Bachelorprojekt i ergoterapi : Fastholdelse af aktivitetsidentiteten hos veluddannede. arbejdsløse mennesker.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt i ergoterapi : Fastholdelse af aktivitetsidentiteten hos veluddannede. arbejdsløse mennesker."

Transkript

1 Bachelorprojekt i ergoterapi : Fastholdelse af aktivitetsidentiteten hos veluddannede arbejdsløse mennesker. Udarbejdet af: Christina Bastholm Dahl Egle Saladzinskaite Stine Sander Vejleder: Marianne Kaslund Hold: ERG 110 Juni 2013 Antal anslag: Rutiner Forpligtelser og det man finder vigtigt Omgivelser Aktivitetsidentitet Roller & forbindelser Kapacitet & effektivitet Interessant & tilfredsstillede akt. "Denne opgave er udarbejdet af studerende ved University College Lillebælt, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger ikke rettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter". "Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med den/de studerendes tilladelse. Jvf. bekendtgørelse af lov om ophavsret nr 587 af 20/06/2008 og bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Bek.nr.782 af 19/08/2009. Tilladelse til udlån.

2 Maintaining the occupational identity of well-educated unemployed people.

3 Læsevejledning I dette projekt vil vi anvende forkortelser der er i overensstemmelse med reglerne i Dansk sprognævn. Enkelte lange begreber og teorier forkortes. Første gang et begreb eller en teori optræder i et afsnit vil det blive skrevet i sin fulde længde, derefter anvendes forkortelsen. Når der henvises til bilag findes de bagerst i projektet fortløbende nummerering. Harvard anvendes som referencesystem. Alle projektets medlemmer er ansvarlige for udformning og indhold. Personer og steder vil anonymiseres medmindre andet er aftalt. Christina Bastholm Dahl Egle Saladzinskaite Stine Sander

4 Resumé Titel Fastholdelse af aktivitetsidentiteten hos veluddannede arbejdsløse mennesker. Problembaggrund Grundet finanskrisens opstart i 2008 er mange blevet arbejdsløse i Danmark. Gruppen af årige viste den største stigning. Arbejdsløsheden har konsekvenser for samfundet på det økonomiske plan samt velfærden for de mennesker der ikke kan deltage i samfundet via arbejde. Menneskets identitet og virkekraft påvirkes, ved tab af arbejdsrollen over en længerevarende periode. Opretholdelse af aktivitetsidentiteten under arbejdsløshed, kan ses ved daglige aktiviteter og rutiner samt hvilke nye aktiviteter der kan bidrage til fastholdelse af denne. Vores formål med projektet er, at belyse, hvordan man fastholder aktivitetsidentiteten under arbejdsløshed. Problemformulering Hvordan fastholdes aktivitetsidentiteten hos arbejdsløse veluddannede mennesker mellem 25 og 30 år? Metode Vores projekt er en kvalitativ undersøgelse der omhandler fastholdelse af aktivitetsidentiteten under arbejdsløshed, med to kvindelige informanter i alderen 25 og 30 år. Data blev indhentet via et fokusgruppeinterviet og analysen blev foretaget via meningskondensering beskrevet af Kvale. Resultater Under fokusgruppeinterviewet fortalte informanterne om fitness, jobrotation, løntilskudsjob og frivilligt arbejde, hvilket de har opstartet og deltaget i under arbejdsløshed, for at give dagen struktur og mening. Disse aktiviteter samt sociale aktiviteter viser sig at være effektive for dem begge i forbindelse med at fastholde deres aktivitetsidentitet.

5 Konklusion Deltagelse i de meningsfulde aktiviteter giver informanterne ressourcer der er med til at fastholde og udvikle deres aktivitetsidentitet. Dette udvikler deres aktivitetskompetencer hvilket bidrager til mestringen af arbejdsløshed. Aktiveringstilbuddene ses som mulige ressourcer i de økonomiske og politiske omgivelser da jobrotation og løntilskudsjob kan bidrage til fastholdelse og udvikling af den enkeltes faglige kompetencer. Perspektivering Projektet har en relevans indenfor arbejdsløshedsområdet, da det giver bud på, hvad jobcentrene ift. arbejdsløse kan gøre. De kan implementere programmer der promoverer meningsfulde aktiviteter og tilfredsstillende tidsforbrug for den arbejdsløse. Fokus i interventionen bør være på at udforske den arbejdsløses personlige meningsfulde aktiviteter og udvikling af aktivitetsbaserede og klientcentrerede mål. Ergoterapi ses som et relevant fag i forbindelse med arbejdsløshed, da den klientcentrerede tilgang er en værdi i ergoterapeuters arbejde med at muliggøre betydningsfulde aktiviteter. Dette projekt underbygger vigtigheden af ergoterapeuters bidrag, til det arbejde der ligger i at støtte og vejlede de arbejdsløse i en meningsfuld hverdag. Søgeord Aktivitet, fastholdelse, arbejdsløs, veluddannede, aktivitetsidentitet.

6 Abstract Title Maintaining the occupational identity of well-educated unemployed people. Purpose Due to the financial crisis that started in 2008 there are many unemployed people in Denmark. The group of 25- to 29-year-olds showed the largest increase. Unemployment has consequences for society in economic terms as well as the welfare of the people who cannot participate in society through work. Human identity and work force are affected by loss of job role over an extended period. Maintaining occupational identity during unemployment may happen by daily activities and routines, moreover what new activities contributes to maintain this. The purpose of this project is to illustrate how to maintain occupational identity during unemployment. Specification of problem How can occupational identity of well-educated unemployed people between 25 and 30 years be maintained? Method Our project is a qualitative study which deals with maintaining of occupational identity during unemployment of two female informants at the age of 25 and 30 years. Data was collected through a focus group interview and the analysis was made through meaning condensation described by Kvale. Results During the focus group interview informants discussed fitness, job rotation, subsidized employment and volunteering, which they have started and participated during unemployment to give their day structure and meaning. These activities and also social activities are found to be effective for both of them to maintain their occupational identity.

7 Conclusion Participation in meaningful activities gives the informants resources that help to maintain and develop their occupational identity. This develops their activity skills contributing to dealing with unemployment. Activation programs are seen as potential resources in the economic and political environment as job rotation and subsidized employment can contribute to the maintaining and development of the individual's professional skills. Perspectives The project is relevant in the field of unemployment since it offers suggestions about what job centers can do for the unemployed. They can implement programs that promote meaningful activities and satisfying time use for the unemployed. The focus of intervention should be exploring the unemployed personal meaningful activities and the development of activity-based and person-centered goals. Occupational therapy is seen as a relevant profession in unemployment since the client-centered approach is a value in occupational therapists work which enables meaningful activities. This project reinforces the importance of occupational therapists' contribution to the work that lies in supporting and guiding the unemployed in a meaningful life. Keywords Activity, maintaining, unemployed, well-educated, occupational identity.

8 Indhold Problembaggrund... 1 Formål og målgruppe... 2 Problemformulering... 3 Begrebsafklaring... 3 Arbejdsløshed... 3 Veluddannet... 3 Aktivitetsidentitet... 3 Aktivitetsdeltagelse... 4 Ergoterapifaglige perspektiver og teori... 4 MOHO... 4 Oplevelsen af sammenhæng (OAS)... 5 Forforståelse... 6 Metode... 7 Design... 7 Videnskabsteoretisk tilgang... 7 Forskningstype... 7 Tilrettelæggelse... 8 Udvælgelsesstrategi... 8 Inklusions- og eksklusionskriterier... 8 Kontakt til informanterne... 9 Dataindsamling Metode Tilrettelæggelse af dataindsamling - fokusgruppeinterview... 10

9 Spørgeguide Databearbejdningsmetoder Litteratursøgning: Søgestrategi Forskningsetiske aspekter Resultater Præsentation af informanter Præsentation af resultater Tema 1: Følelse af kapacitet og effektivitet Tema 2: Interessante og tilfredsstillende aktiviteter Tema 3: Omgivelser De økonomiske og politiske omgivelser De kulturelle omgivelser De sociale omgivelser, roller og forbindelser Tema 4: Forpligtigelser og værdier Tema 5: Rutiner Diskussion Præsentation af resultater Ekstern validitet Intern validitet Undersøgelsens begrænsninger Hvilke bias og tilfældige fejl har spillet ind Kunne fejlene være undgået Undersøgelsens styrke Overførbarhed... 35

10 Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsoversigt Bilag 1: Søgning af informanter... 2 Bilag 2: Brev til informanter... 3 Bilag 3: Spørgeguide fokusgruppeinterview... 4 Bilag 4: Retningslinjer for transskription... 8 Bilag 5: Søgeprofil... 9

11 Problembaggrund Danmark har siden 2008 været ramt af finanskrise og mange er blevet arbejdsløse. Et eksempel fra Akademikernes Centralorganisation, februar 2013 viser, at dette har medført, at (14,1 procent) af akademikere under 30 år står uden arbejde. Den gennemsnitlige arbejdsløshed i gruppen fra 30 til 60 år er på 3,3 procent. Opgørelser fra Økonomi- og indenrigsministeriet (2012) viser, at arbejdsløsheden steg fra midten af 2008 til 2010 inden for alle aldersgrupper, men gruppen af årige havde den største stigning med ca. 10 procent, og det er især de unge med en længere videregående uddannelse (LVU), der er berørt. Denne markante stigning har store konsekvenser for samfundet på det økonomiske plan og derved for velfærden, da disse er afhængige af den nyuddannede arbejdsstyrkes bidrag til samfundet i fremtiden. I arbejdsrollen ligger der en kulturel betydning om, at arbejde og bidrage til velfærdssamfundet, som er baseret på skatteindtægterne fra arbejdstagerne (Jacobsen 2007, s ). Arbejdets subjektive betydning afhænger af, hvor højt det prioriteres af den enkelte og hvor stor en del det fylder i vores life space (Graversen& Larsen 2004, s. 31). Ud fra virksomhedsteorien ved vi, at arbejdet er den dominerende virksomhed i voksenlivet. Jacobsen et al. (2007, s. 106) beskriver arbejdets betydning for den enkeltes individdannelse samt bibeholdelsen af identitet og status. Ifølge Hare, Jacobsen & Mathiasson (2007, s. 380), er arbejdsrollen med til at skabe menneskets oplevelse af identitet og selvværd, samt har betydning for hverdagens struktur. Personens identitet og virkekraft påvirkes ved tab af meningsfuld aktivitet i en længere periode (Polatajko et al. 2009, s. 106). For at opretholde aktivitetsidentiteten under arbejdsløshed kan det være nødvendigt at se på den enkeltes daglige aktiviteter og rutiner, for at få tilført aktiviteter, der kan bidrage til fastholdelse af denne. Arbejdsløshed kan ses som en form for Occupational deprivation. På dansk er Whiteford s definition oversat til: Aktivitetsdeprivation - en tilstand af langvarig udelukkelse fra deltagelse i nødvendige og/eller meningsfulde aktiviteter, som skyldes faktorer, der er uden for den enkeltes kontrol (Runge 2005, s. 225). Halvorsen (2004, s. 203) fremhæver, at den tidligere forskning inden for arbejdsløshed har været præget af elendighedsperspektivet (deprivationsperspektivet). En anden tilgang hertil er mestringsperspektivet, som ser individet som et handlende menneske, der aktivt kan mobilisere sine ressourcer og mestre situationen. 1

12 Der findes en del viden om, hvorledes arbejdsløshed påvirker det enkelte menneske negativt. I projektet vil vi gerne forfølge ressourceperspektivet og se nærmere på positive mestringsstrategier. Egne kompetencer og arbejdsmæssige udfordringer skaber motivationen for at arbejde, hvilket fremmer personens deltagelse på arbejdsmarkedet og i samfundet (Graversen & Larsen 2004, s ). En dansk undersøgelse af Christiansen et al. (2006, s. 366) konkluderer, at arbejdsløse med højt uddannelsesniveau, oftere anvender problemløsende strategier end arbejdsløse med lavt uddannelsesniveau. Vi vil gerne undersøge, hvordan de arbejdsløse mestrer hverdagen og hvad de gør helt konkret. Opgavens fokus er på veluddannede mennesker mellem 25 og 30 år, der er arbejdsløse. Det er en gruppe mennesker, som er i risiko for at komme ud i en længere periode med deprivation af arbejdsaktiviteter og derved svække eller miste aktivitetsidentiteten. Ergoterapeutisk intervention består i at muliggøre og fremme daglige aktiviteter (Fortmeier, Mathiasson & Scrøder 2007, s. 172) Ergoterapeuter har viden om aktiviteters betydning for det enkelte menneske og derved kompetencer og redskaber til at undersøge problematikker inden for dette og agere herpå. Det kan fx være på jobcenteret, hvor der kan tilbydes en sundhedsfremmende indsats, som kan bestå i at fastholde aktivitetsidentiteten. Dette projekts resultater kan bruges af forskellige aktører, der beskæftiger sig med målgruppen. Det er et mål at sikre, at den arbejdsløses personlige ressourcer ikke går tabt. Ifølge Kielhofner (2010a, s ) er forudsætningen for aktivitetsadaptation en kombination af aktivitetsidentitet og aktivitetskompetence, hvor aktivitetsidentitet er en grundlæggende faktor for udvikling af aktivitetskompetencen. Formål og målgruppe Formålet med projektet er at belyse, hvordan det er muligt at fastholde aktivitetsidentiteten under arbejdsløshed. I projektet undersøges der, hvilke fremmende og hæmmende faktorer i omgivelserne der kan påvirke dette, samt se på individets værktøjer, der kan fremme sundhed og mestring i hverdagen. Ud fra dette får vi et brugerperspektiv, hvor de arbejdsløse fortæller, hvad de gør for at opretholde aktivitetsidentiteten, og hvad deres eventuelle behov for indsats kunne være. 2

13 Målgruppen for projektet kan være ansatte på jobcentre og andre relevante fagpersoner, der er i kontakt med mennesker, der er arbejdsløse. Problemformulering Hvordan fastholdes aktivitetsidentiteten hos arbejdsløse veluddannede mennesker mellem 25 og 30 år? Begrebsafklaring Arbejdsløshed Arbejdsløshed defineres som: Arbejdsløshed, ledighed, manglende overensstemmelse på arbejdsmarkedet mellem udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft ved de gældende lønninger. Arbejdsløshed defineres også som antal personer uden erhvervsmæssig beskæftigelse, som er til rådighed for arbejdsmarkedet, og som søger erhvervsarbejde (Den store danske 2013). Veluddannet En person som har en god, ofte højere uddannelse (Den Danske Ordbog 2013). I vores projekt vil dette indebære uddannelser på professionsbachelorniveau og derover. Aktivitetsidentitet Aktivitetsidentitet defineres som: ( ) en sammensat følelse af, hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen en følelse, der er skabt af ens aktivitetsdeltagelse gennem livet. Ens vilje, vanedannelse og erfaring som en levet krop samles til en aktivitetsidentitet (Kielhofner 2010a, s ). 3

14 I projektet ses aktivitetsidentitet ikke kun som den identitet, der knytter sig til aktiviteter, rettet mod arbejde og produktivitet, men inkluderer alle de aktiviteter informanterne nævner har betydning for dem. Opbygning, udvikling og fastholdelse af aktivitetsidentiteten afhænger af, at hverdagen indeholder aktiviteter, som giver en følelse af kapacitet og effektivitet, interessante og tilfredsstillende aktiviteter, roller og forbindelser, forpligtelser, rutiner samt støtte og forventninger i omgivelser. Disse elementer har alle indflydelse på menneskets opfattelse af at være et aktivt menneske og ens identitet som et aktivt menneske. I projektet defineres aktivitetsidentitet som et vigtigt element for mennesket at fastholde, for at opretholde deltagelse i meningsfulde og tilfredsstillende aktiviteter samt give struktur i hverdagen under ledighed. Aktivitetsdeltagelse Aktivitetsdeltagelse er et nødvendigt element for at fastholde aktivitetsidentiteten. Ifølge World Health Organization 2001, betyder det, at deltagelse indebærer menneskers medvirken i samfundet sammen med deres omgivelser inden for deres livs sammenhænge. I fortolkning af dette anvendes udtrykket aktivitetsdeltagelse, som kan betegne engagementet i aktiviteten der ikke kun indebærer udøvelsen af aktivitet, men også er en subjektiv følelse knyttet til aktiviteten (Kielhofner 2010a, s. 115). Ergoterapifaglige perspektiver og teori I afsnittet præsenteres den teori, der er anvendt i projektet. MOHO Vi anvender Modellen for menneskelig aktivitet (MOHO),(Kielhofner 2010a, s. 17 & 35), i begrebsafklaringen, til at tematisere dataindsamlingen med, samt ved bearbejdning af resultaterne. Der inddrages MOHO, idet modellen beskriver aktivitetsidentiteten som essentiel for menneskets videre handling i livet samt selvdefinition (Kielhofner 2010a, s. 120). 4

15 MOHO er en aktivitetsfokuseret begrebsmodel der belyser de tre komponenter i mennesket (vilje, vane og udøvelseskapacitet) i sammenspil omgivelserne. Modellen har en holistisk og klientcentreret tilgang. Aktivitetsperspektiv har et nuanceret syn på individets behov og roller igennem livet, samt hvordan disse ændrer sig. Elementer vilje, vaner, udøvelseskapacitet og omgivelser påvirker personens aktivitetsdeltagelse, som er vigtig for ens udvikling af aktivitetsidentitet. En del af modellen integrerer udvikling af aktivitetsidentitet samt aktivitetskompetence og derved opnåelse af aktivitetsadaptation igennem de forskellige livsfaser og beskriver bl.a. arbejdets store betydning i voksenlivet. I MOHO indeholder omgivelserne de økonomiske og politiske, sociale, fysiske og kulturelle elementer. De fysiske omgivelser er ikke relevante for problemstillingen, og de undlades derfor. I resultatafsnittet er de sociale omgivelser samt roller og forbindelser sat sammen da elementerne er tæt forbundet. Oplevelsen af sammenhæng (OAS) Aron Antonovsky anvender begrebet mestring i sin teori om oplevelsen af sammenhæng (OAS) (sence of coherence). Når man ser på hvorledes aktivitetsidentiteten fastholdes, vil det i en sundhedsfremmende og forebyggende intervention være oplagt at inddrage teori, der har forandringer i centrum. Når mennesker er arbejdsløse kan det påvirke oplevelsen af sammenhæng (sence of coherence) og derved aktivitetsidentiteten (den sammensatte følelse af, hvem man er og hvem man ønsker at være). Oplevelsen af sammenhæng indeholder elementerne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (Hare, Jacobsen & Mathiasson 2007, s ). Hvis denne begribelighed og håndterbarhed er iboende i mennesket, har man en god forudsætning for at opleve livet som meningsfyldt, idet overskuddet og motivationen til at engagere sig i sit liv også mestres, når der opstår udfordringer, såsom arbejdsløshed. 5

16 Forforståelse I dette afsnit tydeliggøres forforståelsen. Ifølge Birkler (2010, s ) er forforståelsen den forståelse der hele tiden går forud for selve forståelsen. De fordomme som vi hver især i gruppen besidder, bidrager til den samlede horisont, som verden fortolkes ud fra. Ved projektstart havde vi en forforståelse om, at hvis en person ikke havde mulighed for at deltage i meningsfuldt arbejdsrettet aktivitet, ville dette påvirke aktivitetsidentiteten. Vi ser, at arbejdsløse mennesker har store ressourcer i form af erfaringer og ideer til, hvordan den erhvervsrettede rehabilitering kan forbedres, og dette ønsker vi at synliggøre. Vi tænker, at det at være arbejdsløs kan udvikle sig til en psykisk belastning for den enkelte. Over tid kan det være en nedadgående spiral, som vil besværliggøre fastholdelsen af aktivitetsidentiteten. Det at være arbejdsløs kan påvirke det sociale liv, og de økonomiske samt politiske krav, der stilles til den arbejdsløse, er høje. På det personlige plan er vores erfaringer med arbejdsløshed meget forskellige. To af de projektansvarlige har ingen eller kort erfaring med arbejdsløshed, mens den tredje har oplevet længere perioder uden job. De forskellige ståsteder kan bidrage positivt til projektet, da vi har individuelle synspunkter på arbejdsløshed, og dette kan bidrage til udvikling af nye måder at se og forstå emnet på. Undersøgelsens data giver os nye delforståelser, og en mulighed for at revidere vores helhedsforståelse. Vi vil i en forståelsesmæssig spiralbevægelse indfange informanternes horisont. Derved kan der ske en horisontsammensmeltning, og vi vil få en større indsigt i det vi søger at belyse. 6

17 Metode Der vil nu præsenteres og redegøres for valg af design, videnskabsteori, dataindsamlingen samt databearbejdning. Design Projektet tog afsæt i den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning, hvor det er de menneskelige erfaringer, der er interessante (Borg& Brandt 2007, s. 723). Forskningsdesignet, der blev valgt som den overordnede måde at tilrettelægge projektet på, var det forstående casestudie. Dette design er en fremgangsmåde, som er meget anvendelig i denne sammenhæng, da den kan give en dybdegående forståelse af de arbejdsløses erfaringer i deres kontekst (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s ). Videnskabsteoretisk tilgang Subjektperspektivet var styrende i projektet (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 60). I forskningslitteraturen er der flere typologier over paradigmer. Launsø, Olsen & Rieper (2011, s. 57) har fokus på tre paradigmer: Det empirisk-analytiske paradigme, det fortolkningsvidenskabelige paradigme samt det kritiske paradigme. Vi anvendte det fortolkningsvidenskabelige paradigme, der tager afsæt i hermeneutisk fortolkning, da problemformuleringen lægger op til fortolkning af subjektivt meningsindhold. Vi spurgte ind til de arbejdsløses egen forståelse af deres intentioner og formål med at handle, som de har gjort derved blev de arbejdsløse til den primære datakilde (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s ). Forskningstype Vi anvendte den forstående forskningstype, da vi ønskede at få informanternes subjektive meninger og vurderinger frem. Hver deltager har sin forståelse af emnet, og den er formet ud fra den kontekst hun befinder sig i. For os har viden om konteksten, (de fysiske, institutionelle og værdimæssige forhold, som har betydning for den arbejdsløses ageren) haft en stor betydning. Vi måtte kende den sammenhæng informanten indgik i, for at fortolkningen havde høj ekstern validitet (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 24). 7

18 Tilrettelæggelse Udvælgelsesstrategi Da empiri skulle indsamles via et fokusgruppeinterview, var det, ifølge Bojlén (2003, s. 170), mere effektivt at undersøge en ensartet gruppe end en heterogen gruppe. De homogene deltagere ift. uddannelsensniveau, har lignede erfaringer inden for emnet og kan derved supplere og inspirere hinanden under interviewet. Dette fører til en mere præciseret belysning af emnet. Yderligere kriterier ses i fig. 1. Den kvalitative undersøgelse var tilrettelagt ved brug af en strategisk udvælgelse - den homogene udvælgelsesstrategi, da vi ønskede at undersøge aktivitetsidentiteten og erfaringer med arbejdsløshed hos en specifik gruppe. Vi ønskede tre til fem informanter, der var veluddannede mellem 25 og 30 år. Denne gruppe er som tidligere nævnt især påvirket af arbejdsløshed. Optimalt ved vi, at en fokusgruppe sammensat af flere informanter giver mere nuanceret information i form af flere forskellige holdninger og synspunkter (Bojlén 2003, s. 170). Inklusions- og eksklusionskriterier Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Begge køn Nævneværdig fysisk eller psykisk handicap år Har været langtidsledig Veluddannet og professionsrettet uddannelse Studierelevant erfaring på arbejdsmarkedet i minimum et halv år efter færdiggjort uddannelse Har været arbejdsløs i minimum et år Er medlem af en A-kassse og dagpengeberettiget efter lov om arbejdsløshedsforsikring (Beskæftigelsesministeriet 2012) Er arbejdsmarkedsparat Fig. 1 Udvælgelseskriterier 8

19 Vi ønskede, at inddrage både mænd og kvinder. Da undersøgelses fokus lå på den enkeltes erfaringer og mestring under arbejdsløshed, ville vi kigge på begge køn og udelukke generalisering på baggrund af kønsforskelle. Informanter skulle være arbejdsmarkedsparate, dvs. uden fysisk eller psykisk handicap der kunne være til hinder for deltagelse i aktiviteter. Vi udelukkede informanter, der var langtidsledige og de skulle være medlemmer af en A-kasse og dagpengeberettigede. Ifølge Larsen (2003, s. 190), kan langtidsledighed skyldes af kombination af kvalifikationstab som følge af ledighed samt mangel på nye kvalifikationer. Derfor ses langtidsledighed som en mulig barriere for deltagelse i aktiviteter, fordi der er en større sandsynlighed for fysiske og psykiske problemstillinger. Kontakt til informanterne Vi kontaktede flere steder ift. rekruttering af informanter, efter vores problemformulering og metode blev udarbejdet (Bojlén 2003, s.175). Eksempelvis, tog vi telefonisk kontakt til 3 A-kasser for akademikere samt en medarbejder på et karrierecenter tilknyttet et universitet. Via mail kontaktede vi regionsformand Anna-Marie Laustsen fra Ergoterapeut Forening, region Syd, samt en ergoterapeut på et jobcenter. Sidstnævnte sted blev vi videresendt til en ekstern aktør, der afvikler forløb for jobcenteret. Udover det gjorde vi brug af det sociale medie Facebook og skrev bl.a. et opslag på en SDU s gruppe, som har flere tusind medlemmer samt flere opslag på vores private Facebookprofiler og UCL Fronter. Vi anvendte vores faglige og personlige netværk på skolen, og via forskellige nøglepersoner fandt vi 3 informanter til interviewet (bilag 1). Via telefonisk kontakt aftalte vi datoen og tidspunktet for interviewet og fortalte, at der ville blive lavet auditiv optagelse undervejs, hvilket deltagerne gav mundtligt samtykke til. Informanter fik en mail med praktiske oplysninger om projektet. Der blev udarbejdet et brev med samtykkeerklæring til informanter (bilag 2), hvor de skulle skrive under på, at de deltog frivilligt i et fokusgruppeinterview. Der afklares regler for anonymitet og offentliggørelse af interviewresultater. Mundtlig og supplerende skriftlig informering af informanter var med til at sikre, at informanter havde den nødvendige viden om interviewet, da det gerne skulle fremme deres medvirken under interviewet (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 157). Den ene informant mødte ikke op til interviewet, og der blev ikke meldt afbud. 9

20 Dataindsamling Metode Metoder der anvendes i det fortolkningsvidenskabelige paradigme, bidrager til at give en forståelse af menneskelige handlinger ved at mennesker selv beskriver deres levede begivenheder, handlinger, aktiviteter samt erfaringer (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 61). Undersøgelsen bestod af en kvalitativ bottom-up perspektiv, og derfor valgte vi at anvende fokusgruppeinterview som metode til indsamling af empirisk kvalitative data. Vi ønskede et ressourcepræget interview, hvor deltagerne sammen skabte en dialog og ville supplere hinanden om, hvad deres erfaringer var, i forbindelse med at mestre hverdagen som arbejdsløs. Valget af fremgangsmåde var baseret på refleksioner omkring fokusgruppens fordel, ved at give en større mængde data på kort tid, samt at deltagerne undervejs i dialogen skabte et forum for refleksioner, der var baseret på sande og beskrivende beretninger (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s ). Tilrettelæggelse af dataindsamling - fokusgruppeinterview Vi afsatte en time til fokusgruppeinterviewet og reserverede et større lokale, hvor informanter og moderator var placeret sammen omkring et bord. Vi overvejede nøje settingen for sikre, at informanterne følte sig godt tilpas. I den indledende fase (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 143) efter lidt small-talk, informerede vi deltagerne om rammen for interviewet. Vi fortalte, at det var deres subjektive perspektiver med erfaringer, ideer og behov vi ønskede at høre. Der blev informeret om, at hvis deltagerne blev afbrudt undervejs, var det for at moderator kunne føre dem tilbage til de emner vi havde brug for svar på. Dernæst præsenterede projektdeltagere og informanterne sig for hinanden. I hovedfasen (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 143) havde moderatoren den styrende rolle under interviewet, hvor hun stillede spørgsmål. To observatører tog notater undervejs og befandt sig i baggrunden, for således ikke at distrahere informanterne. 10

21 Spørgeguide For at forstå, hvad der kunne fastholde aktivitetsidentiteten ønskede vi, at deltagerne både så tilbage i deres arbejdsløshedsperiode og ud i fremtiden. Dette var vigtigt for at få bredere perspektiver omkring det at være arbejdsløs. MOHO (Kielhofner 2010a, s. 120) var anvendt som inspiration til udarbejdelse af en spørgeguide der indeholdt emnespørgsmål samt opfølgningsspørgsmål (bilag 3). Fokusgruppeinterviewet er karakteriseret ved at have en lav grad af struktur (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 112). Styrken er, at det er muligt at komme i dybden med emnet. Der kunne forekomme indblanding fra moderatorens side, hvis indholdet i samtalen bevægede sig væk fra emnet, eller hvis der ønskedes en uddybning af svarene. Moteratorens rolle er at træde i baggrunden, da informanten er eksperten (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 136). Spørgsmålene blev tilrettelagt, så det gav informanterne mulighed for at svare med egen stemme og på deres egne præmisser (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 137). Eksempelvis: Hvad tænker I om det at være arbejdsløs? Undervejs anvendes der aktiv lytten (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 146). Databearbejdningsmetoder Der blev lavet en hel udskrivning af interviewlydoptagelsen. Datamængden var delt op i tre dele, så vi alle kunne være med til at transskribere. Der blev transskriberet i talesprog uden registrering af,,øh er og lignende (bilag 4) (Kvale& Brinkmann 2009, s ). Vi anvendte fem trin, der er beskrevet af Kvale & Brinkmann (2009, s. 228), til at analysere interviewet. Vi startede med at læse det transskriberede interview igennem, da vi gerne ville opnå en triangulering. De naturlige meningsenheder som informanterne udtrykte blev fundet og tematiseret efter elementer ift. aktivitetsidentitet: Følelsen af kapacitet og effektivitet Interessante og tilfredsstillende aktiviteter 11

22 Støttende og hindrende faktorer i omgivelserne samt roller og forbindelser Forpligtelser og værdier Rutiner (Kielhofner 2010a, s. 120). Disse elementer blev holdt op mod projektets problemformulering. Temaerne blev derefter teoretisk analyseret. Vi anvendte fortolkning på to niveauer i resultatafsnittet dvs. commonsense fortolkning og teoretisk fortolkning (Kvale& Brinkmann 2009, s ). Den teoretiske fortolkning tog udgangspunkt i teori af Kielhofner og Antonovsky. Litteratursøgning I projektet foretog vi søgninger efter relevant videnskabelig litteratur i følgende databaser og søgemaskiner: PubMed, OT Seeker, SocINDEX, Socilogical Abstracts, CINAHL, UCL bibliotek database og Google Danmark. Søgningen udviklede sig fra at omhandle arbejdsløses tidsforbrug og fritidsaktiviteter til, at berøre fastholdelse af aktivitetsidentiteten ved arbejdsløshed. Søgningen foregik i perioden februar juni 2013 (bilag 5). Følgende søgeord er anvendt: Activity, activity balance, time use, leisure, identity, unemployed, well-educated, young adults, job-loss, coping, occupational identity, occupational deprivation, arbejdsløse, aktivitetsbalance, young, deprivation, unemployment, occupational therapists, meaning og educational attainment. Søgestrategi Brandt & Winding (2007, s. 754) pointerer vigtigheden af en systematisk søgestrategi. Vi søgte litteratur/studier, der omhandlede: Begge køn, år, var fra lande, som vi kunne sammenligne Danmark med, udgivet på engelsk, dansk, tysk, norsk eller svensk, alle informationskilder (peer reviewed blev prioriteret højst), alle typer litteratur og studiedesigns (metode), udgivelsesperioden prioriteres højst. Teorier fra det humanistiske og samfundsvidenskabelige område blev vurderet efter relevans og i mindre grad efter 12

23 udgivelsestidspunkt. Søgningen blev suppleret med hånd- og kædesøgning (Brandt & Winding 2007, s. 763). Følgende artikler fandt vi og anvendte i diskussionen: Christensen et al. Coping with unemployment: Does educational attainment make any difference? (2006). Det er en dansk undersøgelse rettet mod årige 1064 kvinder og 575 mænd der er langtidssygemeldte. Undersøgelsen er en survey, der ser på sammenhæng mellem copingstrategier og uddannelsesniveau. Lobo, F Young people and unemployment: Does job loss diminish involvement in leisure? (1999). Det er en australsk forskningsartikel, der undersøger, hvordan arbejdsløshed påvirker fritiden hos unge mennesker. I artiklen inddrager Lobo kvalitativ og kvantitativ data og kigger på 82 unge mennesker (49 mænd og 33 kvinder) i alder mellem 18 og 30. Schöb, R Unemployment and Identity (2013). Denne forskningsartikel er et review af forskerens tidligere deltagelse i undersøgelser, der ser på tab af identitet og følelse af nytte under arbejdsløshed. Garrett Peters, R If I don t have to work anymore, who am I? : Job loss and collaborative self-concept repair (2009). Det er en kvalitativ amerikansk undersøgelse med empiriske data indsamlede via deltagende observation i 4 støttegrupper plus individuelle interviews med 22 gruppemedlemmer (gennemsnitsalder på 50 år), som led i udarbejdelsen af en analyse omkring strategier til at reparere ens selvopfattelse. De fleste deltagere i støttegrupper var veluddannede, der har mistet deres arbejde. 13

24 Scanlan JN, Bundy AC & Matthews LR Investigating the relationship between meaningful time us and health in 18 - to 25 year old unemployed people in New South Wales, Australia (2010). Det er en australsk undersøgelse, som omhandler 150 unge arbejdsløse mellem år (56% kvinder). Undersøgelsen indeholder data fra medicinsk survey, psykologisk test (K10) og dagbog (MOQ) som deltagerne skulle udfylde. De to første data kilder er et udtræk af en større undersøgelse, mens MOQ besvares af de 150 deltagere. Halvorsen, K Når det ikke er bruk for deg arbejdsløshet og levekår (2004). Vi anvender kapitel 7 i bogen som hedder Mestringsstrategier (eller: hvordan overleve som arbeidsløs). Essensen af kapitlet omhandler, hvad de arbejdsløse kan gøre i deres situation og giver eksempler på mestring i hverdagen. Baadsgaard et al. Tidsskrift for arbejdsliv (2012). Vi bruger artiklen på et overordnede plan, hvor forfatterne beskriver beskæftigelsespolitikkens ændringer i de senere år, hvor arbejdet på jobcentrene er gået fra et klientorienteret arbejde til et administrativt arbejde. Forskningsetiske aspekter Projektet her behøver ikke en godkendelse fra den Videnskabsetiske Komite, men vi finder det vigtigt at følge grundlæggende etiske aspekter. Som ergoterapeuter har vi en interesse i at have en høj faglig standard. I Ergoterapeutforeningens professionsgrundlag for ergoterapi (ETF, 2008) er der etiske retningslinjer som beskriver, hvorledes ergoterapeuter forventes at arbejde. Disse værdier sættes i spil, når vi på baggrund af Lindahl & Juhl (2010, s ), udarbejder et informationsbrev til deltagerne, som indeholder: vores navne og et telefonnummer, der anvendes ved spørgsmål, skolens navn, informationer om emne, dataindsamlingsmetode og tavshedspligt. 14

25 Resultater I dette afsnit præsenteres der først projektets to informanter og derefter resultaterne af fokusgruppeinterviewet. Præsentation af informanter Begge informanter er kvinder på henholdsvis 26 år (Y) og 30 år (X). Begge har en professionsrettet uddannelse idet X er pædagog og Y er civilingeniør med specialeretning. Længden af deres arbejdsløshedsperiode er meget forskellige. Y har været uden arbejde i få måneder og X i knap to år. Fig. 2 viser en oversigt over informanternes data. Køn: Kvinde, X Køn: Kvinde, Y Alder: 30 år Alder: 26 år Civil status: Samboende Uddannelse: Pædagog Arbejdsløs i: To år Aktiviteter: - Har været i løntilskudsjob (1 år) - Er i jobrotation nu - Går i fitnesscenter Civil status: Samboende Uddannelse: Civilingeniør med specialeretning Arbejdsløs i: 3 måneder (har fået job dagen inden fokusgruppeinterviewet) Aktiviteter: - Har bibeholdt sit studiejob i Netto (har dog givet sine vagter til kollegaer) - Er frivillig i et ældrecenter - Drikker kaffe med veninderne. Fig. 2: Informanternes data 15

26 Præsentation af resultater Resultaterne er opstillet efter komponenterne, som er inkluderet i aktivitetsidentitet. Tema 1: Følelse af kapacitet og effektivitet Kapacitet og effektivitet har indflydelse på aktivitetsidentiteten, idet disse er iboende i mennesket giver det følelsen af at foretage sig noget. For at fastholde aktivitetsidentiteten giver informanterne udtryk for følgende om kapacitet og effektivitet: X og Y føler en form for lettelse over ikke at skulle starte arbejde lige efter de havde afsluttet studiet. De første måneder af ledighedsperioden beskrives som en form for ferie: ( ) vi havde lige skrevet den store bacheloropgave og så var det dejligt lige at kunne holde ferie og sådan noget, men jeg havde det sådan puha syntes man så godt nok man godt kunne trænge til at komme ud på arbejdsmarkedet. Efter de første måneder var passeret, oplevede X et behov for at komme i arbejde. Mens Y ikke er nået til den følelse endnu, da tiden er fyldt ud med jobsamtaler: (...) så der gik faktisk i hvert fald en måned inden man begyndte at tænke okay nu må vi godt snart høre noget. X og Y sammenligner starten af deres ledighedsperiode med ferie og først efter et par måneder opleves der et behov for forandring i deres jobsituation. Følelsen af at være på ferie kan forklares ved, at informanterne har troen på sig selv, de har lige afsluttet en uddannelse og har en positiv oplevelse af egen virkekraft (Kielhofner 2010a, s. 48). Begge oplever efter nogen tid, at målet om job ikke endnu er opnået til trods for deres jobsøgning. X har søgt meget og været til samtaler uden resultat. Til trods for manglen på pædagoger mener hun, at det er svært som nyuddannet at få job, idet der ansættes dem med erfaring, og at hendes manglende erfaring er årsagen til at hun bliver fravalgt. Denne fravælgelse beskriver hun som negativt for hendes selvværd: 16

27 ( ) fordi de vælger ofte dem der har meget erfaring, og jeg har da været til nogle samtaler, men igen så valgte de en med mere erfaring, jeg har ikke nok erfaring, så de fravælger en og det er da træls og hårdt og det er det altså man bliver sådan lidt Altså ens selvværd bliver slået i stykker lidt. Jeg har godt nok en uddannelse men hvad hjælper det når du ikke kan få et job. Det informanten fortæller om at blive arbejdsløs, kan ses som begrænsning af individets levede rum, udvikling og selvfølelse. At blive konfronteret med ikke længere at have kontrol over eget liv fuldt ud, samtidig med at møde afvisninger i form af fravalg på ens erfaringsmæssige grundlag ved jobsamtaler, kan opleves som nedbrydende for den arbejdsløses selvværd. Den enkeltes følelse af kapacitet påvirkes via verdenen der leves i. Samfundets commonsense påvirker ens syn på sig selv og hvad man reelt har af personlige ressourcer til at udføre det der har værdi, både personligt men også i relation til ens levede verden (Kielhofner 2010a, s. 46). Informanterne beskriver en følelse af at være doven og ugidelig. Der er ikke energi eller overskud til noget, og at det er drænende: Jeg syntes virkelig jeg har haft det sådan zombie altså følt virkelig du bliver så doven altså du gider ingenting. ( ) og du har jo bare så meget tid altså i bund og grund ikke også, og ens energi og overskud det er bare lige nul Det dræner på en. Udover det fortæller Y: Jeg sørger for ikke bare at ligge derhjemme ellers så går der bare hurtigt tre dage, hvor man ikke har lavet noget som helst Begge informanter beskriver følelsen af manglende energi og overskud til hverdagens gøremål. Dette kan forklares med MOHO s teori (Kielhofner 2010a, s. 46) som beskriver, at ens subjektive følelse af virkekraft påvirker motivationen for at handle. 17

28 X har i sin ledighedsperiode været i løntilskudsjob samt i jobrotation, hvor hun på nuværende tidspunkt er tilknyttet. Jobrotation ses som positivt, erfaringsgivende og vigtigt for ikke at glemme det lærte fra studiet: Så har jeg været ude i det der løntilskud i et år, hvor jeg var på dagpenge, og det var da fint nok fordi så bibeholder man ligesom den der erfaring man har og det man altså den viden man har ikke, inden for sit arbejde, det pædagogiske. Y beskriver, at det bedste hun har gjort i hendes ledighedsperiode var at blive frivillig på et center for at lære ældre om computere. Det er ikke kun for at kunne skrive dette på cv et, men fordi hun følte hun brugte sin tid på noget hun følte gav mening på det professionelle plan: Altså det bedste jeg har gjort, tror jeg, er at blive frivillig. Informanten engagerer sig i frivilligt arbejde, og dette kan ses som en meningsgivende aktivitetskompetence, der medvirker til følelsen af tilfredsstillelse og giver en hvis kontrol til hverdagen. Som beskrevet af Kielhofner (2010a, s. 46), er den enkeltes motivation for at foretage sig noget påvirket af ens følelse af handleevne. Denne subjektive følelse styrer individet i enten en retning, der er udviklende og med vekselvirkning fra omgivelserne, der er med til at udvikle ens kompetencer samt er med til at opfylde den enkeltes målsætninger, eller i en retning, hvor individet føler sig utilstrækkelig og har en begrænset fornemmelse af sin effektivitet, der ofte medføre en manglende udviklende feedback fra omgivelserne og derved besværliggøre en udviklende vedholdenhed, der er essentiel for udvikling. Tema 2: Interessante og tilfredsstillende aktiviteter Det næste element, der er med til at fastholde aktivitetsidentiteten er de aktiviteter som mennesket finder interessante og tilfredsstillende at foretage sig. Disse medvirker bl.a. til en følelse af kontrol over sit eget liv og tilfredsstillelse, der er med til at styrke ens aktivitetsidentitet. Informanterne fortæller om deres interessante og tilfredsstillende aktiviteter: 18

29 X fortæller, at træning i et fitnesscenter giver hende tilfredshed i hverdagen under ledighed. Dog siger X, at hun ikke er så tilfreds som hun ellers ville være, hvis hun havde et fast fuldtidsjob. Informanten udtaler sig således: ( ) træningen giver mig da også en tilfredshed og sådan noget, men jeg er jo ikke hundrede procent tilfreds, jeg ville hellere være tilfreds hvis jeg havde et tredive eller et syvogtredive timers job. Man kan se træningen som en interessant og tilfredsstillende aktivitet for X, der giver struktur i hendes hverdag. Ud fra MOHO teori (2010a, s. 148) kan arbejdsløshed forstås som en overgang i voksenlivet. Da arbejdet er en af de væsentligste faktorer, der påvirker en følelse af virkekraft hos voksne, ses der en sammenhæng mellem arbejdsløshed og oplevelse af tilfredshed i det ovenstående citat. Under job med løntilskud arbejdede X 37 timer om ugen uden fuld løn, men det gav mange erfaringer, og det værdsætter hun: Jeg har fået afprøvet rigtig mange grænser og faktisk fundet ud af, hvad det er jeg vil inden for pædagogfaget. Det har det virkelig hjulpet mig, det der løntilskud. X har nu været i jobrotation en måned og fået afprøvet meget og fundet ud af, hvor interesserne inden for pædagogfaget ligger. Der tjener hun fuld løn og dette giver X en følelse af, at hun er en del af noget. Hun fortæller: ( ) der får jeg jo rigtig løn og så tror jeg måske også et eller andet sted man værdsætter det lidt mere at man faktisk får det. Man er lidt på lige fod med de andre. På baggrund af MOHO teori (2010a, s. 103), kan både løntilskud og jobrotation beskrives som påvirkning fra omgivelser, der muliggør og fremmer hendes aktivitetsdeltagelse. X fortæller, at det er vigtigt for hende at komme ud i praksis og bruge det hun har lært i sit arbejde med børn: ( ) du kan godt sidde og læse tyve bøger om en eller anden teori, men så når du kommer ud i praksis, så ser du det og arbejder med det, kan gå ind og se hvor kan jeg hjælpe henne? 19

30 Kielhofner beskriver (2010a, s. 117) aktivitetsdeltagelse som personlig og omgivelsesbestemt. Som beskrevet før, er jobrotation en støttende faktor i Xs omgivelser. Hendes viljemæssige deltagelse i jobrotationen sikrer udøvelsen af arbejdsaktiviteter, da de færdigheder, hun fik under studiet integreres. For informanterne er det vigtigt at komme ud blandt andre mennesker, indhente erfaring, bidrage med noget samt at få nogle gode oplevelser. Eksempelvis findes et løntilskudsjob attraktivt, så jeg ikke glemmer det jeg har lært, og får noget mere erfaring med i rygsækken. Y engagerer sig i frivilligt arbejde i et ældrecenter og beskriver dette som et positivt skud hun får en gang om ugen: ( ) hvis man kommer og har en dårlig dag, så er det bare super godt når man går derfra, fordi de er så søde. ( ) Og så tror jeg også det med at man føler, at man bruger sin tid på noget. Så det ikke bare er ligegyldigt. Her ses Antonovsky s meningsfuldhed i spil, idet informanten indgår i et socialt samspil og føler sig socialt værdsat samt deltager i en aktivitet der er værd at investere energi i (Hare, Jacobsen & Mathiasson 2007, s. 388). Oplevelsen af virkekraft, self-efficacy, er ligeledes en motivationsfaktor. Ifølge Kielhofner (2010a, s. 48 & 116), har alt det, man foretager sig både personlig og social betydning. Fx giver deltagelse i frivilligt arbejde Y positive oplevelser i hverdagen og hun føler, at de ældre mennesker har gavn af hendes hjælp. Gennem frivilligt arbejde bruges kapaciteten til at påvirke den ydre verden. Y fortæller, at det, der gør hende glad i hverdagen, er forbundet med hendes fag som civilingeniør og det handler om at finde løsninger og optimere hele tiden: Altså, hvis jeg har haft en rigtig god dag så har vi haft et virkeligt stort problem som vi endeligt har fået løst. Kielhofner (2010a, s. 53) beskriver, at der opnås en succesfølelse efter produktivt intellektuelt arbejde eller ved udarbejdelse af tilfredsstillende slutprodukt samt socialt samvær med andre mennesker, og dette gør en aktivitet tilfredsstillende og interessant at foretage sig. 20

31 Tema 3: Omgivelser Omgivelser kan, ifølge Kielhofner (2010a, s. 101), byde på både muligheder, ressourcer, begrænsninger og krav. Den indflydelse, omgivelserne har på en person, afhænger af, hvorledes de spiller sammen med personens værdier, interesser, følelse af handleevne, roller, vaner og udøvelseskapacitet. Her beskriver informanterne deres oplevelse af omgivelserne: De økonomiske og politiske omgivelser I afsnittet referer informanterne til systemet. Her dækker det over kommunen, jobcenter og/eller A-kassen. Y oplever i høj grad systemet som ufleksibelt: ( ) jeg synes ikke, at hvis man reelt har et ønske, det er det man vil, så synes jeg det er svært at få lov til. Jeg tror, hvis nu det blev mere individuelt og frit og mere sådan nu snakker vi med dig, om det her, og hvad du laver, og nå du er frivillig, nå det er fint, så skriver jeg bare lige et notits om, at du er frivillig nede i ældrecenteret ( ). Hvorfor kan jeg ikke bare lige ringe til dem og snakke med dem to sekunder over telefonen. X har samme opfattelse af systemet : Jeg er blevet tilbudt vikartimer og sådan noget, men der er så mange regler så skal du simpelthen det ene efter det andet efter det tredje og sendes ind og dokumenteres. Så gider man ikke. Man magter det ikke. Kravene påvirker her ens aktivitetsdeltagelse og engagementet. Manglende motivation kan føre til en oplevelse af håbløshed og derved svække aktivitetsidentiteten (Kielhofner 2010a, s. 103, 115 & 120). De ovenstående citater kan ses i relation til Antonovskys beskrivelse af menneskets behov for følelse af håndterbarhed for at få styrken til handling (Hare, Jacobsen & Mathiasson 2007, s. 388). 21

32 Mange regler skal overholdes fra både A-kassen og Jobcenteret. X siger: Der er så mange regler, det er så kringlet. ( ) søge de der to jobs om ugen gå ind i mit CV, møde op til rådighedssamtaler. Især det at glemme at tjekke jobopslag en gang om ugen opfattes som en psykisk belastning. Y fortæller: Gør du det tre gange, så lukker de og så får du simpelthen ikke dine penge. Det har psyket mig. Det synes jeg er faktisk den største faktor der har stresset. Her ses, at omgivelserne i høj grad stiller krav til informanterne, der ikke opleves som meningsfulde eller håndterbare. Ifølge Antonovsky, kan manglende meningsfuldhed fratage individets energi og engagement til at springe ud i de udfordringer livet giver. Oplevelsen af håndterbarhed modvirker følelsen af uretfærdighed samt styrker følelsen af at kunne handle (Hare, Jacobsen & Mathiasson 2007, s. 388). Det opleves som frustrerende ikke at blive forstået af systemet samt at blive presset til at søge job der ikke passer til den specialeretning man har. Y udtaler: Så vil de gerne have os til at passe ind i alle deres små skemaer, og det gør vi bare ikke. ( ) inden man dukker op, så er man allerede lidt på bagbenene og man er slet ikke åben overfor noget som helst. Dog oplever X dele af systemet som positivt og har valgt at komme i løntilskudsjob, hvilket ses som en givtig ordning: De har faktisk været rimelige large angående mig. Jeg havde valget mellem det der løntilskud og den her jobrotation. X præsenteres for forskellige muligheder af aktiviteter af systemet og dermed et valg for aktivitetsdeltagelse. Ifølge Kielhofner (2010a, s. 28), giver omgivelser muligheder samt 22

33 forventninger til at handle og hvor vidt individet ser og handler på disse er bestemt af den viljesmæssige proces. De kulturelle omgivelser Kulturen kan ses fra flere vinkler. Her ses på den kultur (fx værdier og normer) som er vigtig for informanterne samt på den kultur, der er i de økonomiske og politiske omgivelser. Det er vigtigt for Y at føle, at hun bruger sin tid på noget, der ikke er ligegyldigt: Det er jo ligegyldigt det, at jeg går op og drikker en kop kaffe oppe i byen eller tager hjem til en veninde og sidder i tre timer eller det er jo et eller andet sted ligegyldigt på et rent professionelt plan. Y s udtalelser kan ses som en stræben efter at være effektiv på et professionelt plan og dermed værdisætter hun ikke det at drikke kaffe med venner, som en aktivitet, der er medvirkende til at få job, men som en måde at strukturere sin dag på og en aktivitet, der er forbundet med nydelse. Kulturelt set har det at mødes med venner og drikke kaffe, ikke en direkte effekt på at komme tilbage i arbejde men stor social betydning. Ifølge Kielhofner (2010a, s. 44), er mennesker i høj grad præget af den kultur, de lever i, og kulturen præger individets retning, dvs. i hvilke aktiviteter er værd at stræbe efter. Virksomhedsteorien synliggør, at arbejde anses for væsentlig i mange kulturer og dette gør arbejdet til en aktivitet, der er attraktiv (Jacobsen 2007, s. 105). Kommunikationen med medarbejdere på jobcenteret beskrives som upersonlig. X fortæller: Jeg synes bare man bliver ikke set nok eller hørt nok. Jeg synes bare man er et tal i rækken, et nummer i rækken. Y supplerer: Jeg skal bare hurtigst muligt ud herfra og så skal I bare give mig frihed til at søge job og ikke skulle rende op her hele tiden. Disse oplevelser kan hæmme gejsten til at fastholde egen indsats for at nå målet om at komme i arbejde og at fastholde og udvikle aktivitetsidentiteten (Kielhofner 2010a, s. 102 & 120). 23

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet! Bachelorprojekt Hold:E12V 7.Semester Modul14 Arbejdetsindflydelsepå aktivitetsidentitet JIforbindelsemedendtforløbpåRySclerosehospital AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Forskning i og udvikling af professionspraksis

Forskning i og udvikling af professionspraksis Forskning i og udvikling af professionspraksis Valgfagets titel: Forskning i og udvikling af professionspraksis 31/3 ECTS point Valgfaget afholdes: University College Lillebælt Blangstedgårdsvej 4 5220

Læs mere

Vejen Tilbage. Skrevet af: May Langelund Johansen, Laila Thrane Lauridsen & Sidsel Benfeldt Thomsen.

Vejen Tilbage. Skrevet af: May Langelund Johansen, Laila Thrane Lauridsen & Sidsel Benfeldt Thomsen. Vejen Tilbage Et kvalitativt studie om hvad ansatte med arbejdsrelateret stress oplever som fremmende og hæmmende ved tilbagevenden til arbejde. Skrevet af: May Langelund Johansen, Laila Thrane Lauridsen

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511 Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Erg511 August 2012 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 1 Retningslinjer for intern prøve - modul 5 - Tværprofessionel virksomhed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre.

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II August 2015 BOMA

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Efter- og videreuddannelsestilbud for ergoterapeuter

Efter- og videreuddannelsestilbud for ergoterapeuter Praktiske oplysninger: EFTERUDDANNELSE- SUNDHED FOR VIDEREKOMNE Pris: En temadag koster 1200 kr. Et diplommodul inklusiv de 3 temadage koster: 5.500 Temadag 5/10-11 : Hold 1128 Temadag 18/11-11 : Hold

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Hold E11v 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modul

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling november 2011 af følgende udbudssteder: UCC i Hillerød UCL i Odense UCN i Aalborg UCSj i Næstved UCSj - i Roskilde

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis

Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis ECTS point 31/3 ECTS point Valgfaget afholdes University College Lillebælt Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense NØ Valgfagsansvarlig uddannelse

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Retningslinjer for ekstern prøve i klinisk undervisning i modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis University College Lillebælt

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Af Karina Nickelsen & Stine Ulsøe Rasmussen

Af Karina Nickelsen & Stine Ulsøe Rasmussen Unge med erhvervet hjerneskade - hvad har de behov for ifm. rehabilitering? - En kvalitativ undersøgelse af unge med erhvervede hjerneskader og deres oplevelse af det modtaget rehabiliteringsforløbet.

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Kim Lorentzen 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Hvorfor jeg mener at vide noget om jobsøgning Har arbejdet som HR Manager i Nokia Danmark

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

1. Problembaggrund... 3. 2. Formål... 6. 3. Problemstilling... 7. 3.1. Definition af nøgleord... 7. 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM...

1. Problembaggrund... 3. 2. Formål... 6. 3. Problemstilling... 7. 3.1. Definition af nøgleord... 7. 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM... Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund... 3 2. Formål... 6 3. Problemstilling... 7 3.1. Definition af nøgleord... 7 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM... 8 4.1. MOHO... 9 5. Design, materiale og metode...

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA

Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA 2 Program: 1. Begreber: Performance og PSM 2. Hvorfor skulle der være en sammenhæng? 3. Kan sammenhængen

Læs mere

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 6 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering Klinisk undervisning IV E08s 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:...3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modulet:...3 3.0 Den

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Referat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008

Referat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008 Referat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008 Referat udarbejdet af Anne Lyhne Knudsen, AMPS FNE medlem. Anne G. Fisher, professor i Ergoterapi ved Umeå Universitet i Sverige, afholdte OTIPM workshop

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II E10s 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål?

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Da det er ledelse i det offentlige, der er i fokus, vil det forbedre udbyttet, hvis der

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

NÅR KØNSNORMERNE LARMER

NÅR KØNSNORMERNE LARMER NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder:

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II E12v Senest revideret 02-08-2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Undervisning af sårbare unge

Undervisning af sårbare unge Undervisning af sårbare unge Vagn Mørch Sørensen Mit forhold til mit eget selvværd, troen på om jeg er god nok, troen på om jeg kan klare gymnasiet og om der egentlig er nogen der elsker mig? det Ensom,

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere