTER ind i sin 8. periode som kommunalbestyrelsesmedlem. Denne gang i den nye Skive Kommune, hvor Spøttrup indgår sammen med Skive, Sallingsund og Sundsøre. Han har heller ikke de store forventninger til en regional partiorganisering. Jeg har svært ved at forestille mig en effektiv midtjysk regionsforening, konstaterer Aage Dahl. Sammenhængskraft Leif Harbo Nielsen, formand for Aarhus Radikale vælgerforening, peger på vigtigheden af en struktur, der skaber større sammenhæng mellem lands- og lokalpolitik. Partiet har behov for en ny organisering for at få en mere tydelig fokusering på lokalpolitik, og vi skal hjælpe hinanden med at finde gode samarbejdsformer, så vi får lavet en bedre kobling mellem landspolitikken og den praktiske lokalpolitiske dagsorden, siger Leif Harbo Nielsen, der ikke mener, at landsforeningen er bevidst nok om nødvendigheden af at understøtte lokalpolitikken. Vi skal have plads til en folkelig dialog med kommunens forskellige grupperinger. Derfor skal vi have et bud på, hvordan vi får græsrødderne i tale, så vi kan synliggøre vores værdier. Det gælder f.eks. socialpolitikken og miljøspørgsmål, hvor vi er for lidt synlige, lyder det fra Leif Harbo Nielsen. Samme tankegang optager formanden for Odense Radikale Venstre, Thorkild Maarbjerg. I Odense kommer 300 af vores medlemmer uden for kommunen, fordi der ikke er parti-aktiviteter i de mindre byer. De melder sig ind, men de bliver aldrig indkaldt til et møde. Det er en problemstilling, vi skal tage højde for i en tid, hvor der er en tendens til, at radikale centraliserer sig i de store byer, konstaterer Thorkild Maarbjerg. Odense-formanden ønsker også en større sammenhæng mellem det lokalpolitiske arbejde og det landspolitiske, bl.a. gennem en hovedbestyrelse, hvor kredsformændene er repræsenteret. Bæredygtigt Som så mange andre understreger Torsten Jakobsen, at beslutningen om partiets nye struktur først kan vedtages endeligt, når den nye valglov kendes: Når det forbehold er taget, vil det være oplagt med en struktur, der tager udgangspunkt i de nye kommuner, og det vil med få undtagelser være muligt at lave bæredygtige partiorganisationer på kommunalt niveau. Også Jens Peter Thestrup er tilhænger af en forenklet partistruktur med udgangspunkt i kommunegrænserne: I de tilfælde, hvor f.eks. flere kommuner indgår i en kreds, vil man kunne oprette kommunaludvalg, så den enkelte kommune bliver repræsenteret i forbindelse med f.eks. opstilling af kandidater. Gunner Nielsen, formand for Holbæk lokalforening, ønsker også at afskaffe kredsniveauet og satse på kommunerne. Også regionernes indflydelse på partistrukturen vil formentlig blive minimal, medmindre regionerne bliver udgangspunkt for opstilling af folketingskandidater, siger Gunner Nielsen. Han understreger vigtigheden af, at partiet har øje for, hvordan man får det politiske arbejde i tyndt befolkede områder til at hænge sammen. Tordenskjolds soldater Niels Busch-Jensen, formand for de radikale i den nye Vordingborg kommune og tidligere amtsformand og FU-medlem, mener grundlæggende, at partiorganisationen skal være så enkel som muligt og afspejle den politiske/administrative opdeling i kommunerne: Der bliver større afstande i de nye kommuner, og det er måske lidt besværligt, men tidligere har vi haft mange foreninger, der var for små og uden kritisk masse nok til at løse opgaverne. De store afstande i den nye storkommune bevirker dog, at det f.eks. kan være svært at samle folk til før-byrådsmøder, som vi gjorde det på Møn med succes, så det bliver nok lidt mere Tordenskjolds soldater, vi kommer til at se på banen fremover, konstaterer Niels Busch-Jensen. Hidtil har vi haft kredsforeninger og lokalforeninger, hvilket jeg betragter som dobbeltkonfekt, så jeg håber, at denne organisering bliver overflødig med den nye valglov gennem et sammenfald mellem kommunegrænser og valgkredsgrænser. Den bedste løsning er flest mulige lokale enhedsorganisationer, der kan indstille kandidater til både kommunalbestyrelser og Folketinget. Til regionsvalget må lokalforeningerne i regionerne lave en fælles opstilling, hvor jeg vil modsætte mig, at opstillingen sker ud fra geografiske kriterier. Jeg kan til gengæld godt leve med indirekte valg, hvor lokalforeningerne indstiller en lille regionsbestyrelse til at tage sig af det praktiske, siger Niels Busch-Jensen. Hovedbestyrelsen for stor I forbindelse med ændringen af partistrukturen vurderer Jens Peter Thestrup, at en hovedbestyrelse som i dag med 118 medlemmer er for stor. Så stor en bestyrelse fungerer i praksis som et repræsentantskab, ikke som en bestyrelse. Den bør derfor reduceres til en lille landsdækkende forsamling på personer for at være brugbar, siger Jens Peter Thestrup. Hovedbestyrelsen bør reduceres til en lille landsdækkende forsamling på personer Landsforeningen er ikke bevidst nok om nødvendigheden af at understøtte lokalpolitikken 300 af medlemmerne i Odense bor uden for kommunen men er meldt ind hos os, fordi der ikke er partiaktiviteter i de mindre byer Der er så langt fra den ene ende af regionen til den anden, at det ikke er realistisk at lave en regional partiorganisering Det bliver nok lidt mere Tordenskjolds soldater, vi kommer til at se på banen fremover 17

18 RADIKAL UNGDOM Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Vivian Heinola på deadline for næste nummer er: tirsdag den 3. januar Beskat boligejere Af Niels-Jakob Harbo, formand for RUs temaudvalg om vækst og velfærd DER FINDES FÅ POLITIKERE på Christiansborg, der vil lægge sig ud med de danske boligejere, der tegner sig for en stor del af den magtfulde middelklasse. Derfor gik der ikke lang tid fra den seneste rapport fra de økonomiske vismænd kom på gaden, før toneangivende politikere straks afviste vismændenes ide om at flytte noget af skattebyrden fra arbejde til boliger. Vismændenes idé fortjener imidlertid væsentlig større opmærksomhed end de boligskatforskrækkede politikere på Christiansborg giver den. Sandheden er nemlig, at de danske boligejere reelt har fået skattelettelser for milliarder på grund af regeringens skattestop, der nominelt har fastfrosset ejendomsværdibeskatningen på 2002-niveau. Spørgsmålet er dog, om dette er den optimale måde at give skattelettelser på? Som det efterhånden er almen kundskab, så står Velfærdsdanmark over for en demografisk udvikling med flere ældre og færre unge, og vi har i den anledning brug for at øge arbejdsudbuddet. Den høje danske marginalbeskatning hjælper ikke ligefrem til at løse problemet, og det synes besynderligt, at regeringen med skattestoppet har brugt milliarder på at forgylde boligejerne, frem for at målrette skattelettelserne mod arbejde. Når velfærdssamfundets finansiering og indretning kommer på forhandlingsbordet, så vil der være god ræson i at trodse de magtfulde danske boligejere og flytte en god portion af skattebyrden fra arbejde til boliger. En afskaffelse af skattestoppets fastfrysning af ejendomsværdiskatten ville alene give et provenu på ca. 8 mia. kr., og med et forsigtigt skøn kan man hente yderligere mia. kroner ved at hæve ejendomsværdibeskatningen med 1 procentpoint. Provenuet herfra vil kunne bruges til at lette skatten på arbejde markant, og dermed ruste velfærdssamfundet til fremtidens udfordringer ved at øge arbejdsudbudet. Derfor var det en oplagt sag for den radikale folketingsgruppe at kæmpe for en øget beskatningen af boligejerne. Send rejseholdet rundt i Europa Man kan ikke skabe EU-begejstring og europæisk offentlighed ved at trykke pjecer og invitere til debatmøder Af Zenia Stampe Landsformand for Radikal Ungdom DA FRANSKMÆNDENE OG hollænderne forkastede forfatningstraktaten, og den danske EU-afstemning blev aflyst, dekreterede udenlandske og danske politikere tænkepause. For at understrege, at der ikke var tale om tankestop, bevilgede danske politikere 14 millioner kroner til en bred dansk EU-debat. Men hvad skal vi så bruge tænkepausen og de mange penge til? Jeg frygter, at resultatet blot bliver endnu flere glittede pjecer, som ingen gider læse. Og endnu flere debatmøder, som ingen gider komme til. Selv jubeleuropæere, som jeg selv, er mætte til kvalmegrænsen af EU-arrangementer og studiekredse om kroner-spørgsmålet, hvordan engagerer man befolkningen i EU-debatten?. Det er jo vanvittigt at tro, man kan skabe EU-begejstring og europæisk offentlighed ved at trykke pjecer og invitere til debatmøder. Det svarer jo til at tro, at man kan skabe sammenhæng og sammenhold i de nye kommuner og regioner ved at arrangere debatmøder og foldere om strukturreform og opgavefordeling. EU er et politisk projekt. Men når det handler om at skabe europæisk integration og sammenhængskraft, så må politikerne og NGO erne give stafetten videre til kulturen. Det er jo heller ikke Folketinget, der rejser rundt og skaber sammenhængskraft i Danmark. Den opgave har man klogelig sendt videre til bl.a. Danmarks Radio, der fungerer som den store nationale kulturbærer bl.a. med sine fremragende og internationalt prisbelønnede dramaer. Hvorfor i grunden ikke gøre det samme på europæisk plan? Hvad med at lade europæerne følge et europæisk Rejsehold rundt i Europa? Til London, Paris, Berlin, Dublin, Rom, Amsterdam, Bruxelles, Luxembourg, København, Stockholm, Helsingfors, Warszawa, Vilnius, Riga, Tallinn, Prag, Bratislava, Budapest, Ljubljana, Wien, Athen, Madrid, Lissabon, Cypern og Malta. Konceptet er jo skræddersyet til at udbrede kendskabet til hinanden og skabe en fælles referenceramme. Tænk på stoltheden ved at vise sit eget land frem, glæden ved at gense et tidligere rejsemål og nysgerrigheden ved at se noget helt nyt. Eller hvad med at lave Kongekabale i Europa-Parlamentet? En smule sensationelt måske, men alt andet lige en effektiv måde at give befolkningen et indblik i spillet og spillerne i europæisk politik. Selv jubeleuropæere, som jeg selv, er mætte til kvalmegrænsen af EU-arrangementer og studiekredse om kronerspørgsmålet, hvordan engagerer man befolkningen i EU-debatten?. Eller hvad med Grøn Koncert på europæisk? Vild med dans? Stjerne for en aften? Robinson? Big Brother? Langt ude? Måske. Men lysår længere fremme end en pjece. 18 RU Ny Kongensgade 18 5.tv 1557 København V tlf fax ru@radikalungdom.dk radikalungdom.dk

19 DEBAT: KOMMUNALVALG Bland dig... Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik og på partiets hjemmeside. Debatindlæg til bladet kan sendes via til redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København K. Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. Indlæg til debatsiderne skal holde sig under 200 ord, mens bagsidens Indspark kan rumme helt op til 400 ord. Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor du selv kan uploade dine indlæg. KL skal lave modspil DET RADIKALE VENSTRE ER NU IGEN sikret en post i bestyrelsen for Kommunernes Landsforening (KL). Hvor stor indflydelse det vil give os, afklares i disse uger. Men uanset hvilken placering, det bliver til, må vi som radikale have den ambition at få trukket KL i en retning, hvor organisationen fremstår som et reelt modspil til regering og folketing, og ikke blot som den logrende hund, der til stadighed venter på de godbidder, der aldrig kommer. Et af de seneste eksempler er, at regeringen har lovet, at priserne på børnepasningen skal sænkes. KL accepterer på kommunernes vegne aftalen, hvilket i min kommune betyder, at vi næste år får 9,6 millioner kr. mindre i indtægt, men regeringen kompenserer os med under 5 millioner kr.! Vores økonomiske råderum er dermed indskrænket, og vi må finde besparelser på andre områder. Efter min opfattelse burde KL i sådanne situationer have modet til at sige til regeringen, at hvis ikke kommunerne kompenseres 100 pct., så bliver der ingen aftale. Så er det alene regeringens ansvar, at servicen på andre områder forringes. I dag fremstår kommunerne i stedet som mere eller mindre uduelige i borgernes øjne, fordi vi hele tiden må forringe servicen. I den konkrete situation ved vi endda, at flertallet af forældrene foretrækker bedre service for lavere pris. For at virke som et reelt modspil til regeringen skal KL genvinde initiativet. Det skal være fra KL og kommunerne, de nye ideer og tiltag skal komme ikke fra Lars, Bertel og Thor. Det sidste ved vi, der ikke kommer noget godt ud af. Den nye bestyrelse skal derfor prioritere en række fokusområder, hvor KL fremover skal sætte dagsordenen over for regeringen. Folkeskolen vil selvfølgelig være helt oplagt set fra vores side, men også de nye miljøopgaver, folkesundheden og integrationsområdet. KL kan på den måde medvirke til at genskabe et stærkt kommunalt selvstyre. God politik i dårlig indpakning DET ER VIRKELIG POSITIVT, at vi radikale fører valgkamp på en amatøragtig måde. Citeret efter hukommelsen fra Klaus Bondams tale 15. november om aftenen. Adskillige samtaler med andre radikale gør mig overbevist om, at denne holdning er ganske udbredt i partiet. Professionel kommunikation er lig med populisme, lyder det, og det skal vi holde os for gode til. I radikale sammenhænge skal jeg blot nævne ordet fokusgruppe, og folk omkring mig skærer ansigter i bare væmmelse. Det er ærgerligt, for det er simpelthen forkert: Professionel kommunikation er ikke lig med populisme. Tværtimod. Med en mere professionel tilgang til den netop overståede kommunalvalgkamp kunne vi have styrket vores mandater yderligere og dermed fået mere magt til at arbejde for radikale mærkesager blandt andet at bekæmpe populismen. Professionel kommunikation handler ikke om designerpolitik: Vi har vores politik, og den skal der ikke pilles ved. Men det er da synd at pakke den fine politik ind i uappetitligt avispapir, når der nu findes pænere indpakningsmuligheder. Professionel kommunikation handler ikke om laveste fællesnævner: Alle mennesker også sofistikerede akademikere kan bedst forstå og huske politiske budskaber, som er konkrete. At bevæge sig ned på et lavere abstraktionsniveau giver faktisk kommunikationen en højere kvalitet, fordi abstrakte ord ofte skjuler det egentlige indhold. Og det var netop de abstrakte ord, som fyldte alt for meget i november måneds valgkamp. Et kommunalvalg handler i endnu højere grad end et folketingsvalg om konkrete løsninger på konkrete problemer. Derfor var det ekstra trættende, når man under valgkampen gang på gang hørte radikale kandidater tale om at give folkeskolen et løft, at fokusere på kreative vækstområder, at skabe bedre rammer for erhvervslivet og at styrke integrationen. Ingen af disse udtryk består ikke-testen, og derfor er de i virkeligheden indholdstomme: Man kan simpelthen ikke være imod. De radikale kandidater burde bare have været bedre til at bringe konkrete løsninger på banen ja, de burde have været mere professionelle. Det ville have fået flere til at stemme på os. Og hvis du ikke tror på mig, kan vi jo lave en fokusgruppe, så vi kan få sagen afgjort. Amalie Lyhne HB-medlem i DRV Hovedstaden Henrik Larsen Byrådsmedlem, Kolding Der var mange kreative og utraditionelle indslag i valgkampen men var den generelt professionel nok? 19

20 Alene blandt venner RADIKAL DEBAT ÅR 2005 VAR FØRSTE gang, jeg var med til Nyborg Strand Stævne. Jeg glædede mig til at møde en masse radikale ligesindede. Oplæggene ville give mig øget indsigt i fremtidens samfund og ruste mig til en god politisk diskussion hjemme i lokalafdelingen. Blæsten var strid udenfor, men jeg glædede mig til at komme ind blandt ligesindede fra hele landet. Jeg fik mit skilt; Søren Dahl Henriksen, Tommerup stod der på det. Og der stod jeg så! Jeg kunne være heldig at møde nogen, jeg kendte. Dem var der faktisk mange af. De stod og talte med andre kendte. Det blev de ved med i forskellige konstellationer. De stod i den velkendte kreds med ryggen til alle. Jeg stod lidt i yderkanten, og der blev jeg stående og Der stod i det hele taget mange i yderkanten. De talte med deres lokale venner eller så travle ud alene med en tynd kop kaffe. Vend dit ansigt væk fra dine kendte venner for en tid. Tal med dem du ikke kender, når nu vi alle er samlet. Det er det mest oplagte scenarium til at få skabt en fællesskabsfølelse i vores parti mellem kendt og ukendt. Lad dine venner i stikken og tal med nogen, du ikke kender. Gør kredsen større! Vi ses. Søren Dahl Henriksen Tommerup Mere lighed er bedre I SIT INDLÆG Er lighed altid bedst? i sidste nummer bruger Rune Heiberg (RH) kage-argumentet ; når kagen bliver større, kan alle være tilfredse, så længe de får mindst det samme stykke som før. RH tager dog ikke højde for, hvem der har lavet kagen, og dette er et fundamentalt problem i ligheds/ulighedsdebatten. RH skriver at det er uvæsentligt, hvor meget direktøren tjener, så længe han skaber flere jobs. Men når lønnen styres af udbud og efterspørgsel er man en mangelvare, er man mere værd tror jeg ikke, at jobbet blandt de hårdtarbejdende, der får så meget mindre, bærer lønnen i sig selv. Økonomisk ulighed er ikke bare et udtryk for dynamik det er også udtryk for, at mange af dem, der hver dag deltager i bagningen af en større samfundskage, stadig får det relativt mindre stykke. Dét element i den økonomiske ulighed skal vi korrigere for, og det gør vi heldigvis til dels i kraft af et progressivt skattesystem. Derfor bør det diskuteres, om de radikale ønsker om skattelettelser er del af en langsigtet strategi for en fair fordeling af goderne (herunder jobs). Eller om det faktisk, som RH antyder, er en tendens henimod en dybest set liberal økonomi. Sigrid Bjerre Andersen Frederiksberg Globalisering DET SKAL BLIVE SPÆNDENDE at deltage i årets Nyborg Strand stævne. Hvordan vil oplægsholderne ramme emnet? Hvilke vinkler vil de anlægge? Emnet er komplekst og meget spændende, for det rører ved det væsentlige i det at være menneske. For tiden fornemmer jeg, at globalisering er noget vi skal opruste til, nærmest som en slags nationernes alles krig mod alle. Og vore børn opfordres til at væbne sig med tidlig og effektiv uddannelse, så vi kan konkurrere os frem på en førsteplads i kapløbet om at være de bedste. De bedste til profitabel outsoursing, biotek, space tek, eller hvad der nu lige er oppe i tiden. Fra et lille biodynamisk hjørne af bondelandet må der dog komme et lille hjertesuk. For kunne emnet ikke lige så godt handle om det overskud, vi har mulighed for at agere ud fra, hvor vi broderligt deler viden, udveksler varer og tjenesteydelser FOTO: JØRGEN SCHYTTE, DANIDA. Er globalisering alles kamp mod alle eller en mulighed for broderligt at dele viden og udveksle varer med omtanke for de mennesker, vi handler med? med omtanke for de mennesker, vi handler med? Og handler det mon om, at vi skal styrke den almene håndens, åndens og hjertets dannelse op igennem hele uddannelsessystemet, så de kommende generationen forstår at takle de meget komplekse udfordringer, der helt sikkert vil møde os i de kommende år? Carsten Ørting Andersen Nyrup 20