Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt
|
|
- Kaj Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Norddjurs Kommune Att.: Teknik- og Miljøchef Lotta Dybdahl Sandsgaard, Norddjurs Kommune Dato Hermed fremsendes som aftalt ansøgning om kommunalgarantistillelse til etablering af biogasanlæg ved Grenaa. Djurs Bioenergi ser gerne en repræsentant for Norddjurs Kommune i selskabets bestyrelse. Formålet med biogasanlægget er mangesidigt og indbefatter udover en række erhvervs-, miljø- og klimamæssige perspektiver en betydelig, stabil og konkurrencedygtig varmeleverance til Grenaa. Efter mange års venten forventes det nu muligt at indgå en aftale om varmeafsætning til Grenaa Varmeværk eller Verdo. Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt 1. Indledning I henhold til Bekendtgørelse 1372 af om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 2 stk. 1 pkt. 4. ansøger Djurs Bioenergi hermed om kommunal lånegaranti i forbindelse med etablering af et biogasfællesanlæg ved Grenå. Beliggenheden er som vist på nedenstående tegning. Anlægget vil få adresse med udkørsel til ny, endnu ikke etableret omfartsvej. Via kraftvarmemotorer på anlægget vil anlægget blive varmeleverandør til det offentlige varmeforsyningssystem, Grenå Varmeværk evt. via Verdo. Planlagt placering af biogasanlægget 1
2 Projektet er i den indledende fase i forhold til de plan- og miljømæssige forhold (VVM-redegørelse m.m.). Der ansøges om anlægsstøtte ved NaturErhvervsstyrelsen med ansøgningsfrist d. 15. august Det skal bemærkes at såfremt projektet ikke realiseres, vil det naturligvis ikke være relevant med en kommunal garanti for låntagning i Kommunekredit. 2. Projektformål Projektets formål er primært: at sikre mulighed for etablering af et rentabelt biogasanlæg for derigennem at fremtidssikre husdyrproduktionen for andelshaverne på en miljømæssig forsvarlig måde Dette formål er fuldt ud i overensstemmelse med de nationale energimæssige målsætninger udtrykt i den såkaldte Vores energi -plan, både i forhold til ambitionen om biogasudrådning af 50 % af husdyrgødningen og i forhold til den betragtelige CO 2 - fortrængning, der følger af anvendelsen af biogas til kraftvarmeproduktion. På samme vis er projektet i tråd med Norddjurs Kommunes ambitioner som klimakommune. Djurs Bioenergi ønsker at gennemføre projektet for at øge udnyttelsen af næringsstoffer i husdyrgødning, lette omfordeling af næringsstoffer og derved mindske miljøbelastningen fra samme. Der vil være fokus på at etablere et fleksibelt anlæg med optimale driftsforhold og med effektiv reduktion af eventuelle lugtmæssige gener. Samtlige anlægsinvesteringer er nødvendige for at kunne opnå en effektiv og stabil produktion, som kan give en positiv driftsøkonomi. Det samlede projekt omfatter: Biogasanlæg, ca t/år (lastbiltransporter ind og ud pr. arbejdsdag ca. 30) Fjernvarmeledning, ca. 1 km Motorhus og motor, ca. 6,6 MW indfyret effekt 3. Biomasse til anlægget og gasproduktion Biomasseanvendelse og sikkerhed for leverancer Anlægget tilføres gylle, fast møg/dybstrøelse, fiber fra gårdsepareret gylle og energiafgrøder. I alt ca t pr. år, eller knap 500 t/dag. Biomasse t/år Kvæggylle Svinegylle Minkgylle Dybstrøelse Energiafgrøder Gyllefibre (= t gylle) I alt
3 Der er ikke p.t. skrevet kontrakt med leverandørerne, men dette er dog for nuværende under forberedelse. Djurs Bioenergi har efterhånden en næsten 10 årig historie, og oprindeligt var der ca. 200 husdyrbrug tilknyttet projektet. Det lange projektforløb har fået en del til at falde fra. I dag er medlemsskaren reduceret til ca. 60 fordelt over hele Djursland. Omkring 30 af disse findes inden for en radius af ca. 15 km omkring anlægget, og disse vil kunne levere omkring 75 % af ovenstående gødningsmængder (dog excl. fiber). Det skønnes, at det reelle potentiale i området er ca. 3 gange så stort, og det forventes, at en række producenter vil vende tilbage, når projektet endeligt bliver en realitet. Alle medlemmer er gentagne gange på generalforsamlinger blevet præsenteret for leveringsbetingelserne og har udtrykt accept af disse. Der forventes derfor ingen problemer mht. at kunne få gødning nok. Der er underskrevet kontrakter med andelshaverne om egenfinansiering af investeringen med kr./de i alt ca DE. Mht. gødningsfibre er det selskabets hensigt at etablere mobilt separationsudstyr til separation af gylle hos udvalgte leverandører, fortrinsvis sobesætninger. Energiafgrøder indkøbes primært hos leverandørerne af gødning. Prisen svarer til dækningsbidraget for en alternativ afgrøde, f.eks. vinterhvede. Der vil kunne tilbydes langtidskontrakter, hvilket forventes at være attraktivt for såvel landmanden som anlægget, idet der således vil kunne opnås en stabil og kendt indtjening over en årrække. Det skal bemærkes, at forholdet mellem de anvendte biomasser vil kunne varieres indenfor visse grænser med det formål at forbedre økonomien. F.eks. vil udskiftning af m 3 svinegylle med t energiafgrøder under de anvendte økonomiske betingelser (bilag 2) kunne forbedre økonomien med ca kr./år. Gasproduktion og følsomhed på produktionen I alt forventes årligt produceret ca. 10,2 mio. m 3 biogas svarende til ca MWh. (forventet metanindhold 60 % ~ brændværdi 6 kwh/m 3. I bilag 2 er anvendt en brændværdi på 6,5 kwh, hvilket således svarer til ca. 9,5 mio. m 3 biogas). I budgetberegningerne er anvendt gasudbytter, som de almindeligvis anvendes i planlægningsmæssige sammenhænge. Udbytterne varierer bl.a. efter indholdet af organisk tørstof. Mht. gylle drejer det sig således om, at leverandørerne leverer så god en vare som muligt. Der vil i den sammenhæng givetvis blive tale om en vis indkøring, således at unødigt vandspild undgås i staldene. En af de væsentligste økonomiske parametre for projektøkonomien er gasproduktionen. Men fleksibiliteten i anvendelse af biomasse medfører, at et mindre udbytte end forventet f.eks. vil kunne hentes ind ved en anden sammensætning. F.eks. kan et evt. 10 % mindre gasudbytte opvejes ved at anvende ca. 15 % flere energiafgrøder end forudsat. Anlægget vil kunne håndtere denne øgede mængde. 3
4 4. Energiproduktion På biogasanlægget etableres et motorgeneratoranlæg til omsætning af den fulde biogasmængde til kraftvarme. El-produktion herfra sælges til nettet og varme anvendes dels som procesvarme (ca. 7-9 %), og den overskydende mængde sendes til Grenå og sælges til Grenå Varmeværk (evt. via Verdo) og anvendes her som fjernvarme. Den foreløbigt aftalte pris er p.t. 225 kr./mwh. Prisen reguleres efter pristallet. Økonomisk tegner el-salget sig for ca. 78 % af selskabets indtægter. Efter det nye energiforlig er elafregningsprisen ca. 1,03 kr./kwh efter fradrag for NO x - og metanafgift og indregning af nedtrappet tilskud. Varmesalget giver ca. 18 % af indtægterne og gødningsbehandlingsgebyrer og salg af gødning de sidste ca. 4 % (se bilag 2). I alt produceres som nævnt ca MWh biogas. Omsat til kraftvarme bliver det til ca MWh el og MWh varme. Resten tabes. Egetforbruget af varme og el er henholdsvis på ca MWh og MWh. Energisalget fremgår af skemaet. Varmeproduktion (salg til Grenå Varmeværk) El produktion (salg til elnettet) Ca MWh Ca MWh Projektet vil bidrage med en reduktion af emissionen af drivhusgasser med ca t CO 2 - ækvivalenter pr. år (CO 2, metan, lattergas). 5. Udbud og budgetramme for anlægsinvesteringer Et identisk anlæg har været i udbud (marts 2010) i forbindelse med etablering af et søsteranlæg ved Andi, og opgaven med etableringen vil tilfalde Xergi A/S. En kontrakt er klar til underskrift. Udbuddet har omfattet et fuldt funktionsdygtigt biogasanlæg med kraftvarmemotorer og diverse tilpasninger m.m. Det indkomne tilbud fra Xergi A/S er anvendt til prissætning af Grenå-anlægget. Ændringer i forhold til tilbuddet er: procesmotor udgår, vejanlæg udgår og den samlede investering opjusteres med 5 % for at tage højde for prisstigninger siden Den samlede investering udgør herefter i alt 88,7 mio. kr., hvoraf selve anlægget udgør ca. 73 % af den totale investering. Tilbuddet er således reguleret i forhold til prisændringer på materialer og leverancer i tidsrummet frem til underskrevet ordre. Mht. anlægselementer, der ikke har været udbudt er indhentet særskilte budgetpriser samt anvendt erfaringspriser. Det drejer sig om investeringer i: - ekstra lagertanke (lovpligtig opbevaring af flydende gødning produceret af faste biomasser) 4
5 - investeringer på de tilknyttede landbrug (læsse/lossstudse og evt. nye fortanke, vejforstærkninger - grund - mobil decantercentrifuge (til decentral separation af gylle) - projektrådgivning (projektledelse, rådgiver/ingeniør, arkitekt, landskabsarkitekt, juridisk rådgivning, revision, m.m.) - byggetilsyn - diverse (bl.a. jordarbejde, nettilslutning, opstartsenergi, finansieringsomkostninger, lodsejererstatninger, vejtilslutning, hegn og beplantning, vand og kloaktilslutning og uforudset etc. Disse poster løber samlet op i i alt ca. 23,6 mio. kr. eller ca. 27 % af totalinvestering, (se bilag 2). 6. Finansiering og ansøgningsbeløb I forbindelsen med den forrige regerings Grøn-vækst -plan og indførelsen af anlægstilskud til biogasanlæg blev der fra myndighedernes side lagt op til en finansiering af biogasanlæg efter fordelingen 20:20:60 (tilskud fra staten: egenfinansiering: Kommunalt garanteret lån). I mellemtiden er tilskudsprocenten blevet hævet til 30 (til tilskudsberettigede anlægsdele). Nærværende projekt er p.t. til behandling mht. anlægstilskud og en afgørelse forventes senere på efteråret. Tilskudsreglerne medfører at der ikke kan forventes helt 30 % anlægstilskud, idet en række væsentlige projektelementer ikke vil kunne opnå tilskud (anlæg på gårde, grund, decentrale lagre, fjernvarmeledning). Nedenstående fordeling er således fremkommet efter forventningen om støtteprocent samt fastholdelse af egenfinansieringsandelen på kr./de DE. Statstilskud Egenfinansiering landmænd Kommunalt garanteret lån I alt 27,3 % (24,2 mio. kr.) 22,5 % (20,0 mio. kr.) 50,2 % (44,5 mio. kr.) 100,0 % (88,7 mio. kr.) I alt ansøges hermed på den baggrund om kommunal garantistillelse for optagelse af et lån i KommuneKredit på: 44,5 mio. kr. Skriver: fire-ti-fire-millioner-500 tusind-kroner. 7. Øvrige forhold og økonomisk sikkerhed Budgetprognosen viser, at det er muligt at opnå en rentabel drift, der giver plads til afskrivning af de beregnede investeringer og med en resulterende økonomisk positiv balance. I forhold til sikkerheden for en kommunal garantistillelse og risikoen, hvis selskabsøkonomien under driften skulle vise sig ikke at kunne holde kan det nævnes - ud over den tidligere nævnte muligheder for ændret biomassesammensætning - at der til styring af selskabsøkonomien findes flere økonomiske parametre, der kan ændres/justeres om nødvendigt: Robust økonomi 5
6 Selskabsøkonomien (bilag 2) viser under de givne forudsætninger et gennemsnitligt årligt overskud på ca. 7 mio. kr. (over 10 år). Det betyder, alt andet lige, at økonomien f.eks. kan tåle et næsten 25 % mindre gasudbytte uden at blive negativ. Forrentning af egenkapital I beregningsforudsætningerne er regnet med en forrentning af egenkapitalen med 7 %. I tilfælde af dårlig økonomi vil denne forrentning være det første, der justeres på. Forrentes egenkapitalen ikke, giver det en årlig forbedring af driftsøkonomien på ca. 1,1 mio. kr. Behandlingsafgift P.t. regnes med en behandlingsafgift på 5 kr./t gylle og 10 kr./t gødning. I tilfælde af dårlig økonomi vil denne parameter være det næste, der kan justeres på. En fordobling til 10 og 20 kr./t vil forbedre økonomien med ca. 1 mio. kr./år. Nedsættelse af afgrødepris P.t. regnes med en afgrødepris på 250 kr./t ensilage. Nedsættes prisen til 225 kr./t vil det forbedre økonomien med ca. 0,8 mio. kr./år. Dette vil dog givetvis kun være muligt så længe prisen stadig er konkurrencedygtig med dyrkning af vinterhvede. Herudover skønnes der at være en række andre muligheder for at forbedre driftsøkonomien, f.eks. gennem besparelser på energiforbrug etc. 8. Konklusion Ved at gennemføre det beskrevne projekt opnås: En effektiv energiproduktion på grundlag af landbrugets egen produktion af biomasse Lav varmepris for Grenås borgere Reducerede lugtgener pga. afgasning af rågylle og installation af lugtrenseanlæg Et biogasanlæg med en rentabel drift og en sund driftsøkonomi Fremtidssikring af tilknyttede husdyrbrug Etablering af ca. 7-8 fuldtidsjobs + ca. 150 årsværk i etableringsfasen 9. Tidsramme Der er som nævnt søgt anlægsstøtte hos NaturErhvervsstyrelsen. Denne forventes afgjort i efteråret Herefter indledes et snævert samarbejde med Norddjurs Kommune om gennemførelse af det nødvendige myndighedsarbejde (lokalplan, projektforslag, VVM-redegørelse m.m.). Denne proces forventes at kunne gennemføres på ca. 1 år. Bygning af anlægget varer ca. 3/4 år, og herefter vil der være en indkøringsperiode på 3-4 måneder inden anlægget forventes i fuld drift. Optimalt vil anlægget således kunne være indkørt og i fuld drift ultimo 2014/primo Tidsrammen afhænger således meget af myndighedsbehandlingen det næste års tid. Med venlig hilsen Lars Jakobsen, Formand for Djurs Bioenergi. 6
7 Bilag 1 1. Proces på anlægget kort beskrevet Gylle tilføres anlægget i lukkede tankbiler. Ensilage og separeret fiber tilføres med overdækkede containere Biomasser aflæsses i fortank i lukket modtagehal Biomasserne blandes i fortank og pumpes herfra via macerator (neddeling) til reaktortank, idet ensilage evt. tilføres via doserings-mixer og øvrige biomasser pumpes til Fra reaktorerne pumpes produktet til kombinerede gas/efterlagertanke, Gassen ledes herfra til gasmotorene på anlægget Det afgassede produkt læsses på tankbil i modtagehal og returneres til de tilsluttede landbrug Pålæsningen sker ved at suge/pumpe biomassen fra efterlagertanken til tankbilen Biogassen omsættes i et motorgeneratoranlæg på anlægget Samlet elsalg: ca MWh Samlet varmesalg: ca MWh (ekskl. varmetab) Samlet energibalance: Brutto energiproduktion MWh Samlet energiforbrug incl. transport MWh 2. Lugtmæssige forhold Der udarbejdes en strategi for bekæmpelse af lugt Der anvendes udelukkende landbrugsbaserede biomasser (ikke organisk industriaffald, som kan give særlige lugtmæssige problemer) Aflæsning og pålæsning af gylle og andre biomasser foregår i lukkede bygninger under effektiv ventilation. Desuden ventileres alle tanke og andre lokaliteter, hvor der kan emittere lugt konstant med styring af ventilationsmængde efter aktivitetsgrad Udsugning fra bygninger og tanke renses i et biofilter og afkast herfra afledes via skorsten Anlægget er udbudt med krav om at lugt under normal drift ikke må overstige 5 LE hos nærmeste nabo og 10 LE i skel, hvilket er en skærpelse af anbefalingen i Vejledning nr om begrænsning af lugtgener fra virksomheder Der afgives i øvrigt begrænsede lugtemissioner. Der kan dog forekomme lugtemission under driftsforstyrrelser og undtagelsesvise udslip fra sikkerhedsventiler på lagertanke. Der forventes kun meget lille emission fra disse, da der sjældent er overtryk i lagertankene Reaktorerne er forsynet med tryk-vacuumventiler. Evt. gasudslip fra reaktorer afledes over tag på tanke. Der sker kun udslip i forbindelse med uregelmæssigheder på driften i form af stop af motorer Kun i tilfælde af samtidigt driftsstop på begge gasmotorer og nødgasfyr vil der kunne forekomme biogasudslip. I så fald kan biogassen afbrændes i fakkel 7
8 Bilag 2 Selskabsøkonomi Vejledning til selskabsøkonomiske beregninger Regnearket er udviklet til at beregne selskabsøkonomien i biogasanlæg. En lang række variable kan i den forbindelse ændres, afhængigt af det konkrete projekt. I forbindelse med projektudviklingen startes typisk på skitseprojektniveau, hvor de fleste værdier er skønnede/erfaringsværdier. Efterhånden som projektet skrider frem lægges flere og flere parametre endegyldigt fast efter f.eks. afholdelse af udbud. For nærværende projekt har ca. 75 % af den budgetterede investering været i udbud og er således sikker. Resten er baseret på erfaringspriser. Af skema 1 fremgår den samlede investering på forskellige poster. Det fremgår, hvor stor en procentdel der forventes givet i statsligt tilskud. Posten diverse omfatter finansieringsomkostninger, udgifter til opstartsenergi, nettilslutning etc. Posten projekt/tilsyn omfatter udgifter til projektleder, ingeniører, arkitekter, landskabsarkitekter, tilsyn under byggeri m.v. Flere af disse udgiftsposter er kun kendt som erfaringsomkostninger på nuværende tidspunkt. Begge poster skønnes derfor at være med fornuftig sikkerhedsmargen. Projekt og tilsyn skønnes endda at være særdeles rummelig, idet hovedparten af projekteringsomkostningen ligger i tilbudsprisen (biogasanlæg og motorgeneratoranlæg). Til højre for investeringen ses tidshorisonten og hvordan restfinansieringen forventes finansieret. I dette tilfælde forventes ca. 75 % af resten finansieret via kommunalt garanterede lån. Resten via egenfinansiering (andelshaverne). Egenfinansieringen forrentes. Økonomien er beregnet i nutidskroner. Der er indregnet en inflation på 2 %. Af tabellen nederst fremgår forventede anvendte biomasser (med næringsstofindhold) samt forventede biogasudbytter. Der er indregnet et ekstra gasudbytte fra efterlagertanke, idet anlægget indeholder et meget stort efterafgasnings/lagertankanlæg, der næsten fordobler den hydrauliske opholdstid. Skema 2 indeholder oplysninger om driftsomkostninger. Mange omkostninger er angivet af anlægsleverandøren i forbindelse med tilbuddet. En væsentlig post er vedligehold af anlæg, som er sat til 2 % af investeringen. Posten omfatter også reinvesteringer, således at anlægget også efter år 10 vil være fuldt funktionsdygtigt. Transportomkostninger er anført efter erfaringsomkostninger med en passende margen (eksempel: gylletransport er angivet til 25 kr./t. Lemvig biogasanlæg har en gennemsnitlig omkostning på ca. 17 kr./t forskellen udgør omkring 1,4 mio. kr./år). Nederst på siden fremgår indtægterne ved el- og varmesalg. Indtægten fra el-salg er reguleret med 60 % af inflationen. Desuden fremgår indtægterne i form af behandlingsgebyr for gylle, dybstrøelse og separeret fiber. Der er desuden indregnet en indtægt på salg af overskydende gylle (fra fiber, dybstrøelse og energiafgrøder). Skema 3 viser det økonomiske resultat år for år i nutidskroner. Øverst fremgår udgifter, dernæst årlige indtægter, og endelig det årlige resultat. Det fremgår, at resultatet i år 1 påvirkes negativt af indregnede byggerenter. Fra en selskabsøkonomisk betragtning er det resultatet efter år 10, der er interessant, dvs. saldo ultimo Et gennemsnit pr. år fås således ved at dividere resultatet med 10. 8
9 Af skemaet fremgår desuden det akkumulerede overskud uden kapitaludgifter samt den simple tilbagebetalingstid. 9
10 10
11 11
Ansøgning fra Djurs Bioenergi om kommunegarantistillelse for optagelse af lån i Kommunekredit til biogasanlæg ved Andi.
Ti byrådet i Syddjurs Kommune Att.: direktør Poul Møller D. 28. januar 2011 Ansøgning fra Djurs Bioenergi om kommunegarantistillelse for optagelse af lån i Kommunekredit til biogasanlæg ved Andi. Indledning
Læs mereAnsøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt
Til: Att.: Norddjurs Kommune Teknik- og Miljøchef Lotta Dybdahl Sandsgaard, Norddjurs Kommune Djurs Bioenergi biogasanlæg ved Grenå Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt
Læs mereBiogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev
Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereDriftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud
Læs mereØkonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011
Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011 Indhold Status nuværende situation Generelle forudsætninger for sund driftsøkonomi DLBR Biogasøkonomi beregningsværktøj
Læs mereAnsøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning
7. januar 2011 Lars Baadstorp Lars.Baadstorp@PlanAction.dk Faaborg-Midtfyn kommune Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning
Læs mereBioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.
Læs mereEr det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Læs mereVURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!
VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær
Læs mereSønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas
Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg
Læs mereIdefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune
Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at
Læs mereBiogas- Hvordan kommer man i gang?
Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereUniversity of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereGeneralforsamling i Djurs Bioenergi d. 17. marts 2011
Generalforsamling i Djurs Bioenergi d. 17. marts 2011 1. Valg af stemmetællere og dirigent. 2. Bestyrelsens beretning v/ formand Lars Jakobsen. 3. Godkendelse af bestyrelsens beretning. 4. Godkendelse
Læs mereAnsøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt
Grenaa d. 21. maj 2015 Til: Att.: Norddjurs Kommune Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, Norddjurs Kommune Djurs Bioenergi biogasanlæg ved Grenå Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån
Læs mereGrøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået
Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn
Læs mereM. Projektbeskrivelse
M. Projektbeskrivelse 1. Oplysning om ansøger Djurs Bioenergi Amba er et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.) etableret i 2003, hvor andelshaverne er husdyrproducenter på Djursland. Oprindelig
Læs merewww.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3
Læs mereBilag 1: Tegningsmateriale
Bilag 1: Tegningsmateriale Bjerrevej Eksisterende husdyrbrug, Bjerrevej 116 Bilag 2: Procesforløb / Beregningsverifikation Procesforløb: Beregningsverifikation: Kunde: Sjoerd Ydema, Bjerrevej 116, Rødkærsbro
Læs mereEtablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES
Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES Ideer og forslag ønskes Andekærgård Biogas har søgt om at etablere et biogasanlæg
Læs mereSønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening
Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,
Læs mereEmne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb.
TILLÆGSNOTAT Projektforslag - Varmepumpe i Ravnkilde november 2018 Tina Hartun Nielsen Midtjylland Mobil +45 2222 5196 thn@planenergi.dk Sag: Projektforslag Varmepumpe i Ravnkilde Emne: Tillægsnotat genberegning
Læs mereRapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark
Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark Sammenligning af forskellige forslag/leverandørtilbud fra biogasfirmaer i Tyskland Udført af:
Læs mereVarmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.
Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering
Læs mereBigadan Biogas Teknologi
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 254 Offentligt Bigadan Biogas Teknologi WWW.BIGADAN.DK 1 Bigadan A/S Selskabsstruktur Bigadan Deutschland GmbH 100 % Bigadan Spain S.L.U.
Læs mereEvaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars
Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge 14. januar 2010 Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars Vedlagt fremsendes notat
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereStrategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye
Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. 2. Foreløbig sammenfatning
NOTAT Projekt Djurs Bioenergi Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. - Dato 2011-02-09 Til Morten Hundahl Fra Flemming E. Jørgensen Kopi til - 1. Indledning Rambøll er af Syddjurs Kommune blevet bedt om at vurdere
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereTILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN
SEPTEMBER 2018 OKSBØL VARMEVÆRK TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN FORBRUGER OG SELSKABSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER
Læs mereHvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?
Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...
Læs mereØkonomien i biogasproduktion
Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereBiogasanlæg ved Østervrå
Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg
Læs mereUlbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015
Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015 Beretning til Generalforsamling varmeåret 2014/15 1. Valg af dirigent ** Kurt Johansen blev valgt 2. Beretning til generalforsamling - varmeåret 2014/15 Afslutning af varmeår
Læs mereRKSK-Modellen for biogas
RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri
Læs mereBiomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk
Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan
Læs mereInspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator
Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering
Læs mereBornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.
Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereREVIDERET BUDGET 2019 SAMT OVERSLAG FOR ÅRENE 2020, 2021, 2022 og 2023
REVIDERET BUDGET 2019 SAMT OVERSLAG FOR ÅRENE 2020, 2021, 2022 og 2023 Vedtaget den 2018 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer... 3 Budgetbemærkninger... 4 Resultatoverblik samlet for VEKS... 5 Investeringsoverblik
Læs mereBiogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013
Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereLandbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011
Landbruget som energileverandør Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 12. december 2011 Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 1. Præsentation 2. Anvendelse af biogas lokalt 3. Erfaringer fra lignende projekter 4. Kan
Læs mereTværkommunalt fjernvarmesamarbejde
Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?
Læs mereEr der økonomi i Biogas?
Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,
Læs mereØkonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser
Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,
Læs mereDjurs Bioenergi biogasanlæg ved Lime. Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til projektet i Kommunekredit
Syddjurs Kommune Att.: Borgmester Kirstine Bille, Syddjurs Kommune Dato. 22.11.2012 1. Indledning Djurs Bioenergi biogasanlæg ved Lime Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til projektet
Læs mere5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!
Mere end 40 af disse kompakte og velafprøvede AL-2 anlæg er nu i drift i ind - og udland på svine - og kvægbrug 5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark! 1. 35 50 % Reduktion
Læs mereFjernvarme Fyns bemærkninger har samme inddeling som NGF s høringssvar.
NOTAT Projekt Fjernvarme Fyn - Projektforslag Faaborg-Midtfyn Kunde Fjernvarme Fyn Notat nr. 2 Dato 2013-10-11 Til Faaborg-Midtfyn Kommune Fra Søren Vesterby Knudsen Kopi til Peer Andersen, Fjernvarme
Læs mereENERGI VIBORG KRAFTVARME A/S
Mødedo: Mødested: Industrivej 15 Mødenummer: 3 Fraværende: SAG NR. SIDE 9. Ændring af vedtægter og forretningsorden. 22 10. Erklæring vedr. Energi Viborgs forsikringsdækning 2016 23 11. Konkurrencefølsom
Læs mereNGF Nature Energy Sjælland. Biogasanlæg i Holbæk. 2. Maj 2018
NGF Nature Energy Sjælland Biogasanlæg i Holbæk 2. Maj 2018 1 Årsregnskab 2016 Kunder 59.000 Omsætning 882 mio. kr. Produktion af biogas Salg af energiløsninger Ansatte 150 Distribution af gas 2 Danmark
Læs mereProjektforslag Metso m.fl.
Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...
Læs mereBioselskabet ApS, Foersom
PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK 8660 Skanderborg Tel.: +45 4030 1420 www.planaction.dk Lars Baadstorp Tel.: +45 2943 7445 lars.baadstorp@planaction.dk Bioselskabet ApS, Foersom 6. juli 2016 Kort projektbeskrivelse
Læs mereHvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006
Hvalpsund Kraftvarmeværk rk Generalforsamling den 11. oktober 2006 Dagsorden Velkomst Valg af dirigent og stemmetællere Beretning for det forløbne regnskabsår Formandens beretning Bestyrelsens arbejde
Læs merePROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk
Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ
Læs mereØKO MINIBIOGAS ANLÆG. Notat
ØKO MINIBIOGAS ANLÆG Notat AF SØREN GUSTAV RASMUSSEN AGROTECH DECEMBER 2013 INDHOLD 1. Baggrund for projektet... 3 2. biomasse grundlag... 3 Husdyrgødning... 3 Gylle/vandmængde... 4 Energiafgrøder... 4
Læs mereEgedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål
Egedal Kommune Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus 1. Baggrund og formål Nærværende notat gengiver resultaterne af de følsomhedsberegninger, der er gennemført som led i beskrivelsen
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mereTommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro
Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser
Læs mereProjekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde
Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles
Læs mereVE til proces set fra et. energiselskab
VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål
Læs mereHvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen?
Temadag Vingsted, 18. marts 2019 Hvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen? Bruno Sander Nielsen Klima Globale temperaturafvigelser i forhold til gennemsnit for perioden 1961-1990 Kilde: DMI Regeringens
Læs mereBiogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent
Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og
Læs mereSide 1 af 3. Plan og Erhverv. Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for et biogasanlæg på Kragekærvej, Tåsinge, 5700 Svendborg
Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for et biogasanlæg på Kragekærvej, Tåsinge, 5700 Svendborg Plan og Erhverv Svendborg Kommune har modtaget en ansøgning om at opføre et biogasanlæg
Læs mereE.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk
Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag
Læs mereVelkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk
Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten
Læs mereTeknisk risikovurdering
Fax +45 9839 2498 Tønder Kommune Morten Hofmeister Nordjylland Att.: Lene Heissel og Henrik Hansen Tlf. +45 9682 0400 Skørping 11. maj 2015 Mobil +45 2234 4703 mh@planenergi.dk Teknisk risikovurdering
Læs mereHejnsvig Varmeværk A.m.b.A
Side 1 af 6 Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Projektforslag for udvidelse af solvarmeanlæg, etape 2. April 2013 Formål. På vegne af bygherren, Hejnsvig Varmeværk, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag
Læs mereBrugermanual til Eco-Plan Biogas
Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,
Læs mereSelskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup
Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.
Læs mereStatusnotat: Biogasanlæg
8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde
Læs mereEnergiforligt eller energiforladt
Temadag 2012 13. marts 2012 Energiforligt eller energiforladt - hvor står biogassen pt i energipolitikken? Bruno Sander Nielsen Biogas aktuelt og potentiale 13. marts 2012 Biogas - aktuelt og potentiale
Læs mereIllustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A.
Beskrivelse af projekt Lemvig Biogas Organic, Pillevej 12, 7620 Lemvig Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A. Billede af det
Læs mereNATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016
NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted
Læs mereBILAG 4. Marginal selskabsøkonomi
BILAG 4 Marginal selskabsøkonomi Selskabsøkonomi For at kunne vurdere den økonomiske konsekvens af anlægsbudgettet er der udarbejdet en selskabsøkonomisk marginal betragtning for Næstved Varmeværk A.m.b.a.
Læs mereNotat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup
Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet
Læs mereBioenergi Konference. 27. april 2010
Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af
Læs mereSammenfattende redegørelse
Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereSTØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.
Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG
Læs mereRøggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi
Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs mereDet danske biogassamfund anno 2015
Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner
Læs mereHvorfor går vi på nettet?
Hvorfor går vi på nettet? Og hvorfor gør vi som vi gør? - V. Erik Husted, bestyrelsesformand, Ribe Biogas A/S Ribe Biogas før 2013 dengang blandt de 3 store 4650 m3 reaktorkapacitet / 350 m3 metan pr time
Læs mereAktuelt om energiaftale og tilskudsordningen
18.marts 2019 Temadag Biogasbranchen Aktuelt om energiaftale og tilskudsordningen Frank Rosager Indhold 1. Energiaftalen udmøntning for eksisterende anlæg 2. Hvilken regulering for overkompensation forventes?
Læs mereEn by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012
En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig
Læs mereUldum Varmeværk A.m.b.A.
Side 1 af 7 Uldum Varmeværk A.m.b.A. Projektforslag for etablering af 2,4 MW fliskedelanlæg og 600 m³ akkumuleringstank. marts 2015 Formål. På vegne af bygherren, Uldum Varmeværk A.m.b.A, fremsender Tjæreborg
Læs mereSVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME
Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01
Læs mereNotat vedrørende strategiplan
Dato: 22.03.2019 Udgave: A Projekt nr.: 1010896 Udarbejdet af: JEHU Notat vedrørende strategiplan Bæredygtig energi i Egedal Kommune Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Ansvarlig for notatet... 4 3
Læs mereVelkommen til. Økonomiseminar for biogasanlæg. Seneste økonomiske resultater fra fællesanlæggene
Velkommen til Økonomiseminar for biogasanlæg 1. December 212 Seneste økonomiske resultater fra fællesanlæggene Kurt Hjort-Gregersen Økonomiseminar for biogasanlæg har 2 års jubilæum HURRA Der er også andre
Læs mereProjektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk
Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj 2005 Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj
Læs mereOptimal udnyttelse af biogas i Lemvig
Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. (+45) 96 82 04 00 Fax (+45) 98 39 24 98 E-mail: planenergi@planenergi.dk Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig Hovedrapport Juni 2009 F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport
Læs mere